Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen Eftersyn af innovations-, erhvervs-, investerings- og eksportfremmeindsatsen
|
|
- Kaj Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen Eftersyn af innovations-, erhvervs-, investerings- og eksportfremmeindsatsen Executive summary Maj 2016 FORTROLIGT. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES Enhver benyttelse af dette materiale kræver udtrykkelig tilladelse fra nedenstående samarbejdspartnere
2 Der er taget en række strategiske initiativer i erhvervsfremmeindsatsen de seneste år Formålet med erhvervsfremmeindsatsen er overordnet at understøtte udviklingen i perspektivrige danske virksomheder for at styrke produktiviteten i erhvervslivet. Det skal søges opnået gennem en omkostningseffektiv indsats med størst mulig samfundsøkonomisk effekt Den danske erhvervsfremmeindsats har i løbet af det seneste årti gennemgået en betydelig udvikling. Der er på forskellig vis taget strategiske initiativer rettet mod blandt andet forenkling og øget fokus på virksomhedernes behov på de forskellige trin i virksomhedernes livscyklus, samt øget opmærksomhed på at evaluere og dokumentere effekterne af de iværksatte initiativer Nedenfor listes en række væsentlige initiativer og ændringer foretaget indenfor henholdsvis nationalt, regionalt og lokalt plan Eftersynet vurderer fortsatte muligheder for at forenkle og fokusere indsatsen - bl.a. ved at adressere områder i indsatsen hvor der fortsat er plads til forbedringer i henhold til at skabe en sammenhængende indsats på tværs af hele den offentlige sektor, som med større effektivitet end hidtil understøtter virksomhedernes behov Nationalt Regionalt Lokalt Forenkling af virksomhedernes indgang til erhvervsfremmeindsatsen ved en skarpere arbejdsdeling på tværs af nationale aktører baseret på de forskellige faser i virksomhedernes livscyklusperspektiv Konsolidering af nationale aktører - blandt andet ved sammenlægningen af Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation samt Det Strategiske Forskningsråd til Innovationsfonden i Herudover er fx antallet af innovationsnetværk reduceret fra 36 til 22 siden 2006 Øget virksomhedsinddragelse gennem fx repræsentation af erhvervslivet i de regionale vækstfora Fremadrettet strategi mod en mere effektiv indsats. I forbindelse med eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen har Danske Regioner formuleret 6 principper for fremadrettet at sikre en stærk og effektiv erhvervsfremmeindsats. Principperne kan medvirke til at afhjælpe udfordringer, som adresseres i eftersynet - herunder principper som at virksomheder tilbydes åben og lige adgang på tværs af regionale grænser samt tidlig inddragelse af virksomheder i forbindelse med udvikling af nye tilbud for at klarlægge virksomhedernes behov Væksthusene samler den specialiserede erhvervsservice. Oprettelsen af væksthusene har bidraget til i højere grad at skabe et knudepunkt for den offentlige erhvervsservice samt samle specialiserede dele af den lokale indsats i større konsoliderede enheder. Væksthusene bliver også anerkendt internationalt Tværkommunale samarbejder som fx Iværksætterhuset, som samler den lokale iværksættererhvervsservice blandt 22 kommuner i Region Hovedstaden, bidrager til at sikre kritisk masse og øge kvaliteten i indsatsen. Et andet centralt strategisk initiativ er oprettelsen af Business regions, som kan bidrage til koordinering på tværs af kommunegrænser Generelt vil jeg sige at det har været godt. Det har højnet niveauet i vores virksomhed meget. Vi er gået fra en håndværksvirksomhed til en innovationsvirksomhed med øget brug af teknologi, automatiserede arbejdsprocesser og en skarp CSR profil. Vi eksporterer også meget mere nu. Det har primært været pga. af de her løsninger - Produktionsvirksomhed med kontakt til alle niveauer af erhvervsfremmeindsatsen, medarbejdere Struensee & Co. McKinsey & Company 2
3 Eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen leder til fem hovedobservationer og forslag til en række optimeringsinitiativer (1/2) I det følgende adresseres områder i indsatsen hvor der fortsat er plads til forbedringer i henhold til at skabe en sammenhængende indsats, som med større effektivitet end hidtil understøtter virksomhedernes behov Eftersynet dækker erhvervs-, innovations-, investerings- og eksportfremme, hvilket i rapporten samlet benævnes som Erhvervsfremmeindsatsen. Se hovedrapport for nærmere beskrivelse af eftersynets omfang og afgrænsninger Erhvervsfremmeindsatsen omfatter i 2016 bruttoudgifter for ca. 4,7 mia. kr. fordelt på ~2,9 mia. kr. på nationalt niveau, ~1,1 mia. kr. på regionalt niveau 1 og ~0,6 mia. kr. på kommunalt niveau (se bilag 1: Overblik over erhvervsfremmeindsatsen). Indsatsen beskæftiger mere end årsværk De samlede kommunale bruttoudgifter til erhvervsfremmeindsatsen er steget med ca. 52 % i perioden korrigeret for kommunernes finansiering af Væksthusene. Nationale bruttoudgifter er aftagende med 4 % i perioden, mens de regionale bruttoudgifter varierer med strukturfondsperioderne i perioden er der gennemsnitligt 100 mio. kr. færre strukturfondsmidler pr. år sammenlignet med den tidligere periode Hovedobservation 1. Erhvervsfremmeindsatsen kan gøres mere overskuelig for virksomheder 2. Den strategiske styring i erhvervsfremme-indsatsen er relativt blød 3. Fragmenteret datastruktur Beskrivelse Erhvervsfremmeindsatsen er kompleks med 216 operatører samt yderligere 40+ andre aktører, herunder 30 koordinerende organer som i visse tilfælde overlapper (for uddybning se bilag 2: Indsatsens kompleksitet). Indsatsen kan ifølge brancheorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og Håndværksrådet med fordel gøres mere overskuelig fra et virksomhedsperspektiv Transaktionsomkostninger kan reduceres for virksomhederne særligt hvis virksomheden ikke henvises til den korrekte operatør første gang Der er i visse tilfælde uklare snitflader eller overlap mellem erhvervsfremmeydelser mellem og på tværs af organisatoriske niveauer i den offentlige sektor, hvilket kan føre til spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne Den strategiske styring i erhvervsfremmeindsatsen bygger primært på blødere styringsværktøjer som hensigtserklæringer og dialogbaseret udvikling samt mellemhårde styringsmekanismer som benchmarking og resultatkontrakter (for uddybning se bilag 3: Styringsmekanismer) Erhvervsfremmeindsatsen er kendetegnet ved en fragmenteret datastruktur, hvor der konteres forskelligt på tværs af institutioner og niveauer i den offentlige sektor Mulige optimeringsinitiativer Kompleksiteten og transaktionsomkostningerne kan mindskes ved færre indgange for virksomhederne til indsatsen samt et bedre overblik over og en begrænsning af antallet af aktører. Dette kan herudover bidrage til at sænke administrationsomkostninger samt højne effekten af erhvervsfremmemidlerne og kompetencerne i indsatsen Uklare snitflader og tilfælde af overlap kan afhjælpes ved en optimering af styringen i erhvervsfremmeindsatsen (for uddybning se bilag 4: Mulige styringsinitiativer) En optimeret datastruktur og konteringspraksis samt evt. fælles CRM system kan bidrage til at sikre koordinering og styring samt reducere virksomhedernes transaktionsomkostninger 1 Grundet et lavere niveau for strukturfondsmidler i perioden forventes den regionale erhvervsfremmeindsats årligt at udgøre ca. 720 mio. kr., heraf 349 mio. kr. fra EU s strukturfonde Struensee & Co. McKinsey & Company 3
4 Eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen leder til fem hovedobservationer og forslag til en række optimeringsinitiativer (2/2) Hovedobservation Beskrivelse Mulige optimeringsinitiativer 4. Målsætninger, målgrupper og effektevalueringe r kan optimeres ved ændret fokus Dele af erhvervsfremmeindsatsen styres via aktivitetsmål som eksempelvis antal virksomheder, der deltager i et initiativ, frem for at være styret efter de mere hensigtsmæssige effektmål. Herudover er der fra et virksomhedsperspektiv, ifølge brancheorganisationerne, ofte mulighed for i højere grad at gøre indsatsen mere efterspørgsels- end udbudsdrevet. Det vil sige, at mange erhvervsfremmeydelser af virksomhederne opfattes som sat i verden for at understøtte politiske initiativer snarere virksomhedernes behov ~1/4 af deltagerne i erhvervsfremmeprogrammerne udgøres af små gamle virksomheder, som ikke tidligere har vist vækstpotentiale Der foretages generelt omfattende evalueringer af erhvervsfremmeindsatsen, men kun få effektevalueringer måler på indsatsens effekt på produktivitet, mens en række evalueringer opgør effekt på fx beskæftigelse. Dette kan skabe en risiko for, at der blot måles på omfordeling af arbejdspladser mellem eksempelvis kommuner og brancher. Der er dog gjort en betydeligt indsats for at udarbejde evalueringer givet de restriktioner, aktørerne er underlagt Øget fokus på hensigtsmæssige aktivitets- og outputmål, øget brug af effektmålsætninger og målretning af erhvervsfremmeinitiativer efter virksomheders behov, så tilgangen i højere grad bliver efterspørgselsdrevet frem for udbudsdrevet Fokus på om indsatsen i tilstrækkelig grad rettes mod unge vækstvirksomheder og virksomheder med vækstpotentiale Det vurderes hensigtsmæssigt, at effektevalueringer fremadrettet i højere grad fokuserer på produktivitet, da produktivitet fra et samfundsøkonomisk perspektiv er helt central for at øge væksten og skabe merværdi for virksomhederne 5. Internationale erfaringer kan give inspiration til en optimeret dansk erhvervsfremmeindsats Der observeres tre gennemgående makrotendenser internationalt, som kan tjene som inspiration for dansk erhvervsfremme (se bilag 5: International perspektivering): 1) Der markedssegmenteres, dvs. indsatsen går fra at være bredt orienteret til at være skræddersyet til bestemte segmenter som fx vækstvirksomheder, 2) Der fokuseres på at levere systematisk støtte ved kritiske nøglepunkter i virksomheders livscyklus 3) Der er klar ansvarsdeling mellem aktører og fokus på etablering af specifikke gennemgående resultatmål Internationale erfaringer kan indgå som inspiration i arbejdet med at udvikle den danske erhvervsfremmeindsats yderligere (for uddybning se bilag 5: International perspektivering) Struensee & Co. McKinsey & Company 4
5 Lokalt Regionalt Nationalt Europæisk BILAG 1: OVERBLIK OVER ERHVERVSFREMMEINDSATSEN Indsatsen til erhvervs-, innovations-, investerings- og eksportfremme omfatter bruttoudgifter for ~4,7 mia. kr. De europæiske strukturfonde indgår i regionale udgifter 602* Connecting Europe Facility Myndighed Operatør Politiske og koordinerende organer Udenfor scope Bruttoudgifter, mio. kr. Erhvervsfremmeindsatsen Eurostars EUREKA De Europæiske Fonde for Strategisk invest. Horizon 2020 Udgifter, Mio. kr., brutto (Mio. kr., netto) Midler fra de europæiske strukturfonde er inkluderet, men indgår på det regionale niveau Udenrigsministeriet Eksportrådet, inkl. Invest in Denmark 401 (290) Innovationscentre 6 33 (25) Markedsmodningsfondemiljøenetværk Innovations- Innovations- 58 (58) 211 (211) 76 (76) Vækstfonden (186) Danmarks Vækstråd Erhvervs- og Vækstministeriet Eksport- Kreditfonden (-316) Energi- Forsyningsog Klimaministeriet Erhvervsstyrelsen 7 48 (48) Uddannelses- og Forskningsministeriet Innovationsfonden (624) GTS (309) Miljø- og Fødevareministeriet EUDP (185) MUDP 9 GUDP 9 80 (80) 200 (200) (1.976) Regioner Vækstfora (1.126) Regionale EU-kontorer Regional kapital- og Væksthuse Regional/kommunale 25* investeringsfremme 462* klynger 154* Øvrige operatører Kommuner Kommunale erhvervsenheder (624) Note: Grundet uklarhed om finansieringskilder for visse kategorier er bruttoudgifter ikke anført for disse. De aggregerede bruttoudgifter stemmer desuagtet. * Eksakte estimater herfor skal tages med visse forbehold, da de er baseret på finansieringsstrømme fra tidligere år (2014 og 2015) grundet datarestriktioner. De aggregerede bruttoudgifter stemmer desuagtet. 1 Metode: Udgifter og årsværk for kommuner og regioner er beregnet top-down fra budgetter og regnskaber, mens beregningerne på nationalt plan er foretaget pba. organisatorisk mapping. Udgifter i det mellemliggende regionale-kommunale niveau er fordelt på hhv. lokalt og regionalt niveau ud fra finansieringskilden. Det bemærkes, at antal årsværk kan variere over tid, da mange årsværk er knyttet til forskellige projekter af varierende varighed 2 For EKF og Vækstfonden udgøres beløbet dels af de samlede løn- og driftsomkostninger, dels 4 % (den samfundsøkonomiske kalkulationsrente) af hhv. statens kapitalindskud i EKF og Vækstfonden samt Vækstfondens tabsrammer. Det bemærkes særligt, at udgifter til løn og øvrig drift indtægtsdækkes i begge institutioner. Nettoudgifter udgøres dels af 4 % (den samfundsøkonomiske kalkulationsrente) af hhv. statens kapitalindskud i EKF og Vækstfonden, årets resultat for hhv. Vækstfonden og EKF, samt Vækstfondens og EKF's tabsrammer. Vækstfonden er inkl. Proof of Business, hvoraf 4,9 mio. kr. indgår til rådgivning, som Erhvervsstyrelsen er operatører på. Nettoudgifterne for Vækstfonden og til dels også EKF svinger fra år til år. I figuren er derfor angivet den gennemsnitlige årlige nettoudgift (2016-pl) i perioden I 2015 var nettoudgiften for EKF -290 mio. kr. og for Vækstfonden (inkl. Proof of Business) -452 mio. kr. Negative tal betyder, at indtægterne overstiger udgifterne, dvs. en nettoindtægt. De gennemsnitlige årlige bruttoudgifter er for EKF 203 mio. kr. og for Vækstfonden (inkl. Proof of Business) 355 mio. kr. 3 For regioner foreligger ikke udspecificeret allokering af midlerne for Udgifterne er her estimeret på baggrund af 2015 foreløbige tal. 4 Inkl. kommunernes basisfinansiering af væksthusene. 5 GTS står for Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. For disse er kun aktiviteter vedr. resultatkontraktaktiviteter, opfinderrådgivning og innovationsagenter medtaget, hvilket udelader deres kommercielle aktiviteter ( ~80% af deres samlede GTS budgetter) 6 Innovationscentrene er en integreret del af UM s repræsentationsstruktur, og UM er ansvarlig for økonomistyring ifbm. midlerne. UFM finansierer innovationscentrene. 7 Ca. 17 mio. kr. heraf er administration af samlede strukturfondsmidler ikke kun de nationale. Resten er primært uddeling fra den nationale pulje af strukturfondsmidler. 8 Innovationsfondens aktiviteter vedrørende strategisk forskning er ikke medtaget. 9 Forkortelserne står for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 10 Bemærk at 17 mio. kr. heraf udgør administration til de samlede strukturfondsmidler, ikke kun de nationale KILDE: DST, regioner, indmeldinger fra styrelser, egne beregninger Total (3.726) Struensee & Co. McKinsey & Company 5
6 BILAG 2: INDSATSENS KOMPLEKSITET Mange aktører er involveret i erhvervsfremmeindsatsen Nationalt Regionalt Lokalt Kontekst Den danske erhvervsfremmeindsats er opbygget som et komplekst system med mange aktører på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Figuren nedenfor illustrerer antallet af unikke aktører fordelt på myndigheder (12), koordinerende organer (30) samt operatører (216). Det illustreres, at der samlet findes over 250 forskellige aktører, foruden 98 kommunalbestyrelser Opgørelsen må betragtes som et konservativt skøn, da antallet af aktører og initiativer, som virksomheder møder, er langt højere, blandt andet fordi operatører kan drive flere projekter samtidig. Således kompliceres nedenstående billede fra et virksomhedsperspektiv yderligere af fx ca. 30 klynger, 12 Vækstfabrikker mv. Det skal desuden bemærkes at kommuner også medfinansierer visse klynger Det bemærkes desuden, at mange centrale aktører agerer både som selvstændige operatører samt som operatør på regionale projekter, disse er markeret med *. Dette gælder bl.a. væksthuse, regionale EUkontorer samt visse innovationsnetværk, GTS er og kommunale erhvervsservices. Medregnes disse som selvstændige operatører for de to forskellige funktioner er antallet af operatører 234 i stedet for 216 Oversigt over aktører i erhvervsfremmeindsatsen Myndigheder Koordinerende organer Operatører Udenrigsministeriet Eksportrådet inkl. Invest in Denmark Innovationscentre (6) Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervsstyrelsen Vækstfonden Markedsmodningsfonden EKF Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Forskning og Innovation Innovationsmiljøer (4) Innovationsfonden Innovationsnetværk (22) Energi- Forsyningsog Klimaministeriet Miljø- og Fødevareministeriet GTS (7) 1 MUDP 7 EUDP 7 GUDP 7 På tværs af niveauer: Forum for klynge- og netværksindsatsen Reg Lab EU-DK Support Cluster Excellence Denmark Regionsråd (5) Regional kapitalformidling (5) 3 Andre organisationer foreninger og fonde (32) Regionale operatører (98) 2 Uddannelsesinstitutioner (23) 4 Kommuner (11) Væksthuse (5)* GTS er Vækstfora (6) (2)* Virksomheder (2) Kommunal erhvervsservice (4)* Klynger (7) Innovationsnetværk (2)* Regionale EUkontorer (5)* Danmarks Vækstråd Business Regions (9) Kommunalbestyrelser (98)** Kommunale Kontaktudvalg (5) Kommunale Kontaktråd (5) Regionale EU-kontorer (5) Kommunal erhvervsservice (79) 5 Væksthuse (5) 12 (98**) (234 6 ) I alt 258+ aktører * Indgår også som selvstændig operatør, dvs. har primære funktioner udover at være operatører for regionale projekter. Tælles disse operatører med 2 gange for hhv. funktionen som operatør for et projekt og primær funktion, stiger antallet af operatører fra de unikke 216 til 234. ** Kommunalbestyrelser indgår i figuren da det er kommunernes primære besluttende organ, også indenfor erhvervsfremmeindsatsen. Da erhvervsfremmeindsatsen i visse kommunalbestyrelser kun udgør en begrænset del af disses arbejdsområde, tælles de 98 kommunalbestyrelser ikke med i den samlede opgørelse af antallet af aktører 1 Force Technology og Delta er fusioneret pr. medio april 2016, hvorfor det totale antal GTS er er 7 i stedet for 8. 2 De 98 regionale operatører for projekter (bemærk at disse ikke må forveksles med de 98 kommuner) er opgjort for Det skal bemærkes, at disse kan variere over strukturfondsperioden. 3 Kun 5 af de 7 eksisterende regionale kapitalformidlingsfonde står som operatør på regionale projekter i 2015, hvilket skyldes at projektet er afsluttet. Fondene lever imidlertid stadig videre på de eksisterende fondsmidler. 4 Uddannelsesinstitutioner er i den indledende scopingfase blevet defineret som værende uden for scope som selvstændige operatører fsva. deres almindelige aktiviteter, men de er med her i den udstrækning, de indgår som operatør på deciderede erhvervsfremmeindsatser, hvilket typisk er som operatører på regionale projekter. 5 Under kommunal erhvervsservice hører også et antal lokale erhvervsråd disse er medtaget her, fordi de i vidt omfang udfører erhvervsservice på kommuners vegne. Erhvervsråd, som ikke fungerer som operatør for kommunal erhvervsservice, betragtes ikke som en del af den offentlige erhvervsfremmeindsats. 6 Der identificeres 216 unikke operatører. Der kan argumenteres for, at EU-kontorer, væksthuse, innovationsnetværk, GTS er samt de kommunale erhvervsservices, som er operatør på regionale projekter, bør tælles med to gange: Én gang for deres primære funktion og én gang som operatør på et regionalt projekt. I dette tilfælde bliver det samlede antal operatører Forkortelserne står for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) KILDE: Teamanalyse Struensee & Co. McKinsey & Company 6
7 BILAG 3: STYRINGSMEKANISMER Den strategiske styring i erhvervsfremmeindsatsen bygger primært på blødere styringsværktøjer Styringsmekanismer Styring ses horisontalt på tværs af det nationale, regionale og kommunale niveau samt vertikalt på tværs af niveauer Overordnet set vurderes styringen at bygge på blødere styringsværktøjer som hensigtserklæringer og dialogbaseret udvikling samt mellemhårde styringsmekanismer som benchmarking og resultatkontrakter Herunder er styringsværktøjer kun vurderet som hårde, hvis der er formelle sanktionsmekanismer. Denne type styring vurderes at være mindre fremtrædende Nedenstående ses en kortlægning af horisontale og vertikale styringsmekanismer og en vurdering af karakteren af mekanismerne (blød/medium/hård) Type styring Vertikal Horisontal Niveau Nationalt/ regionalt Nationalt/ kommunalt Regionalt/ Nationalt/ regionalt/ kommunalt Nationalt Regionalt Kommunalt Mekanisme Vækstpartnerskabsaftaler (regeringen og vækstfora) Bekendtgørelse om Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Rammeaftale om Væksthusene (regeringen og KL) Aftaler på tværs af business regions Lov om erhvervsfremme Aftale om arbejdsdelingen mellem ministerier (UFM, EVM, UM, EFKM, MFVM) Regionale vækst- og udviklingsstrategier (regionsråd og vækstfora) Koordinering mellem vækstfora (på tværs af regioner) Koordinering af lokal erhvervsservice (på tværs af kommuner) Styringsværktøjer Principiel arbejdsdeling: UFM varetager innovation, EVM generel erhvervsfremme, og UM internationalisering Kvantitative mål og årligt reviderede handlingsplaner til godkendelse af begge parter. Høringssvar fra Danmarks Vækstråd Vurdering (blød/medium/hård) Lovbinding efter løsere defineret afgrænsning Ingen formelle værktøjer Blød Primært baseret på dialog; delelementer har hårdere styringsværktøjer med opfølgning på specifikke delmål kommunalt Koordinering mellem regioner Møder via Kommunekontaktudvalg (KKU) Blød og kommuner Fastlægger en række krav til vækstforaenes udmøntning af strukturfondsmidlerne Mål for aktivitetsniveau og effekt. Fælles brand og CRMsystem. Dialogmøder Varierer. De fleste kommuner har ikke formelle samarbejder i forhold til erhvervsfremme, andre deler erhvervsserviceudbyder Ingen formel koordination Blød Varierer KILDE: Teamanalyse, relevante aftaledokumenter, relevante hjemmesider Struensee & Co. McKinsey & Company 7
8 BILAG 4: MULIGE STYRINGSINITIATIVER Højere grad af forpligtende aftaler og samarbejder kan skabe en enklere og mere velkoordineret erhvervsfremmeindsats Overordnet observeres, foruden strukturfondsbekendtgørelsen, få forpligtende styringsmekanismer vertikalt samt horisontalt på det regionale og kommunale niveau, mens den horisontale styring og koordination på det nationale niveau vurderes at være mere hensigtsmæssig En højere grad af forpligtende aftaler mellem aktører kan bidrage til at mindske flere af de organisatoriske udfordringer, herunder særligt uklare snitflader og overlap i ydelser mellem erhvervsfremmeindsatsen mange aktører Herudover bør den strategiske styring og formålet med erhvervsfremmeindsatsen i højere grad fokusere på produktivitet Type styring Tilgang til observation Observerede organiseringsudfordringer Mulige optimeringsinitiativer Vertikal (nationalt, regionalt og kommunalt) Indikerede overlap Virksomhedsperspektiv Indikation på, at nogle lokale ydelser overlapper med mere specialiserede væksthusydelser Uklar snitflade mellem visse nationale initiativer og væksthusydelser Klynger overlapper mellem nationalt og regionalt niveau Kapitalformidling på regionalt niveau i den tidligere strukturfondsperiode overlapper med nationale initiativer Betydeligt ressourceforbrug grundet komplekst system Virksomheder kan finde erhvervsfremmeindsatsen uoverskuelig og med høje administrations- og transaktionsomkostninger Virksomheder vurderer, at der er tilfælde af konkurrence og overlap mellem initiativer på tværs af niveauer Tydeligere afgrænsning mellem aktørers opgaver og forpligtende aftaler. Dette kunne fx gøres i Lov om erhvervsfremme Øget koordination der sikrer øget sammenhæng mellem nationalt, regionalt og kommunalt niveau Samlet kapitalformidling på nationalt niveau Koordineret strategisk fokus med fastholdelse af eksekvering lokalt Simplificering af erhvervsfremmeindsatsen, herunder færre aktører Horisontal (nationalt) Indikerede overlap Indikationer på uklare snitflader mellem Markedsmodningsfonden og Innovationsfonden, set fra et virksomhedsperspektiv Tydeligere afgrænsning mellem visse nationale aktørers opgaver fx inkluderet i aftalen om arbejdsdeling mellem ministerier Horisontal (regionalt) Indikerede overlap Virksomhedsperspektiv Identifikation af ens historiske regionale projekter, som udførtes samtidigt Klynger eksisterer parallelt regionalt Virksomheder ser eksempler på begrænset mulighed for at tilgå relevante kompetencer på tværs af regioner Stærkere obligatoriske regionale koordineringsmekanismer, som sikrer koordination og vidensudveksling mellem de regionale strategier. Dette kunne fx ske gennem regionale vækst- og udviklingsstrategier Horisontal (kommunalt) Indikerede overlap Virksomhedsperspektiv Parallelle ydelser tilbydes på tværs af kommuner bl.a. grundet, at nuværende styringsmekanismer kan give anledning til tværkommunal konkurrence. Dette kan begrænse vidensudveksling, koordination og kritisk masse Virksomheder oplever i visse tilfælde begrænsede relevante kompetencer til at adressere virksomhedernes behov Virksomheder oplever konkurrence mellem kommunale erhvervsservices Stærkere obligatorisk kommunal styringsmekanisme på tværs af kommuner ved forpligtende samarbejder inden for pågældende kommunes arbejdskraftopland KILDE: Teamanalyse, relevante aftaledokumenter og hjemmesider, interviews Struensee & Co. McKinsey & Company 8
9 BILAG 5: INTERNATIONAL PERSPEKTIVERING Danmark kan inspireres af tre internationale makrotendenser Kontekst På visse områder er det danske erhvervsfremmeindsats internationalt anerkendt. Flere interviewpersoner fra andre landes embedsværk fremhæver, at deres lande ser på Danmark som et godt eksempel særligt fremhæves Væksthusene Herunder ses en række områder fordelt på de tre makrotendenser, hvor det danske system kan lade sig inspirere Makrotendens Observationer fra den danske erhvervsfremmeindsats Eksempler på inspiration fra lignende landes indsatser i Markedssegmentering med differentierede virkemidler for forskellige segmenter Der er i et vist omfang fokus på særlige segmenter fx gennem nylige initiativer som Scale-up DK. Dog ikke i samme grad som observeres internationalt 24% af deltagerne udgøres af ældre små virksomheder, som ikke tidligere har vist vækstpotentiale. Dette indikerer, at indsatsen kan fokuseres yderligere Medfinansiering fra andre offentlige aktører bidrager kun i begrænset grad til at kvalificere efterspørgslen. Der bør fokuseres på privat medfinansiering Skarpe markedssegmenteringsstrategier er almindeligt anvendt i andre lande. Nævneværdige eksempler er vækstacceleratorprogrammer som New Zealands Focus700, Irlands High-Potential Startups og Scotlands Companies of Scale Det er en nylig trend i flere systemer mod at målrette tilbud mod scale-ups (virksomheder med skaleringsbehov) fremfor start-ups, særligt siden Sherry Coutus Scale-up Report udkom i Både Netherland s Enterprise Agency og Enterprise Ireland har formuleret målsætninger herom Holland har fokus på at kvalificere efterspørgslen både via lånebaserede (frem for rent bevillingsbaserede) finansieringsmodeller samt gennem andre initiativer som start-up-visum, som giver udenlandske iværksættere fordelagtige visumregler ii Livscyklustilgang til vækst Erhvervsfremmeindsatsen har tilbud, som retter sig mod specifikke stadier i livscyklussen, men der er ikke i høj grad en koordineret indsats med henblik på at lede virksomheder mellem disse tilbud i takt med, at de udvikler sig Flere indsatser har en bevidst livscyklustilgang. Dette er tydeligst i Irlands opbygning af erhvervsfremmeindsatsen med samarbejdet mellem de lokale Local Enterprise Offices og det nationale Enterprise Ireland, mens de fleste vækstacceleratorprogrammer også har eksplicitte strategier for håndtering af kritiske punkter for vækst i virksomheders livscyklus Både New Zealand og Irland arbejder på at indføre fælles IT-systemer til Customer Relations Management på tværs af deres erhvervsfremmeindsatser for i højere grad at kunne koordinere indsatsen iii Klar ansvarsdeling og resultatfokus Der er uklare snitflader og i visse tilfælde overlap mellem erhvervsfremmeydelser mellem og på tværs af organisatoriske niveauer i den offentlige sektor, hvilket kan føre til spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne Danmark har et omfattende evalueringssystem, om end der betydelig variation i evalueringernes omfang og dybde. Det er generelt vanskeligt at skabe kausale sammenhænge mellem deltagelse i erhvervsfremmeordninger og virksomheders udvikling Uklare snitflader og overlap håndteres på flere forskellige måder i andre lande. For eksempel: New Zealand og Irland har færre erhvervsfremmeaktører og dermed mindre koordinationsbehov mellem forskellige aktører Holland bruger StartDelta, en såkaldt growth hub (eller vækstcentrum), som er et værktøj, der skaber overblik over alle tilbud New Zealand Trade & Enterprise har udviklet, hvad internationale eksperter fremhæver som det mest omfattende løbende evalueringssystem. Systemet er ikke direkte overførbart, men kan indgå som inspirationskilde Flere lande bruger ét centralt nationalt koordineringsorgan for at samle ansvaret for hele erhvervsfremmeindsatsen og specialisere kompetencer. Eksempler herpå er New Zealand Trade & Enterprise, Enterprise Ireland og Netherlands Enterprise Agency KiILDE: Teamanalyse, interviews jf. afsnit H, Internationalt Perspektiv Struensee & Co. McKinsey & Company 9
Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen Eftersyn af innovations-, erhvervs-, investerings- og eksportfremmeindsatsen
Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen Eftersyn af innovations-, erhvervs-, investerings- og eksportfremmeindsatsen Afrapportering November 2016 FORTROLIGT. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES Enhver benyttelse
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereErhvervsudvalget. Referat. Dato 08. december :00 Sluttidspunkt 17:20. Mødetidspun kt. KulturArkaden Sydhavnsvej Vordingborg
Erhvervsudvalget Referat Dato 08. december 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 16:00 Sluttidspunkt 17:20 KulturArkaden Sydhavnsvej 6 4760 Vordingborg Asger Diness Andersen, Thorbjørn Kolbo, Poul
Læs mereAnbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse
Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen
Læs mereFOKUSERET & FREMTIDS- SIKRET
FOKUSERET & FREMTIDS- SIKRET 6. APRIL 2018 Forenklingsudvalget blev nedsat af regeringen i juni 2017 for at udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem til gavn for virksomhederne og dermed
Læs mereDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Søren Asp Mikkelsen, kontorchef
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Søren Asp Mikkelsen, kontorchef Agenda 1 Nyt erhvervsfremmesystem, forenklet og efterspørgselsdrevet 2 Status for dannelsen af Danmarks erhvervsfremmebestyrelse 3 Status
Læs mereIntroduktion til erhvervs- og turismeområdet
Introduktion til erhvervs- og turismeområdet Marts 2018 Plan og GIS Oplæggets indhold: Rammer for erhvervs- og turismeindsatsen: VÆU ansvar iflg. styrelsesvedtægt Lov om erhvervsfremme og national organisering
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereKlynger og innovationsnetværk i et nyt erhvervs- og innovationsfremmesystem ANDREAS BLOHM GRAVERSEN KONTORCHEF, ERHVERVSMINISTERIET
Klynger og innovationsnetværk i et nyt erhvervs- og innovationsfremmesystem ANDREAS BLOHM GRAVERSEN KONTORCHEF, ERHVERVSMINISTERIET 2 NEDSLAG Overflyvning af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet
Læs mereBilag : Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser
15. marts 2019 Sag 2018-17917 Bilag 5.2.5.2: Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej 29 8600 Silkeborg Sagen vedrører Der skal tages stilling til et forslag om at udmønte
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereDet nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015
Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får
Læs mereFremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore
Læs mereMindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme
Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte
Læs mereUdspil vedr. erhvervsfremme:
Udspil vedr. erhvervsfremme: Forenkling af klynge- og netværksindsatsen på fødevareområdet December 2017 1 Problemet Regeringens eftersyn af erhvervsfremme og en regional analyse af fødevarelandskabet
Læs mere14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network
14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra
Læs mereKKR Hovedstaden og nyt erhvervsfremmesystem
KKR Hovedstaden og nyt erhvervsfremmesystem Anders Mørk Hansen, Formand for embedsmandsudvalget vedr. Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse Liselotte Stokholm, Direktør for Væksthus Hovedstaden Nyt erhvervsfremmesystem
Læs mereRegion Midtjylland Regional Udvikling. Referat. til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring. 19.
Region Midtjylland Regional Udvikling 19. maj 2017 /JETSAL Referat til møde i Vækstforum 4. april 2017 kl. 09:30 i Skriftlig høring Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indstillinger
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereAftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015
6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering
Læs mereBeskæftigelsesregion Midtjylland Konsulentdagen, 28. november Erhvervsservicesystemet bud på samarbejde og Best Practice
Beskæftigelsesregion Midtjylland Konsulentdagen, 28. november 2013 Erhvervsservicesystemet bud på samarbejde og Best Practice Hvad er erhvervsfremme og hvem er aktørerne? Erhvervsfremme er den offentlige
Læs mereMEA Silkeborg, 23. februar Hvilke virksomheder skal vi bruge vores tid på?
MEA Silkeborg, 23. februar 2017 Hvilke virksomheder skal vi bruge vores tid på? i korte træk Erhvervsdrivende fond, stiftet af kommunerne i region Midtjylland Regional erhvervsserviceoperatør ift. gennemførelse
Læs mereØkonomiske forudsætninger Økonomien i aftalen ser på landsplan og for Randers Kommune ud på følgende måde: Før, landsplan. Randers' andel 1,7 %
Notat Vedrørende: Aftale om erhvervsfremme - konsekvenser for Randers Kommune Sagsnavn: Budget 2019-22 Sagsnummer: 00.01.00-A00-41-17 Skrevet af: Vibeke Nørrevang Løland, Dennis Jensen E-mail: vibeke.norrevang.loland@randers.dk
Læs mereBilag 3.1.2: Sigtelinjer for udmøntning efter 2019
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.1.2: Sigtelinjer for udmøntning efter 2019 ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej 29 8600 Silkeborg 1. Indledning På bestyrelsesmødet i november 2019 vil bestyrelsen blive
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereVÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl
VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk
Læs mereAses forslag September 2016
Ases forslag September 2016 Ases forslag Erhvervsfremmeindsatsen er en vigtig del af rammevilkårene for danske virksomheder, og fortjener derfor øget opmærksomhed fra regeringens side. Den statslige erhvervsfremme
Læs mereOktober Fra virvar til vækst. Fremtidens erhvervsfremmesystem
Oktober 2017 Fra virvar til vækst Fremtidens erhvervsfremmesystem Indhold: Erhvervsfremmesystemet i dag Uigennemskueligt, uklart og udbudsstyret De mange lag Et virvar Dansk Erhvervs forslag til et fremtidigt
Læs mere12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016
12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland
Læs mereVækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status
Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige
Læs mereEVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6
EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det
Læs mereErhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!
Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for
Læs mereDe regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner
N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med
Læs mereHvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet
Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne
Læs mereRegion Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen
Læs mere14. december 2018 Sag Niechr/Hannag. Vejlsøvej Silkeborg. Tlf CVR-nr E-post
14. december 2018 Sag 2018-15082 Niechr/Hannag Bilag 6.2: Overblik over aktive erhvervsfremmeprojekter som overtages fra regionerne d. 1. januar 2019 (figur 1 og figur 5 samt tilhørende tekst under figur
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om FORENKLING AF ERHVERVSFREMMESYSTEMET
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om FORENKLING AF ERHVERVSFREMMESYSTEMET Af 24. maj 2018 1 Baggrund Det er vigtigt for virksomhederne,
Læs mereNotat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi
Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.
Læs mereHøringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi
Juni 2015 Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi Baggrund Syddansk Vækstforum har udarbejdet udkast til de erhvervs- og
Læs mereKOMMUNAL ERHVERVSFREMME
MEA KURSUS 19. SEPTEMBER 2017 ERHVERVSFREMMESYSTEMET - HVEM, HVAD, HVOR KOMMUNAL ERHVERVSFREMME Eva Glæsner, Chefkonsulent i KLs sekretariat for KKR Midtjylland KKR MIDTJYLLAND MEA KURSUS 19. SEPTEMBER
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger
Læs mereET EFFEKTIVT ERHVERVS- FREMME- SYSTEM
ET EFFEKTIVT ERHVERVS- FREMME- SYSTEM SEKS PRINCIPPER TIL FORENKLING OG VIRKSOMHEDSFOKUS SÅDAN LØFTER VI ERHVERVS- FREMME- INDSATSEN En af nøglerne til fremtidens vækst, velfærd og konkurrencekraft er
Læs mereVækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson
s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereVæksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk
Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,
Læs mereKKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen
KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992
Læs mereEtablering af Business Region North Denmark.
Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereOm erhvervsfremme set fra en national vinkel
Om erhvervsfremme set fra en national vinkel Udkast MEA kursus 2017 Set af: Preben Gregersen Regionalchef Tilgange til regional/lokal vækst Stedbaseret tilgang Baseret på de regionale/lokale Muligheder
Læs mereRammer for handlingsplanen
Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her
Læs mereVi skaber resultater for virksomhederne. Årsberetning 2017
Vi skaber resultater for virksomhederne Årsberetning 2017 Digitale fuldtræffere i 2017 Vi ved, at netværk og dygtige konsulenter kan gøre vejen lettere. Digitalisering, automation og eksport er 3 væsentlige
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret
Læs mereVækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland
Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk
Læs mereVirksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene
Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig
Læs mereKKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND
FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer
Læs mereUDKAST Resultatkontrakt for Foreningen EU og Internationalt samarbejde Syddanmark for
UDKAST Resultatkontrakt for Foreningen EU og Internationalt samarbejde Syddanmark for 2012-2013 Baggrund Foreningen EU og Internationalt samarbejde Syddanmark blev stiftet den 1. januar 2007 efter en forudgående
Læs mereKKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1
KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR
Læs mereEftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen Kortlægning November 2016 Kortlægningen er baseret på en bred række af interviews, eksisterende materiale samt unik adgang til data Omfattende kildemateriale Kortlægningen
Læs mereOplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen
20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereKKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB
KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner
Læs mereGenerel erhvervsservice i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 12. februar 2016 Generel erhvervsservice i Aarhus 2017-2020 Varetagelse af lokal direkte erhvervsservice til iværksættere og
Læs merePrincipperne udspringer af lov om erhvervsfremme og principper i Forenklingsudvalgets rapport.
22. januar 19 Sag 18-613 Bilag 3.1.2: Opmærksomhedspunkter for udmøntning Dette notat præsenterer en række centrale elementer i udmøntningen af decentrale erhvervsfremmemidler og strukturfondsmidler i
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Enterprise Europe Network 01/01/2013 31/12/2014. Journalnummer: 1-15-2-76-10-08. Kontraktens parter.
Resultatkontrakt Vedrørende Enterprise Europe Network 01/01/2013 31/12/2014 Journalnummer: 1152761008 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr:
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereEU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020
HOLDNINGSPAPIR STRUKTURFONDE HOLDNINGSPAPIR EU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020 KL S HOLDNINGSPAPIR EU's STRUKTURFONDE Side 2 af 6 BAGGRUND Nærværende papir beskriver KL's holdning til fremtidens
Læs mereCleantechdag 15.3.2010
Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereokal og regional rhvervsudvikling Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
okal og regional rhvervsudvikling Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet CERTIFICERET PROGRAM Bliv en haj til erhvervsudvikling Den offentlige indsats for at fremme
Læs mereIndkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter
August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund
Læs mereHighlights fra pulsmålingen. Erhvervslederne har blandede forventninger til det nye erhvervsfremmesystem
Erhvervsfremmesystemet 2018 Highlights fra pulsmålingen En politisk aftale fra maj 2018 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti skal gøre erhvervsfremmesystemet mere enkelt og sætte fokus på virksomhedernes
Læs mereBORNHOLMS VÆKSTFORUM, NOVEMBER 2015, ALLAN WESTH, ARBEJDSMARKEDSCHEF JANNE WESTERDAHL, FAGLIG KOORDINATOR, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDVIKLING
Er vi på rette vej BORNHOLMS VÆKSTFORUM, NOVEMBER 2015, ALLAN WESTH, ARBEJDSMARKEDSCHEF JANNE WESTERDAHL, FAGLIG KOORDINATOR, UDDANNELSE OG ERHVERVSUDVIKLING Hvad har vi lært og hvordan bruger vi den læring?
Læs mereVedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden
20. april 2006 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 /lnj-ebst Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 2006-2013. Pr. 1. januar 2007 får de regionale vækstfora ansvaret for at
Læs mereFremtidigt nordjysk samarbejde om erhvervsfremme og erhvervsservice KKR
Fremtidigt nordjysk samarbejde om erhvervsfremme og erhvervsservice Nordjylland nedsatte på -mødet 14. sept. 2018 er politisk styregruppe og en administrativ tovholder gruppe, der bl.a. har arbejdet med
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereProgram for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri
Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det
Læs mereInnovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold
Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab
Læs mereSamspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse
Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse Kort introduktion til offentlige aktører, der arbejder med erhvervsfremme i Nordjylland, 27. juni 2018 v./susanne M. Nielsen, Arbejdsmarkedskontor
Læs mereDet Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard
Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det siger partnerskabsaftalen uddannelsespolitikkerne Aftale mellem Regeringen og Vækstforum
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereTuristerhvervet har relativt flere ufaglærte
Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Pct. 60 50 40 30 20 Turisterhvervet Samlet beskæftigelse Note: Beskæftigelsen i turismen fordelt på discokoder og uddannelse 10 0 Ufaglært Faglært Korte videregående
Læs mereSekretariatets indstilling Det indstilles, at Vækstforum bevilger 3,8 mio. kr. til projektet, finansieret af de regionale udviklingsmidler.
1. Støtteordninger RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2012-146314 Væksthus Nordjylland Kompetenceudvikling Strategi og marked Historik Vækstforum reserverede på sit møde
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 28-02-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereAnnoncering efter operatør
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Operatør til initiativet: Øget samspil og synergi
Læs mereResultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)
Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereIndkaldelse af ansøgninger under den nationale pulje af regional- og socialfondsmidler: Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder
24. november 2014 /RU Sag Indkaldelse af ansøgninger under den nationale pulje af regional- og socialfondsmidler: Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Vækstprogram for små og mellemstore
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereFremtidens erhvervsfremme - kommunernes rolle og KL's forslag til en enkel, effektiv og sammenhængende indsats. Indhold NOTAT
Fremtidens erhvervsfremme - kommunernes rolle og KL's forslag til en enkel, effektiv og sammenhængende indsats Indhold Side 1 af 20 Introduktion og opsummering... 2 Den kommunale erhvervsindsats... 4 Kommunernes
Læs mereNOTITS. Internationaliseringsrådgiver pr. 1. jan 2016
Udenrigsministeriet NOTITS Til: Erhvervsstyrelsen Sag: ID nr.: 214-1374 131968 Cc: Bilag: 2 Fra: Kunderelationer og Eksportfremme Dato: 27-4-216 Emne: Afrapportering 21-215 1. Afrapportering af samarbejdet
Læs mere