Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne?"

Transkript

1 ! Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne? Jeg fortsætter med at dyrke motion. For når man påtager sig ansvaret for sit liv ved at træne, så tager man også magten over sit liv. Ellers føler man sig så magtesløs som syg, når ens liv bare er lagt i andres hænder. Det tænkte jeg slet ikke over, før jeg fik min blodprop. Man kommer til at tænke på en helt anden måde efter en sygdom. Det med at tage ansvar for mit liv og min krop ved at holde mig i gang er blevet en meget vigtig del af mig. Kvinde, 66 år

2 Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne? Copyright Incentive Partners 2010 Udgivet af Hjerteforeningen. April 2010 Layout: Incentive Partners/Hjerteforeningen Foto: Hjerteforeningen/Niels Nyholm Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Rapporten kan hentes i elektronisk form på Hjerteforeningens hjemmeside Eventuelle spørgsmål om rapporten kan stilles til: Hjerteforeningen Hauser Plads København K Att: Kristian Serup, Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse Tlf: E post: 2

3 Indhold Konklusioner og anbefalinger... 4 Hjertekarsygdom og fysisk træning... 6 Metode... 7 Undersøgelsens resultater... 9 Hurtig afklaring og start på træning gør en forskel... 9 Fysisk træning giver tro på livet Samværet med andre hjertekarpatienter er meget vigtigt At træne på et hold øger motivationen Det faglige personale er vigtigt Hjertekarpatienterne efterlyser opfølgning

4 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Denne rapport præsenterer resultaterne fra en række fokusgruppeinterviews med hjertekarpatienter. Interviewene handlede om patienternes oplevelser med fysisk træning efter indlæggelse med blodprop i hjertet. Undersøgelsens væsentligste konklusioner er: Det er vigtigt at komme hurtigt i gang med den fysiske træning Hjertekarpatienter vil i gang med den fysiske træning hurtigst muligt efter deres indlæggelse. Mange er bekymrede for, om de kan være fysisk aktive efter at være blevet ramt af en hjertekarsygdom. Derfor efterlyser de en hurtig start på fysisk træning, så de kan få afklaret, hvordan og hvor meget de kan belaste deres krop. Fysisk træning giver større livsglæde Hjertekarpatienter oplever større livsglæde, når de deltager i fysisk træning. Med en styrket krop følger fornyet energi, større kropsbevidsthed og bedre fysisk og psykisk balance. Det skaber tryghed og fjerner frygten for at blive fysisk overbelastet og få tilbagefald. Samvær med andre hjertekarpatienter giver større psykisk velvære Hjertekarpatienter sætter pris på at være sammen med andre hjertekarpatienter i den fysiske træning. De oplever en stærk samhørighed, og de udveksler erfaringer og får talt om de tanker, der opstår i forbindelse med en hjertekarsygdom. Samhørigheden opstår kun i tilbud oprettet specifikt for hjertekarpatienter og ikke sammen med andre patientgrupper. Hjertekarpatienter finder sammen motivationen til at træne Hjertekarpatienter bliver motiveret til at deltage i den fysiske træning, hvis det foregår på et hold med andre hjertekarpatienter. Her forpligter man sig over for hinanden til at møde op til træningen og yde sit bedste hver gang. Omvendt er det svært for hjertekarpatienter at finde den samme entusiasme, når de træner alene. Engagerede instruktører gør en forskel Hjertekarpatienter får lyst til at møde op til den fysiske træning, hvis instruktørerne fra starten udviser forståelse for den enkelte patients situation og behov. Udstråler instruktørerne samtidig et engagement i forhold til at gøre træningen vedkommende og udfordrende, vokser hjertekarpatienternes lyst til at træne. Udslusning er afgørende for at fastholde Hjertekarpatienter oplever, at det kan være svært at blive ved med at dyrke motion, efter at træningsforløbet er afsluttet. Hjertepatienterne efterspørger derfor udslusning til andre relevante motionstilbud eller opfølgning i form af fx hjælp til at arrangere træning i tiden efter træningsforløbet. 4

5 På baggrund af konklusionerne anbefaler Hjerteforeningen følgende: Inden udskrivelsen fra hospitalet skal hjertekarpatienterne grundigt informeres om, at der kommer et tilbud til dem om fysisk træning, og hvornår det kommer. Inden udskrivelsen fra hospitalet skal hjertekarpatienten grundigt informeres om, hvilke fysiske muligheder og begrænsninger vedkommendes sygdom medfører. Ventetiden på fysisk træning efter udskrivelse fra hospitalet skal være så kort som muligt. Den fysiske træning skal foregå på særlige hold for hjertekarpatienter. Den fysiske træning skal tilrettelægges således, at hjertekarpatienterne har mulighed for at være og tale sammen. Det faglige personale skal tilskynde de hjertekarpatienter, som ikke møder op til den fysiske træning, til at genoverveje deres beslutning. Det faglige personale skal forsøge at gøre den fysiske træning engagerende og udfordrende. Hjertekarpatienten skal udsluses til aktiviteter, som giver vedkommende mulighed for at fastholde et liv med fysisk aktivitet, efter at træningsforløbet er afsluttet. 5

6 HJERTEKARSYGDOM OG FYSISK TRÆNING Denne undersøgelse handler om hjertekarpatienters oplevelser og erfaringer med fysisk træning i forbindelse med rehabilitering efter indlæggelse med blodprop i hjertet. Hjertekarsygdom er det sygdomsområde, der tegner sig for flest indlæggelser i Danmark. I 2005 var der heldøgnsindlæggelser med hjertekarsygdom, fordelt på personer. 1 Der er solid viden om, at hjertekarrehabilitering har gavnlige virkninger for personer med hjertekarsygdom. 2 Forskning viser, at et fuldt tilbud om hjertekarrehabilitering har store menneskelige og sundhedsøkonomiske gevinster. 3 Patienternes livskvalitet bliver bedre, og deltagelse i fuld hjertekarrehabilitering reducerer patienternes risiko for genindlæggelse og ny invasiv behandling. Der er særlig god evidens for effekten af fysisk træning umiddelbart efter indlæggelse. 4 Fysisk træning forbedrer hjertekarpatienters generelle helbredstilstand, forlænger deres liv og mindsker risikoen for, at de bliver syge på ny. Kort sagt forbedres hjertekarpatienternes prognose såvel som deres liv. Hjerteforeningen anbefaler derfor, at alle hjertekarpatienter tilbydes fysisk træning som en del af hjertekarrehabiliteringen, medmindre der foreligger en individuel lægelig vurdering, som fraråder det. Træningen skal igangsættes hurtigst muligt efter udskrivningen og skal være superviseret af relevant personale efter et individuelt tilrettelagt træningsprogram udformet på baggrund af en indledende arbejdstest. Træningen skal finde sted to til fem gange om ugen. Træningsintensiteten skal ligge på 50 80% af den maksimale arbejdskapacitet, og træningen skal være af op til en times varighed. Træningsforløbet skal vare ca. 12 uger og være tilrettelagt som aerob træning kombineret med speciel styrketræning til ældre og muskelsvage. Derudover skal den organiserede træning suppleres med daglig lavintensiv egentræning af 30 minutters varighed. 5 Undersøgelsens formål Selv om fysisk træning således er en vigtig del af rehabiliteringen af hjertekarpatienter, foreligger der kun sparsom viden om, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer patienternes deltagelse i træningen. Der mangler ligeledes viden om, hvilke behov hjertekarpatienter selv oplever at have i forbindelse med den fysiske træning. Hjerteforeningen henvendte sig derfor i vinteren 2009 til analyse og konsulentfirmaet Incentive Partners for at få gennemført en undersøgelse, der kunne producere viden om hjertekarpatienters oplevelser med træning efter indlæggelse. Undersøgelsen skulle belyse følgende to spørgsmål: Hvordan oplever hjertekarpatienter fysisk træning efter indlæggelse med hjertekarsygdom? Hvad synes patienterne er henholdsvis vigtigt og mindre vigtigt ved tilrettelæggelsen og udførelsen af den fysiske træning? 6

7 METODE For at belyse, hvordan hjertekarpatienter oplever fysisk træning efter indlæggelse med hjertekarsygdom, gennemførte moderatorer fra Incentive Partners tre fokusgruppe interviews i henholdsvis København og Kolding i begyndelsen af Desuden gennemførte Incentive Partners et observationsstudie af et fysisk træningshold bestående af hjertekarpatienter på en kardiologisk afdeling på et hospital i Danmark. Deltagerne I fokusgrupperne deltog i alt 15 personer, 7 kvinder og 8 mænd. Deltagerne blev udvalgt blandt hjertekarpatienter fra Storkøbenhavn og Sydjylland, der har deltaget i hjertekarrehabilitering på et hospital eller i et kommunalt tilbud efter 1. januar Forud for fokusgruppeinterviewene blev deltagerne bedt om at besvare spørgsmål om deres indlæggelsesforløb og deltagelse i fysisk træning. Besvarelserne fremgår af dette afsnit. Alle deltagerne har været indlagt med akut koronart syndrom (blodprop i hjertet) på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Syddanmark i perioden mellem august 2006 og juli Fordelingen af indlæggelsestidspunkter er illustreret i figur 1: Figur 1: Indlæggelsestidspunkter De deltagende hjertekarpatienter var på undersøgelsestidspunktet mellem 44 og 74 år gamle. Alders og kønsfordelingen fremgår af figur 2: Figur 2: Aldersfordeling (mænd blå, kvinder pink) 7

8 Hjertekarpatienterne oplevede at skulle vente på at komme i gang med den fysiske træning efter deres indlæggelse. Figur 3 viser antallet af uger fra udskrivelse til opstart af træningen: Figur 3: Uger fra udskrivelse inden tilbuddets start De træningsforløb, hjertekarpatienterne i undersøgelsen deltog i, varede fra 6 uger til 25 uger. Forløbene bestod typisk af en eller to træningsgange om ugen. Det samlede antal træningsgange, som patienterne havde mulighed for at deltage i, varierede fra otte til 48. Antallet af træningsgange fremgår af figur 4: Figur 4: Samlet antal træningsgange i tilbuddet 8

9 UNDERSØGELSENS RESULTATER I. HURTIG AFKLARING OG START PÅ TRÆNING GØR EN FORSKEL Hjertekarpatienter vil i gang med den fysiske træning hurtigst muligt efter deres indlæggelse. Mange er bekymrede for, om de kan være fysisk aktive efter at være blevet ramt af en hjertekarsygdom. Derfor efterlyser de en hurtig start på fysisk træning, så de kan få afklaret, hvordan og hvor meget de kan belaste deres krop. Bekymring og usikkerhed efter indlæggelsen I tiden lige efter indlæggelsen føler hjertekarpatienter, at de mangler overskud og handlekraft. De har været igennem et psykisk krævende indlæggelsesforløb og oplever bekymringer, nervøsitet og frygt. Disse følelser opstår som reaktion på, at patienterne kan mærke symptomerne på deres sygdom, og på usikkerheden ved at være ladt alene efter udskrivelsen fra hospitalet: Hvad nu, hvis jeg får en blodprop igen? Mange patienter ved, at fysisk træning kan forbedre deres situation og helbred. Men de forbinder også fysisk udfoldelse med utryghed: Hvad kan hjertet klare? Går det galt igen, hvis jeg belaster mit hjerte for meget? Disse tanker opstår, fordi patienterne er usikre på, hvad deres krop kan tåle, og på, om deres sygdom vender tilbage. Nogle patienter kan ligefrem mindes, hvorledes pulsen steg i forbindelse med deres blodprop. Høj puls og belastning af hjertet bliver derfor kædet sammen med symptomer på hjertekarsygdom. Af den grund undgår mange patienter fysisk aktivitet efter deres udskrivelse fra sygehuset. Jeg fik blodproppen i juli og røg ud af sygehuset efter fem dage. Jeg var fuldstændig smadret. Jeg måtte ikke spille golf. Jeg måtte hverken det ene eller det andet. Så jeg stod der: Jamen, hvad må jeg så?. Så kunne jeg spørge min egen læge, men han havde ferie. Jeg følte mig smidt ud i et stort hul. Der skulle have været nogen, der kunne have samlet mig op og sagt: Ved du hvad, der er godt nok noget ventetid på genoptræningen, men prøv lige at høre her, hvad du må og kan. Det kan godt være, at de tænkte, at jeg sagtens kunne klare ventetiden. Men jeg følte ikke, at der blev taget hånd om mig. Og det var svært. Også fordi man jo ikke ved, hvad man tør. Man tror jo, at der sker noget, hver gang man hiver efter vejret. (Kvinde, 59 år) Modelfoto 9

10 Den psykiske belastning ved ikke at kende deres egne fysiske udfoldelsesmuligheder efter en hjertekarsygdom fylder meget i patienternes bevidsthed. De oplever angst for, at sygdommen fremover vil begrænse dem i deres arbejdsliv og i de fritidsaktiviteter, som gav livet indhold og mening før sygdommen. Samtidig oplever flere patienter vanskeligheder ved at vende tilbage til det sociale liv, de havde før sygdommen. De føler, at de mangler det nødvendige fysiske og mentale overskud til at være socialt aktive på samme måde som tidligere. Patienterne oplever også, at deres familie og venner er utrygge på deres vegne. De er heller ikke bekendt med, hvorvidt der skal tages særlige hensyn til den hjertekarsyge: Kan vi tage på skiferie, som vi plejer? Hvor lang en tur kan vi gå sammen? Kan han stadig tage del i de huslige pligter? Jo længere tid der går, inden patienten har mulighed for at deltage i fysisk træning, jo længere tid lever patienten og de pårørende med disse ubesvarede spørgsmål, som giver bekymring og angst. Stor forskel på, hvor hurtigt fysisk træning tilbydes Nogle af de hjertekarpatienter, der deltog i undersøgelsen, fik mulighed for at deltage i fysisk træning umiddelbart efter deres udskrivelse, mens andre måtte vente i flere måneder på at komme i gang. For de patienter, der skulle vente længe på den fysiske træning, var ventetiden forbundet med megen utilpashed og forvirring. Modelfoto Hvis jeg selv skulle bestemme forløbet, skulle træningen starte tidligere. Jeg måtte selv spørge om, hvornår jeg kunne begynde at gå på arbejde. Jeg fik at vide, at jeg bare kunne starte om 14 dage. Det var virkelig det dårligste råd, jeg nogensinde har fået. De spurgte mig ikke engang, hvad jeg arbejder med. Det var uheldigt. Jeg fik en ordentlig nedtur. Der gik 2 måneder, fra jeg blev udskrevet, til jeg kom til en samtale på hospitalet. Jeg synes, at det var et meget rodet forløb. Jeg manglede virkelig information. Der gik f.eks. et halvt år, inden jeg fik noget at vide om kost. Jeg kunne jo være død 80 gange i mellemtiden. Men i det hele taget manglede jeg en oplysende samtale om, hvad jeg havde været igennem, om mine muligheder fremover, og hvad jeg kunne forvente mig af livet med en hjertesygdom. Når man får en nedtur, begrænser det jo ens evne til at gøre noget ved tingene. (Mand, 55 år) 10

11 Manglende viden om livet efter en hjertekarsygdom udgør således for mange hjertekarpatienter en så hård psykisk belastning, at de har svært ved selv at opsøge den nødvendige information og hjælp. Samtidig betyder lang ventetid på at kunne deltage i fysisk træning, at hjertekarpatienternes lyst til at træne forsvinder. Men er patienterne med i træningen, opleves det som en stor lettelse. Patienterne føler, at de kommer i gode hænder. Jeg valgte først træningen fra. Men det var nok, fordi der gik så lang tid i overgangsperioden, fra afslutningen på sygehuset til det nye startede i kommunalt regi. Der havde jeg opgivet. Men så ringede instruktøren til mig, et par dage før holdet startede og fik mig overtalt til at prøve. Og så mødte jeg op, og det er jeg sgu glad for i dag. Det er jeg virkelig glad for i dag! For jeg havde egentlig opgivet. (Mand, 74 år) II. FYSISK TRÆNING GIVER TRO PÅ LIVET Hjertekarpatienter oplever større livsglæde, når de deltager i fysisk træning. Med en styrket krop følger fornyet energi, større kropsbevidsthed og bedre fysisk og psykisk balance. Det skaber tryghed og fjerner frygten for at blive fysisk overbelastet og få tilbagefald. Fysisk træning styrker det fysiske og psykiske velvære I takt med at den fysiske træning skrider frem, bliver hjertekarpatienterne både fysisk og psykisk stærkere. Mange oplever at få en højere grad af kropsbevidsthed i forhold til tidligere. Under træningen afprøver de bl.a. deres maksimale fysiske ydeevne og ved derfor, hvad deres krop kan tåle, og hvor hårdt den kan presses. Den voksende kropsbevidsthed øger patienternes forståelse for deres sygdom og er med til at afklare mange af de spørgsmål, som opstår i tiden efter en hjertekarsygdom. Den fysiske træning fjernede min frygt for at blive belastet. Jeg måtte jo godt få hjertebanken uden at gå i panik. Jeg måtte jo godt presse mig selv. Det var jeg meget i tvivl om, inden jeg begyndte på træningen. Lige så snart mit hjerte begyndte at banke, tænkte jeg: Åh nej, hvad nu? Men at få den frygt fjernet gjorde, at jeg bare kunne klø på. Og jeg kan leve et mere normalt liv igen i stedet for at gå og være bange, hver gang jeg får en pulsstigning. Det var specielt rart for min familie. Nu tør de godt tage mig med på skitur. (Mand, 55 år) Jeg har så ustyrlig mange kræfter. Jeg kan ikke altid styre det, og så går jeg over mine grænser. Så spurgte jeg f.eks., om jeg måtte vinterbade. Og det har jeg så fået at vide, at det må jeg godt. Men det er utroligt svært at vide. Det er jo pludselig en helt ny krop, man har. Og al den medicin. Jeg kan slet ikke kende min krop. Så jeg er stadig på vej til at finde ud af, hvad den her krop kan, og hvad jeg må byde den. (Kvinde, 72 år) Modelfoto 11

12 Fysisk træning ændrer indstillingen til livet Flere af patienterne fremhæver, at den fysiske træning har en positiv virkning på deres humør og indstilling til livet. Ved at deltage i fysisk træning gør de noget for at forblive raske. Deltagerne føler derfor, at de med den fysiske træning får grebet om deres liv og krop tilbage. Jeg fortsætter med at dyrke motion efter genoptræningen. For når man først påtager sig ansvaret for sin sygdom, så har man også magten over den. Man føler sig så magtesløs, hvis man bare er lagt i andres hænder. Det tænkte man slet ikke over, før man fik sin blodprop. Men efter en blodprop kommer man til at tænke på en helt anden måde. Det med at tage ansvar for sig selv ved f.eks at træne bliver en meget vigtig del af én selv. (Kvinde, 66 år) III.SAMVÆRET MED ANDRE HJERTEKARPATIENTER ER MEGET VIGTIGT Hjertekarpatienter sætter pris på at være sammen med andre hjertekarpatienter under den fysiske træning. De oplever en stærk samhørighed, og de udveksler erfaringer og får talt om de tanker, der opstår i forbindelse med en hjertekarsygdom. Samhørigheden opstår kun i tilbud oprettet specifikt for hjertekarpatienter og ikke sammen med andre patientgrupper. Lidelsesfæller og fællesskab Patienterne mener samstemmende, at det vigtigste ved den fysiske træning er at være sammen med andre hjertekarsyge. Sammen kan de snakke indforstået om livet med en hjertekarsygdom, og de oplever at blive mødt med accept og forståelse. Derfor foretrækker hjertekarpatienterne at træne sammen frem for at træne på hold med forskellige patientgrupper. Det er væsentligt, at det er lidelsesfæller, man træner sammen med. Der er en fælles forståelse, og vi kan snakke om at være syg. For mig er det fællesskabet, der er vigtigst. Det er fællesskabet, som gør, at man tropper op til træningen. (Mand, 74 år) Mit genoptræningsforløb har været supergodt. En af de ting, der har gjort det godt, er, at det ikke var motionen, der var det vigtigste. Det vigtigste var, at vi først mødtes og fik information om, hvad en hjertesygdom er, og hvad der sker, når man får en. Ved møderne skete det meget hurtigt, at alle folk sad og snakkede sammen. Nogle tudede. Det var superfølsomt. Man fortalte om den oplevelse, man havde haft. Og det var meget mere vigtigt. Motionen kom i anden række. Vi fandt en måde at være sammen på i træningen, som fulgte op Modelfoto på de meget heftige møder, der var i starten. Jeg er ikke sikker på, at jeg var begyndt på et almindeligt motionshold. (Mand, 45 år) 12

13 Socialt samvær er det vigtigste uanset træningstype De hjertekarpatienter, der deltog i undersøgelsen, har deltaget i forskellige træningsforløb. Nogle forløb inkluderede elementer som undervisning i hjertesygdom, kostvejledning og personlige samtaler, mens andre udelukkende bestod af fysisk træning. Uanset forløbenes indhold fremhæver patienterne samtalen og samværet med andre hjertekarpatienter som det vigtigste. Det var rart at komme på rehabilitering på hospitalet. Jeg vil ikke sige, at motionen var noget særligt. Men alligevel var det rigtig positivt, fordi man kunne tale med personalet og de andre patienter. Jeg bryder mig ikke om at belaste min omgangskreds for meget ved at tale om min sygdom. De har jo ikke den samme forståelse for, at livet har fået en helt ny betydning efter min sygdom. Den fatteevne kan man ikke have, hvis ikke man selv har prøvet det. Og derfor er det rart at tale med nogle, som forstår. (Kvinde, 58 år) IV. AT TRÆNE PÅ ET HOLD ØGER MOTIVATIONEN Hjertekarpatienter bliver motiveret til at deltage i den fysiske træning, hvis den foregår på et hold med andre hjertekarpatienter. Her forpligter man sig over for hinanden til at møde op til træningen og yde sit bedste hver gang. Omvendt er det svært for hjertekarpatienter at finde den samme entusiasme, når de træner alene. Holdkammerater giver hinanden et skub Mange hjertekarpatienter fremhæver, at holdtræning øger deres motivation for at gøre noget ud af træningen. På et hold vil man ikke svigte træningskammeraterne ved ikke at møde op eller ved ikke at gøre sit bedste. Samtidig glæder patienterne sig til at mødes med de andre på holdet og deltage i det meget betydningsfulde samvær, som de har sammen. Mange har derfor svært ved at tage afsked, når holdet slutter. Ja, hvis man ikke er nogle stykker, så er det svært at træne. Det er jo kedeligt at træne alene. Derfor er det vigtigt at være sammen i en gruppe. Så kan man ikke bare blive hjemme. Man skal ikke have barnepige, men det hjælper alligevel med det lille puf, man får af at være på et hold. Jeg tror meget på det med hold, og det vil jeg gerne blive ved med. Solopræstationen, den er svær. (Mand, 66 år) Man vil gerne have et spark i røven. Det får man automatisk, når man træner sammen med nogle andre. Så bliver man motiveret af, at de andre træner. (Mand, 45 år) Modelfoto 13

14 V. DET FAGLIGE PERSONALE ER VIGTIGT Hjertekarpatienter får lyst til at møde op til den fysiske træning, hvis instruktørerne fra starten udviser forståelse for den enkelte patients situation og behov. Udstråler instruktørerne samtidig et engagement i forhold til at gøre træningen vedkommende og udfordrende, vokser hjertekarpatienternes lyst til at træne. Opfordringer og let pres udefra Flere af de medvirkende hjertekarpatienter har oplevet at blive kontaktet af personalet, som forestod den fysiske træning. Nogle henvendelser var forsøg på at overtale de patienter, som i første omgang havde afvist at deltage i træningen, til alligevel at møde op. Andre henvendelser var opfølgninger på træningsforløbet, hvor fokus var på, om patienterne fortsat var fysisk aktive. Uanset hvad henvendelserne bestod af, oplevede hjertekarpatienterne dem som en vigtig og omsorgsfuld gestus. Det fik dem, som havde afvist at deltage, til at ombestemme sig. Og det hjalp dem, som manglede motivation til at dyrke motion, efter at forløbet var afsluttet, til at komme i gang på egen hånd. Flere patienter fremhæver, at det netop var de personlige henvendelser, der fik dem til at blive ved med at være fysisk aktive. Kommunen havde også et sundhedscenter med en koordinator, og hun tog fat i mig, for at jeg skulle komme og træne. Jeg forsøgte at undslå mig. Jeg syntes, at jeg bevægede mig så meget. Jeg syntes ikke, jeg behøvede mere, og at det var nok med den der træning. Men hun holdt fast, og så kom jeg på venteliste. Så jeg tænkte, at nu var stormen ovre. Men så ringede hun ikke så lang tid efter og sagde, at nu var der plads. Og nu er jeg enormt glad for det. Engagerede og entusiastiske personer i træningen (Kvinde 70 år) Hjertekarpatienterne beretter, at instruktørerne på træningsholdene generelt er meget engagerede. Under træningsforløbet skaber instruktørernes engagement og faglige kompetence tryghed, da patienterne føler sig i gode hænder, hvis der skulle ske noget. Patienter oplever desuden, at instruktørerne har stor viden om fysisk træning for hjertekarpatienter, og at træningen er effektiv, men alligevel tilrettelagt, så den tager hensyn til patienternes fysiske formåen. Jeg havde den indstilling, at instruktørerne havde styr på, hvor langt jeg kan gå. Det var betryggende. For hvor meget kan hjertet holde til? Og de på holdet, der ikke var så mobile, de var også med i træningen, men på et andet plan. Instruktørerne havde et øje på hver af os i træningen. Så holdet virkede, og det var helt fantastisk. Det er utroligt, at de har sådan en omsorg for en. Det er man jo ikke vant til i dagens Danmark. Der er man kun et nummer i systemet. (Mand, 65 år) Modelfoto Det, at fysioterapeuterne turde presse os så fysisk langt ud, som de gjorde, det var altså fantastisk. Når nogle syntes, de blev lidt dårlige, fik de at vide, at de kunne lægge sig lidt ned på madrassen. At finde ud af, at hjertet kunne tåle at pumpe så meget, det var virkelig fantastisk. Fysioterapeuterne var så entusiastiske, og det betød rigtig meget. De var selv meget med. Deres glæde og gejst smittede virkelig. (Kvinde, 72 år) 14

15 VI. HJERTEKARPATIENTERNE EFTERLYSER OPFØLGNING Hjertekarpatienter oplever, at det kan være svært at vedblive med at dyrke motion, når træningsforløbet er afsluttet. Patienterne efterspørger derfor udslusning til andre motionstilbud eller opfølgning i form af for eksempel hjælp til selv at arrangere motion. Træningsforløbet er slut og hvad så? Når træningsforløbet er afsluttet, og hverdagen som hjertekarpatient begynder, oplever nogle patienter, at den euforiske følelse, træningsforløbet har givet, forsvinder. Derfor ville de gerne have haft mulighed for at deltage i fysisk træning, i længere tid, end deres forløb tillader. Flere oplever, at det er vanskeligt at fortsætte træningen på egen hånd. Der skulle have været noget, der varede længere end det forløb, jeg var igennem. 12 gange er for lidt. Men havde det været på 28 gange, havde jeg også sagt, at det var for lidt. På en måde måtte forløbet godt være uendeligt. (Kvinde, 58 år) Nogle patienter vil gerne mødes med deres holdkammerater og instruktører, efter at forløbet er afsluttet, for at tale om deres oplevelser og erfaringer med livet efter en hjertekarsygdom. Samtidig kan sådanne møder hjælpe patienterne til at vedblive med at være fysisk aktive. Jeg er faldet af på den. Nyhedens interesse er overstået. Meget længe red jeg på en bølge af eufori, men det sidste halve år er det taget af. Nu er det ved at blive dagligdag igen og jeg skal tage mig sammen for at motionere. Opfølgning på genoptræningen en gang hvert halve år ville være godt. Bare lige: Holder du dig i gang?. Mange gange skal der ikke så meget til. (Mand, 55 år) Hjertekarpatienterne efterspørger hjælp til at komme i gang med at træne på egen hånd, når træningsforløbet er afsluttet. Nogle patienter har lyst og overskud til at begynde at træne i fx et motionscenter, mens andre har svært ved at komme i gang uden kammeraterne fra træningsholdet. Derfor ønsker mange, at de træningshold, som tilbydes i forbindelse med hjertekarrehabiliteringen, udsluses eller videreføres i et andet regi, således at patienterne fortsat kan at træne sammen på f.eks. en aftenskole. Flere af dem fra genoptræningsholdet begyndte i et motionscenter. Men det var ikke mig. Jeg følte, at når vi på holdet var sammen, så var vi i samme båd. For vi havde været udsat for det samme. Jeg følte mig godt tilpas, for vi var ens. I fitnesscenteret føler jeg mig handikappet. Der er det jo unge mennesker, som kommer. De ER jo i god form. Vi andre har et andet mål om at holde os i gang, fri for sygdom. For mig kniber det med at træne i sådant et center. Også fordi jeg føler mig tryg i genoptræningen. Instruktørerne har jo viden, hvis der skulle ske noget. (Mand, 65 år) Modelfoto 15

16 Litteraturhenvisning 1 Nissen, NK, Rasmussen, S Hjertestatistik Fokus på køn og sociale forskelle. København: Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2 Hjertekarrehabilitering er ideelt set en del af et sammenhængende patientforløb og følger efter den akutte indlæggelse og behandling for hjertekarsygdom. I udgangspunktet omfatter hjertekarrehabilitering en tværfaglig indsats, som indeholder patientinformation og undervisning, fysisk træning, støtte til omlægning af livsstil, psykosocial støtte til patienten og dennes pårørende, optimeret medicinsk behandling samt risikofaktorkontrol, klinisk opfølgning og vedligeholdelse af de livsstilsomlægninger, som patienten tilegner sig i løbet af rehabiliteringsforløbet. 3 Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen København. Sekretariat for netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Hjerteforeningen. 4 Jolliffe JA, Rees K, Taylor RS, Thompson D, Oldridge N, Ebrahim S Exercise based rehabilitation for coronary heart disease. Cochrane Database Syst Rev 2000;4. 5 Dansk Cardiologisk Selskab 2008: Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab.

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år

Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Projektevaluering af: Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Afdelingen for folkesundhed I sundhedscenter Odsherred 0 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet.... 2 Besøgene.... 2 Eksempler

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Fra iltapparat til fitnesscenter

Fra iltapparat til fitnesscenter Fra iltapparat til fitnesscenter - En personlig træningshistorie af Lars Jakobsen. Lars Jakobsen er XX år og bor i Århus. I 2002 fik jeg konstateret en betydelig nedsat lungekapacitet. Kronisk lungesarkoidose

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Odense Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere