En krumtap i dansk økonomi/2 Husk en god lang nattesøvn/5 Få indflydelse på din hverdag/6 Hvad laver man i kredsbestyrelsen?/8

Transkript

1 medlemsblad for kreds Øst / En finanskreds i Finansforbundet / juni 2012 En krumtap i dansk økonomi/2 Husk en god lang nattesøvn/5 Få indflydelse på din hverdag/6 Hvad laver man i kredsbestyrelsen?/8 Et udspring fra ti-meter vippen/11 Arbejdsgiverne bør udvise ansvarlighed/12 Grønland: Udsigt til faldende realløn/17

2 Arbejdspladsen En krumtap i dansk økonomi Betalingsservice, Dankort og NemID er nogle af Nets kerneydelser. Det er skytset, når kampen om digitale betalingsordninger på internationalt plan for alvor går ind. Fusionen med norske BBS og Teller i 2010 var første skridt ud på den internationale scene Af journalist Elisabeth Teisen Digitale betalingsstrømme. Det er Nets. Lydløst og usynligt glider pengene døgnet rundt mellem danskerne. Milliarder og atter milliarder kroner bevæger sig fra ejer til lejer, fra køber til sælger fra arbejdsgiver til lønmodtager gennem Nets systemer. Inden for væggene i Nets i Ballerup kører store dele af Danmarks økonomi. For at forstå perspektivet i det, er det ikke nødvendigt at gå mere end cirka 40 år tilbage i tiden. Da der i 1970 erne blev indført lønkonti for de fleste lønmodtagere, blev det lettere for virksomhederne, der skulle udbetale løn. Slut med at tælle kronerne og putte dem i små poser. Og slut med, at fatter blev fristet af alle de varme kontanter, der brændte i lommen. Ulempen var, at køerne i banken var lange den første i måneden, og tilsvarende voksede køerne på posthuset, når der skulle betales regninger. Hoveder blev lagt i blød, og i starten af 1970 erne blev der nedsat et udvalg, der skulle finde smartere løsninger. Det unikke var, at sektoren var indstillet på at finde en fælles løsning, og at fællesskabet holdt, selvom der selvfølgelig var mangeartede interesser, siger Jesper Bramming, Chief Financial Officer i Nets. Fælles infrastruktur Løsningen blev Betalingsservice, som blev introduceret i Et system der blev udviklet i selskabet PBS, Pengeinstituternes Betalingsservice, som var ejet af bankerne i fællesskab. Jeg tror slet ikke den samfundsmæssige betydning af, at bankerne tog det fælles skridt, kan overvurderes. Det har været en kæmpemæssig besparelse og fordel for alle parter, at man valgte en fælles infrastruktur i stedet for parallelle systemer. Det var visionært og enestående, siger Jesper Bramming. Og danskerne tog produktet til sig. 10 år efter var man oppe på omkring 30 millioner transaktioner om året, og tempoet accelererede med den voksende økonomi. Nu klarer danskerne omkring 200 millioner af deres betalinger over Betalingsservice. Det er slet ikke til at sætte tal på, hvad det ville koste at håndtere det antal betalinger manuelt. Det er et super produkt, siger Jesper Bramming stolt. Og han bliver bakket op af en ny rapport fra Nationalbanken.. NemID kører helt fantastisk Det næste kvantespring var introduktionen af det fælles Dankort i Også her stod bankerne sammen og lavede en fælles løsning i PBS-regi. Danskerne fulgte atter engang med på trods af lidt brok og skepsis i starten. Og endelig kom NemID i Da var PBS blevet til Nets, men det vender vi tilbage til. Også NemID blev mødt med mistænksomhed, men det viste sig at være et levedygtigt og stærkt produkt, der blev barslet med. Det kører helt fantastisk. Sikkerhedsmæssigt er det i top. Siden introduktionen har vi oplevet få tilfælde af fishing fra netbankerne brugere og men ingen indbrud i NemID. Før introduktionen var der hundredevis af større og mindre sikkerhedsbrister, siger Jesper Bramming. Mange tog sig til hovedet, da NemID blev introduceret. En sikkerhedsløsning i form af et papkort. I 2010! Det, mente de, var helt til grin. Nu har 3,8 millioner danskere en NemID, som også er blevet adgangskoden til det offentlige. Endnu engang unikt på verdensplan. Befolket af ildsjæle Som krumtappen i betalingsstrømmene har Nets et kæmpe ansvar. Det ligger dybt i vores DNA, at systemerne skal køre 24/7, og vi er befolket af ildsjæle, der føler en enorm forpligtelse. Hvert eneste møde i ledelsen starter med gennemgang af eventuelle driftsafvigelser, og det er et permanent fokusområde at øge 2 / kreds øst / marts 2012

3 Foto: Stig Stasig medarbejdere i Nets i Danmark på at holde betalingssytemerne kørende 24/7. Vidste du, at Der foretages over 200 millioner betalinger gennem betalingsservice i Danmark I alt 366 millioner betalinger blev gennemført med et debet eller kreditkort i 2011 Nets håndterer 18 millioner kort Nets behandler procent af alle nordiske korttransaktioner Nets servicerer betalingsterminaler i Norden? Ved årsskiftet 2011/2012 havde NemID 3,8 millioner brugere i Danmark, som tilsammen havde benyttet NemID 555 millioner gange. Overskuddet for 2011 var på 621 millioner kroner. kreds øst / marts 2012 / 3

4 arbejdspladsen Foto: Stig Stasig Antal medarbejdere i Nets Norge: Danmark: Sverige: 130 Finland: 70 Estland: 35 driftssikkerheden. Faktisk er der nul-tolerance over for systemer, der er nede. Hvis Dankortet går ned i myldretiden, eller NemID er ude af funktion i en længere periode, påvirker det bonusserne, fortæller Jesper Bramming. Betalingsservice, Dankort og NemID er produkter, der har revolutioneret danskernes dagligdag og gjort Danmark førende på digitale betalinger. Men undervejs er der også sket revolutioner på de indre fronter i Ballerup. I 2010 fusionerede PBS Holding A/S og norske Nordito AS, moderselskab for BBS og Teller. En fusion der blev affødt af, at der i Norge som det eneste land var sket en udvikling, der var nogenlunde parallel til udviklingen i Danmark: fælles løsninger i sektoren med produkter der i høj grad lignede. Der sker en europæisk konsolidering i disse år. I USA har man langt hen ad vejen været gennem processen. Der er to-tre selskaber tilbage. I Europa er der ofte to-tre selskaber i hvert land, fortæller Jesper Bramming, der mener, at Nets er så langt fremme, at virksomheden har en god chance for at tage førertrøjen. Det var den rigtige optakt til udskilningsløbet at fusionere BBS og PBS. Nu er det to år siden, fusionen var en realitet bliver et nøgleår, hvor flere store projekter skal lykkes, og fusionens synergier for alvor skal hentes. De første år siden fusionen har vi været nødt til at fokusere meget på indre processer. Det er klart at kundernes tilfredshed er afgørende for os det skal vi lykkes bedre med!, siger Jesper Bramming. Tillidsmændene er en ressource Nu er der fire divisioner i Nets. Det er betalingsområdet, kort, Merchant Solutions og datterselskabet Teller. Heraf tegner betalingsområdet sig for næsten 50 procent af omsætningen, kortområdet for cirka 25 procent, og Merchant Solutions og Teller udgør resten. I alt godt medarbejdere er de til at drive strømmene, udrede fejlene, sælge produkterne og servicere kunderne. Og fusionen har i endnu højere grad bragt tillidsmændene på banen. Der har jo været mange ting, der har skullet tages stilling til i forlængelse af fusionen, og vi oplever stort set ikke en uge uden nye organisationsændringer, men jeg synes, vi generelt bliver hørt, og jeg synes, vi har fået et rigtigt godt samarbejde med vores norske kolleger. Selvom der selvfølgelig er områder, hvor vi tænker forskelligt og har forskellige traditioner, har vi også lært rigtig meget af hinanden. Vores fælles mål er at gøre Nets til en så god virksomhed som muligt, siger fællestillidsmand Frank A. Olsen. En af de store udfordringer både for ledelse og for medarbejdere har været afdelinger på tværs af landene med en leder placeret i det andet land. Men også de udfordringer, mener Frank A. Olsen, langt hen ad vejen er forsøgt landet ved, at det tilstræbes, at der er en daglig leder tilgængelig for den enkelte medarbejder, henholdsvis en dansk leder i Danmark og en norsk leder i Norge. De nordiske tillidsmandskolleger mødes mindst én gang om måneden lidt oftere, når der sker mere indgribende ændringer. I starten var det fysiske møder. Nu gør de i vid udstrækning brug af Nets avancerede faciliteter til videomøder. Tillidsmændene er utroligt vigtige samtalepartnere i forhold til det at lykkes som ledelse og undgå konflikt, lyder opbakningen fra Jesper Bramming. Nets er ejet af over 200 danske og norske banker plus den danske nationalbank. De største ejere er Nordea Bank Danmark A/S, Danske Bank A/S, DNB BANK ASA og Danmarks Nationalbank. 4 / kreds øst / marts 2012

5 Medlemsmøde Husk en god lang nattesøvn Chris MacDonald leverede en peptalk om sundhed og Lars Kolind fortalte om fremtidens arbejdsplads på velbesøgte medlemsmøder Af Kirsten L. Madsen, kredsbestyrelsen Bankfolk, realkreditfolk og it-folk strømmede til SAS Radisson hotellet Amager, ind gennem den flotte reception og op på 1. sal, hvor en dejlig buffet ventede inden aftenens medlemsmøde onsdag den 9. maj gik i gang. Lars Kolind erhvervsmand, foredragsholder, iværksætter og meget mere samt Chris MacDonald foredragsholder, biolog, psykologi og meget mere skulle tale om, hvordan man fastholder sin energi for medlemmerne af Kreds Øst og de øvrige finanskredse. Først kom Lars Kolind på podiet. Han beskrev sin teori om at få en flok ansatte til at optimere resultatet, fra at være en sum af deres indsatser til deres indsats + 60 procent Men for at komme dertil skal vores opfattelse af, hvordan en arbejdsplads fungerer ændres, mere end det allerede er gjort. Vi har ændres os fra at være industrielle samlebåndsarbejdspladser til at være teknologiske og videnbaserede arbejdspladser. Såvel som indretningen af vores nuværende arbejdspladser som vores organisering er bygget på samme gamle opfattelse af en industriel virksomhed. En virksomhed der skal lave videnarbejde skal organiseres som et socialt netværk, altså en facebook gruppe! Formålet er vigtigere end bundlinien men de virksomheder, der knækker koden, tjener flere penge. Herefter kom Lars ind på, hvordan man kunne tænke sig dette gennemført, og der var livlig spørgelyst i slutningen af indlægget. Efter kaffepausen, kom Chris MacDonald på scenen. Han er jo et krudtværk, springer rundt på scenen, får os alle sammen til at knække sammen af grin og fortæller os hvordan det er klogest at leve. Men han ved jo også godt, det ikke bare noget man lige gør, og det gør han så til den underholdende del af hans indlæg. HUA siger han, et begreb der stammer fra den amerikanske hær: heard, understood and accepted. Dette samt en masse andre forkortelser fløj rund i luften. Han brugte meget tid på at gennemgå begrebet rumminering eller på dansk drøvtyggeri! Og hvornår laver vi så drøvtyggeri, jo det er når vi tillader vores tanker at gå i ring om et bestemt emne og ikke kan stoppe igen, ikke kan sove hvis det er om natten. Rumminering er kun tilladt i højest 30 minutter om dagen. Så ved I det. Chris MacDonald gennemgik begrebet ruminering drøvtyggeri. Det er kun tilladt 30 minutter om dagen. Søvn er meget vigtigt for at overleve i det nye grænseløse arbejdsliv, og ifølge Chris MacDonald er det helt nødvendig at et voksent menneske skal sove 6,5 8 timer hver nat. Ellers kan vi ikke fungere og det gælder ikke at påstå at fire timer er nok, DET ER DET IKKE. Aftenen sluttede med stående ovation til Chris MacDonald, og bagefter var køen lang for at tale med ham eller få taget sit billede sammen med ham. Der er endnu et den 20. juni i Lyngby, så I kan nå det endnu, hvis der er flere pladser. Foto: Frank Olsen kreds øst / marts 2012 / 5

6 Overenskomst Få indflydelse på din hverdag Lokalaftaler skal der til for at tilpasse overenskomstens muligheder til de enkelte virksomheder, og for at indgå en lokalaftale kræves der en tillidsmand Af journalist Elisabeth Teisen Den seneste overenskomst var et gennembrud for fleksibiliteten. Muligheden for at placere arbejdstiden varieret, for at flekse og muligheden for at sætte merarbejde, overarbejde, omsorgsdage med mere ind i en timebank giver medarbejderne en helt anden frihed og medbestemmelse over, hvornår de skal sidde på deres kontorstol i afdelingen. Med andre ord meget bedre muligheder for at få en balance mellem arbejdsliv og privatliv. I overenskomsten er der fastlagt nogle overordnede rammer, men der er også lagt op til, at disse rammer kan udfyldes lokalt, så den enkelte virksomhed kan få bestemmelser, der passer til dens virkelighed, til dens kundemasse og organisation. Der vil være forskel på behovene i en datacentral, en børsmæglervirksomhed, et pengeinstitut og i et realkreditinstitut. På BEC er fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze netop ved at være gennem arbejdet med at indgå de lokalaftaler, der var relevante ovenpå den seneste overenskomst. Fire er der blevet indgået her i foråret. Fire andre kunne fortsætte fra tidligere. Hos os skulle der blandt andet indgås en lokalaftale om placeringen af arbejdstiden, fordi nogle medarbejdere er nødt til at arbejde efter kl. 20, og så er en lokalaftale et krav, siger Ann Baldus-Kunze. Aftaler om udvidet aftalt arbejdstid skal blandt andet fastlægge, hvilke grupper, hvilke arbejdsopgaver og hvilke funktioner, der er omfattet af de skæve tidspunkter. Også en aftale om timebanken har Ann Baldus-Kunze lagt kræfter i. Her har vi fået en rigtig god aftale, der giver medarbejderne vidtstrakt mulighed for selv at bestemme, om de vil afspadsere og hvornår på året - eller om de vil have timerne udbetalt. Det er for eksempel aftalt, hvad der kan indgå i timebanken som omsorgsdage og overarbejde. Det er aftalt, hvor mange timer, der må spares op, og hvordan de må afholdes, og endelig er der muligheden for at få pengene i stedet for og vel at mærke er beløbet pensionsgivende. Det havde det ikke været uden en aftale. Sidst men ikke mindst har vi sikret os, at saldoen ikke kan forsvinde i forbindelse med en eventuel fritstilling, siger Ann Baldus-Kunze. Smidiggørelse af overenskomsten En lokalaftale om flekstid sikrer også, at alle medarbejdere i BEC er omfattet af de samme regler, hvor flekstiden før fløj lidt mere i vinden, og mulighederne blev fastlagt i de enkelte afdelinger. Lokalaftalen er en smidiggørelse af overenskomsten. Derfor er det også vigtigt, at man husker at få aftalt, hvordan den opsiges, hvis den viser sig ikke længere at stemme overens med behovene virksomhedens eller medarbejdernes, understreger Ann Baldus- Kunze, der også roser Finansforbundets forhandlingsafdeling for hjælp og opbakning. Du står ikke alene som tillidsmand, når du ønsker en lokalaftale. Vi har haft en god dialog med forhandlingsafdelingen i Finansforbundet. Her er der ydermere en hel base af andre virksomheders lokalaftaler, som du kan søge inspiration i. Men en tillidsmand er ikke til at komme uden om, når der skal indgås aftaler på virksomheden. Så lad det være endnu en opfordring til at vælge en tillidsmand, hvis ikke I allerede har én i jeres virksomhed, siger Ann Baldus-Kunze. 6 / kreds øst / marts 2012

7 Årets bedste tilbud it-klubben til de IT-professionelle i den finansielle sektor! Bliv gratis medlem hos Dansk IT og bliv en del af Danmarks stærkeste netværk for it-professionelle Finansforbundet og Dansk IT har pr. 1. juni 2012 indgået en unik strategisk alliance, der har til formål at styrke mulighederne for de it-professionelle i den finansielle sektor. Aftalen indebærer, at du som medlem af Finansforbundet gratis og uden nogen form for dikkedarer kan blive medlem af Dansk IT. Normal pris: kr. 1385,- om året. Aftalen indebærer yderligere, at Dansk IT og Finansforbundet i fællesskab laver en markant opprioritering i forhold til at udvikle kompetenceudviklingstilbud og arrangementer specielt målrettet de it-ansatte i den finansielle sektor. DIT er idag landets største it-professionelle forening med mere end medlemmer. DIT repræsenterer medlemmernes interesser på den politiske scene og udbyder netværk, konferencer, gratis på-vej-hjem møder og meget andet. Som medlem af DIT kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karrieremuligheder og være med til at præge it-udviklingen i Danmark. Uanset om du er udvikler, arkitekt, projektleder, driftsmand eller it-chef eller noget helt andet. Dansk IT afholder eksempelvis hver måned 3-4 gratis for medlemmer fyraftensmøder, der sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som eksempelvis forandringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodellering. Læs mere på hvor du allerede i dag kan blive gratis medlem hos Dansk IT. F kus KUS O o Fagforeningen for it-professionelle i den finansielle sektor! kreds øst / marts 2012 / 7

8 Fagligt aktiv Hvad laver man i kredsbestyrelsen? Det er utrolig spændende og meget alsidigt at være kredsbestyrelsesmedlem, mener Ann Baldus-Kunze, som her beskriver hvilke udfordringer der møder hende Af Ann Balduz-Kunze Jeg støder ofte på spørgsmålet: Hvad laver et kredsbestyrelsesmedlem. Og det er egentlig et ret interessant spørgsmål, der er svært at svare kort på. Den korte version er: Vi varetager medlemmernes interesser. Men hvad dækker det over. Det vil jeg forsøge at beskrive her. Hvervning Finansforbundet og Kreds Øst har valgt at sætte fokus på hvervning. Vores eksistensgrundlag er medlemmerne. Det er derfor meget vigtigt, at vi har så stor organisationsprocent som muligt. Organisationsprocenten er antallet af medlemmer i vores virksomheder i forhold til ansatte. Alle undersøgelser viser, at den bedste måde at hverve medlemmer på er, hvis virksomheden eller afdelingen har en tillidsmand. Vi har derfor valgt at tage kontakt til alle de virksomheder, vi har i kredsen, der ikke har en tillidsmand. Den kontakt udmundede selvfølgelig i nogle aftaler om besøg i virksomhederne. Jeg stillede mig til rådighed og fik en aftale på plads. Udgangs- punktet var, at jeg skulle fortælle virksomhedens medarbejdere om de nye vilkår i overenskomsten og samtidig fortælle, hvad de vil få ud af at have en tillidsmand. Det er altid spændende at komme på besøg et nyt sted. Jeg får meget med retur til det fortsatte arbejde i kredsen. De kan fortælle om deres vilkår og arbejdsforhold. Det er ting, der er meget vigtigt at vide for os, når vi skal bringe medlemmernes udfordringer videre til de centrale ansvarsområder i Finansforbundet. Medlemsmøde Senere samme måned skal jeg til medlemsmøde. Finanskredsene er gået sammen om at arrangere møder i hele landet. På den måde kan vi deles om udgifterne, men samtidig arrangere noget for de medlemmer vi har, der ikke bor i vores primære geografiske område. Som udgangspunkt hører Finanskredsenes medlemmer under den kreds, hvor hovedkontoret er beliggende. Det gør, at for eksempel mine medlemmer på BEC i Herning, ofte har svært ved at nå til de arrangementer vi har på Sjælland. Medlemsmøderne er Foto: Frank A. Olsen Kredsbestyrelsen satte fokus på den politiske tillidsmand, som blandt andet indebar studietur til Christiansborg og Bruxelles for kredsens tillidsmænd. 8 / kreds øst / marts 2012

9 Foto: Frank A. Olsen Kredsbestyrelsen tager kontakt til virksomheder uden en tillidsmand for at komme i dialog med dem. derfor en rigtig god mulighed for at opveje den ulempe. På medlemsmøderne taler vi med medlemmer fra flere forskellige virksomheder. Det er igen med til at give os input til det politiske arbejde, vi medvirker i som kredsrepræsentanter i ansvarsområderne. Tillidsrepræsentantuddannelsen I løbet af et år, afholder jeg Trin 1 og Trin 7 samtaler med nogle af kredsens tillidsmænd. Alle Tillidsmænd skal igennem syv moduler for at være uddannet som tillidsmand. Første og sidste modul er en samtale med et Kredsbestyrelsesmedlem, hvor vi snakker om indbyrdes forventninger, fremtidsplaner med mere. Igen en rigtig god mulighed for at få et indblik i vilkårene i de virksomheder, vi repræsenterer. Udvalgsmøder Både fra Finansforbundet og kredsen er der behov for at mødes i mindre grupper. Det gælder, når der skal arrangeres medlemsarrangementer, men også når vi tager fat på et politisk projekt. Vi bruger udvalgsmøderne til at brainstorme, udfærdige oplæg til den øvrige bestyrelse og ikke mindst til erfaringsudveksling. Et netværk jeg har haft meget glæde af, er netværket af kasserer fra kredsene i Finansforbundet. Vi udveksler erfaringer til glæde og gavn for os alle i udarbejdelsen af forretningsgange for økonomien og afledte funktioner. Et andet udvalg er kommunikationsgruppen i kredsen. Vi gennemgår det næste blad fra kredsen, aftaler hvad der skal ud af information til tillidsmænd, på hjemmesiden, på Facebook m.m. Hvis du vil følge med i, hvad vi foretager os, så søg efter Kreds Øst på Facebook. Vi opdaterer jævnligt med relevante oplysninger. Generalforsamlinger Foråret er traditionelt tid for generalforsamlinger. Der er selvfølgelig kredsens egen generalforsamling. Der er en del forberedelse. Vi får dog stor hjælp til alt det praktisk arbejde fra Finansforundets sekretariat. Men vi skal have skrevet en beretning fra de enkelte ansvarsområder. Regnskabet skal gøres færdig. Det indebærer møder med både eksterne og interne revisorer. Og selve generalforsamlingen skal afholdes og evalueres. En anden vigtig ting er, at deltage i de øvrige kredses generalforsamlinger. Deltagelse i disse deler vi mellem os i kredsen. Vi bruger input fra generalforsamlingerne i de forskellige ansvarsområder. Det er vigtigt for os at huske på, at vi er her for alle medlemmerne, og derfor er det også nødvendigt at holde os orienteret med, hvad der rører sig i de øvrige kredse. Det giver en bedre baggrund for at træffe de rigtige beslutninger for fællesskabet. En del virksomheder har etableret faglige personaleforeninger. Kredsen forbeholder sig ret til at deltage og bidrage med et indlæg om vores arbejde på de lokale generalforsamlinger. Det er igen en af de måder, vi kan få input fra medlemmerne på, og samtidig kommunikere direkte, hvor vores fokus er på det pågældende tidspunkt. Alt det andet Ud over det jeg har nævnt, er der selvfølgelig meget, meget mere. Nogle af aktiviteterne er: bestyrelsesmøder og seminar møder i ansvarsområderne incl. underudvalg seminar og temadage med tillidsmænd repræsentantskabsmøder landsmøde hvert andet år seminar med de øvrige kredse beredskabsmøder med opsagte medarbejdere Det er utrolig spændende og meget alsidigt at være kredsbestyrelsesmedlem. For mig er det vigtigt at komme ud og møde medlemmerne. Det er jeres vilkår, vi arbejder for. Det er derfor også vores største opgave at søge input og inspiration hos jer til vores arbejde i kredsen og Finansforbundet. kreds øst / marts 2012 / 9

10 Portræt Farvel til kredsbestyrelsen Med Frank A. Olsens beslutning om at trække sig fra det centrale politiske arbejde i Kreds Øst og Finansforbundets hovedbestyrelse mister Finansforbundet en af sine engagerede og erfarne politikere Af journalist Elisabeth Teisen Foto: Stig Stasig Jeg satte mig til at regne på, hvor stor en arbejdsindsats, jeg skulle yde for at gøre mit arbejde som fællestillidsmand, næstformand og medlem af hovedbestyrelsen ordentligt, og der var simpelt hen ikke dage nok, hvis der også skulle være tid til familien, fortæller Frank A. Olsen. Sammen med en coach gjorde jeg boet op og besluttede at skære. Jeg startede yderst i kæden med posten i Finansforbundets hovedbestyrelse, og deraf fulgte i min optik også et farvel til hvervet som næstformand i kredsen. Jeg troede, det ville blive en kold tyrker, men med alt det der sker i Nets, må jeg indrømme, at jeg ikke har haft tid til at sidde og savne. Der har endnu ikke været dage, der ikke har været fuldt booket med fagligt arbejde i Nets. Godt og vel 15 år har Frank A. Olsen været fagligt aktiv. Først som tillidsmand, men meget hurtigt i mere centrale poster som formand for amtsafdelingen Finans Storstrøm, senere formand for Kreds 1, der ved en fusion med Sjællandskredsen i 2006 blev til Finansforbundet bliver nødt til at være et Finans/ITforbund, hvis ikke vi skal køres over af udviklingen, siger Frank A. Olsen afgående næstformand i Kreds Øst. det, der nu er Kreds Øst. Siden starten har han været næstformand i Kreds Østs bestyrelse og i to omgange ( og ) medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Et svendestykke Fusionen mellem to kredse vurderer han til at være sit politiske svendestykke, og noget af det, der har haft størst betydning for Finansforbundet. Det er en meget kompliceret proces at fusionere kredse. Der er interesser, vanetænkning og traditioner på spil. Vi brugte utroligt meget tid på at forberede fusionen, og jeg synes, den forløb rigtig godt. Frank A. Olsen lægger ikke skjul på, at han mener, at man burde gå videre ad den vej. Fusioner og opkøb betyder, at finanskredsene bevæger sig mere og mere ind på hinandens geografi, og at den regionale opdeling af virksomheder giver mindre og mindre mening. Men det er ikke kun med kredsfusionen Frank A. Olsen har sat et varigt mærke på Finansforbundet. Han har også været en drivende kraft i at gøre Finansforbundets IT-medlemmer mere synlige. Selv er Frank A. Olsen en beskeden mand, og fremhæver gang på gang, at man i det faglige system intet gør alene. Men alligevel. Som næstformand i Kreds Øst med cirka 25 procent it-ansatte medlemmer og som repræsentant for en tung it-virksomhed var det naturligt, at Frank A. Olsen satte sig i spidsen for udviklingen fra, at der i Finansforbundet var et edb-udvalg, til at der kom en egentlig IT-klub, som han ad et par omgange var formand for. Jeg mener, det er vigtigt, at Finansforbundet følger med udviklingen i sektoren, hvor de traditionelle bankjob bliver færre, mens it-funktioner ekspanderer. Finansforbundet bliver efter min mening nødt til at være et Finans/IT-forbund, hvis ikke vi skal køres over af udviklingen. Ud over at være fællestillidsmand på Nets sidder Frank A. Olsen i Nets bestyrelse som repræsentant for medarbejderne. Og så håber han, at der bliver mere tid til familie, hus, have og bier på Møn. 10 / kreds øst / marts 2012

11 Ny næstformand Et udspring fra 10-meter vippen Pia Anne Kristensen vil som ny næstformand i Kreds Øst sætte endnu mere fokus på hvervning af nye medlemmer, som hun opfatter som helt centralt Af journalist Elisabeth Teisen Foto: Stig Stasig Pia Anne Kristensen er ved kredsbestyrelsens konstituering udpeget som ny næstformand i Kreds Øst og nyt medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Pia har været tillidsmand og medlem af Nets MISU-udvalg (miljø- og samarbejdsudvalg) i syv år, har været med i Kreds Østs bestyrelse i et år, og hun har som delegeret for kredsen været med til flere landsmøder. Så det er ikke et ubeskrevet blad, der nu indtræder i de centrale funktioner. Alligevel føler hun lidt, at hun er sprunget ud fra 10-meter vippen. Men jeg bliver nødt til at have tillid til, at jeg kan klare det, når nu Frank har tilladt sig at gå. Og han er jo heldigvis stadig i nærheden, så jeg kan trække på hans erfaringer, siger Pia Anne Kristensen. Som næstformand i kredsbestyrelsen er det et mål for Pia Anne Pia Anne Kristensen repræsenterer også Kreds Øst i Finansforbundets hovedbestyrelse. Kristensen at uddelegere mere af bestyrelsesarbejdet fra formandskabet til resten af bestyrelsesmedlemmerne og få endnu mere struktur på hvervearbejdet, som hun opfatter som helt centralt. Politisk ønsker hun at sætte mere fokus på det grænseløse arbejde og på stress. Begge dele har vi desværre rigeligt af her på Nets, som på mange måder er en avanceret arbejdsplads, der anvender alle de nye måder at arbejde på. Det er en rigtig god arbejdsplads, men også én hvor det er muligt at arbejde næsten i døgndrift. Jeg har efterhånden oplevet mange kolleger, som har meget svært ved at lukke og slukke. Så jeg vil mene, at jeg har en god ballast til at komme med input. Arbejdspresset er også en del af hverdagen på Nets, ikke mindst i lyset af fusion og mange organisationsændringer. Men det er jo ikke kun herude vi bliver ramt af en presset arbejdsdag. I hele sektoren oplever jeg, at medarbejderne bliver presset til at yde mere. På mange måder er det arbejdsgivernes fede tid. Frygten for at blive fyret får medarbejderne til at finde sig i mere, siger Pia Anne Kristensen. Fortsat et ben i afdelingen Selvom jeg glæder mig til at komme tættere på det centrale politiske arbejde, er det også vigtigt for mig at holde et ben i min afdeling i Nets. Og der må jeg sige, at jeg har fået fantastiske betingelser. Virksomheden bakker op om mine tillidshverv, og er samtidig så fleksibel, at jeg kan arbejde med mit område, som er kortindsigelser uregelmæssigheder og misbrug af kort én fast dag om ugen og i øvrigt, når jeg har ledige stunder. Jeg får mulighed for at holde min viden ajour, og det er guld værd på et område, hvor udviklingen går så hurtigt. Kolleger, der er tæt på Pia Anne Kristensen vil vide, at hun har en mening om meget og ikke er bange for at melde den ud. Pia Anne Kristensen har mand, to store børn, hund, kat og hest (islænder) og bor i Jægerspris. kreds øst / marts 2012 / 11

12 Generalforsamling Arbejdsgiverne bør udvise ansvarlighed Vi sagde ja til en lønstigning til blot en procent, fordi vi ville udvise ansvarlighed, så bliver man noget vred, når arbejdsgiverne ikke udviser samme ansvarlighed, lød det fra kredsformand Laila Busted på kredsens generalforsamling i Bella Centeret i København Af journalist Sabina Furbo Vi vidste godt, da vi gik ind i overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne, at det ikke ville blive en lønfest, så derfor sagde vi i hovedbestyrelsen ja til en historisk lav lønstigning på blot en procent. Vi tog ansvaret på os og udviste krisebevidsthed. Det gjorde I også kære medlemmer, da I stemte ja til den nye overenskomst. Den ansvarlighed har altid præget os medarbejdere i den finansielle sektor. Vi syntes egentlig også, at det var en fin overenskomst, vi havde indgået, alt taget i betragtning, indtil aviserne begyndte at skrive om de lønstigninger, som de ansvarlige ledelser har tilladt sig at bevilge sig selv i 2011, lød det fra kredsformand, Laila Busted, på Kreds Øst generalforsamling fredag den 20. april i Bella Centeret i København, hvor 257 medlemmer - heraf 139 delegerede - havde valgt at bruge fredag aften i selskab med kredsen. Trods enorme økonomiske vanskeligheder og røde bundlinje tal i virksomhederne, syntes de alligevel, at de havde fortjent en klækkelig lønforhøjelse. Undskyld mig, så bliver jeg som formand for nogle af de medlemmer og medarbejdere, der er blevet allerhårdest ramt af krisen, skuffet, ja jeg vil endda gå så langt, at sige, at jeg bliver vred over at de ikke udviser samme krisebevidsthed, som os. Mere konsolidering på vej Der er ingen tvivl om, at de virksomheder, Kreds Øst dækker, har været voldsomt ramt af krisen indtil flere sammenlægninger, opkøb og fusioner har sat sit præg på kredsen, der i dag også tæller Finansiel Stabilitet. Det har blandt andet betydet, at kredsen i større grad end tidligere, har medlemmer spredt ud over det ganske land. 12 / kreds øst / marts 2012