Kandidatafhandling CBS/Handelshøjskolen Købehavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling CBS/Handelshøjskolen Købehavn"

Transkript

1 Kandidatafhandling CBS/Handelshøjskolen Købehavn Ramona Claudia Toni Nauta Cpr-nr. xxxxx-xxxx Cand.merc.(jur.) Afleveringsdato: Vejledning: Christen Amby Poul Wolffsen Antal anslag: , sider:91 Side 0 af 92

2 Indholdsfortegnelse Summary: To lease or buy?...3 Kapitel 1 Indledning Præsentation Begreb og aktører Kreditkøb Leasing Problemidentifikation Problemformulering Metode Afgrænsning Kildekritik Afhandlingens opbygning...13 Kapitel 2 Civilretligt perspektiv Karakteristika ved de forskellige former for leasing Operationel leasing Finansiel leasing Sale and lease back Juridisk definition Regelgrundlaget Typevarierende aftale Sui generis aftaler Delkonklusion...26 Kapitel 3 Skatteretligt perspektiv Skattemæssig definition Kreditkøb Leasing Skatteeffekt ved lånefinansieret køb og leasing Civilretlig tilsidesættelse efter KAL 6, stk Optioner i leasingkontrakten Vederlagsfri overdragelse Ubetinget tilbagelevering Forlænget lejeperiode Forkøbsret Køberet Købspligt Anvisningsret/-pligt Opsummering optioner Skattemæssig tilsidesættelse Interessefællesskab Delkonklusion...48 Side 1 af 92

3 Kapitel 4 Regnskabsmæssig behandling Regnskabsmæssig definition Indregning af køb Indregning af finansielle leasingaktiver Indregning af operationel leasing Udskudt skat Nye regler Delkonklusion...61 Kapitel 5 Økonomiske rationaler bag leasing Skattemæssige fordele Regnskabsmæssig behandling Transaktionsomkostninger Aktivspecificitet Usikkerhed Risiko Opgørelse af værdien af en leasingkontrakt Leasingtagers analyse efter NAL IRR metoden Ækvivalentmetoden Ydelsen Diskonteringsraten Restværdien Måling af risikoen forbundet med restværdien Optioner Delkonklusion...85 Konklusion...88 Litteraturfortegnelse...90 Side 2 af 92

4 Summary: To lease or buy? This thesis is about why firms decide to lease or buy and how the incentives are related to the decision to enter into a leasing agreement. The first part of the thesis examines the legal definition of leasing and which legal rules regulates leasing. The Danish taxation aspects of leasing agreements are examined. The tax treatments of options in the contracts are especially important. If there is an obligation for the lessee to buy the asset after the leasing period, the contracts will be considered as a loan under some circumstances. Furthermore some contracts have been neglected because there was no economic reality in the arrangements, especially sale and lease back arrangements. The relevant accounting rules for leasing, including IAS 17 is discussed in order to examine whether or not the accounting rules are important in creating economic value to a firm. The last part examines the economic foundation of leasing agreements. The purpose is to determine in which cases it would be desirable to enter into leasing agreements. Focus is primarily on the lease vs. buy decision. Operational leasing agreements are only superficially treated. The economic evaluation models are discussed in order to examine how to determine the value of a leasing agreement. Other reasons for leasing than the pure financial one is such as transaction costs which are discussed in the thesis. The conclusion is that there is no clear answer when to lease or buy. The decision depends on the asset. There can be good reasons for leasing, even when the evaluation isn t pure financial. Side 3 af 92

5 Kapitel 1 Indledning 1.1 Præsentation Når en virksomhed skal anskaffe sig et aktiv kan den vælge at købe eller lease aktivet. Køber virksomheden aktivet kan dette gøres kontant eller ved at optage et lån, lånefinansieret køb. Vælger virksomheden derimod leasingalternativet kan dette ske som en operationel eller finansiel leasingaftale. Køb Leasing Kontant køb Kreditkøb Finansiel Operationel Den overordnede forskel mellem finansiel og operationel leasing er, at der ved operationel vil leasinggiver have risikoen for aktivet, mens den ved finansiel leasing vil blive overført til leasingtager. De mere kortvarige leasingforhold vil som regel dække et akut behov. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt og kostbart, hvis virksomheden køber et aktiv, der skal bruges i en måned og derefter sælger det igen. Er behovet derimod længerevarende, er beslutningsgrundlaget et andet. Her er overvejelsen typisk, om aktivet skal leases eller købes. Hvis man ikke har likviditet til at købe, kan omkostningerne ved at lease eksempelvis sammenlignes med omkostningerne ved låneoptagelse. Leasing kan spores tilbage til ca f.kr., hvor handelsmænd chartrede deres skibe i stedet for at købe dem. Gennem tiderne har der været mange forskellige typer af aktiver, som har været genstand for leasing, alt fra fly til landbrugsmaskiner. Finans og Leasing, der er en interesseorganisation for danske finansieringsselskaber, opgjorde i 2009 deres medlemmers nysalgsværdi af leasingkontrakter til ca. 25,6 mia. kr. 1 Hertil skal der lægges de leasing- og finansieringsselskaber, der ikke er medlem af Finans og Leasing. Baggrunden for afhandlingens emnevalg er, at leasingaftaler udgør en stor finansieringskilde, der kan have stor betydning for virksomhederne. I det følgende vil emnet blive behandlet ud fra 4 perspektiver, et civilretligt, et skatteretligt, et regnskabsmæssigt og et økonomisk, for at vurdere i 1 året før i 2008 lå investeringerne på 40 mia. Side 4 af 92

6 hvilke situationer det kan være fordelagtig for virksomheder at vælge leasing som finansieringsform. Leasing bliver i den danske litteratur og erhvervsliv sidestillet med lånefinansieret køb. På mange punkter minder de to finansieringsformer om hinanden. Leasingkontrakten binder leasingtager til en række faste ydelser, hvilket et lån tilsvarende vil gøre. I tilfælde af misligholdelse kan leasinggiver tilbagetage aktivet, sælge eller genlease aktivet og sagsøge leasingtager for eventuelle mangler, ligesom en långiver ligeledes kan gøre. Forskellen ligger i, når en virksomhed vælger at købe aktivet, vil aktivet, når alle afdrag er betalte tilhøre virksomheden, hvorimod ved leasing vil aktivet som udgangspunkt skulle returneres til leasinggiver, medmindre leasingkontrakten indeholder optioner som leasingtager udnytter. En leasingaftale består i den mest enkle form af to parter, en leasingtager 2 og en leasinggiver 3. Leasingtager er brugeren af leasingaktivet i leasingaftalen, der betaler leasingydelser som vederlag for brugen af aktivet til leasinggiver. Leasinggiver er ejer af leasingaktivet i leasingkontrakten og modtager af leasingydelserne. Inden afhandlingen går videre med sammenligningen af leasing og lånefinansieret køb, skal der ske en gennemgang af de involverede begreber og aktører være på plads. 1.2 Begreb og aktører Kreditkøb I dansk ret forefindes Kreditaftaleloven 4, som regulerer aftaler, hvor en erhvervsdrivende yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i sit erhverv, når den anden part hovedsageligt handler udenfor sit erhverv jf. Kreditaftalelovens 1, stk.1 2 Også kaldet lessee eller bruger 3 Også kaldet lessor eller udlejer 4 Kreditaftaleloven er udtryk for implementering af EU-direktiv Rdir 87/102/EEC om forbugerkredit med senere ændringer, Rdir 90/80 og Rdir 98/7 Side 5 af 92

7 Et lånefinansieret køb, kreditkøb eller en kreditaftale 5 defineres i Kreditaftaleloven 6 4, stk.1, som en aftale om kredit i form af henstand, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ydelse. Kreditkøb og køb med ejendomsforbehold er begrebsmæssigt omfattet af denne definition, men alligevel særskilt defineret. Kreditkøb defineres i Kreditaftalelovens 5 som en kreditaftale med henblik på køb af løsøre, hvorefter 1) køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller 2) købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren. Et kreditkøb har jf. 5, nr.2, tre parter, en køber, en sælger og en kreditgiver også betegnet et oprindeligt trepartsforhold. Oprindeligt fordi kreditgiveren bliver part i kreditkøbet ved dets indgåelse. Sådan et kreditkøb kendetegnes ved, at sælgeren på vegne af kreditgiveren enten ubetinget eller betinget af, at kreditgiveren kan godkende køberen som sin debitor, kan give køberen tilsagn om finansiering af købet ved lån hos kreditgiveren. 7 Sælger finansiering Salg Kreditgiver Køber kredit Kreditaftaleloven omhandler alene situationer, hvor ejendomsretten til genstanden overgår til den ene part. I Kreditaftalelovens system sidestilles et køb med ejendomsforbehold med en aftale, der er betegnet som lejekontrakt, eller hvorefter betalingen i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af tingen, såfremt det må antages at have været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den. jf. lovens 6, stk. 1 og 2. 5 Lånefinansieret køb og kreditkøb bruges igennem afhandlingen som synonymer 6 Kreditaftaleloven er en forbrugerbeskyttelseslov og medfører, at forbrugere skal stilles som minimum beskrevet i loven eller bedre. 7 Thomsen (2009, 39) Side 6 af 92

8 En leasingkontrakt vil som udgangspunkt ikke være omfattet af Kreditaftaleloven, men hvis ejendomsretten til det leasede overgår til leasingtager, når leasingperioden udløber, uden særskilt betaling, vil der ikke være tale om finansiel leasing og situationen vil være omfattet af Kreditaftaleloven 6, stk.2. Dermed vil der foreligge en kamufleret købekontakt. Disse køb bliver i teorien benævnt lejekøb, der i realiteten er kreditkøb kamufleret som leasingaftaler. 8 En nærmere gennemgang findes i afsnit Leasing Inden for leasing sondres der traditionelt mellem operationel og finansiel leasing. Operationel leasing er normalt kendetegnet ved, at leasinggiver sørger for service og vedligeholdelse af leasingaktivet samt en relativ kort opsigelsesfrist. Leasingtagers behov for at indgå sådan en aftale vil typisk være begrundet i opfyldelsen af driftsmæssige behov, hvor finansieringsbehovet vil være sekundært. F.eks. en virksomhed, som leaser hele sin bilpark fra et leasingselskab inklusiv servicering, syn, vinterdæk m.v. Finansiel leasing er kendetegnet ved en leasingkontrakt, der typisk løber over aktivets økonomiske levetid og er uopsigelig i leasingperioden. Leasingtager har alle forpligtelser på aktivet, hvilket betyder, at leasingtager er stillet som ved køb af aktivet når der ses bort fra ejendomsretten, som forbliver hos leasinggiver. Det primære formål med indgåelse af sådan en aftale er, at opnå finansiering til anskaffelse af brugsretten til et aktiv. Alternativet er kreditkøb. En leasingkontrakt vil ofte etablere et trepartsforhold, idet leasingtager henvender sig til en virksomhed, der i sin egenskab af producent, leverandør eller lign. vil kunne levere det ønskede aktiv til leasingtager. Leverandøren har ofte faste samarbejdsaftaler med et leasingselskab og kan tilbyde leasingtager finansiering. Leasingselskabet, som værende leasinggiver, vil dermed blive en del af kontraktforholdet som et finansieringsled, der skal løfte finansieringen på vegne af leasingtager. Leasingselskabet påtager sig at købe det ønskede aktiv af leverandøren og herefter leaser aktivet ud til leasingtageren. 9 8 Kofoed-Hansen (1983,s.61 ff) 9 Iversen (1999, s.155) Side 7 af 92

9 Leverandør Køb Leasinggiver Brugsret Vederlag Leasingtager Leasingkontrakten er som udgangspunkt uopsigelig i leasingperioden, også kaldet grundperioden. I leasingperioden betaler leasingtageren til leasinggiver et beløb, der varer til leasinggivers samlede investering i leasingaktivet, også kaldet fuld amortisation. 10 Leasingperioden fastsættes med udgangspunkt i aktivets skattemæssige afskrivningstid og bogførte værdi. Aftaler om løsøre er som regel uopsigelige i mindst 3 og højst 7 år. 11 Ved periodens udgang er aktivet hos leasinggiver nedskrevet i takt med leasingtagers betaling af leasingydelserne. Alt efter aktivets art er leasingydelsen beregnet således, at den interne nedskrevne værdi, rest- eller scrapværdien, ved aftalens udløb er 0 eller højere. Aktivet kan stadig have en økonomisk værdi, genplacerings-, scrap- eller restværdi, ved salg. Parterne vil derfor inden aftalens udløb tage stilling til, hvad der skal ske med aktivet ved leasingperiodens udløb. 12 Aktivet kan leveres tilbage til leasinggiver, sælges på markedet, evt. til leverandøren, genudlejes second hand leasing eller skrottes. Leasingkontrakten kan også forlænges, i så fald oprettes der en opsigelig aftale fra leasinggivers side og leasingydelserne reduceres i forhold til før. En sidste mulighed er, at leasingtager køber leasingaktivet. 1.3 Problemidentifikation På et perfekt kapitalmarked vil omkostningerne ved leasing og andre typer af finansiering være ens, derfor vil der ikke findes nogen grund til at benytte en finansieringsform frem for en anden. 13 Det perfekte kapitalmarked forudsætter, at der ingen skat findes, ingen 10 Fuld amortisation inkluderer, udlejerens anskaffelsessum, købsprisen eller alternativ fremstillingsprisen, forrentning af anskaffelsessummen (kontraktens interne rente), alle omkostninger ved aftalen, eventuelle udgifter til soliditetsoplysninger o.l., forsikring og eventuelle administrationsomkostninger, offentlige afgifter mv. og leasinggivers fortjeneste ved aftalen inklusiv risikodækning. 11 Gade (1997, s.20) 12 Gade (1997, s.19) 13 Schallheim (1994, s.4) Side 8 af 92

10 transaktionsomkostninger og ingen investor kan påvirke markedsprisen. 14 Da det perfekte kapitalmarked ikke findes, vil skatten, transaktionsomkostningerne og andre faktorer spille en rolle i beslutningstagen om der skal leases eller købes. For aftaler om finansiel leasing gælder det, at leasingtager har fuld fradragsret på leasingydelsen som driftsomkostninger, når betalingen er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Afgørelsen om en kontrakt skal betegnes som leasing eller kreditkøb kan medføre meget indgribende konsekvenser med tilsidesættelsen af den valgte finansieringskonstruktion, hvilket medfører nye problemstillinger, da leasinggivers ejendomsret til det afskrivningsberettigede aktiv tilsidesættes, fordi risikoen og rådigheden over aktivet allerede fra starten var overgået til leasingtager og dermed får denne ejendomsretten til aktivet. 15 Regnskabsmæssigt skal operationelle leasingkontrakter kun oplyses som en note i regnskabet, hvorimod en finansiel leasingkontrakt skal indregnes i balancen hos leasingtager. Dvs. at ved finansiel leasing, regnskabsmæssig ses bort fra, at leasingtager juridisk set ikke er den retmæssige ejer af aktivet. Skattemæssig derimod er det leasinggiver, der har den skattemæssige afskrivningsadgang. Denne uensartede behandling af finansielt leasede aktiver har skabt nogle problemer, da der ikke er overensstemmelse mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige balance. 1.4 Problemformulering Hvorfor leaser virksomheder deres aktiver frem for at købe dem? En redegørelse for de juridiske og økonomiske komplikationer ved at indgå leasingaftaler kontra købeaftaler, ud fra et civilretlig, skatteretligt, regnskabsmæssigt og økonomisk perspektiv. 1.5 Metode Der vil i afhandlingen blive afdækket, i hvilke tilfælde det vil være fordelagtig at indgå leasingaftaler. Hovedvægten ligger på de tilfælde, hvor leasing er et surrogat for køb. 14 Schallheim (1994, s.4) 15 Vinther (2004, 16) Side 9 af 92

11 For at fastslå hvorledes leasing, specielt finansiel leasing, betragtes i forskellige sammenhænge, er der valgt fire angrebsvinkler: 1. civilretlig 2. skatteretlig 3. regnskabsmæssigt 4. økonomisk Meningen med at undersøge de fire punkter er, at finde ud af hvordan leasing bliver betragtet og behandlet, specielt med henblik på, om der kan være en fordel at indgå en leasingkontrakt contra en kreditkøbskontrakt. Der vil blive draget mulige sammenligninger mellem enkelte perspektivers opfattelse. De juridiske problemstillinger i forbindelsen med indgåelse af leasingaftaler vil være baseret på den retsdogmatiske metode. Afhandlingen vil på denne baggrund søge at give svar på gældende ret omkring leasingaftaler. De relevante retskilder indsamles, systematiseres og fortolkes, for derved at fremkomme med en konklusion omkring gældende ret for leasingaftaler. Den relevante danske lovgivning er inddraget, men der er især lagt vægt på retspraksis, da der ikke findes speciallovgivning omkring leasing i Danmark. Det civilretlige perspektiv handler primært om, hvordan leasing bliver betragtet og behandlet, specielt med henblik på, om leasing betragtes og accepteres som leje. Det vil blive undersøgt, hvilke skatteretlige problemstillinger, der er forbundet med indgåelse af leasingaftaler, herunder hvordan leasing karakteriseres i dansk skatteret. Der vil især blive lagt vægt på ejendomsretten til leasingaktivet, da dette kan have stor økonomiske betydning. Den regnskabsmæssige klassifikation af leasingaftaler vil blive gennemgået, da denne har betydning for den regnskabsmæssige behandling. Det undersøges, hvordan værdien af en leasingkontrakt opgøres, herunder hvilken beregningsmetode der skal anvendes. I den økonomiske del vil Williamson organisationsøkonomi kort blive inddraget som en del af analysen, da dennes teori bygger på, at virksomheder er opstået grundet aktivspecificitet i Side 10 af 92

12 produktionen. Formålet med at inddrage organisationsøkonomien er, at denne måske kan være med til at forklare, hvorfor virksomheder indgår finansielle leasing kontrakter. Williamsons teori vil blive brugt partielt til at underbygge den teoretiske tilgangsvinkel i afhandlingen. Den grundlæggende tankegang vil blive modificeret og tilpasset situationen, hvor virksomheden skal beslutte, om de vil indgå en leasingkontrakt eller købe aktivet. Andre argumenter, såsom risiko og transaktionsomkostningsteorien vil blive inddraget i analysen for at give et billede af, hvilke tilfælde og situationer der kan være fordelagtige og sandsynlige for at indgå en leasingaftale frem for en købeaftale. I den finansielle del af økonomien, gives der en indsigt og forståelse for de faktorer, der gør sig gældende ved indgåelse af leasingaftaler. Analysen af selve købs- og leasingsituationen er primært baseret på en gennemgang af de relevante diskonteringsmodeller, der kan være med til at afgøre værdien af leasing eller lånefinansieret købs fordelagtighed. 1.6 Afgrænsning Afhandlingen fokuserer mest på leasing fra leasingtagers synspunkt, da denne skal beslutte, hvorvidt et aktiv skal leases eller købes. Leasinggiver vil kun blive inddraget i det omfang, der er nødvendig. Denne afhandling sigter primært på erhvervsforhold, da det er det område, hvor finansieringsformen primært bliver anvendt. Afhandlingen indskrænker sig til køb og leasing af løsøre, da langt størstedelen af den praksis, der gennemgås, omhandler løsøre. Skatteretlige, Leje eller køb af fast ejendom og grunde, herunder Lejeloven, holdes udenfor afhandlingen, da opdelingen mellem løsøre og fast ejendom er unødvendig i den skatteretlige, regnskabsmæssige og økonomiske behandling. Yderligere er ikke nogen grundlæggende retlig forskel på aftaler, der betegnes som operationel og direkte/ indirekte finansiel leasing, hvorfor der ikke vil ske nogen sondring, men alene betegnes som finansiel leasing. Operationel leasing og sale-and-lease-back er ikke det primære fokusområde i afhandlingen, men det vil dog blive inddraget, idet de gældende regler sondrer mellem de to former for leasing med forskellige retsvirkninger. Side 11 af 92

13 Parternes eventuelle konflikter omkring misligholdelse, herunder mangler, tinglysning og konkurs holdes udenfor afhandlingen. Det lægges til grund i afhandlingen, at transaktionerne ikke strider imod reglerne på de relative områder. Den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling samt de juridiske aspekter bliver alene belyst ud fra gældende dansk lovgivning. De internationale regnskabsstandarter vil kun blive belyst i den omfang de er relevante for afhandlingen. Ligeledes er der alene tale om leasing i Danmark. Årsregnskabsloven opdeler virksomhederne i fire regnskabsklasser. I afhandlingen forudsættes der, at virksomheden er omfattet af en af de regnskabsklasser, hvor det er påkrævet, at virksomheden indregner finansielle leasingkontrakter i balancen samt følger kalenderåret som regnskabsår og ikke er koncernforbunden med andre selskaber. Forskellen på regnskabsklasserne og behandlingen af lovens regler vedrørende disse, vil ikke blive gennemgået. Virksomheder, der er underlagt Finanstilsynet, vil ikke blive behandlet i afhandlingen. Afhandlingen forudsætter, at investeringsbeslutningen er fortaget således, at det alene er valget mellem leasing eller lånefinansieret køb, der skal vælges og retsvirkningerne af transaktionen. Ved lånefinansieret køb forudsættes der, at der udelukkende er tale om rene annuitetslån (lige store ydelser), da denne lånetype bedst kan sammenlignes med leasing. Renten og ydelsen forudsættes at være fast gennem hele leasingperioden eller låneperioden. Afhandlingen vil med andre ord alene omhandle leasingtagers beslutning, hvorvidt denne skal lånefinansiere købet eller lease. Sondringen mellem finansiel og operationel leasing er i det civilretlige, skatteretlige og økonomiske perspektiv ikke relevant, men vil være det i det regnskabsmæssige, hvorfor den vil blive gennemgået detaljeret i dette perspektiv. Sale and lease back vil kort blive gennemgået i det civilretlige perspektiv samt i det skatteretlige, da sale and lease back arrangementerne i dette perspektiv kan være med til at give en indikation om, hvornår skatteretten omklassificerer en leasingkontrakt. Side 12 af 92

14 1.7 Kildekritik I forhold til gennemgangen af retspraksis er jeg blevet oplyst om, at der findes en række relevante ikke offentliggjorte domme om leasing. Det har ikke været muligt, at inddrage disse domme, da jeg ikke har haft adgang til dem. Yderligere findes der en række afgørelser, der ikke er efterprøvet. Efterprøvningen sker først ved konkurs, som f.eks. U Ø og U H Fogdal Biler De økonomisk anvendte modeller og rationaler er i høj grad baseret på forventningerne til fremtiden, der i nogle tilfælde kan vise sig forkerte. Usikkerheden ved forudsigelse af risiko og markedsudviklingen vil stige i takt med at tidshorisonten øges. Den estimerede værdi vil derfor i bedste fald udgøre et kvalificeret bud. 1.8 Afhandlingens opbygning Afhandlingen indledes med en civilretlig del for at finde ud af, hvordan civilretten behandler leasingaftaler, herunder om leasing accepteres som typevarierende lejeaftaler eller sui generis aftale. Sondringen om leasing er en finansiel eller operationel har ingen betydning i dette afsnit. I den skatteretlige del gennemgås regler for behandling af leasing og køb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der vil især blive lagt vægt på ejendomsretten til leasingaktivet i forbindelse med retten til at foretage skattemæssige afskrivninger. Sondringen mellem finansiel og operationel leasing er ligeledes ikke relevant her. Sondringen mellem finansiel leasing og lånefinansieret køb er derimod vigtig i den skattemæssige behandling. I den regnskabsmæssige behandling gennemgås, om der regnskabsmæssigt er fordele forbundet med at vælge leasing. Sondringen mellem finansiel og operationel leasing er afgørende i denne del af opgaven, da behandlingen i regnskabet afhænger af klassifikationen. Hvorimod behandlingen af finansiel leasing og lånoptagelse stort set er ens. I den økonomiske del vil transaktionsomkostningsteorien blive gennemgået efterfulgt af rentabiliteten af en leasingkontrakt, herunder leasingydelsen, diskonteringsraten, restværdien og optioner indeholdt i en leasingkontrakt. Sondringen mellem finansiel og operationel er ikke afgørende, men derimod er sondringen mellem finansiel og lånefinansieret køb vigtig. Side 13 af 92

15 Kapitel 2 Civilretligt perspektiv 2.1 Karakteristika ved de forskellige former for leasing Leasing betyder leje. Leje karakteriseres ved, at ejeren af et aktiv mod vederlag, overlader brugsretten af aktivet til en anden. Dette sker også ved et leasingarrangement. Leasingydelsen, vederlaget, vil typisk være penge og oftest en fast ydelse pr. måned, kvartal eller år. Leasingydelsen skal dække leasinggivers omkostninger, forrentning og anskaffelsespris på aktivet. Det er relevant at inddele leasingaftalen i aftaler, der løber over en periode kortere end aktivets økonomiske levetid, ofte kaldet operationel leasing, og aftaler der løber over hele aktivets økonomiske levetid, kaldet finansiel leasing Operationel leasing En korterevarende aftale om leasing af løsøre kaldes for operationel leasing. Operationel leasing er oftest udtryk for almindelige lejeaftaler, hvor leasingtager mod betaling får ret til at bruge aktivet, som leasinggiver i forvejen ejer. 17 Ved operationel leasing påtager sig leasinggiver det operative ansvar, dvs. vedligeholdelse, service mv., ligesom der ofte vil kunne udskiftes til nye aktiver i takt med den teknologiske udvikling ved f.eks. EDB udstyr. 18 Ved operationel leasing er det ikke meningen, at leasingtager skal blive ejer af det leasede aktivet, det er alene rådigheden over aktivet, der er motivationen bag sådan en leasingkontrakt. 19 Efter leasingperioden tilbageleverer leasingtager aktivet til leasinggiver, som genudlejer det indtil den økonomiske levetid er overstået og aktivet er fuld amortiseret. 20 Set fra leasingtagers synspunkt vil indgåelsen af en operationel leasingkontrakt være begrundet i opfyldelsen af driftsmæssige behov, hvor finansieringsbehovet er sekundært, f.eks. en virksomhed, som leaser hele sin bilpark fra et leasingselskab inklusiv servicering, syn, vinterdæk m.v. 16 Juridisk Formularbog s Gade (1997, s.26) 18 Lynge Andersen (2005, s.257) 19 Gade (1997, s.26) 20 Eriksen (1984, s.36) Side 14 af 92

16 Kendetegnet ved operationel leasing er således, at leasinggiver påtager sig det operative ansvar for aktivet, dvs. har risikoen for aktivet Finansiel leasing Ved finansiel leasing vil leasingperioden som regel svare til leasingaktivets økonomiske levetid. Dermed kan finansiel leasing minde om et kreditkøb, hvor sælger har et ejendomsforbehold, og køber afdrager aktivets anskaffelsespris inklusiv forrentning og erhverver den fulde brugsret. På den anden side kan leasingaftalen minde om leje, idet leasingtager ikke erhverver ejendomsretten, selv om denne betaler leasinggivers fulde anskaffelsessum plus forrentning. Økonomisk set kan finansiel leasing ses som et køb på afbetaling med ejendomsforbehold, men reelt er det en lejeaftale, da ejendomsretten forbliver hos leasinggiver. 21 Inden for finansiel leasing sondres der normalt mellem direkte og indirekte leasing. Direkte leasing foreligger, hvor der er to parter i aftaleforholdet. Ved indirekte leasing er der tre eller flere parter involveret. 22 Ved direkte leasing indkøber leasinggiver leasingaktivet af en leverandør på leasingtagers anvisning for herefter at stille brugsretten til rådighed for leasingtager mod dennes løbende betaling af leasingydelser i leasingperioden. Leasingtager har umiddelbart ikke nogen rettigheder overfor leverandøren, idet der ikke etableres et kontraktforhold mellem disse parter. Leasinggiver skal derfor have transporteret de pågældende rettigheder til leasingtager. 23 På den baggrund vil leasingkontrakter oftest indeholder en cut-off klausul, som betyder, at leasingtager er afskåret fra at anvende de sædvanlige misligholdelsesbeføjelser overfor leasinggiver. Dermed bliver leasinggiver fritaget for eventuelle misligholdelseskrav fra leasingtager. Hermed er der opstået et trepartsforhold, indirekte leasing, hvor leasingtager kan rette eventuelle misligholdelseskrav mod leverandøren, og leasinggiveren alene varetager rollen som financier. 21 Eriksen, (1984, s.36) 22 Gade (1997, s.27) 23 Transporten giver leasingtageren ikke bedre ret end den, der ville være tilkommet leasingselskabet jf. princippet i Gældsbrevlovens 27. Side 15 af 92

17 Grundlæggende er der retlig ikke nogen forskel på aftaler, der betegnes som operationel og direkte / indirekte finansiel leasing, hvorfor sondringen er ikke afgørende, da hovedparten af de aftaler, der almindeligvis kaldes finansiel leasing, er aftaler om indirekte, finansiel leasing, hvor udlejer en et leasingselskab, brugeren er erhvervsdrivende og leverandøren, som er tredjemand. 24 Den grundlæggende forskel mellem finansiel og operationel leasing er, at ved finansiel leasing er leasingselskabet motiveret af at deltage i kontrakten som financier for leasingtager Sale and lease back Det centrale i et sale and lease back arrangement er, at ejeren af et aktiv, sælger dette aktiv til et leasingselskab, der herefter typisk uden at aktiver på noget tidspunkt fysisk har forladt den faste ejendom, leaser aktivet tilbage til den oprindelige ejer. Den tidligere ejer, bliver leasingtager og forpligter sig gennem en længere varende periode til at lease det solgte aktiv. Der oprettes i den forbindelse en leasingkontrakt med sædvanlige indhold. Formålet med denne konstruktion er opnåelse af sikkerhed uden iagttagelse af de normale sikringsakter ved et løsørepantebrev. Arrangementerne er i visse tilfælde blevet anset for ugyldige i forhold til sælgerens/lejerens kreditorer. 25 I en sale-and-lease back arrangement har leasinggiver sikkerhed for aktivet, men det synes ikke at være det primære. Det primære er de skattemæssige fordele, der kan opnås. 26 Derudover opnår leasingtager en forbedret likviditet, da denne ikke skal investere den fulde købesum for at opnå brugsretten til et aktiv, hvilket skulle ske ved et almindelig køb. Ved leasingkontrakten opnår leasingtager fortsat brugsretten, mens leasinggiver opnår en fortjeneste gennem leasingaftalens forløb. Aftalens formål er således, at etablere en hensigtsmæssig finansiering af leasingtagers virksomhed, og aftalen indgås ikke primært for at skabe sikkerhed for leasinggivers tilgodehavende. 27 Mere om sale and lease back arrangementer findes i det skatteretlige perspektiv i afsnit Gade (1997, s.27-28) 25 Eriksen (1984, s.55) 26 Eriksen (1984, s.55) 27 Gade (1997, s.305 ff) Side 16 af 92

18 2.2 Juridisk definition Da finansiel leasing bruges som udgangspunkt i hele afhandlingen, er der formålstjenstligt at forsøge at definere, hvad der forstås med finansiel leasing. En finansiel leasingaftale er en aftale, hvor en erhvervsdrivende, der ønsker finansiering af en materielanskaffelse, indgår en aftale om brug af en løsøregenstand mod betaling af et vederlag. Leasingtagers financier indkøber den ønskede genstand på leasingtagers anvisning hos en leverandør. Aftalen er uopsigelig for begge parter i leasingperioden. I leasingperioden betaler leasingtager leasinggiveren et beløb, der svarer til leasinggivers samlede investering i leasingobjektet. 28 Definitionen svarer stor set til definitionen i Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler (ABL 95) 29 1, stk.2, se bilag 1. Oven anførte definition er ikke meget forskellig fra leje, hvor leasingtager også forsynes med en brugsret til en genstand mod betaling af leje jf. Lejelovens bestemmelser, hvorfor leasingaftaler ofte bliver kaldet lejeaftaler. Leasing vil som udgangspunkt i modsætning til leje komme på tale i de tilfælde, hvor leasingtager ikke har den fornødne likviditet til at købe aktivet. Ved almindelige lejeforhold vil lejer ligeledes have adgang til at opsige lejeaftalen, hvilket som udgangspunkt ikke kan lade sig gøre i leasingaftaler, samt at kontraktforholdet normalt kommer i stand grundet leasingtagers forhold, eller ved at leverandøren af det leasede tilbyder denne finansiering gennem et leasingselskab. I U H Hanstholm Havns Fiskeriforening, der er leasingtager, har forhandlet med en leverandør omkring leasing af en kopimaskine. En leasingkontrakt blev indgået med et leasingselskab, der ikke var iblandet i forhandlinger mellem leverandøren og leasingtager. Udover leasingkontrakten blev der indgået et tillæg til aftalen, hvorefter leasingtager havde konverteringsret af aktivet til et andet. Dette vilkår havde leasingtager opfattet som værende en mulighed for at nedsætte leasingydelsen, således at en tidligere indgået leasingkontrakts ydelse blev anvendt. Leasingtager ønskede senere en nedsættelse af leasingydelsen til det tidligere 28 Gade (1997, s.19) 29 ABL 95 er udarbejdet af Finans og Leasing, en interesseorganisation for danske registrerede virksomheder, der beskæftiger sig med finansiering, herunder leasing. ABL 95 kan ikke anses som agreed document, da Finans og Leasing må anses for at være leasinggivers repræsentant. Side 17 af 92

19 aktivs niveau, hvortil leasingselskabet meddelte, at dette ville indebære en forlængelse af leasingkontraktens løbetid. Dette var leasingtager ikke interesseret i, hvorfor denne hævede aftalen, selvom dette var i strid med leasingkontraktens bestemmelser. Under sagen blev der oplyst, at såfremt leasingkontraktens løbetid blev fastholdt, men ydelsen nedsat, ville leasingselskabet tabe penge i forhold til, hvad leasingselskabet havde betalt leverandøren. Højesteret fandt, at leasingtagers opfattelse ikke stemte overnes med det forhold, at der var indgået en leasingaftale, hvor der forudsættes fuld amortisation. I Højesterets præmisser fremgår der, at ved indgåelsen af lejeaftalen blev størrelsen af ydelserne og længden af aftaleperioden fastsat således, at leasingselskabet gennem leasingtagers betaling af ydelserne ville opnå dækning for afdrag og forrentning af købesummen for den udlejede fotokopimaskine med tilbehør. Der er dermed sammenhæng mellem ydelserne og løbetiden, en nedsættelse af ydelsen ville medføre en ændring i løbetiden. Som konsekvens havde leasingtager hævet kontrakten uberettiget, hvorfor leasingselskabet var berettiget til erstatning i henhold til nedlagte påstand. Højesteret anerkendte dermed princippet om fuld amortisation. Det er vigtigt, at leasingtager har det finansieringsretlige element med, når der indgås leasingkontrakter eller skal tage stilling til hvilke rettigheder eller beføjelser parterne har i aftaleforholdet. En leasingaftale kan indeholde elementer af service, vedligeholdelse, køb eller andre karakteristika fra andre kontrakttyper uden at dette påvirker den retlige regulering. Disse faktorer påvirker fortolkningen, men er ikke afgørende jf. nedenfor. Det er ikke altid muligt at adskille kontrakttyper fra hinanden, hvilket heller ikke er nødvendigt, så længe kontraktens formål og baggrund holdes for øje. Det essentielle for leasingtager må være, at leasingkontrakten indeholder en midlertidig rettighed for leasingtager til at bruge aktivet mod betaling, hvorfor sondringen mellem finansiel og operationel leasing ikke er vigtig. 2.3 Regelgrundlaget Der forefindes i Danmark ikke en lovgivning, der specifikt regulerer leasingkontrakter. Reguleringen har været overladt til den almindelige obligationsret og de deri fastlagte Side 18 af 92

20 grundsætninger. På det skatteretlige og regnskabsretlige område findes der lovgivning, der direkte relaterer sig til leasingaftaler, hvilket bliver gennemgået i kapitel 3 og 4. Parterne har som udgangspunkt fuld råderet over leasingaftalens indhold, dog vil bl.a. Aftalelovens regler finder anvendelse på selve aftaleindgåelsen. Parterne kan tage udgangspunkt ABL 95, der afspejler leasinggivers ønsker til indhold af leasingkontrakten. Vilkårene har til hensigt at sikre leasinggivers interesse i, at transaktionen alene er en finansiel leasingtransaktion, ligesom en låntager skal underlægge sig långivers vilkår for at få udbetalt et lån. ABL 95 kan dog ikke betragtes som agreed document, da de ikke indeholder både leasinggivers og leasingtagers interesser. Betingelserne må derfor anses som adhæsionsaftaler, der skal tiltrædes af leasingtager under forhandling af en leasingkontrakt. Så mange leasingselskaber der findes i Danmark, så mange standardkontrakter vil der givetvis findes. Variationsmulighederne indenfor finansiel leasing er mange, derfor vil en titel på en leasingkontrakt ikke altid medføre, at den klassificeres som finansiel leasing. Det vil som regel ske efter en analyse af de særlige karakteristika, som finansiel leasing indebærer. Skal der klarlægges, hvilket regelgrundlag, der finder anvendelse i en given leasingkontrakt, skal der først tages udgangspunkt i parternes aftale, og såfremt der ikke kan udledes noget, må der foretages en aftalesupplering af gældende ret. At foretage en aftalesupplering efter gældende ret er dog ikke så nemt, da der som tidligere nævnt ikke forefindes nogen lovgivning inden for leasing. Efter almindelig aftaleretlige regler vil leasingkontrakten være bindende mellem leasingselskabet og leasingtageren. Leasingtageren vil f.eks. ved reklamationer, mangler og eventuelle erstatningskrav rette sig mod leasingselskabet. Leasingtager kan efter det obligationsretlige udgangspunkt desuden være berettiget til at tilbageholde forfaldne leasingydelser under påberåbelse af mangler ved det leasede, idet en mangel normalt vil indebærer misligholdelse af det lejeretlige forhold mellem parterne. 30 En finansiel leasingkontrakt kan minde om en kreditaftale, hvor køber erhverver et aktiv mod at afdrage dette over en periode, en lejeaftale eller en finansiering ved køb. 30 Iversen (1999, s.158) Side 19 af 92

MORTEN SCHWARTZ NIELSEN & KRISTIAN BUUS-NIELSEN FINANSIEL LEASING EN FORM FOR FINANSIERING. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

MORTEN SCHWARTZ NIELSEN & KRISTIAN BUUS-NIELSEN FINANSIEL LEASING EN FORM FOR FINANSIERING. Jurist- og Økonomforbundets Forlag MORTEN SCHWARTZ NIELSEN & KRISTIAN BUUS-NIELSEN FINANSIEL LEASING EN FORM FOR FINANSIERING Jurist- og Økonomforbundets Forlag Finansiel Leasing en form for finansiering Morten Schwartz Nielsen og Kristian

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Hvad er leasing? Lad dine penge arbejde. kort fortalt. Fuldt skattefradrag LEASING

Hvad er leasing? Lad dine penge arbejde. kort fortalt. Fuldt skattefradrag LEASING Leasing kort fortalt Lad dine penge arbejde Læs side 6 Fuldt skattefradrag Læs side 8 Hvad er leasing? Med leasing køber du brugsretten til udstyr og binder derfor ingen penge. Læs side 2 LEASING IT /

Læs mere

Bilag 4 - Udkast til kontrakt

Bilag 4 - Udkast til kontrakt Bilag 4 - Udkast til kontrakt Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Analyse og Finans Viborg, den xx.xx.2009 Leasingkontrakt vedr. rammeaftale om finansiel leasing af medicinsk udstyr til hospitalerne i Region

Læs mere

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik 1 of 5 Bilag 11.1. Syddjurs Kommunes Leasingpolitik Syddjurs Kommunes Leasingpolitik 2 of 5 1. Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

Almindelige betingelser. for. finansielle leasingaftaler

Almindelige betingelser. for. finansielle leasingaftaler Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler (ABL 95-2. udgave 2004) Udarbejdet af FINANS OG LEASING Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber 1 1 - Anvendelsesområde 1. Disse betingelser

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Få effektiv finansiering med på vejen

Få effektiv finansiering med på vejen Få effektiv finansiering med på vejen 2 Træk på Jyske Finans og løb ikke tør for finanser Få de maskiner og køretøjer, I har brug for Investering i nyt materiel kan være ganske omfattende. Og det er vigtigt,

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af leasing

Regnskabsmæssig behandling af leasing HD 1. del Afsluttende projekt Forfatter: Henriette Kjeldbjerg Rank HR84707 Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Regnskabsmæssig behandling af leasing - efter årsregnskabsloven/regnskabsvejledningerne og IFRS

Læs mere

Leasing. Juridiske og økonomiske aspekter ved leasing af løsøre. 3. maj 2010. Forfatter: Karsten Peter Lautrup. Vejledere: Hans Henrik Edlund

Leasing. Juridiske og økonomiske aspekter ved leasing af løsøre. 3. maj 2010. Forfatter: Karsten Peter Lautrup. Vejledere: Hans Henrik Edlund Leasing Juridiske og økonomiske aspekter ved leasing af løsøre 3. maj 2010 Forfatter: Vejledere: Hans Henrik Edlund Finn Schøler English summary Many companies have, in recent time, been faced with a difficult

Læs mere

Kapitel I: Indledning, teser og formål

Kapitel I: Indledning, teser og formål Kapitel I: Indledning, teser og formål...15 1. Præsentation af emnet...15 2. Afhandlingens teser og formål...16 3. Teserne underbygges...21 3.1. Indledning...21 3.2. Ad tese nr. 2 Forholdet til anden præceptiv

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

De finansielle og skatteretlige komplikationer forbundet med indgåelse af leasingaftaler

De finansielle og skatteretlige komplikationer forbundet med indgåelse af leasingaftaler KANDIDATAFHANDLING CBS/HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN De finansielle og skatteretlige komplikationer forbundet med indgåelse af leasingaftaler The financial and tax aspects related to entering into leasing

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17

Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 April 2002 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 Indhold 1. Formålet med de nye leasingregler..................................8

Læs mere

Kandidatafhandling ved Juridisk Institut Cand.merc.aud Insolvensret Aarhus School of Business Sommeren 2007

Kandidatafhandling ved Juridisk Institut Cand.merc.aud Insolvensret Aarhus School of Business Sommeren 2007 Kandidatafhandling ved Juridisk Institut Cand.merc.aud Insolvensret Aarhus School of Business Sommeren 2007 DEN FINANSIELLE LEASINGGIVERS STILLING I LEASINGTAGERS KONKURSBO EN ANALYSE AF KONKURSLOVENS

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Når Københavns

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 27. november 2013 Sag 32/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod JBN Invest ApS og A (advokat Søren Aagaard for begge) I

Læs mere

En bemærkning om»lejekøb«

En bemærkning om»lejekøb« En bemærkning om»lejekøb«i relation til finansielle leasingkontrakter af Hans Viggo Godsk Pedersen Med det formål at hindre omgåelse af reglerne om ejendomsforbehold indeholder kreditaftaleloven i 6, stk.

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7?

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7? Konkurs Erhvervslejeret Eksamensspørgsmålet Konkurs Introduktion Generelt om lejers eller udlejers konkurs Konkurslovens kapitel 7 Omhandler gensidigt bebyrdende aftaler Formål: At sikre at skyldners konkursbo

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

Lejekontrakt. Pilleovn til beboelsesejendom. Type: Serienummer: Leje pr. måned Uopsigelig i et år XXXXXXXX

Lejekontrakt. Pilleovn til beboelsesejendom. Type: Serienummer: Leje pr. måned Uopsigelig i et år XXXXXXXX Lejekontrakt Pilleovn til beboelsesejendom Udlejer, Navn: Adresse: Tlf.: Mail: CVR-nr.: Lejer, Navn: Adresse: Tlf.: Mail: CPR-nr.: de nedenfor nævnte effekter: Type: Serienummer: Leje pr. måned Uopsigelig

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Repræsentationsaftale

Repræsentationsaftale Repræsentationsaftale (Spillerrepræsentation) mellem Fulde navn CPR-nr. Forretningsadresse Postnr./By/Land (i det følgende kaldet "spilleragenten") og Fulde navn CPR-nr. Adresse Postnr./By/Land (i det

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt LOG PÅ TASTSELV TastSelv Borger BORGER VIRKSOMHED Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode

Læs mere

Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang. 4. udgave 2012.

Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang. 4. udgave 2012. s. 63 Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang 4. udgave 2012. 2012E 2013E 2014E 2015E DO 187,00 200,09 214,10 229,08 NDA 1.214,45 1.229,46 1.390,42 1.487,75 NDA 2013 skal

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen

Sale and lease back. HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010. Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Sale and lease back HD-Regnskab og Økonomistyring 8. semester 2010 Udarbejdet af: Lotte Vinding Jensen Vejleder: Per Henrik Lindrup Forord Denne afhandling er udarbejdet af Lotte Vinding Jensen, HD studerende

Læs mere

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand:

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand: Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S Sagsøgers påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der er kontraktmæssig

Læs mere

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven Kapitel 6. Kreditaftaleret 6.1 Indledning til kreditaftaleret Kreditaftaleloven (KAL) er først og fremmest en forbrugerbeskyttelseslov, der har til formål at beskytte forbrugere i forbindelse med aftaler

Læs mere

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr. 45 8260 Viby J CVR-nr. 29 55 38 07 Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Leasingaftale (udkast af 19. juni 2015)

Leasingaftale (udkast af 19. juni 2015) Bilag 5.1 Leasingaftale (udkast af 19. juni 2015) Aftale nr.: Mærke: Model: Serie nr.: [nr.] [mærke] [model] [serie nr.] AFATEK A/S Selinevej 18 2300 København S Tel. 39 66 78 00 mail@afatek.dk www.afatek.dk

Læs mere

P A R T N E R S K A B S A F T A L E (HOVEDPARTNER, TEMAPARTNER, EVENTPARTNER ELLER SERVICEPARTNER)

P A R T N E R S K A B S A F T A L E (HOVEDPARTNER, TEMAPARTNER, EVENTPARTNER ELLER SERVICEPARTNER) P A R T N E R S K A B S A F T A L E (HOVEDPARTNER, TEMAPARTNER, EVENTPARTNER ELLER SERVICEPARTNER) Mellem [ ] [ ] CVR-nr:[ ] (herefter benævnt "Partneren") og København Kommune [ ] [ ] København [ ] (herefter

Læs mere

Juridiske og økonomiske aspekter af leasing

Juridiske og økonomiske aspekter af leasing Juridiske og økonomiske aspekter af leasing Skrevet af: Elvan Alici og Pia Holm Jensen HA (jur.) Afleveringsdato: 3. maj 2010 Vejledere: René Franz Henschel Erhvervsjuridisk Institut og Peder Harbjerg

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

BILAG 3, LEASINGAFTALE

BILAG 3, LEASINGAFTALE BILAG 3, LEASINGAFTALE LEASINGAFTALE mellem Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj og [NAVN] [ADRESSE] CVR-nr. [***] INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Leasingaftalens

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Budget- og regnskabssystem for regioner 8.3 - side 1. Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: regnskab 2009

Budget- og regnskabssystem for regioner 8.3 - side 1. Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: regnskab 2009 Budget- og regnskabssystem for regioner 8.3 - side 1 Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: regnskab 2009 8.3 Regler for de forskellige kategorier af aktiver I dette afsnit beskrives reglerne for indregning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks 1 Konsulent- og serviceydelser Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks Omfang Nærværende dokument fastlægger de almindelige betingelser for firmaet Solido Networks ( Leverandøren ) leverance til

Læs mere

Generelt: Hvem er part: Hvem er kontraktspart:(udlejer)

Generelt: Hvem er part: Hvem er kontraktspart:(udlejer) Praktisk vejledning for Dats medlemsgrupper og scener omkring leje/lån af lokaler herunder bestyrelsens ansvar.(advokat Sven Brouer Seedorff, judica advokaterne. www.judica.dk.) Generelt: En stor del af

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT

REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASING I LEASINGTAGERS ÅRSRAPPORT - med fokus på indvirkningen af den foreslåede afskaffelse af sondringen mellem operationel og finansiel leasing Copenhagen Business School

Læs mere

Andelshavernes retsstilling efter. andelsboligforeningens

Andelshavernes retsstilling efter. andelsboligforeningens Andelshavernes retsstilling efter tvangssalg af andelsboligforeningens ejendom Om mig Cand.jur. fra Aarhus Universitet, februar 2012 Speciale: Lejevilkårene for tidligere andelshavere efter Andelsboligforeningslovens

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen TEKNIK & MILJØ Team Administration Dato: 13-07-2014 Sagsnr.: 14/24150 Kontaktperson: Birgith M. Hansen Dir. tlf.: 7996 6203 E-mail: teknik@vejen.dk Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling. PENGEFORDRINGER I. PENGEFORDRINGER 1. Hvad er en fordring? En erhvervsdrivende kan have tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Disse udgør en del af omsætningsaktiverne. Vi taler om pengefordringer.

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 317/2009 (2. afdeling) Nikolaj Ærtebjerg (advokat Arvid Andersen) mod MACH ApS (advokat Jens Lund Mosbek) I tidligere instans er afsagt dom af Østre

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet

Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Forsyningssekretariatet Februar 2015 Vejledning om investeringstillæg i prisloftet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.:

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere