Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra pleje og omsorg til rehabilitering"

Transkript

1 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune NOTAT / PROJEKT 3333 SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax

2 Dette notat er udarbejdet i samarbejde mellem: KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune NOTAT / PROJEKT 3333 ISBN (elektronisk version) Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

3 Indhold Introduktion... 4 Fredericia Modellen for hverdagsrehabilitering... 5 Effekten af "Hverdagsrehabilitering" i tal... 7 Implementering til den almindelige hjemmepleje... 7 Hvordan skabes der succes med Hverdagsrehabilitering?... 9 Økonomiske konsekvenser ud over besparelser på 83-hjælpen Anbefalinger til vellykket implementering Litteratur Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 3

4 Introduktion Den demografiske udvikling sætter det danske velfærdssamfund under pres. Samtidig med at de store årgange fra 1940 erne og 1950 erne går på pension, indtræder de små årgange fra 1980 erne og 1990 erne på arbejdsmarkedet. Det vil inden for få år give problemer med at rekruttere arbejdskraft og finansiere den velfærd, vi er vant til. Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune vil styrke fremtidens ældre, så de i større grad bliver i stand til at mestre egen tilværelse. Ideen er, at den enkelte borger skal forblive uafhængig, selvhjulpen og aktivt deltagende i eget liv så længe som muligt. Hermed er det potentielt set muligt at forbedre borgernes livskvalitet, samtidig med at man udskyder det tidspunkt, hvor de ældre får behov for offentlig hjælp og støtte. Ideen om Længst Muligt i Eget Liv blev født på FOA s Ældretopmøde 2007, og Fredericia Kommune har arbejdet videre med ideen. I dette notat sammenfatter vi de mest væsentlige konklusioner og læresætninger på baggrund af deres arbejde i perioden Formålet med notatet er at bidrage til videns- og erfaringsdeling med de mange kommuner, der allerede har eller er på vej med lignende initiativer, ligesom de konkrente anbefalinger skal bidrage til en god start eller måske en kursændring eller kursjustering for de kommuner, der er godt i gang. Notatet har derfor primært fokus på de konklusioner og anbefalinger, som vurderes at være alment gældende for lignende projekter. Først indeholder notatet en beskrivelse af begreberne Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering, dernæst en beskrivelse af de to modeller for hverdagsrehabilitering, der har været afprøvet i Fredericia, efterfulgt af de væsentlige konklusioner fra evalueringerne, og sidst konkrete anbefalinger. Notatet er baseret på DSI s evalueringer og analyser af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune (1-3). Det er udarbejdet af Pia Kürstein Kjellberg for FOA Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Kommunernes Landsforening. Du kan læse mere om DSI s evalueringer og analyser på vores hjemmeside: Præsentation af Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv er den samlede betegnelse for en række forskellige initiativer i Fredericia Kommune (4). Formålet er at styrke de ældre i at mestre eget liv, så de får større livskvalitet, Længst samtidig Muligt med i Eget at forbruget Liv af hjemmeplejeydelser falder. Udskyde og forkorte behovet for hjælp uden at nogen lades i stikken Figur 1. Længst Muligt i Eget Liv Udskyde og forkorte behovet for hjælp uden at nogen lades i stikken Behov for hjælp Før Efter Kilde: FOA Ældretopmøde 2007 Leveår 4 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

5 Længst Muligt i Eget Liv har til dato arbejdet med og afprøvet to forskellige modeller for Hverdagsrehabilitering. Det første projekt (model) hedder kort og godt Hverdagsrehabilitering og består af en organisatorisk enhed, som udelukkende beskæftiger sig med hverdagsrehabilitering til nyvisiterede borgere. Det andet projekt (model) hedder Trænende Hjemmehjælp og består i, at hverdagsrehabilitering integreres som målrettet ydelse i almindelige hjemmeplejegrupper. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering er én ud af flere metoder til at sikre, at borgeren kan blive Længst Muligt i Eget Liv. Den svenske ergoterapeut Marita Månsson (5) fra Östersund beskriver hverdagsrehabilitering som en indsats, der: bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø har til formål, at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner tager afsæt i hjemmeplejen har hjemmeplejens personale som basis, terapeuter som motor og sygeplejersker/ hjemmeplejeledere som samarbejdspartnere (5). Fredericia Modellen for hverdagsrehabilitering Den model for Hverdagsrehabilitering, der er udviklet, afprøvet og implementeret i Fredericia Kommune, har følgende kendetegn: Nye borgere, der henvender sig til kommunen med anmodning om hjælp og støtte i hjemmet efter servicelovens 83, visiteres til Hverdagsrehabilitering ( 86) frem for almindelig hjemmehjælp ( 83), hvis visitator vurderer, at de har rehabiliteringspotentiale. Tilbuddet gives af en nyetableret gruppe under Plejen, der kun arbejder med Hverdagsrehabilitering, og som i runde tal består af: en leder en planlægger tre terapeuter (en fysioterapeut, to ergoterapeuter) en sygeplejerske tolv hjemmetrænere (seks social- og sundhedshjælpere, seks social- og sundhedsassistenter). Tilbuddet tilrettelægges med afsæt i en rehabiliteringsplan med mål, handlinger og evalueringer: Mål opstilles af den ansvarlige terapeut (evt. sygeplejerske) med afsæt i det standardiserede ergoterapeutiske evalueringsredskab COPM (se side 8 for en nærmere beskrivelse). Handlinger opstilles af den ansvarlige terapeut (evt. sygeplejerske) med afsæt i COPM. Evalueringer udarbejdes af den ansvarlige terapeut og/eller hjemmetræner. Tilbuddet udmøntes af 1-2 ansvarlige hjemmetrænere i samarbejde med den ansvarlige terapeut (evt. sygeplejerske). Tilbuddet gives, så længe borgerne vurderes at have nytte af det. Herefter afsluttes de enten til ingen hjælp, mindre hjælp eller samme hjælp, som de alligevel ville have fået i den almindelige hjemmepleje ( 83). Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 5

6 Hvad er forskellen i praksis? Mange har med rette stillet spørgsmålet; Hvad gør hverdagsrehabilitering særligt, når vi altid har arbejdet med fokus på egenomsorg og hjælp til selvhjælp, jf. Servicelovens formålsparagraffer? Hverdagsrehabilitering adskiller sig fra almindelig hjemmepleje på en række forskellige punkter. Væsentlige forskelle relaterer sig til formål, fokus, tid og justering. Formål: Hvor arbejdet i den almindelige hjemmepleje tager udgangspunkt i de mål, der er formuleret af kommunen med afsæt i borgerens rettigheder (eksempelvis hjælp til personlig pleje), tager arbejdet med hverdagsrehabilitering udgangspunkt i de mål, der er formuleret af borgeren med afsæt i COPM (eksempelvis at kunne gå i byen og handle). Fokus: Hvor medarbejderne i den almindelige hjemmepleje er optaget af at løse opgaver for borgerne, er medarbejderne i hverdagsrehabilitering optaget af at hjælpe borgerne til at klare opgaverne selv. Tid: Hvor tidsforbruget i den almindelige hjemmepleje er konstant og evt. stigende over tid, er tidsfor-bruget i hverdagsrehabiliteringen kendetegnet ved, at der bruges meget tid i starten, hvorefter tidsforbruget falder, indtil borgeren ideelt set afsluttes fra hjælpen. Justering: Hvor arbejdet i den almindelige hjemmepleje er præget af gentagen løsning af samme opgave, er arbejdet med hverdagsrehabilitering kendetegnet ved et løbende krav om justering af mål og delmål, idet borgerens færdigheder udvikles, og hjemmeplejens indsats skal tilpasses herefter. Eksempler på borgerresultater Fredericia Kommune har flere eksempler på borgere, der er blevet mere selvhjulpne og har set det som en stor værdi at slippe for at være afhængige af hjemmeplejen (2,3). Et eksempel på en borger, der har haft stor glæde af projektet, er: En dame på knap 70 år, der er tilknyttet hjemmeplejen efter et lårbensbrud, og som definerer det som et vigtigt mål selvstændigt at kunne komme på toilettet (frem for som det er almindelig praksis at få fem minutter i toiletstolen midt i stuen, mens plejepersonalet diskret ser i den anden retning). Ved Hverdagsrehabilitering bruger personalet den tid, der skal til, for at hjælpe den knap 70-årige dame til selv at klare sit personlige toilette, og damen mestrer i løbet af få måneder at komme ud af sengen, over i kørestolen og ud på badeværelset selv. Hvad synes medarbejderne? De medarbejdere, der arbejder i enheden Hverdagsrehabiliteringen, er generelt set stolte af de resultater, de skaber for borgerne. Terapeuterne når ud til en borgergruppe, de ellers kun havde begrænset kontakt til, og hjemmetrænerne oplever at give borgerne en bedre service, end de ellers ville have fået. De beskriver tilbuddet om hverdagsrehabilitering som en limousinemodel sammenlignet med den almindelige hjemmepleje. En heldig mulighed, som de borgere, der er tilknyttet projektet, får (3). Hvad med kompetencerne? Kompetenceudviklingen af medarbejderne i Hverdagsrehabiliteringen er sket ved, at terapeuterne og sygeplejersken har introduceret de nyansatte hjemmetrænere (social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere) til arbejdet med hverdagsrehabilitering i et tætpakket ugeprogram. Herefter er kompetenceudviklingen sket i det tætte tværfaglige samarbejde om rehabilitering af de borgere, der er visiteret til projektet. Der har for hver borger været udpeget én ansvarlig terapeut (evt. sygeplejerske) og to ansvarlige hjemmetrænere. Endvidere har der de første måneder været megen tid til rådighed for sparring, idet der kun har været få borgere tilknyttet enheden. 6 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

7 Effekten af Hverdagsrehabilitering i tal Interne opgørelser fra Fredericia Kommune viser, at andelen af nye borgere i hjemmeplejen, der modtager tilbud om hverdagsrehabilitering frem for almindelig hjemmehjælp, er en tredjedel. Af de borgere, der er visiteret til hverdagsrehabilitering, har Hverdagsrehabiliteringen i løbet af godt to år afsluttet 404 borgere, hvoraf: 45 % er afsluttet til ingen hjælp 40 % er afsluttet til mindre hjælp, end de ellers ville have fået 15 % er afsluttet til samme hjælp, som de ellers ville have fået. DSI & itracks har udregnet ændringer i forbruget af hjemmeplejeydelser i perioden før og efter Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering. Det fremgår, at forbruget efter justering for andre besparelser på årsbasis falder med ca. 13 mio. kr., svarende til 13,9 % pr. borger i hjemmeplejen (1). Implementering til den almindelige hjemmepleje Fredericia Kommune besluttede i foråret 2010 at implementere hverdagsrehabilitering til den almindelige hjemmepleje. Der blev igangsat et to dages AMU-kursus for samtlige medarbejdere, og der blev udvalgt et hjemmeplejedistrikt til at afprøve en hverdagsrehabiliteringsmodel ved navn Trænende Hjemmehjælp. Den model for Trænende Hjemmehjælp, som blev pilotafprøvet i foråret/sommeren 2010, har følgende centrale karakteristika: Eksisterende brugere af den kommunale hjemmepleje revurderes af Visitationen og visiteres til Trænende Hjemmehjælp (nye 83-pakker) og/eller Støttende Hjemmehjælp (eksisterende 83-pakker). Tilbuddet om Trænende Hjemmehjælp gives af de eksisterende kommunale hjemmeplejedistrikter, hvortil der tilknyttes 32 terapeuttimer pr. uge og som hermed i grove træk kommer til at bestå af: en leder to planlæggere seks sygeplejersker to deltidsterapeuter (en fysioterapeut, en ergoterapeut) seks social- og sundhedsassistenter tredive trænende hjemmehjælpere (social- og sundhedshjælpere). Tilbuddet tilrettelægges ud fra en borgerplan med mål, handlinger og evalueringer: Målene opstilles af en ansvarlig visitator med afsæt i Fællessprog II. Handlingerne opstilles af en ansvarlig social- og sundhedshjælper med mulighed for sparring fra terapeut eller sygeplejerske (evt. assistent). Evalueringerne udarbejdes af social- og sundhedshjælper med mulighed for sparring fra terapeut eller sygeplejerske (evt. assistent). Tilbuddet udmøntes af en ansvarlig social- og sundhedshjælper med tilbud om sparring fra terapeuter eller sygeplejersker (evt. assistent). Foreløbige erfaringer Det fremgår af DSI s evaluering, at der er et stort potentiale i at arbejde rehabiliterende også med de borgere, der i lang tid har været tilknyttet hjemmeplejen. Som eksempel på en borger, der har haft stor glæde af projektet, kan nævnes: Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 7

8 En årig mand, der i talrige år har været tilknyttet hjemmeplejen som følge af en ensidig lammelse, men som motiveres til at forsøge, om han kan klare dagligdagen selv. Manden var, mens han fik hjælp, tæt bundet til huset, fordi hjælpen kom både morgen, middag og aften. I løbet af få måneder indkøres nye rutiner, hvor manden selv står op, vasker sig og laver morgenmad, og hvor plejepersonalet trækker sig, efterhånden som manden bliver selvhjulpen. Manden fortæller, at han i starten var skeptisk, men nu er glad. Han er blevet mere aktiv og er lige så stille begyndt at afsøge muligheden for, via sin krykke, at komme ud af huset igen. På baggrund af DSI s evaluering er det ikke muligt at drage endelige konklusioner om, hvor mange borgere der kan have nytte af en mere rehabiliterende indsats. Interne opgørelser efter 4½ måneds forsøgsperiode viser imidlertid, at 47/139 borgere har fået tilbud om Trænende Hjemmehjælp, og at 5/47 er afsluttet som selvhjulpne, mens 9 er afsluttet med betydelig mindre hjælp, end før projektet startede. DSI s evaluering (3) peger samtidig på, at der er et stort urealiseret potentiale i forsøgsdistriktet i form af borgere, der kan have glæde af et mere rehabiliterende tilbud og medarbejdere, der kan arbejde ud fra en mere rehabiliterende tilgang. Modeller for Hverdagsrehabilitering Der findes mange forskellige måder, man kan organisere arbejdet med hverdagsrehabilitering på. Fredericia Kommune har afprøvet to. Den oprindelige model: Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering, har som sin klare styrke, at der er oprettet en ny organisatorisk enhed, der har haft som eksplicit formål at rehabilitere og afslutte borgerne. Der er en høj terapeutnormering, og der skabes gode borgerforløb i de veldefinerede borgerteams med én ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige hjemmetrænere, der målrettet arbejder med hverdagsrehabilitering med afsæt i COPM (Figur 2). Figur 2. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) COPM er et semistruktureret interviewredskab, der kan opfange borgerens egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse over tid. COPM anvendes ved starten af et forløb og igen med passende intervaller. COPM anvendes til: at identificere borgerens problemområder inden for aktivitetsudførelsle at vurdere, hvordan borgeren prioriterer sine daglige aktiviteter at furdere borgerens udførelse og tilfredshed i forhold til disse områder. COPM kan anvendes til effektmåling ved sammenligning af aktivitetsscore og tilfredshed over tid. Fordelen ved COPM er, at den målrettet tager afsæt i borgerens motivation, så det sikres, at de områder, der arbejdes med, betyder noget for borgeren. COPM har desuden i forhold til fx Fællessprog II et mere eksplicit rehabiliterende sigte. Fordelen ved de veldefinerede borgerteams med én ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige social- og sundhedshjælpere er det gode tværfaglige samarbejde, kontinuiteten i borgerforløbet og forankringen af det rehabiliterende fokus. Et særdeles væsentligt element i succesen er den meget strukturerede metode, hvor der dagligt følges op på mål, herunder foretages den nødvendige og relevante justering af pleje- og træningsplaner. Fordelen ved den specialiserede enhed er, at det er et attraktivt arbejdssted for terapeuter, at social- og sundhedsassistenterne og social- og sundhedshjælperne er ansat som 8 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

9 hjemmetrænere, samt at enhedens økonomi og overlevelse afhænger af deres evne til at rehabilitere. Den nye model: Trænende Hjemmehjælp, udfordres af en række forskelligartede barrierer, herunder udbredte opfattelser i plejegruppen om, at: projektet ikke er noget nyt, da de altid har arbejdet med hjælp til selvhjælp at det er synd for borgerne, hvis de skal afsluttes fra den hjælp, de har fået i årevis ikke mindst fordi hjemmeplejepersonalet ofte er borgerens eneste sociale netværk. For de social- og sundhedshjælpere, der har oplevet positive borgerresultater som følge af projektet, er perspektivet et andet. De er blevet opmærksomme på de mange små ting, de gør for borgeren, som måske slet ikke er nødvendige og på den potentielle værdi for borgeren af at blive afsluttet for hjælp. Samtidig har arbejdsdelingen mellem visitatorer, terapeuter og social- og sundhedshjælpere vist sig mindre operationel, idet terapeuterne savner klare opgaver, herunder tydelige rammer for opgaver og ansvar i forhold til fx gruppelederen, og idet kun en mindre del af social- og sundhedshjælperne er trådt i karakter i rollen som tovholdere. Det er en barriere for mange social- og sundhedshjælpere, at de skal skrive på computeren, og de er i modsætning til terapeuterne ikke vant til at arbejde så struktureret med mål, opfølgning og tilpasning, som det kræves for at opnå vellykkede resultater. Andre barrierer, som Trænende Hjemmehjælp er oppe imod, handler om de incitamentsstrukturer, der er indlejret i den kommunale hjemmepleje, og i henhold til hvilke det hverken kan betale sig for den enkelte social- og sundhedshjælper eller den lokale gruppe/distriktsleder at afslutte borgerne. Det sker, fordi social- og sundhedshjælperens frihed til at tilrettelægge hjælpen ligesom distriktets økonomi er bundet op på en høj visiteret tid. Samtidig fremgår det, at det kan være vanskeligt at etablere et tæt tværfagligt samarbejde i kulturer, hvor faggrupperne de sidste mange år har arbejdet parallelt. Det er nyt for terapeuterne, at de skal samarbejde med og integreres i hjemmeplejen, og når de ser mulighed for det, trækker de sig tilbage til det fælles kommunale genoptræningscenter. Ligeledes er det nyt for social- og sundhedshjælperne, at de kan sparre med terapeuterne og når de ser mulighed for det og ikke tvinges ind i samarbejdet, foretrækker de at sparre med deres kolleger. Hvordan skabes der succes med Hverdagsrehabilitering? Det fremgår af DSI s analyse (3), at det kræver en stor indsats at omlægge arbejdet i ældreplejen, så det bliver aktivt rehabiliterende. Det daglige arbejde er indlejret i en masse strukturer, der faciliterer en mere passivt plejende og omsorgsgivende indsats af basispersonalet, som gør det vanskeligt at etablere et egentligt tværfagligt samarbejde om den enkelte borger. Der, hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering for alvor lykkes, er i de tilfælde, hvor: 1) Der etablereres et tæt tværfagligt samarbejde i veldefinerede borgerteams med én ansvarlig visitator én ansvarlig terapeut 1-2 ansvarlige social- og sundhedshjælpere/social- og sundhedsassistenter. 2) De overordnede organisatoriske strukturer og rammer er indrettet, så de understøtter det tværfaglige og rehabiliterende arbejde i disse borgerteams. Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 9

10 Fredericia Kommune har udviklet en effektiv model for Hverdagsrehabilitering (indsatsen over for nyvisiterede borgere), hvor de borgere, der vurderes at have rehabiliteringspotentiale, visiteres til et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering udført af en nyetableret, specialiseret enhed, hvor borgeransvarlige terapeuter udarbejder rehabiliteringsplaner med afsæt i COPM og sparrer tæt med borgeransvarlige social- og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere ansat som hjemmetrænere. Fredericia Kommune arbejder fortsat med at finde en effektiv metode til at overføre tankerne og metoderne frahverdagsrehabilitering til den almindelige hjemmepleje. Økonomiske konsekvenser ud over besparelser på 83-hjælpen DSI & itracks evaluering har vist, at forbruget af hjemmeplejeydelser før og efter projekt Hverdagsrehabilitering på årsbasis er faldet med ca. 13 mio. kr., svarende til 13,9 % pr. borger i hjemmeplejen (1). Der er stor enighed om, at det har været meget afgørende for succesen, at der fra begyndelsen var afsat ressourcer til at investere i den nødvendige udvikling af organisationen. I evaluering (3) har DSI analyseret de øvrige økonomiske konsekvenser med fokus på udgifter til medfinansiering af regionale sundhedsudgifter og personale udgifter i form af sygefravær. Fælles for de to analyseområder er, at der ikke ses gevinster på nogen af de to parametre. For så vidt gælder de regionale sundhedsydelser, viser evalueringen, at der ses en tendens til, at mændene i perioden efter hverdagsrehabilitering generelt bruger væsentligt flere sundhedsydelser end kvinderne. Der findes ikke data, der kan forklare forskellen, men det er ikke desto mindre interessant. I forhold til medarbejdervinklen med fokus på sygefraværet ses der heller ikke betydelige ændringer som følge af Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering. Sygefraværet i Hverdagsrehabiliteringsenheden falder det første år, men efter to år er det på niveau med den øvrige hjemmepleje. Tværfaglighed i fokus Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering giver samtidig konkret indhold til det tværfaglige samarbejde, der har været talt meget om, men det har vist sig vanskeligt at virkeliggøre i praksis. Rehabilitering af borgerne kræver anerkendelse af og respekt for faggruppernes forskellige kompetencer og fagligheder, ligesom det kræver, at hver faggruppe kan se sin egen rolle i samarbejdet. Tabel 1 giver et overblik over de fire fagligheder, der har været i spil i forhold til arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. 10 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

11 Tabel 1. Faggruppers kompetencer i forhold til Hverdagsrehabilitering Faggruppe Social- og sundhedshjælpere Kompetencer Social- og sundhedshjælperen kan arbejde rehabiliterende med fokus på hjælp til selvhjælp og motivere borgeren til egenomsorg med respekt for borgerens selvbestemmelsesret. Har kendskab til hverdagsrehabilitering som metode til hjælp til selvhjælp i dagligdagsfunktioner fx personlig pleje, fysisk vedligehold og praktiske daglige gøremål. Kan motivere og inddrage borgere til at tage del i træningsindsatsen Kan udføre trænende hjemmehjælp på baggrund af andre faggruppers iværksatte træningsprogrammer Kan medvirke til dokumentation af træningsindsats Kan anvende ergonomiske principper, anvende hjælpemidler og relevante vel-færdsteknologier i træningsindsatsen Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenten er uddannet til at have særlig fokus på træning, egenomsorg og aktivitet i hverdagslivet. Social- og sundhedsassistenten kan vejlede og informere borgeren om relevante tilbud inden for rehabilitering. Kan arbejde motiverende og ud fra sundhedspædagogiske overvejelser omkring hjemmetræningsindsatsen Kan koordinere borgerforløb Kan opstille mål og planlægge træningsindsatsen i borgerforløb og evt. inddrage andre faggrupper heri Kan evaluere træningsindsatsen Kan dokumentere træningsindsatsen Kunne vejlede social- og sundhedshjælpere i forbindelse med opstilling og iværksættelse af træningsmål og udførelse af træningen omkring borgeren Kan inddrage relevante hjælpemidler og velfærdsteknologi i træningsindsatsen Fysioterapeuter Fysioterapeuten kan vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale og igangsætte en træningsindsats, som sikrer borgeren relevant fysisk kapacitet og hel eller delvis selvhjulpenhed. Træningsindsatsen indbefatter: Undersøgelse og analyse af borgerens fysiske, psykiske og sociale ressourcer Opstille træningsmål relateret til overordnede borgerdefinerede rehabiliteringsmål Tilrettelægge træningsindsats Initiere, supervisere og stimulere træningsindsatsen Evaluere træningsindsatsen Dokumentere træningsresultatet i form af en systematisk test af borgeren Undervise hjemmetrænere og andre i borgerteamet Lede og koordinere rehabiliteringsforløbet Ergoterapeuter Ergoterapeuten kan vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale og sammen med borgeren opstille relevante mål og igangsætte et forløb, der styrker borgerens hverdagsaktiviteter: Aktivitetsanalyse ved hjælp af COPM (eller andet relevant aktivitetsanalyseredskab) Tilrettelægge og igangsætte træningsindsatsen ud fra borgerens hverdagsaktiviteter, herunder ADL-færdigheder (Activities of Daily Living) Vurdering af behovet for kompensation (hjælpemidler, boligændringer og velfærdsteknologi) og instruktion i brugen af samme Lede og koordinere rehabiliteringsforløb Vejledning, instruktion og supervision af andre faggrupper Opfølgning, effektmåling og justering af mål og indsats ved hjælp af COPM (eller anden relevant metode) Dokumentation, beskrivelse og evaluering af borgerforløb Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 11

12 Opsamling på hovedkonklusioner fra evaluering 1-3 At der er skabt gode resultater i den enhed, der er etableret til alene at udføre hverdagsrehabilitering til nyvisiterede borgere. At der ikke umiddelbart ses samme mængde af gode resultater, når hverdagsrehabilitering skal implementeres i de traditionelle hjemmeplejegrupper. Der konstateres en række barrierer, bl.a. i forhold til organisering, kultur, faglighed, ledelse og incitamentsstrukturer. At der er god effekt af sidemandsoplæring af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter ved terapeuter. At der ikke ses markant forskel på fagligheden (hverdagsrehabilitering) blandt social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne i forhold til, om de har modtaget et kortere teoribaseret kursus, fx i AMU-regi, eller har fået sidemandsoplæring ved erfarne kolleger. At det er helt afgørende for vellykkede resultater, at der konstant og kontinuerligt arbejdes med mål og opfølgning for det enkelte borgerforløb. At det kræver høj datadisciplin og struktur at sikre et validt datagrundlag for vurdering af de økonomiske konsekvenser. Der er ikke umiddelbart økonomiske gevinster for Fredericia Kommunes medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. At der ikke ses forskel på medarbejdertrivslen målt på kvantitative data som sygefravær. At det har stor betydning, at de positive resultater formidles bredt også til borgerne for at bevare borgernes positive tilgang til træning frem for hjemmehjælp. Anbefalinger til vellykket implementering Kommunernes Landsforening, FOA Fag og Arbejde, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har følgende anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra Fredericia: Den overordnede beslutning og målsætning skal være entydig og klar Det er vigtigt, at de overordnede beslutninger træffes både politisk og på direktionsniveau, og at der derigennem skabes et ejerskab til projektet. Samtidig er det helt afgørende, at der opstilles helt tydelige og konkrete mål for udviklingsprojektet, at der løbende følges op på de konkrete mål, og at resultaterne formidles bredt til alle interessenter. Det skal bl.a. afklares, om hverdagsrehabilitering skal være et tilbud til alle borgere, eller om det kun skal være et tilbud til nye borgere og/eller borgere, der reelt har potentiale. Endvidere skal det afklares, hvordan borgerne skal præsenteres for den nye indsats. Åbenhed og information om de gode resultater har stor betydning for borgernes motivation for at deltage i projektet. I beslutningsgrundlaget skal det også være klart, hvordan økonomien skal skrues sammen, herunder hvilke forventninger og krav der er til besparelser og effektivitet. Det skal fastlægges, hvilken ramme der er til investering i projektet, og hvordan besparelserne bliver udmøntet fx i form af en reduktion i antallet af medarbejdere, uddannelse osv. Projektplaner og strategier er helt afgørende, ting tager tid, og koordineringsopgaven er stor Projekt længst muligt i eget liv har tråde ind i alle de enkelte organisatoriske enheder på ældreområdet. Projektet har vist, at der er en række forskellige hensyn at tage og en række forskellige barrierer og muligheder i de enkelte enheder. I planlægningen skal det gøres klart, præcis hvilken indsats der forventes af de enkelte enheder både i form af leverede resultater (fx antal borgere i rehabiliteringsforløb) og i 12 Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

13 form af leverede besparelser. Der skal samtidig systematisk følges op på, at hver del leverer sin part. Det følger klart heraf, at ledelsesansvaret er stort. Der er behov for ledelsesmæssig bevågenhed på alle niveauer. Det skal være helt tydeligt, hvor projektet er på vej hen, og det skal synliggøres, når milepæle og resultater når i hus. Kompetenceudvikling er nødvendig, men formen kan være meget forskellig Hverdagsrehabilitering kræver kompetenceudvikling for samtlige personaler. Social- og sundhedsassistenterne og social- og sundhedshjælperne skal arbejde mere rehabiliterende end de har været vant til. Terapeuterne skal træne gennem en anden faggruppe, og det skal ske ved, at de aktivt påtager sig rollen med at lede det enkelte borgerforløb. I forbindelse med planlægning af udviklingsprojektet skal det afgøres, hvordan og hvornår kompetenceudviklingen skal foregå. Det skal bl.a. afklares, hvordan og hvorvidt der skal gøres brug af teoribaseret undervisning, om den teoribaserede undervisning skal være fælles eller faggruppeopdelt, og om kompetenceudviklingen skal gøre brug af interne eller eksterne undervisere. En mulighed er også at tilrettelægge kompetenceudviklingen som led i et organisationsudviklingsprojekt, hvor det er de samme terapeuter, der fremadrettet skal samarbejde med plejepersonalet, som forestår undervisningen. Uagtet hvilken model, der vælges, er det vigtigt at overveje, hvordan kompetenceudviklingen efterfølgende forankres. Hvilke nye rutiner, opgaver og samarbejdsflader skal understøtte, at de nye kompetencer tages i anvendelse? Det er centralt for udbyttet, at relationen til de ønskede organisationsændringer er gennemtænkt. Derfor bør kompetenceudvikling tænkes ind, så den understøtter de planlagte organisationsforandringer. Kompetenceudvikling gør det ikke alene. Faglig ledelse og ledelse af det enkelte borgerforløb Endelig er det vigtigt at tage stilling til, hvordan det rehabiliterende arbejde skal organiseres i praksis. Hvad er det for en model for hverdagsrehabilitering, man ønsker at arbejde med? Erfaringerne fra Fredericia Kommune peger klart på, at det er en fordel at etablere en ny enhed, der udelukkende arbejder med rehabilitering, og som samler terapeuter og hjemmetrænere i veldefinerede borgerteams med én ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige hjemmetrænere, der arbejder rehabiliterende med afsæt i COPM. Overvejes implementering til den samlede hjemmepleje skal man være opmærksom på, at det endnu er et åbent spørgsmål, hvordan arbejdet hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Alle tiltag vil have karakter af forsøg og bør derfor tilrettelægges med trinvis udvikling, mulighed for læring og systematisk dokumentation af positive resultater. Styring og dokumentation af indsats og resultater Det er en vigtig pointe løbende at monitorere på de parametre, der er væsentlige for udviklingsprojektet. Her tænkes både på økonomi, faglige resultater og medarbejdernes udvikling og trivsel. For at der kan påvises en økonomisk effekt, er det en vigtig pointe, at der sker en tæt registrering af: De borgere, der er målgruppe for interventionen De borgere, der er blevet kontaktet med henblik på at modtage interventionen De borgere, der har modtaget interventionen De ydelser, borgeren specifikt har modtaget Det personale, der har leveret den relevante ydelse De outcomes, man ønsker at opnå (fx et afsluttet forløb). Det er endvidere nødvendigt, at effekterne af interventionen holdes op mod de effekter, som man opnår uden interventionen. Det sker bedst i et forsøgsdesign, hvor det via tilfældighed afgøres, om borgerne visiteres til hverdagsrehabilitering eller ej. Alternativt kan man Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger 13

14 arbejde med en trinvis implementering, hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering starter i ét distrikt og først senere implementeres i de øvrige. Er det ikke muligt, kan man sammenligne med året før hvilket imidlertid forudsætter, at der året før er foretaget en tilsvarende registrering, herunder af hvilke borgere der er målgruppe for interventionen. Litteratur 1) Kjellberg J, Ibsen R. Økonomisk evaluering af Længst Muligt i eget Liv i Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; ) Kjellberg PK. Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. 1. delevaluering: Notat udarbejdet til Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; ) Kjellberg PK, Ibsen R, Kjellberg J. Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; ) Fredericia Kommune. 2011; Available at: Accessed 0823, ) Månsson M, Hansen H. Hemrehabilitering: vad, hur och för vem? Solna: Fortbildning/Tidningen Äldreomsorg; Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1 Fire DSI publikationer Hverdagsrehabilitering.

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 9. juni 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Vi træner mere end vi plejer

Vi træner mere end vi plejer Vi træner mere end vi plejer Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut September 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation Trænende Hjemmehjælp Fra kompensation 1 Til aktivitet og deltagelse 2 Opgaven At udbrede den rehabiliterende tilgang til alle borgere i Fredericia Kommune, der modtager kommunal pleje og praktisk bistand

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

Gør borgeren til mester

Gør borgeren til mester Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2 STATUS INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Forhistorien SIDE 5 Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2 SE Borgerperspektivet SIDE 10 Medarbejdernes læringshistorie SIDE 11 Fremadrettede

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

MÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn]

MÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn] MÅLAFTALE 2016-18 INSTITUTION/AFDELING [institutionens eller afdelingens navn] CENTER [centrets navn] ANSVARLIG LEDER [lederens navn] AFTALEPART Centerchef [navn] AFTALE INDGÅET [dato] STRATEGISK AFSÆT

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune

- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Delprojektbeskrivelse Styrk din Hverdag - en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Baggrund Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING

EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING December 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestaben Sjællandsgade 40 2200 København N www.kk.dk INDLEDNING En af visionerne

Læs mere

At lede og indrette sig efter borgerens behov v. sammenhængschef Gitte Østergaard PÅ VEJ MOD DEN REHABILITERENDE FORVALTNING

At lede og indrette sig efter borgerens behov v. sammenhængschef Gitte Østergaard PÅ VEJ MOD DEN REHABILITERENDE FORVALTNING BORGERSTEMMER BORGERSTEMMER At lede og indrette sig efter borgerens behov v. sammenhængschef Gitte Østergaard PÅ VEJ MOD DEN REHABILITERENDE FORVALTNING PÅ VEJ MOD EN FORVALTNING, DER SÆTTER BORGERENS

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere