Fra pleje og omsorg til rehabilitering
|
|
|
- Simon Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
2 Fredericia Kommune 2007 Antal borgere: Antal ældre : : : : : Forventede akkumulerede merudgifter til ældrepleje i år 2020: 40 mio. kr. Kilde: Befolkningsstatistik 2008
3 Ideen om et paradigmeskifte Fra Længst Muligt i Eget Hjem (1980 erne) Til Til Længst Muligt i Eget Liv (2007) Kilde: FOA ældretopmøde 2007
4 Målsætninger Overordnet mål: Borgeren skal bevare indflydelse på sit eget liv så lang tid som muligt Mål for: Ansatte: øget fokus på forebyggelse gennem flerfaglighed Borgere: styrket evnen til at tage vare på sig selv Mødet: samarbejde om at realisere målet Kilde: FOA Ældretopmøde 2007
5 Forventninger til Længst Muligt i eget Liv: Udskyde og forkorte behovet for hjælp - uden at nogen lades i stikken Kilde: FOA Ældretopmøde 2007
6 Udvikling af ældreplejen i Fredericia Kommune Længst Muligt i Eget Liv Hverdagsrehabilitering Trænende Hjemmehjælp
7 DSI s evaluering i Fredericia Længst Muligt i Eget Liv Hverdagsrehabilitering Trænende Hjemmehjælp Den almindelige hjemmepleje
8 Forskningsspørgsmål Hvordan adskiller arbejdet med hverdagsrehabilitering/trænende hjemmehjælp sig fra almindelig hjemmepleje? Hvilke fordele har det for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi? Hvad har omstillingen krævet økonomisk, organisatorisk, ledelsesmæssigt og kompetenceudviklingsmæssigt?
9 Hverdagsrehabilitering jf. Östersund En indsats der bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø for at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner Er organiseret med Hjemmelejepersonalet som basis Terapeuter som motor Sygeplejersker og ledere som samarbejdspartnere
10 Hverdagsrehabilitering jf. Fredericia Nye borgere med rehabiliteringspotentiale (1/3) En ny plejeenhed bestående af En leder En planlægger En sygeplejerske 12 hjemmetrænere (6 SSH, 6 SSA) 3 terapeuter (2 ergo, 1 fys) Intensivt tilbud om rehabilitering Med afsæt i COPM Flotte faglige resultater (N=778) 46% helt afsluttet 39% delvist afsluttet Velafprøvet, del af drift pr
11 Trænende Hjemmehjælp (2010) Eksisterende borgere (1/3) Eksisterende hjemmepleje (2 dages kursus) Borgerens Plan med Mål v. visitator Handlinger v. SSH Evalueringer v. SSH 32 terapeuttimer/uge 1 ergoterapeut, 1 fysioterapeut Flotte foreløbige resultater 11% helt afsluttet 19% delvist afsluttet Masser af udviklingspotentiale!
12 Hvad er forskellen mellem hverdagsrehabilitering og almindelig hjemmehjælp? Forskellen er mål Fra fællessprog II og personlig pleje Til COPM og gåture Forskellen er tid Fra fem minutter i toiletstolen Til 45 minutter i køkkenet Forskellen er fokus Fra mad der serveres Til borgere der aktiveres
13 Hvad er fordelen for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi? Gevinster for borgerne Farvel til de 300 fra hjemmeplejen Gevinster for medarbejderne Hjemmetrænerne der bare ikke vil tilbage til deres gamle arbejde Terapeuterne i rivende udvikling Gevinster for kommunen For 13 mio. kr. sparede hjemmeplejeydelser/år
14 Hvad har omstillingen krævet økonomisk? Længst Muligt i Eget Liv 1.5 mio. kr. til udvikling Lån med aftale om afbetaling Hverdagsrehabilitering 6.6 mio. kr./år til drift Fundet ved nedlægning af et hjemmeplejedistrikt Trænende Hjemmehjælp 4 mio. kr. til drift kr. til udvikling Lån + puljemidler til ansættelse af en projektleder
15 Hvad har omstillingen krævet organisatorisk? 1 Kommunen Længst Muligt i Eget Liv Styregruppe, borgergruppe, følgegruppe Ny rehabiliteringschef (ny stilling) Ledergruppens arbejde Eksterne konsulenter til rådgivning og evaluering Hverdagsrehabilitering/Trænende Hjemmehjælp Arbejdsgrupper Pilotafprøvning Evaluering Justering
16 Hvad krævet omstillingen organisatorisk? 2 Det udførende niveau Basis i hjemmeplejen med terapeuter som motor Veldefinerede borgerteams med En ansvarlig visitator En ansvarlig terapeut (evt. sygeplejerske ell. assistent) 1-2 ansvarlige hjemmetrænere (SSH/SSA) Entydig ledelse via distriktslederen af Det tværfaglige team Hjemmetrænergruppen
17 Det projektet er oppe imod 1 Krydspresset Projektleder SPL Leder Planlægger Terapeuter Leder Planlægger Tværfagligt Team Projektleder SSH/SSA SSH/SSA
18 Det projektet er oppe imod 2 Kulturen Bliver vi så fyret, eller hvad? Hold da fest hvor de snakker, de sosuer! Der er så dejligt ovre på Genoptræningscenteret Hvad skal jeg egentlig? Jeg vil træne mine borgere selv! Det er jo det Vi altid har gjort Omsorg, det er det virkelige arbejde Jeg synes det er synd! Nu slutter projektet heldigvis snart
19 Hvad kræver det ledelsesmæssigt? Vilje og tålmodighed Det er en supertanker, der skal vendes Samarbejde på tværs af søjler Fra dit og mit fagområde til vores indsats Fokus på incitament strukturerne NB: De skal understøtte afslutning! Fokus på de lokale ledere De skal kunne lede omstilling De skal kunne lede tværfagligt
20 Hvad kræver det kompetenceudviklingsmæssigt? Ny organisering bestående af En ny enhed (hverdagsrehabilitering) Få borgere Tæt supervision 2 på hver borger Nye borgerteams (trænende hjemmehjælp) En fast visitator (myndigheden) En ledende terapeut/sygeplejerske/assistent (fagligheden) 1-2 udførende hjælpere (dagligdagen) Kurser motiverer, men ændrer ikke organisatorisk adfærd!
21 Anbefalinger til andre kommuner (1) Afsæt de nødvendige midler up front Økonomisk Ledelsesmæssigt Tidsmæssigt Fasthold at det er et kvalitetsprojekt for Borgere Medarbejdere Kommuneøkonomi Tilrettelæg projektet som et udviklingsprojekt Trinvis udvikling Mulighed for læring Ekstern evaluering (kvalitativ, kvantitativ)
22 Anbefalinger til andre kommuner (2) Forankr det rehabiliterende arbejde i veldefinerede borgerteams med En ansvarlig visitator En ansvarlig terapeut (evt. sygeplejerske ell. assistent) 1-2 ansvarlige hjemmetrænere Understøt teamene med Gode fysiske rammer God og tydelig ledelse fra bund til top
23 Hverdagsrehabilitering jf. Fredericia Det er ikke bare billigere, det er også bedre
Fra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 9. juni 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Længst Muligt i Eget Liv
Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Fra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse
Fra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1 Fire DSI publikationer Hverdagsrehabilitering.
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering
NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut
Fra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen
Fra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks
Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune
Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut September 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut
Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker
Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt
Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...
Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:
Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune
Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem
Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde
Hverdagsrehabilitering
Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere
Workshop 3 Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere Velkomst og præsentation Teamet består af: 14 hjemmetrænere 1 sygeplejerske 3 terapeuter 3 visitatorer 1 planlægger 1 leder
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune
Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har
- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Måling af relationel koordinering
Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann [email protected]; [email protected]
NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune
Pia Kürstein Kjellberg, Jakob Kjellberg, Laura Emdal Navne og Rikke Ibsen Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune Organisations- og økonomievaluering Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune kan hentes
Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør
Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst
Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+
Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014
Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,
Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: [email protected]
Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde
Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice
Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed
Projekt. Træning som Hjælp
Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...
HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE
HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:
Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet ansøgning 2015
Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet ansøgning 2015 august 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1 God dag ved egen kraft på plejecentrene.
Horsens Kommune - 83a rehabilitering
Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut
Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune
Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune 1. Indledning Med baggrund i kerneopgaven og Vision 2020 for Ældre- og Handicapafdelingen ønsker Ældre- og Sundhedsafdelingen at systematisere og kvalitetssikre
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune
Delprojektbeskrivelse Styrk din Hverdag - en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Baggrund Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og
Søjleopdelt dokumentation
Søjleopdelt dokumentation Søjleopdelt dokumentation Klient Sygepleje Hjemmehjælp Plejecenter Hjælpemidler Træning Funktionsvurdering Plejeplan Handleplan/døgnrytme Handleplan/døgnrytme Funktionsvurdering
Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces
Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt
1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af
Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen Arne Nikolajsen Udfordringer Vision og strategi Kultur, holdning og kompetenceudvikling Udfordring Sygehus Almen praksis Kommune Sund livsstil - egenomsorg Sygdoms- og Sundhedsprofil
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Tværgående visitationsgruppe Sygehuse Praktiserende læger Hjemmesygepleje Jobcenter Børn & Skole forv. Henvisning/henvendelse fra
Casefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
- Hvad, hvorfor og hvordan?
Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard
Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv
UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Rehabiliteringsstrategier
Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner
Styrk Hverdagen. Implementering af 83a
Styrk Hverdagen Implementering af 83a 2015 Kort om Gribskov Kommunes udbud og nuværende setup Fakta om Gribskov Gribskov Kommune har en IKU på 41 % - (indikator for konkurrenceudsættelse) det er landets
ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE
ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers
