Akvakultur indgår i Regeringens vækstplan for fødevarer

Transkript

1 Nyhedsbrev Januar 2014 Akvakultur indgår i Regeringens vækstplan for fødevarer I december måned præsenterede Regeringen vækstplanen for fødevarer. Planen indeholder 34 konkrete initiativer, som skal bidrage til at skabe øget vækst, beskæftigelse og bedre eksportmuligheder for danske virksomheder inden for fødevareområdet. Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra vækstteam for fødevarer, og planen omfatter 5 hovedindsatsområder: 1. Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion 2. Løsningsorienteret regulering og kontrol 3. Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet 4. Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling 5. Styrket adgang til finansiering Akvakultur er nævnt under pind 1, i det der skal skabes bæredygtig udvikling og vækst i akvakultursektoren. Der slås i planen på, at de markedsmæssige forudsætninger for vækst er til stede, men at det kræver et øget råvaregrundlag. Væksten skal baseres på udvikling og anvendelse af nye teknologier kombineret med en mere målrettet og løsningsorienteret regulering baseret på emissioner. Det fremhæves også i planen, at vi er blandt verdens ældste dambrugsnationer med en lang tradition for nytænkning og innovation, og at de danske producenter af fiskefoder og recirkuleringsteknologi er blandt verdens bedste. Næste konkrete skridt er udarbejdelse af en national strategi for udvikling af dansk akvakultur. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 International anerkendelse til dansk forsker Side 2 Vandmiljøet har det bedre Side 3 Danmark beholder det røde Ø-mærke Side 3 GUDP støtter økologisk fiskeopdræt med 8,7 mio. kr. Side 4 Investeringsstøtte på 27,3 mio. kr. til akvakultur Side 4 Højteknologifonden støtter udvikling af teknologi til åleopdræt med 15 mio. kr. Side 5 Vandplaner 5500 høringssvar Side 6 Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Side 7 Dyrlægens Hjørne Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Karl Iver Dahl-Madsen Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Bladet er støttet af: Lorem est del monte virt del monte est Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Fax: danskakvakultur@danskakvakultur.dk

2 Formandens syn og holdninger Ålens gode nytår Tillykke til ålefolket med den flotte bevilling fra Højteknologifonden. I er allerede kommet langt og nu skal det nok lykkes Jer at gå hele vejen til, at åleopdræt bliver et helt selvberoende erhverv. Det er ingen hemmelighed, at jeg er er meget kritisk over for videnskabsministeriets holdning til vores erhverv. De har for det meste hældt penge ud til akvakultur projekter med ingen eller meget lille forretningsmæssig relevans, og når det handler om grøn vækst skal det altid være så grønt, at vækst er umulig. Men i dette tilfælde har HTF ramt plet. Ålen er en fantastisk fisk, som er fuld af god smag, og som kan tilberedes på mange forskellige måder. Når vi forhåbentlig om nogle år kan begynde at avle på den, og undgå problemet med langsom vækst hos størstedelen af bestanden, kan ålen blive en stor akvakulturfisk, som kan være med til igen at bringe Danmark i spidsen for den internationale akvakulturudvikling. Markedspotentialet for ål til den rigtige pris er kæmpestort, hundredetusindvis af tons, og den kan produceres med teknologier, som danskerne er verdensmestre i. Jeg vil ikke undlade at sende en hilsen til Greenpeace og de uforstandige supermarkeder, som tror at man kan redde ålen, ved at gøre den ligegyldig for erhverv og befolkning. Vi har gang på gang sandsynliggjort, at åleopdræt er med til at ophjælpe ålebestanden, og at jo flere opdrættede ål, der spises, jo flere sættes der ud i naturen. Alligevel har de primitive grønne kun en streng på buen: forbud & boykot. Hvad med at belønne det erhverv som under trange omstændigheder og imod stor modstand har holdt det danske åleopdræt i live. Det er helt sikkert, at hvis der ikke havde været et dansk åleopdræt, ville det flotte nye projekt aldrig været blevet til noget, og ålens overlevelse ville have været overladt til de rene tilfældigheder. I håbet om, at GP nu kaster sig ind i den reelle kamp for at redde ålen, og derfor anbefaler de danske supermarkeder igen at tilbyde forbrugeren masser af ål, vil jeg ønske alle et godt nytår. Karl Iver Dahl-Madsen International anerkendelse til dansk forsker International Association of Aquaculture Economics and Management (IAAEM) har tildelt 2013 IAAEM Ph.D. Disseration Award til cand. polit, Ph.D, Rasmus Nielsen fra Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi. Prisen gives for Ramus Nielsens Ph.D. afhandling fra 2012 om individuelt omsættelige kvælstofkvoter Introducing individual transferable quotas on nitrogen in Danish fresh water aquaculture: Production and profitability gains. Prisen uddeles på Aquaculture America Conference, som afholdes i Seattle fra den 9. til den 12. februar. Vi ønsker Ramus tillykke med den fine anerkendelse! Udbud af fisk i EU ned med 3 % Det er én af de konklusioner, der kan læses i rapporten FinFish Study Rapporten er udgivet af The EU Fish Processors and Traders Association (AIPCE-CEP). Der fremgår videre af rapporten, at indtaget af fisk i de 27 EU medlemslande er faldet med 4 % i Det er det laveste forbrug, der er registreret siden dannelsen af EU25/27. EU s proces industri bygger i høj grad på importerede råvarer. I 2012 dækkede import således 64 % af det samlede råvareforbrug. I 2012 var det totale udbud af fisk på 13,7 mio. tons fisk, heraf leverede EU s fiskeriflåde ca. 3,6 mio. tons konsum fisk, og EU s akvakultur bidrog med yderligere ca. 1,3 mio. tons. Rapporten ser nærmere på udviklingen inden for en række arter, men her fremhæves, at udbuddet af laks steg med 14 % ( tons) mens udbuddet af ferskvandsfisk (primært fra akvakultur) faldt med 23 % ( tons). Du kan læse hele rapporten på Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer FISH2SEE v/uffe Nielsen og til Vilsund Blue v/søren T. Mattesen Vandmiljøet har det bedre Sådan kan man udlægge konklusionerne i rapporten Vandmiljø og Natur 2012, som bygger på resultater fra overvågningsprogrammet NOVANA. Det fremgår af rapporten, at de samlede udledninger af kvælstof og fosfor til havet var på niveau med Grundvandet er i bedring. Det bygger på, at nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er faldende, og der er endvidere indikationer på, at pesticidkoncentrationen i udvaskningen fra overfladen er faldende. Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof var i 2012 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år. Der går også bedre med vandløbene. Der er sket en stigning i antallet af vandløb, som har en faunaklasse på mindst 5, og det gælder nu for over 60 % af de danske vandløb. 2

3 For de marine områder viser analyserne, at udbredelsen af iltsvind i 2012 var på linje med 2010 og 2011, og at der de seneste 10 år har været en positiv udvikling i iltforholdene i langt de fleste marine områder. Der peges også i rapporten på, at de seneste års positive udviklingstendenser for ålegræssets dybdeudbredelse og dækningsgrad tyder på, at udviklingen er ved at vende. ASC Arbejdet med færdiggørelse af ørred-manualen trækker desværre ud, så den endelige ørredmanual forventes først at være færdig og offentliggjort midt i februar Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ASC certificering, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Jess Plesner på telefon Danmark beholder det røde Ø-mærke EU Kommissionen fremlagde i 2013 forskellige muligheder for, hvordan EU s økologiforordning kan revideres. Én af disse muligheder var at forbyde nationale økologimærker. Det bemærkes her, at Ø-mærket ikke står for særlige danske regler. Det er alene et kontrolmærke, der viser, at danske myndigheder har foretaget den sidste kontrol af reglerne i EU s økologiforordning. Derfor anvendes det danske Ø-mærke også på produkter fra EU og tredjelande. Fødevareminister Dan Jørgensen har nu efter et møde med landbrugskommissær Dacian Ciolos fået håndslag på, at EU ikke vil afskaffe det danske Ø-mærke. Eksporten af danske økologiske produkter har været stærkt stigende de seneste år. I 2012 steg eksporten således med 12 % til ca. 1,2 mia. kr. GUDP støtter økologisk fiskeopdræt med 8,7 mio. kr. Pengene er bevilliget til projekt RobustFish: Robust økologisk ørredyngel. Fra 2016 skal økologisk ørredopdræt være baseret på økologisk yngel. Projektets formål er at gøre ynglen mere robust. Det skal ske dels ved at udvælge de sundeste fisk, dels gennem udvikling og optimering af foderet og dels ved at optimere vandbehandlingen. Projektdeltagerne er DTU Aqua (hovedansøger), DTU- Veterinærinstituttet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Dansk Akvakultur. Vælg den mest økonomiske pumpe PumPevalg: Kriterier for valg af mest økonomisk pumpeløsning mvs 2000 Fortrængningspumper 1000 Løftehøjde Flertrins centrifugalpumper enkelttrins centrifugalpumper diagonalpumper propelpumper typisk volume og løftehøjde anvendt i akvakultur l/min l/sek Kilde: E.B. Andersen, Pumpe Ståbi. (DK) m3/h Vi producerer de laveste el-regninger til danske dambrug Ring på og hør mere om mulighederne 3

4 Investeringsstøtte på 27,3 mio. kr. til akvakultur Den Europæiske Fiskerifond har i 2013 meddelt tilsagn om investeringsstøtte på i alt 27,3 mio. kr. til 10 investeringsprojekter. Støtten er givet til følgende projekter: Virksomhed Projekttitel Tilsagn Danaqua ApS Ombygning af Ejstrupholm Dambrug, Nr. Vium Dambrug, Christiansminde Dambrug og Abild Dambrug ,00 Sig Fiskeri Etablering af biofilter på Sig Fiskeri ,00 Kongeåens Dambrug ApS Yngel og sættefisk anlæg ,40 Hallesø- Vrads Dambrug ApS Hallesø Dambrug Kongeåens Dambrug ApS Gylleseparering - Nielsby Dambrug model ,00 Henrik Christensen Sdr. Green Dambrug ,50 AquaPri Denmark A/S Modernisering og udbygning af Ørbæklunde Dambrug ,40 Snaptun Frysehus Forbedret vandbehandling og øget produktion på Vester Hvoldal Dambrug ,00 Musholm A/S Grøn vækst på Asnæs Fiskeopdræt ,40 Niels Møller Nyt overdækket opdrætsanlæg med recirkulering ,00 Højteknologifonden støtter udvikling af teknologi til åleopdræt med 15 mio. kr. Det fremgår af nedenstående pressemeddelelse fra fonden: Forskere og industri vil skabe de rette rammer for en sund opvækst af åleyngel og dansk produktion af ål. De er gået sammen om at udvikle den teknologi, der skal til, for at få ål til at yngle i fangenskab. Det vil sikre en effektiv akvakultur, der både kan levere en værdsat fisk af høj kvalitet til forbrugerne og udnytte det betydelige marked, der er for ål på verdensplan. Højteknologifonden støtter projektet med 15 mio. kr. Ål er en delikatesse, som mange sætter pris på. Men den europæiske ål er blevet sjælden, og ålens yngel, de såkaldte glasål, som er grundlaget for åleopdræt i dag, er blevet en mangelvare. Det gør det umuligt for opdrætterne at mætte det store marked, der er for ål i Europa og Asien, og derfor er der stor interesse for at få ålen til at yngle i fangenskab og producere glasål. Men det er ikke ligetil! Ål yngler nemlig ikke naturligt i vore farvande eller i fangenskab på grund af en naturlig hormonal hæmning af kønsmodningen, som hænger sammen med deres lange vandring til gydeområdet i Sargassohavet. Desuden er den del af ålens livscyklus, der omfatter gydning, æg og tidlige larvestadier stadig ukendt i naturen; ligesom ingen ved, hvad de lidt større larver lever af, mens de føres med havstrømmene til Europas kyster, hvor de som glasål vandrer ind i åer og søer og vokser sig store. I projektet tager forskere og industri disse udfordringer op gennem hormonbehandling af ålene og kunstig befrugtning, ligesom på en fertilitetsklinik. Ålehormoner produceres ved hjælp af moderne bioteknologiske metoder, og en høj kvalitet af æg sikres gennem udvikling af specialfoder til moderfiskene. Metoder og teknologi forbedres gradvist for at få en høj befrugtningssucces, og en sund udvikling og opvækst af larver i kultursystemer. En særlig udfordring er at udvikle foder og optimale forhold for larverne, som vokser i flere måneder, før de bliver til glasål. - Vores mål er at forbedre reproduktionsmetoder og udvikle systemer til larvekultur, som kan forsyne åleproducenter med de eftertragtede glasål. Det er en spændende opgave at finde frem til de behov, de meget specielle ålelarver har, og få dem til at spise, vokse og overleve, fortæller seniorforsker Jonna Tomkiewicz, der står i spidsen for projektet. Konsortiet bag det ny projekt, der omfatter både praktikere, teknologer og forskere, har i forvejen bragt sig i spidsen af international forskning, når det drejer sig om produktion af levedygtige æg og larver af den europæiske ål, senest som del af et større EU-forskningsprojekt PRO-EEL koordineret af DTU. Nu vil partnerne bygge videre på de resultater, de har opnået. - Det er et fantastisk godt samarbejde, hvor industri og forskning går hånd i hånd for at udvikle teknologi og udnytte det betydelige produktionspotentiale erhvervet har. En udvikling der samtidig støtter den naturlige bestand ved at lette fisketrykket på den vilde ål, fortæller bestyrelsesformand Christian Sørensen, Billund Aquaculture. Billund Aquaculture, som producerer akvakulturanlæg vil i projektet sammen med DTU, STMI og Nordsøen Forskerpark, etablere en ny forskningsfacilitet, der skal ligge i Hirtshals. Projektet har en varighed på 3½ år og et samlet budget på 30 mio. kr. Godt nyt om udsætning af ål I 2011 og 2012 udsatte DTU Aqua i alt ål i Karrebæksminde Fjord på det sydvestlige Sjælland. De var ca. 13 cm lange og vejede ca. 3,5 gram. De foreløbige resultater, som ganske vist bygger på relativt få genfangne ål, viser, at de udsatte ål vokser meget hurtigt. Der er således fanget ål, der har forøget deres vægt 30 gange på et år, og som er vokset fra 13 til 40 cm på ét år. Kilde: Fiskepleje.dk 4

5 Akvakulturboom i Saudi Arabien? Saudi Arabien lider under dårligt fiskeri i Den Arabiske Golf og Rødehavet, og derfor er akvakultur udpeget som et nyt vækstområde. Landet opdrætter i dag ca fisk, og det dækker ca. 1/3 af det årlige forbrug, som ligger på ca tons. Ambitionen er at hæve produktionen til ca. 1 mio. tons over de næste 16 år. Kilde: Fish Farming International Vandplaner 5500 høringssvar Forslag til de statslige vandplaner for første vandplanperiode ( ) var i ny 6 måneders offentlig høring til 23. december I alt har Naturstyrelsen modtaget 5500 høringssvar, hvilket var 1000 mere end ved første høring. Høringssvarene vil blive behandlet i foråret Dansk Akvakultur har fremsendt høringssvar omkring behovet for miljømæssigt råderum samt om de mest kritiske forhold. Målsætningen om vækst i dansk akvakultur forudsætter således, at der i vandplanerne sikres det nødvendige miljømæssige råderum. Hvilket er i tråd med EU Kommissionens strategiske retningslinjer for udvikling af EU s akvakultursektor, hvor der bl.a. er fokus på behov for koordineret fysisk planlægning og sikring af lige vilkår. Den nationale strategi for akvakultur forventes at sætte ambitiøse mål for vækst i dansk akvakultur. Det er derfor helt afgørende, at vandplanerne skaber rammerne for vækst. Vækst i dambrug vil ske dels gennem indførelse af et kvote baseret reguleringsregime dels gennem etablering af nye anlæg i egnede lokaliteter. For havbrug vil der skulle etableres nye opdrætslokaliteter til dels nye havbrug dels muslinge- og tanganlæg ( kompensationsopdræt ). Der skal ydermere skabes plads til nye landbaserede anlæg. Udledninger af N fra dambrug i vandplanerne skal opgøres i henhold til den beregningsmodel, der er opstillet i bekendtgørelsen for dambrug. Desuden skal vandplanerne justeres, så de angiver de tilladte udledninger fra havbrug eksisterende lovlige havbrug. Der skal fastsættes operationelle mål for god/høj økologisk kvalitet for fisk og for kontinuitet, inden det besluttes, hvilken indsats der skal ske ved det enkelte dambrug. Samtidigt skal der afsættes den nødvendige erstatning til dambrug i forbindelse med fjernelse af stemmeværker. Det skal præciseres, at det er muligt at flytte foderkvoter (=kvælstof kvoter) mellem dambrug inden for et hovedvandområde og mellem hovedvandområder. Desuden skal der afsættes aktivitetszoner i og omkring havbrug, muslingeanlæg og tanganlæg, og det skal være muligt at placere kompensationsopdræt og havbrug både i forskellige YNGELFODER Få en god start på livet med yngelfoder fra ALLER AQUA. ALLER FUTURA EX - Høj overlevelsesgrad - Rent miljø - Stærkt immunsystem - Hurtig vækst - Attraktiv smag - Lav foderkvotient Foderet findes både i granulater og mikropiller, hvilket giver dig flere muligheder. Let s grow together Aller Aqua A/S Allervej 130 DK-6070 Christiansfeld Tel.: info@aller-aqua.com 5

6 særskilte kyst-områder inden for samme hovedvandopland, og i forskellige hovedvandoplande, såfremt det er fordelagtigt i forhold til en samlet afvejning af produktion, drift og miljø. Hele høringssvaret kan ses på vores hjemmeside. Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet. Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. Man skal være opmærksom på at det fysiske marked på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måttet blive pålagt råvarens pris Disclaimer Råvareprisindex Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark YNGELFODER SUND VÆKST FOR SMÅ FISK + bedre fordøjelse + hurtigere vækst + lavere foderkvotient + færre deformiteter + mindre dødelighed = Den bedste totaløkonomi INICIO Plus - Stærkere hver dag Der er mange gode grunde til at vælge INICIO Plus det første foder med probiotika godkendt til brug i fiskeopdræt. Kontakt os for yderligere information om, hvordan INICIO Plus kan Der anvendes bidrage kun til, at NON-GMO din yngel bliver råvarer stærk til og sund. råvareprisindexet. BioMar A/S Mylius Erichsensvej Brande Telefon:

7 DYRLÆGENS HJØRNE Dyrlægens hjørne Dyrlæge Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Skimmel på æg/fisk Alle danske dambrugere kender problemet med skimmel på æg eller fisk. Problemet ses på alle anlæg, men er dog mest udtalt på æg under inkubation og i huden på moderfisk efter afstrygning. Regnbueørreden er heldigvis ikke så modtagelig som eksempelvis laksen, hvor store problemer også kan opstå i perioden efter almindelig håndtering, eks. ved sortering og ikke mindst stikvaccination. Med baggrund i problemerne herunder risikoen for at miste muligheden for at anvende formalin som forebyggelse og behandling, har EU siden 2010 støttet et projekt kaldet SAPRO. Projektets primære deltagere er fra Skotland, Norge, England, Holland og Spanien. I september blev der i Skotland afholdt en afsluttende konference, som samlede op på projektets resultater og status på viden fra andre laksefisk producerende lande. På mødet fremkom mange nye oplysninger. Her er et sammenskriv af de mest relevante: Skimmel skyldes ikke en svamp, men derimod en gruppe af organismer kaldet oomyceter, som strukturelt godt nok ligner svampe, men genetisk mest ligner brunalger. Oomyceter kan fremkalde sygdomme hos mennesker, planter og dyr herunder altså også fisk. Skimmel som vi kender fra laksefisk/æg skyldes oomyceten Saprolegnia. Det er ikke den samme type Saprolegnia, som giver sygdom i huden hos moderfisk og den som findes på æg. Oftest skyldes skimmel på huden i fisk Saprolegnia parasitica, mens skimmel på laks- og ørredæg normalt skyldes Saprolegnia diclina og Saprolegnia delica. Sygdommen spredes via Saprolegnia sporer, der findes overalt i ferskvand. Det er vist, at Saprolegnia kan opformere sig i biofilmen i biofiltre. Der er forsket i forebyggelse. Indtil nu er bedste forebyggelsesforanstaltning skånsom håndtering samt anvendelse af rene faciliteter. Herunder selvfølgelig anvendelse af rengjorte og desinficerede opdrætsenheder i risikoperioder. Rent udstyr er vigtigt eksempelvis bedøvelseskar, handsker og andet materiale som moderfisk kommer i berøring med under afstrygning. Vaccination kan blive en del af fremtiden. Forsøg pågår på dette område. Behandlingsmæssigt er formalin i øjeblikket det bedste middel. Både til fisk og æg. Risikoen for at formalin helt forbydes i EU har dog medført en del forskning for at finde alternativer. Der findes i EU et produkt kaldet Py ceze indeholdende stoffet bronopol, som er markedsført til bekæmpelse af skimmel på både fisk og æg. Produktet er relativt dyrt, miljømæssigt svært at få lov at anvende i åbne anlæg, og effekten er generelt ikke særlig god. På fisk er der forsøgt sig med brintoverilte, pereddikesyre og ikke mindst salt. Især effekten af salt er relativ god, eksempelvis bad i 20 promille salt i en time har god effekt. Dette giver dog også udfordringer. Både i forbindelse med den praktiske håndtering af saltet (20 kg salt pr m 3 vand) og den efterfølgende udledning til miljøet (i ferskvandsområder). Til skimmel i æg er bedste bud i øjeblikket kobbersulfat eller pereddikesyre. Pereddikesyre anvendes i dag på en lang række danske dambrug med god effekt mod skimmel på æg. Dosering er typisk 10 ml pereddikesyreprodukt per klækkerende per dag. Den præcise dosis afhænger dog af vandmængden, vandkvaliteten og ikke mindst det anvendte pereddikesyreprodukt. I USA, Japan og Finland har man også kigget på anvendelsen af kobber. Dette har vist sig særdeles effektiv. Fordelen ved dette er at det er billigt og relativt miljøvenligt. I Japan anvender man kobberspåner i indløbet, mens man i USA anvender kobbersulfat. Kobbersulfat er også forsøgt anvendt i DK med særdeles god effekt mod skimmel i ørredæg. Dosis afhænger af vandkvalitet, men er ca. 2-3 g kobbersulfat per l/sek. Kontakt enten mig eller din praktiserende dyrlæge for detaljer. I Norge og Israel arbejdes der med helt nye alternative stoffer. Effekten af disse er tilsyneladende god, men stofferne kræver godkendelse, inden de kan anvendes i praksis. Sidst men ikke mindst er det konstateret, at der er nogle moderfisk giver æg, der er mere resistente overfor Saprolegnia infektioner end æg fra andre moderfisk. Forskere i Norge har fundet, at dette skyldes, at forskellige moderfisk giver forskellig tykkelse af æggenes chorion (æggets yderste skal), og at jo tykkere chorion er, des mere resistent er fiskeægget over for angreb af skimmel. Dette faktum medfører, at man også vil kunne avle hen imod færre Saprolegnia problemer. Såfremt der avles for større chorion-tykkelse, vil man altså samtidig kunne avle for færre problemer med skimmel i befrugtede ørredæg. 7

8 8