Domænetab: engelske låneord i Würth Danmark A/S produktbog. Hvad betyder de egentligt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Domænetab: engelske låneord i Würth Danmark A/S produktbog. Hvad betyder de egentligt?"

Transkript

1 Domænetab: engelske låneord i Würth Danmark A/S produktbog. Hvad betyder de egentligt? Speciale, cand.ling.merc. engelsk Handelshøjskolen i Århus Iben Lehmann Rasmussen, juni 2008 Vejleder: Birthe Mousten Sideantal: 71 sider ( tegn ekskl. blanktegn)

2 Forord Jeg vil gerne takke Würth Danmark A/S for deres samarbejde i forbindelse med min specialeskrivning. Der skal specielt lyde en tak til Jane Kvist Poulsen for hendes indsats med hensyn til at skaffe respondenter fra Würth Danmark A/S til min undersøgelse samt at få indsamlet disse igen. Herudover vil jeg gerne takke hende for at svare på alle mine spørgsmål i forbindelse hermed. Jeg vil også gerne takke de respondenter der har været så utroligt hjælpsomme og brugt deres tid på at besvare spørgeskemaerne. Til alle dem, der har haft tiden, energien og lysten til at læse mit speciale igennem og komme med konstruktive rettelser og kommentarer skal også lyde en stor tak. Jeg vil også gerne takke Birthe Mousten for en rigtig god konstruktiv vejledning igennem denne specialeskrivningsproces. Og så skal der selvfølgelig også lyde en stor tak til alle jer, der har på en eller anden måde har måttet holde mig ud og lægge øre til udbrud af både frustration og glæde gennem denne specialeproces. Uden jer havde det nok bare været lidt sværere.

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING DET SPROGLIGE VIRKEFELT DEFINITIONEN AF LÅNEORD TEORI OM LÅNEORD OG DOMÆNETAB METODE OG OPBYGNING EMPIRI DOMÆNETAB BASIL BERNSTEINS RESTRICTED AND ELABORATED CODE SEMANTIK SEMANTISKE FELTER OG SEMANTISKE SKIFT OVERLAPPENDE SEMANTISKE FELTER DET MENTALE LEKSIKON QUINES TEORI OM INDETERMINACY OF TRANSLATION TERMINOLOGI INTENSION OG EKSTENSION FAGSPROG VS. ALMENSPROG FAGUDTRYK SPROGPOLITIK DET DANSKE SPROGS UDVIKLING - FRA EN HISTORISK VINKEL PURISME IMPORTORD - LÅNETYPER DEFINITION AF LÅNETYPER DIREKTE LÅN BETYDNINGSLÅN BLANDINGSLÅN/HYBRIDER OVERSÆTTELSESLÅN WÜRTH DANMARK A/S SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE UDFORMNING AF SPØRGESKEMAERNE ANTAL AF TERMER OG SPØRGSMÅL SPØRGSMÅLSTYPER FORMULERING AF SPØRGSMÅLENE RELIABILITETS- OG VALIDITETSPROBLEMER DATAINDSAMLINGSPROCESSEN RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN PRIMER... 47

4 5.4.2 CRIMP SEALERDYSE EASYGUN BEAD SEALER FLOWMETER AQUASEALER PIN-PULLER DISKUSSION OG KONKLUSION SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN DATAKVALITET MOTIVATION FORMULERINGEN AF SPØRGSMÅLENE ÅBNE SPØRGSMÅL PILOTTEST ORDBOGSVALG OG INTERNETTET DOMÆNETAB PERSPEKTIVERING ENGLISH SUMMARY BIBLIOGRAFI BILAG BILAG 1: SPØRGESKEMA 1 TIL SPECIALEOPGAVE OM ENGELSKE LÅNEORD I DANSK BILAG 2: SPØRGESKEMA 2 TIL SPECIALEOPGAVE OM ENGELSKE LÅNEORD I DANSK BILAG 3: GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF SPØRGESKEMA DE ENGELSKE LÅNEORD BILAG 4: RESULTAT AF SPØRGESKEMAER ALDERSFORDELING HOS WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: ALDERSFORDELING HOS WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE: STILLINGSBETEGNELSER FOR WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: STILLINGSBETEGNELSER FOR WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 1 - WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 1 - WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 2 - WÜRTH DANMARK A/S ANSATTE: BESVARELSE AF SPØRGESKEMA 2 - WÜRTH DANMARK A/S KUNDEGRUPPE:

5 INDLEDNING 1 Indledning Siden menneskehedens udvikling har det været essentielt for os at kunne kommunikere; verbalt, nonverbalt eller på tegnsprog. Som mennesker har vi i nyere tid et dybtfølt ønske, der til dels er drevet af nødvendighed om at kunne indgå i et samspil med hinanden og kommunikere med hinanden på tværs af vores eget land men også på tværs af landegrænser. Opfindelsen af internettet og mulighederne heri har gjort, at vi er blevet globale, og det har haft sin afsmitning på vores sprog. I takt med at verden synes mindre og mindre, ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling gennem de sidste år, så bliver vores muligheder for at kommunikere med hinanden hurtigere og hurtigere. Vi er ufrivillige ofre for amerikanisering og samtidig hårdt ramt af en engelsksproget dominans. Vi bliver præget af engelsksproget musik og film, og disse sætter dybe spor i vores hverdag samt i vores måde at kommunikere med hinanden på. Kort sagt: vi lider af globalisering. Globaliseringen, er ikke så meget en globalisering som en anglificering af verden som for eksempel ses i artiklen Strøtanker om domænetab fra Lingoland. Når emnet falder på domænetab i den danske sprogdebat, er det hovedsageligt med fokus på uddannelsesområdet. Vi uddanner internationalt. Vores universiteter lægger en ære i at ruste de studerende til at kunne klare sig internationalt med det resultat, at undervisningen hovedsageligt foregår på engelsk og med engelske tekster som udgangspunkt - ikke kun inden for de naturvidenskabelige uddannelser, men også inden for de humanistiske uddannelser har man kunnet se en stigning i tendensen (Kulturministeriet, 2003). Men det er ikke kun uddannelsesstederne, der er hoppet på globaliseringsvognen. Lignende tendenser ses inden for informationsteknologien, musiklivet og reklamebranchen, hvor det engelske sprog har over taget. Der tales ikke længere om tonehøjden i musikkens verden, nej, vi snakker om pitch. Der er heller ikke pauser men breaks i et stykke musik. Når vi ligeledes kigger på informationsteknologien, som er et andet fagområde, som er berørt af engelsk dominans, så har vi mere eller mindre taget alle de engelske termer til os. En computerskærm hedder en monitor og et bundkort kaldes altså et motherboard. Internationale virksomheder som for eksempel The Coca Cola Company vælger at reklamere på engelsk i Danmark frem for dansk - Life as it should be

6 INDLEDNING Erhvervslivets internationale orientering har ligeledes gjort, at engelsk er blevet koncernsproget i rigtig mange virksomheder. Det er et nærmest uundgåeligt følge af globaliseringen. Kulturministeriet giver også udtryk for, at det absolut ville være en fordel at fremme anvendelsen af det danske sprog, hvor der anvendes en ensidig og unødvendig brug af engelsk og engelske termer (Kulturministeriet, 2003: 10). Som det ser ud, er det danske sprog blevet invaderet af engelsk på mange fagområder. Det er ikke noget nyt, at vi tager låneord til os, for historisk set har det danske sprog været påvirket af både tysk, fransk og engelsk i rigtig mange år, men der er en stigende tendens til, at vi implementerer flere og flere engelske ord i vores danske ordforråd. Hvad er det, der ligger til grund for, at vi fravælger vores modersmål, og i stedet bruger et fremmedsprog inden for bestemte fagområder? Skaber vi kommunikationsproblemer eller bekæmper vi dem? Og ikke mindst forstår modtagerne, hvad det er vi skriver? - 2 -

7 INDLEDNING 1.1 Problemformulering I 2003 blev der lavet et udkast til en dansk sprogpolitik, og med den som udgangspunkt, samt en undersøgelse af hvordan Würth Danmark A/S bruger de engelske låneord i deres produktbog, samt hvordan disse forstås både af Würths egne ansatte og deres kunder, vil jeg gøre rede for, om der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S. Med udgangspunkt i ovenstående har jeg udarbejdet følgende hovedspørgsmål: Sker der et domænetab hos Würth Danmark A/S? For at undersøge hovedspørgsmålet om hvorvidt der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S har jeg udarbejdet følgende undersøgelsesspørgsmål: Er der er et kommunikationsproblem mellem Würth Danmark A/S og deres kunder på grund af Würth Danmark A/S brug af engelske låneord? Hvordan kan eventuelle kommunikationsproblemer hos Würth Danmark A/S løses? Med andre ord er formålet med dette speciale at undersøge, om der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S, og om dette skaber et kommunikations- og forståelsesproblem mellem virksomheden og dens kunder. I forbindelse hermed vil jeg diskutere, hvad konsekvenserne af disse eventuelle kommunikations- og forståelsesproblemer måtte være, samt hvad Würth Danmark A/S kan gøre for at forhindre, at der sker et domænetab. 1.2 Afgrænsning Først og fremmest er det vigtig for mig at understrege, at dette speciale hverken er et speciale vedrørende domænetab inden for alle de fagområder, dette fænomen måtte forekomme, ej heller er det et speciale, der er udarbejdet med henblik på at give en grundig politisk forklaring af eller holdning til fænomenet. Mit fokus er domænetab hos Würth Danmark A/S hvordan dette domænetab optræder hos virksomheden, og hvorvidt domænetab måtte skabe forståelsesproblemer mellem virksomheden og dens kunder

8 INDLEDNING Hvad angår kapitlet vedrørende domænetab er der blevet diskuteret meget på kryds og tværs om, hvorvidt det danske sprog er ved at miste sin værdi, sin kraft, sit domæne til engelsk. Idet det er et spørgsmål, som mange har en mening om, er det hovedsageligt også meninger og holdninger, der dominerer frem for teorier, analyser og metoder. Der er gennem årene blevet fremlagt mange grunde til, hvorfor det danske sprog mister domæne og mange forskellige områder er i berøring med fænomenet. Da der ikke foreligger nogle deciderede teorier omkring emnet, vil dette blive diskuteret ud fra holdninger af hovedsageligt Pia Jarvad, Niels Davidsen-Nielsen og Lisbeth Nyborg. Det resulterer ligeledes i, at størstedelen af den brugte litteratur omkring emnet er relativt nyt, og ikke går længere tilbage end til slutningen af 1980 erne. 1.3 Det sproglige virkefelt Det sproglige virkefelt for denne opgave er virksomhedssprog. Der er ikke tale om et branchespecifikt virkefelt, idet Würth Danmark A/S handelsområder ikke begrænser sig til kun en specifik branche, men afdækker stort set alt fra byggebranchen til Vvs-branchen. 1.4 Definitionen af låneord For at der ikke skal herske nogen tvivl om, hvordan udvælgelsen af låneord er foretaget, vælger jeg at definere låneord i denne opgave som værende et låneord, såfremt ordet ikke findes i den danske retskrivningsordbog. 1.5 Teori om låneord og domænetab Jeg vil først og fremmest anvende teori som omhandler de forskellige lånetyper i mit speciale. Nærmere bestemt hvilke lånetyper der er at vælge imellem, og hvordan man kan adskille de forskellige lånetyper fra hinanden. Mit fokus ligger på lånetyperne direkte lån og blandingslån/hybrider, hvilket derfor ikke betyder, at jeg fravælger betydningslån og oversættelseslån, men blot at disse lånetyper er de vigtigste i forbindelse med både sorteringen af låneord i Würth Danmark A/S produktbog og med udformningen af spørgeskemaet. Teorien bag lånetyper er taget fra henholdsvis Pia Jarvad og Knud Sørensen

9 INDLEDNING Netop i forbindelse med en undersøgelse af domænetab i snæver forstand som denne, vil der altså være nogle betragtelige kildemæssige eller metodiske problemer, for eksempel: 1. Der findes for eksempel intet måleapparat, der i empirisk forstand vil kunne bestemme graden eller udbredelsen af domænetab. 2. Der foreligger ingen decideret teori om emnet, hvilket højst sandsynligt skyldes, at det kun er de færreste forskere, der har mulighed for at lave primærstudier som for eksempel feltarbejde, spørgeskemaundersøgelser eller interviews endsige kende eller overskue det samlede omfang af domænetab. Med ovenstående i tankerne har jeg valgt selv at lave et primærstudie i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt Würth Danmark A/S egne medarbejdere samt virksomhedens kunder og jeg vil herudfra kunne få (om end et begrænset indblik, så dog stadig) et indblik i omfanget af virksomhedens brug af engelske termer og begreber samt af forståelsen heraf og derigennem vil det være mig muligt at kunne fastslå, om der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S. Fordi domænetab er et terorifattigt område at begive sig ind på, har jeg valgt nogle af de mest fremtrædende kilder inden for området; nemlig Niels Davidsen-Nielsen, Knud Sørensen, Pia Jarvard og Lisbeth Nyborg, idet jeg mener, at det er dem, der har været mest vedholdende i deres bekymringer om det danske sprogs fremtid. Foruden de ovennævnte har jeg valgt at medtage den amerikanske filosof Willard Van Orman Quine med i mine overvejelser samt Basil Bernstein. Grunden til at Basil Bernstein medtages under kapitlet omhandlende domænetab er, at Bernstein i 70 erne lavede nogle sociolingvistiske studier vedrørende restricted and elaborated code, som efter min mening sagtens kan betragtes som relevante for et speciale vedrørende domænetab, idet konklusionen af hans studier byggede på kodeskift alt afhængigt af i hvilken sfære man bevægede sig. Hans sociolingvistiske studier om kodeskift indgår i underbygningen af domænetab samt sprogtilegnelse. Jeg er udmærket klar over, at Bernsteins teori om restricted and elaborated code er blevet diskuteret mangt og meget, og at mange - 5 -

10 INDLEDNING nyere teoretikere kritiserer hans teorier for værende forældede, men når det så er sagt, så har han fat i noget af det grundlæggende inden for kodeskift og vokabularstørrelse, og det gør ham interessant i forbindelse med både domænetab og lånetyper. Den amerikanske filosof Willard Van Orman Quine er taget med baseret på hans teori om indeterminacy of translation, idet den teori på en måde modsiger semantikken, samtidig med at den frembringer nogle yderst interessante synspunkter vedrørende sprogtilegnelse, som heller ikke er uden relevans, når vi bevæger os inden for emnet domænetab, og vil derfor også blive defineret og diskuteret i forbindelse hermed samt i relation til sprogtilegnelse. 1.6 Metode og opbygning Såfremt man sammenligner det naturvidenskabelig område med humanvidenskaberne, så har humanvidenskaben ikke helt de samme muligheder for at lave verificerbare forsøg endsige anvende præcist måleudstyr i forbindelse med forskningsarbejdet. Såfremt der er tale om relativt små eller afgrænsede researchområder som dette, kan der dog laves forholdsvis nøjagtige undersøgelser. En sådan undersøgelse kan laves via feltarbejde, statistisk materiale, interviews, eller som jeg har valgt at gøre det ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Idet jeg holder mig mine begrænsninger for øje, har den grundlæggende metode for denne opgave i høj grad været præget af informationssøgning og baggrundslitteratur om emnet. Idet domænetab ofte er en subjektiv opfattelse er der ikke skrevet mange bøger om emnet, så jeg har været nødt til at definere domænetab som værende domænetab såfremt der foretrækkes og bruges engelske termer og begreber frem for danske ækvivalenter. Første del af specialet er et serviceafsnit som omfatter indledning, problemformulering, afgrænsning, det sproglige virkefelt, definition af låneord, teori og metode. Anden del af dette speciale vil omhandle en generel gennemgang af domænetab i al almindelighed med udgangspunkt i blandt andet Kulturministeriets udspil til en dansk sprogpolitik samt inden for det afgrænsede område. Herunder vil jeg komme ind på - 6 -

11 INDLEDNING sprogpolitik, terminologi og semantik samt en kort gennemgang af henholdsvis Quines teori om indeterminacy of translation og Bernsteins studie om restricted and elaborated code. Tredje del af specialet vil give en generel beskrivelse af de forskellige lånetyper, hvordan man genkender dem og hvordan de bruges. Herudover vil der være tale om en kort gennemgang af det danske sprogs udvikling set i et historisk perspektiv. Fjerde del af specialet vil være en virksomhedspræsentation af Würth Danmark A/S. Femte del af specialet vil omhandle selve spørgeskemaundersøgelsen. Herunder vil udformningen af spørgeskemaerne blive gennemgået, hvori overvejelserne og teorien bag vil blive præsenteret. Hvad angår mine spørgeskemaer så har der været mange overvejelser at tage hensyn til i forbindelse med selve udformningen af disse. Der vil hverken være tale om et kvalitativt forskningsinterview eller en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, da det ikke kan gøres inden for rammerne for denne opgave, men resultatet vil alligevel kunne give et billede af om Würth Danmark A/S gør deres kunder en bjørnetjeneste ved at skabe forståelsesproblemer ved brugen engelske låneord eller om det ikke er nødvendigt at revidere deres sprogbrug. Herudover vil femte del af specialet lægge op til en analyse og diskussion af både processen og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvilke vil blive præsenteret i sjette del af specialet. Syvende og sidste del af specialet omfatter konklusionen på opgaven samt en perspektivering af hvordan eventuelle fejl og mangler kan udbedres. Jeg vil komme med mulige løsninger på de problemer, jeg har fundet frem til i løbet af min spørgeskemaundersøgelse. 1.7 Empiri Det empiriske materiale er indsamlet med hjælp fra Jane Kvist Poulsen fra Würth Danmark A/S i Kolding, som har stillet Würths egen produktbog til rådighed, samt har været med inde over processen i at skaffe respondenter til spørgeskemaerne blandt medarbejderne fra Würth Danmark A/S egne afdelinger. Den sproglige kvalitet af produktbogen vil ikke blive vurderet i specialet, idet det ikke er her, mit fokus ligger. Herudover vil jeg heller ikke komme ind på - 7 -

12 INDLEDNING alle forekomster af engelske termer og begreber fra produktbogen, idet jeg ved at tage specialets omfang og begrænsninger i betragtning har vurderet, at det er muligt at foretage en mere omfattende og dybdegående analyse, såfremt jeg kun fokusere på et lille udvalg. Jeg har valgt at vedlægge spørgeskemaerne som bilag både de to tomme dokumenter, som jeg har udarbejdet og de besvarede spørgeskemaer, da de er medvirkende til min analyse og vurdering af, hvorvidt der sker et domænetab hos Würth Danmark A/S. De besvarede spørgeskemaer vil være vedlagt specialet i en særskilt mappe

13 DOMÆNETAB 2 Domænetab Anglificeringen/amerikaniseringen i sprog og kultur er en proces, der mindst har været i gang de sidste 50 år, og i den forbindelse har den formået at skabe en sådan udbredelse af sig selv, at mange europæiske lande, herunder Danmark, de sidste par år har skruet op for diskussionen om, at de nationale sprog og kulturer vil gå til grunde i den proces. I Danmark har det altid været sådan, at sproget har fået lov til at udvikle sig frit (Sørensen, Knud, 1989: 10), men selv her er der blevet råbt vagt i gevær fra Kulturministeriets side. I slutningen af 1980 erne tages ordet domænetab i brug for første gang i dansk, og det bruges til at beskrive omfanget af hele områder eller situationer, hvori man taler eller skriver et bestemt sprog, men faktisk blev begrebet allerede introduceret i 1971 i USA af amerikaneren J. Fishman. I 1971 blev domænebegrebet defineret som en aktivitetssfære som blev bestemt af tid, sted, emne og rollerelationer, men dette blev senere udvidet med flere sociologiske faktorer som for eksempel alder, uddannelsesniveau, køn og erhverv (Pia Jarvad, 2001: 25). Fishman opdelte domænerne i 5 sfærer: familie, venskab, religion, arbejde og uddannelse og understregede derudover at tosprogedes sprogvalg (kodeskift) yderligere kunne afhænge af situationen som for eksempel formel eller uformel. Dette betyder, at en person skifter sprog (laver et kodeskift) alt afhængigt af hvilket domæne han befinder sig i. (Pia Jarvad, 2001: 25). Pia Jarvad fortsætter med at skrive, at senere forskere har tilføjet at erhverv, køn og uddannelse vægter højere end Fishmans aktivitetssfærer som tid og sted. Det virker umiddelbart, som om det er Jørn Lund, der introducerer domænetabsbegrebet for danskerne og begrebet bliver hurtigt et populært begreb inden for sprogbeskrivelsen, men på trods af jublen omkring begrebet i slutningen af 1980 erne og begejstringen på Adla s konference i 1990, bliver termen kritiseret 10 år senere for at være konnotativt præcist, men denotativt vagt. Domænerne er ikke afgørende for sprogvalget, men det er de sociale netværk derimod. I netværk er der mange sprog, og et af dem er engelsk (Pia Jarvad, 2001 s.26)

14 DOMÆNETAB Domænetab i en sproglig sammenhæng skal forstås på den måde, at sproget ikke længere bruges i en given sammenhæng. Disse ændringer hænger ofte sammen med kulturstrømninger og vi vælger at se det som et led i globaliseringen. I takt med at verden er blevet mindre og globaliseringen et faktum for mange virksomheder, har sproget fulgt i samme spor. Vi er blevet mere internationale ikke kun i vores måde at gøre forretning på, men i allerhøjeste grad også i vores måde at kommunikere på. En forenkling af definitionen på domænetab kan være: et sprog går af brug på et område, hvor det traditionelt har været brugt ( og bliver fortrængt af engelsk ) (Lisbeth Nyborg, 2002) Som Lisbeth Nyborg efterfølgende skriver, er det nødvendigt, at man gør sig klart, at der ikke kun er tale om import af ord, men at det grundlæggende drejer sig om at udskifte et sprog med et andet. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind for at træffe beslutningen om sprogudskiftning som for eksempel motiv, mulighed og situation. Lad mig give et par eksempler på, hvordan disse hænger sammen: 1. En gruppe på 7 studerende i international virksomhedskommunikation fra ASB deltager på en international konference om virksomhedskommunikation på ASB. En amerikansk forsker deltager også på konferencen. Samtalen mellem gruppen af danske studerende og den amerikanske forsker foregår på engelsk. I ovenstående eksempel behersker alle konferencedeltagere forskningens internationale sprog, som er engelsk, hvilket udgør mulighed. De danske studerende er interesserede i at få del i den amerikanske forskers videnskabelige resultater, hvilket udgør motiv, og konferencen er en halvofficiel begivenhed, der formentlig har denne udveksling til formål, og det udgør situationen

15 DOMÆNETAB Et andet eksempel: 2. På en konference i Oslo omkring it-teknologi deltager svenske og danske datateknikere. Alle samtaler imellem deltagerne foregår på engelsk. I eksempel 2 er det grundlæggende ikke nødvendigt for deltagerne at slå over i et tredje sprog, da de involverede med lidt god vilje godt vil kunne forstå hinanden. Når det alligevel kommer til et sprogskifte for alle de involverede, skyldes det højst sandsynligt, at det drejer sig om it, og at deltagerne identificerer sig med en global engelsksproget it-verden. Ifølge Lisbeth Nyborg er det altså situationen, der er afgørende for, om der sker et sprogskifte eller ej, men et sådan frivilligt sprogskifte, som ses i ovenstående eksempel, betyder ikke nødvendigvis, at datamatikerne ville opgive nationalsproget i andre sammenhænge. Såfremt nationalsproget bliver oplevet som uattraktivt og utilstrækkeligt i de sammenhænge, der virkeligt betyder noget for de involverede parter, kan der på længere sigt blive tale om domænetab. At domænetab hænger sammen med hvilken kontekst vi befinder os i, vil blive nærmere gennemgået under afsnittet om Basil Bernstein. Dette sprogskifte (kodeskift) bunder altså ifølge Lisbeth Nyborg i en sproglig utilstrækkelighed, og i mine øjne kan man derfor ikke undgå at rette blikket mod uddannelsesinstitutionerne, idet det er her igennem vi skal erhverve os denne sproglige tilstrækkelighed. Jeg vil dog ikke i denne opgave komme med en længere redegørelse af de danske uddannelsesinstitutioners tosproglighed eller deres håndtering af Kulturministeriets bekymringer vedrørende en engelsksproget dominans, selvom det uden tvivl ville være en spændende indgangsvinkel til problemstillingen, men derimod fokusere på det, der er vigtigst i denne opgave: erhvervslivet. Den officielle bekymring gælder i høj grad erhvervslivet. Og der er slet ingen tvivl om, at bekymringerne bunder i manglende engelskkundskaber hos de virksomheder eller enkeltpersoner, der skal bruge sproget til at kommunikere med internationale virksomheder og/eller enkeltpersoner med engelsk som modersmål. Såfremt deres engelskkundskaber slet

16 DOMÆNETAB ikke er tilstrækkelige nok til at kunne opretholde en faglig og saglig kommunikationssituation, resulterer det ofte i ufrivillige morsomheder: The prick over the i, (som absolut ikke betyder prikken over i'et) I m in the beginning of my period (som ikke har noget at gøre med starten af en embedsperiode) og ikke at forglemme Richard Møller Nielsens udsagn om det danske fodboldlandsholds spillestil: We are playing with long balls Ovenstående er blot nogle få eksempler på, hvor der trækkes på smilebåndet. Heldigvis, vil der i de fleste situationer blive trukket på smilebåndet, men det kan (og vil højst sandsynligt også) gå galt. I værste tilfælde vil resultatet af en sådan situation være en kontrakt, man ikke får hevet i land en virksomhed, som alligevel ikke ønsker et samarbejde. Virksomheden taber ansigt og tages ikke alvorligt, såfremt denne ikke har både kulturforståelse samt evner til at kunne kommunikere gnidningsløst på fremmedsproget. Resultatet på bundlinjen er klart: der kommer ikke flere penge i kassen. Havde virksomheden derimod investeret penge i at fremme disse evner blandt deres medarbejdere eller på et højere niveau i virksomheden, havde resultatet på bundlinjen (måske) set helt anderledes ud. Niels Davidsen-Nielsen skriver i sin artikel Dansk han med sin tjener talte, at det danske sprog lider af engelsk syge en syge, der måske ikke er livstruende, men som ikke skal ignoreres særlig længe. Ifølge ham er presset fra det engelske sprog ved at være så stort, at det er på tide at få vind i sejlene på vores kritiske sans og begynde at skelne mellem de ord, der er gavnlige for den sproglige berigelse af vores sprog og de ord, der er direkte overflødige. Det er vigtigt at holde sig for øje hvilke områder de såkaldte domæner der lider mest herunder og er mest villige til at lade det engelske sprogs påvirkning få et større fundament

17 DOMÆNETAB Det danske sprog lider domænetab flere steder, men hovedsageligt lider det af domænetab inden for de tekniske områder. Det er blevet meget lettere at bruge de engelske termer frem for at bruge de allerede eksisterende danske termer, idet man så ikke skal bekymre sig om, hvorvidt de internationale kunder også forstår, hvad der menes, og samtidig at de dermed sparer penge på bundlinjen, fordi de undgår at skulle ansætte nogen til at klare de oversættelsesproblemer, der potentielt kunne opstå. 2.1 Basil Bernsteins restricted and elaborated code Som nævnt i indledningen er området omkring domænetab meget teorifattigt, men der har dog i tidernes løb været rigtig mange, der har arbejdet med sproget om end ikke decideret ud fra domænetabsteorier, men med forskellige indgangsvinkler til sproget, som derigennem uden tvivl også kan have haft indflydelse på opfattelsen af domænetab. En af dem er Basil Bernstein som i 1970 erne fremlagde nogle teorier vedrørende restricted and elaborated code (Bernstein, Basil (1973): Class, codes and control volume 1+2 ). Meget basalt går Basil Bernsteins undersøgelse ud på at bestemme og bevise en sammenhæng mellem en persons sociale baggrund (køn, klasse, alder, bopæl, uddannelse) og indflydelsen fra disse faktorer på personens evne til at kommunikere og resultatet heraf vil enten være restricted code 1 eller elaborated code 2. Forskellen på restricted og elaborated code kan derfor defineres til forudsigeligheden af en persons sprogbrug. Basil Bernsteins undersøgelse blev udført i England, hvor klasseforskellene igennem årenes løb har været langt mere tydelige, end vi har set i Danmark, men selvom der ikke er denne klare klasseopdeling i Danmark, kan undersøgelsens resultater sagtens bruges her. De fleste kodeskift skift mellem restricted og elaborated code sker ifølge Basil Bernstein afhængig af hvilken situation/kontekst vi befinder os i, altså om der er tale om en formel situation eller en uformel situation. Hans undersøgelse følger op på det, som tyskeren Joachim Grzega også nævner (eller den er måske ligefrem forfader hertil), nemlig at kodeskift i sproget, om end det 1 Restricted code: antallet af alternativer er ofte meget begrænset og sandsynligheden for at forudse dette mønster er stigende (Bernstein 1973: 77) 2 Elaborated code: taleren vil vælge ud fra en relativ stor mængde alternativer og derfor vil sandsynligheden for at kunne forudse mønsteret være reduceret voldsomt. (Bernstein 1973: 76-77)

18 DOMÆNETAB måtte være inden for modersmålet eller på et fremmedsprog, sker på grundlag af sociokulturelle ændringer i vores samfund (Grzega, Joachim, 2004: 2). Ifølge Bernstein er det hovedsageligt klasseforskellene, der udgør grundlaget for, om vi laver disse kodeskift, fordi de lavere klasser i samfundet har en tendens til ikke at have samme uddannelsesbaggrund som middelklassen og op efter, og man kan derfor heller ikke her undlade at vende blikket mod uddannelsesinstitutionerne, idet det er her, et barns ordforråd udvikles. Faktisk bliver ordforrådet hos børn udvidet med mellem 2000 og 5000 nye ord, mens de er mellem 2 år og 17 år, men såfremt man færdes i områder, hvor der tales med et meget fattigt ordforråd, kan det have en negativ indvirkning på udviklingen af ens eget ordforråd. Udviklingen af ordforråd og koblingen mellem ord og referenter i virkeligheden, leder os over til semantikken og herunder blandt andet også det mentale leksikon. 2.2 Semantik Semantik er den gren af lingvistikken, der beskæftiger sig med betydningen af ord, ordgrupper, vendinger, sætninger og længere tekststykker, og er derfor et vigtigt emne at tage fat i, når vi snakker domænetab. Inden for semantikken har jeg valgt at fokusere på de hovedpunkter, som jeg synes er vigtige og relevante for opgavens emne: domænetab. For vi kan ikke komme uden om, at når vi går ud og låner ord fra fremmedsprog, om end det måtte være engelsk, tysk eller fransk, så er der nogle iboende kvaliteter og betydninger i de ord, vi låner, som ikke altid vil blive implementeret i det danske sprog. Grunden til, at jeg har valgt kort at komme ind på semantik, er, at det i den situation, hvor vi tager et fremmedord til os, og bruger det som en del af det danske sprog, ikke altid er på grund af ordets betydning og historie, men ofte i kraft af mangel på et tilstrækkeligt dansk ord eller også fordi det bare lyder smart, at det er på et andet sprog end dansk. Det, der er interessant at bide mærke i, når vi taler om semantik, er især semantiske felter, semantiske skift og overlappende semantiske felter. Når man taler om et ords semantiske felt, så taler man om en samling af sememer (betydningselementer), som udtrykkes af det givne ord altså i bund og grund ord, der har fælles indholdstræk, hvilket for eksempel kan være samme begrebssfære eller samme aktivitetsområde. Lad mig give et eksempel herpå. Hvis vi

19 DOMÆNETAB tager det semantiske felt for ordet skade, så inkluderer det semantiske felt både en fugl, en beskadigelse og at skade nogen eller noget semantiske felter og semantiske skift Det semantiske felt kan ændre sig med tiden, og hvis en af ordets betydninger ændres i ly heraf, kaldes det et semantisk skift. Et eksempel på et semantisk skift, som ikke ligger så langt tilbage i tiden er ordet mus. Ordets betydning har ændret sig eller rettere sagt udvidet sig på grund af den teknologiske udvikling og computerens fremkomst, så en mus ikke længere kun er en gnaver, men nu også en håndstyret elektronisk mekanisme, som styrer markøren på computerskærmen altså en mus. Ifølge den reviderede og forkortede liste over faktorer og sammensætninger for semantiske skift af tyskeren Joachim Grzega er det ikke kun den teknologiske udvikling, der ligger til grund herfor, også lingvistiske, psykologiske, sociokulturelle og kulturelle/encyklopædiske sammensætninger og ændringer har indflydelse på semantiske skift (Grzega, Joachim, 2004) Overlappende semantiske felter Når man taler om overlappende semantiske felter, så er de ofte grunden til, at oversættere får grå hår, idet de overlappende semantiske felter kan gøre det svært at finde en oversættelse af ordet, som er helt identisk med ordet på fremmedsproget. Det er oftest i den forbindelse, at man vælger at bruge ordet på fremmedsproget altså låneordet og implementere det i det sprog, man oversætter til. Når det sker, at man låner disse ord, kan det give udslag i misforståelser i diskussioner vedrørende ordets oprindelse Det mentale leksikon De semantiske felter er noget, vi alle benytter os af måske mere ubevidst end bevidst, men det er en del af vores sprogtilegnelse, både når vi taler om sprogindlæring fra spæd af, men også når vi taler om fremmedsprogsindlæring. Disse semantiske felter er en vigtig del af vores sprogtilegnelse, og derfor også et vigtigt område at beskæftige sig med, når vi taler om domænetab. Vi har alle et mentalt leksikon, som vi bruger, når vi kommunikerer. Dette mentale leksikon skaber relationer mellem ordet (fx blomst) og ordets referent i

20 DOMÆNETAB virkeligheden. Forholdet mellem vores mentale opfattelse af ordet og ordets referent foregår i en kognitiv genkendelsesproces. Grunden til, at semantikken er vigtigt i forbindelse med domænetab er, at den umiddelbare kognitive genkendelsesproces vil mindskes i forbindelse med, at vi tager flere låneord ind i det danske sprog, idet vi ved at adaptere ord fra andre sprog mindsker forholdet mellem selve ordet og referenten i virkeligheden, og dermed svækker vi vores mentale leksikon. Forholdet mellem ordet og vores referent i virkeligheden vil ikke være den samme, som hvis det var på vores modersmål, idet vores mentale leksikon vil være langt større. Processen kan illustreres som vist på figur 1 3 : Mentalt leksikon med repræsentationer af ordene Blomst (referent i virkeligheden) Som det kan ses ud fra figur 1, så hænger alle tre faktorer sammen. Vi har ordet blomst og den dertilhørende referent i virkeligheden. Disse to er samlet i vores mentale leksikon. Vores mentale leksikon er det, der skaber den umiddelbare kognitive genkendelse af de ord, vi har i vores vokabular ved at lave en kobling mellem ordet og det billede, vi har som referent i virkeligheden, og det er det leksikon, der gør os i stand til at benytte de enkelte ord i vores sprog og på et fremmedsprog for den sags skyld. Vores mentale leksikon varierer med hensyn til størrelse af ordforråd, vores viden om de enkelte ord og deres indbyrdes relationer samt vores evne til at bruge ordene effektivt i en

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster Rapport nr. 1 Behovsanalyse Som første fase i et nyt forskningsprojekt vedr. Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster ved Institut

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere