Ledelse i systemperspektivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse i systemperspektivet"

Transkript

1 Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 4: Systemperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Ledelse i systemperspektivet Systemledelse knytter ofte an til direktionens / topledelsens perspektiv: Godt er det, der er godt for virksomheden som et hele. Men kravet er. at alle ledere på alle ledelsesniveauer bliver i stand til at rumme systemperspektivet. (Digmann & Sørensen) 1

2 Et ambulatorium på Sygehus Nord, Region Sjælland Merete er afdelindsygeplejeske Hendes hverdag består for en meget stor del af systemer, der har hver deres oprindelse og hver deres formål: Bookingsystemet Vagtplanen Systematiserede behandlinger Receptionen Administrationen Karakteristik af systemperspektivet Systemperspektivet kan kort karakteriseres som et perspektiv, hvor man forventer at den enkelte leder i organisationen er i stand til at betragte sit arbejde ud fra hvilken værdi, det kan føje til systemets (virksomhedens) samlede overlevelse. På omkostningssiden kan man sige, at det drejer sig om, at betragte sit arbejde ud fra kun at forbruge det, der er nødvendigt af de fælles ressourcer. Kort sagt: Virksomhedens samlede tarv er det vigtigste! 2

3 4.1 Systembegrebet Fra det græske sustema eller sunistanai, der betyder at kombinere Ofte vil vi betegne systemer som noget, der har en struktur, som kan gentages, adskilles og samles igen, eller måder at gøre ting på, som kan efterlignes og udføres af andre Refleksion Hvordan indvirker systemer egentlig på din egen hverdag som leder? Hvilke systemer omgiver dig? Hvilken indflydelse har de på dig og du på dem? 3

4 Eksempel: Budgetlægning Du er med til at fastlægge de systemer, som du efterfølgende selv skal leve op til. Det du bliver målt på er resultatet! Alle de processer, der ligger bag det at nå frem til disse resultater, skydes i baggrunden. Fokus bliver sat på, om du når dit mål! Eksempel: Organisationsplanen Du tildeles ansvaret for en given portion af opgaver, hvortil der er knyttet en given portion af ressourcer. Samtidig afgrænses systemet i forhold til, hvad du kan og må, og hvad du skal uden for dit eget systems grænser for at få en beslutning anerkendt. 4

5 4.2 Systemperspektivets fundament Synergi? Når vi taler om levende systemer, så kan vi anlægge to betragtninger: 1. Systemer er mekaniske eller kan sammenlignes med det mekaniske det kalder vi for det mekanicistiske 2. Systemer kan også optræde som mere end mekanicistiske her er tanken at levende væsner er mere end summen af fysiske og kemiske processer. (vitalisme) 1. Mekanicisme Alt kan analyseres, og at vi kan lære at kende til alle bestanddele i verden og deres indbyrdes sammenhænge. For levende væsner gælder det derfor, at de er fysiske og kemiske processer. Kort fortalt dækker det begrebet mekanicisme, der gennem tiden har haft fortalere som René Descartes ( ) og Thomas Hobbes ( ). 5

6 2. Vitalisme Ud over at kunne erkende de enkelte bestanddele og deres indbyrdes relationer, må vi også erkende, at der findes en særlig livskraft. En livskraft, der ikke kan erkendes via en adskillelse af systemet i dele. Der er tale om en slags helhedselement, som er samspillet mellem enkeltdelene, og som er mere og andet end fysik og kemi. Overført til organisationer Kan vi på samme måde hævde, at en organisation er mere end summen af delene? Kan vi på samme måde sige, at den måde en virksomhed virker på er langt mere kompliceret end blot en analyse af relationerne mellem enkeltdelene ville kunne afsløre? Hvis det er tilfældet, så har vi en erkendelsesteoretisk udfordring i forhold til de objektorienterede retninger af videnskabsteorien 6

7 Synergi Synergi er en slags merværdi, vi opnår ved samarbejdet mellem mennesker. I daglig tale anvender man regnestykket 2+2=4 som udgangspunkt. Synergi fremkommer så, når 4 mennesker arbejdet sammen, og til sammen skaber mere end summen af, hvad de ville kunne skabe hver især. Dét er synegieffekten når 2+2=5! Systemperspektivet - subjektet set som objekt Tanke-proces Menneske Subjekt Viden Gruppen/Organisationen Objekt Arbejdsproces: Subjekt Tanke-poces Tanke-proces Objekt Viden Viden Resultat: Person A Person Person B C Person D Samarbejde Tanke-proces Viden Viden Resultat Resultat Resultat + Viden = 5? SYNERGI 7

8 Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Objekt Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Meretes afdeling på Sygehus Nord Vi ved selvfølgelig godt, at afdelingen ikke kun kan bestå af bookingsystemet, vagtsystemet og behandlingssystemet, etc. Der skal være mennesker tilstede, for at vi kan tale om afdelingen som et system. Men spørgsmålet er så, om afdelingen består af mere end det? 8

9 Refleksion Er der også en uforklarlig form for organisatorisk liv, der skal være tilstede, før vi kan sige, at vi har en levende afdeling? Hvori består dette liv? Kan en af måderne at skabe dette liv på gå gennem den daglige håndtering af samarbejdet? Indbydelse til Team-building Spændende udfordringer Få nye perspektiver på dit arbejde på afdeling xx og ikke mindst på det, at arbejde og lære sammen med dine kolleger. Vi indbyder til et spændende og udviklende week-end ophold, hvor vi sætter fokus på samarbejde, kreativitet og udfordrende problemløsning, ved at løse fælles opgaver i naturen. Tag praktisk udetøj med og vær forberedt på overraskelser undervejs. Glæd dig til en spændende og anderledes week-end sammen med dine kolleger. (fiktiv indbydelse sådan som ledelsen på afdeling xx kunne have formuleret den!) 9

10 Vandene skilles Der vil afgjort være ledere, der mener, at medarbejderne er på jobbet for at tjene penge og opnå en personlig udvikling, og hvis de tilbydes det, så vil der komme liv i organisationen På den anden side vil andre ledere hævde, at penge og udvikling ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Det er nødvendigt for medarbejderne selv at kunne se og skabe sig en mening med, hvad de foretager sig. 4.3 Organisationen set som et system Moderne organisationsteorier er baseret på en systemtankegang De er typisk udviklet fra starten af 1960 erne og der udvikles stadig teorier og modeller ud fra disse betragtninger Det kan virke fjernt at se sin egen virksomhed som et åbent, miljøafhængigt system 10

11 4.3.1 Generel systemteori Et system består af: elementer, der har relationer til hinanden. Hertil kommer, at elementerne er indbyrdes afhængige. For systemet som helhed gælder, at det har: en grænse mod omverdenen og en transformationsproces med input og output. (Bertalanffy, 1968) Det åbne miljøafhængige system Bookingsystem Vagtsystem Input: -ressourcer -personaletid -udstyr -medicin -patienter -osv. Behandlingssystem Sygeplejersker Læger Output: -behandlede patienter -journaler -statistik -regnskab -osv 11

12 Alternativer? Nogle ville hævde at vagtsystemet ikke hører hjemme her. Systemet drejer sig om behandling af patienter, og ikke om at få vagterne til at gå op. Andre ville hævde at hverken bookingsystem eller vagtsystem skal være elementer. Til gengæld bør det tilføjes et element, der hedder patienter. Atter andre ville hævde at de nuværende 5 elementer er ok, men at der burde tilføjes et yderligere, nemlig journalskrivning. Det er jo hele omdrejningspunktet. Refleksion Hvilken betydning kan denne dynamiske opfattelse af systemer få i din egen hverdag som leder? Kan du inddrage denne måde at tænke på til at skabe fokus på jeres arbejdsopgaver og relationerne mellem dem? Måske kunne det være en god øvelse, at du laver en tegning af systemet, sådan som du ser det i lyset af dine gøremål som leder? 12

13 4.3.2 System og omverden Medarbejdere Patienter og pårørende Sygehus Nords administration IT-afdelingen Meretes afdeling Sygehus Nords ledelse Service-afd. fx køkken/rengøring Interessentmodel Øvrige afdelinger på Sygehus Nord Super- og subsystemer Eksempel på en transformationsproces, at du som leder får tildelt et budget med midler/ressourcer, som du skal anvende til at opnå et resultat Transformationsprocessen bliver dermed måden, hvorpå du forvalter de midler/ressourcer, du har fået til rådighed. Derfor er en grænsedragning for hvor meget, der skal gøres, og hvor grænsen går for, hvor langt det enkelte projekt/kunde/borger skal følges, af stor interesse for dig og dine medarbejdere. Vi kan sige, at der er tale om en interessentmodel som ovenfor, men her lagdelt i et hierarki 13

14 Lagdelingen af systemer Supersystem System Subsystem. En afklaringen af hvilken transformationsproces, der er i fokus er afgørende for, hvordan man betragter systemernes indbyrdes lagdeling Organisationens delsystemer Struktur Teknologi Struktur Personer Opgaver Processer Kultur Leavitt`s systemmodel Bakka og Fivelsdal`s systemmodel 14

15 4.3.5 Systemhierarki Med systemhierarkiet mener Boulding at kunne fastslå, at her er der tale om en teoridannelse, der kan rumme alle andre videnskabelige grene. Tanken om den generelle systemteori er at skabe en enhedsteori for al videnskabelighed Systemhierarkiets opbygning Bouldings systemhierarki består af systemer på 9 Niveauer: 1. niveau: Statiske kan klassificeres 2. niveau: Dynamiske kompleksitet øges 6. niveau: Animale systemer 7. niveau: Psykiske systemer 8. niveau: Sociale systemer Grundregel: et system på et lavere niveau indgår i et system på et højere niveau 15

16 Niveau 1. Framework systemer 2. Clockwork systemer 3. Kontrolsystemer 4. Åbne/Levende systemer 5. Genetiske systemer 6. Animale systemer 7. Mennesker (Psykisk systemer) 8. Sociale systemer 9. Trancendentale Systemer Karakteristik Klassifikation Cykliske Stabilitet Ligevægt Selvkontrol Feedback Transmission af informationer Selvvedligeholdelse Gennemstrømning af materialer Input af energi Reproduktion Arbejdsdeling mellem celler Differentierede og gensidigt afhængige Mobilitet Selv-bevidsthed Højtudviklet nervesystem Specialiserede sansesystemer Jeg-bevidsthed Kapacitet til at producere, absorbere og oversætte symboler Fornemmelse for tid Værdisystemer Meningsdannende Uundgåelige uerkendeligheder Eksempler Indeks Kataloger Lister Solsystem Ur Simple maskiner Termostat Autopilot Celle Flod Flamme Planter Hund Kat Elefant Hval Delfin Du Jeg Virksomheder Institutioner Foreninger Metafysik Æstetik Det fysiske og det mentale Menneskets bevidsthed er i denne niveaudeling lig med det psykiske system på niveau 7 det er bevidstheden, der adskiller os fra andre biologiske væsner. Til og med niveau 6 kan vi forholde os til niveauerne som fysiske elementer, som vi kan se, røre og undersøge. På niveau 7 mister vi fodfæstet! Vi kan ikke indfange hverken det psykiske eller det sociale 16

17 Åbne eller lukkede systemer Der tegner sig her en skelnen mellem det at betragte systemer som: Åbne og dermed som systemer, der kan styres udefra, og det at betragte systemer som Lukkede, der kun kan styre sig selv indefra (kapitel 5 fokuserer på lukkede systemer) Refleksion Spørgsmålet er, om du tænker, at det kan lade sig gøre at styre dine medarbejdere, dine lederkolleger eller den overordnede ledelse? Valget står groft sagt mellem at tænke ydrestyring eller indrestyring, og at opnå en bevidsthed om det valg er umådelig vigtigt for at kunne forstå sin egen ledelse i en given situation 17

18 4.4 Lederens position i systemperspektivet Vi vil i dette afsnit forsøge at vise nogle af de balancepunkter, hvor du som leder enten kan indtage standpunktet at ville styre din afdeling, eller vælge at tage standpunktet, at det er vigtigere at inddrage medarbejderne, for at opnå engagement og ikke mindst opnå de løsninger, som medarbejderne tænker, er de bedste i den dagligdag de færdes i Generelle antagelser Set ud fra dette meget mekanicistiske observationspunkt, så ser systemperspektivet i høj grad ud til at gælde for topledere, der som deres system ser hele organisationen, og hvis supersystem i det offentlige er styrelser og ministerier og i det private erhvervsliv er koncerner og brancher. Tendensen går imidlertid i retning af, at dette systemperspektiv skal kunne genkendes og til en vis grad udvirkes af mellemledere, for at målene for virksomheden samlet set kan nås. 18

19 4.4.2 Spændet mellem ledelsesniveauerne Der tales 2 forskellige sprog på systemniveauerne. Systemsproget tales på hvad mellemlederne tænker som deres supersystem, mens Driftssproget er det rigtige sprog, som tales i systemet. På samme måde vil topledelsen kunne opleve, at Systemsproget er det rigtige sprog i systemet, mens Driftssproget, der tales i subsystemerne godt nok refererer til systemsproget, men oversættelserne til driftssprog er meget forskellige fra dialekt til dialekt Systemsproget Topledelsen skal sørge for, at virksomheden er sund og veldrevet Systemperspektivet er så at sige deres sprog som de nødvendigvis må anvende som repræsentanter for systemet. Vi kan kalde det for et systemsprog eller et strategisprog 19

20 Driftssproget Alle mellemlederne har for hver deres system ofte skabt sig et andet sprog som vi her kan betragte som forskellige dialekter af et driftssprog. Driftssproget er ofte sat sammen af forståelser om engagement, udvikling, gennemførelse af opgaverne, samarbejde og direkte ledelse Oversættelse Den forskel, der opstår mellem de to sprog, kan man jo umiddelbart tænke må kunne overvindes. Det er vel et spørgsmål om at oversætte sprogene frem og tilbage? Udfordringen er, at for hvert af sprogene gælder, at de er forankrede i en praksis 20

21 Refleksion Find et eksempel fra din egen hverdag, hvor du oplever mødet mellem de to sprog som udfordrende. Analyser situationen udfra opfattelsen af super- og subsystemer (4.3.3) samt de to sprog Hvilke løsningsmuligheder ser du? Virksomheden som ét stort system Autopoiesis: Ordet kommer fra græsk og kan forstås som selvskabelse, idet autos betyder selv og poiein betyder at skabe To versioner, der begge rummer en søgen efter noget mere end de fysiske delelementer: Systemperspektivet Det reflekterende perspektiv 21

22 System- vs. Reflekterende perspektiv Autopoiesis: Et system tilpasser sig selv i forhold til omgivelserne for at overleve (systemperspektiv) Et system skaber selv sin egen mening om omgivelser og handler ud fra det (det reflekterende perspektiv) Organisationen som værdikæde Restauration Indkøb råvarer Tilbered -ning Servering Fortæring Afregning 22

23 Værdikædeanalyse Et redskab til at sætte fokus på de aktiviteter, der synes at anvende for mange ressourcer i forhold til det output, som man umiddelbart kan måle. Mest fokus på den økonomiske proces, og ser ofte bort fra den indbyrdes afhængighed med de øvrige delsystemer, der er med til at skabe et samlet system. I Bakka og Fivelsdals model er det åbenlyst at et ensidigt fokus på processer tilsidesætter både struktur og kultur Styring af systemer Styring af transformationsproces kan opdeles i: Styring af informationsflowet via interne reguleringsmekanismer påvirke de fysiske handlinger. Styring af det fysiske flow direkte at gribe ind i det praktiske arbejde de ressourcer, der fysisk tilflyder en organisation 23

24 white collar vs. blue collar Skellet er velkendt i forståelsen at det er de hvidflippede kontorarbejdere, der styrer informationsflowet og medarbejderne i det blå arbejdstøj, der styrer det fysiske flow. I princippet er der tale om en arbejdsdeling, der hører industrisamfundet til. Styringsprocesser Input: -ressourcer -personaletid Information Planlægning Beslutning Kontrol Styringsprocesser Booking- og vagtsystemerne Output: -journaler -statistik -regnskab Kontrolinformation Styreinformation -vagtskemaer -journaler -rapporter -journaler Input: -udstyr -medicin -patienter Reception Behandling Videre forløb Udførende processer - Behandlingssystemet Organisation Meretes afdeling Omverden Informationsflow Fysisk flow 24

25 Styring i videnvirksomheden Som eksemplet med sygehusafdelingen viser, så kan man næppe kalde læger og sygeplejersker for blue collar i en industrisamfundstankegang. Der er tale om videnarbejdere, der ud fra deres egen dømmekraft styrer deres eget fysiske flow De betragter de administrative rutiner som hjælpefunktioner, der nødvendigvis må støtte op om deres job. Opfattelsen af, hvem der styrer, og hvem der udfører, er øjensynlig drastisk ændret. I en videnvirksomhed som et sygehus er der i høj grad sket en sammensmeltning af de to styringsniveauer Evaluering Det er ud fra opfattelsen af, at ydrestyring er mulig, at virksomheder sætter fokus på måling af output. Man tænker ofte fra et supersystem, at man vil være i stand til at måle sig til, om de ressourcer, der fyldes i et bestemt system, også vil give den effekt, der er forventet, altså en opfattelse af, at en organisation virker som en maskine. Det noget, som ikke umiddelbart lader sig indfange, ser ikke ud til at tælle i den sammenhæng 25

26 Metodisk diskussion Kvantitativ metode: at skaffe os tilstrækkeligt mange målinger af et systems virkemåde, og dermed opnå data til at kunne udtale os om dets effektivitet. Kvalitativ metode: at få så detaljerede oplysninger som muligt. Her er antallet ikke det afgørende, men snarere hvilke informationer vi får, og at disse ligger så tæt på den enkeltes oplevelser som muligt Top-down vs. Bottom-up Top-down om de politisk formulerede programmål er implementeret og at den demokratiske styringskæde lever op til sit ideal [1] Bottom-up: brugerinddragelse for at få indsigt i brugernes oplevelse af administrative procedurer [1] Peter Dahler-Larsen og Hanne Katrine Krogstrup (red.) Tendenser i evaluering, Syddansk Universitet, 2003, s

27 Design af evalueringsmetode Når vi taler om evaluering og styring af kvalitet, bliver det vigtigt at designe en metode, hvor man tilstræber en balance mellem De kvalitative og De kvantitative metoder og Top-down og Bottom-up 4.5 Opsummering Systemperspektivet er: et generelt ledelsesperspektiv, der betoner sammenhænge og afhængigheder, og som derfor i meget stor udstrækning anvendes i forbindelse med strategiske overvejelser fokuseret på at standardisere løsninger, der ser ud til at virke nogle steder i virksomheden, til også at gælde andre steder efter de samme principper effektiviteten i transformationsprocessen er i centrum 27

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Djævlen i detaljen. Ifli.dk. Af Carsten Nielsen, RHS og Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, begge medlemmer af IFLI

Djævlen i detaljen. Ifli.dk. Af Carsten Nielsen, RHS og Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, begge medlemmer af IFLI Djævlen i detaljen Af Carsten Nielsen, RHS og Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, begge medlemmer af IFLI Artiklen er skrevet på baggrund af medlemsmødet i IFLI 6. november 2014, og rejser spørgsmålet om,

Læs mere

Reservatet set fra satellit

Reservatet set fra satellit Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet set fra satellit Figur 1.1 Satellit-perspektiv af Vejlerne 1 Reservatet

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Vi hænger i sproget!

Vi hænger i sproget! Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 6: Kvanteperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Vi hænger i sproget! Vi hænger i sproget. Bohr betonede gang på gang, at vi som mennesker og erkendende væsener

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge

Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet - ledelse og erkendelse Erik Staunstrup Christian Klinge Nyt Perspektiv 1 Reservatet - ledelse og erkendelse 1. udgave 2. oplag 2009 Erik Staunstrup og Christian Klinge Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 3. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 3. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Ydrestyring af en organisation Ydrestyring er vigtig i udviklingen i organisationsteorierne, fordi: a Ved ydrestyring taler man om, at systemet er lukket b Ydrestyring omformer input til output

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 2. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 2. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Organisationen som et åbent system At en organisation kan betragtes som et åbent system betyder: a At man kan kontakte organisationen via internettet b At organisationen gennemstrømmes af

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart

Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Velkomst Introduktion til modulet Hvad er Organisation for noget?? Opstart Organisation Hvad er det for noget?? Modulplan Indhold mindre praksis-betonet Mere overordnet Højere ledelsesniveau(?) Forskel

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Kapitel 2 Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2 Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Kapitel 2 Erkendelse og perspektiver I det daglige skal DU træffe valg, der kan give mening for både dig og dine omgivelser. Du vil aldrig kunne opnå fuldstændig

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Kapitel 2 Udviklingen i organisationsteorierne

Kapitel 2 Udviklingen i organisationsteorierne Organisation 4. udgave side 1 Udviklingen i organisationsteorierne 1. Klassisk organisationsteori... 2 2. Human Relations teorier... 7 3. Moderne organisationsteorier... 8 4. Postmoderne teorier... 13

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære? Strukturering og Modellering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering! Modellering Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje?

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed Ledelses-professionen ( DJØF-kulturen) De professionsfaglige

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv

VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv VELKOMMEN TIL Organisationsudvikling i et HR perspektiv VELKOMMEN Velkommen TIL til KEA KOMPETENCE KEA Kompetence AKADEMIUDDANNELSE I HR VALGFAG INDEN FOR LEDELSE/HR Personalejura (10 ECTS) HRs servicering

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Lederens konfliktfokus Lederen bør i sin konflikthåndtering have fokus på: a Hvem af konfliktens parter der fagligt har ret b Om det er en konflikt, der skader produktiviteten c Uoverensstemmelser

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Det rådgivende ingeniørfirma

Det rådgivende ingeniørfirma Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 3: Det analytiske perspektiv Erik Staunstrup Christian Klinge Det rådgivende ingeniørfirma Virksomheden er et større rådgivende ingeniørfirma Specialiseret indenfor

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Konflikter som mulighed for organisatorisk udvikling

Konflikter som mulighed for organisatorisk udvikling GL Arbejdsmiljøseminar 16. 17.11.2015, workshop Konflikter som mulighed for organisatorisk udvikling Hvordan kan man bruge Leavitt s systemmodel til konfliktanalyse og organisationsudvikling på en og samme

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Det vil glæde mig...

Det vil glæde mig... s Det vil glæde mig... Kære leder Det vil være en glæde for mig sammen med Dig - at designe en unik workshop tilpasset din virksomhed og jeres udfordringer Lad Dig inspirere af workshops, som andre allerede

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Om klassifikation. Strukturering og Modellering.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Om klassifikation. Strukturering og Modellering. Strukturering og Modellering Dagens program: Introduktion til metodelære Strukturering Modellering HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb Overblik Karakteristik af det moderne samfund Hovedstrømninger Forståelse af teknologi Forståelse

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Information og drøftelse

Information og drøftelse Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &

Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Velkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet

Velkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet Velkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet 1 Baggrund og ambitioner At sætte ny dagsorden i forhold til At udvikle mere livskraftige og kompetente organisationer gennem bedre ledelse At skabe mere

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til Chefen

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til Chefen Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til Chefen En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du kan bidrage til afklaring af dine lederes senkarriereforløb.

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

UDVIKLING OG VÆKST. Lederudviklingsforløb for praktiske ledere START: 23. FEBRUAR 2016. Påvirk virksomhedens succes og resultater via din ledelse

UDVIKLING OG VÆKST. Lederudviklingsforløb for praktiske ledere START: 23. FEBRUAR 2016. Påvirk virksomhedens succes og resultater via din ledelse UDVIKLING OG VÆKST Lederudviklingsforløb for praktiske ledere Påvirk virksomhedens succes og resultater via din ledelse START: 23. FEBRUAR 2016 Konsulentvirksomheden Genesi har eksisteret siden 2001, og

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere