Metoder i indsatsen mod social snyd i Middelfart kommune. Værktøjskassen

Transkript

1 Metoder i indsatsen mod social snyd i Middelfart kommune Værktøjskassen Der er i Middelfart Kommune en grundlæggende opmærksomhed på at sikre, at de sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag. Det vil sige på det grundlag og efter de tildelings- og udmålingskriterier, som Folketinget har fastlagt i lovgivningen. I de situationer, hvor en borger med forsæt modtager sociale ydelser uberettiget, er der dog behov for en egentlig indsats mod social snyd. Middelfart Byråd har besluttet, at vi skal være kendt for en aktiv, synlig og mærkbar indsats mod social snyd. Og for en indsats, som på en professionel måde med ordentlighed og korrekthed møder borgerne i øjenhøjde. Indsatsen mod social snyd består både af en generel forebyggende informationsindsats rettet mod borgere og offentligheden i almindelighed, samt af et borger-specifikt sagsarbejde omkring den enkelte borger ved mistanke om social snyd. I værktøjskassen er angivet metoderne i det borger-specifikke sagsarbejde omkring den enkelte borger ved mistanke om social snyd: Hvordan starter en sag om mistanke om social snyd? Hvordan undersøges mistanken? Og hvordan afgøres sagen? Hvordan starter en sag om mistanke om social snyd? En sag om mistanke om social snyd (herefter kaldet en kontrolsag ) starter altid på baggrund af en konkret kilde. I nogen tilfælde er der tale om flere kilder på samme tid. De typiske kilder er: Anmeldelser fra borgere om andre borgere. Eksempelvis via Middelfart Kommunes hjemmeside, fra eller fremsendt til kommunen pr. brev. Der er ofte tale om anonyme anmeldelser, hvor kommunen ikke kan identificere anmelderen. Hvis kommunen ved, hvem anmelderen er, kan anmelderen ikke være anonym, heller ikke, selv om anmelderen ønsker det. Det følger af Forvaltningslovens bestemmelser om notatpligt og aktindsigt. Det er kun i helt særlige tilfælde, at en borgers aktindsigt kan begrænses til at udelukke oplysning af navnet på anmelderen. Et sådant særligt tilfælde kunne være et konkret skøn om, at anmelderen efterfølgende vil blive truet eller chikaneret af borgeren. 1

2 Forundringer hos kommunale medarbejdere. Eksempelvis i forbindelse med, at medarbejderen i en arbejdsmæssig sammenhæng eller tilfældigt i fritiden bliver bekendt ved forhold omkring en borger, som ikke umiddelbart synes at være i overensstemmelse med den viden, som medarbejderen har om borgerens situation, og som har betydning for borgerens modtagelse af sociale ydelser. Medarbejdere i Middelfart Kommune er ikke ansættelsesretligt forpligtet til at videregive forundringer, som er opstået i deres fritid, til kommunens indsats mod social snyd. Men mange føler det naturligt at videregive sådanne forundringer til indsatsen, især hvis der lader til at være tale om meget grove tilfælde. Automatiske erindringer (advis) fra offentlige it-systemer Mange offentlige it-systemer oplyser hinanden om registrerede ændringer i borgerens situation, som kan have betydning for borgerens fortsatte modtagelse af sociale ydelser eller for ydelsernes størrelse. Disse erindringer (advis) dannes ofte sådan, at den kommunale ydelses-medarbejder skal undersøge de konkrete forhold nærmere og i sidste ende tage stilling til de nye oplysningers betydning for borgerens sociale ydelser. Alle borgere er pålagt at oplyse de offentlige myndigheder om ændringer i sin situation, som kan have betydning for, om man fortsat kan modtage sociale ydelser og for ydelsernes størrelse. Men det forekommer af og til eksempelvis, når en borger kommer i arbejde - at borgeren ikke giver kommunen en sådan oplysning, eller giver kommunen oplysningen så sent, at borgeren i et stykke tid modtager sociale ydelser uberettiget. Løbende screening af højrisiko-områder. Kontrolgruppen har en særlig opmærksomhed på de sociale ydelser, hvor der er grundlag for at formode eller er konkret erfaring for - at der i særlig grad finder social snyd sted. Disse områder screenes med jævne mellemrum for mistænkelige tilfælde i samarbejde med de berørte fagområder i kommunen. Screeningen finder sted ved tværgående opslag i kommunens fagsystemer og øvrige tilgængelige it-systemer med relevante data. Stikprøvekontroller. 2

3 Kontrolgruppen gennemfører med jævne mellemrum stikprøvekontroller i samarbejde med de berørte fagområder i kommunen. Den konkrete udvælgelse sker på baggrund af tværgående opslag i kommunens fagsystemer og øvrige tilgængelige it-systemer med relevante data. Anmeldte kontrolbesøg på virksomheder Middelfart Kommune gør brug af lovens muligheder for at lave kontrolbesøg på virksomheder. Kontrolbesøg på virksomheder er som udgangspunkt varslet på forhånd. Der er både tale om kontrolbesøg som stikprøvekontroller samt om sagsspecifikke kontrolbesøg, hvor kommunen har en konkret formodning om, at virksomheden medvirker til social snyd, eksempelvis ved at beskæftige en borger, som samtidig modtager sociale ydelser som ledig eller som sygemeldt. Middelfart Kommune samarbejder derudover med SKAT og andre kommuner om fælles kontrolbesøg på virksomheder. Uanmeldte kontrolbesøg på virksomheder Middelfart Kommune gør brug af lovens muligheder for at lave uanmeldte kontrolbesøg på virksomheder. Uanmeldte kontrolbesøg finder sted, når det formodes, at en varsling vil undergrave formålet med kontrolbesøget, eksempelvis i indsatsen mod sort arbejde, hvor det af bevismæssige hensyn er vigtigt for myndighederne ved selvsyn at konstatere, at der bliver udført sort arbejde. Middelfart Kommune samarbejder også med SKAT og andre kommuner om fælles uanmeldte kontrolbesøg på virksomheder. Henvendelser fra Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark varetager myndighedsopgaver og udbetaling af en række sociale ydelser, herunder eksempelvis boligstøtte og børnefamilieydelser, for borgere i alle landets kommuner. Den enkelte kommune er ifølge loven forpligtet til at bistå Udbetaling Danmark med at udrede kontrolsager, som Udbetaling Danmark rejser vedrørende borgere i kommunen. Henvendelser fra andre myndigheder f.eks. politiet, SKAT eller fraflyttede kommuner 3

4 Andre myndigheder videresender forundringer og konkrete informationer om muligt social snyd, som de kommer i besiddelse af i forbindelse med deres egne indsatser, til borgernes respektive hjemkommuner. Middelfart Kommune følger altid op på sådanne henvendelser fra andre myndigheder. Når Middelfart Kommune starter en kontrolsag, skriver vi til borgeren og oplyser om det. I skrivelsen oplyses borgeren om årsagen til kontrolsagen. Hvis kontrolsagen starter på foranledning af en anmeldelse, vedlægges en kopi af denne. I brevet oplyser vi borgeren om, at kommunen har registreret de pågældende oplysninger om ham/hende. Derudover skriver vi, at borgeren har ret til indsigt i oplysningerne, har ret til at protestere imod, at oplysningerne behandles elektronisk og har ret til at få rettet urigtige og vildledende oplysninger (i medfør af persondataloven). Vi oplyser også borgeren om, at kommunen har pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark vedrørende sager inden for deres sagsområde, jf. Lov om Udbetaling Danmark 6, og at kommunen derfor udleverer sådanne oplysninger til Udbetaling Danmark. Hvordan undersøges en mistanke om social snyd? En mistanke om social snyd behandles altid som en afgørelsessag. Derved sikres den pågældende borger størst mulig retssikkerhed og medinddragelse undervejs i undersøgelsen frem mod en egentlig afgørelse. Og en konkret afgørelse om social snyd indeholder altid en klagevejledning. Selve undersøgelsen finder sted, så der aldrig er tvivl om, at vi overholder gældende lovgivning, de gældende sagsbehandlingsregler og de almindelige principper for god forvaltningsskik. Udover at vores sagsbehandling og afgørelse er juridisk korrekte, lægger vi det daglige arbejde vægt på, at undersøgte borgere og virksomheder bliver mødt på en god og ordentlig måde., og at. sagsbehandlingstiden bliver så kort som mulig. Middelfart Kommune undersøger en mistanke grundigt. Middelfart Kommune indhenter dog kun de oplysninger, som er relevante og nødvendige i forhold til sagen, og på en måde, der virker mindst mulig indgribende i forhold til borgeren. Ved mistanker, som allerede i den tidlige undersøgelsesfase viser sig ikke at indeholde mulige elementer af social snyd, meddeles borgeren skriftligt, at sagen afsluttes.. Det gælder eksempelvis ved anmeldelser om social snyd vedrørende borgere, som ikke 4

5 modtager sociale ydelser, eller hvor det hurtigt kan konstateres, at ydelserne modtages i overensstemmelse med de gældende regler. I sager, der afsluttes som umiddelbart grundløse, får borgeren en kopi af anmeldelsen, sammen med meddelelsen om, at sagen afsluttes på det foreliggende grundlag. Oplysninger fra borgeren selv En borger, som modtager sociale ydelser, har pligt til levere oplysninger, som har betydning for, om vedkommende er berettiget til ydelsen og for ydelsens størrelse (jfr retssikkerhedslovens 11, stk. 2) De oplysninger, som en borger selv leverer, indgår i sagen i det omfang, at de er relevante og nødvendige. Middelfart Kommune anmoder kun borgeren om oplysninger, som skønnes at være relevante og nødvendige, og som kommunen ikke i forvejen har adgang til eller kan indhente hos andre myndigheder -. Når en borger bliver anmodet om at give oplysninger, kan borgeren få refunderet eventuelle udgifter forbundet hermed. Ved konkret mistanke om, at borgeren har begået en strafbar lovovertrædelse om social snyd, har borgeren ofte ikke pligt til at udlevere nogen oplysninger eller til at udtale sig ( jf. Tvangsindgrebslovens 10). Det vejleder vi borgeren om i forbindelse med, at vi anmoder om oplysninger. Middelfart Kommunes etiske spilleregler sikrer, at ingen borgere føler sig truet til at udlevere oplysninger eller til at udtale sig, når de ikke har pligt til dette. Oplysninger fra offentlige myndigheder mv. Middelfart Kommune gør brug af relevante og nødvendige oplysninger om borgeren og borgerens forhold, som i forvejen findes internt i kommunen. Middelfart Kommune indhenter derudover relevante og nødvendige oplysninger i offentlige registre og hos andre myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsenet, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, arbejdsgivere samt hos private, som udfører opgaver for det offentlige. I tilfælde, hvor borgeren efter konkret anmodning ikke ønsker at give samtykke til, at kontrolgruppen indhenter relevante oplysninger hos andre, indhentes disse oplysninger uden borgerens samtykke, når det er nødvendigt for sagen, jf. Retssikkerhedslovens 11c stk. 1 nr. 4. Oplysninger fra private 5

6 Middelfart Kommune indhenter relevante oplysninger fra borgere og virksomheder, som har kendskab til de forhold, som en kontrolsag vedrører, hvis det er nødvendigt for sagens oplysning, jf. Retssikkerhedslovens 11c stk. 2. Indhentning af oplysninger fra private borgere og virksomheder forudsætter ikke, at borgeren har givet sit samtykke hertil. Men Middelfart Kommune forsøger som udgangspunkt altid at indhente samtykke. Private borgere og virksomheder har som udgangspunkt ikke modsat borgeren selv pligt til at udlevere oplysninger på anmodning fra kontrolmyndigheden. Dette bliver altid oplyst i forbindelse med selve anmodningen. Konkret lovgivning kan dog pålægge borgere og virksomheder en oplysningspligt. Det gælder eksempelvis for udlejere og tele- og forsyningsselskaber, som jf. CPR-lovens 10, stk. 2 nr. 2 og 3 har pligt til at fremkomme med oplysninger, som kan fastslå korrektheden af en borgers adresseregistrering. Kontrolbesøg på virksomheder Middelfart Kommune gennemfører kontrolbesøg hos virksomheder i kommunen samt hos virksomheder i andre kommuner efter konkrete aftaler med disse kommuner, jf. Retssikkerhedslovens 12 a. Kontrolbesøgene finder sted både som generel kontrol og som kontrol i forbindelse med konkrete sager. Middelfart Kommune deltager i fælles kontrolbesøg i samarbejde med SKAT og andre kommuner. Både ved generel kontrol (kampagner) og ved konkrete sager, som forgrener sig hos flere myndigheder, eksempelvis sort arbejde. Kontrolbesøg varsles som udgangspunkt mindst 14 dage i forvejen på skrift, jf. Tvangsindgrebslovens 5 stk I varslingen foreslås tid og sted for kontrolbesøget. Samtidig oplyses om besøgets formål, besøgets juridiske grundlag og virksomhedens mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af andre samt om virksomhedens mulighed for at gøre indsigelse mod besøget. Hvis et kontrolbesøg gennemføres på trods af en indsigelse, modtager virksomheden senest samtidig med besøget oplysning om dette med en skriftlig begrundelse. Når det formodes, at en varsling vil undergrave formålet med et kontrolbesøg, gennemføres kontrolbesøget som uanmeldt, jf. Tvangsindgrebslovens 5 stk Uanmeldte kontrolbesøg indledes altid med, at de besøgende myndighedspersoner fremviser legitimation og oplyser skriftligt om besøgets formål, besøgets juridiske grundlag, virksomhedens mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af andre samt om begrundelsen for, hvorfor kontrolbesøget ikke er blevet varslet. 6

7 Ved generelle kontrolbesøg anmodes personer, der er beskæftiget i virksomheden ved besøgene, om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår, samt om de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser til brug for kommunens kontrolarbejde. Ved kontrolbesøg foranlediget af konkrete sager efterses virksomhedens registreringer om de pågældende borgeres løn- og arbejdsforhold. Og materiale, der skønnes at være af betydning for videre kontrol, anmodes om at blive udleveret eller indsendt til kommunen. Kontrolbesøg gennemføres med mest mulig diskretion og til mindst mulig gene for virksomheden, jf. Tvangsindgrebslovens 7. Kontrolbesøgene finder sted i både virksomhedens lokaler og på virksomhedens arbejdspladser. Når virksomhedens lokaler ligger i et privat hjem, er det virksomheden, der besøges. Umiddelbart efter gennemførelsen af et kontrolbesøg modtager virksomheden en rapport om besøget i form af et besøgsreferat. Det gælder både i tilfælde, hvor det konstateres, at love og regler er tilsidesat, og i tilfælde, hvor alt er i orden. Oplysninger tilvejebragt af kontrolgruppen Middelfart Kommune gør brug af informationer fra sociale medier, eksempelvis facebook, når det handler om relevante og nødvendige oplysninger, der er offentligt tilgængelige. Middelfart Kommune foretager ikke kontrolbesøg i borgeres private hjem, ej heller i tilfælde, hvor borgeren er parat til at acceptere det. Der foretages dog kontrolbesøg i private virksomheder, hvis lokaler ligger i private hjem. Her besøges virksomheden og ikke den private bolig. Middelfart Kommune foretager ikke systematisk overvågning af borgere og virksomheder i det offentlige rum. Oplysninger, som er fremkommet ved tilfældige, ikke systematiske observationer, eksempelvis ved, at en kommunal sygedagpengemedarbejder eller en kontrolmedarbejder tilfældigt ser en sygemeldt person udføre arbejde, indgår i kontrolarbejdet. Men sådanne observationer skal altid undersøges nærmere og underbygges af andre oplysninger for at få værdi i en kontrolsag. Middelfart Kommune fører elektronisk journal for den enkelte kontrolsag. I journalen placeres alle oplysninger, som indgår i sagen, og som har betydning for sagens afgørelse. Som udgangspunkt foregår kommunikationen i en kontrolsag på skrift. 7

8 I tilfælde af mundtlig kommunikation, eksempelvis en telefonsamtale, udarbejdes altid notat om samtalen samt om samtalens indhold, jf. Offentlighedslovens 13. Notatet placeres på sagen, og borgeren/virksomheden får efterfølgende mulighed for at blive bekendt med notatet og dets indhold som led i en skriftlig partshøring, hvis indholdet viser sig at få betydning for sagens afgørelse. Ved møder udfærdiges umiddelbart efterfølgende skriftlige referater. Når der udarbejdes referater, får borgeren/virksomheden mulighed for at kommentere dem inden for en passende tidsfrist.. Eventuelle bemærkninger bliver journaliseret sammen med referatet. I helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i meget komplekse sager, hvor der er et helt særligt behov for at sikre dokumentation for mødets forløb, optager Middelfart Kommune møder med borgere på bånd/ elektronisk lydfil efter konkret aftale med den enkelte borger og med borgerens accept. Kommunens ønske om at optage samtalen og borgerens mulighed for at frasige sig dette - fremgår af invitationen til mødet sammen med en begrundelse. En borger, som i første omgang har accepteret, at mødet optages, kan når som helst under mødet begære optagelsen stoppet. Lydfilen bliver i alle tilfælde journaliseret på sagen og borgeren får en elektronisk kopi. Middelfart Kommune er opmærksom på parters særlige rettigheder. I en kontrolsag er den borger eller virksomhed, hvis forhold bliver undersøgt, part i kontrolsagen. Derimod er øvrige personer, myndigheder, private virksomheder mv., som bidrager med oplysninger undervejs i undersøgelsen, ikke part i sagen. Anmeldere er heller ikke i deres egenskab af anmeldere part i sagen. Partsbegrebet har stor betydning for, hvilke rettigheder de forskellige aktører har i en kontrolsag. Partsrepræsentation og brug af bisidder Som part i kontrolsagen har en borger eller en virksomhed ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. Forvaltningslovens 8. Det fremgår tydeligt i mødeinvitationer, at borgerne/virksomhederne har ret til at lade sig repræsentere af andre, frem for selv at møde op, eller til efter eget valg at medbringe en eller flere bisiddere. En mødeinvitation bliver som regel udsendt ca. 8 dage inden mødet, så borgeren/virksomheden har tid til eventuelt at invitere andre med til mødet. Hvis borgeren/virksomheden har brug for mere tid og kan give en god begrundelse for det, kan mødetidspunktet ændres. 8

9 Borgeren/virksomheden skal selv afholde eventuelle udgifter i forbindelse med partsrepræsentation eller bisiddere. Det kan forekomme, at det af hensyn til sagens oplysning er nødvendigt, at borgeren deltager i mødet. Dette fremgår af invitationen og der følger altid en konkret begrundelse med. Aktindsigt Som part i kontrolsagen har en borger eller en virksomhed ret til at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, jf. Forvaltningslovens 9. En anmodning om aktindsigt bliver altid ekspederet hurtigt inden for få dage. Den lovbestemte frist er som udgangspunkt 10 dage, jf. Forvaltningslovens 16. Middelfart Kommune stiller som udgangspunkt samtlige endelige dokumenter, notater, filer m.m. i en kontrolsag til rådighed for aktindsigt. Lovgivningen giver mulighed for at undtage visse interne arbejdsdokumenter og andet internt materiale fra aktindsigt af hensyn til andre end den pågældende part (Forvaltningslovens 12-14), men det er yderst sjældent nødvendigt. En fritagelse fra aktindsigt kunne eksempelvis være kontrolgruppens kommunikation med egne rådgivere til brug i en retssag eller til afklaring af, om en retssag skal føres (Forvaltningslovens 14). Tavshedspligt Arbejdet med kontrolsager er omfattet af den almindelige tavshedspligt efter straffeloven og Forvaltningsloven. Det betyder, at medarbejderne i en kontrolsag ikke må videregive oplysninger fra sagen til andre uden konkret hjemmel i lovgivningen. En part i kontrolsagen har via bestemmelserne om aktindsigt ret til at blive bekendt med sagens oplysninger. Det gælder også for eventuelle partsrepræsentanter, hvor parten har givet repræsentanterne fuldmagt til at blive bekendt med sagens oplysninger. Alle fuldmagter bliver journaliseret på sagen. Modsat har eksempelvis en anmelder ikke ret til at få oplyst, hvordan det går med behandlingen af vedkommendes anmeldelse. Og anmelderen har heller ikke ret til at blive oplyst om sagens endelige afgørelse. Middelfart Kommune udveksler oplysninger fra kontrolsager med andre myndigheder inden for de bestemmelser, som er fastsat i lovgivningen. Som udgangspunkt forudsætter udlevering af oplysninger om rent private forhold, at borgeren har givet sit samtykke hertil. 9

10 Konkret lovgivning kan dog give myndigheder hjemmel til at udveksle oplysninger om borgernes rent private forhold uden borgerens samtykke. Dette er blandt andet tilfældet for udvekslingen af oplysninger i kontrolsager mellem kommunerne og Udbetaling Danmark (Lov om Udbetaling Danmark 6-11). Her inddrages borgeren ikke i myndighedernes indbyrdes udveksling af sagsoplysninger. Middelfart Kommune lever op til regler om habilitet. Det daglige kontrolarbejde og deraf følgende afgørelser om social snyd finder sted på en sådan måde, at der aldrig er tvivl om, at reglerne om habilitet bliver efterlevet (Forvaltningslovens 3-6). Det daglige kontrolarbejde tilrettelægges sådan, at der altid er flere medarbejdere på hver kontrolsag. Ved opstarten af en kontrolsag sikres det gennem en kollegial drøftelse, at medarbejderne på sagen ikke er inhabile. Hvis der på et tidspunkt i løbet af et sagsforløb viser sig en mulig risiko for, at en medarbejder er inhabil, trækkes medarbejderen ud af sagen, og det hidtidige sagsforløb evalueres for at sikre, at sagen ikke er blevet påvirket af uvedkommende hensyn. En medarbejder har altid mulighed for at frasige sig at deltage i / trække sig ud af en kontrolsag, hvis medarbejderen føler, at sagen kommer for tæt på medarbejderens privatliv. Bevæggrunden behøver ikke nødvendigvis at være et spørgsmål om eventuel inhabilitet, men også et hensyn til såvel medarbejderen som sagspersonen om at undgå akavede situationer i privatlivet, eksempelvis hvis de to personer bor i samme lokalområde, har børn i samme skoleklasse eller på anden måde mødes regelmæssigt i ikkeaftalte, private sammenhænge. Hvordan afgøres en sag om mistanke om social snyd? En kontrolsag afgøres, når det vurderes, at vi har alle relevante og nødvendige oplysninger i sagen. Og afgørelsen formidles umiddelbart herefter til sagens parter og/eller deres repræsentanter. Inden der træffes afgørelse, foretages en partshøring blandt sagens parter og/eller deres repræsentanter. Der er tilrettelagt en række administrative procedurer, som sikrer, at kontrolsager i Middelfart Kommune afsluttes med juridisk korrekte afgørelser. En afgørelse har alene til formål at sikre korrekte ydelser til borgeren Et effektivt kontrolarbejde, som bringer borgeres uberettigede modtagelse af sociale ydelser til ophør, medfører blandt andet en økonomisk sidegevinst for de offentlige 10

11 budgetter. Men en økonomisk sidegevinst er ikke et mål i sig selv, hverken som helhed eller i den konkrete kontrolsag. Lovgivningens bestemmelser om korrekte ydelser og kontrolarbejde (Lov om aktiv socialpolitik 91), giver ikke mulighed for, at en afgørelse i en kontrolsag accepterer ukorrekte ydelser ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og et helhedssyn på den mest hensigtsmæssige indsats over for borgeren. Eksempelvis må et hensyn til en indsats i kommunens børne- og familieafdeling over for en sårbar familie ikke påvirke eller tilsidesætte en afgørelse om social snyd, hvis kontrolsagens oplysninger danner grundlag for en sådan afgørelse. En afgørelse om social snyd kan ikke gradbøjes. Enten er de sociale ydelser blevet udbetalt uretmæssigt og skal ophøre eller ændres i overensstemmelse med den faktiske ydelsesberettigelse. Eller også er de sociale ydelser blevet udbetalt på et korrekt grundlag og kan fortsætte, hvis grundlaget fortsat er til stede. Det er ikke lovligt at træffe afgørelse om eller indgå en aftale med borgeren om - eksempelvis en halv tilbagebetaling af udbetalte sociale ydelser, ud fra en vurdering af, at beviserne for social snyd på den ene side ikke er helt sikre, men på den anden side dog alligevel peger på, at der i et eller andet omfang er tale om social snyd. En afgørelse bygger alene på objektive kriterier og saglige begrundelser Undervejs i udredningen af en kontrolsag fremkommer mange forskellige oplysninger. Nogle oplysninger er faktuelle og kan som regel efterprøves konkret, mens andre oplysninger er påstande og vurderinger fra de personer, som er fremkommet med oplysninger i sagen. En afgørelse tager afsæt i de af sagens faktuelle oplysninger, som vurderes at være relevante, og borgerens bemærkninger til disse faktuelle oplysninger. Sagens faktiske forhold danner grundlag for en samlet vurdering af, om der er tale om social snyd samt om omfanget af dette. En borger kan som udgangspunkt ikke være uenig i sagens faktuelle oplysninger. Men borgeren kan godt tillægge de faktuelle oplysninger en anden betydning i forhold til spørgsmålet om social snyd end kontrolmedarbejderne og derfor opleve sagens faktiske forhold anderledes end kontrolmedarbejderne. Løbende partshøring undervejs i sagsforløbet og en samlet partshøring umiddelfart forud for den endelige afgørelse er derfor en væsentlig forudsætning for at nå frem til en korrekt endelig afgørelse. Det er kontrolmedarbejdernes konkrete fortolkning af sagens faktiske forhold inkl. borgerens bemærkninger til de faktuelle oplysninger og til kontrolmedarbejdernes vurderinger, der ligger til grund for den endelige afgørelse 11

12 Den konkrete fortolkning sikrer, at afgørelsen ikke hviler på kun en eller ganske få oplysninger alene, men på et samlet billede af sagens faktiske forhold. Lighed for loven Hver kontrolsag hviler i sig selv. Det betyder, at en kontrolsag afgøres alene ud fra sagens faktiske forhold inkl. borgerens bemærkninger. Det daglige kontrolarbejde er tilrettelagt sådan, at der altid er flere medarbejdere på hver kontrolsag. Og der gennemføres løbende ledelsestilsyn med henblik på løbende faglig styring og læring. Dette er med til at sikre, at kontrolsager, som ligner hinanden, bliver behandlet ens Partshøring Der gennemføres altid en partshøring umiddelfart før endelig afgørelse af en sag Ved partshøring får borgeren mulighed for at komme med egne bemærkninger til sagens faktiske forhold, dvs. til både de faktuelle oplysninger i sagen og til kontrolmedarbejdernes vurderinger af de faktuelle oplysningers betydning. Borgerens bemærkninger indgår som sagsoplysninger i sagens videre forløb og endelige afgørelse. Partshøringen foregår altid skriftligt, og den enkelte høringsfrist fastsættes sådan, at borgeren har en rimelig mulighed for at sætte sig ind i sagens faktiske forhold sammen med eventuelle partsrepræsentanter og formulere et svar. En normal høringsfrist er på 14 dage. Og fristen bliver forlænget, hvis borgeren eller borgerens partsrepræsentant anmoder om dette med en god begrundelse. Afgørelsens formidling En afgørelse af en kontrolsag bliver altid formidlet på skrift normalt via brev til borgerens digitale postkasse eller fysiske postkasse. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at aflevere afgørelsen i borgerens digitale postkasse eller fysiske postkasse, bliver borgeren oplyst kortfattet om afgørelsen telefonisk eller på med anmodning om at møde op på kommunen og få udleveret afgørelsen i sin helhed. Selve afgørelsen formuleres klart og tydeligt. Afgørelsen ledsages af en begrundelse samt en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Derudover medfølger en klagevejledning. 12

13 Begrundelsen Begrundelsen består af flere elementer: - En kort præsentation af de af sagens faktiske forhold, som der ved afgørelsen er lagt særlig vægt på. - En henvisning til de anvendte retsregler. - En bredere sagsfremstilling med angivelse af sagens faktiske oplysninger, kontrolmedarbejdernes vurderinger af de faktiske oplysningers betydning, fremkomne bemærkninger fra borgeren i forbindelse med parthøring samt kontrolmedarbejdernes vurderinger af disse bemærkningers betydning. Politianmeldelse for socialt bedrageri Middelfart Kommune anmelder borgere for socialt bedrageri i tilfælde, hvor det sociale snyd er af en sådan beskaffenhed, at der efter Middelfart Kommunes vurdering er tale om socialt bedrageri. Den konkrete beslutning om anmeldelse for socialt bedrageri træffes af Borgerrådgivningschefen efter indstilling fra Lederen af Borgerservice, som kontrolmedarbejderne refererer til i deres daglige arbejde. Der er Borgerrådgivningschefen, der står som anmelder på vegne af Middelfart Kommune. Selve anmeldelsen finder sted, når ankemulighederne er udtømte og kontrolsagen derved er endeligt afgjort. Dvs. umiddelbart efter udløbet af ankefristen, hvis borgeren ikke anker afgørelsen, eller umiddelbart efter ankesagens behandling og endelige afgørelse ved eventuelt flere instanser. Særligt om pålæggelse af logbog Middelfart Kommune gør brug af lovgivningens muligheder for at pålægge arbejdsgivere at foretage daglig registrering af oplysninger om de ansatte i daglig tale kaldet logbog - når det i forbindelse med et kontrolbesøg er konstateret, at arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde I logbogen skal arbejdsgiveren hver dag angive navn, cpr.nr. antal arbejdstimer, startog sluttidspunkt og løn for alle beskæftigede i virksomheden, herunder også ulønnede medhjælpere, praktikanter mv., således at Kontrolgruppen løbende har mulighed for at efterprøve, at arbejdsgiveren kun beskæftiger registreret arbejdskraft. Pålæggelse af logbog gælder for 12 måneder. Ved konstatering af manglende udfyldelse af logbogen, har Kontrolgruppen mulighed for at pålægge arbejdsgiveren at 13

14 føre logbog i en ny 12 måneders periode eller at foretage en politianmeldelse med sigte på, at arbejdsgiveren idømmes en bøde ( Den konkrete beslutning om politianmeldelse med sigte på bødestraf træffes af Borgerrådgivningschefen efter indstilling fra Lederen af Borgerservice. 14