Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne?"

Transkript

1 ! Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne? Jeg fortsætter med at dyrke motion. For når man påtager sig ansvaret for sit liv ved at træne, så tager man også magten over sit liv. Ellers føler man sig så magtesløs som syg, når ens liv bare er lagt i andres hænder. Det tænkte jeg slet ikke over, før jeg fik min blodprop. Man kommer til at tænke på en helt anden måde efter en sygdom. Det med at tage ansvar for mit liv og min krop ved at holde mig i gang er blevet en meget vigtig del af mig. Kvinde, 66 år

2 Fysisk træning efter hjertekarsygdom hvad oplever patienterne? Copyright Incentive Partners 2010 Udgivet af Hjerteforeningen. April 2010 Layout: Incentive Partners/Hjerteforeningen Foto: Hjerteforeningen/Niels Nyholm Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Rapporten kan hentes i elektronisk form på Hjerteforeningens hjemmeside Eventuelle spørgsmål om rapporten kan stilles til: Hjerteforeningen Hauser Plads København K Att: Kristian Serup, Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse Tlf: E post: 2

3 Indhold Konklusioner og anbefalinger... 4 Hjertekarsygdom og fysisk træning... 6 Metode... 7 Undersøgelsens resultater... 9 Hurtig afklaring og start på træning gør en forskel... 9 Fysisk træning giver tro på livet Samværet med andre hjertekarpatienter er meget vigtigt At træne på et hold øger motivationen Det faglige personale er vigtigt Hjertekarpatienterne efterlyser opfølgning

4 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Denne rapport præsenterer resultaterne fra en række fokusgruppeinterviews med hjertekarpatienter. Interviewene handlede om patienternes oplevelser med fysisk træning efter indlæggelse med blodprop i hjertet. Undersøgelsens væsentligste konklusioner er: Det er vigtigt at komme hurtigt i gang med den fysiske træning Hjertekarpatienter vil i gang med den fysiske træning hurtigst muligt efter deres indlæggelse. Mange er bekymrede for, om de kan være fysisk aktive efter at være blevet ramt af en hjertekarsygdom. Derfor efterlyser de en hurtig start på fysisk træning, så de kan få afklaret, hvordan og hvor meget de kan belaste deres krop. Fysisk træning giver større livsglæde Hjertekarpatienter oplever større livsglæde, når de deltager i fysisk træning. Med en styrket krop følger fornyet energi, større kropsbevidsthed og bedre fysisk og psykisk balance. Det skaber tryghed og fjerner frygten for at blive fysisk overbelastet og få tilbagefald. Samvær med andre hjertekarpatienter giver større psykisk velvære Hjertekarpatienter sætter pris på at være sammen med andre hjertekarpatienter i den fysiske træning. De oplever en stærk samhørighed, og de udveksler erfaringer og får talt om de tanker, der opstår i forbindelse med en hjertekarsygdom. Samhørigheden opstår kun i tilbud oprettet specifikt for hjertekarpatienter og ikke sammen med andre patientgrupper. Hjertekarpatienter finder sammen motivationen til at træne Hjertekarpatienter bliver motiveret til at deltage i den fysiske træning, hvis det foregår på et hold med andre hjertekarpatienter. Her forpligter man sig over for hinanden til at møde op til træningen og yde sit bedste hver gang. Omvendt er det svært for hjertekarpatienter at finde den samme entusiasme, når de træner alene. Engagerede instruktører gør en forskel Hjertekarpatienter får lyst til at møde op til den fysiske træning, hvis instruktørerne fra starten udviser forståelse for den enkelte patients situation og behov. Udstråler instruktørerne samtidig et engagement i forhold til at gøre træningen vedkommende og udfordrende, vokser hjertekarpatienternes lyst til at træne. Udslusning er afgørende for at fastholde Hjertekarpatienter oplever, at det kan være svært at blive ved med at dyrke motion, efter at træningsforløbet er afsluttet. Hjertepatienterne efterspørger derfor udslusning til andre relevante motionstilbud eller opfølgning i form af fx hjælp til at arrangere træning i tiden efter træningsforløbet. 4

5 På baggrund af konklusionerne anbefaler Hjerteforeningen følgende: Inden udskrivelsen fra hospitalet skal hjertekarpatienterne grundigt informeres om, at der kommer et tilbud til dem om fysisk træning, og hvornår det kommer. Inden udskrivelsen fra hospitalet skal hjertekarpatienten grundigt informeres om, hvilke fysiske muligheder og begrænsninger vedkommendes sygdom medfører. Ventetiden på fysisk træning efter udskrivelse fra hospitalet skal være så kort som muligt. Den fysiske træning skal foregå på særlige hold for hjertekarpatienter. Den fysiske træning skal tilrettelægges således, at hjertekarpatienterne har mulighed for at være og tale sammen. Det faglige personale skal tilskynde de hjertekarpatienter, som ikke møder op til den fysiske træning, til at genoverveje deres beslutning. Det faglige personale skal forsøge at gøre den fysiske træning engagerende og udfordrende. Hjertekarpatienten skal udsluses til aktiviteter, som giver vedkommende mulighed for at fastholde et liv med fysisk aktivitet, efter at træningsforløbet er afsluttet. 5

6 HJERTEKARSYGDOM OG FYSISK TRÆNING Denne undersøgelse handler om hjertekarpatienters oplevelser og erfaringer med fysisk træning i forbindelse med rehabilitering efter indlæggelse med blodprop i hjertet. Hjertekarsygdom er det sygdomsområde, der tegner sig for flest indlæggelser i Danmark. I 2005 var der heldøgnsindlæggelser med hjertekarsygdom, fordelt på personer. 1 Der er solid viden om, at hjertekarrehabilitering har gavnlige virkninger for personer med hjertekarsygdom. 2 Forskning viser, at et fuldt tilbud om hjertekarrehabilitering har store menneskelige og sundhedsøkonomiske gevinster. 3 Patienternes livskvalitet bliver bedre, og deltagelse i fuld hjertekarrehabilitering reducerer patienternes risiko for genindlæggelse og ny invasiv behandling. Der er særlig god evidens for effekten af fysisk træning umiddelbart efter indlæggelse. 4 Fysisk træning forbedrer hjertekarpatienters generelle helbredstilstand, forlænger deres liv og mindsker risikoen for, at de bliver syge på ny. Kort sagt forbedres hjertekarpatienternes prognose såvel som deres liv. Hjerteforeningen anbefaler derfor, at alle hjertekarpatienter tilbydes fysisk træning som en del af hjertekarrehabiliteringen, medmindre der foreligger en individuel lægelig vurdering, som fraråder det. Træningen skal igangsættes hurtigst muligt efter udskrivningen og skal være superviseret af relevant personale efter et individuelt tilrettelagt træningsprogram udformet på baggrund af en indledende arbejdstest. Træningen skal finde sted to til fem gange om ugen. Træningsintensiteten skal ligge på 50 80% af den maksimale arbejdskapacitet, og træningen skal være af op til en times varighed. Træningsforløbet skal vare ca. 12 uger og være tilrettelagt som aerob træning kombineret med speciel styrketræning til ældre og muskelsvage. Derudover skal den organiserede træning suppleres med daglig lavintensiv egentræning af 30 minutters varighed. 5 Undersøgelsens formål Selv om fysisk træning således er en vigtig del af rehabiliteringen af hjertekarpatienter, foreligger der kun sparsom viden om, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer patienternes deltagelse i træningen. Der mangler ligeledes viden om, hvilke behov hjertekarpatienter selv oplever at have i forbindelse med den fysiske træning. Hjerteforeningen henvendte sig derfor i vinteren 2009 til analyse og konsulentfirmaet Incentive Partners for at få gennemført en undersøgelse, der kunne producere viden om hjertekarpatienters oplevelser med træning efter indlæggelse. Undersøgelsen skulle belyse følgende to spørgsmål: Hvordan oplever hjertekarpatienter fysisk træning efter indlæggelse med hjertekarsygdom? Hvad synes patienterne er henholdsvis vigtigt og mindre vigtigt ved tilrettelæggelsen og udførelsen af den fysiske træning? 6

7 METODE For at belyse, hvordan hjertekarpatienter oplever fysisk træning efter indlæggelse med hjertekarsygdom, gennemførte moderatorer fra Incentive Partners tre fokusgruppe interviews i henholdsvis København og Kolding i begyndelsen af Desuden gennemførte Incentive Partners et observationsstudie af et fysisk træningshold bestående af hjertekarpatienter på en kardiologisk afdeling på et hospital i Danmark. Deltagerne I fokusgrupperne deltog i alt 15 personer, 7 kvinder og 8 mænd. Deltagerne blev udvalgt blandt hjertekarpatienter fra Storkøbenhavn og Sydjylland, der har deltaget i hjertekarrehabilitering på et hospital eller i et kommunalt tilbud efter 1. januar Forud for fokusgruppeinterviewene blev deltagerne bedt om at besvare spørgsmål om deres indlæggelsesforløb og deltagelse i fysisk træning. Besvarelserne fremgår af dette afsnit. Alle deltagerne har været indlagt med akut koronart syndrom (blodprop i hjertet) på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Syddanmark i perioden mellem august 2006 og juli Fordelingen af indlæggelsestidspunkter er illustreret i figur 1: Figur 1: Indlæggelsestidspunkter De deltagende hjertekarpatienter var på undersøgelsestidspunktet mellem 44 og 74 år gamle. Alders og kønsfordelingen fremgår af figur 2: Figur 2: Aldersfordeling (mænd blå, kvinder pink) 7

8 Hjertekarpatienterne oplevede at skulle vente på at komme i gang med den fysiske træning efter deres indlæggelse. Figur 3 viser antallet af uger fra udskrivelse til opstart af træningen: Figur 3: Uger fra udskrivelse inden tilbuddets start De træningsforløb, hjertekarpatienterne i undersøgelsen deltog i, varede fra 6 uger til 25 uger. Forløbene bestod typisk af en eller to træningsgange om ugen. Det samlede antal træningsgange, som patienterne havde mulighed for at deltage i, varierede fra otte til 48. Antallet af træningsgange fremgår af figur 4: Figur 4: Samlet antal træningsgange i tilbuddet 8

9 UNDERSØGELSENS RESULTATER I. HURTIG AFKLARING OG START PÅ TRÆNING GØR EN FORSKEL Hjertekarpatienter vil i gang med den fysiske træning hurtigst muligt efter deres indlæggelse. Mange er bekymrede for, om de kan være fysisk aktive efter at være blevet ramt af en hjertekarsygdom. Derfor efterlyser de en hurtig start på fysisk træning, så de kan få afklaret, hvordan og hvor meget de kan belaste deres krop. Bekymring og usikkerhed efter indlæggelsen I tiden lige efter indlæggelsen føler hjertekarpatienter, at de mangler overskud og handlekraft. De har været igennem et psykisk krævende indlæggelsesforløb og oplever bekymringer, nervøsitet og frygt. Disse følelser opstår som reaktion på, at patienterne kan mærke symptomerne på deres sygdom, og på usikkerheden ved at være ladt alene efter udskrivelsen fra hospitalet: Hvad nu, hvis jeg får en blodprop igen? Mange patienter ved, at fysisk træning kan forbedre deres situation og helbred. Men de forbinder også fysisk udfoldelse med utryghed: Hvad kan hjertet klare? Går det galt igen, hvis jeg belaster mit hjerte for meget? Disse tanker opstår, fordi patienterne er usikre på, hvad deres krop kan tåle, og på, om deres sygdom vender tilbage. Nogle patienter kan ligefrem mindes, hvorledes pulsen steg i forbindelse med deres blodprop. Høj puls og belastning af hjertet bliver derfor kædet sammen med symptomer på hjertekarsygdom. Af den grund undgår mange patienter fysisk aktivitet efter deres udskrivelse fra sygehuset. Jeg fik blodproppen i juli og røg ud af sygehuset efter fem dage. Jeg var fuldstændig smadret. Jeg måtte ikke spille golf. Jeg måtte hverken det ene eller det andet. Så jeg stod der: Jamen, hvad må jeg så?. Så kunne jeg spørge min egen læge, men han havde ferie. Jeg følte mig smidt ud i et stort hul. Der skulle have været nogen, der kunne have samlet mig op og sagt: Ved du hvad, der er godt nok noget ventetid på genoptræningen, men prøv lige at høre her, hvad du må og kan. Det kan godt være, at de tænkte, at jeg sagtens kunne klare ventetiden. Men jeg følte ikke, at der blev taget hånd om mig. Og det var svært. Også fordi man jo ikke ved, hvad man tør. Man tror jo, at der sker noget, hver gang man hiver efter vejret. (Kvinde, 59 år) Modelfoto 9

10 Den psykiske belastning ved ikke at kende deres egne fysiske udfoldelsesmuligheder efter en hjertekarsygdom fylder meget i patienternes bevidsthed. De oplever angst for, at sygdommen fremover vil begrænse dem i deres arbejdsliv og i de fritidsaktiviteter, som gav livet indhold og mening før sygdommen. Samtidig oplever flere patienter vanskeligheder ved at vende tilbage til det sociale liv, de havde før sygdommen. De føler, at de mangler det nødvendige fysiske og mentale overskud til at være socialt aktive på samme måde som tidligere. Patienterne oplever også, at deres familie og venner er utrygge på deres vegne. De er heller ikke bekendt med, hvorvidt der skal tages særlige hensyn til den hjertekarsyge: Kan vi tage på skiferie, som vi plejer? Hvor lang en tur kan vi gå sammen? Kan han stadig tage del i de huslige pligter? Jo længere tid der går, inden patienten har mulighed for at deltage i fysisk træning, jo længere tid lever patienten og de pårørende med disse ubesvarede spørgsmål, som giver bekymring og angst. Stor forskel på, hvor hurtigt fysisk træning tilbydes Nogle af de hjertekarpatienter, der deltog i undersøgelsen, fik mulighed for at deltage i fysisk træning umiddelbart efter deres udskrivelse, mens andre måtte vente i flere måneder på at komme i gang. For de patienter, der skulle vente længe på den fysiske træning, var ventetiden forbundet med megen utilpashed og forvirring. Modelfoto Hvis jeg selv skulle bestemme forløbet, skulle træningen starte tidligere. Jeg måtte selv spørge om, hvornår jeg kunne begynde at gå på arbejde. Jeg fik at vide, at jeg bare kunne starte om 14 dage. Det var virkelig det dårligste råd, jeg nogensinde har fået. De spurgte mig ikke engang, hvad jeg arbejder med. Det var uheldigt. Jeg fik en ordentlig nedtur. Der gik 2 måneder, fra jeg blev udskrevet, til jeg kom til en samtale på hospitalet. Jeg synes, at det var et meget rodet forløb. Jeg manglede virkelig information. Der gik f.eks. et halvt år, inden jeg fik noget at vide om kost. Jeg kunne jo være død 80 gange i mellemtiden. Men i det hele taget manglede jeg en oplysende samtale om, hvad jeg havde været igennem, om mine muligheder fremover, og hvad jeg kunne forvente mig af livet med en hjertesygdom. Når man får en nedtur, begrænser det jo ens evne til at gøre noget ved tingene. (Mand, 55 år) 10

11 Manglende viden om livet efter en hjertekarsygdom udgør således for mange hjertekarpatienter en så hård psykisk belastning, at de har svært ved selv at opsøge den nødvendige information og hjælp. Samtidig betyder lang ventetid på at kunne deltage i fysisk træning, at hjertekarpatienternes lyst til at træne forsvinder. Men er patienterne med i træningen, opleves det som en stor lettelse. Patienterne føler, at de kommer i gode hænder. Jeg valgte først træningen fra. Men det var nok, fordi der gik så lang tid i overgangsperioden, fra afslutningen på sygehuset til det nye startede i kommunalt regi. Der havde jeg opgivet. Men så ringede instruktøren til mig, et par dage før holdet startede og fik mig overtalt til at prøve. Og så mødte jeg op, og det er jeg sgu glad for i dag. Det er jeg virkelig glad for i dag! For jeg havde egentlig opgivet. (Mand, 74 år) II. FYSISK TRÆNING GIVER TRO PÅ LIVET Hjertekarpatienter oplever større livsglæde, når de deltager i fysisk træning. Med en styrket krop følger fornyet energi, større kropsbevidsthed og bedre fysisk og psykisk balance. Det skaber tryghed og fjerner frygten for at blive fysisk overbelastet og få tilbagefald. Fysisk træning styrker det fysiske og psykiske velvære I takt med at den fysiske træning skrider frem, bliver hjertekarpatienterne både fysisk og psykisk stærkere. Mange oplever at få en højere grad af kropsbevidsthed i forhold til tidligere. Under træningen afprøver de bl.a. deres maksimale fysiske ydeevne og ved derfor, hvad deres krop kan tåle, og hvor hårdt den kan presses. Den voksende kropsbevidsthed øger patienternes forståelse for deres sygdom og er med til at afklare mange af de spørgsmål, som opstår i tiden efter en hjertekarsygdom. Den fysiske træning fjernede min frygt for at blive belastet. Jeg måtte jo godt få hjertebanken uden at gå i panik. Jeg måtte jo godt presse mig selv. Det var jeg meget i tvivl om, inden jeg begyndte på træningen. Lige så snart mit hjerte begyndte at banke, tænkte jeg: Åh nej, hvad nu? Men at få den frygt fjernet gjorde, at jeg bare kunne klø på. Og jeg kan leve et mere normalt liv igen i stedet for at gå og være bange, hver gang jeg får en pulsstigning. Det var specielt rart for min familie. Nu tør de godt tage mig med på skitur. (Mand, 55 år) Jeg har så ustyrlig mange kræfter. Jeg kan ikke altid styre det, og så går jeg over mine grænser. Så spurgte jeg f.eks., om jeg måtte vinterbade. Og det har jeg så fået at vide, at det må jeg godt. Men det er utroligt svært at vide. Det er jo pludselig en helt ny krop, man har. Og al den medicin. Jeg kan slet ikke kende min krop. Så jeg er stadig på vej til at finde ud af, hvad den her krop kan, og hvad jeg må byde den. (Kvinde, 72 år) Modelfoto 11

12 Fysisk træning ændrer indstillingen til livet Flere af patienterne fremhæver, at den fysiske træning har en positiv virkning på deres humør og indstilling til livet. Ved at deltage i fysisk træning gør de noget for at forblive raske. Deltagerne føler derfor, at de med den fysiske træning får grebet om deres liv og krop tilbage. Jeg fortsætter med at dyrke motion efter genoptræningen. For når man først påtager sig ansvaret for sin sygdom, så har man også magten over den. Man føler sig så magtesløs, hvis man bare er lagt i andres hænder. Det tænkte man slet ikke over, før man fik sin blodprop. Men efter en blodprop kommer man til at tænke på en helt anden måde. Det med at tage ansvar for sig selv ved f.eks at træne bliver en meget vigtig del af én selv. (Kvinde, 66 år) III.SAMVÆRET MED ANDRE HJERTEKARPATIENTER ER MEGET VIGTIGT Hjertekarpatienter sætter pris på at være sammen med andre hjertekarpatienter under den fysiske træning. De oplever en stærk samhørighed, og de udveksler erfaringer og får talt om de tanker, der opstår i forbindelse med en hjertekarsygdom. Samhørigheden opstår kun i tilbud oprettet specifikt for hjertekarpatienter og ikke sammen med andre patientgrupper. Lidelsesfæller og fællesskab Patienterne mener samstemmende, at det vigtigste ved den fysiske træning er at være sammen med andre hjertekarsyge. Sammen kan de snakke indforstået om livet med en hjertekarsygdom, og de oplever at blive mødt med accept og forståelse. Derfor foretrækker hjertekarpatienterne at træne sammen frem for at træne på hold med forskellige patientgrupper. Det er væsentligt, at det er lidelsesfæller, man træner sammen med. Der er en fælles forståelse, og vi kan snakke om at være syg. For mig er det fællesskabet, der er vigtigst. Det er fællesskabet, som gør, at man tropper op til træningen. (Mand, 74 år) Mit genoptræningsforløb har været supergodt. En af de ting, der har gjort det godt, er, at det ikke var motionen, der var det vigtigste. Det vigtigste var, at vi først mødtes og fik information om, hvad en hjertesygdom er, og hvad der sker, når man får en. Ved møderne skete det meget hurtigt, at alle folk sad og snakkede sammen. Nogle tudede. Det var superfølsomt. Man fortalte om den oplevelse, man havde haft. Og det var meget mere vigtigt. Motionen kom i anden række. Vi fandt en måde at være sammen på i træningen, som fulgte op Modelfoto på de meget heftige møder, der var i starten. Jeg er ikke sikker på, at jeg var begyndt på et almindeligt motionshold. (Mand, 45 år) 12

13 Socialt samvær er det vigtigste uanset træningstype De hjertekarpatienter, der deltog i undersøgelsen, har deltaget i forskellige træningsforløb. Nogle forløb inkluderede elementer som undervisning i hjertesygdom, kostvejledning og personlige samtaler, mens andre udelukkende bestod af fysisk træning. Uanset forløbenes indhold fremhæver patienterne samtalen og samværet med andre hjertekarpatienter som det vigtigste. Det var rart at komme på rehabilitering på hospitalet. Jeg vil ikke sige, at motionen var noget særligt. Men alligevel var det rigtig positivt, fordi man kunne tale med personalet og de andre patienter. Jeg bryder mig ikke om at belaste min omgangskreds for meget ved at tale om min sygdom. De har jo ikke den samme forståelse for, at livet har fået en helt ny betydning efter min sygdom. Den fatteevne kan man ikke have, hvis ikke man selv har prøvet det. Og derfor er det rart at tale med nogle, som forstår. (Kvinde, 58 år) IV. AT TRÆNE PÅ ET HOLD ØGER MOTIVATIONEN Hjertekarpatienter bliver motiveret til at deltage i den fysiske træning, hvis den foregår på et hold med andre hjertekarpatienter. Her forpligter man sig over for hinanden til at møde op til træningen og yde sit bedste hver gang. Omvendt er det svært for hjertekarpatienter at finde den samme entusiasme, når de træner alene. Holdkammerater giver hinanden et skub Mange hjertekarpatienter fremhæver, at holdtræning øger deres motivation for at gøre noget ud af træningen. På et hold vil man ikke svigte træningskammeraterne ved ikke at møde op eller ved ikke at gøre sit bedste. Samtidig glæder patienterne sig til at mødes med de andre på holdet og deltage i det meget betydningsfulde samvær, som de har sammen. Mange har derfor svært ved at tage afsked, når holdet slutter. Ja, hvis man ikke er nogle stykker, så er det svært at træne. Det er jo kedeligt at træne alene. Derfor er det vigtigt at være sammen i en gruppe. Så kan man ikke bare blive hjemme. Man skal ikke have barnepige, men det hjælper alligevel med det lille puf, man får af at være på et hold. Jeg tror meget på det med hold, og det vil jeg gerne blive ved med. Solopræstationen, den er svær. (Mand, 66 år) Man vil gerne have et spark i røven. Det får man automatisk, når man træner sammen med nogle andre. Så bliver man motiveret af, at de andre træner. (Mand, 45 år) Modelfoto 13

14 V. DET FAGLIGE PERSONALE ER VIGTIGT Hjertekarpatienter får lyst til at møde op til den fysiske træning, hvis instruktørerne fra starten udviser forståelse for den enkelte patients situation og behov. Udstråler instruktørerne samtidig et engagement i forhold til at gøre træningen vedkommende og udfordrende, vokser hjertekarpatienternes lyst til at træne. Opfordringer og let pres udefra Flere af de medvirkende hjertekarpatienter har oplevet at blive kontaktet af personalet, som forestod den fysiske træning. Nogle henvendelser var forsøg på at overtale de patienter, som i første omgang havde afvist at deltage i træningen, til alligevel at møde op. Andre henvendelser var opfølgninger på træningsforløbet, hvor fokus var på, om patienterne fortsat var fysisk aktive. Uanset hvad henvendelserne bestod af, oplevede hjertekarpatienterne dem som en vigtig og omsorgsfuld gestus. Det fik dem, som havde afvist at deltage, til at ombestemme sig. Og det hjalp dem, som manglede motivation til at dyrke motion, efter at forløbet var afsluttet, til at komme i gang på egen hånd. Flere patienter fremhæver, at det netop var de personlige henvendelser, der fik dem til at blive ved med at være fysisk aktive. Kommunen havde også et sundhedscenter med en koordinator, og hun tog fat i mig, for at jeg skulle komme og træne. Jeg forsøgte at undslå mig. Jeg syntes, at jeg bevægede mig så meget. Jeg syntes ikke, jeg behøvede mere, og at det var nok med den der træning. Men hun holdt fast, og så kom jeg på venteliste. Så jeg tænkte, at nu var stormen ovre. Men så ringede hun ikke så lang tid efter og sagde, at nu var der plads. Og nu er jeg enormt glad for det. Engagerede og entusiastiske personer i træningen (Kvinde 70 år) Hjertekarpatienterne beretter, at instruktørerne på træningsholdene generelt er meget engagerede. Under træningsforløbet skaber instruktørernes engagement og faglige kompetence tryghed, da patienterne føler sig i gode hænder, hvis der skulle ske noget. Patienter oplever desuden, at instruktørerne har stor viden om fysisk træning for hjertekarpatienter, og at træningen er effektiv, men alligevel tilrettelagt, så den tager hensyn til patienternes fysiske formåen. Jeg havde den indstilling, at instruktørerne havde styr på, hvor langt jeg kan gå. Det var betryggende. For hvor meget kan hjertet holde til? Og de på holdet, der ikke var så mobile, de var også med i træningen, men på et andet plan. Instruktørerne havde et øje på hver af os i træningen. Så holdet virkede, og det var helt fantastisk. Det er utroligt, at de har sådan en omsorg for en. Det er man jo ikke vant til i dagens Danmark. Der er man kun et nummer i systemet. (Mand, 65 år) Modelfoto Det, at fysioterapeuterne turde presse os så fysisk langt ud, som de gjorde, det var altså fantastisk. Når nogle syntes, de blev lidt dårlige, fik de at vide, at de kunne lægge sig lidt ned på madrassen. At finde ud af, at hjertet kunne tåle at pumpe så meget, det var virkelig fantastisk. Fysioterapeuterne var så entusiastiske, og det betød rigtig meget. De var selv meget med. Deres glæde og gejst smittede virkelig. (Kvinde, 72 år) 14

15 VI. HJERTEKARPATIENTERNE EFTERLYSER OPFØLGNING Hjertekarpatienter oplever, at det kan være svært at vedblive med at dyrke motion, når træningsforløbet er afsluttet. Patienterne efterspørger derfor udslusning til andre motionstilbud eller opfølgning i form af for eksempel hjælp til selv at arrangere motion. Træningsforløbet er slut og hvad så? Når træningsforløbet er afsluttet, og hverdagen som hjertekarpatient begynder, oplever nogle patienter, at den euforiske følelse, træningsforløbet har givet, forsvinder. Derfor ville de gerne have haft mulighed for at deltage i fysisk træning, i længere tid, end deres forløb tillader. Flere oplever, at det er vanskeligt at fortsætte træningen på egen hånd. Der skulle have været noget, der varede længere end det forløb, jeg var igennem. 12 gange er for lidt. Men havde det været på 28 gange, havde jeg også sagt, at det var for lidt. På en måde måtte forløbet godt være uendeligt. (Kvinde, 58 år) Nogle patienter vil gerne mødes med deres holdkammerater og instruktører, efter at forløbet er afsluttet, for at tale om deres oplevelser og erfaringer med livet efter en hjertekarsygdom. Samtidig kan sådanne møder hjælpe patienterne til at vedblive med at være fysisk aktive. Jeg er faldet af på den. Nyhedens interesse er overstået. Meget længe red jeg på en bølge af eufori, men det sidste halve år er det taget af. Nu er det ved at blive dagligdag igen og jeg skal tage mig sammen for at motionere. Opfølgning på genoptræningen en gang hvert halve år ville være godt. Bare lige: Holder du dig i gang?. Mange gange skal der ikke så meget til. (Mand, 55 år) Hjertekarpatienterne efterspørger hjælp til at komme i gang med at træne på egen hånd, når træningsforløbet er afsluttet. Nogle patienter har lyst og overskud til at begynde at træne i fx et motionscenter, mens andre har svært ved at komme i gang uden kammeraterne fra træningsholdet. Derfor ønsker mange, at de træningshold, som tilbydes i forbindelse med hjertekarrehabiliteringen, udsluses eller videreføres i et andet regi, således at patienterne fortsat kan at træne sammen på f.eks. en aftenskole. Flere af dem fra genoptræningsholdet begyndte i et motionscenter. Men det var ikke mig. Jeg følte, at når vi på holdet var sammen, så var vi i samme båd. For vi havde været udsat for det samme. Jeg følte mig godt tilpas, for vi var ens. I fitnesscenteret føler jeg mig handikappet. Der er det jo unge mennesker, som kommer. De ER jo i god form. Vi andre har et andet mål om at holde os i gang, fri for sygdom. For mig kniber det med at træne i sådant et center. Også fordi jeg føler mig tryg i genoptræningen. Instruktørerne har jo viden, hvis der skulle ske noget. (Mand, 65 år) Modelfoto 15

16 Litteraturhenvisning 1 Nissen, NK, Rasmussen, S Hjertestatistik Fokus på køn og sociale forskelle. København: Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2 Hjertekarrehabilitering er ideelt set en del af et sammenhængende patientforløb og følger efter den akutte indlæggelse og behandling for hjertekarsygdom. I udgangspunktet omfatter hjertekarrehabilitering en tværfaglig indsats, som indeholder patientinformation og undervisning, fysisk træning, støtte til omlægning af livsstil, psykosocial støtte til patienten og dennes pårørende, optimeret medicinsk behandling samt risikofaktorkontrol, klinisk opfølgning og vedligeholdelse af de livsstilsomlægninger, som patienten tilegner sig i løbet af rehabiliteringsforløbet. 3 Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen København. Sekretariat for netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Hjerteforeningen. 4 Jolliffe JA, Rees K, Taylor RS, Thompson D, Oldridge N, Ebrahim S Exercise based rehabilitation for coronary heart disease. Cochrane Database Syst Rev 2000;4. 5 Dansk Cardiologisk Selskab 2008: Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab.

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Livet med en ICD - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen. Kardiologisk afdeling 2010 Det tages udgangspunkt i klinisk praksis. et stigende antal danskere får en ICD en hverdag præget

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Hjerteforeningens rådgivning

Hjerteforeningens rådgivning Hjerteforeningens rådgivning Hvem er i vi. Hjertesygeplejersker, kliniske diætister, fysioterapeuter Og nu også psykologer Anne Mose og Trine Veile Lund som dækker alle Rådgivningerne og socialrådgivere

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Instruktør. Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Instruktør Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecafeer og

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Skive Kommune Viborg Kommune

Skive Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske

Læs mere

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

Velkommen til Hjertemotion:

Velkommen til Hjertemotion: Indholdsfortegnelse Velkommen til Hjertemotion:... 2 Kort om Hjertemotion... 3 Kontakten med lokalforeningen:... 4 Aftaleskema Hjertemotion Hvem gør hvad?... 5 Fagligt stof:... 6 Afgang til info til instruktør

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r E s bj e rg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag 6 Kurser 7 Inspiration 9 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs.

ning Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs. Genoptræning ning Udført af: Forebyggelse og Sundhed (Forebyggelse og Sundhed) Antal besvarelser: 29 Udførelsestidspunkt: 7-6-2 8:2:28 Info: Dataindsamlingen afsluttet. Genoptræning ning Hvor foregik din

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere