Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra pleje og omsorg til rehabilitering"

Transkript

1 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune NOTAT / PROJEKT 3333 SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax

2 Dette notat er udarbejdet i samarbejde mellem: KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune NOTAT / PROJEKT 3333 ISBN (elektronisk version) Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

3 Indhold Introduktion... 4 Fredericia Modellen for hverdagsrehabilitering... 5 Effekten af "Hverdagsrehabilitering" i tal... 7 Implementering til den almindelige hjemmepleje... 7 Hvordan skabes der succes med Hverdagsrehabilitering?... 9 Økonomiske konsekvenser ud over besparelser på 83-hjælpen Anbefalinger til vellykket implementering Litteratur Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 3

4 Introduktion Den demografiske udvikling sætter det danske velfærdssamfund under pres. Samtidig med at de store årgange fra 1940 erne og 1950 erne går på pension, indtræder de små årgange fra 1980 erne og 1990 erne på arbejdsmarkedet. Det vil inden for få år give problemer med at rekruttere arbejdskraft og finansiere den velfærd, vi er vant til. Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune vil styrke fremtidens ældre, så de i større grad bliver i stand til at mestre egen tilværelse. Ideen er, at den enkelte borger skal forblive uafhængig, selvhjulpen og aktivt deltagende i eget liv så længe som muligt. Hermed er det potentielt set muligt at forbedre borgernes livskvalitet, samtidig med at man udskyder det tidspunkt, hvor de ældre får behov for offentlig hjælp og støtte. Ideen om Længst Muligt i Eget Liv blev født på FOA s Ældretopmøde 2007, og Fredericia Kommune har arbejdet videre med ideen. I dette notat sammenfatter vi de mest væsentlige konklusioner og læresætninger på baggrund af deres arbejde i perioden Formålet med notatet er at bidrage til videns- og erfaringsdeling med de mange kommuner, der allerede har eller er på vej med lignende initiativer, ligesom de konkrente anbefalinger skal bidrage til en god start eller måske en kursændring eller kursjustering for de kommuner, der er godt i gang. Notatet har derfor primært fokus på de konklusioner og anbefalinger, som vurderes at være alment gældende for lignende projekter. Først indeholder notatet en beskrivelse af begreberne Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering, dernæst en beskrivelse af de to modeller for hverdagsrehabilitering, der har været afprøvet i Fredericia, efterfulgt af de væsentlige konklusioner fra evalueringerne, og sidst konkrete anbefalinger. Notatet er baseret på DSI s evalueringer og analyser af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune (1-3). Det er udarbejdet af Pia Kürstein Kjellberg for FOA Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Kommunernes Landsforening. Du kan læse mere om DSI s evalueringer og analyser på vores hjemmeside: Præsentation af Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv er den samlede betegnelse for en række forskellige initiativer i Fredericia Kommune (4). Formålet er at styrke de ældre i at mestre eget liv, så de får større livskvalitet, Længst samtidig Muligt med i Eget at forbruget Liv af hjemmeplejeydelser falder. Udskyde og forkorte behovet for hjælp uden at nogen lades i stikken Figur 1. Længst Muligt i Eget Liv Udskyde og forkorte behovet for hjælp uden at nogen lades i stikken Behov for hjælp Før Efter Kilde: FOA Ældretopmøde 2007 Leveår 4 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

5 Længst Muligt i Eget Liv har til dato arbejdet med og afprøvet to forskellige modeller for Hverdagsrehabilitering. Det første projekt (model) hedder kort og godt Hverdagsrehabilitering og består af en organisatorisk enhed, som udelukkende beskæftiger sig med hverdagsrehabilitering til nyvisiterede borgere. Det andet projekt (model) hedder Trænende Hjemmehjælp og består i, at hverdagsrehabilitering integreres som målrettet ydelse i almindelige hjemmeplejegrupper. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering er én ud af flere metoder til at sikre, at borgeren kan blive Længst Muligt i Eget Liv. Den svenske ergoterapeut Marita Månsson (5) fra Östersund beskriver hverdagsrehabilitering som en indsats, der: bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø har til formål, at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner tager afsæt i hjemmeplejen har hjemmeplejens personale som basis, terapeuter som motor og sygeplejersker/ hjemmeplejeledere som samarbejdspartnere (5). Fredericia Modellen for hverdagsrehabilitering Den model for Hverdagsrehabilitering, der er udviklet, afprøvet og implementeret i Fredericia Kommune, har følgende kendetegn: Nye borgere, der henvender sig til kommunen med anmodning om hjælp og støtte i hjemmet efter servicelovens 83, visiteres til Hverdagsrehabilitering ( 86) frem for almindelig hjemmehjælp ( 83), hvis visitator vurderer, at de har rehabiliteringspotentiale. Tilbuddet gives af en nyetableret gruppe under Plejen, der kun arbejder med Hverdagsrehabilitering, og som i runde tal består af: en leder en planlægger tre terapeuter (en fysioterapeut, to ergoterapeuter) en sygeplejerske tolv hjemmetrænere (seks social- og sundhedshjælpere, seks social- og sundhedsassistenter). Tilbuddet tilrettelægges med afsæt i en rehabiliteringsplan med mål, handlinger og evalueringer: Mål opstilles af den ansvarlige terapeut (evt. sygeplejerske) med afsæt i det standardiserede ergoterapeutiske evalueringsredskab COPM (se side 8 for en nærmere beskrivelse). Handlinger opstilles af den ansvarlige terapeut (evt. sygeplejerske) med afsæt i COPM. Evalueringer udarbejdes af den ansvarlige terapeut og/eller hjemmetræner. Tilbuddet udmøntes af 1-2 ansvarlige hjemmetrænere i samarbejde med den ansvarlige terapeut (evt. sygeplejerske). Tilbuddet gives, så længe borgerne vurderes at have nytte af det. Herefter afsluttes de enten til ingen hjælp, mindre hjælp eller samme hjælp, som de alligevel ville have fået i den almindelige hjemmepleje ( 83). Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 5

6 Hvad er forskellen i praksis? Mange har med rette stillet spørgsmålet; Hvad gør hverdagsrehabilitering særligt, når vi altid har arbejdet med fokus på egenomsorg og hjælp til selvhjælp, jf. Servicelovens formålsparagraffer? Hverdagsrehabilitering adskiller sig fra almindelig hjemmepleje på en række forskellige punkter. Væsentlige forskelle relaterer sig til formål, fokus, tid og justering. Formål: Hvor arbejdet i den almindelige hjemmepleje tager udgangspunkt i de mål, der er formuleret af kommunen med afsæt i borgerens rettigheder (eksempelvis hjælp til personlig pleje), tager arbejdet med hverdagsrehabilitering udgangspunkt i de mål, der er formuleret af borgeren med afsæt i COPM (eksempelvis at kunne gå i byen og handle). Fokus: Hvor medarbejderne i den almindelige hjemmepleje er optaget af at løse opgaver for borgerne, er medarbejderne i hverdagsrehabilitering optaget af at hjælpe borgerne til at klare opgaverne selv. Tid: Hvor tidsforbruget i den almindelige hjemmepleje er konstant og evt. stigende over tid, er tidsfor-bruget i hverdagsrehabiliteringen kendetegnet ved, at der bruges meget tid i starten, hvorefter tidsforbruget falder, indtil borgeren ideelt set afsluttes fra hjælpen. Justering: Hvor arbejdet i den almindelige hjemmepleje er præget af gentagen løsning af samme opgave, er arbejdet med hverdagsrehabilitering kendetegnet ved et løbende krav om justering af mål og delmål, idet borgerens færdigheder udvikles, og hjemmeplejens indsats skal tilpasses herefter. Eksempler på borgerresultater Fredericia Kommune har flere eksempler på borgere, der er blevet mere selvhjulpne og har set det som en stor værdi at slippe for at være afhængige af hjemmeplejen (2,3). Et eksempel på en borger, der har haft stor glæde af projektet, er: En dame på knap 70 år, der er tilknyttet hjemmeplejen efter et lårbensbrud, og som definerer det som et vigtigt mål selvstændigt at kunne komme på toilettet (frem for som det er almindelig praksis at få fem minutter i toiletstolen midt i stuen, mens plejepersonalet diskret ser i den anden retning). Ved Hverdagsrehabilitering bruger personalet den tid, der skal til, for at hjælpe den knap 70-årige dame til selv at klare sit personlige toilette, og damen mestrer i løbet af få måneder at komme ud af sengen, over i kørestolen og ud på badeværelset selv. Hvad synes medarbejderne? De medarbejdere, der arbejder i enheden Hverdagsrehabiliteringen, er generelt set stolte af de resultater, de skaber for borgerne. Terapeuterne når ud til en borgergruppe, de ellers kun havde begrænset kontakt til, og hjemmetrænerne oplever at give borgerne en bedre service, end de ellers ville have fået. De beskriver tilbuddet om hverdagsrehabilitering som en limousinemodel sammenlignet med den almindelige hjemmepleje. En heldig mulighed, som de borgere, der er tilknyttet projektet, får (3). Hvad med kompetencerne? Kompetenceudviklingen af medarbejderne i Hverdagsrehabiliteringen er sket ved, at terapeuterne og sygeplejersken har introduceret de nyansatte hjemmetrænere (social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere) til arbejdet med hverdagsrehabilitering i et tætpakket ugeprogram. Herefter er kompetenceudviklingen sket i det tætte tværfaglige samarbejde om rehabilitering af de borgere, der er visiteret til projektet. Der har for hver borger været udpeget én ansvarlig terapeut (evt. sygeplejerske) og to ansvarlige hjemmetrænere. Endvidere har der de første måneder været megen tid til rådighed for sparring, idet der kun har været få borgere tilknyttet enheden. 6 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

7 Effekten af Hverdagsrehabilitering i tal Interne opgørelser fra Fredericia Kommune viser, at andelen af nye borgere i hjemmeplejen, der modtager tilbud om hverdagsrehabilitering frem for almindelig hjemmehjælp, er en tredjedel. Af de borgere, der er visiteret til hverdagsrehabilitering, har Hverdagsrehabiliteringen i løbet af godt to år afsluttet 404 borgere, hvoraf: 45 % er afsluttet til ingen hjælp 40 % er afsluttet til mindre hjælp, end de ellers ville have fået 15 % er afsluttet til samme hjælp, som de ellers ville have fået. DSI & itracks har udregnet ændringer i forbruget af hjemmeplejeydelser i perioden før og efter Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering. Det fremgår, at forbruget efter justering for andre besparelser på årsbasis falder med ca. 13 mio. kr., svarende til 13,9 % pr. borger i hjemmeplejen (1). Implementering til den almindelige hjemmepleje Fredericia Kommune besluttede i foråret 2010 at implementere hverdagsrehabilitering til den almindelige hjemmepleje. Der blev igangsat et to dages AMU-kursus for samtlige medarbejdere, og der blev udvalgt et hjemmeplejedistrikt til at afprøve en hverdagsrehabiliteringsmodel ved navn Trænende Hjemmehjælp. Den model for Trænende Hjemmehjælp, som blev pilotafprøvet i foråret/sommeren 2010, har følgende centrale karakteristika: Eksisterende brugere af den kommunale hjemmepleje revurderes af Visitationen og visiteres til Trænende Hjemmehjælp (nye 83-pakker) og/eller Støttende Hjemmehjælp (eksisterende 83-pakker). Tilbuddet om Trænende Hjemmehjælp gives af de eksisterende kommunale hjemmeplejedistrikter, hvortil der tilknyttes 32 terapeuttimer pr. uge og som hermed i grove træk kommer til at bestå af: en leder to planlæggere seks sygeplejersker to deltidsterapeuter (en fysioterapeut, en ergoterapeut) seks social- og sundhedsassistenter tredive trænende hjemmehjælpere (social- og sundhedshjælpere). Tilbuddet tilrettelægges ud fra en borgerplan med mål, handlinger og evalueringer: Målene opstilles af en ansvarlig visitator med afsæt i Fællessprog II. Handlingerne opstilles af en ansvarlig social- og sundhedshjælper med mulighed for sparring fra terapeut eller sygeplejerske (evt. assistent). Evalueringerne udarbejdes af social- og sundhedshjælper med mulighed for sparring fra terapeut eller sygeplejerske (evt. assistent). Tilbuddet udmøntes af en ansvarlig social- og sundhedshjælper med tilbud om sparring fra terapeuter eller sygeplejersker (evt. assistent). Foreløbige erfaringer Det fremgår af DSI s evaluering, at der er et stort potentiale i at arbejde rehabiliterende også med de borgere, der i lang tid har været tilknyttet hjemmeplejen. Som eksempel på en borger, der har haft stor glæde af projektet, kan nævnes: Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 7

8 En årig mand, der i talrige år har været tilknyttet hjemmeplejen som følge af en ensidig lammelse, men som motiveres til at forsøge, om han kan klare dagligdagen selv. Manden var, mens han fik hjælp, tæt bundet til huset, fordi hjælpen kom både morgen, middag og aften. I løbet af få måneder indkøres nye rutiner, hvor manden selv står op, vasker sig og laver morgenmad, og hvor plejepersonalet trækker sig, efterhånden som manden bliver selvhjulpen. Manden fortæller, at han i starten var skeptisk, men nu er glad. Han er blevet mere aktiv og er lige så stille begyndt at afsøge muligheden for, via sin krykke, at komme ud af huset igen. På baggrund af DSI s evaluering er det ikke muligt at drage endelige konklusioner om, hvor mange borgere der kan have nytte af en mere rehabiliterende indsats. Interne opgørelser efter 4½ måneds forsøgsperiode viser imidlertid, at 47/139 borgere har fået tilbud om Trænende Hjemmehjælp, og at 5/47 er afsluttet som selvhjulpne, mens 9 er afsluttet med betydelig mindre hjælp, end før projektet startede. DSI s evaluering (3) peger samtidig på, at der er et stort urealiseret potentiale i forsøgsdistriktet i form af borgere, der kan have glæde af et mere rehabiliterende tilbud og medarbejdere, der kan arbejde ud fra en mere rehabiliterende tilgang. Modeller for Hverdagsrehabilitering Der findes mange forskellige måder, man kan organisere arbejdet med hverdagsrehabilitering på. Fredericia Kommune har afprøvet to. Den oprindelige model: Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering, har som sin klare styrke, at der er oprettet en ny organisatorisk enhed, der har haft som eksplicit formål at rehabilitere og afslutte borgerne. Der er en høj terapeutnormering, og der skabes gode borgerforløb i de veldefinerede borgerteams med én ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige hjemmetrænere, der målrettet arbejder med hverdagsrehabilitering med afsæt i COPM (Figur 2). Figur 2. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) COPM er et semistruktureret interviewredskab, der kan opfange borgerens egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse over tid. COPM anvendes ved starten af et forløb og igen med passende intervaller. COPM anvendes til: at identificere borgerens problemområder inden for aktivitetsudførelsle at vurdere, hvordan borgeren prioriterer sine daglige aktiviteter at furdere borgerens udførelse og tilfredshed i forhold til disse områder. COPM kan anvendes til effektmåling ved sammenligning af aktivitetsscore og tilfredshed over tid. Fordelen ved COPM er, at den målrettet tager afsæt i borgerens motivation, så det sikres, at de områder, der arbejdes med, betyder noget for borgeren. COPM har desuden i forhold til fx Fællessprog II et mere eksplicit rehabiliterende sigte. Fordelen ved de veldefinerede borgerteams med én ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige social- og sundhedshjælpere er det gode tværfaglige samarbejde, kontinuiteten i borgerforløbet og forankringen af det rehabiliterende fokus. Et særdeles væsentligt element i succesen er den meget strukturerede metode, hvor der dagligt følges op på mål, herunder foretages den nødvendige og relevante justering af pleje- og træningsplaner. Fordelen ved den specialiserede enhed er, at det er et attraktivt arbejdssted for terapeuter, at social- og sundhedsassistenterne og social- og sundhedshjælperne er ansat som 8 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

9 hjemmetrænere, samt at enhedens økonomi og overlevelse afhænger af deres evne til at rehabilitere. Den nye model: Trænende Hjemmehjælp, udfordres af en række forskelligartede barrierer, herunder udbredte opfattelser i plejegruppen om, at: projektet ikke er noget nyt, da de altid har arbejdet med hjælp til selvhjælp at det er synd for borgerne, hvis de skal afsluttes fra den hjælp, de har fået i årevis ikke mindst fordi hjemmeplejepersonalet ofte er borgerens eneste sociale netværk. For de social- og sundhedshjælpere, der har oplevet positive borgerresultater som følge af projektet, er perspektivet et andet. De er blevet opmærksomme på de mange små ting, de gør for borgeren, som måske slet ikke er nødvendige og på den potentielle værdi for borgeren af at blive afsluttet for hjælp. Samtidig har arbejdsdelingen mellem visitatorer, terapeuter og social- og sundhedshjælpere vist sig mindre operationel, idet terapeuterne savner klare opgaver, herunder tydelige rammer for opgaver og ansvar i forhold til fx gruppelederen, og idet kun en mindre del af social- og sundhedshjælperne er trådt i karakter i rollen som tovholdere. Det er en barriere for mange social- og sundhedshjælpere, at de skal skrive på computeren, og de er i modsætning til terapeuterne ikke vant til at arbejde så struktureret med mål, opfølgning og tilpasning, som det kræves for at opnå vellykkede resultater. Andre barrierer, som Trænende Hjemmehjælp er oppe imod, handler om de incitamentsstrukturer, der er indlejret i den kommunale hjemmepleje, og i henhold til hvilke det hverken kan betale sig for den enkelte social- og sundhedshjælper eller den lokale gruppe/distriktsleder at afslutte borgerne. Det sker, fordi social- og sundhedshjælperens frihed til at tilrettelægge hjælpen ligesom distriktets økonomi er bundet op på en høj visiteret tid. Samtidig fremgår det, at det kan være vanskeligt at etablere et tæt tværfagligt samarbejde i kulturer, hvor faggrupperne de sidste mange år har arbejdet parallelt. Det er nyt for terapeuterne, at de skal samarbejde med og integreres i hjemmeplejen, og når de ser mulighed for det, trækker de sig tilbage til det fælles kommunale genoptræningscenter. Ligeledes er det nyt for social- og sundhedshjælperne, at de kan sparre med terapeuterne og når de ser mulighed for det og ikke tvinges ind i samarbejdet, foretrækker de at sparre med deres kolleger. Hvordan skabes der succes med Hverdagsrehabilitering? Det fremgår af DSI s analyse (3), at det kræver en stor indsats at omlægge arbejdet i ældreplejen, så det bliver aktivt rehabiliterende. Det daglige arbejde er indlejret i en masse strukturer, der faciliterer en mere passivt plejende og omsorgsgivende indsats af basispersonalet, som gør det vanskeligt at etablere et egentligt tværfagligt samarbejde om den enkelte borger. Der, hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering for alvor lykkes, er i de tilfælde, hvor: 1) Der etablereres et tæt tværfagligt samarbejde i veldefinerede borgerteams med én ansvarlig visitator én ansvarlig terapeut 1-2 ansvarlige social- og sundhedshjælpere/social- og sundhedsassistenter. 2) De overordnede organisatoriske strukturer og rammer er indrettet, så de understøtter det tværfaglige og rehabiliterende arbejde i disse borgerteams. Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 9

10 Fredericia Kommune har udviklet en effektiv model for Hverdagsrehabilitering (indsatsen over for nyvisiterede borgere), hvor de borgere, der vurderes at have rehabiliteringspotentiale, visiteres til et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering udført af en nyetableret, specialiseret enhed, hvor borgeransvarlige terapeuter udarbejder rehabiliteringsplaner med afsæt i COPM og sparrer tæt med borgeransvarlige social- og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere ansat som hjemmetrænere. Fredericia Kommune arbejder fortsat med at finde en effektiv metode til at overføre tankerne og metoderne frahverdagsrehabilitering til den almindelige hjemmepleje. Økonomiske konsekvenser ud over besparelser på 83-hjælpen DSI & itracks evaluering har vist, at forbruget af hjemmeplejeydelser før og efter projekt Hverdagsrehabilitering på årsbasis er faldet med ca. 13 mio. kr., svarende til 13,9 % pr. borger i hjemmeplejen (1). Der er stor enighed om, at det har været meget afgørende for succesen, at der fra begyndelsen var afsat ressourcer til at investere i den nødvendige udvikling af organisationen. I evaluering (3) har DSI analyseret de øvrige økonomiske konsekvenser med fokus på udgifter til medfinansiering af regionale sundhedsudgifter og personale udgifter i form af sygefravær. Fælles for de to analyseområder er, at der ikke ses gevinster på nogen af de to parametre. For så vidt gælder de regionale sundhedsydelser, viser evalueringen, at der ses en tendens til, at mændene i perioden efter hverdagsrehabilitering generelt bruger væsentligt flere sundhedsydelser end kvinderne. Der findes ikke data, der kan forklare forskellen, men det er ikke desto mindre interessant. I forhold til medarbejdervinklen med fokus på sygefraværet ses der heller ikke betydelige ændringer som følge af Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering. Sygefraværet i Hverdagsrehabiliteringsenheden falder det første år, men efter to år er det på niveau med den øvrige hjemmepleje. Tværfaglighed i fokus Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering giver samtidig konkret indhold til det tværfaglige samarbejde, der har været talt meget om, men det har vist sig vanskeligt at virkeliggøre i praksis. Rehabilitering af borgerne kræver anerkendelse af og respekt for faggruppernes forskellige kompetencer og fagligheder, ligesom det kræver, at hver faggruppe kan se sin egen rolle i samarbejdet. Tabel 1 giver et overblik over de fire fagligheder, der har været i spil i forhold til arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. 10 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

11 Tabel 1. Faggruppers kompetencer i forhold til Hverdagsrehabilitering Faggruppe Social- og sundhedshjælpere Kompetencer Social- og sundhedshjælperen kan arbejde rehabiliterende med fokus på hjælp til selvhjælp og motivere borgeren til egenomsorg med respekt for borgerens selvbestemmelsesret. Har kendskab til hverdagsrehabilitering som metode til hjælp til selvhjælp i dagligdagsfunktioner fx personlig pleje, fysisk vedligehold og praktiske daglige gøremål. Kan motivere og inddrage borgere til at tage del i træningsindsatsen Kan udføre trænende hjemmehjælp på baggrund af andre faggruppers iværksatte træningsprogrammer Kan medvirke til dokumentation af træningsindsats Kan anvende ergonomiske principper, anvende hjælpemidler og relevante vel-færdsteknologier i træningsindsatsen Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenten er uddannet til at have særlig fokus på træning, egenomsorg og aktivitet i hverdagslivet. Social- og sundhedsassistenten kan vejlede og informere borgeren om relevante tilbud inden for rehabilitering. Kan arbejde motiverende og ud fra sundhedspædagogiske overvejelser omkring hjemmetræningsindsatsen Kan koordinere borgerforløb Kan opstille mål og planlægge træningsindsatsen i borgerforløb og evt. inddrage andre faggrupper heri Kan evaluere træningsindsatsen Kan dokumentere træningsindsatsen Kunne vejlede social- og sundhedshjælpere i forbindelse med opstilling og iværksættelse af træningsmål og udførelse af træningen omkring borgeren Kan inddrage relevante hjælpemidler og velfærdsteknologi i træningsindsatsen Fysioterapeuter Fysioterapeuten kan vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale og igangsætte en træningsindsats, som sikrer borgeren relevant fysisk kapacitet og hel eller delvis selvhjulpenhed. Træningsindsatsen indbefatter: Undersøgelse og analyse af borgerens fysiske, psykiske og sociale ressourcer Opstille træningsmål relateret til overordnede borgerdefinerede rehabiliteringsmål Tilrettelægge træningsindsats Initiere, supervisere og stimulere træningsindsatsen Evaluere træningsindsatsen Dokumentere træningsresultatet i form af en systematisk test af borgeren Undervise hjemmetrænere og andre i borgerteamet Lede og koordinere rehabiliteringsforløbet Ergoterapeuter Ergoterapeuten kan vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale og sammen med borgeren opstille relevante mål og igangsætte et forløb, der styrker borgerens hverdagsaktiviteter: Aktivitetsanalyse ved hjælp af COPM (eller andet relevant aktivitetsanalyseredskab) Tilrettelægge og igangsætte træningsindsatsen ud fra borgerens hverdagsaktiviteter, herunder ADL-færdigheder (Activities of Daily Living) Vurdering af behovet for kompensation (hjælpemidler, boligændringer og velfærdsteknologi) og instruktion i brugen af samme Lede og koordinere rehabiliteringsforløb Vejledning, instruktion og supervision af andre faggrupper Opfølgning, effektmåling og justering af mål og indsats ved hjælp af COPM (eller anden relevant metode) Dokumentation, beskrivelse og evaluering af borgerforløb Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 11

12 Opsamling på hovedkonklusioner fra evaluering 1-3 At der er skabt gode resultater i den enhed, der er etableret til alene at udføre hverdagsrehabilitering til nyvisiterede borgere. At der ikke umiddelbart ses samme mængde af gode resultater, når hverdagsrehabilitering skal implementeres i de traditionelle hjemmeplejegrupper. Der konstateres en række barrierer, bl.a. i forhold til organisering, kultur, faglighed, ledelse og incitamentsstrukturer. At der er god effekt af sidemandsoplæring af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ved terapeuter. At der ikke ses markant forskel på fagligheden (hverdagsrehabilitering) blandt social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne i forhold til, om de har modtaget et kortere teoribaseret kursus, fx i AMU-regi, eller har fået sidemandsoplæring ved erfarne kolleger. At det er helt afgørende for vellykkede resultater, at der konstant og kontinuerligt arbejdes med mål og opfølgning for det enkelte borgerforløb. At det kræver høj datadisciplin og struktur at sikre et validt datagrundlag for vurdering af de økonomiske konsekvenser. Der er ikke umiddelbart økonomiske gevinster for Fredericia Kommunes medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. At der ikke ses forskel på medarbejdertrivslen målt på kvantitative data som sygefravær. At det har stor betydning, at de positive resultater formidles bredt også til borgerne for at bevare borgernes positive tilgang til træning frem for hjemmehjælp. Anbefalinger til vellykket implementering Kommunernes Landsforening, FOA Fag og Arbejde, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har følgende anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra Fredericia: Den overordnede beslutning og målsætning skal være entydig og klar Det er vigtigt, at de overordnede beslutninger træffes både politisk og på direktionsniveau, og at der derigennem skabes et ejerskab til projektet. Samtidig er det helt afgørende, at der opstilles helt tydelige og konkrete mål for udviklingsprojektet, at der løbende følges op på de konkrete mål, og at resultaterne formidles bredt til alle interessenter. Det skal bl.a. afklares, om hverdagsrehabilitering skal være et tilbud til alle borgere, eller om det kun skal være et tilbud til nye borgere og/eller borgere, der reelt har potentiale. Endvidere skal det afklares, hvordan borgerne skal præsenteres for den nye indsats. Åbenhed og information om de gode resultater har stor betydning for borgernes motivation for at deltage i projektet. I beslutningsgrundlaget skal det også være klart, hvordan økonomien skal skrues sammen, herunder hvilke forventninger og krav der er til besparelser og effektivitet. Det skal fastlægges, hvilken ramme der er til investering i projektet, og hvordan besparelserne bliver udmøntet fx i form af en reduktion i antallet af medarbejdere, uddannelse osv. Projektplaner og strategier er helt afgørende, ting tager tid, og koordineringsopgaven er stor Projekt længst muligt i eget liv har tråde ind i alle de enkelte organisatoriske enheder på ældreområdet. Projektet har vist, at der er en række forskellige hensyn at tage og en række forskellige barrierer og muligheder i de enkelte enheder. I planlægningen skal det gøres klart, præcis hvilken indsats der forventes af de enkelte enheder både i form af leverede resultater (fx antal borgere i rehabiliteringsforløb) og i 12 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

13 form af leverede besparelser. Der skal samtidig systematisk følges op på, at hver del leverer sin part. Det følger klart heraf, at ledelsesansvaret er stort. Der er behov for ledelsesmæssig bevågenhed på alle niveauer. Det skal være helt tydeligt, hvor projektet er på vej hen, og det skal synliggøres, når milepæle og resultater når i hus. Kompetenceudvikling er nødvendig, men formen kan være meget forskellig Hverdagsrehabilitering kræver kompetenceudvikling for samtlige personaler. Social- og sundhedsassistenterne og social- og sundhedshjælperne skal arbejde mere rehabiliterende end de har været vant til. Terapeuterne skal træne gennem en anden faggruppe, og det skal ske ved, at de aktivt påtager sig rollen med at lede det enkelte borgerforløb. I forbindelse med planlægning af udviklingsprojektet skal det afgøres, hvordan og hvornår kompetenceudviklingen skal foregå. Det skal bl.a. afklares, hvordan og hvorvidt der skal gøres brug af teoribaseret undervisning, om den teoribaserede undervisning skal være fælles eller faggruppeopdelt, og om kompetenceudviklingen skal gøre brug af interne eller eksterne undervisere. En mulighed er også at tilrettelægge kompetenceudviklingen som led i et organisationsudviklingsprojekt, hvor det er de samme terapeuter, der fremadrettet skal samarbejde med plejepersonalet, som forestår undervisningen. Uagtet hvilken model, der vælges, er det vigtigt at overveje, hvordan kompetenceudviklingen efterfølgende forankres. Hvilke nye rutiner, opgaver og samarbejdsflader skal understøtte, at de nye kompetencer tages i anvendelse? Det er centralt for udbyttet, at relationen til de ønskede organisationsændringer er gennemtænkt. Derfor bør kompetenceudvikling tænkes ind, så den understøtter de planlagte organisationsforandringer. Kompetenceudvikling gør det ikke alene. Faglig ledelse og ledelse af det enkelte borgerforløb Endelig er det vigtigt at tage stilling til, hvordan det rehabiliterende arbejde skal organiseres i praksis. Hvad er det for en model for hverdagsrehabilitering, man ønsker at arbejde med? Erfaringerne fra Fredericia Kommune peger klart på, at det er en fordel at etablere en ny enhed, der udelukkende arbejder med rehabilitering, og som samler terapeuter og hjemmetrænere i veldefinerede borgerteams med én ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige hjemmetrænere, der arbejder rehabiliterende med afsæt i COPM. Overvejes implementering til den samlede hjemmepleje skal man være opmærksom på, at det endnu er et åbent spørgsmål, hvordan arbejdet hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Alle tiltag vil have karakter af forsøg og bør derfor tilrettelægges med trinvis udvikling, mulighed for læring og systematisk dokumentation af positive resultater. Styring og dokumentation af indsats og resultater Det er en vigtig pointe løbende at monitorere på de parametre, der er væsentlige for udviklingsprojektet. Her tænkes både på økonomi, faglige resultater og medarbejdernes udvikling og trivsel. For at der kan påvises en økonomisk effekt, er det en vigtig pointe, at der sker en tæt registrering af: De borgere, der er målgruppe for interventionen De borgere, der er blevet kontaktet med henblik på at modtage interventionen De borgere, der har modtaget interventionen De ydelser, borgeren specifikt har modtaget Det personale, der har leveret den relevante ydelse De outcomes, man ønsker at opnå (fx et afsluttet forløb). Det er endvidere nødvendigt, at effekterne af interventionen holdes op mod de effekter, som man opnår uden interventionen. Det sker bedst i et forsøgsdesign, hvor det via tilfældighed afgøres, om borgerne visiteres til hverdagsrehabilitering eller ej. Alternativt kan man Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 13

14 arbejde med en trinvis implementering, hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering starter i ét distrikt og først senere implementeres i de øvrige. Er det ikke muligt, kan man sammenligne med året før hvilket imidlertid forudsætter, at der året før er foretaget en tilsvarende registrering, herunder af hvilke borgere der er målgruppe for interventionen. Litteratur 1) Kjellberg J, Ibsen R. Økonomisk evaluering af Længst Muligt i eget Liv i Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; ) Kjellberg PK. Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. 1. delevaluering: Notat udarbejdet til Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; ) Kjellberg PK, Ibsen R, Kjellberg J. Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; ) Fredericia Kommune. 2011; Available at: Accessed 0823, ) Månsson M, Hansen H. Hemrehabilitering: vad, hur och för vem? Solna: Fortbildning/Tidningen Äldreomsorg; Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Godt Liv - Hver Dag Evaluering Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt Februar 2013 Forord Dette notat er udarbejdet med henblik på en første evaluering af Faxe Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Bilag 2 Accept af kravspecifikation Bilag 2 Accept af kravspecifikation De i kravspecifikationen beskrevne krav er mindstekrav, der alle skal accepteres. Hvis et krav ikke accepteres, anses tilbuddet for at være ukonditionsmæssigt og vil

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet

Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Grunduddannelsen for visitatorer og myndighedsrådgivere indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde

Læs mere