Domænetab: engelske låneord i Würth Danmark A/S produktbog. Hvad betyder de egentligt?

Transkript

1 Domænetab: engelske låneord i Würth Danmark A/S produktbog. Hvad betyder de egentligt? Speciale, cand.ling.merc. engelsk Handelshøjskolen i Århus Iben Lehmann Rasmussen, juni 2008 Vejleder: Birthe Mousten Sideantal: 71 sider ( tegn ekskl. blanktegn)

2 Forord Jeg vil gerne takke Würth Danmark A/S for deres samarbejde i forbindelse med min specialeskrivning. Der skal specielt lyde en tak til Jane Kvist Poulsen for hendes indsats med hensyn til at skaffe respondenter fra Würth Danmark A/S til min undersøgelse samt at få indsamlet disse igen. Herudover vil jeg gerne takke hende for at svare på alle mine spørgsmål i forbindelse hermed. Jeg vil også gerne takke de respondenter der har været så utroligt hjælpsomme og brugt deres tid på at besvare spørgeskemaerne. Til alle dem, der har haft tiden, energien og lysten til at læse mit speciale igennem og komme med konstruktive rettelser og kommentarer skal også lyde en stor tak. Jeg vil også gerne takke Birthe Mousten for en rigtig god konstruktiv vejledning igennem denne specialeskrivningsproces. Og så skal der selvfølgelig også lyde en stor tak til alle jer, der har på en eller anden måde har måttet holde mig ud og lægge øre til udbrud af både frustration og glæde gennem denne specialeproces. Uden jer havde det nok bare været lidt sværere.

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING DET SPROGLIGE VIRKEFELT DEFINITIONEN AF LÅNEORD TEORI OM LÅNEORD OG DOMÆNETAB METODE OG OPBYGNING EMPIRI DOMÆNETAB BASIL BERNSTEINS RESTRICTED AND ELABORATED CODE SEMANTIK SEMANTISKE FELTER OG SEMANTISKE SKIFT OVERLAPPENDE SEMANTISKE FELTER DET MENTALE LEKSIKON QUINES TEORI OM INDETERMINACY OF TRANSLATION TERMINOLOGI INTENSION OG EKSTENSION FAGSPROG VS. ALMENSPROG FAGUDTRYK SPROGPOLITIK DET DANSKE SPROGS UDVIKLING - FRA EN HISTORISK VINKEL PURISME IMPORTORD - LÅNETYPER DEFINITION AF LÅNETYPER DIREKTE LÅN BETYDNINGSLÅN BLANDINGSLÅN/HYBRIDER OVERSÆTTELSESLÅN WÜRTH DANMARK A/S SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE UDFORMNING AF SPØRGESKEMAERNE ANTAL AF TERMER OG SPØRGSMÅL SPØRGSMÅLSTYPER FORMULERING AF SPØRGSMÅLENE RELIABILITETS- OG VALIDITETSPROBLEMER DATAINDSAMLINGSPROCESSEN RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN PRIMER... 47

4 5.4.2 CRIMP SEALERDYSE EASYGUN BEAD SEALER FLOWMETER AQUASEALER PIN-PULLER DISKUSSION OG KONKLUSION SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN DATAKVALITET MOTIVATION FORMULERINGEN AF SPØRGSMÅLENE ÅBNE SPØRGSMÅL PILOTTEST ORDBOGSVALG OG INTERNETTET DOMÆNETAB PERSPEKTIVERING ENGLISH SUMMARY BIBLIOGRAFI BILAG BILAG 1: SPØRGESKEMA 1 TIL SPECIALEOPGAVE OM ENGELSKE LÅNEORD I DANSK BILAG 2: SPØRGESKEMA 2 TIL SPECIALEOPGAVE OM ENGELSKE LÅNEORD I DANSK BILAG 3: GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF SPØRGESKEMA DE ENGELSKE LÅNEORD BILAG 4: RESULTAT AF SPØRGESKEMAER ALDERSFORDELING HOS WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: ALDERSFORDELING HOS WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE: STILLINGSBETEGNELSER FOR WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: STILLINGSBETEGNELSER FOR WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 1 - WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 1 - WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 2 - WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 2 - WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE:

5 INDLEDNING 1 Indledning Siden menneskehedens udvikling har det været essentielt for os at kunne kommunikere; verbalt, nonverbalt eller på tegnsprog. Som mennesker har vi i nyere tid et dybtfølt ønske, der til dels er drevet af nødvendighed om at kunne indgå i et samspil med hinanden og kommunikere med hinanden på tværs af vores eget land men også på tværs af landegrænser. Opfindelsen af internettet og mulighederne heri har gjort, at vi er blevet globale, og det har haft sin afsmitning på vores sprog. I takt med at verden synes mindre og mindre, ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling gennem de sidste år, så bliver vores muligheder for at kommunikere med hinanden hurtigere og hurtigere. Vi er ufrivillige ofre for amerikanisering og samtidig hårdt ramt af en engelsksproget dominans. Vi bliver præget af engelsksproget musik og film, og disse sætter dybe spor i vores hverdag samt i vores måde at kommunikere med hinanden på. Kort sagt: vi lider af globalisering. Globaliseringen, er ikke så meget en globalisering som en anglificering af verden som for eksempel ses i artiklen Strøtanker om domænetab fra Lingoland. Når emnet falder på domænetab i den danske sprogdebat, er det hovedsageligt med fokus på uddannelsesområdet. Vi uddanner internationalt. Vores universiteter lægger en ære i at ruste de studerende til at kunne klare sig internationalt med det resultat, at undervisningen hovedsageligt foregår på engelsk og med engelske tekster som udgangspunkt - ikke kun inden for de naturvidenskabelige uddannelser, men også inden for de humanistiske uddannelser har man kunnet se en stigning i tendensen (Kulturministeriet, 2003). Men det er ikke kun uddannelsesstederne, der er hoppet på globaliseringsvognen. Lignende tendenser ses inden for informationsteknologien, musiklivet og reklamebranchen, hvor det engelske sprog har over taget. Der tales ikke længere om tonehøjden i musikkens verden, nej, vi snakker om pitch. Der er heller ikke pauser men breaks i et stykke musik. Når vi ligeledes kigger på informationsteknologien, som er et andet fagområde, som er berørt af engelsk dominans, så har vi mere eller mindre taget alle de engelske termer til os. En computerskærm hedder en monitor og et bundkort kaldes altså et motherboard. Internationale virksomheder som for eksempel The Coca Cola Company vælger at reklamere på engelsk i Danmark frem for dansk - Life as it should be

6 INDLEDNING Erhvervslivets internationale orientering har ligeledes gjort, at engelsk er blevet koncernsproget i rigtig mange virksomheder. Det er et nærmest uundgåeligt følge af globaliseringen. Kulturministeriet giver også udtryk for, at det absolut ville være en fordel at fremme anvendelsen af det danske sprog, hvor der anvendes en ensidig og unødvendig brug af engelsk og engelske termer (Kulturministeriet, 2003: 10). Som det ser ud, er det danske sprog blevet invaderet af engelsk på mange fagområder. Det er ikke noget nyt, at vi tager låneord til os, for historisk set har det danske sprog været påvirket af både tysk, fransk og engelsk i rigtig mange år, men der er en stigende tendens til, at vi implementerer flere og flere engelske ord i vores danske ordforråd. Hvad er det, der ligger til grund for, at vi fravælger vores modersmål, og i stedet bruger et fremmedsprog inden for bestemte fagområder? Skaber vi kommunikationsproblemer eller bekæmper vi dem? Og ikke mindst forstår modtagerne, hvad det er vi skriver? - 2 -

7 INDLEDNING 1.1 Problemformulering I 2003 blev der lavet et udkast til en dansk sprogpolitik, og med den som udgangspunkt, samt en undersøgelse af hvordan Würth Danmark A/S bruger de engelske låneord i deres produktbog, samt hvordan disse forstås både af Würths egne ansatte og deres kunder, vil jeg gøre rede for, om der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S. Med udgangspunkt i ovenstående har jeg udarbejdet følgende hovedspørgsmål: Sker der et domænetab hos Würth Danmark A/S? For at undersøge hovedspørgsmålet om hvorvidt der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S har jeg udarbejdet følgende undersøgelsesspørgsmål: Er der er et kommunikationsproblem mellem Würth Danmark A/S og deres kunder på grund af Würth Danmark A/S brug af engelske låneord? Hvordan kan eventuelle kommunikationsproblemer hos Würth Danmark A/S løses? Med andre ord er formålet med dette speciale at undersøge, om der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S, og om dette skaber et kommunikations- og forståelsesproblem mellem virksomheden og dens kunder. I forbindelse hermed vil jeg diskutere, hvad konsekvenserne af disse eventuelle kommunikations- og forståelsesproblemer måtte være, samt hvad Würth Danmark A/S kan gøre for at forhindre, at der sker et domænetab. 1.2 Afgrænsning Først og fremmest er det vigtig for mig at understrege, at dette speciale hverken er et speciale vedrørende domænetab inden for alle de fagområder, dette fænomen måtte forekomme, ej heller er det et speciale, der er udarbejdet med henblik på at give en grundig politisk forklaring af eller holdning til fænomenet. Mit fokus er domænetab hos Würth Danmark A/S hvordan dette domænetab optræder hos virksomheden, og hvorvidt domænetab måtte skabe forståelsesproblemer mellem virksomheden og dens kunder

8 INDLEDNING Hvad angår kapitlet vedrørende domænetab er der blevet diskuteret meget på kryds og tværs om, hvorvidt det danske sprog er ved at miste sin værdi, sin kraft, sit domæne til engelsk. Idet det er et spørgsmål, som mange har en mening om, er det hovedsageligt også meninger og holdninger, der dominerer frem for teorier, analyser og metoder. Der er gennem årene blevet fremlagt mange grunde til, hvorfor det danske sprog mister domæne og mange forskellige områder er i berøring med fænomenet. Da der ikke foreligger nogle deciderede teorier omkring emnet, vil dette blive diskuteret ud fra holdninger af hovedsageligt Pia Jarvad, Niels Davidsen-Nielsen og Lisbeth Nyborg. Det resulterer ligeledes i, at størstedelen af den brugte litteratur omkring emnet er relativt nyt, og ikke går længere tilbage end til slutningen af 1980 erne. 1.3 Det sproglige virkefelt Det sproglige virkefelt for denne opgave er virksomhedssprog. Der er ikke tale om et branchespecifikt virkefelt, idet Würth Danmark A/S handelsområder ikke begrænser sig til kun en specifik branche, men afdækker stort set alt fra byggebranchen til Vvs-branchen. 1.4 Definitionen af låneord For at der ikke skal herske nogen tvivl om, hvordan udvælgelsen af låneord er foretaget, vælger jeg at definere låneord i denne opgave som værende et låneord, såfremt ordet ikke findes i den danske retskrivningsordbog. 1.5 Teori om låneord og domænetab Jeg vil først og fremmest anvende teori som omhandler de forskellige lånetyper i mit speciale. Nærmere bestemt hvilke lånetyper der er at vælge imellem, og hvordan man kan adskille de forskellige lånetyper fra hinanden. Mit fokus ligger på lånetyperne direkte lån og blandingslån/hybrider, hvilket derfor ikke betyder, at jeg fravælger betydningslån og oversættelseslån, men blot at disse lånetyper er de vigtigste i forbindelse med både sorteringen af låneord i Würth Danmark A/S produktbog og med udformningen af spørgeskemaet. Teorien bag lånetyper er taget fra henholdsvis Pia Jarvad og Knud Sørensen

9 INDLEDNING Netop i forbindelse med en undersøgelse af domænetab i snæver forstand som denne, vil der altså være nogle betragtelige kildemæssige eller metodiske problemer, for eksempel: 1. Der findes for eksempel intet måleapparat, der i empirisk forstand vil kunne bestemme graden eller udbredelsen af domænetab. 2. Der foreligger ingen decideret teori om emnet, hvilket højst sandsynligt skyldes, at det kun er de færreste forskere, der har mulighed for at lave primærstudier som for eksempel feltarbejde, spørgeskemaundersøgelser eller interviews endsige kende eller overskue det samlede omfang af domænetab. Med ovenstående i tankerne har jeg valgt selv at lave et primærstudie i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt Würth Danmark A/S egne medarbejdere samt virksomhedens kunder og jeg vil herudfra kunne få (om end et begrænset indblik, så dog stadig) et indblik i omfanget af virksomhedens brug af engelske termer og begreber samt af forståelsen heraf og derigennem vil det være mig muligt at kunne fastslå, om der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S. Fordi domænetab er et terorifattigt område at begive sig ind på, har jeg valgt nogle af de mest fremtrædende kilder inden for området; nemlig Niels Davidsen-Nielsen, Knud Sørensen, Pia Jarvard og Lisbeth Nyborg, idet jeg mener, at det er dem, der har været mest vedholdende i deres bekymringer om det danske sprogs fremtid. Foruden de ovennævnte har jeg valgt at medtage den amerikanske filosof Willard Van Orman Quine med i mine overvejelser samt Basil Bernstein. Grunden til at Basil Bernstein medtages under kapitlet omhandlende domænetab er, at Bernstein i 70 erne lavede nogle sociolingvistiske studier vedrørende restricted and elaborated code, som efter min mening sagtens kan betragtes som relevante for et speciale vedrørende domænetab, idet konklusionen af hans studier byggede på kodeskift alt afhængigt af i hvilken sfære man bevægede sig. Hans sociolingvistiske studier om kodeskift indgår i underbygningen af domænetab samt sprogtilegnelse. Jeg er udmærket klar over, at Bernsteins teori om restricted and elaborated code er blevet diskuteret mangt og meget, og at mange - 5 -

10 INDLEDNING nyere teoretikere kritiserer hans teorier for værende forældede, men når det så er sagt, så har han fat i noget af det grundlæggende inden for kodeskift og vokabularstørrelse, og det gør ham interessant i forbindelse med både domænetab og lånetyper. Den amerikanske filosof Willard Van Orman Quine er taget med baseret på hans teori om indeterminacy of translation, idet den teori på en måde modsiger semantikken, samtidig med at den frembringer nogle yderst interessante synspunkter vedrørende sprogtilegnelse, som heller ikke er uden relevans, når vi bevæger os inden for emnet domænetab, og vil derfor også blive defineret og diskuteret i forbindelse hermed samt i relation til sprogtilegnelse. 1.6 Metode og opbygning Såfremt man sammenligner det naturvidenskabelig område med humanvidenskaberne, så har humanvidenskaben ikke helt de samme muligheder for at lave verificerbare forsøg endsige anvende præcist måleudstyr i forbindelse med forskningsarbejdet. Såfremt der er tale om relativt små eller afgrænsede researchområder som dette, kan der dog laves forholdsvis nøjagtige undersøgelser. En sådan undersøgelse kan laves via feltarbejde, statistisk materiale, interviews, eller som jeg har valgt at gøre det ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Idet jeg holder mig mine begrænsninger for øje, har den grundlæggende metode for denne opgave i høj grad været præget af informationssøgning og baggrundslitteratur om emnet. Idet domænetab ofte er en subjektiv opfattelse er der ikke skrevet mange bøger om emnet, så jeg har været nødt til at definere domænetab som værende domænetab såfremt der foretrækkes og bruges engelske termer og begreber frem for danske ækvivalenter. Første del af specialet er et serviceafsnit som omfatter indledning, problemformulering, afgrænsning, det sproglige virkefelt, definition af låneord, teori og metode. Anden del af dette speciale vil omhandle en generel gennemgang af domænetab i al almindelighed med udgangspunkt i blandt andet Kulturministeriets udspil til en dansk sprogpolitik samt inden for det afgrænsede område. Herunder vil jeg komme ind på - 6 -

11 INDLEDNING sprogpolitik, terminologi og semantik samt en kort gennemgang af henholdsvis Quines teori om indeterminacy of translation og Bernsteins studie om restricted and elaborated code. Tredje del af specialet vil give en generel beskrivelse af de forskellige lånetyper, hvordan man genkender dem og hvordan de bruges. Herudover vil der være tale om en kort gennemgang af det danske sprogs udvikling set i et historisk perspektiv. Fjerde del af specialet vil være en virksomhedspræsentation af Würth Danmark A/S. Femte del af specialet vil omhandle selve spørgeskemaundersøgelsen. Herunder vil udformningen af spørgeskemaerne blive gennemgået, hvori overvejelserne og teorien bag vil blive præsenteret. Hvad angår mine spørgeskemaer så har der været mange overvejelser at tage hensyn til i forbindelse med selve udformningen af disse. Der vil hverken være tale om et kvalitativt forskningsinterview eller en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, da det ikke kan gøres inden for rammerne for denne opgave, men resultatet vil alligevel kunne give et billede af om Würth Danmark A/S gør deres kunder en bjørnetjeneste ved at skabe forståelsesproblemer ved brugen engelske låneord eller om det ikke er nødvendigt at revidere deres sprogbrug. Herudover vil femte del af specialet lægge op til en analyse og diskussion af både processen og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvilke vil blive præsenteret i sjette del af specialet. Syvende og sidste del af specialet omfatter konklusionen på opgaven samt en perspektivering af hvordan eventuelle fejl og mangler kan udbedres. Jeg vil komme med mulige løsninger på de problemer, jeg har fundet frem til i løbet af min spørgeskemaundersøgelse. 1.7 Empiri Det empiriske materiale er indsamlet med hjælp fra Jane Kvist Poulsen fra Würth Danmark A/S i Kolding, som har stillet Würths egen produktbog til rådighed, samt har været med inde over processen i at skaffe respondenter til spørgeskemaerne blandt medarbejderne fra Würth Danmark A/S egne afdelinger. Den sproglige kvalitet af produktbogen vil ikke blive vurderet i specialet, idet det ikke er her, mit fokus ligger. Herudover vil jeg heller ikke komme ind på - 7 -

12 INDLEDNING alle forekomster af engelske termer og begreber fra produktbogen, idet jeg ved at tage specialets omfang og begrænsninger i betragtning har vurderet, at det er muligt at foretage en mere omfattende og dybdegående analyse, såfremt jeg kun fokusere på et lille udvalg. Jeg har valgt at vedlægge spørgeskemaerne som bilag både de to tomme dokumenter, som jeg har udarbejdet og de besvarede spørgeskemaer, da de er medvirkende til min analyse og vurdering af, hvorvidt der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S. De besvarede spørgeskemaer vil være vedlagt specialet i en særskilt mappe

13 DOMÆNETAB 2 Domænetab Anglificeringen/amerikaniseringen i sprog og kultur er en proces, der mindst har været i gang de sidste 50 år, og i den forbindelse har den formået at skabe en sådan udbredelse af sig selv, at mange europæiske lande, herunder Danmark, de sidste par år har skruet op for diskussionen om, at de nationale sprog og kulturer vil gå til grunde i den proces. I Danmark har det altid været sådan, at sproget har fået lov til at udvikle sig frit (Sørensen, Knud, 1989: 10), men selv her er der blevet råbt vagt i gevær fra Kulturministeriets side. I slutningen af 1980 erne tages ordet domænetab i brug for første gang i dansk, og det bruges til at beskrive omfanget af hele områder eller situationer, hvori man taler eller skriver et bestemt sprog, men faktisk blev begrebet allerede introduceret i 1971 i USA af amerikaneren J. Fishman. I 1971 blev domænebegrebet defineret som en aktivitetssfære som blev bestemt af tid, sted, emne og rollerelationer, men dette blev senere udvidet med flere sociologiske faktorer som for eksempel alder, uddannelsesniveau, køn og erhverv (Pia Jarvad, 2001: 25). Fishman opdelte domænerne i 5 sfærer: familie, venskab, religion, arbejde og uddannelse og understregede derudover at tosprogedes sprogvalg (kodeskift) yderligere kunne afhænge af situationen som for eksempel formel eller uformel. Dette betyder, at en person skifter sprog (laver et kodeskift) alt afhængigt af hvilket domæne han befinder sig i. (Pia Jarvad, 2001: 25). Pia Jarvad fortsætter med at skrive, at senere forskere har tilføjet at erhverv, køn og uddannelse vægter højere end Fishmans aktivitetssfærer som tid og sted. Det virker umiddelbart, som om det er Jørn Lund, der introducerer domænetabsbegrebet for danskerne og begrebet bliver hurtigt et populært begreb inden for sprogbeskrivelsen, men på trods af jublen omkring begrebet i slutningen af 1980 erne og begejstringen på Adla s konference i 1990, bliver termen kritiseret 10 år senere for at være konnotativt præcist, men denotativt vagt. Domænerne er ikke afgørende for sprogvalget, men det er de sociale netværk derimod. I netværk er der mange sprog, og et af dem er engelsk (Pia Jarvad, 2001 s.26)

14 DOMÆNETAB Domænetab i en sproglig sammenhæng skal forstås på den måde, at sproget ikke længere bruges i en given sammenhæng. Disse ændringer hænger ofte sammen med kulturstrømninger og vi vælger at se det som et led i globaliseringen. I takt med at verden er blevet mindre og globaliseringen et faktum for mange virksomheder, har sproget fulgt i samme spor. Vi er blevet mere internationale ikke kun i vores måde at gøre forretning på, men i allerhøjeste grad også i vores måde at kommunikere på. En forenkling af definitionen på domænetab kan være: et sprog går af brug på et område, hvor det traditionelt har været brugt ( og bliver fortrængt af engelsk ) (Lisbeth Nyborg, 2002) Som Lisbeth Nyborg efterfølgende skriver, er det nødvendigt, at man gør sig klart, at der ikke kun er tale om import af ord, men at det grundlæggende drejer sig om at udskifte et sprog med et andet. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind for at træffe beslutningen om sprogudskiftning som for eksempel motiv, mulighed og situation. Lad mig give et par eksempler på, hvordan disse hænger sammen: 1. En gruppe på 7 studerende i international virksomhedskommunikation fra ASB deltager på en international konference om virksomhedskommunikation på ASB. En amerikansk forsker deltager også på konferencen. Samtalen mellem gruppen af danske studerende og den amerikanske forsker foregår på engelsk. I ovenstående eksempel behersker alle konferencedeltagere forskningens internationale sprog, som er engelsk, hvilket udgør mulighed. De danske studerende er interesserede i at få del i den amerikanske forskers videnskabelige resultater, hvilket udgør motiv, og konferencen er en halvofficiel begivenhed, der formentlig har denne udveksling til formål, og det udgør situationen

15 DOMÆNETAB Et andet eksempel: 2. På en konference i Oslo omkring it-teknologi deltager svenske og danske datateknikere. Alle samtaler imellem deltagerne foregår på engelsk. I eksempel 2 er det grundlæggende ikke nødvendigt for deltagerne at slå over i et tredje sprog, da de involverede med lidt god vilje godt vil kunne forstå hinanden. Når det alligevel kommer til et sprogskifte for alle de involverede, skyldes det højst sandsynligt, at det drejer sig om it, og at deltagerne identificerer sig med en global engelsksproget it-verden. Ifølge Lisbeth Nyborg er det altså situationen, der er afgørende for, om der sker et sprogskifte eller ej, men et sådan frivilligt sprogskifte, som ses i ovenstående eksempel, betyder ikke nødvendigvis, at datamatikerne ville opgive nationalsproget i andre sammenhænge. Såfremt nationalsproget bliver oplevet som uattraktivt og utilstrækkeligt i de sammenhænge, der virkeligt betyder noget for de involverede parter, kan der på længere sigt blive tale om domænetab. At domænetab hænger sammen med hvilken kontekst vi befinder os i, vil blive nærmere gennemgået under afsnittet om Basil Bernstein. Dette sprogskifte (kodeskift) bunder altså ifølge Lisbeth Nyborg i en sproglig utilstrækkelighed, og i mine øjne kan man derfor ikke undgå at rette blikket mod uddannelsesinstitutionerne, idet det er her igennem vi skal erhverve os denne sproglige tilstrækkelighed. Jeg vil dog ikke i denne opgave komme med en længere redegørelse af de danske uddannelsesinstitutioners tosproglighed eller deres håndtering af Kulturministeriets bekymringer vedrørende en engelsksproget dominans, selvom det uden tvivl ville være en spændende indgangsvinkel til problemstillingen, men derimod fokusere på det, der er vigtigst i denne opgave: erhvervslivet. Den officielle bekymring gælder i høj grad erhvervslivet. Og der er slet ingen tvivl om, at bekymringerne bunder i manglende engelskkundskaber hos de virksomheder eller enkeltpersoner, der skal bruge sproget til at kommunikere med internationale virksomheder og/eller enkeltpersoner med engelsk som modersmål. Såfremt deres engelskkundskaber slet

16 DOMÆNETAB ikke er tilstrækkelige nok til at kunne opretholde en faglig og saglig kommunikationssituation, resulterer det ofte i ufrivillige morsomheder: The prick over the i, (som absolut ikke betyder prikken over i'et) I m in the beginning of my period (som ikke har noget at gøre med starten af en embedsperiode) og ikke at forglemme Richard Møller Nielsens udsagn om det danske fodboldlandsholds spillestil: We are playing with long balls Ovenstående er blot nogle få eksempler på, hvor der trækkes på smilebåndet. Heldigvis, vil der i de fleste situationer blive trukket på smilebåndet, men det kan (og vil højst sandsynligt også) gå galt. I værste tilfælde vil resultatet af en sådan situation være en kontrakt, man ikke får hevet i land en virksomhed, som alligevel ikke ønsker et samarbejde. Virksomheden taber ansigt og tages ikke alvorligt, såfremt denne ikke har både kulturforståelse samt evner til at kunne kommunikere gnidningsløst på fremmedsproget. Resultatet på bundlinjen er klart: der kommer ikke flere penge i kassen. Havde virksomheden derimod investeret penge i at fremme disse evner blandt deres medarbejdere eller på et højere niveau i virksomheden, havde resultatet på bundlinjen (måske) set helt anderledes ud. Niels Davidsen-Nielsen skriver i sin artikel Dansk han med sin tjener talte, at det danske sprog lider af engelsk syge en syge, der måske ikke er livstruende, men som ikke skal ignoreres særlig længe. Ifølge ham er presset fra det engelske sprog ved at være så stort, at det er på tide at få vind i sejlene på vores kritiske sans og begynde at skelne mellem de ord, der er gavnlige for den sproglige berigelse af vores sprog og de ord, der er direkte overflødige. Det er vigtigt at holde sig for øje hvilke områder de såkaldte domæner der lider mest herunder og er mest villige til at lade det engelske sprogs påvirkning få et større fundament

17 DOMÆNETAB Det danske sprog lider domænetab flere steder, men hovedsageligt lider det af domænetab inden for de tekniske områder. Det er blevet meget lettere at bruge de engelske termer frem for at bruge de allerede eksisterende danske termer, idet man så ikke skal bekymre sig om, hvorvidt de internationale kunder også forstår, hvad der menes, og samtidig at de dermed sparer penge på bundlinjen, fordi de undgår at skulle ansætte nogen til at klare de oversættelsesproblemer, der potentielt kunne opstå. 2.1 Basil Bernsteins restricted and elaborated code Som nævnt i indledningen er området omkring domænetab meget teorifattigt, men der har dog i tidernes løb været rigtig mange, der har arbejdet med sproget om end ikke decideret ud fra domænetabsteorier, men med forskellige indgangsvinkler til sproget, som derigennem uden tvivl også kan have haft indflydelse på opfattelsen af domænetab. En af dem er Basil Bernstein som i 1970 erne fremlagde nogle teorier vedrørende restricted and elaborated code (Bernstein, Basil (1973): Class, codes and control volume 1+2 ). Meget basalt går Basil Bernsteins undersøgelse ud på at bestemme og bevise en sammenhæng mellem en persons sociale baggrund (køn, klasse, alder, bopæl, uddannelse) og indflydelsen fra disse faktorer på personens evne til at kommunikere og resultatet heraf vil enten være restricted code 1 eller elaborated code 2. Forskellen på restricted og elaborated code kan derfor defineres til forudsigeligheden af en persons sprogbrug. Basil Bernsteins undersøgelse blev udført i England, hvor klasseforskellene igennem årenes løb har været langt mere tydelige, end vi har set i Danmark, men selvom der ikke er denne klare klasseopdeling i Danmark, kan undersøgelsens resultater sagtens bruges her. De fleste kodeskift skift mellem restricted og elaborated code sker ifølge Basil Bernstein afhængig af hvilken situation/kontekst vi befinder os i, altså om der er tale om en formel situation eller en uformel situation. Hans undersøgelse følger op på det, som tyskeren Joachim Grzega også nævner (eller den er måske ligefrem forfader hertil), nemlig at kodeskift i sproget, om end det 1 Restricted code: antallet af alternativer er ofte meget begrænset og sandsynligheden for at forudse dette mønster er stigende (Bernstein 1973: 77) 2 Elaborated code: taleren vil vælge ud fra en relativ stor mængde alternativer og derfor vil sandsynligheden for at kunne forudse mønsteret være reduceret voldsomt. (Bernstein 1973: 76-77)

18 DOMÆNETAB måtte være inden for modersmålet eller på et fremmedsprog, sker på grundlag af sociokulturelle ændringer i vores samfund (Grzega, Joachim, 2004: 2). Ifølge Bernstein er det hovedsageligt klasseforskellene, der udgør grundlaget for, om vi laver disse kodeskift, fordi de lavere klasser i samfundet har en tendens til ikke at have samme uddannelsesbaggrund som middelklassen og op efter, og man kan derfor heller ikke her undlade at vende blikket mod uddannelsesinstitutionerne, idet det er her, et barns ordforråd udvikles. Faktisk bliver ordforrådet hos børn udvidet med mellem 2000 og 5000 nye ord, mens de er mellem 2 år og 17 år, men såfremt man færdes i områder, hvor der tales med et meget fattigt ordforråd, kan det have en negativ indvirkning på udviklingen af ens eget ordforråd. Udviklingen af ordforråd og koblingen mellem ord og referenter i virkeligheden, leder os over til semantikken og herunder blandt andet også det mentale leksikon. 2.2 Semantik Semantik er den gren af lingvistikken, der beskæftiger sig med betydningen af ord, ordgrupper, vendinger, sætninger og længere tekststykker, og er derfor et vigtigt emne at tage fat i, når vi snakker domænetab. Inden for semantikken har jeg valgt at fokusere på de hovedpunkter, som jeg synes er vigtige og relevante for opgavens emne: domænetab. For vi kan ikke komme uden om, at når vi går ud og låner ord fra fremmedsprog, om end det måtte være engelsk, tysk eller fransk, så er der nogle iboende kvaliteter og betydninger i de ord, vi låner, som ikke altid vil blive implementeret i det danske sprog. Grunden til, at jeg har valgt kort at komme ind på semantik, er, at det i den situation, hvor vi tager et fremmedord til os, og bruger det som en del af det danske sprog, ikke altid er på grund af ordets betydning og historie, men ofte i kraft af mangel på et tilstrækkeligt dansk ord eller også fordi det bare lyder smart, at det er på et andet sprog end dansk. Det, der er interessant at bide mærke i, når vi taler om semantik, er især semantiske felter, semantiske skift og overlappende semantiske felter. Når man taler om et ords semantiske felt, så taler man om en samling af sememer (betydningselementer), som udtrykkes af det givne ord altså i bund og grund ord, der har fælles indholdstræk, hvilket for eksempel kan være samme begrebssfære eller samme aktivitetsområde. Lad mig give et eksempel herpå. Hvis vi

19 DOMÆNETAB tager det semantiske felt for ordet skade, så inkluderer det semantiske felt både en fugl, en beskadigelse og at skade nogen eller noget semantiske felter og semantiske skift Det semantiske felt kan ændre sig med tiden, og hvis en af ordets betydninger ændres i ly heraf, kaldes det et semantisk skift. Et eksempel på et semantisk skift, som ikke ligger så langt tilbage i tiden er ordet mus. Ordets betydning har ændret sig eller rettere sagt udvidet sig på grund af den teknologiske udvikling og computerens fremkomst, så en mus ikke længere kun er en gnaver, men nu også en håndstyret elektronisk mekanisme, som styrer markøren på computerskærmen altså en mus. Ifølge den reviderede og forkortede liste over faktorer og sammensætninger for semantiske skift af tyskeren Joachim Grzega er det ikke kun den teknologiske udvikling, der ligger til grund herfor, også lingvistiske, psykologiske, sociokulturelle og kulturelle/encyklopædiske sammensætninger og ændringer har indflydelse på semantiske skift (Grzega, Joachim, 2004) Overlappende semantiske felter Når man taler om overlappende semantiske felter, så er de ofte grunden til, at oversættere får grå hår, idet de overlappende semantiske felter kan gøre det svært at finde en oversættelse af ordet, som er helt identisk med ordet på fremmedsproget. Det er oftest i den forbindelse, at man vælger at bruge ordet på fremmedsproget altså låneordet og implementere det i det sprog, man oversætter til. Når det sker, at man låner disse ord, kan det give udslag i misforståelser i diskussioner vedrørende ordets oprindelse Det mentale leksikon De semantiske felter er noget, vi alle benytter os af måske mere ubevidst end bevidst, men det er en del af vores sprogtilegnelse, både når vi taler om sprogindlæring fra spæd af, men også når vi taler om fremmedsprogsindlæring. Disse semantiske felter er en vigtig del af vores sprogtilegnelse, og derfor også et vigtigt område at beskæftige sig med, når vi taler om domænetab. Vi har alle et mentalt leksikon, som vi bruger, når vi kommunikerer. Dette mentale leksikon skaber relationer mellem ordet (fx blomst) og ordets referent i

20 DOMÆNETAB virkeligheden. Forholdet mellem vores mentale opfattelse af ordet og ordets referent foregår i en kognitiv genkendelsesproces. Grunden til, at semantikken er vigtigt i forbindelse med domænetab er, at den umiddelbare kognitive genkendelsesproces vil mindskes i forbindelse med, at vi tager flere låneord ind i det danske sprog, idet vi ved at adaptere ord fra andre sprog mindsker forholdet mellem selve ordet og referenten i virkeligheden, og dermed svækker vi vores mentale leksikon. Forholdet mellem ordet og vores referent i virkeligheden vil ikke være den samme, som hvis det var på vores modersmål, idet vores mentale leksikon vil være langt større. Processen kan illustreres som vist på figur 1 3 : Mentalt leksikon med repræsentationer af ordene Blomst (referent i virkeligheden) Som det kan ses ud fra figur 1, så hænger alle tre faktorer sammen. Vi har ordet blomst og den dertilhørende referent i virkeligheden. Disse to er samlet i vores mentale leksikon. Vores mentale leksikon er det, der skaber den umiddelbare kognitive genkendelse af de ord, vi har i vores vokabular ved at lave en kobling mellem ordet og det billede, vi har som referent i virkeligheden, og det er det leksikon, der gør os i stand til at benytte de enkelte ord i vores sprog og på et fremmedsprog for den sags skyld. Vores mentale leksikon varierer med hensyn til størrelse af ordforråd, vores viden om de enkelte ord og deres indbyrdes relationer samt vores evne til at bruge ordene effektivt i en