Projekt. Træning som Hjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt. Træning som Hjælp"

Transkript

1 Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion... 5 Metode... 5 Samarbejdsmodel i projektet... 6 Leverancer... 6 Resultater... 7 Evaluering af de økonomiske mål:... 7 Registrering af visitation / timeforbrug til praktisk hjælp Registrering af visitation / timeforbrug til personlig pleje... 8 Sammenfatning... 8 Økonomisk beregning... 9 Evaluering af samarbejdsmodellen i projektet Erfaringer med anvendelse af forretningsgangsbeskrivelserne Erfaringer med kompetenceudviklingen Borger rettet evaluering Konklusion og Perspektivering

3 Resume Center for Ældre og handicap i Fredensborg kommune har i 2011 gennemført projektet Træning som Hjælp Projektet har været økonomisk støttet af Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Formålet med projektet har været at udvikle, afprøve og evaluere en model for samspil mellem den ældre borger og kommunen om en rehabilitering, der indeholder fastholdelse og styrkelse af de fysiske, sociale og kognitive evner, så den aldersbetingende svækkelse udskydes. Udover borgerne har kompetenceudvikling af SSH og SSA medarbejderne også været en del af målsætningen i projektet. Målgruppen har været alle nye borgere, der søger om praktisk hjælp eller personlig pleje. Derudover er der i projektperioden tilføjet en ny målgruppe af re visiterede borgere. I alt 82 borgere er tilbudt træningsforløb og er afsluttet i projektet. Projektets resultater på borgerniveau Der har været særdeles gode resultater i projektet. Der har igennem træning af borgere og undervisning af SSH og SSA personale været muligt at reducere borgerens visitation til praktisk hjælp og personlig pleje. Hos de helt nye borgere ses de bedste resultater: 61 % i gruppen der har søgt praktisk hjælp er afsluttet helt uden hjælp og 33 % i gruppen der har søgt om personlig pleje er afsluttet helt uden hjælp og derudover er 23 % afsluttet med mindre hjælp, typisk 1 visitationspakke. Hos borgerne i re visitationsgruppen er resultaterne: 32 % i gruppen for re visitation af praktisk hjælp er afsluttet uden hjælp og 20 % i gruppen for re visitation af personlig pleje er afsluttet uden hjælp. De første økonomiske beregninger over udgifter og besparelser viser samlet set, at projektet i perioden marts 2011 februar 2012 har reduceret kommunens udgifter til praktisk hjælp og personlig pleje med kr Borgerne giver udtryk for at være meget tilfredse med selv at kunne varetage den personlige pleje så som at kunne bade alene og tage strømper på, hvorimod det opleves mindre positivt selv at skulle klare de praktiske rengørings opgaver. Projektets resultater på organisationsniveau Projektet har sat gang i en god proces hos personalet i plejen, hvor det handler om at udvikle nye arbejdsmetoder. Det har også vist sig, at det er det personlige møde imellem medarbejderne, der har altafgørende betydning for formidling af viden og udvikling af kompetencer. Derudover har projektet sat gang i interessen for begrebet Hjemmerehabilitering. Det har vist sig, at det virker at have fokus på aktiv hjælp i forhold til SSH og SSA medarbejderens tilgang til borgere med en øget opmærksomhed på inddragelse af borgerens egne ressourcer. Pr. d. 1.februar 2012 er der ansat en ny ergoterapeut, der sammen med SSH og SSA medarbejderne fremover skal varetage og udvikle hjemmerehabilitering i Fredensborg kommune. 3

4 Baggrund I de kommende år står kommunen overfor en stor stigning af ældre borgere over 80 år. Fortsætter vores nuværende service uændret, vil udgifterne stige voldsomt. Andelen af de erhvervsaktive falder, alene på grund af alder og det vil være en udfordring, at skaffe hænder nok. For at imødekomme denne udfordring, har Center for Ældre og Handicap i Fredensborg Kommune i 2011 valgt at iværksætte projektet Træning som hjælp Hensigten er at se på den måde, hvorpå opgaverne løses i dag og tænke i nye baner. Projektet er økonomisk støttet af Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Målet er øget samarbejde med den ældre og integration af deres ressourcer og ønsker i forbindelse med anmodning om hjælp. Ældre borgere er fysisk friske længere, mange har dyrket motion og været aktive hele deres liv og med det fokus forventer vi, at borgerne fortsat ønsker at tager ansvar for eget liv og klare sig selv bedst muligt, så længe som muligt. I projektet tilbydes borgerne et træningsforløb før hjælpen eventuelt iværksættes, for derigennem at styrke evnen til at kunne klare sig selv på en værdig måde. Derudover vil medarbejdernes kompetence udvikles. I grunduddannelsen som Social- og sundhedshjælpere (SSH) og Social- og sundhedsassistenter (SSA) indgår begreberne omsorg/egenomsorg og fokus på borgernes ressourcer som en del af den faglige tænkning. I hverdagen kan travlhed og krav om effektivitet opleves som en hindring for at anvende den viden, som SSH og SSA har med sig. Det kan være lettere at gøre tingene for borgeren frem for at vente på, at borgeren evt. ved hjælp af guidning klarer opgaverne selv, og hermed træner samtidig med, at hverdagens gøremål bliver løst. I projektet vil der være fokus på kompetenceudvikling af SSH og SSA, hvor de overordnede mål vil være at inddrage borgeren mest muligt i forbindelse med den hjælp, der ydes. Formål Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere en model for samspil i mellem borgere og medarbejdere om en rehabilitering, der indeholder fastholdelse og styrkelse af de fysiske, sociale og kognitive evner, så den aldersbetingende og sygdomsrelaterede svækkelse udskydes. Borgeren kan derigennem opnå højere selvstændighed og tidspunktet for, hvornår behovet for kompenserende hjælp og personlig pleje forsinkes. Projektet har et økonomisk, et borger rettet og et medarbejder rettet sigte. Økonomiske mål At nedsætte timeforbruget til pleje og praktisk hjælp. Borger rettede mål At fastholde og styrke borgers fysiske, sociale og kognitive evner til at klare hverdagen. Medarbejder rettede mål At SSH og SSA opnår nye metoder, redskaber og holdninger til at arbejde sammen med borgeren om at fastholde borgerens fysiske, sociale og kognitive niveau. 4

5 Succeskriterier 40 % af de borgere, der afsluttes efter træningsforløbet er blevet selvhjulpne og har ikke behov for hjælp. 40 % af de borgere, der afsluttes efter træningsforløbet, men som stadig har behov for hjælp, har behov for mindre hjælp end først efterspurgt. Borgere der deltager i projektet oplever et øget funktionsniveau De SSH og SSA der deltager i projektet, opnår en øget viden om hvordan borgerens fysiske, sociale og kognitive evner fastholdes og eller øges. Målgruppe Alle nye hjemmeboende borgere, der hører til Benediktehjemmet, Øresundshjemmet, Lystholm og Mergeltoften som søger om og vurderes at være berettiget til varig og midlertidig praktisk hjælp. Alle nye hjemmeboende borgere, der hører til Benediktehjemmet, Øresundshjemmet, Lystholm, og Mergeltoften som søger om og vurderes at være berettiget til varig og midlertidig hjælp til personlig pleje. I denne gruppe kan der både være borgere der modtager praktisk hjælp og der kan være borgere der ikke modtager praktisk hjælp. Uddannede SSH og SSA i pleje- og aktivitetscentrene i Fredensborg Kommune. Af de 5 plejecentre, der er i Fredensborg Kommune er Benediktehjemmet, Øresundshjemmet, Lystholm og Mergeltoften udvalgt til at deltage i projektet. På de nævnte centre udpeges ressourcepersoner. Eksklusion Alle borgere, der bevilliges midlertidig hjælp indenfor diagnosegrupperne: Hoftealloplastik, rygoperation, håndleds frakturer og øvrige diagnoser, hvor der er tidsbegrænset restriktioner ordineret af lægen. Borgere, der på grund af misbrug, demens eller psykisk sygdom ikke kan samarbejde. Borgere, der modtager praktisk hjælp som aflastning for eksempel på grund af syg ægtefælle. Terminale borgere. Metode Når borgeren ansøger kommunen om hjælp, vil visitator tilbyde en af følgende træningspakker, før der tages stilling til en endelig visitation til praktisk eller personlig hjælp. Træningspakke 1 tilbydes til nye borgere, der søger om praktisk hjælp. En ergoterapeut foretager et hjemmebesøg hvor borgerens funktioner og behov afdækkes. Sammen med borgeren laves der mål og en handleplan. Træningen foregår i hjemmet og i nærmiljøet. Træningen kan tilbydes op til 2 gange om ugen i op til 3 måneder. 5

6 Træningspakke 2 tilbydes til nye borgere, der søger om personlig pleje. En ergoterapeut foretager et hjemmebesøg hvor borgerens funktioner og behov afdækkes. Sammen med borgeren laves der mål og en handleplan. Træningen foregår i hjemmet sammen med SSH eller SSA medarbejderen. Træningen aftales individuelt og kan tilbydes i op til 3 måneder. Under træningsforløbet tilrettelægges det således, at ansvaret for træningen undervejs overgår til SSH eller SSA medarbejderen og terapeuten fungerer som konsulent. Efter afsluttet træningsforløb revurderes borgerens behov for hjælp. Borgeren vil få visiteret den nødvendige hjælp, hvis målet med træningen ikke er opnået, herunder et tilstrækkeligt funktionsniveau. Samarbejdsmodel i projektet Visitator Projektlederen Ergoterapeut Borgere i Træningspakke 1+ 2 Øresundshjemmet, Mergeltoften, Gruppelederen Benediktehjemmet, Lystholm Gruppelederen Ergoterapeut SSH + SSA Borgere i Træningspakke 2 Ergoterapeut SSH + SSA Borgere i Træningspakke 2 Leverancer Mere detaljerede forretningsgangsbeskrivelser ses i den oprindelige projektbeskrivelse og er ikke taget med i denne rapport. 6

7 Resultater Evaluering af de økonomiske mål: I alt 93 borgere har været henvist til projektet. 11 borgere er endnu ikke afsluttet ved projektperiodens udløb og er overført til fortsat træning i Resultatet af træningsforløbet hos de resterende afsluttede 82 borgere ses i det følgende. Borgerens visiterede tid til praktisk hjælp eller personlig pleje er registreret ved træningens begyndelse og ved træningens afslutning. Resultatet eller den visiterede tid ved træningsforløbets afslutning ses i nedenstående diagram. Det skal bemærkes at visitationen undervejs i projektperioden begynder at re visitere en udvalgt borgergruppe. Denne procedure af re visitation er ikke med i projektbeskrivelse. Visitationen henviser også disse borgere til træning i projektet og resultaterne er opgjort særskilt. Registrering af visitation / timeforbrug til praktisk hjælp. 28 afsluttede borgere i gruppen: praktisk hjælp Afsluttet uden hjælp meldte sig ud Afsluttet med hjælp udgået Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af de 28 afsluttede borgere er: 17 borgere eller 61 % afsluttet uden hjælp, heraf har 3 borgere meldt sig ud af projektet, da de selv ønsker at betale den praktiske hjælp. 10 borgere eller 36 % er efter træning afsluttet med en visitation til praktisk hjælp. 1 borger er udgået pga. sygdom. 19 afsluttede borgere i gruppen: re visitation af praktisk hjælp Afsluttet uden hjælp Uændret hjælp Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af de 19 afsluttede borgere er 6 borgere eller 32 % er afsluttet uden hjælp. 13 borgere eller 68 % er efter træning fortsat med den visiterede hjælp. 7

8 Registrering af visitation / timeforbrug til personlig pleje. 30 afsluttede borgere i gruppen: personlig pleje Afsluttet uden hjælp Afsluttet med mindre hjælp Uændret hjælp Udgået Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af 30 afsluttede borgere er 10 borgere eller 33 % afsluttet uden hjælp og 7 borgere eller 23 % er afsluttet med mindre hjælp fortrinsvis 1 visitations pakke. 7 borgere er efter træning afsluttet med en visitation til personlig pleje 6 borgere er udgået pga. sygdom og indlæggelse 5 borgere i gruppen: re visitation af personlig pleje Uændret hjælp uden hjælp Tallene angiver antal borgere fortløbende. Ud af 5 afsluttede borgere er 4 borgere afsluttet med den samme hjælp og 1 borger er afsluttet uden hjælp. Sammenfatning Der er opnået særdeles gode resultater hos de borgere, der har været med i projektet. Især hos de helt nye borgere ses de bedste resultater. 61 % i gruppen der har søgt praktisk hjælp er afsluttet helt uden hjælp og 33 % i gruppen der har søgt om personlig pleje er afsluttet helt uden hjælp og derudover Er 23 % afsluttet med mindre hjælp, typisk 1 visitationspakke. Hos borgerne i re visitationsgruppen er resultaterne noget mindre idet 32 % i gruppen for re visitation af praktisk hjælp er afsluttet uden hjælp og 20 % i gruppen for re visitation af personlig pleje er afsluttet uden hjælp. 8

9 Disse resultater er helt sammenlignelige med resultater fra andre kommuner og beskrives blandt andet også i notat fra Dansk Sundhedsinstitut vedrørende Hverdagsrehabilitering i Fredericia. 1 Økonomisk beregning De involverede borgere, der er afsluttet uden eller med mindre visiteret hjælp efter træning i projektet, er gennemgået igen d. 1. marts 2012 med henblik på at undersøge, hvorvidt de forsat klarer sig på samme niveau som efter den afsluttede træningsperiode. Resultatet er, at alle disse borgerne i projektet forsat klarer sig uden hjælp. De første økonomiske beregninger med baggrund i visitationspakkernes pris viser, at der er sparet udgifter til praktisk hjælp og personlig pleje på kr. Beregningerne er opgjort i perioden marts 2011 februar 2012 og ses i nedenstående tabel: Antal borgere Besparelse i t.kr. Udgift Praktisk hjælp Personlig pleje Samlet -359 bruttobesparelse Personaleudgift 84* 2012 Nettobesparelse -275 (besparelse personaleudgift) * Udgiften til projektterapeut og overhead var i 2011 økonomisk støttet af puljemidler fra Socialministeriet og derfor ikke medtaget. Udgiften i de 2 første måneder i 2012 er beregnet til kr. 1 Rapport fra Dansk Sundhedsinstitut Fra pleje og omsorg til rehabilitering af Pia Kjellberg, Rikke Ibsen og Jacob Kjellberg. september

10 Evaluering af samarbejdsmodellen i projektet Erfaringer med anvendelse af forretningsgangsbeskrivelserne. Beskrivelsen af erfaringerne er et resumé af projektgruppens mødereferater og logbog. Der bliver i begyndelsen af år 2011 nedsat en projektgruppe, der består af projektleder, visitator, 2 ergoterapeuter og 2 SSH eller SSA medarbejdere fra hvert Plejecenter. Pga. kommunens struktur med 5 plejecentre og de dertil transportmæssige udfordringer især for ergoterapeuterne, bliver det derudover besluttet, at begrænse projektet til distrikterne, der hører under Benediktehjemmet og Øresundshjemmet Projektbeskrivelsen inklusive forretningsgangbeskrivelser bliver udarbejdet af projektleder i samarbejde med de involverede parter. Overordnet har udfordringerne med at arbejde projektorienteret og efter forretningsgangsbeskrivelser været domineret af at arbejde i en organisation med mange driftsopgaver, hvor daglige, planlagte og akutte opgaver altid vil fylde meget. Derudover bliver der implementeret en nyt EDB system i projektperioden og denne opgave indtager meget hurtigt førstepladsen. Det tager tid for alle at lære systemet at kende og denne implementeringsperiode påvirker alle arbejdsgange i projektet. På baggrund af dette får projektet en lang opstartsfase, og det går langsomt med at rekruttere borgere til projektet. Vi udvider derfor optageområdet i april 2011 til også at omfatte Lystholm og i september til også at omfatte Mergeltoften. I denne forbindelse bliver projektgruppen udvidet til også at omfatte SSH og SSA medarbejdere fra Lystholm og Mergeltoften. Projektgruppen mødes 8 gange i løbet af året og udvikler sig undervejs til at være en erfar gruppe, hvor der udveksles erfaringer og justeres på samarbejdsprocedurerne. Der er undervejs skrevet referat af møderne og ført log bog over de løbende udfordringer. Vi oplever, at det er en stor organisation, hvor vi sidder langt fra hinanden og hvor vi er afhængige af hinanden. Det får derfor stor betydning for borgerens projekt forløb, hvis en medarbejder i processen for eksempel overser et journalnotat eller en henvisnings procedure. Vi oplever også, at det personlige møde er altafgørende for udvikling og implementering af nye arbejdsgange. Der etableres derfor faste møder dels imellem ergoterapeuterne og visitationen og dels imellem ergoterapeuterne og medarbejderne i plejegrupperne. I løbet af året justeres og indlæres alle procedurerne i projektet og især i de sidste måneder har samarbejdet fungeret helt optimalt efter forretningsgangbeskrivelsen. Denne erfaring er også beskrevet i rapport fra pleje og omsorg til rehabilitering hvor det fremhæves der hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering for alvor lykkes, er i de tilfælde hvor der etableres et tæt tværfagligt samarbejde i veldefinerede teams 2 2 Rapport fra Dansk Sundhedsinstitut Fra pleje og omsorg til rehabilitering af Pia Kjellberg, Rikke Ibsen og Jacob Kjellberg. september

11 Erfaringer med kompetenceudviklingen Beskrivelsen af erfaringerne med kompetenceudviklingen er et resumé af projektgruppens mødereferater og logbog. Det har vist sig at være en lang proces at implementere nye redskaber og arbejdsmetoder hos SSH og SSA medarbejderen. En varierende tilstrømning af borgere har været medvirkende årsag til, at den enkelte SSH og SSA medarbejder har haft kontakt med et begrænset antal borgere og derfor ikke har haft mange chancer til at indarbejde nye tankegange og rutiner. Også her har det vist sig, at det er det personlige møde imellem ergoterapeut, SSH og SSA medarbejderen, der har altafgørende betydning Der har været afholdt 8 planlagte møder i projektgruppen i løbet af året. Indholdet i møderne har været erfaringsudveksling og undervisning med dialog om, hvordan vi udfører aktiv hjælp. Der har været undervisning afholdt af forskellige ergoterapeuter. I forbindelse med møder i projektgruppen kan der i referaterne ses, at der har været god dialog og viden deling omkring emnet aktiv hjælp. Alle har bidraget med eksempler fra træningsforløb med projekt borgere og der har været en stor overførselsværdi til borger uden for projektet, idet det ofte er blevet nævnt, at sådan kan vi også gøre hos andre borgere. I forbindelse med træningsforløb af borgere i gruppen med personlig pleje har der været udført sidemandsoplæring af SSH og SSA medarbejderen sammen med ergoterapeuten i borgerens eget hjem. Her har ergoterapeuten, SSH og SSA medarbejderen oplevet, at have stor gavn af at mødes omkring den aktuelle opgave i borgerens hjem. Dog har det indimellem været vanskeligt at etablere kontakten til hinanden. Samarbejdet omkring borgeren er blevet påvirket af, at SSH og SSA medarbejderens faste køreliste og dermed tilknytning til projektborgeren er blevet ændret af organisatoriske grunde som for eksempel sygdom hos kollegaer. Da det også her er en oplevelse af, at det er det personlige møde i mellem medarbejderne der fremmer samarbejdet og indlæring af nye vaner, er der i projektperiodens slutfase etableret faste mødedage en eller to gange om måneden i hver enkelt ude gruppe sammen med ergoterapeuterne. På disse møder gennemgås de aktuelle projektborgere, der opstår generel dialog om aktiv hjælp og der skabes overførsel til ikke relaterede projektborgere. Borger rettet evaluering Den borger rettede evaluering er udarbejdet for at få en viden om, hvorledes borgeren oplever og vurderer indsatsen i Træning som Hjælp Der er foretaget telefon opkald til 12 tilfældigt udvalgte borgere i gruppen, der indenfor de sidste 6 måneder er afsluttet uden hjælp. Ud af de 12 borgere, har det været mulig at foretage interview med 8 borgere, der alle har været positive overfor at tale om deres oplevelser. De resterende 4 borgere har ikke været hjemme. Der er udarbejdet vejledende spørgsmål indenfor følgende temaer: 1. Information om indhold i projekt Træning som hjælp 2. Indhold i selve træningsforløbet. 3. Efter afslutning af træningsforløbet. 11

12 I forhold til spørgsmål under tema 1: Fik du tilstrækkelig information om indholdet i Træning som Hjælp? Giver alle borgere udtryk for at de modtog tilstrækkelig information om ergoterapeutens og plejens besøg og formål. Overordnet har de ikke helt forstået, at de var en del af et projekt. I forhold til spørgsmål under tema 2 og 3 blev følgende stillet: Hvordan oplevede du den vejledning og træning, som du fik? Oplever du, at du kan klare flere ting i hverdagen? Er du blevet mere fysisk aktiv Følgende citater indenfor gruppen Praktisk Hjælp giver udtryk for borgernes oplevelser: Herre 66 år: Det er svært at blive gammel. Jeg vil helst være fri for at støvsuge, men det går, jeg klarer det Herre 82 år: Nu har jeg gjort rent i mange år og oplevede ikke at en ergoterapeut kunne lære mig så meget nyt Jeg ønskede hjælp, da jeg er blevet gammel og har ondt i ryggen Jeg kan godt, men det går på bedste beskub Kvinde 88 år: Lige et øjeblik støvsugeren larmer i baggrunden og slukkes, for at samtale kan fortsætte. Jeg fik ikke så meget ud af det, andet end at jeg godt kunne se, at jeg ikke kunne få gjort rent Det går jo også indtil videre, men det er jo også det, at man jo godt vil holde en vis standard Herre 75 år: Jeg klarer det, selvom det gør ondt Jeg tager lidt af gangen, det nytter jo ikke at sidde i sofaen jeg er også begyndt at gå til træning i et Fitness center Følgende citater indenfor gruppen Personlig Pleje Kvinde 76 år: Jeg vil gerne gøre så meget som muligt, det er fint at kunne selv Kvinde 84 år: Det er glimrende at kunne selv, nu går jeg i bad 2 3 gange om ugen og jeg synes, det går så fint Nu bruger jeg næsten aldrig hverken rollator eller stok indendørs. Herre 75 år: Det er rart at være fri for at være afhængig af fremmende, jeg er morgenmand og vil gerne i gang tidligt, før skulle jeg sidde og vente på at få strømper på Det er alle tiders at kunne selv Kvinde 85 år: Man vil jo gerne kunne selv Det går fint med at bade også hårvasken klarer jeg, det er bare svært at få tørret håret og at få det til at sidde som det plejer 12

13 Sammenfattende ser det ud til, at borgerne giver udtryk for at være meget tilfredse med selv at kunne varetage den personlige pleje så som at kunne bade alene og tage strømper på. Hvorimod det opleves mindre positivt selv at skulle klare de praktiske rengørings opgaver. Disse resultater er forenelige med andre kommuners resultater. I forhold til borgerens funktionsniveau har ergoterapeuterne arbejdet med afprøvning af forskellige modeller eller test af borgerens fysiske og kognitive niveau og det har ikke har været muligt at lave en samlet evaluering. Konklusion og Perspektivering 82 borgere har i løbet af 2011 deltaget i Træning som Hjælp og projektet har i høj grad levet op til sin målsætning. Hos de helt nye borgere ses de bedste resultater. 61 % i gruppen der har søgt praktisk hjælp er afsluttet helt uden hjælp og 33 % i gruppen der har søgt om personlig pleje er afsluttet helt uden hjælp og 23 % er afsluttet med mindre hjælp, typisk 1 visitationspakke. Hos borgerne i re visitationsgruppen er resultaterne noget mindre idet 32 % i gruppen for re visitation af praktisk hjælp er afsluttet uden hjælp og 20 % i gruppen for re visitation af personlig pleje er afsluttet uden hjælp. De første økonomiske beregninger over udgifter og besparelser viser samlet set, at projektet i perioden marts 2011 februar 2012 har reduceret kommunens udgifter til praktisk hjælp og personlig pleje med kr Borgerne giver udtryk for at være meget tilfredse med selv at kunne varetage den personlige pleje så som at kunne bade alene og tage strømper på. Hvorimod det opleves mindre positivt selv at skulle klare de praktiske rengørings opgaver. I forhold til borgerens funktionsniveau har ergoterapeuterne arbejdet med udvikling af forskellige modeller, eller test af borgerens fysiske og kognitive niveau og der er etableret et erfaringsniveau, der arbejdes videre med i Projektet har sat gang i en god proces, hvor det handler om at udvikle nye arbejdsmetoder. Det har også vist sig, at det er det personlige møde imellem medarbejderne, der har altafgørende betydning for formidling og udvikling af kompetencer. Derudover har projektet sat gang i interessen for begrebet Hjemmerehabilitering. Det har vist sig, at det virker at have fokus på aktiv hjælp i forhold til SSH og SSA medarbejdernes tilgang til borgere med en øget opmærksomhed på inddragelse af borgerens egne ressourcer. 13

14 Der er ansat en ny ergoterapeut til fortsat at varetage opgaven og det anbefales, at vi fremover skal have fokus på Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelse i tilbuddet træning som Hjælp Fortsat evaluering af borgerens oplevelse af tilbuddet. Udarbejdelse af model for målbare test af borgerens fysiske og kognitive niveau. Opfølgning af de involverede borgere visitation 3, 6 og 12 måneder efter afslutning i projektet Fortsat fokus på kompetenceudvikling af alle faggrupper. Løbende registrering og udarbejdelse af en økonomisk model, der kan følge antallet af nye borgere, som afsluttes uden eller med mindre hjælp. Etablering af Træning som Hjælp på plejecentrene med henblik på at styrke og fastholde beboernes funktionsniveau. 14

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Godt Liv - Hver Dag Evaluering Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt Februar 2013 Forord Dette notat er udarbejdet med henblik på en første evaluering af Faxe Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Aftalestyring Dok# 145289-14 Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Varde Kommunes overordnede vision - Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11.

Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. Annoncering vedrørende frit leverandørvalg indenfor personlig pleje og praktisk hjælp i Fredericia Kommune Referat af spørgemøde den 11. november 2014 Indkøbskonsulent Pia Rossen byder velkommen. Dagsordenen

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Kirsten Enevoldsen Myrup, Sundhedschef Karin Juul Viuff, Demenskonsulent Varde Kommune Rela2onel ledelse i det nære sundhedsvæsen Odense

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere