Hos DI H.C. Andersens Boulevard København V

Transkript

1 København den 13. januar 2010 Deltagere: DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Kurt Mikkelsen Helle Ankersen Marianne Viskum Olesen Morten V.B. Revsbeck (DI-tilforordnet) Niels Henning Jørgensen (DI-tilforordnet) Gæster Steen Duurloo, DI Helena Kajinic, UVM Afbud Gitte Holm, DI Claus Henriksen Lene Haugbølle Søren Elsberg 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen Gert B. Pedersen Claus Eskesen Frank Juncker IF-sekretariatet: Jørgen Bo Nielsen Henrik Amdi Madsen, IU RERERAT FRA MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Mandag d. 21. december 2009 kl Hos DI H.C. Andersens Boulevard København V OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat 2. IF-seminar A. Opfølgning på IF-seminar d. 26. august 2009 Side 1 af 12

2 3. AMU A. Opfølgning på forhåndsanmeldelse B. Opfølgning på aktiviteter i forbindelse med udbudsrunden C. Opfølgning på VEU-digitalisering D. Orientering om de nye VEU-centre E. Omskrivning af kompetencebeskrivelser 4. Aktiviteter i forhold til LUU A. Rapportering fra gennemførte møder med LUU-medlemmer B. Kommende undersøgelse af udvalgte LUU 5. Nyt energi- og miljømål A. Fælles klimamål til alle brancher 6. EUD A. Opfølgning på udviklingsredegørelser for IF s erhvervsuddannelser B. Opfølgning på sag om indkvartering af elektronikoperatører 7. Meddelelser A. Formandskab B. Udvalg C. Sekretariat D. Meddelelser fra UU erne 8. Aktivitetsliste 9. Eventuelt 10. Næste møde Side 2 af 12

3 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden og referat Referat 1. Indledning Mødet blev indledt med en præsentationsrunde. A. Godkendelse af dagsorden og referat Bilag 1:Referat af møde d. 8. oktober 2009 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Fra referatet er der følgende opfølgningspunkter: Opfølgning på IF-seminar: Behandles under pkt.2. Opfølgning på udbudsrunde: Aktiviteter i forhold til udbudsrunden. Behandles under pkt.3. Opfølgning på forhåndsanmeldelse. Behandles under pkt.3. Opfølgning på VEU-digitalisering. Behandles under pkt.3 Opfølgning på udviklingsredegørelser for IFs erhvervsuddannelser. Behandles under pkt.6 Opfølgning på sag vedr. indkvartering af elever på elektronikoperatøruddannelsen. Behandles under pkt.6 Orienteringspunkt 2. IF-seminar d. 26. august 2. IF-seminar d. 26. august A.Opfølgning på IF-seminar den 26. august. A.Opfølgning på IF-seminar den 26. august. Ved udvalgets forrige møde den 8. oktober, blev referatet fra udvalgsseminar i august behandlet. Resumeet indeholdt en opsummering af seminaret og sluttede med et konklusionsafsnit. I dette afsnit indgik skema til indarbejdelse af handlepunkter for de enkelte udviklingsudvalgs kommende aktiviteter relateret til IU s vision. I bilag 2.1 er i detaljeret form givet et bud på beskrivelse af handlepunkter for et enkelt udvalg, og der ønskes en drøftelse i udvalget om, hvorvidt denne form skal anvendes i det kommende arbejde. De enkelte udviklingsudvalg har enten behandlet temaet, eller planlagt behandling ved kommende møder. Bilag 2.2 er handlingsplaner fra de enkelte udviklingsudvalg i det omfang udvalgene har behandlet emnet. For de øvrige udvalg bringes i det efterfølgende i kort form status for igangværende og kommende drøftelser eller aktiviteter: Udvalget kvitterede for de initiativer dokumenteret i de fremlagte handlingsplaner, som udviklingsudvalgene har taget i forhold til IF s indsatsområder. Der blev peget på nødvendigheden og muligheden for tværgående (i fht. UU erne) initiativer overfor de lokale uddannelsesudvalg, eksempelvis fælles konferencer. Sekretariatet fik til opgave at følge op på dette. Formanden pegede på, at der udover at UU erne er blevet opfordret til at arbejde med IF-temaerne, også bør ske en bearbejdning i IF-udvalget. Side 3 af 12

4 DAGSORDEN UU-Svejse og øvrige industri Udvalget har drøftet udbud af støberiuddannelser, og herunder deltaget i møde på Erhvervsskolerne i Års. Efterfølgende har skolen i samarbejde med organisationer og sekretariat drøftet udvikling af elevmaterialer samt gennemførelse af undervisningsaktivitet. Der gennemføres faglærerkonference på kranområdet april Udvalget skal drøfte relevans af FKB på skibsbygningsområdet. Referat UU-Svejse og øvrige industri Udover det i oplægget blev det tilføjet, at udvalget i det kommende år skal arbejde med IF-strategien. UU-elektronik Udvalget har afholdt møde med elektronikskolerne og bl.a. drøftet: Skolernes samarbejde om udbud på smalle kurser herunder om enkelte uddannelser helt uden aktivitet skal udgå af programmet. Skolernes tilsagn om at bakke op om faglæreruddannelse på området. Emnerne skal drøftes ved udvalgets kommende møde, hvor hovedtemaet vil være handlingsplan med udgangspunkt i IF-strategi. UU-elektronik Udvalget skal vurdere, om enkelte uddannelsesmål uden aktivitet bør udgå af porteføljen efter indstilling fra skolerne. UU har øget opmærksomhed på LUU sammensætning UU-forsyningsindustri Udvalget arbejder med at igangsætte specialet for kraftværkssiden i forsyningsoperatøruddannelsen. Dette stærkt initieret af beskæftigelsessituationen på området. Sekretariatet har arbejde i gang vedr. etablering af praktikpladser Endvidere arbejdes med færdiggørelse af ny FKB på området. UU-forsyning Udvalget har øget fokus på kraftværkssiden særligt med baggrund i beskæftigelsessituationen. UU- Arbejdets organisering Udvalget arbejder med planlægning af virksomhedskonference som erstatning for aflyst konference i dec. Der arbejdes med udvikling af faglæreruddannelse samt med etablering af blog på nettet. UU Arbejdets organisering Udvalget har øget fokus på forretningsforståelse. Udvalget har drøftelser omkring kernemål. Udvalgets næste møde gennemføres som fællesmøde med UU-Iop UU-Produktør Der arbejdes med markedsføring af af uddannelsen i samarbejde med lokale uddannelsesudvalg og skoler. UU-Produktør UU bekræfter, at der skal ske en markedsføring af uddannelsen, som forventes at blive en større opgave Side 4 af 12

5 DAGSORDEN UU-Metalindustriel bearbejdning og køleteknik Udvalget gennemfører dialogmøde med skoler den 16. dec. Afventer igangsætning af analyse på cnc-området i samarbejde med Metalindustriens Uddannelsesudvalg Referat UU-Metalindustriel bearbejdning Udvalget har arbejdet med opfølgning på virksomhedskonference som har givet input til opsplitning af FKB er på området. UU-Plastindustri Forventer at afslutte arbejde med etablering af trin 3 på plastmageruddannelsen. Opgaven har været løbende drøftet med UVM, og der forventes ansøgt om godkendelse inden årsskiftet. Efterfølgende resterer arbejde med godkendelse af praktikpladser Bilag 2.1 Eksempel på handlingsplan for UU-overflade med udgangspunkt i konklusionsnotat fra IF-konference Bilag 2.2 Handlingsplaner for UU-Industrioperatør og UUprocesindustri Beslutningspunkt UU-Plastindustri Der mangler fortsat elever på uddannelsen, og i 2009 har der yderligere vist sig mangel på praktikpladser UU Industrioperatør Der er mange GVU-planer på området. På postområdet forventes det, at der etableres en del aftaler for unge Iop-elever. Det overvejes at afholdes fælles møde med UU-proces UU-Proces Udvalget har drøftet, hvordan det kan sikres, at international inspiration indtænkes i udvalgets arbejde. Endvidere drøfter udvalget faglærerkompetencer. UU-Vindmølleoperatør Udvalget har haft formandsskifte. Udvalget arbejder med øgning af antallet af skoleuger i uddannelsens hovedforløb. 3. AMU-relaterede punkter 3. AMU relaterede punkter A. Forhåndsanmeldelse A.Forhåndsanmeldelse Punktet blev behandlet ved forrige møde, og udvalgets forhåndsanmeldelse er efter behandling i formandskab fremsendt til UVM. Ved mødet besluttede udvalget en forstærket indsats på området for faglæreruddannelse. På denne baggrund er ansøgt om midler til udvikling af faglæreruddannelser. Helena Kajinic, UVM, oplyste at det pt. er uvist hvornår efteruddannelsesudvalgene modtager en tilbagemelding fra ministeriet. Der har ikke som tidligere været en runde mellem udvalg og ministerium, hvor ansøgningerne er blevet behandlet og evt prioriteret, og det fremgår af REU-materiale, at efteruddannelsesudvalgenes ansøgninger ikke bevilges i fuldt omfang. Side 5 af 12

6 DAGSORDEN Referat IF har ansøgt / indstillet til følgende: AMU-uddannelser kr / Undervisningsmaterialer kr / Faglæreruddannelse kr / Analyser kr / Samlet kr / Der er samlet (alle efteruddannelsesudvalg) ansøgt for et langt større beløb, end der er afsat på finansloven. Ministeriets indstilling til VEU-rådet reducerer IF s ansøgning med ca. 35 %. Reduktionen er, som det fremgår, primært sket på udvalgets ansøgning af analyser. Sekretariatet har efterfølgende erfaret, at der vil ske en fornyet vurdering af udvalgenes ansøgninger. Det forventes, at der kan informeres nærmere ved udvalgsmødet. B.Udbudsrunden B.Udbudsrunden Der er gennemført møder med skoler på de enkelte områder med de temaer, som blev beskrevet ved seneste IFmøde. Udbudsforpligtelsen Opretholdelse af mindsteaktivitet og markedsføring Skolernes arbejde med IKV Drøftelse af behov for faglæreruddannelse Samarbejdet med Lokale uddannelsesudvalg Skolernes planer i relation til de kommende VEU-Centre Skolerne har været positive omkring møderne med udvalgene, og det blev drøftet om der skal afholdes lignende fremadrettet med nye temaer på dagsordenen. C.Digitalisering af VEU C.Digitalisering af VEU Ved udvalgets forrige møde blev der orienteret om digitalisering af AMU samt om VEU-portalen. Bilag 3C opridser fakta om temaet. Flere oplysninger findes desuden på IUs hjemmeside. Bilag 3C VEU-portalen Udvalget drøftede de udfordringer som sekretariatet pegede på i bilag 3C, og vurderede, at disse næppe vil skabe problemer for udbuddet af IF s uddannelser. Udvalget besluttede dog, at sekretariatet skal følge udviklingen og holde tæt kontakt til nøglepersoner i ministeriet. Side 6 af 12

7 DAGSORDEN D.VEU-Centre Referat D.VEU-centre Som der er orienteret om tidligere, har folketinget besluttet etablering af VEU-centre. Skoler og ministerium har nu afsluttet drøftelser om antal, og der etableres 13 VEU-centre. Der er ikke fastlagt hvilke skoler der kommer til at fungere som VEU-Centre, men det forventes, at der træffes afgørelse herom ved VEUrådsmøde den 16. december. Omdelt bilag orienterer om fordeling af udbudsgodkendelser i relation til regioner, VEU-centre og skoler. Oversigten skal tilgå udviklingsudvalgene med henblik på drøftelser om IF-uddannelsers synlighed og barrierer. Det blev drøftet, om IF skal tage særlige tiltag overfor VEU-centre. VEU-centerfunktionen placeres hos udvalgte eksisterende udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), og alle udbydere af AMU skal tilknyttes ét VEU-center. VEU-centrene bliver etableret fra 1. januar 2010 Sekretariatet arbejder med oversigt over skolegodkendelser med udgangspunkt i FKB Skole Region VEUcenter. Oversigten eftersendes / omdeles ved mødet. Oversigten udarbejdes som et værktøj for udviklingsudvalgenes overvejelser om IF-uddannelsernes udbud, herunder markedsføring og håndtering af disse. E.Omskrivning af kompetencebeskrivelser Som udvalget er orienteret om, er tre af udvalgets kompetencebeskrivelser af udbudsmæssige årsager blevet opsplittet og dermed omskrevet til 9 nye beskrivelser. Alle beskrivelser er leveret til UVM, og de første 4 er i skrivende stund godkendt. Samarbejdet med UVM i denne komplicerede og forcerede proces har fungeret godt, og udbuddet vil være helt på plads til den 1. jan Udvalgets nye kompetencebeskrivelser er følgende: 2228 Metrologi i metalindustrien 2230 Pladebearbejdende metalindustri 2233 Fremstilling af elektronikprodukter 2234 Fremstilling af hybride print 2787 Spåntagende metalindustri 2784 Produktion af medicinalprodukter 2785 Produktion af non-food produkter 2786 Produktion og teknik i procesindustrien 2229 Produktion af fødevarer og nydelsesmidler Side 7 af 12

8 DAGSORDEN F.Regelgrundlag for udbud og aktivitet Referat F.Regelgrundlag for udbud og aktivitet Organisationerne DA og LO samt skolernes organisation har gennem det seneste år ført drøftelser med ministeriet om regelgrundlaget for AMU-udbuddet. Der forventes snarligt at tilgå institutioner og øvrige interessenter informationer herom. Ministeriet barsler i 2010 med en AMUudbudshåndbog G.AMU-jubilæum i 2010 G.AMU-jubilæum i 2010 AMU-systemet fylder 50 år i Sekretariatet orienterer nærmere, når information tilgår. Bilag 3 AMU-aktivitetsliste 4. Aktiviteter i forhold til LUU Sekretariatet følger begivenheden og ser IF som central aktør. 4. Aktiviteter i forhold til LUU A. Regionsmøder med LUU-medlemmer A. Regionsmøder med LUU-medlemmer Sekretariatet har udarbejdet resume fra de gennemførte regionsmøder for lokale uddannelsesudvalg. Notatet indeholder konklusioner og anbefalinger fra møderne, suppleret med enkelte fakta om datoer og deltagere samt information om aktiviteter igangsat af IF. Hovedkonklusioner og udfordringer. Besigtigelser af praktikpladser Efter indførelse af EVG udtrykkes der usikkerhed om LUUmedlemmernes rolle i besigtigelsesarbejdet. Deltagerne finder det vigtigt at der holdes fast i en eller anden form for besigtigelse af praktikpladser. Mål og opgaver Der udtrykkes fra deltagerne ønske om klarhed over LUU s opgaver og mål herunder ønske om at der fra de centrale udvalg stille opgaver for de lokale uddannelsesudvalg. Dialog og kontakt LUU er ønsker en bedre kontakt med de centrale udvalg og organisationerne Referater Der ønskes en bedre udveksling af referater Kvalificering Der udtrykkes fra LUU erne behov for kvalificering til arbejdet eksempelvis gennem en form for uddannelse. Udvalget tog notatet fra regionsmøder til efterretning og besluttede at konklusionerne fra møderne skal indgå i udviklingsudvalgenes drøftelser vedr. aktiviteter overfor de lokale uddannelsesudvalg. Det blev foreslået, at en evt. ny møderunde skal arbejde med mere konkrete temaer som i større udstrækning giver de lokale uddannelsesudvalg inspiration til udvalgsarbejdet. Notatet skal drøftes ved fælles formandskabsmøde mellem IF og MI. Denne drøftelse er dog datofastsat senere end det kommende IF-møde i februar, hvor temaet igen drøftes. Der resterer nu drøftelser blandt organisationerne om eventuelle opfølgningsaktiviteter overfor de lokale uddannelsesudvalg. Side 8 af 12

9 DAGSORDEN Referat Bilag 5A Notat om LUU-regionsmøder Beslutningspunkt 5. Nyt klimamål Industriens Fællesudvalg har i samarbejde med MI i første halvår af 2009 gennemført en analyse af AMUuddannelsesbehovet inden for ydre miljø. Analysen viste, at arbejdet med at reducere belastningen af det ydre miljø forventes at vokse både i omfang og betydning og blive afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne i fremtiden. Dette gælder uanset virksomhedens størrelse. Udviklingen skyldes ikke så meget en stramning i den offentlige lovgivning, men derimod, at virksomhederne i større og større omfang oplever miljøhensyn som et kundekrav, i form af krav om, at produktionen er certificeret i forhold til bestemte standarder ISO eller EMAS - eller efterspørgsel efter særlige miljøregnskaber eksempelvis CO2-Footprint på produkter. Denne udvikling medfører et uddannelsesmæssigt behov for både holdningskurser, som kan påvirke medarbejdernes miljøbevidsthed og generelle adfærd og for mere fagspecifikke kurser, som kvalificerer til at varetage særlige miljømæssige opgaver. Rapporten fra analysen kan ses her På baggrund af denne analyse har Industriens Fællesudvalg blandt andet i regi af Udviklingsudvalg for Arbejdets Organisering igangsat udviklingen af et nyt AMU-kursus om energi- og miljørigtig adfærd. Uddannelsen er rettet mod operatører i industrien. Der foreligger pt. et udkast til målformulering til uddannelsen, som er vedlagt som bilag 5. Dette udkast skal diskuteres/kvalitetssikres på et møde med en række indbudte virksomheder, skoler og andre relevante personer den 12. januar 2010, hvorefter ansøgningen om uddannelsen hurtigst muligt indsendes til UVM. På mødet den 12. januar vil man også diskutere indholdet i yderligere ét kursus på miljøområdet med arbejdstitlen Miljøkortlægning for operatører, samt om der i øvrigt er behov for flere kurser inden for miljø- og energiområdet. 5. Nyt klimamål Ingen bemærkninger Bilag 5 Energi- og miljømål Side 9 af 12

10 DAGSORDEN Referat Orienteringspunkt 6. EUD-relaterede punkter 6. EUD-relaterede punkter A.Udviklingsredegørelser A.Udviklingsredegørelser Sekretariatet har fremsendt udvalget udviklingsredegørelser for de enkelte uddannelser. Redegørelserne har været behandlet i udviklingsudvalgene. Elementer og tendenser fra en række analyser, som kan få betydning for beskrivelse af uddannelserne er medtaget i de enkelte redegørelser og overordnede temaer er: Åbning af mulighed for at indarbejde miljø- og energiaspekter i uddannelserne Mulighed for at revurdere trin 1 i forhold til jobfunktioner i enkelte uddannelser Mulighed for kvalitetssikring af praktikuddannelsen gennem konkretisering af praktikmål Der var ros til sekretariatet for det flotte arbejde med udviklingsredegørelserne. UVM har åbnet for revision af redegørelserne med henblik på indarbejdelse af klimarelaterede kompetencemål. Revisionen skal gennemføres inden 1. feb Bilag 6A Redegørelserne (alene til orientering) B.Problemsag vedr. indkvartering af elever på elektronikoperatøruddannelsen Udvalget behandlede ved seneste møde henvendelse fra Udviklingsudvalg for elektronikindustri vedr. indkvartering af elever på elektronikoperatøruddannelsen. Sekretariatet har efter beslutning i udvalget skrevet til ministeriet om problemet. Efterfølgende har ministeriet svaret, at elever ikke har et retskrav på optagelse på en kostafdeling, og at dette er betinget af, om der er ledig kapacitet. Der kan således ikke stilles særlige indkvarteringsforhold til rådighed for elektronikoperatøreleverne. På seneste møde i Udviklingsudvalg for elektronikindustri blev det oplyst, at der er mulighed for indkvartering på enkeltværelser på kaserne i rimelig afstand fra AMU- Nordjylland til en pris, der kan dækkes af den fastsatte takst. Side 10 af 12

11 DAGSORDEN C.AER Præmie og bonus i forb. med praktikaftaler Referat C.AER Præmie og bonus i forb. med praktikaftaler Folketingen har vedtaget lov om præmie og bonus for EUDaftaler indgået i perioden 5. november 2009 til 31. december 2010 Præmien bliver udbetalt i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage og udgør kr for hver måned i prøvetiden - dog max kr. i alt. Skoleperioder ikke tæller med. Det blev oplyst, at de i oplægget nævnte tilskud ikke kan kombineres med løntilskud for voksne, hvorfor der blev opfordret til, at virksomhederne vurderer hvilket tilskud der mest fordelagtigt skal gøres brug af. Bonus bliver udbetalt, når elevens prøvetid er afsluttet, og uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Udbetalingen sker i 2 rater: 1. rate 30 dage efter prøvetidens udløb. 2. rate 90 dage efter udbetalingen af 1. rate. Hver bonus giver kr. - det vil sige kr. i alt. AER s hjemmeside orienterer nærmere om ordningen 7. Meddelelser A. Formandskab 7. Meddelelser Formandshvervet overgår med virkning fra 1. jan 2010 til udvalgets A-side. B. Udvalg C. Sekretariat D. Meddelelser fra UU 8. Aktivitetsliste Revideret aktivitetsliste vedlagt som bilag. Bilag 8 Aktivitetsliste 8. Aktivitetsliste Ingen bemærkninger Orienteringspunkt 9. Eventuelt 9. Eventuelt Ingen bemærkninger Side 11 af 12

12 DAGSORDEN 10. Næste møde Møder i 2010 Referat 10 Næste møde 2. februar 17. maj 6. september 2. december BILAGSLISTE Bilag 1 Referat fra seneste møde d. 8/10-09 Bilag 2.1 Bilag 2.2 Bilag 3C Bilag 3 Bilag 4A Bilag 5 Bilag 6A Bilag 8 Eksempel på handlingsplan i fht IF-strategi Handlingsplaner for UU-industrioperatør og UU-procesindustri Digitalisering af VEU AMU-aktivitetsstatistik Notat om LUU-regionsmøder Nyt energi- og miljømål IFs udviklingsredegørelser Aktivitetsliste Side 12 af 12

13 Bilag 2: LUU Handleplan Handleplan for fokus på udvalgte LUU er Det overordnede formål med denne handleplan er at fastlægge perspektivet for indsatsen med at sikre sammenhængen samt klargøre grundlaget for alle involverede. 1. Formål og kvalitetssikring for LUU fokusindsats Formålet med LUU-fokusindsatsen er i en periode at sætte fokus på LUU er inden for IF s område. I denne periode skal der udvikles faste procedurer og strukturer for møder i LUU regi udarbejdes årsplan fremlægges forslag til en række temamøder, som initierer LUU aktiviteter - relaterer til LUU s kompetenceområder Succeskriteriet er, at alle interessenter (IF, UU, skole, LUU er) efter en periode på et år, oplever en positiv kvalitativ udvikling af LUU-indsatsen ud fra følgende parametre: mødedeltagelse, mødeindhold, aktivitetsniveau samt deltagernes generelle tilfredshed med arbejdet i LUU. For at kvalitetssikre indsatsen gennemføres en elektronisk tilfredsheds- og aktivitetsundersøgelse blandt de udvalgte LUU er og skoler før og efter indsatsen. For at se, om indsatsen er langtidsholdbar gennemføres der igen en undersøgelse 1 år efter indsatsen. 2. Overvejelser over kriterier for udvælgelse af LUU er LUU er kun for AMU området LUU er kun for EUD området LUU er for EUD og AMU området De udvalgte LUU er skal dække samtlige erhvervsuddannelser på IF s område, hvor der er mere end to LUU er og/eller, hvor der er flere end to LUU inden for AMU-området. Det drejer sig om følgende: Industrioperatør-, Procesoperatør- Forsyningsoperatør-, Elektronikoperatør, Arbejdets organisering samt Metalindustriel bearbejdning. Der lægges vægt på, at områder som LUU-industrioperatør samt LUU, der varetager arbejdets organisering vægtes højt i udvælgelsen, idet der på disse områder er mange LUU er. Øvrige udvælgelseskriterier kan være: Antal LUU er for et område, geografi, branche, gode og dårligt fungerende LUU. Det er sekretærerne for de pågældende UU er, som udvælger de konkrete LUU er i samarbejde med det pågældende udviklingsudvalg. 3. Årsplan for LUU-aktivitet På baggrund af viden fra sekretariatets fastlagte, årlige opgaver samt resultaterne fra tilfredsheds- og aktivitetsundersøgelser, udarbejdes der et forslag til en årsplan for møder i LUU erne. Der tages udgangspunkt i, at der er behov for fire årlige møder og møderne tematiseres, så de er tilpasset årets gang. Årsplanen skal tilpasses til både at kunne dække opgaver relateret til AMU og til EUD og tilrettelægges med både fælles temaer men også med mulighed for at selektere i forhold til det ene område. 1

14 Bilag 2: LUU Handleplan Årsplanen skal fungere som styringsredskab for de UU sekretærer i IF, som skal koordinere og være tovholdere i indsatsen bl.a. via udsendelse af informationsmateriale og deltagelse i relevante LUU møder på deres respektive uddannelsesområder. Overordnet er de væsentlige LUU-opgaver følgende: EUD Lokal undervisningsplan herunder udvælgelse af valgfag Revision af eksisterende uddannelse nye kompetencebehov Samarbejde omkring den løbende kvalitetsudvikling af uddannelsens praktikdel Samarbejde omkring opsøgende arbejde for at skaffe praktikpladser AMU Kvalitetssikring/evaluering af uddannelserne Give bud på fremtidigt kompetencebehov Udbuddet rådgive skolen inden for de FKB er, som udvalget dækker Markedsføring af uddannelsestilbud, IKV i AMU m.v. Det ses, at der er så store overlap mellem EUD- og AMU-opgaver, at der kan udledes følgende fire store fælles opgaveområder (med underpunkter i forhold til uddannelsesområde). Opgaveområderne skal være med til at understøtte IFs strategi: 1. Kvalitetssikring og -udvikling af skolens udbud af IFs uddannelser 2. Rådgivning vedr. EUD undervisningsplan samt FKB udbud 3. Bidrag til IF udviklings- og behovsredegørelser 4. Lokalt samarbejde og markedsføring af uddannelserne Disse fire store opgaveområder kan udgøre temaer for planlæggelse af en mere detaljeret årsplan. Se mere vedr. rammer for årsplan i BILAG Indhold af LUU-fokusindsats Indsatsen går i store træk ud på i en periode over et år - at have fokus på, hvorledes kvaliteten af LUUmøderne samt de mellem møderne planlagte aktiviteter kvalitetsudvikles. I den planlagte periode udgør de respektive UU-sekretærer en nedsat central LUU fokusgruppe, der er ansvarlig for, at de udvalgte LUU er får sekretariatsbistand til mødeplanlægning, udarbejdelse af relevant dagsorden, hjælp til udvælgelse af informations- og mødemateriale, udarbejdelse af aktivitetsplan m.v. Indsatsen koordineres således, at alle LUU er bruger identiske årsplaner, aktivitetsplaner samt dagsorden. Planlægningen sker i et tæt samarbejde mellem UU-sekretærer og de af skolen udpegede LUU-sekretærer. Det bør stilles som en betingelse for deltagelse, at skolen har udpeget en fast LUU-sekretær for hvert udvalg, som kender sin funktion og er indstillet på at samarbejde omkring projektet. Indsatsen kan inddeles i følgende faser: Fase 1 Udpegning af LUU er til fokusprojektet. Information om indhold af fokusindsatsen til skole og medlemmer (kan ske via mail eller brev) Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer (og skoler) i de udpegede LUU er Fase 2 Opsummering af resultat af spørgeskemaundersøgelse Prioritering af vigtigste opgaver for LUU (AMU/EUD) Planlægning af årsplan Godkendelse af årsplan og mødedatoer i de LUU er Fase 3 2

15 Bilag 2: LUU Handleplan Planlægning og aktivitetsopfølgning af 1. LUU møde. Eks.vis: Kvalitetssikring og - udvikling af skolens udbud af IFs uddannelser Evaluering af LUU mødet Planlægning og aktivitetsopfølgning af 2. LUU møde. Eks.vis: Bidrag til IF udviklings- og behovsredegørelser Evaluering af LUU mødet Planlægning og aktivitetsopfølgning af 3. LUU møde. Eks.vis: Rådgivning vedr. EUD undervisningsplan samt FKB udbud Evaluering af LUU mødet Planlægning og opfølgning af 4. LUU møde. Eks.vis: Lokalt samarbejde og markedsføring af uddannelserne Evaluering af LUU mødet Under denne fase afholder LUU fokusgruppen løbende temamøder, hvor der drøftes mødeindhold samt besluttes, i hvilket omfang der skal udsendes materiale og være deltagelse fra IF-sekretariatet på mødet. Fase 4 Opfølgende spørgeskemaundersøgelse Vurdering af resultatet i forhold til følgende parametre: mødedeltagelse indhold af møderne (også - ved at nærlæse referater) aktivitetsniveau samt generel tilfredshed med arbejdet i LUU erne Endelig konklusion i forhold til, hvad der lykkedes - samt anbefaling til fremtidig arbejdsform, indhold og aktiviteter af samtlige LUU møder på IF s område. 3

16 Bilag 3: LUU Tidsplan STATUSNOTAT: PLAN FOR ARBEJDET MED IF S LUU HANDLINGSPLAN København d.20.april 2010 Sekretariatet har udarbejdet en projektplan for arbejdet med implementering af IF s LUU handlingsplan. Implementeringen har fire faser: 1) Gennemførelse af en indledende 0-punkts spørgeskemaundersøgelse 2) Implementering af handlingsplanens aktiviteter gennem interne aktionslister for hver af de LUU er som er udtaget til handlingsplanen 3) Gennemførelse af en opfølgende 0-punkts undersøgelse 4) Afrapportering med konklusioner og anbefalinger til IF og UU erne Projektet er planlagt til at løbe i perioden april 2010 til maj Tidsplanen for de fire faser er illustreret nedenfor: 1

17 Bilag 3: LUU Tidsplan IF s deltagelse i implementeringen af handlingsplanen: IF vil fungere som styregruppe i forhold til den skitserede plan. Der for er der i projektplanen indlagt, at der til hvert IF møde vil være en afrapportering omkring aktuel fase i projektet. Planen for afrapportering til IF styregruppen ser ud som følger: Styregruppe (IF): Data gennemgås på IF-møde d. 17. maj 2010 Præsentation af resultat af indledende 0-punktsmåling på IF møde 17.maj 2010 Styregruppe (IF): Præsentation af resultat af konsulent kick off møde (afholdt den 11.juni) på IF møde 7. september 2010 Styregruppe (IF): Præsentation af resultat af konsulent opfølgende møde (afholdt den 29.september 2010) på IF møde 2.december 2010 Styregruppe (IF): Præsentation af resultat af konsulenternes afsluttende statusmøde (afholdt den 9.februar 2011) på IF møde februar 2011 Styregruppe (IF FORMANDSKAB): FO godkender rapportens konklusioner og anbefalinger ultimo april 2011 Præsentation af slutrapport med konklusioner og anbefalinger (pba. implementering af handlingsplan) på IF møde og UU møder maj 2011 Orienteringsnotat til IF vedr. de besluttede interne aktionsplaner for hver af de udvalgte LUU er (dvs. afrapportering af resultat af konsulent kick off møde den 11. Juni 2010) samt forventning til handlingsplanens fremadrettede implementering frem til slutrapport 30.april 2011 Orienteringsnotat til IF vedr. den status på den besluttede plan for konsulenternes arbejde med implementering af handlingsplanen (dvs. afrapportering af resultat af konsulent opfølgende møde afholdt den 29. september 2010) samt forventning til handlingsplanens fremadrettede implementering frem til slutrapport 30. april 2011 Orienteringsnotat til IF vedr. konklusioner på konsulenternes afsluttende statusmøde afholdt den 9. februar 2011 IF Formandkskab godkender rapport og anbefalinger inden disse udsendes til IF og UU er i maj måned til brug for deres udvalgsmøder IF og UU er får rapport med konklusioner og anbefalinger for det videre arbejde med at arbejde med LUU er. 2

18 Bilag 4: Udvalgte LUU LUU er som skal indgå i IF s LUU handlingsplan Industrien Uddannelser har ca LUU registreret - heraf har ca. 55 udvalg, som varetager IF s uddannelser. I LUU projektet er det valgt at sætte fokus på i alt 11 udvalgte LUU er. Disse er udvalg er valg således at størstedelen af IF s uddannelser AMU såvel som EUD indgår i projektet. Endvidere er det taget udgangspunkt i, at der både er valgt LUU der fungere godt og mindre godt. Nedenstående viser en oversigt over de 11 udvalgte LUU er. Elektronik-området (1 LUU): Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar EUD Elektronikoperatør AMU Nordjylland Fungerer godt AMU 2760 Produktion af elektronikprodukter AMU Nordjylland Forsyning (1 LUU) Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar EUD Forsyningsoperatør Skive Tekniske Skole Fungerer godt AMU 2686 Forsynings og distributionssektorerne Skive Tekniske Skole Industrioperatør (2 LUU er) Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar EUD Industrioperatør Randers Tekniske Skole Fungerer godt Københavns Tekniske Fungerer mindre godt skole Plastmager (1 LUU) Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar Meget nyt udvalg EUD Plastmager Den Jyske Håndværksskole AMU 2756 Fremstilling af produkter i plast Den Jyske Håndværksskole Overfladebehandling (1 LUU) Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar EUD Overfladebehandler AMU Vest Ringe kontakt med sekre- AMU 2755 Overfladebehandling AMU Vest tariatet Procesområdet (3 LUU er) Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar EUD Procesoperatør EUC Nordvestsjælland NY Meget skolestyret AMU 2786 Produktion og teknik i procesindu- VIA University College Også prof. højskole strien

19 Bilag 4: Udvalgte LUU Svag aktivitet AMU 2784 Produktion af medicinalprodukter Erhvervsskolen Nordsjælland Arbejdets organisering (1 LUU) Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar AMU 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien AMU Fyn Fungerer mindre godt Metalområdet (1 LUU) Område Uddannelse Skole/LUU Kommentar AMU 2228 Metrologi i metalindustrien 2750 Betjening af industrirobotter for operatører 2751 Produktion af køle og klimaanlæg 2754 Montage af lettere industriprodukter 2787 Spåntagende metalindustri Mercantec Fungerer godt Følgende FKB er og EUD er er IKKE med i LUU handlingsplan 2230: Pladebearbejdende metalindustri 2229: Produktion af fødevarer og nydelsesmidler 2785: Produktion af non-food produkter 2648: Laboaratorieservice Produktør Vindmølleoperatør Svejs, travers og robot

20 Bilag 5: Oversigt over bevilling og afslag AMU analyser 2010/2011 Nr. Navn Ansøgning Bevilling Slutdato IF analyse af behovet for AMU-uddannelser inden for afgrænsede jobområder af det energiteknologiske felt (Cleantechfeltet), 2010 kr ,00 kr , IF analyse af anvendelse af IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne med særligt fokus på deltagere med begrænsede læse, stave og ITkompetencer, IF analyse af kompetence- og uddannelsesbehov for produktionsmedarbejdere i fødevareindustrien, IF analyse af kompetence- og uddannelsesbehov hos operatørerne i plastindustrien inden for robotbetjening, 2010 kr ,00 Afvist kr ,00 Kr , kr ,00 kr , IF analyse til afdækning af efteruddannelsesbehovet for faglærte plastmagere, 2010 kr ,00 kr , IF analyse af uddannelsesbehov vedrørende sundhedsfremme i danske produktionsvirksomheder, 2010 kr ,00 kr , IF analyse af kompetence- og uddannelsesbehov for operatører i elektronikindustrien, IF evaluering: Afdækning af relevante metoder og redskaber til evaluering i efteruddannelsesindsatsen på IFs område, 2010 kr ,00 Afvist kr ,00 Afvist I alt kr ,00 kr ,00

21 Bilag 6 IF TOTAL (AMU) Antal kursister (AMU) Antal elevuger Ændring i pct (AMU) Antal årselever Ændring i pct Ændring i pct. TOTAL FKB 2752 Arbejdets organisering TOTAL FKB 2749 Travers og kran TOTAL FKB 2756 Plast TOTAL FKB 2648 Laboratorie ,4 11,3-76 1,2 0,3-75 TOTAL GAMMEL FKB Metalindustriel bearbejdning TOTAL FKB 2754 Montage ,2 102,8-53 5,6 2,6-54 TOTAL FKB 2755 Overflade TOTAL FKB 2757 Plastsvejsning ,4 977, ,5 24,4 32 TOTAL GAMMEL FKB procesindustriel produktion TOTAL GAMMEL FKB Elektronik TOTAL FKB 2751 Køle - og klima ,4-87 5,9 0,8-86 TOTAL FKB 2750 Industrirobotter

22 IF TOTAL

23 3 AMU-kurser inden for miljø og energi Kurserne udbydes på følgende skoler EUC Nordvestsjælland, Tlf AMU Nordjylland, Tlf Erhvervsskolen Nordsjælland, Tlf AMU-Fyn, Tlf VIA, Region, Tlf AMU SYD, Tlf AMU-Vest, Tlf Mercantec, Tlf EUC Syd, Tlf Københavns Tekniske Skole, Tlf EUC Nordvest, Tlf Selandia CEU, Tlf EUC Lillebælt, Tlf Randers Tekniske Skole, Tlf EUC Nord, Tlf Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Tlf Efteruddannelse.dk På kan man se skolernes konkrete udbud af hold og tilmelde sig kurserne.

24 Miljø og energiarbejde i virksomheden - med udgangspunkt i medarbejderinddragelse 3 kurser inden for miljø og energi Mange virksomheder har sat miljøhensyn højt på dagsordnen. Når målsætninger på miljø og energiområdet skal omsættes til virkelighed, handler det ofte om at sikre gode vaner og sund fornuft i de daglige rutiner og procedurer. Et effektivt og forebyggende miljøarbejde kræver derfor engagement, holdning og handling hos medarbejderne på alle niveauer i virksomheden miljø- og energirigtig adfærd kan faktisk udvikle sig til en hel sport for medarbejderne, og for hele virksomheden. Industriens Fællesudvalg har derfor udviklet en række miljøkurser til medarbejdere i industrien. Kurserne udstyrer medarbejderne med en viden, så de bliver bevidste om miljøets betydning for virksomheden og deres egen rolle i at nedbringe miljøpåvirkningen, og de får de nødvendige redskaber, så de kan deltage aktivt i virksomhedens miljøarbejde. Eksempel på anvendelse af uddannelserne: Grundfos satser på medarbejderne i arbejdet med bæredygtighed: Grundfos har valgt at satse på uddannelsen af medarbejderne som en vigtig del af virksomhedens samlede bæredygtighedsindsats. Kurset Miljøarbejde i industrien skal bruges som intro til en stor gruppe medarbejdere for at skabe en fælles forståelse for miljøarbejdet på virksomheden. Herefter anvendes kurset Miljø- og energiforbedringer i industrien som overbygning på det første kursus til uddannelse af særlige indsatsgrupper, der skal stå for at gennemføre miljø og energiforbedringsprojekter i forskellige dele af produktionen.. " Jeppe Drachmann Christensen, Quality and Sustainability Manager, Grundfos A/S Kursernes indhold og struktur De tre kurser indeholder en indbygget progression, som gør det hensigtsmæssigt at følge nedenstående struktur. Strukturen er dog ikke noget krav. Virksomheden og medarbejderne kan udvælge og kombinere kursernes, som de selv ønsker. Miljøarbejde i industrien varighed 1 dag Kurset er en bred introduktion til miljøarbejde i industrien. Gennem cases og øvelser hentet fra virksomhedens hverdag lærer deltagerne om de vigtigste miljøsammenhænge og deres betydning for virksomhedens produktion og økonomi. Målgruppen er alle medarbejdere i industrien Miljø og energiforbedringer i industrien varighed 2 dage Kurset giver deltagerne redskaber til det praktiske miljøarbejde på virksomheden. Deltagerne lærer at kortlægge og beskrive produktionsprocessen, indsamle systematiske data om miljøet og opstille og gennemføre enkle handlingsplaner for miljøforbedringer i deres del af virksomheden fx formindske spild, øge udnyttelsen af ressourcerne eller nedsætter energiforbruget. Målgruppen er bl.a. medarbejdere, som skal indgå i miljøprojekter Miljøstyring for operatører varighed 3 dage På kurset lærer deltagerne at arbejde inden for rammerne af miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt forskellige miljøstandarder f.eks. DS, EMAS, ISO og AT bekendtgørelser og vejledninger. Målgruppen er medarbejdere i produktionen som skal indgå i virksomhedens miljøstyringssystem opbygget på baggrund af disse love og standarder De tre kursers præcise mål kan findes i Uddannelses guiden på De skoler som udbyder kurserne er oplistet på pjecens bagside.

25 Bilag 8 Arbejdspapir i forhold til indplacering af IF AMU mål i den danske Kvalifikationsramme Nøgleord for de enkelte niveauer i kvalifikationsrammen: 5 Have overordnet viden om fagets forskellige metoder og arbejdsprocesser - vide hvorfor man gør hvad hvornår Anvende og kombinere forskellige færdigheder Vurdere og justere arbejdsgange Indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser Varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner 4 Have grundig viden om fagets metoder og processer Udvælge og anvende de rigtige metoder eller materialer Identificere et problem Vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til en given standard Planlægge og tage ansvar for egne og andres arbejdsprocesser 3 Viden om basale metoder og arbejdsprocesser Udføre praktiske arbejdsopgaver Opsøge den information, som er nødvendig for at løse arbejdsopgaven Kunne kommunikere præcist i forhold til løsningen af arbejdsopgaven Tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser 2 Have grundlæggende viden om fagområdet Kunne løse enkle arbejdsopgaver og anvende grundlæggende metoder og redskaber Korrigere for enkle fejl eller afvigelser fra planen eller standarden Handle i overskuelige situationer, tage et vist ansvar for udvikling af arbejdsformer Kommentar: Hvis man ser på beskrivelserne af viden, færdigheder og kompetencer i kvalifikationsrammens enkelte niveauer, ser det ud som om, at enkelte af IFs AMU mål bør placeres i niveau 5 enkelt uddannelser kvalificerer bl.a. deltageren til at arbejde med vurdering og justering af arbejdsgange og afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner. Men hvis man ser på oversigten over, hvor de forskellige grader i uddannelsessystemet er placeret i kvalifikationsrammen, svarer niveau 5 til KVU niveau og de længste EUD, og vores AMU uddannelser når næppe op på det niveau.. Det vurderes derfor at IFs kurser bør placeres i niveau 2-4. Eksempler på indplacering af plast mål i kvalifikationsrammen Niveau Begrundelse Uddannelsesmål 4 Målet er deltageren kan vurdere og justere produktionen med en given sprøjtestøbe form og udarbejde et driftskort for den efterføl- Målnr.: Titel: Praktisk sys. Indkøring af nye sprøjtestøbeforme Varighed: 10 dage Deltageren kan selvstændigt foretage systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme og udfylde nødvendigt dokumentati-

26 Bilag 8 gende produktion, dvs. udføre et element af arbejdsplanlægning Opgaven kræver et grundigt kendskab til sprøjtestøbeanlæg og driften af dem. 4 Kurset gør deltageren i stand til at udvælge de rigtige materialer til en given produktion og håndtere disse på den rigtige måde. Deltageren kan endvidere efter en særlig metode identificere forskellige plastmaterialer. 4 Kurset gør deltageren i stand til at gennemføre en avanceret arbejdsproces, som indeholder udvælgelse af materialer, identifikation af problemer og afhjælpning af disse. onsmateriale. Deltageren kan herunder vurdere formens produktionsegnethed, emnedesignet i forhold til procesoptimering og maskinens egnethed og kapabilitet. Deltageren kan endvidere via en systematisk gennemførsel af indkøringsforløbet medvirke til at sikre driftsøkonomien i forhold til maskine, form, materialer og periferiudstyr. Endeligt kan deltageren udarbejde driftskort til efterfølgende produktion. Målnr.: Titel: Plastproduktion, råvarevalg og håndtering. Varighed: 5 dage Deltageren kan udvælge, håndtere og anvende termoplastiske materialer til en plastproduktion. Deltageren kan udvælge og forbehandle materialer efter forskrifter og datablade til forarbejdning indenfor sprøjtestøbning, ekstrudering, termoformning og andre beslægtede processer. Deltageren kan udvælge korrekt råmateriale i forhold til den pågældende produktionsproces og kan herunder redegøre for de enkelte plastmaterialers opbygning og egenskaber samt deres anvendelse. Deltageren kan endvidere identificere og registrere almindeligt forekommende termoplastmaterialer eksempelvis PVC, PE, PP, PS, ABS, POM, SAN, og PC efter en specificeret metode. Deltageren kan herudover definere forskelle mellem termo- og hærdeplastmaterialer og har kendskab til deres betydning for miljøet, herunder deres bortskaffelse og genanvendelse. Målnr Titel: RTM vakuumstøbning ad glasfiberemner Varighed: 10 dage Efter gennemført uddannelse kan deltageren ved hjælp af RTM vakuuminjektionsstøbning gennemføre en støbeproces med formbehandling, klargøring og ilægning af armerings- og kernematerialer til injektion af polyesterbaserede resintyper, i dobbelt- eller enkeltforme med tilhørende baggingmaterialer. Deltageren kan klargøre forme med formplejematerialer, aftapning og håndgelcoattering og kan udvælge og oplægge armeringsmaterialer til massive laminater. Deltageren kan udvælge kernematerialer ud fra deres materiale- og vakuumtekniske egenskaber samt bearbejde og oplægge disse til færdige sandwichkonstruktioner. Deltageren kan gennemføre et injektionsforløb med blande-, hjælpe- og vakuumudstyr til færdigt emne og efterfølgende optimere processen. Deltageren kan udføre afformning, kontrol, fejlretning og bearbejdning af emner iht. emnespecifikation samt håndtere proces og materialer på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

27 Bilag 8 3 Kurset gør deltageren i stand til at løse praktiske arbejdsopgaver og foretage enkle beregninger i forbindelsen med en produktion af epoxykomposit emner. 3 Kurset gør deltageren i stand til at udføre en praktisk, men lidt specialiseret arbejdsopgave. Opgaven indeholder lidt informationssøgning. Målnr.: Titel: Støbning af epoxykompositemner Varighed: 10 dage Efter gennemført uddannelse kan deltageren anvende grundlæggende materiale- og proceskendskab til støbning af mindre emner og fremstille plane og ukomplicerede mindre emner med glasfiberarmering og epoxy som resin. På baggrund af kendskab til principper for vedhæftning, spartel- og limteknik kan deltageren opbygge sandwichkonstruktioner med relevante kernematerialer. Deltageren kan visuelt og med egnet laboratorieudstyr gennemføre kontrolopgaver på råvarer, proces og færdigstøbt laminat, fagligt og kvalitetsmæssigt korrekt. Deltageren kan ud fra udarbejdede emnetegninger og egne skitser, beregne materialeforbrug, udarbejde laminatbeskrivelse, beregne glasprocent og blandingsforhold af råvarer. Før, under og efter støbning kan deltageren udføre vedligehold af støbeforme. Målnr.: Titel: Sortering af plast til genanvendelse Varighed: 3 dage Deltageren kan medvirke i en plastindustriel produktion hvor der anvendes oparbejdet genbrugsplast som en del af råvarerne. Dette ved anvendelse af korrekt identifikation af plastemner og plastmaterialer efter specificeret metode, typiske anvendelsesområder eller på baggrund af kendskab til mærkningsregler med henblik på korrekt sortering. Deltageren har kendskab til oparbejdning af plast til genbrug og kan herunder foretage korrekt håndtering og iblanding af genbrugsplast i forbindelse med en konkret produktion.

28 Bilag 9 4. maj 2010 Notat De nye VEU-centre De 13 VEU-centre blev etableret 1. jan 2010 og dækker hver et geografisk område i landet. VEU-centerfunktionen blev placeret hos udvalgte eksisterende AMU-udbydere, og alle udbydere af AMU er nu tilknyttet et VEU-center. Det er her, at virksomheder og ansatte skal henvende sig for at få vejledning om almen eller erhvervsrettet uddannelse. Hensigten med centrene er at forstærke samarbejdet mellem voksenuddannelsescentre (VUC) og de lokale udbydere af AMU-kurser I praksis fungerer det sådan, at en repræsentant fra bestyrelsen fra hver AMU-udbyder og hvert VUC sidder i et såkaldt centerråd, der rådgiver om, hvordan brugerne bedst får dækket deres behov for uddannelse. Centrene har også en koordinerende rolle i forbindelse med virksomhedsopsøgende arbejde, markedsføring, behov for analyser m.m. VEU-centrene skal skabe større overskuelighed på tværs af uddannelsesudbuddet, så både arbejdsstyrken og arbejdspladserne i et område får et mere fleksibelt og effektivt tilbud om voksen- og efteruddannelse. Den nye struktur vil samtidig skabe endnu større fokus på kvalitet i det geografiske område, som det enkelte center dækker. De nyoprettede VEU-centre skal bidrage til at udvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, brugere og virksomheder ved blandt andet at: Bidrage til en mere dækkende og målrettet opsøgende vejledning og rådgivning om det samlede VEU-tilbud, som blandt andet skal ske gennem et effektivt konsulentarbejde. Afdække kompetenceudviklingsbehov systematisk hos virksomheder og medarbejdere blandt andet gennem en slagkraftig analyseenhed. Koordinere almene og erhvervsrettede uddannelsesindsatser, herunder AMU/FVU, gennem et tættere strategisk samarbejde med de øvrige udbydere af VEU herunder VUC. Trække på erfaringer fra hele landet gennem VEU-centrenes indbyrdes samarbejde og erfaringspolitik. Skabe synergi i forbindelse med at uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik knyttes tættere sammen blandt andet

29 Bilag 9 gennem strategiske samarbejder med vækstfora, jobcentre og beskæftigelsesråd. VEU-centrene er placeret på 13 forskellige uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet: EUC Nord (Hjørring) AMU Nordjylland (Aalborg) Mercantec (Viborg, Bjerringbro, Skive, Ulfborg) Uddannelsescenter Holstebro (Holstebro) Aarhus tekniske Skole (Århus) AMU Vest (Esbjerg) AMU SYD (Kolding) EUC Syd (Sønderborg) AMU Fyn (Odense) Selandia (Slagelse) EUC Ringsted, Erhvervsuddannelsescenter/Handelsskolen Sjælland Syd (Ringsted) Erhvervsskolen Nordsjælland (Hillerød) Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) (Frederiksberg AMU SYDs partnere i VEU-Center, Trekantsområdet, er: EUC Lillebælt SOSU Fredericia/Horsens HANSENBERG IBC VUC Kolding Vejle Handelsskole & VUC VEU-Center, Trekantsområdet i dækningsområde 7 har følgende udbudsgodkendelser i porteføljen (se også bilag 10): FKB 2787 Spåntagende metalindustri (region Syd) FKB 2785 Produktion af non-food produkter (alle regioner) FKB 2786 Produktion og teknik i procesindustrien (region Syd, Midt og Nord) FKB Produktion af fødevarer og nydelsesmidler (region Syd, Midt og Nord) FKB 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien (region Syd) FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast (region Hovedstaden, Sjælland og Syd) FKB 2757 Plastsvejsning (region Syd) FKB 2650 Svejsning og termisk skæring i metal (region Syd) FKB 2749 Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr (region Syd)

30 Bilag 10 Udbudsgodkendelser på IF- og fællesområdeuddannelser. Fordeling på rækkeniveau efter Regioner, VEU- Centre/dækningsområder. Fordeling på kolonneniveau efter Udviklingsudvalg og FKB'er og EUD 2228 Metrologi i metalindustrien 2787 Spåntagende metalindustri 2754 Montage af lettere industriprodukter 2230 Pladebearbejdende metalindustri 2751 Produktion af køle- og klimaanlæg 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Elektronikoperatør EUD 2233 Fremstilling af elektronikprodukter 2234 Fremstilling af hybride print Procesoperatør EUD Region Nord (N) Dækn 1 EUC-Nord N N N H EUC-Nordvest N Dækn 2 AMU-Nordjylland H N H Sj Alle Alle S M N S M N N N Erhvervsskolerne i Års Alle Tech College N H H Region Midt (M) Dækn 3 Mercantec M N M Alle Alle M N M M M H H Randers TS Alle M H Alle M M H H Den Jyske Håndværkerskole H N M N M AMU-Djursland M Skive tekniske skole H Djurslands Erhvervsskoler H Dækn 4 Uddannelsescenter Holstebro Herningsholm Erhvervsskole M M Uddannelsescenter Rinkøbing- Skjern M M H AMU-Hoverdal H Dækn 5 Århus TS M M H VIA M S M N M M H H Region Syd (S) Dækn 6 AMU-Vest S H Alle S EUC-Vest S H Dækn 7 AMU-Syd S Alle S M N S M N S H H Sj S S S S EUC-Lillebælt H S M N S H H Hansenberg S Dækn 8 EUC-Syd Alle S H Sj S H S S S H Dækn 9 AMU-Fyn S S Syddansk Erhvervsskole Alle S H H Svendborg Erhvervsskole S Region Sjælland (Sj) Dækn 10 Selandia Sj H Sj Sj EUC-Nordvestsjælland H Alle H Sj Sj H Sj H Dækn 11 Handelsskolen Sjælland syd / EUC-Ringsted Slagteriskolen Alle H Sj CELF Sj H Sj H H H EUC-Sjælland Sj Dækn 12 Erhvervsskolen Nordsjælland Alle H H H Pharmakon Alle Region Hovedstaden (H) Dækn 13 TEC H H København TS H Sj H Alle Alle H Sj H Sj H H Proffesionshøjskolen Metropol Alle H Sj CPH-Vest H Bornholms Erhvervsskole H H 2648 Laboratorieservice 2784 Produktion af medicinalprodukter 2785 Produktion af non-food produkter 2786 Produktion og teknik i procesindustrien 2229 Produktion af fødevarer og nydelsesmidler Forsyningsoperatør EUD 2686 Forsynings- og distributionssektorerne 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien Overfladebehandler EUD 2755 Overfladebehandling Plastmager EUD 2756 Fremstilling af produkter i plast 2757 Plastsvejsning 2204 Støberi- og metalskrotningsindustri 2608 Skibsbygningstekniske område 2650 Svejsning og termisk skæring i metal 2749 Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Industrioperatør EUD Produktør EUD Vindmølleoperatør EUD Beklædningshåndværker EUD H er EUD Hovedforløb