KVALITETSRAPPORT 2013 ØSTER HØJ SKOLEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2013 ØSTER HØJ SKOLEN

2 INDHOLD INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk og læsning i fagene Klar til uddannelse Alsidige udtryksformer Mål- og indholdsbeskrivelser i BFO Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Bevægelse i BFO en Brobygning (skole/bfo/klub) Den røde tråd: Den internationale dimension i undervisningen Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisering på vej mod årgangsteam Visionsproces Den pædagogiske praksis i en inkluderende skole Entreprenøruddannelse for 8. årgang Ledelse ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG

3 INDLEDNING NY OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN RAMME FOR KVALITETSRAPPORTEN Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret ser noget anderledes ud i forhold til rapporterne fra de foregående år. Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at ændre opbygningen af rapporten for at styrke rapportens anvendelse som dialog- og evalueringsværktøj bl.a. som følge af folkeskolereformens fokus på ledelse. I år indeholder rapporten derfor temaer, hvor der kigges på tværs af resultater, pædagogiske processer og ressourcer. Temaerne struktureres i tre hovedafsnit, som er de overordnede mål fra Skole med vilje. I næste afsnit kan du finde årets temaer. Valget af temaer vil kunne variere fra år til år afhængigt af lokalt og nationalt fokus. Temaerne beskrives i denne rapport for skolen og i fællesrapporten for hele skolevæsenet. Udover temaerne vil der i hvert hovedafsnit være en opfølgning på de visionspuljeprojekter og fokusområder fra skolens dialogbaserede aftale for skoleåret , som har sit primære fokus i det overordnede mål. For nogle af skolerne er deres egne fokusområder sammenfaldende med de fælles temaer. I de tilfælde er opfølgningen samlet under det fælles tema. Ud over de fakta vedr. resultaterne og ressourcer, der er beskrevet i hovedafsnittene, er der en række fakta, der også er relevante i forhold til et helhedsbillede af skolen, og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten definerer skal indgå i rapporten. Disse er samlet i et bilag. De indgår i Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering af skolen, men beskrives ikke indgående i dette års rapport. Den overordnede ramme Skole med vilje Vi har i Ballerup en meget flot vision kaldet Skole med vilje. Visionen indeholder tre overordnede mål > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Ved at gøre de tre overordnede mål til rammen om kvalitetsrapporten har det været ønsket at kunne følge en fokuseret udvikling, som har rod i visionen. Vi skal kunne stille spørgsmålet Hvordan står det til i Ballerup Kommune med skolerne og med elevernes resultater? og kunne hente svar i denne kvalitetsrapport. Skole med vilje fokuserer på faglige resultater, trivsel og forandring. Det betyder, at vi kommer ind i flere af skolens kerneområder ved at anvende visionens overordnede mål som ramme for kvalitetsrapporten. Skolerapporter og den fælles rapport for hele Ballerup Kommunes skolevæsen har således en grundopdeling i de tre mål fra Skole med vilje. Ambitionen er, at vi med kvalitetsrapporten i hånden hvert år kan følge udviklingen af visionens realisering frem mod Valg af fokuspunkter i kvalitetsrapporten for skoleåret Skolen har mange fag og mange forskellige kerneopgaver. Ved at udvælge nogle få fokuspunkter i skoleåret har det været ønsket at kunne fordybe sig i nogle færre områder og dermed få nogle mere nuancerede resultater og svar. Nogle af fokusområderne henter deres opdrag i servicestrategien, mens andre henter deres opdrag i den nyeste forskningsbaserede viden. 3

4 Begrundelserne for valg af netop disse fokuspunkter findes under de enkelte afsnit ligesom de er uddybende forklaret i Fællesrapporten for Ballerup Kommunes skoler. I skoleåret er der følgende fælles fokusområder i kvalitetsrapporten: Alle børn lærer optimalt > Matematik > Dansk herunder læsning i fagene > Alsidige udtryksformer > Klar til uddannelse Alle skaber fællesskaber i skolen > Elevernes trivsel > Elevernes fremmøde > Bevægelse i BFO Skolen mestrer fornyelse > Organisering - på vej mod årgangsteam Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i Fællesrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk og matematik. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Alsidige udtryksformer (musik, billedkunst og evt. engelsk) er lykkedes, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene har mulighed for at være aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser og evt. når det har været en mulighed at få engelsk i indskolingen. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen godt du kom ) > Elever skal bevæge sig i det, der svarer til 1,5 time om ugen. Bevægelse i BFO skal give glæde og nye muligheder for alle børn - også de børn, der ikke er tilmeldt BFO. Det er lykkedes, når BFO har etableret et tilbud. Skolen mestrer fornyelse > Hvert enkelt visionsprojekt har egne succeskriterier, der skal være nået. > Den organisatoriske læring skal være indsamlet og formidlet i en videndelingsproces (Videndeling som læring) med Skole- og Uddannelsesudvalget og centerets ledelse. 4

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Østerhøjskolen har 645 elever fordelt på 31 klasser - heraf 3 gruppeordningsklasser. Gruppeordningsklasserne er for normaltbegavede elever med kontaktforstyrrelser inden for autismefeltet. Skolen er delt i tre afdelinger, der hver er centreret omkring et fællesareal og hver afdeling har egne udearealer. BFO en har to afdelinger. Den ene ligger i samme bygning som indskolingen denne afdeling har plads til ca. 180 børn. Den anden er en mindre BFO-afdeling til 60 børn udenfor skolens område. Implementeringen af arbejdstidsaftalen A08 har haft stort fokus i ledelsen. Det har krævet tæt samarbejde og dialog med medarbejderrepræsentanter. Vi har arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø som grundlag for en robust organisation, der kan agere i forandringer. Derfor har MED udvalget arbejdet med Social kapital og foranlediget en Trivselsundersøgelse blandt medarbejderne, for at vi kunne få en føling med vores medarbejderes oplevelser af trivsel. Ledelse og personalerepræsentanter har været i dialog med jævnlige møder for at sikre den nødvendige dialog, så ledelsen har kunnet agere hensigtsmæssigt i forhold til forandringsprocesserne. Ledelsen udlånte pædagogisk afdelingsleder til Grantofteskolen i ca. et år. Fra jan til jan Det har været en udfordring, at få ledelsesteamet bragt sammen igen, da der gennem året har været store omstillinger i forhold til arbejdstidsaftaler, skoleudvikling og indsatser omkring det psykiske arbejdsmiljø med fokus på social kapital. I skoleåret skulle der effektiviseres på det decentrale administrative område, hvilket betød at Østerhøjskolen skulle spare en administrativ stilling, samt aflevere en halv stilling til det centrale niveau. Ballerup Kommune har i skoleåret fået nye administrative programmer: Nyt elevsystem, nyt system til planlægning af skoleåret/tjenestetid, nyt skemalægningssystem og nyt betalingssystem. Administration og ledelsen har effektiviseret arbejdsopgaver og funktioner svarende til 1,5 stilling fra 1. jan I BFO blev der implementeret besparelser på ledelsesressource og medarbejderressource. Hvilket har medført ændringer i struktur og opgavefordeling. Skoleåret var dog også præget af den historiske lockout, der påvirkede alle skolens interessenter. Undervisning blev aflyst i fire uger, kurser, arrangementer og planlagte forløb blev ikke gennemført, og for en del elever var det hårdt ikke at være i kendte og faste rammer i en hel måned. Derfor kom maj og juni måned også til at bære præg af, at det gode læringsmiljø skulle genetableres. 5

6 OPFØLGNING PÅ KVALITETS- RAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR Opfølgning på kvalitetsrapporten for skoleåret er sket gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret indgået mellem skoleleder og centerchef. I den aftale indgik følgende fokusområder: > Den pædagogiske praksis i en inkluderende skole - Høj faglighed og inklusion er hinandens forudsætninger > Brobygning (skole/bfo/klub) > Ledelse > Skole med vilje Visionsproces på skolen > Læsning/læsebånd/læsning i fagene > Mål- og indholdsbeskrivelser i BFO Fokus på et bedre karaktergennemsnit begrundet i højnelse af undervisningseffekten: Det håber vi at vores organisationsændring kan understøtte, da årgangsteamet har forbedrede muligheder for, at sætte fælles fokus på læring og holde fast i fælles mål og indsatser i den daglige undervisning. Læseresultaterne i indskolingen: Vi har opkvalificeret indsatsen omkring opfølgning på læseindsatsen ved at ansætte en uddannet læsevejleder. Kommunalt har vi fået en læsevejlederkonsulent, der gennem digitalisering og styrkelse af test materiale og brug understøtter en forbedret udvikling. Skolebestyrelsen har fokus på udearealerne, som de gerne så bedre vedligeholdt. Men også forbedret. Skolen har øje på det. Men har store problemer med at kunne få tekniske medarbejdere allokeret til opgave typer som udvendig vedligehold efter, at Ejendomme har overtaget den del af driften. Opgaver vedrørende vedligehold og renovering af bygninger og udearealers vedligehold ligger i Ejendomme. 6

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Visions mål Alle børn lærer optimalt giver anledning til øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Afgangsprøvekaraktererne i matematik har generelt gennem flere år ligget lavere end ønsket. Det er især i problemløsning, eleverne præsterer lavere end ønsket. Skoler hvor karaktergennemsnittet har været lavest har haft fokus på at øge elevernes udbytte bl.a. gennem kompetenceudvikling for lærerne. Ny forskning viser en tydelig sammenhæng mellem drenges matematikkarakterer og deres gennemførelse af (ungdoms)uddannelse. Dette forhold giver anledning til øget indsats på skolerne allerede tidligere i skoleforløbet. Ballerup Kommune ønsker at skabe en 0-punkts måling, som følges de næste år. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i matematik 1 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i matematik % 100% 100% 100% 100% 100% 0% 33,3% 33,3% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse Lærerne på årg. er fra den gamle læreruddannelse, med to linjefag og grunduddannelse i matematik. Derudover har lærerne en vis portion god og solid erfaring i undervisning i matematik i udskolingen. Størstedelen af matematiklærerne i udskolingen er ligeledes engageret i vores tværfaglige sciencelærergruppe. børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 7

8 Matematikkarakterer afgangsprøven Ballerup 2013 Matematik Færdighedsregning 6,8 7,0 7,5 6,6 Problemløsning 5,4 6,4 6,7 5,6 Matematikkaraktererne -3, 00 og 02 fordelt på drenge og piger 2013 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 11% 11% 10 elever var ikke til prøve i problemløsning, heraf en fritaget. I matematiske færdigheder var 9 ikke til prøve heraf 1 fritaget. 8

9 Karakterfordeling i matematik i tidligere år For at have et sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Østerhøjskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 7% 15% 36% 23% 13% 7% 21% 0% 3% 2% 28% 39% 21% 7% 5% 2012, Østerhøjskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 0% 12% 26% 38% 20% 4% 12% 0% 0% 2% 26% 44% 24% 4% 2% Nationale test Eleverne testes i 3. og 6. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computeren og undersøger elevernes evne til at løse opgaver inden for tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens matematikkompetencer. Alle Østerhøjskolens elever scorer over landsgennemsnittet i de to obligatoriske nationale test i matematik. Eleverne testes i tre forskellige kategorier, og særlig i kategorien matematik i anvendelse, klarer vores elever sig godt. Skolens udviklingsproces På Østerhøjskolen har vi haft fagteam med skiftende succes igennem de seneste år. Men vores gruppe af matematiklærere, særligt i udskolingen, har altid arbejdet tydeligt med faget og med en rimelig høj grad af digitaliseringselement. I forbindelse med udvikling af faglig læsning, læsning i fagene og igangsættelsen af kollegial vejledning i flere fag, havde vi besøg af Niels Olsen fra Strandgårdskolen i Ishøj. Fremragende inspiration til matematiklærere og vejlederlærerne fra ressourcecentret. I skoleåret udvalgte vi en ressourceperson i ressourcecentret, som tager sig af matematikfaglige vejledninger/ udfordringer. 9

10 DANSK OG LÆSNING I FAGENE Visionens mål Alle børn lærer optimalt begrunder et øget fokus på læsning i alle fag. Et særligt fokus på læsning i klasse har givet bedre resultater her. Resultaterne ved afgangsprøverne i læsning har gennem årene generelt ligget under det ønskelige. Øget faglig læsekompetence er et af midlerne til at øge elevernes udbytte af fagene. Derfor er der fra skoleåret i budgettet afsat ekstra lønmidler svarende til en lektion på klassetrin. Der er udarbejdet et idékatalog til skolerne, som giver faglig inspiration til brugen af timeressourcen. Læsning er en måde at tilegne sig viden på i mange fag. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. I februar 2013 evalueredes indsatsen af skolens lærere med følgende kommentarer. Arbejdet med faglig læsning var en udfordring, men kompetenceudviklingen om faglig læsning forud for indsatsen, gav en grundlæggende viden, som kom i spil. Der var positive tilbagemelding omkring værdien af faget og betydningen for elevernes læsning. Fremadrettet har vi fortsat placeret den ekstra lektion på årgangstrinnet. Vi er nyopdelt i tre afdelinger og arbejder i årgangsteam. Årgangen sætter mål for indholdet og placering af den ekstra lektion i faglig læsning i henhold til det kommunale materiale om Faglig læsning. Ledelsen vil følge op i teamsamtaler. Læsning/læsebånd/læsning i fagene Østerhøjskolen har i med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var fokus på læsning. Skolens brug af den ekstra lektion til læsning i fagene Den har været læst af klassernes matematik/dansk eller natur/teknik lærer og har været placeret med halvårlig kadence, så faglig læsning fik et bredere fagligt perspektiv. Skolen har fulgt det kommunale oplæg om behovet for øget fokus på faglig læsning og faglig læsning i fagene. Der er læst avis-artikler og natur og teknik tekster. Arbejdet med tekster til faglig læsning der havde sammenhæng med det der sideløbende blev arbejdet med i dansk eller matematik. Brugt tid på forskellige fagbøger og forskellige enkeltstående øvelser. En klasse har lavet et projekt, der skal ende ud i en fagtekst. Nogle har arbejdet med problemlæsningsopgaver i matematik, som regnehistorier. Resultatmål At opnå bedre læseresultater for 3. og 4. klasser. At sætte læsning på dagsorden i alle klasser. At faglærerne arbejder med faglig læsning, med særlig fokus på udskolingseleverne. At læsebåndsudvalget udarbejder mål for læsebåndet. Skolens vurdering af resultatet og næste skridt Skolen vurderer at være nået 8 på en skala fra Skolen har i de sidste to år haft særlig fokus på faglig læsning plus kompetenceudvikling af den samlede lærerstab. Skolen satte et mål omkring særligt fokus på udskolingsklasser, men har i stedet arbejdet på hele skolens klassetrin og ikke haft eksklusivt fokus på udskolingen. 10

11 Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i dansk 2 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse Læsetestresultater fra kommunale læsetest I Ballerup kommune er det politisk bestemt, at elevernes læsekompetencer testes kommunalt i 1. og i 2. klasse. 1. klasse maj måned % 2. klasse maj måned % Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre 11

12 Nationale test Eleverne testes nationalt i 2., 4., 6. og 8. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computer og undersøger elevernes evne til at håndtere skriftens lydprincip, deres sprogforståelse og deres tekstforståelse. Disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens læsekompetencer. Østerhøjskolens resultater i den obligatorisk nationale test er over landsgennemsnittet. Nationalt og kommunalt er der fokus på, hvordan skolerne kan bruge test resultaterne i undervisningen. Vi forventer, at der kommunalt tilrettelægges forløb, som giver lærerne indsigt i deres anvendelse. Kommunens læsevejleder har opmærksomhed herpå, men der bør for alle fag i testene sikres en didaktisk drøftelse om deres anvendelse på et kommunalt styret niveau. Karakterer i læsning ved afgangsprøven Østerhøjskolen Ballerup 2013 Dansk Læsning 5,93 6,02 5,9 7,3 6,2 6,2 Karakterfordeling Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige, om at andelen af elever, der får 02 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Derfor er karakterfordelingen i de pågældende fag med her. Tallene fra 2013 er endnu ikke offentliggjort, så nedenstående er fremkommet ved manuel tælling. Alene karaktererne -3, 00 og 02 er medtaget. Karakterfordeling for karakterer under 4 fordelt på drenge og piger ved prøven i 2013 Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 4% 7% 7% 12

13 Karakterfordeling ved afgangsprøverne i tidligere år: For at have en sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Østerhøjskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 3% 9% 31% 29% 24% 3% 12% Mundtlig 0% 5% 5% 13% 18% 29% 29% 11% Retskrivning 0% 0% 5% 22% 48% 19% 5% 5% 2012, Østerhøjskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 0% 4% 29% 40% 23% 4% 4% Mundtlig 0% 0% 2% 23% 28% 30% 17% 2% Retskrivning 0% 0% 10% 46% 35% 8% 0% 10% Skolens vurdering Fremadrettet har vi fortsat placeret den ekstra lektion på årgangstrinnet. Vi er nyopdelt i tre afdelinger og arbejder i årgangsteam. Årgangen sætter mål for indholdet og placering af den ekstra lektion i faglig læsning i henhold til det kommunale materiale om Faglig læsning. Ledelsen vil følge op i teamsamtaler. 13

14 KLAR TIL UDDANNELSE Både nationalt og lokalt er der fokus på, at eleverne forlader folkeskolen klar til at gå videre i en ungdomsuddannelse. På det nationale niveau er der en målsætning om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Ballerup Kommune har vi med 0-25 årsperspektivet fokus på, at de unge også skal klare sig godt gennem uddannelsesforløbet og kommer til at klare sig selv. Ballerup har med den helhedsorienterede ungestrategi besluttet, at alle unge i Ballerup skal have en uddannelse. Derfor dette tema som beskriver, hvor de unge går hen efter folkeskolen, og hvordan de har klaret sig i ved afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel i % af eleverne fra 9. klasse, der i marts har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, de skal starte på efter sommerferien. Til ungdomsuddannelserne hører grundskolen (10.kl), erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, individuel uddannelse og produktionsskole (65 elever) Østerhøjskolen 2012 (53 elever) Ballerup Kommune 2013 (66 elever) 2013 Grundskolen Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet 2 2 Arbejde 0 1 Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens Skolens kommentar Østerhøjskolen har en overgangsfrekvens til gymnasial uddannelse på 48 % efter 9. klasse, 49 % der går videre i 10. klasse (efterskole, privatskole eller kommunal 10. kl. tilbud.) og 2 % der videre på erhvervsskoler. Det betyder, at 99 % af vores elever fortsætter i et skoletilbud. Det, der kan være til drøftelse er, om vi kan gøre flere af vores 9. klasses elever klar til enten gymnasium eller erhvervsuddannelserne i stedet for et 10. klasseår. Tendensen er, at 10. klasse bliver et betænkningsår eller et modningsår. Talmaterialet giver ikke et udtryk, hvor mange af vores elever der gennemfører en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Fremadrettet vil skolen sætte fokus på elevernes parathed til at gå fra 9. klasse til gymnasiet eller en erhvervsfaglig uddannelse. 14

15 Karaktergennemsnit 9. kl. Østerhøjskolen Ballerup Kommune Bundne prøvefag Dansk Læsning 6,3 6,8 7,8 6,2 Retskrivning 6,9 5,4 7,2 5,6 Skriftlig 6,3 7,3 6,4 5,7 Mundtlig 8,3 7,9 9,1 8,1 Engelsk Mundtlig 6,9 8,0 8,3 7,4 Matematik Færdighedsregning 6,8 7,0 7,5 6,6 Problemløsning 5,4 6,4 6,7 5,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,2 7,1 6,3 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig - 10,0 8,9 6,7 Tysk tilbudsfag Skriftlig - - 6,5 6,2 Mundtlig 3,9-5,8 Fransk tilbudsfag Skriftlig - - 5,5 Kristendomskundskab Mundtlig 7,9-7,7 Historie Mundtlig 9,3 7,4 6,1 6,9 Samfundsfag Mundtlig - 7,9 7,2 Matematik Mundtlig 7,4 7,1 Geografi Skriftlig - 7,0 8,0 7,3 Biologi Skriftlig 6,5 5,3 7,1 6,1 Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 7,3 9,0 7,6 7,3 15

16 Socioøkonomisk reference Undervisningsministeriet udarbejder en socioøkonomiske reference, der beregnes ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Ministeriets sidste opgørelse er fra Derfor er alene gennemsnittet fra årene 2008/ /2011 medtaget her. Ministeriet forventer at udgive tal for de sidste to skoleår i november De vil blive behandlet i næste års kvalitetsrapport. Østerhøjskolen Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag, ekskl. dansk orden. Socioøkonomisk reference: Et modelberegnet tal der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 6,7 6,8-0,1 16

17 ALSIDIGE UDTRYKSFORMER Visionen mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > Kreativitet er en måde at tænke på og er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser For at understøtte dette er det med Et løft til folkeskolen politisk besluttet at børnene i indskolingen skal have mulighed for at udvikle alsidige udtryksformer ved at timetallet med to lektioner i fagene musik og/eller billedkunst øges. Det er også en mulighed at give en times engelsk i 1. klasse. Skolens brug af de ekstra 2 lektioner Klassetrin Billedkunst Musik Engelsk i 1.kl. Alsidige udtryksformer 1. klasse 2 2. klasse 2 3. klasse 2 Østerhøjskolen har planlagt timerne, således at eleverne fik et fag der hed alsidige udtryksformer. Timerne til alsidige udtryksformer er blevet brugt til både billedkunst, musik, fysiske aktiviteter m.m. Aktiviteterne har ofte haft et socialt sigte. De bruges til at udvikle sociale kompetencer og forståelse for klassens dynamik. Faget bruges også til tværfaglighed med f.eks. dansk/drama, billedkunst, musik, natur/teknik, spil/chance/matematik m.m. Nogle har valgt et tema, f.eks. kunst-bevægelse-it. Der bliver øvet forskellige lege. Faget har været læst af en af klasselærerne og/eller billedkunst læreren og/ eller musik læreren. De 2 lektioner til alsidige udtryksformer har været drøftet på skolen og blev besluttet i Skolebestyrelsen. Det blev besluttet, at klasselærerne eller klassetrinnet vurderer, hvordan de bedst muligt kan udnytte timerne i alsidige udtryksformer, under hensyntagen til, at der er en generel enighed om, at eleverne i disse timer skal opleve en anderledes, kreativ undervisning, hvor stillesiddende aktiviteter begrænses til et minimum. Anvendelsen af ressourcen næste skoleår Østerhøjskolen fortsætter med ovenstående metode, dog har børnehaveklassen og 2. klasserne besluttet at begynde på begynder engelsk i form af sanglege m.m., som kan foregå i 2. klasse i disse lektioner eller evt. i musik. 17

18 MÅL- OG INDHOLDS- BESKRIVELSER I BFO Østerhøjskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var videreudvikle arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser i BFO. Resultatmål Der skal udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelser for alle værksteder og projekter i BFOen Videreudvikling af udtryksformer Vidensdeling fra tovholdergruppen til personalet De udarbejdede disc-profiler medinddrages i arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser Tovholdergruppen videreføres ikke til næste år, da det forventes alle medarbejdere inddrager mål- og indholdsbeskrivelserne i arbejdet. Ledelsen vil have fortsat fokus på at det bliver gjort, og være tydelig i krav og forventninger til arbejdet. Disc-profilerne, som overvejende er et nu og her billede og dermed bedst anvendelige i en begrænset tid, har kun været delvist inddraget i arbejdet. Den gensidige påvirkning som personalet har på hinanden, i forhold til udvikling af kompetencer over tid, ændringer i personalesammensætningen i institutionen, på afdelingerne og omkring funktioner, har gjort dem mindre relevante at inddrage hver gang. Skolens vurdering af resultatet og næste skridt Skolen vurderer at være nået 9 på en skala fra Arbejdet med Mål- og indholdsbeskrivelserne er efterhånden blevet en mere integreret del af institutionens arbejde og en stor del af afdelingernes aktiviteter er skrevet i rammerne for Mål- og indholdsbeskriverlserne. Især omkring udtryksformer er der lavet mange tiltag, og i årets løb har vi haft udstilling på Måløv bibliotek, fremført et stort show for forældre og i det hele taget arbejdet med forskellige projekter på værkstederne, både ude og inde. Der udarbejdes årshjul i begge afdelinger, hvor Mål- og indholdsbeskrivelser indgår som fast element, ligesom beskrivelserne indgår i den nye struktur på Højen, hvor der skal arbejdes i højere grad med projekter over tid. 18

19 Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Eleverne har som følge af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skolen skal foretage en undersøgelse af undervisningsmiljøet mindst hvert tredje år. Indsatser forårsaget af den seneste måling Skolen anvender redskaberne fra Termometret og sidste undersøgelse udgav vi i januar marts Undersøgelsen var delt op i tre: En for gruppeordningsklasserne, en for indskolingen, og én for kl. Grunden til at vi delte op i de tre kategorier var muligheden for, at stille spørgsmålene på forskelligt abstraktions niveau. Næsten alle elever på Østerhøjskolen, svarer at de altid, eller for det meste, er glade for at komme i skole. Et resultat vi er meget stolte af. Rigtig mange elever glæder sig til at komme i skole og være sammen med deres kammerater. For begge svar gælder det, at det kunne være interessant at se om der er progression i resultaterne. En årlig tradition er Østerhøjskolens trivselsdag den første torsdag i sep. En lejlighed til at sætte fælles fokus på trivslen på Østerhøjskolen. Indskolingen har udviklet sin helt egen trivselsdagsmodel, og resten af skolen arbejder på årgange, på tværs og i mange regi, for at sætte fokus på trivsel. Østerhøjskolen har ligeledes en trivselspolitik, en rettesnor, vi arbejder efter, for at sikre god trivsel. ELEVERNES FREMMØDE Når Ballerup Kommune skal sikre, at alle børn lærer optimalt og at alle skaber fællesskaber i skolen, er det naturligvis en forudsætning at børnene rent faktisk er til stede i skolen. Som det nedenfor bliver beskrevet kan et højt fravær blandt eleverne have mange årsager, men en af forudsætningerne for at komme er, at der skal være noget at komme efter at man lærer noget og deltager i fællesskaber. Kommunerne er med bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (846 af 30/06/2010) pålagt at sætte ekstra fokus på elevernes fravær i kvalitetsrapporterne fra 2011/2012 og 2012/2013. Elevernes fremmøde har desuden igennem flere år været et fokus i Kommunalbestyrelsens servicestrategi. I folkeskolen ved vi, at fravær kan skyldes en eller flere af nedenstående faktorer: > Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. > For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. > Undervisning, der opleves som kedelig, og for få fag- 19

20 Østerhøjskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper I dage svarer det til 2010/2011 1,5 0,9 0,6 2,9 5,8 2011/2012 1,5 1,4 0,4 3,2 6,5 2012/2013 2,9 1,7 0,7 5,3 10,6 Ballerup 2012/2013 3,2 1,7 1,0 5,9 11,6 lige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. > Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. > Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole. > Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene grundet manglende blik eller omtanke for, at barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov, kan betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra undervisningen. til tidligere år, hvor fraværet blev opgjort i antal fraværsdage pr. elev. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne over årene, da skoleåret 2012/2013 var præget af lockouten. De 19 lockoutdage er trukket ud af optællingen. Vurdering Det ville være gavnligt at tage dokumentet frem på kommende MED udvalgsmøde. Ledelsen har aftalt at udarbejde et dokument, som skal udsendes til forældre, der ønsker deres børn fri fra skole udover almindelig ferietid. Dette dokument skal understrege uhensigtsmæssigheden i at tage eleverne ud, faglige såvel som sociale uhensigtsmæssigheder, samt at forældrene ikke kan forvente, at skolen opstiller særligt ferie undervisningsprogram, men selv er forpligtiget i at søge informationer om det tabte faglige. (kilde: Børn og Undervisningsministeriets kampagne Godt du kom ). Skolens udviklingsproces Skolen har principper for elevfravær, fra 2011, fra MED udvalget og skolebestyrelsen. En fast køreplan og procedure, for hvem der gør hvad i forbindelse med elevfravær. Et rigtig godt og overskueligt arbejdspapir, som angiver ansvarsområder for henholdsvis lærer, forældre og ledelse. Nøgletal I dette års rapport er fraværet opgjort i % i forhold til antallet af skoledage. Dette er en ændring i forhold aktivt & positivt fremtidens skole voksne og børn deltager i fællesskaber 20

21 BEVÆGELSE I BFO EN Visionens mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser > Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og sunde handlemønstre På BFOafdeling har børnene en gang ugentligt enten kunnet vælge frit mellem de forskellige aktiviteter eller været opdelt i 2 hold. Aktiviteterne foregik primært indenfor i hallen eller rytmiklokalet og personalegruppen fordelte sig undervejs på aktiviteterne. Der blev altid startet med opvarmning efterfulgt af f.eks jorden er giftig, dans, hockey, brydekampe, airtrack m.v. I perioder har der også været aktiviteter udendørs, såsom kælketur, skovstratego, gå-tur. For at skabe øget mulighed for virkeliggørelse af kendetegnene har Kommunalbestyrelsen med Et løft til folkeskolen besluttet at 2-3 timers bevægelse og idræt om ugen skal foregå i BFO, så vidt muligt planlagt, så børnene samlet set får bevæget sig hver dag. Opgaven er grebet an på forskellig måde i de enkelte BFO er. Skolens udviklingsproces Skolen startede op med en fælles pædagogisk lørdag, hvor en ekstern oplægsholder holdt oplæg om børns motoriske udvikling med efterfølgende drøftelse af bevægelse og idræts betydning for børns trivsel og læring. I BFO Østerhøj har de to afdelinger arbejdet forskelligt med teamet, da der var forskel på både struktur og størrelse af de to afdelinger. De områder, der har været arbejdet med er: > Hal- aktiviteter > Udendørsaktiviteter > Svømning > Træning i specifik sportsgren vha. ekstern engelsktalende træner > Indendørs aktiviteter På BFOafdeling har aktiviteterne foregået klasse/ eller årgangsvis én dag om ugen. På forhånd har forældrene fået en plan, så de kunne se, hvornår deres barn skulle de forskellige ting, og personalet har været fordelt på aktiviteterne på forhånd. Tilbuddet indeholdt hver gang svømmehal for én gruppe børn (vi lånte Måløv Skoles hal). Udendørs aktiviteterne har blandt andet været: cykle- og gåture i nærområdet, spil på banerne, sportsturnering, redskabsleg på legepladsen. Hal aktiviteterne har blandt andet indeholdt: airtrack og forskellige former for boldspil og i en periode basketball træning med deltagelse af en instruktør fra den lokale basket klub. I foråret gennemførte vi en evaluering af projektet for forældre og børn via Forældre Intra, og ligeledes flere gange evalueret i personalegruppen. I det kommende skoleårs planlægning inddraget flere elementer fra evalueringerne og vi forsøger at etablere samarbejde med idrætsforeninger via Ballerup Kommunens initiativ omkring SFO basket eller badminton. 21

22 BROBYGNING (SKOLE/BFO/ KLUB) Østerhøjskolen har i med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at videreudvikle brobygningsarbejdet. kommissorium for styregruppens arbejde. Siden maj har alle 3. klasserne gået på Afd. Freja, hvilket får betydning for brobygningen i skoleåret , og vil gøre det nemmere at lave en mere samlet overgang for alle klasser. Resultatmål At brobygningsarbejdet imellem klub Måløv og Østerhøjskolen, både undervisning og fritidsdel, fortsat udvikles og konsolideres. At styregruppearbejdet omkring brobygningen rammesættes og beskrives. Tredje klasses lærerne inddrages i brobygningsarbejdet og får udvidet kendskab til klubben, blandt andet ved at besøge klubben sammen med børnene. Der gennemføres de nødvendige overgangssamtaler i forbindelse med overgang mellem BFO og klub, så børn med særlige behov får en god start i klub. Skolens vurdering af resultatet og næste skridt Skolen vurderer at være nået 7 på en skala fra Den omhyggelige planlægning i brobygningsgruppen har bevirket en solid brobygning fra BFO til klub. Der har været gennemført både planlagte og spontane besøg og overgangssamtaler efter behov. Hvad angår brobygningen mellem 3. klasselærerne og klub, har der i vinterens løb været etableret forskellige aktiviteter, for gensidigt at udvide kendskabet mellem skole og klub. Således har klasserne været på besøg i klubben og i forbindelse med netværksmøder o.a., har den tilknyttede klubpædagog i flere tilfælde deltaget. Det er ikke lykkedes styregruppen at mødes så hyppigt, som det var hensigten, men i det kommende år er det noget, vi vil arbejdere videre på, herunder at få lavet et DEN RØDE TRÅD: DEN INTER- NATIONALE DIMENSION I UNDERVISNINGEN. Østerhøjskolen har fået midler fra visionspuljen til i skoleåret arbejde med Formålet var at udarbejde en handleplan og et forpligtigende katalog over aktiviteter i skolens afdelinger for arbejdet med den internationale dimension. Der blev gennemført et kort kursusforløb for skolens lærere, om handlemuligheder indenfor arbejdet med den internationale dimension, som oplæg til udarbejdelse af kataloget. Resultatet er, at der er lavet aftaler på hver årgangsteam om aktiviteter, der knytter an til vores katalog. I relevante principper og procedurer er den internationale dimension skrevet ind. Skolen underviser i engelsk 0. og 2. årgang klasse i skoleåret , så den er klar til skolereformen. Skolen har en Comenius assistent fra Tyskland tilknyttet skolen i et år. Skolen forventer udveksling til Tyskland for 8. årgang i skoleåret Skolen har fået koblet den nationale indsats for unge og deres læring og parathed til uddannelse med en direkte indsats i dagligdagen. 22

23 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISERING PÅ VEJ MOD ÅRGANGSTEAM I visionens mål Skolen mestrer fornyelse er to væsentlige kendetegn: > Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige fællesskaber blandt det pædagogiske personale > Skolen arbejder strategisk og visionært med kompetenceudvikling for det pædagogiske personale I skoleåret er der et særligt fokus på udvikling af det professionelle teamsamarbejde på årgangen. Dette understøttes af midler fra visionspuljen til kompetenceudvikling på alle skolerne. I skoleåret har flere skoler arbejdet med udvikling af teamsamarbejdet og en mere fleksibel organisering af undervisningen. Et årgangsteam består af 5-7 lærere/pædagoger, der arbejder sammen om en årgang Status I skoleåret var skolen organiseret med klasseteamet som omdrejningspunkt. Et klasseteam bestod af de to klasselærere om en klasse og evt. skolepædagog / støttepædagog. Refleksion og næste skridt I skoleåret er skolen afdelingsopdelt og årgangsteamet er et team, som bliver omdrejningspunkt. VISIONSPROCES Østerhøjskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med forankring af visionen Skole med vilje. Skolens udviklingsproces Overskriften var: Skolen skal undersøge, hvordan vores organisation bedst muligt understøttede de tre visionsmål i Skole med viden. Vores erfaringer var, at et fleksibelt undervisningsmiljø og undervisningsorganisering var en forudsætning. Der blev nedsat en K & K gruppe (kommunikation og koordineringsgruppe) bestående af repræsentanter fra skole og BFO samt ledelsesrepræsentanter for begge afdelinger. Gruppens opgave var, at forberede tre kursusgange for den samlede personalegruppe. Disse gav os information om omverdenens forventninger til den nationale skole generelt, og som også inviterede vores nærmeste interessenter forældre ind til en drøftelse af deres forventninger til skolen og endelig erfaringer fra en skole, der havde ændret struktur og organisering, om deres erfaringer og resultater. Gruppen var bredt sammensat og rummede derfor mange forskellige erfaringer, viden om og ønsker til, hvordan elevernes læring og trivsel bedst udfolder sig. Resultatet af processen blev, at ledelsen forandrede skolens organisering til nu at være afdelingsopdelt og 23

24 til, at det pædagogiske personale i langt overvejende grad underviser på en årgang. I udskolingen med mange fag underviser lærerne langt overvejende på årgangen som udgangspunkt og ellers i afdelingen. Det sikrer mulighed for fleksibel tilrettelæggelse for mål, og formål hvor elevernes læring styrer tilrettelæggelsen. Skolens vurdering og næste skridt Involvering og dialog med personalet er forudsætning for forandringsprocesser. Ledelsen skal være lydhør og skal bruge de fagprofessionelles erfaringer og viden. Ledelsen har gennem året haft regelmæssige møder med personalets valgte repræsentanter, for hele tiden at være i dialog og for at have mulighed for, at koordinere og korrigere processen. Efter lockouten var der meget kort tid til fagfordelingsprocessen, som gav udfordringer for personalet, da de i løbet af meget kort tid, skulle omstille sig fra at være lock-outede til at tænke visionært i forhold til kommende skoleår. Der skal arbejdes med læringsmål og med evaluering af målene. Skolen skal i gang med at drøfte, hvordan den fortsat har den didaktiske og pædagogiske dagsorden, for at understøtte skolens professionelle undervisere i det svære arbejde med differentiering og individuelle mål. Skolen skal have tre årlige samtaler med årgangsteamene herom. Ledelsen arbejder på, at være på besøg i klasserne i forbindelse med afviklingen af samtalerne. Et ønske er, at bruge vores pædagogiske udviklingsgruppe (K&K gruppen medlemmer er repræsentanter fra undervisning og fritid samt ledelsen) til denne udvikling, hvor didaktik er indholdet. DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I EN INKLUDERENDE SKOLE Østerhøjskolen har i med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at videreudvikle den inkluderende praksis, hvor høj faglighed var i fokus. Resultatmål At understøtte teamenes (undervisning og fritid) arbejde om at skabe inkluderende læringsmiljøer der har fokus på den enkeltes og fælles faglige og sociale udvikling. At der udvikles et tættere årgangssamarbejde og samarbejde med pædagoger. Ledelsen er på besøg 2 gange årligt på årgangsteammøder og kan inviteres yderligere efter behov. Skolens udviklingsproces Der er samarbejde mellem skole og fritidsdelen om den samlede inkluderende indsats omkring klasser og enkelte børn. Omkring klasser og enkelt elever, der har særlige krævende forhold er der aftaler om sparring og forældresamarbejde, for at understøtte læringen hos elever og voksne. Ressourcecenteret støtter fagligt og inkluderende i undervisningsmiljøet. Netværksmøder og de fagprofessionelles arbejdsmøder er grundlæggende for samarbejde mellem parterne omkring barnet / klassen og for, at der kan sættes mål og afprøves teser. Vores organisation med den afdelingsopdelte skole og med arbejdet organiseret i årgangsteam fra dette skoleår, vil understøtter muligheder for et tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere (og andre fagfolk). 24

25 Der har været afholdt to årlige samtaler mellem ledelsen og årgangsteamene. BFO leder deltager i indskolingens møder. Skolens vurdering af resultatet og næste skridt Skolen vurderer at være nået 8 på en skala fra ENTREPRENØRUDDANNELSE FOR 8. ÅRGANG Østerhøjskolen har fået midler fra visionspuljen til i skoleåret arbejde med praksisændringer i undervisningen i udskolingen. Dialog ledelsesfokus medarbejdere, der professionelt arbejder inkluderende og grundlæggende ser det som en del af deres professionalisme et understøttende PPR, det har stor betydning, at Områdelederen i Nord er så tæt på i hverdagen. Vores ressourcecenter har igen været ramt af sygdom og medlemmer der har skulle tages ud af centeret for at løse opgaver i driften. Skolen har revurderet kompetencerne i centeret og har ændret i besætningen, for at kunne arbejde fokuseret på vejlederrollen. Læsning: Der er ansat en læsevejleder, som skal understøtte læseindsatsen i indskolingen. Inklusion: Centeret skal igen have flere medarbejdere til at gennemføre indsatser i undervisningsmiljøet, i samarbejde med årgangsteamene. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse Formålet var at sætte fokus på den tværfaglige dimension ved at skabe vekselvirkning mellem teori, der anvendes i praksis og skaber ny viden, der bygges ny teori på. Skolen ønsker at styrke motivationen og engagementet for udskolingseleverne, ved at sætte fokus på, hvordan der arbejdes med undervisningsmiljøet så tværfaglighed og differentiering understøttes. Handlinger: Første år blev brugt til undersøgelser og forberedelse af en udskolingslærergruppe. De fik inspiration udefra og forberedte det kommende års indsats. Det er aftalt, at det er skolens 8. klasser, der i skoleåret får uddannelsen og de har en ugentlig temadag, hvor de arbejder tværfagligt. Resultat: Skoleåret er første praksisår. Ledelsens læring Skolen har brugt ildsjælene til at føre an i projektet og vi har brugt dem som lærere i år 1, hvor struktur og indhold afprøves i praksis. Skolen har ændret organisationen til en afdelingsopdelt skole, med årgangsteamet som organisatorisk udgangspunkt. Det muliggør fleksibel planlægning, hvor undervisningens mål styrer organiseringen i stedet for skemaet. Elevernes læring Det er 1. år. Forventning er, at rammerne understøtter motivation og engagement, som igen er grundlæggende for, at der sker læring. Skolens læring Skolen er i stand til at foretage større organisatoriske ændringer på relativ kort tid. Skolen kan skabe rammer herfor, der er tilstrækkelige klare og trygge til, at medarbejder og ledelse oplever at være tilstrækkeligt involverede. 25

26 LEDELSE Østerhøjskolen har i med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at styrke skolens ledelse. Resultatmål > Ledelsen har specifik fokus på pædagogisk ledelse, for, på den måde, at kunne understøtte lærerne/pædagogernes pædagogiske råderum > At forældre i det pædagogiske arbejde bliver en ressource og inddrages i deres barnets liv. > Ledelsen er en del af det kommunale skolevæsen. > Ledelsen kommunikerer klart og tydeligt om de kommunale beslutninger. > Ledelsen reflekterer og udvikler vores lederskab og er hjælpsomme til at give retning og understøttelse i udviklingen af skolen. Skolen vurderer at være nået 6 på en skala fra I skoleåret har vi haft et skift i ledelsen, da vores udlånte pædagogiske leder kom tilbage efter juleferien. Hun havde været udlånt til anden skole i 1 år. Det har betydet, at vi i ledelsen havde en del praktiskeog opgavefordelingsmæssige spørgsmål, der skulle afklares og tilrettelægges. Samtidig har der været en besparelse på det administrative område, som gjorde, at vi skulle af med en sekretær i efteråret 2012, hvilket har ændret opgavefordelingen i ledelsen. Ledelsen har arbejdet meget med ny organisering på skolen, da vi fra skoleår er overgået til den afdelingsopdelte skole, hvilket har betydet stor fokus på det pædagogiske råderum. Ledelsen vil have fokus på kommunikation internt og eksternt i kommende skoleår. Den pædagogiske del af ledelsen skal være tættere på det pædagogiske miljø ved tre årlige årgangssamtaler, hvor indsatser drøftes. Ledelsen vil arbejde på at være på besøg i undervisningsmiljøet. Ledelsen ønsker trivsel på arbejdspladsen, da det er en forudsætning for at organisationen kan bevæge sig med de udfordringer og krav, der stilles til folkeskolen. Skolen har dygtige medarbejdere, som har et stort drive og engagement og ledelsen ønsker være meget fokuserede på, at kunne facilitere medarbejdernes arbejdsforhold og rammer i forhold til, at de kan agere i deres professionalisme. I forhold til udviklingen på skoleområdet, hvor undervisningspersonalet arbejdstid fokuseres på kerneopgaven, har ledelsen valgt at involvere medarbejdere repræsentativt. Det er et paradigmeskifte fra en kultur, hvor alle medarbejdere blev involveret til en kultur, hvor udvalgte medarbejdere repræsentere skolens medarbejdere. Ledelsen ønsker at have denne sparring med medarbejdere for at kunne koordinere og korrigere processer og udviklingsmål i forhold til trivsel og fagprofessionel viden. 26