Ledelse i systemperspektivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse i systemperspektivet"

Transkript

1 Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 4: Systemperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Ledelse i systemperspektivet Systemledelse knytter ofte an til direktionens / topledelsens perspektiv: Godt er det, der er godt for virksomheden som et hele. Men kravet er. at alle ledere på alle ledelsesniveauer bliver i stand til at rumme systemperspektivet. (Digmann & Sørensen) 1

2 Et ambulatorium på Sygehus Nord, Region Sjælland Merete er afdelindsygeplejeske Hendes hverdag består for en meget stor del af systemer, der har hver deres oprindelse og hver deres formål: Bookingsystemet Vagtplanen Systematiserede behandlinger Receptionen Administrationen Karakteristik af systemperspektivet Systemperspektivet kan kort karakteriseres som et perspektiv, hvor man forventer at den enkelte leder i organisationen er i stand til at betragte sit arbejde ud fra hvilken værdi, det kan føje til systemets (virksomhedens) samlede overlevelse. På omkostningssiden kan man sige, at det drejer sig om, at betragte sit arbejde ud fra kun at forbruge det, der er nødvendigt af de fælles ressourcer. Kort sagt: Virksomhedens samlede tarv er det vigtigste! 2

3 4.1 Systembegrebet Fra det græske sustema eller sunistanai, der betyder at kombinere Ofte vil vi betegne systemer som noget, der har en struktur, som kan gentages, adskilles og samles igen, eller måder at gøre ting på, som kan efterlignes og udføres af andre Refleksion Hvordan indvirker systemer egentlig på din egen hverdag som leder? Hvilke systemer omgiver dig? Hvilken indflydelse har de på dig og du på dem? 3

4 Eksempel: Budgetlægning Du er med til at fastlægge de systemer, som du efterfølgende selv skal leve op til. Det du bliver målt på er resultatet! Alle de processer, der ligger bag det at nå frem til disse resultater, skydes i baggrunden. Fokus bliver sat på, om du når dit mål! Eksempel: Organisationsplanen Du tildeles ansvaret for en given portion af opgaver, hvortil der er knyttet en given portion af ressourcer. Samtidig afgrænses systemet i forhold til, hvad du kan og må, og hvad du skal uden for dit eget systems grænser for at få en beslutning anerkendt. 4

5 4.2 Systemperspektivets fundament Synergi? Når vi taler om levende systemer, så kan vi anlægge to betragtninger: 1. Systemer er mekaniske eller kan sammenlignes med det mekaniske det kalder vi for det mekanicistiske 2. Systemer kan også optræde som mere end mekanicistiske her er tanken at levende væsner er mere end summen af fysiske og kemiske processer. (vitalisme) 1. Mekanicisme Alt kan analyseres, og at vi kan lære at kende til alle bestanddele i verden og deres indbyrdes sammenhænge. For levende væsner gælder det derfor, at de er fysiske og kemiske processer. Kort fortalt dækker det begrebet mekanicisme, der gennem tiden har haft fortalere som René Descartes ( ) og Thomas Hobbes ( ). 5

6 2. Vitalisme Ud over at kunne erkende de enkelte bestanddele og deres indbyrdes relationer, må vi også erkende, at der findes en særlig livskraft. En livskraft, der ikke kan erkendes via en adskillelse af systemet i dele. Der er tale om en slags helhedselement, som er samspillet mellem enkeltdelene, og som er mere og andet end fysik og kemi. Overført til organisationer Kan vi på samme måde hævde, at en organisation er mere end summen af delene? Kan vi på samme måde sige, at den måde en virksomhed virker på er langt mere kompliceret end blot en analyse af relationerne mellem enkeltdelene ville kunne afsløre? Hvis det er tilfældet, så har vi en erkendelsesteoretisk udfordring i forhold til de objektorienterede retninger af videnskabsteorien 6

7 Synergi Synergi er en slags merværdi, vi opnår ved samarbejdet mellem mennesker. I daglig tale anvender man regnestykket 2+2=4 som udgangspunkt. Synergi fremkommer så, når 4 mennesker arbejdet sammen, og til sammen skaber mere end summen af, hvad de ville kunne skabe hver især. Dét er synegieffekten når 2+2=5! Systemperspektivet - subjektet set som objekt Tanke-proces Menneske Subjekt Viden Gruppen/Organisationen Objekt Arbejdsproces: Subjekt Tanke-poces Tanke-proces Objekt Viden Viden Resultat: Person A Person Person B C Person D Samarbejde Tanke-proces Viden Viden Resultat Resultat Resultat + Viden = 5? SYNERGI 7

8 Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Objekt Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Meretes afdeling på Sygehus Nord Vi ved selvfølgelig godt, at afdelingen ikke kun kan bestå af bookingsystemet, vagtsystemet og behandlingssystemet, etc. Der skal være mennesker tilstede, for at vi kan tale om afdelingen som et system. Men spørgsmålet er så, om afdelingen består af mere end det? 8

9 Refleksion Er der også en uforklarlig form for organisatorisk liv, der skal være tilstede, før vi kan sige, at vi har en levende afdeling? Hvori består dette liv? Kan en af måderne at skabe dette liv på gå gennem den daglige håndtering af samarbejdet? Indbydelse til Team-building Spændende udfordringer Få nye perspektiver på dit arbejde på afdeling xx og ikke mindst på det, at arbejde og lære sammen med dine kolleger. Vi indbyder til et spændende og udviklende week-end ophold, hvor vi sætter fokus på samarbejde, kreativitet og udfordrende problemløsning, ved at løse fælles opgaver i naturen. Tag praktisk udetøj med og vær forberedt på overraskelser undervejs. Glæd dig til en spændende og anderledes week-end sammen med dine kolleger. (fiktiv indbydelse sådan som ledelsen på afdeling xx kunne have formuleret den!) 9

10 Vandene skilles Der vil afgjort være ledere, der mener, at medarbejderne er på jobbet for at tjene penge og opnå en personlig udvikling, og hvis de tilbydes det, så vil der komme liv i organisationen På den anden side vil andre ledere hævde, at penge og udvikling ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Det er nødvendigt for medarbejderne selv at kunne se og skabe sig en mening med, hvad de foretager sig. 4.3 Organisationen set som et system Moderne organisationsteorier er baseret på en systemtankegang De er typisk udviklet fra starten af 1960 erne og der udvikles stadig teorier og modeller ud fra disse betragtninger Det kan virke fjernt at se sin egen virksomhed som et åbent, miljøafhængigt system 10

11 4.3.1 Generel systemteori Et system består af: elementer, der har relationer til hinanden. Hertil kommer, at elementerne er indbyrdes afhængige. For systemet som helhed gælder, at det har: en grænse mod omverdenen og en transformationsproces med input og output. (Bertalanffy, 1968) Det åbne miljøafhængige system Bookingsystem Vagtsystem Input: -ressourcer -personaletid -udstyr -medicin -patienter -osv. Behandlingssystem Sygeplejersker Læger Output: -behandlede patienter -journaler -statistik -regnskab -osv 11

12 Alternativer? Nogle ville hævde at vagtsystemet ikke hører hjemme her. Systemet drejer sig om behandling af patienter, og ikke om at få vagterne til at gå op. Andre ville hævde at hverken bookingsystem eller vagtsystem skal være elementer. Til gengæld bør det tilføjes et element, der hedder patienter. Atter andre ville hævde at de nuværende 5 elementer er ok, men at der burde tilføjes et yderligere, nemlig journalskrivning. Det er jo hele omdrejningspunktet. Refleksion Hvilken betydning kan denne dynamiske opfattelse af systemer få i din egen hverdag som leder? Kan du inddrage denne måde at tænke på til at skabe fokus på jeres arbejdsopgaver og relationerne mellem dem? Måske kunne det være en god øvelse, at du laver en tegning af systemet, sådan som du ser det i lyset af dine gøremål som leder? 12

13 4.3.2 System og omverden Medarbejdere Patienter og pårørende Sygehus Nords administration IT-afdelingen Meretes afdeling Sygehus Nords ledelse Service-afd. fx køkken/rengøring Interessentmodel Øvrige afdelinger på Sygehus Nord Super- og subsystemer Eksempel på en transformationsproces, at du som leder får tildelt et budget med midler/ressourcer, som du skal anvende til at opnå et resultat Transformationsprocessen bliver dermed måden, hvorpå du forvalter de midler/ressourcer, du har fået til rådighed. Derfor er en grænsedragning for hvor meget, der skal gøres, og hvor grænsen går for, hvor langt det enkelte projekt/kunde/borger skal følges, af stor interesse for dig og dine medarbejdere. Vi kan sige, at der er tale om en interessentmodel som ovenfor, men her lagdelt i et hierarki 13

14 Lagdelingen af systemer Supersystem System Subsystem. En afklaringen af hvilken transformationsproces, der er i fokus er afgørende for, hvordan man betragter systemernes indbyrdes lagdeling Organisationens delsystemer Struktur Teknologi Struktur Personer Opgaver Processer Kultur Leavitt`s systemmodel Bakka og Fivelsdal`s systemmodel 14

15 4.3.5 Systemhierarki Med systemhierarkiet mener Boulding at kunne fastslå, at her er der tale om en teoridannelse, der kan rumme alle andre videnskabelige grene. Tanken om den generelle systemteori er at skabe en enhedsteori for al videnskabelighed Systemhierarkiets opbygning Bouldings systemhierarki består af systemer på 9 Niveauer: 1. niveau: Statiske kan klassificeres 2. niveau: Dynamiske kompleksitet øges 6. niveau: Animale systemer 7. niveau: Psykiske systemer 8. niveau: Sociale systemer Grundregel: et system på et lavere niveau indgår i et system på et højere niveau 15

16 Niveau 1. Framework systemer 2. Clockwork systemer 3. Kontrolsystemer 4. Åbne/Levende systemer 5. Genetiske systemer 6. Animale systemer 7. Mennesker (Psykisk systemer) 8. Sociale systemer 9. Trancendentale Systemer Karakteristik Klassifikation Cykliske Stabilitet Ligevægt Selvkontrol Feedback Transmission af informationer Selvvedligeholdelse Gennemstrømning af materialer Input af energi Reproduktion Arbejdsdeling mellem celler Differentierede og gensidigt afhængige Mobilitet Selv-bevidsthed Højtudviklet nervesystem Specialiserede sansesystemer Jeg-bevidsthed Kapacitet til at producere, absorbere og oversætte symboler Fornemmelse for tid Værdisystemer Meningsdannende Uundgåelige uerkendeligheder Eksempler Indeks Kataloger Lister Solsystem Ur Simple maskiner Termostat Autopilot Celle Flod Flamme Planter Hund Kat Elefant Hval Delfin Du Jeg Virksomheder Institutioner Foreninger Metafysik Æstetik Det fysiske og det mentale Menneskets bevidsthed er i denne niveaudeling lig med det psykiske system på niveau 7 det er bevidstheden, der adskiller os fra andre biologiske væsner. Til og med niveau 6 kan vi forholde os til niveauerne som fysiske elementer, som vi kan se, røre og undersøge. På niveau 7 mister vi fodfæstet! Vi kan ikke indfange hverken det psykiske eller det sociale 16

17 Åbne eller lukkede systemer Der tegner sig her en skelnen mellem det at betragte systemer som: Åbne og dermed som systemer, der kan styres udefra, og det at betragte systemer som Lukkede, der kun kan styre sig selv indefra (kapitel 5 fokuserer på lukkede systemer) Refleksion Spørgsmålet er, om du tænker, at det kan lade sig gøre at styre dine medarbejdere, dine lederkolleger eller den overordnede ledelse? Valget står groft sagt mellem at tænke ydrestyring eller indrestyring, og at opnå en bevidsthed om det valg er umådelig vigtigt for at kunne forstå sin egen ledelse i en given situation 17

18 4.4 Lederens position i systemperspektivet Vi vil i dette afsnit forsøge at vise nogle af de balancepunkter, hvor du som leder enten kan indtage standpunktet at ville styre din afdeling, eller vælge at tage standpunktet, at det er vigtigere at inddrage medarbejderne, for at opnå engagement og ikke mindst opnå de løsninger, som medarbejderne tænker, er de bedste i den dagligdag de færdes i Generelle antagelser Set ud fra dette meget mekanicistiske observationspunkt, så ser systemperspektivet i høj grad ud til at gælde for topledere, der som deres system ser hele organisationen, og hvis supersystem i det offentlige er styrelser og ministerier og i det private erhvervsliv er koncerner og brancher. Tendensen går imidlertid i retning af, at dette systemperspektiv skal kunne genkendes og til en vis grad udvirkes af mellemledere, for at målene for virksomheden samlet set kan nås. 18

19 4.4.2 Spændet mellem ledelsesniveauerne Der tales 2 forskellige sprog på systemniveauerne. Systemsproget tales på hvad mellemlederne tænker som deres supersystem, mens Driftssproget er det rigtige sprog, som tales i systemet. På samme måde vil topledelsen kunne opleve, at Systemsproget er det rigtige sprog i systemet, mens Driftssproget, der tales i subsystemerne godt nok refererer til systemsproget, men oversættelserne til driftssprog er meget forskellige fra dialekt til dialekt Systemsproget Topledelsen skal sørge for, at virksomheden er sund og veldrevet Systemperspektivet er så at sige deres sprog som de nødvendigvis må anvende som repræsentanter for systemet. Vi kan kalde det for et systemsprog eller et strategisprog 19

20 Driftssproget Alle mellemlederne har for hver deres system ofte skabt sig et andet sprog som vi her kan betragte som forskellige dialekter af et driftssprog. Driftssproget er ofte sat sammen af forståelser om engagement, udvikling, gennemførelse af opgaverne, samarbejde og direkte ledelse Oversættelse Den forskel, der opstår mellem de to sprog, kan man jo umiddelbart tænke må kunne overvindes. Det er vel et spørgsmål om at oversætte sprogene frem og tilbage? Udfordringen er, at for hvert af sprogene gælder, at de er forankrede i en praksis 20

21 Refleksion Find et eksempel fra din egen hverdag, hvor du oplever mødet mellem de to sprog som udfordrende. Analyser situationen udfra opfattelsen af super- og subsystemer (4.3.3) samt de to sprog Hvilke løsningsmuligheder ser du? Virksomheden som ét stort system Autopoiesis: Ordet kommer fra græsk og kan forstås som selvskabelse, idet autos betyder selv og poiein betyder at skabe To versioner, der begge rummer en søgen efter noget mere end de fysiske delelementer: Systemperspektivet Det reflekterende perspektiv 21

22 System- vs. Reflekterende perspektiv Autopoiesis: Et system tilpasser sig selv i forhold til omgivelserne for at overleve (systemperspektiv) Et system skaber selv sin egen mening om omgivelser og handler ud fra det (det reflekterende perspektiv) Organisationen som værdikæde Restauration Indkøb råvarer Tilbered -ning Servering Fortæring Afregning 22

23 Værdikædeanalyse Et redskab til at sætte fokus på de aktiviteter, der synes at anvende for mange ressourcer i forhold til det output, som man umiddelbart kan måle. Mest fokus på den økonomiske proces, og ser ofte bort fra den indbyrdes afhængighed med de øvrige delsystemer, der er med til at skabe et samlet system. I Bakka og Fivelsdals model er det åbenlyst at et ensidigt fokus på processer tilsidesætter både struktur og kultur Styring af systemer Styring af transformationsproces kan opdeles i: Styring af informationsflowet via interne reguleringsmekanismer påvirke de fysiske handlinger. Styring af det fysiske flow direkte at gribe ind i det praktiske arbejde de ressourcer, der fysisk tilflyder en organisation 23

24 white collar vs. blue collar Skellet er velkendt i forståelsen at det er de hvidflippede kontorarbejdere, der styrer informationsflowet og medarbejderne i det blå arbejdstøj, der styrer det fysiske flow. I princippet er der tale om en arbejdsdeling, der hører industrisamfundet til. Styringsprocesser Input: -ressourcer -personaletid Information Planlægning Beslutning Kontrol Styringsprocesser Booking- og vagtsystemerne Output: -journaler -statistik -regnskab Kontrolinformation Styreinformation -vagtskemaer -journaler -rapporter -journaler Input: -udstyr -medicin -patienter Reception Behandling Videre forløb Udførende processer - Behandlingssystemet Organisation Meretes afdeling Omverden Informationsflow Fysisk flow 24

25 Styring i videnvirksomheden Som eksemplet med sygehusafdelingen viser, så kan man næppe kalde læger og sygeplejersker for blue collar i en industrisamfundstankegang. Der er tale om videnarbejdere, der ud fra deres egen dømmekraft styrer deres eget fysiske flow De betragter de administrative rutiner som hjælpefunktioner, der nødvendigvis må støtte op om deres job. Opfattelsen af, hvem der styrer, og hvem der udfører, er øjensynlig drastisk ændret. I en videnvirksomhed som et sygehus er der i høj grad sket en sammensmeltning af de to styringsniveauer Evaluering Det er ud fra opfattelsen af, at ydrestyring er mulig, at virksomheder sætter fokus på måling af output. Man tænker ofte fra et supersystem, at man vil være i stand til at måle sig til, om de ressourcer, der fyldes i et bestemt system, også vil give den effekt, der er forventet, altså en opfattelse af, at en organisation virker som en maskine. Det noget, som ikke umiddelbart lader sig indfange, ser ikke ud til at tælle i den sammenhæng 25

26 Metodisk diskussion Kvantitativ metode: at skaffe os tilstrækkeligt mange målinger af et systems virkemåde, og dermed opnå data til at kunne udtale os om dets effektivitet. Kvalitativ metode: at få så detaljerede oplysninger som muligt. Her er antallet ikke det afgørende, men snarere hvilke informationer vi får, og at disse ligger så tæt på den enkeltes oplevelser som muligt Top-down vs. Bottom-up Top-down om de politisk formulerede programmål er implementeret og at den demokratiske styringskæde lever op til sit ideal [1] Bottom-up: brugerinddragelse for at få indsigt i brugernes oplevelse af administrative procedurer [1] Peter Dahler-Larsen og Hanne Katrine Krogstrup (red.) Tendenser i evaluering, Syddansk Universitet, 2003, s

27 Design af evalueringsmetode Når vi taler om evaluering og styring af kvalitet, bliver det vigtigt at designe en metode, hvor man tilstræber en balance mellem De kvalitative og De kvantitative metoder og Top-down og Bottom-up 4.5 Opsummering Systemperspektivet er: et generelt ledelsesperspektiv, der betoner sammenhænge og afhængigheder, og som derfor i meget stor udstrækning anvendes i forbindelse med strategiske overvejelser fokuseret på at standardisere løsninger, der ser ud til at virke nogle steder i virksomheden, til også at gælde andre steder efter de samme principper effektiviteten i transformationsprocessen er i centrum 27

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kapitel 2 Udviklingen i organisationsteorierne

Kapitel 2 Udviklingen i organisationsteorierne Organisation 4. udgave side 1 Udviklingen i organisationsteorierne 1. Klassisk organisationsteori... 2 2. Human Relations teorier... 7 3. Moderne organisationsteorier... 8 4. Postmoderne teorier... 13

Læs mere

Det rådgivende ingeniørfirma

Det rådgivende ingeniørfirma Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 3: Det analytiske perspektiv Erik Staunstrup Christian Klinge Det rådgivende ingeniørfirma Virksomheden er et større rådgivende ingeniørfirma Specialiseret indenfor

Læs mere

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om

LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Selvledende team. Reservatet

Selvledende team. Reservatet Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 5: Det reflekterende perspektiv Erik Staunstrup Christian Klinge Selvledende team Lauge er viceskoleinspektør på en mellemstor folkeskole i en provinsby Hvert selvledende

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Opdateret Lederskab. Ledelse og metaforer om organisationen. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 6 2009

Opdateret Lederskab. Ledelse og metaforer om organisationen. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 6 2009 ISSN 1901- Nr. 6 2009 Tema: Organisation og ledelse. Ledelse og metaforer om organisationen Det er vitalt at se sammenhængen mellem organisation og ledelse. De skal passe samme som fod i hose, ellers kører

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv Forord Erfaringerne viser, at nye ledelses- og organisationsformer har meget svært ved at slå igennem i praksis. Det gælder også eller måske især de innovative af slagsen. I hvert fald er hovedkonklusionen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Dekontamineringsdagene 2015

Dekontamineringsdagene 2015 Dekontamineringsdagene 2015 Gert Jørgensen, Produktspecialist» Dansktalende SteriLean ApS / LJ Medical A/S SteriLean & I Track Kvalitets og dokumentations (sporings) system 5 Lokationer på hospitaler i

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro

Læs mere

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen

Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Ledelse Kompetencer i maskinmesteruddannelsen Niels Haastrup, LMM, Skibsofficer Lektor, Fredericia Maskinmesterskole Ledelse i maskinmesteruddannelsen Ledelsesfag, samlet set, dækker 20 ECTS af i alt 180

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere