Notat. Dato: 6. februar 2013 Sagsnr.: Endeligt notat - Styrket indsats mod social snyd i Middelfart Kommune

Transkript

1 Social- og Sundhedsdirektør Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade Middelfart Telefon Direkte Fax Dato: 6. februar 2013 Sagsnr.: Notat Endeligt notat - Styrket indsats mod social snyd i Middelfart Kommune Borgernes opbakning til velfærdssamfundet bygger på en tillid til, at de offentlige myndigheder udøver korrekt sagsbehandling og sikrer, at der ikke snydes med velfærdsydelserne. Samtidig er det centralt for finansieringen af velfærdssamfundet, at sociale ydelser alene udbetales til de borgere, der er berettigede til at modtage dem, og at social snyd opdages. Langt de fleste borgere er berettigede til de ydelser, der udbetales til dem. I en tid, hvor hver en krone vendes på samtlige kommunale serviceområder, er det ekstra vigtigt at sætte ind mod uretmæssig modtagelse af sociale ydelser dels via forebyggende indsatser, så de sociale ydelser i videst muligt omfang bliver udbetalt på korrekte grundlag fra starten, og dels via egentlig kontrol, hvor mistanker om eventuelt social snyd bliver afklaret på en ordentlig, medmenneskelig og korrekt måde. Hvor findes social snyd? Social snyd handler grundlæggende om, at borgere uretmæssigt modtager en social ydelse og findes overordnet i fem former: 1. Dobbeltforsørgelse 2. Fiktiv adresse 3. Fiktiv civilstand 4. Sort arbejde 5. Falsk dokumentation Dobbeltforsørgelse finder sted, når en borger modtager to forsørgelsesydelser for samme periode til dækning af samme behov, eller modtager en forsørgelsesydelse samtidig med, at borgeren er i lønnet arbejde. Dobbeltforsørgelse forekommer typisk i forbindelse med kontanthjælp, hvor en borger undlader at oplyse, at vedkommende er i arbejde, selv om vedkommende modtager kontanthjælp til forsørgelse for samme periode. Samt på sygedagpengeområdet, hvor en borger genoptager arbejdet efter endt sygdom uden at raskmelde sig til kommunen og derved fortsætter med at modtage sygedagpenge, eller sygemelder sig og arbejder alligevel, eksempelvis som selvstændig. Fiktiv adresse finder sted, når en af parterne i et forhold opgiver en proforma adresse således, at den pågældende selv eller at den anden part opnår status som enlig og derved opnår en højere social ydelse. Derudover kan voksne hjemmeboende børn opnå en højere kontanthjælp eller en højere SU ved at tilmelde sig en proforma adresse, selv om den unge i realiteten fortsat bor hjemme hos forældrene.

2 Fiktiv adresse forekommer typisk inden for børnetilskuds, - pensions, - boligstøtte - og daginstitutionsområdet (økonomisk friplads). Altså alle de områder, hvor den sociale ydelse er højere for enlige end for samlevende, eller hvor begge parters og børns indtægter har betydning for den sociale ydelses størrelse. Da de fleste sociale ydelser ofte forudsætter, at modtageren faktisk opholder sig i Danmark, findes en særlig form for snyd med fiktiv adresse, hvor personer, som egentlig har flyttet deres bopæl til udlandet, opretholder en proforma adresse i Danmark. Fiktiv civilstand finder sted, når gifte, som er separerede, har genoptaget samlivet uden at annullere separationen, eller når en samboende oplyser, at vedkommende er reelt enlig i husstanden. Fiktiv civilstand forekommer inden for pensionsområdet og kontanthjælpsområdet, hvor gifte på grund af den gensidige forsørgerpligt modtager lavere sociale ydelser end separerede og ugifte, samt særligt inden for pensionsområdet, hvor reelt enlige pensionister modtager mere i sociale ydelser end samboende pensionister. Sort arbejde finder sted, når en borger har arbejdsindkomst uden, at dette bliver registreret, og på den måde ikke betaler korrekt skat af indkomsten og modtager højere indtægtsbestemte sociale ydelser, end arbejdsindkomsten egentlig berettiger til. Sort arbejde omfatter alle de sociale ydelser. Falsk dokumentation finder sted, når en borger fremviser falske dokumenter for hidtidigt arbejdsomfang eller udgifter, og på den måde bliver berettiget til sociale forsørgelsesydelser og tilskud/refusion. Falsk dokumentation omfatter alle forsørgelsesydelser med optjeningskrav vedrørende tidligere beskæftigelse, eksempelvis sygedagpenge, samt tilskud og refusioner, hvor den ydelsesberettigede udgift skal dokumenteres. De mest typiske falske dokumenter er falske lønsedler samt falske kvitteringer for kontantkøb. Det retlige grundlag for tildeling og udmåling af sociale ydelser Sociale ydelser skal altid udbetales på et korrekt grundlag. Det vil sige på det grundlag og efter de tildelings- og udmålingskriterier, som Folketinget har fastlagt i lovgivningen. Hvis forudsætningerne for at udbetale en social ydelse ikke længere er til stede, skal ydelsen stoppes og eventuelt kræves tilbagebetalt. Hvis ændrede forudsætninger medfører, at ydelsens størrelse skal reguleres, skal dette ske fremadrettet og for meget modtaget ydelse eventuelt kræves tilbagebetalt. At en borger skal betale uretmæssigt modtaget social ydelse tilbage, er ikke det samme som, at borgeren har begået socialt bedrageri. I praksis skyldes langt de fleste krav om tilbagebetaling en forsinket håndtering af nye oplysninger om borgerens indkomst-, bolig- og samlivsforhold, uden er der kan sandsynliggøres et forsæt fra borgerens side om social snyd. Hvis en kommune får mistanke om, at der i det konkrete tilfælde foreligger et strafbart forhold, eksempelvis at en borger bevidst har undladt at oplyse om ændrede forudsætninger, må kommunen indgive en anmeldelse om socialt bedrageri til politiet. 2

3 Hvad gør vi i dag? Der er i Middelfart Kommune en grundlæggende opmærksomhed på at sikre, at det korrekte beregningsgrundlag er til stede ved bevilling og udmåling af sociale ydelser. Ved opstart af en ydelses-sag foretages en udredning af de forhold hos borgeren, der har betydning for retten til ydelse og dennes størrelse. Herunder en særlig kritisk vurdering af eventuelle oplysninger og materiale, som ikke i forvejen findes i elektronisk form hos de offentlige myndigheder. Mindst hver 3. måned foretages en konkret opfølgning i alle sager, således at de sociale ydelser løbende tager afsæt i de til enhver tid kendte forhold hos borgeren. Men den grundlæggende opmærksomhed omkring bevilling og udmåling af de sociale ydelser forebygger kun i et vist omfang social snyd. Borgere, som ikke lever op til deres forpligtelse om at oplyse om ændringer, der har betydning for ydelsesberettigelsen, og som samtidig meddeler urigtige oplysninger, bliver sjældent opdaget af den grundlæggende opmærksomhed. Her skal en egentlig indsats mod social snyd til. I Middelfart Kommune ligger den nuværende indsats mod social snyd på et meget beskedent niveau. Der bruges samlet set 0,6 stilling (fordelt på 3 medarbejdere) til opgaven, hvilket er væsentligt mindre end nabokommunerne og relativt set i forhold til de større kommuner. Der foretages opfølgning på konkrete henvendelser fra borgere eller myndigheder, men der er ikke ressourcer til forebyggende indsats eller f.eks. deltagelse i kontrol-razziaer sammen med Skat og politiet. Det har siden sommeren 2012 været muligt for borgere at anmelde mistanker om social snyd på Middelfart Kommunes hjemmeside, enten med navns nævnelse eller anonymt. Middelfart Kommune modtager ugentligt op til fem anmeldelser via hjemmesiden. Op imod 75 % af anmeldelserne er umiddelbart grundløse. De resterende anmeldelser bliver undersøgt mere grundigt og fører i enkelte tilfælde til konstatering af social snyd med deraf følgende krav om tilbagebetaling af uberettiget modtagne ydelser samt ny-beregning af eventuelle fremadrettede ydelser. Middelfart Kommune har i 2012 afgjort i alt 16 sager til et samlet beløb på godt kr. i sparet kommunal udgift. Middelfart Kommunes indsats mod social snyd bliver d. 1. marts 2013 reduceret med 0,4 fuldtidsstilling som følge af overdragelsen af opgaver og bemanding til Udbetaling Danmark. I Udbetaling Danmark er etableret en central Kontrolgruppe for så vidt angår de sociale ydelser, som overgår fra kommunerne hertil. Det er herefter Udbetaling Danmark, der som myndighed tager stilling til bevilling og udmåling af disse ydelser og således i sidste ende tager stilling til, om der i det konkrete tilfælde er tale om social snyd. Det vil dog fortsat være kommunerne, der via den kommunale indsats mod social snyd skal tilvejebringe de nødvendige oplysninger i sager om mistanke om social snyd, og som høster de økonomiske gevinster af denne indsats. Forslag om en styrket indsats Det foreslås, at Middelfart Kommunes indsats mod social snyd styrkes. Der bør iværksættes en bred indsatsstrategi med flere ressourcer i indsatsen og med et større økonomisk og opmærksomhedsmæssigt gennemslag. 3

4 Middelfart Kommune bør være kendt for en aktiv, synlig og mærkbar indsats mod social snyd. Og for en indsats, som på en god måde med ordentlighed og korrekthed møder borgerne i øjenhøjde. For det første skal borgere, som eventuelt overvejer at lave social snyd, i større omfang motiveres til at lade være (forebyggelses-effekt). For det andet skal borgere, som snyder, i højere grad opdages (kontrol-effekt). Forebyggelsesindsatsen bygger på en antagelse om, at borgere, som overvejer at lave social snyd, lader sig påvirke af: Konkret information om, hvordan udmøntnings- og tildelingskriterierne for en given social ydelse skal forstås, eksempelvis begrebet enlig Overordnet information om, at Middelfart Kommune bekæmper social snyd med gode resultater Nyhedsværdien af, at Middelfart Kommune styrker indsatsen mod social snyd Kontrolindsatsen bygger på en antagelse om, at borgere, som snyder, i højere grad vil blive opdaget som følge af: Flere ressourcer prioriteret og fokuseret på opgaven Yderligere professionalisering og effektivisering af kontrolarbejdet via koncentreret fokus, kompetenceudvikling og løbende resultat- og erfaringsopsamling Det foreslås, at der til Middelfart Kommunes indsats mod social snyd tilføres 3 ekstra fuldtidsstillinger til en samlet udgift på kr. årligt til dækning af løn samt driftsudgifter. Endvidere trækkes i større omfang end hidtil på interne ressourcepersoner i kommunen, eksempelvis kommunikationsmedarbejdere i Staben og sagsbehandlere i Jobcentret, og indsatsen for at gøre krav gældende over for forsikringsselskaber i sygedagpengesager (regres) vil drage mere nytte af kontrolindsatsens juridiske metode og bemanding. Med den ekstra bemanding, vil Middelfart Kommunes indsats komme på niveau ressourcemæssigt med nabokommunernes indsatser, men vil dog fortsat være mindre end hos de større kommuner. De 3 ekstra stillinger tænkes at bestå af 1 koordinator med dokumenteret erfaring med indsats mod social snyd 1 erfaren kontrolmedarbejder, tidligere politimand eller skattemedarbejder 1 jurist med kort anciennitet og kendskab til social lovgivning, sagsbehandling og regres Lønsomhedsmodel En styrket indsats mod social snyd med en ekstra udgift til løn og drift på kr. årligt, svarer til en ekstra udgift for Middelfart Kommune på knap kr. pr. måned. En typisk sag om social snyd eksempelvis adresse-snyd med oplysning om en fiktiv adresse for faderen, så en mor med børn fremstår som enlig, koster typisk kommunen kr. om måneden i for meget udbetalt boligsikring, børneydelser og økonomisk friplads i dagtilbud. 4

5 Med en antagelse om, at en sag om social snyd i gennemsnit koster Middelfart Kommune kr. om måneden, vil den styrkede indsats mod social snyd give økonomisk overskud til Middelfart Kommune, hvis den styrkede indsats mod social snyd medfører, at omfanget af social snyd falder med mere end 27 ( / 5.000) sager. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i Middelfart Kommune løbende findes knap modtagere af boligsikring, godt modtagere af boligydelse og mere end 800 modtagere af børneydelser og økonomisk friplads i dagtilbud. Omfanget af social snyd i Middelfart Kommune er i sagens natur ikke kendt. Men det beskedne mindstekrav til antal sager sammenholdt med det samlede antal modtagere af sociale ydelser taler for, at det med meget stor sandsynlighed vil være økonomisk rentabelt for Middelfart Kommune at iværksætte den styrkede indsats mod social snyd. Dertil kommer de attraktive politiske gevinster for Middelfart Kommune af en større opbakning i befolkningen til Middelfart Kommunes sociale indsatser og til Middelbart Kommune som helhed. Andre kommuner fortæller samstemmende, at hver medarbejder i gennemsnit henter en gevinst hjem til kommunen på omkring kr. årligt ved en indsats mod social snyd i balance. Business case Med afsæt i de 3 angivne ekstra stillinger, gældende lønniveauer, et driftsoverhead til itløsninger, øvrig drift og indsatser samt gevinst-erfaringerne fra andre kommuner, kan opstilles følgende business case ved indfasning i løbet af 2013: Stillinger Antal fuldtidsnormeringer Erfaren koordinator 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 Politimand, skattemand el.lign. 0,7 1,0 1,0 1,0 1,0 Ung jurist 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0 Bemanding i alt 2,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Økonomi kr priser Omkostninger i alt heraf lønomkostninger heraf it, øvrig drift og indsatser Kommunale indtægter i alt Overskud Den opstillede business case tager højde for følgende effekter: Gevinsten ved en given sag er flerårig, men aftagende over årene Der kan indhentes en ekstra gevinst det første år med den styrkede indsats Kontrolmedarbejderne bliver dygtigere over tid, men modsat bliver det også sværere at realisere gevinster i takt med, at de laverehængende frugter kommer i kurven 5

6 Iværksættelse Det foreslås, at den styrkede indsats iværksættes hurtigst muligt i 2013 med fuld helårsvirkning fra og med I forbindelse med iværksættelsen formuleres et sæt etiske spilleregler, som den styrkede indsats vil tage afsæt i, og som den styrkede indsats løbende vil spejle sig selv i. De etiske spilleregler vil bygge på Byrådets vision om Sammen bygger vi broer til fremtiden og Middelfart Kommunes værdier At lære og lykkes. I forbindelse med iværksættelsen udarbejdes endvidere en værktøjskasse til illustration af de konkrete metoder, som vil blive anvendt i den styrkede indsats. Det vil tydeliggøre det politiske ejerskab til den styrkede indsats, at holdninger, etiske spilleregler og den udarbejdede værktøjskasse bliver drøftet politisk. Det foreslås desuden, at der hvert år i første kvartal udarbejdes en årsrapport med beskrivelse af det forgangne års indsats samt opnåede resultater. De økonomiske konsekvenser for 2013 indarbejdes i den løbende budgetopfølgning i De økonomiske konsekvenser for 2014 og overslagsår indarbejdes i budgetforslaget for 2014 som effektiviseringsforslag. Det noteres, at udgifterne ved den styrkede indsats indgår i opgørelsen af servicerammen (konto 6), mens gevinsterne ligger uden for (konto 5). Der er plads inden for servicerammen til dette. 6