FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Center for Autisme skal på verdenskortet Af Eva Isager... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Center for Autisme skal på verdenskortet Af Eva Isager... 6"

Transkript

1 FOKUS PÅ AUTISME Leder: Hvorfor dog klage?... 2 Advokaten: Værgemål... 4 Dementi... 5 Vi har brug for din støtte... 6 Forældrenetværk for forældre... 6 Autismeforlaget: Nyheder hos forlaget... 7 Center for Autisme: EarlyBird kursus Om GUA/GUU fra et forældre perspektiv Massiv mangel på hjælp til svage elever BOING: Hjemmeside for dig der har en bror eller søster med autisme BOING: Efterlysning Ferie på Kreta En testflyvning Autismeforlaget: Ny bog af Mohammad Ghaziuddin Nyt fra kredsforeningerne Kredsforeninger og udvalg Modelfoto Colourbox TEMA-ARTIKEL: Center for Autisme skal på verdenskortet Af Eva Isager... 6 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad

2 Medlemsbladet udgives af Landsforeningen Autisme Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson, Redaktion: Elisabeth Sandell Layout: Annette Lund Dreyer Tryk: Als Offset ApS Oplag: stk. ISSN: Internet: Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer Bestyrelse Morten Carlsson...Tlf (fast træffetid tirsdag fra kl ) Næstformand, Lars Grønlund...Tlf Næstformand: Vakant Aage Sinkbæk...Tlf Annette Lund Dreyer...Tlf Bernd Weibeck...Tlf Heidi Lassen...Tlf Jørgen Ahler...Tlf Karen Prætorius...Tlf Pernille Saxtrup...Tlf Peter K. Nielsen...Tlf Tine Heerup...Tlf Sekretariat Elisabeth Sandell Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Tlf Fax SIKON Landsforeningen Autismes Kurser og Konference Ulla Møller-Christensen, Tlf Telefonrådgivning v/foreningens socialrådgiver Ulla Kjer, Tlf Autismeforlaget informationsafdeling Peter K. Nielsen, Tlf Fælles telefontider Mandag, torsdag og fredag kl samt tirsdag kl Center for Autisme...Tlf Telefonrådgivning til forældre og pårørende tirsdag kl Videnscenter for Autisme.Tlf Udgivelsesdatoer for de kommende blade i 2008 Nr. 8 udkommer i uge 38. Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 19. august Nr. 9 udkommer i uge 44. Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 23. september Leder: Hvorfor dog klage? Morten Carlsson, formand LA Vi syntes alle det burde være naturligt I et velfungerende velfærdssamfund bør den offentlige administration køre som smurt i olie. Vi har alle forudsætningerne i store administrative satsninger, uddannelse af personalegrupperne, et lille og overskueligt land, velkendte udfordringer og opgaver, årtiers erfaringer og ingen væsentlige samfundsproblemer vi ikke kan løfte. Det fungerer bare ikke rigtigt, det offentlige serviceapparat. Det skyldes ikke mindst politikernes slingrekurs, deres tåbelige og unødvendige reformer samt manglende mod og lederegenskaber hos magthaverne. Vi syntes alle det burde være naturligt I vores oplyste samfund skal alle med et handicap sikres ligeværdige muligheder. Familier som har handicap inde på livet, har krav på at blive kompenseret, således at livet kan leves så tæt på det normale som muligt. I hjemmet, børnehaver, skolen, beskæftigelse o.s.v. skal det sikres, at vores børn, unge og voksne får den fornødne støtte og hjælp. Hverken de eller vi skal tigge og plage om hjælpen. Det skal indgå som en naturlig del af vores samfunds fælles opgaver. Vi syntes alle det burde være naturligt Det er det ikke, men mange af de problemer vi oplever og de mangler der er i vores rettigheder, forsøger den nye FN handicapkonvention at beskrive og løse. Nu skal regering og folketing så tage sig sammen og ratificere (tilslutte sig alle dele) FN konventionen. Det sker desværre først til foråret 2009 og dermed håber vi at få et værktøj, som i højere grad sikrer vores børn nogle grundlæggende rettigheder. Til gengæld syntes vi ikke det er naturligt at klage! Hver eneste dag får vi i sekretariatet og rådgivningen henvendelser fra medlemmer som ikke behandles ordentligt. I mange kommuner er sagsbehandlingen kritisabel og præget af tilfældigheder. De samme kommuner taler ned til borgerne og prøver at spare sig ud af alt ting.»du kan da nok forstå, at det har kommunen ikke råd til i år«er en klassiker.»i kan da godt klage men det hjælper ikke noget«er en af de ofte brugte manipulationer.»jeres sag kan blive yderligere forsinket, hvis I klager«er en af de uvederhæftige bemærkninger vi kan dokumentere hives frem alt for ofte. Kommunerne syntes det er naturligt at klage For tiden er det sådan, at 40 % af de sager der indklages til ankestyrelsen med henblik på at få en principiel afgørelse, indklages af kommunerne. De afprøver på denne måde de nedre grænser for hvad de absolut skal hjælpe med. På samme måde virker det som om, at kommunerne på slump afgør en række sager om støtte til uddannelse. Kynisk beregning på, at ikke alle får klaget, giver dem mulighed for med salami metoden at ødelægge mange års opbygget faglig tilgang til hjælpeforanstaltninger. Selv hos ombudsmanden klager de En nylig offentliggjort undersøgelse dokumenterer, at antallet af klager stiger kraftigt og dermed samtidig antallet af påtaler fra ombudsmanden over kommunernes dårlige sagsbehandling. Det nytter at klage derfor gør vi det Samtidig er der gentagne gange påvist, at hvis foreninger, ressourcepersoner og netværk går ind i klagesagerne, får borgerne langt oftere medhold i deres berettigede klager. Hver dag får vi nemlig også indberetninger om sager der vindes. Nogle sager er små og ubetydelige for kommunen men kan være af stor betydning for en plaget familie. Andre sager bærer præg af massivt sjusk samt manglende evner og vilje til at løse problemerne. Men vi vinder i langt de fleste af sagerne. Derfor er det ikke kun vigtigt men også nødvendigt, at vi alle bruger de klagemuligheder der findes. Hvis vi ikke føler vi får den fornødne hjælp, bliver skåret i hjælpen uden grund, mangler kvalitet i tilbuddet eller bare hele tiden støder hovedet mod en lukket dør så skal vi klage. Det kan godt være, at den nye FN konvention vil hjælpe os på vej til en større grundlæggende retssikkerhed men indtil da, må vi bruge de muligheder der findes. Der er stort set klagemuligheder på alle områder. Hvis du er i tvivl så kig på vores socialrådgivers sider på eller kontakt DUKH, de uvildige konsulenter på handicapområdet, ring til dem på eller skriv på De enkelte kredsforeningsbestyrelser rundt i landet, har ofte erfaringer og viden der kan være til gavn. Kontakt din kredsforeningsformand og få eventuelt koordineret indsatsen. PS. I denne tid oversvømmes pressen af sager om svigt i hjælpeforanstaltninger, manglen de tilbud og overholdelse af lovene osv. I skrivende stund er der igen sager i København (hallo hr. socialborgmester vågn op), i Gladsaxe og i Aalborg. Landsforeningen Autisme forsøger hele tiden at følge op på sagerne, udsender pressemeddelelser, skriver breve til borgmestrene og får stillet spørgsmål i folketinget. Men der er rigtig meget. Giv endelig jeres mening til kende i lokalpressen. Skriv til jeres borgmester og jeres folketings medlem. Jo flere der reagerer og arbejder aktivt jo bedre. 2 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 3

3 Værgemål Som de fleste er bekendt med, bliver man automatisk myndig når man fylder 18 år, hvilket bl.a. indebærer at man får»handleevne«, hvilket vil sige, at man må råde over sin formue, ligesom man kan forpligte sig og få rettigheder ved aftaler eller kontrakter med andre personer eller firmaer. Man får også den fulde rådighed over sin egen person og kan f.eks. indgå ægteskab ligesom man får valgret. Hvad angår omsorgen for den enkelte voksen, er værgemålet det mest omfattende tilbud samfundet giver til personer med nedsat eller manglende handleevne. Den 1. juni 1997 fik vi en ny lov om værgemål, som erstatning for myndighedsloven fra Værgeloven er tilpasset nutidens samfund, således at man i realiteten kan»skræddersy«værgemålet så det passer til hvad den pågældende har brug for. Efter loven er der følgende muligheder for værgemål: 5 værgemål ( individuel værgemål), 6 værgemål med retslige handlingsfratagelse, samværgemål, foreløbigt værgemål og særligt værgemål. Amdi Møller, advokat I 5 stk. 1. omtales det medicinske krav, hvorefter man skal lide af sindssygdom, en hæmmet psykisk udvikling eller have et alvorligt svækket helbred, for at der kan beskikkes værge efter 5 og 6. 5 stk. 2. nævnes: at der kan beskikkes værge i tilfælde af sygdom eller stærk svækket tilstand, hvis man selv ønsker det. Endelig kan der beskikkes en samværge efter 7, hvis man på grund af svækket helbred eller uerfarenhed har brug for det. Det retslig krav er også omtalt i 5, nemlig, at man skal være ude af stand til at varetage sine anliggender. I 7 situationer er kravet, at man skal have hjælp til at varetage sin økonomi. For en del personer vil kravet om behov ikke være opfyldt, idet de har nære pårørende, som på en fornuftig måde kan varetage Deres interesser. Lovens 5 er den man skal tage sit udgangspunkt i, for efter den paragraf kan værgemålet afgrænses til det område hvor den pågældende ikke selv kan overskue situationen, enten der så er tale om økonomiske forhold eller afgrænset dele af økonomien. På sammen måde kan værgemålet omfatte de personlige forhold eller bestemte områder af de personlige forhold. I forbindelse med værgemål efter 5 kan den retslige handleevne fratages hvis det er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue eller andre økonomiske interesser for fare for væsentlig forringelse eller risiko for udnyttelse. Den der er frataget handleevnen er umyndig og kan ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Og det anvendes kun, hvis den pågældende er helt ud af stand til at varetage sin økonomi. Der er behov for værgemål, hvis der er tvivl om interessevaretagelsen, uenighed blandt de nærtstående eller manglende samarbejde mellem familie og institution. Begæringen om værgemål eller ændring af det indsendes til Statsforvaltningen og kan foretages af den pågældende selv. Hvis der er tale om egentlig umyndighedsgørelse har de nærmeste pårørende eller evt. institutioner også adgang til at anmode om værgemål. Afgørelsen om værgemål traffes af Statsforvaltningen, når sagen er tilstrækkelig oplyst. Bliver der tale om egentlig umyndighedsgørelse skal sagen afgøres af byretten og det er Dementi Vedr. Landsforeningen Autismes medlemsblad nr , juni måneds tema. Eva Isager skrev at jeg har infantil autisme, men jeg har/er Asperger. Advokaten indlysende at de lægelige oplysninger vejer tungest. De pårørende kan anmode om at blive beskikket som værge. Hvis ingen anmoder om det, finder Statsforvaltningen en egnet og villig person. Værgens opgave er naturligvis at være»advokat«for den pågældende, forstået på den måde, at værgen, på en god måde skal varetage den værgedes interesser både økonomisk og personligt, i forhold til værgemålet. Værgen er underlagt Statsforvaltningen og skal aflægge nøje regnskab for de økonomiske dispositioner han foretager. Værgen har en begrænset fuldmagt og skal i alle andre tilfælde spørge Statsforvaltningen inden han træffer sin afgørelse. Overtræder værgen sine beføjelser eller pligter, bliver han erstatningspligtig. De faste værger modtager i vederlag for deres arbejde og har den værgede en betydelig indtægt eller formue skal han selv betale værgen. Der er 3 betingelser der skal være opfyldt for, at der kan beskikkes en værge: et medicinsk, et retsligt og et behov for værgemålet. Personen der er omfattet af disse bestemmelse er myndige, med mindre de tillige er frataget handleevnen efter 6. Med venlig hilsen Ivan Kejser 4 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 5

4 Vi har brug for din støtte Støt Landsforeningen Autisme og få fradrag på selvangivelsen Elisabeth Sandell, sekretariatsmedarbejder Alle bidrag store som små er med til at sikre, at Landsforeningen Autisme fortsat kan arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Gavebeløb kan indbetales til vores konto i Arbejdernes Landsbank nr Gaver til Landsforeningen Autisme kan trækkes fra i skat. Fra 2008 har SKAT lavet nye regler, så det er Landsforeningen Autisme, der skal indberette dit gavebeløb til SKAT, hvis du vil udnytte dit fradrag. Til gengæld bliver det nemmere for dig, for du vil automatisk få det fradrag, du er berettiget til. For at Landsforeningen Autisme kan indberette dit gavebeløb til SKAT og dermed sikre dig det fradrag, du er berettiget til er vi nødt til at have dit CPR-nr. Forældrenetværk for forældre Forældrenetværk for forældre med unge piger og drenge fra ca. 14 år og opefter, med en autismespektrumforstyrrelse ASF. Vi er forældre til en aspergerpige på 22 år, som for 1 år siden har fået sin diagnose. Hvis du giver en gave til Landsforeningen Autisme, skal du derfor foruden gavebeløbet huske at skrive dit navn, adresse og CPR-nr. på bankindbetalingen. Så indberetter Landsforeningen Autisme beløbet til SKAT, og du får dit fradrag. Dit CPR-nr. bruges kun til dette formål. De første kr. 500,- er ikke fradragsberettiget. I 2008 er reglen, at det maksimale fradrag for gaver er kr ,-, dvs. man skal indbetale kr ,- for at få det maksimale fradrag, men man kan selvfølgelig indbetale både større og mindre beløb. Gavebeløb kan indbetales til konto nr og alle bidrag store som små er meget velkomne. men også engang imellem at mødes med vores unge til samvær hvori der er leg, spil, sport og andet. Hvis I er interesseret så send en mail eller ring til os. Vi søger forældre i omegnen af Roskilde Lejre Holbæk. Nyheder hos Autismeforlaget Time Timer Pocket (7,5 x 7,5 cm) Ved hjælp af Time Timer Audio Pocket Version er det nu muligt at gør tiden visuel. Time Timer virker som et nedtællingsur, men med den væsentlige forskel, at du nu ser og»mærker«tiden gå. Time Timer viser i grafisk form, hvor meget tid, der er tilbage. Time Timer Audio Pocket Version har mulighed for Audio signal. Test har vist at du med Time Timers kan gøre klasseundervisning mere effektive. Imødekommer specielle behov. Time Timers gør det muligt at bedømme, hvor meget tid, der er tilbage uden at brugeren skal være i stand til at aflæse klokken. Produktet opererer med en høj farveopløsning, fremhævede tal og et ultra stille ur-værk. Disse egenskaber gør Time Timers perfekte for brugere med speciel behov, såsom ADHD, Autime Spektrum Forstyrelse. Specialuddannet lærere har bevist at Time Timer produkter virker både i individuelle og gruppesammenhæng. Bedre tidsforståelse formindsker både stress og desorientering. Pris incl. moms 337,50 kr. Time Timer Watch plus Time Timer funktion (kan sættes op til 12 timer). Kan indstilles til audio-varsling eks. 5 min før tiden er løbet ud. Time of day alarm Komfortable urrem Backlight Sports design Pris incl. moms 799,- kr. BoardMaker opgradering eller fuld version BoardMaker er et unikt computerprogram, der indeholder et stort symbolbibliotek. BoardMaker anvendes af flere institutioner, så som skoler og SFO er. Læs mere på hjemmesiden om produktet! Pris incl. moms for opgradering Pris incl. moms for fuld version 1.375,- kr ,- kr. Vi ønsker at mødes med ligesindede, og vi tænker at mødes ca. 1 gang månedlig til en lille snak og hvor vi kan udveksle erfaringer, Henrik og Gitte Tlf Bestil og se flere produkter på: 6 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 7

5 TEMA...tema-artikel!»Center for Autisme skal på verdenskortet«med Helle Hougaard Jensen har Center for Autisme fået sin første direktør og en leder, der vil gøre centret førende på autismeområdet. Af Eva Isager, journalist Center for Autisme gøre sig bemærket ud over landets grænser. Brugernes behov Centrets ydelser og medarbejderstab er i de senere år vokset kraftigt. Væksten og organisationen skal trimmes og styres, og første skridt har været opbygning af rammerne i form af organisationsplanen. Næste skridt er en strategi for, hvordan centret fremover skal tilpasse sine tilbud til brugernes behov, både på kort og langt sigt. Strategien skal diskuteres i hele huset, og medarbejderne kommer til at sætte deres tydelige fingeraftryk. En af udfordringerne for Center for Autisme er med Helle Hougaard Jensens ord netop at stille skarpt på omgivelsernes behov. TEMA»Vi skal udvælge vores ydelser med omhu, sådan at ressourcerne udnyttes optimalt. Hvilke nye behov har kommunalreformen f.eks. skabt i kommunerne hvordan kan vi give dem tilbud, de simpelthen ikke kan sige nej til, fordi de ikke selv kan løse opgaven? Hvordan kan vi bidrage til behandlingsgarantien på psykiatriområdet? Og skal vi fortsat både være specialiseret i børn og voksne med ASF, skal vi rumme begge dele? Måske synes vi, centret er stort nok, men vi bestemmer ikke størrelsen selv. Det gør efterspørgslen markedet og vi skal på en anden måde end hidtil markedsføre os på alle fronter.«på Helle Hougaard Jensens mødebord i Center for Autisme ligger en organisationsplan. De små farvede kasser forbundet af tynde streger indvarsler nye tider i centret, som allerede har taget forskud på fremtiden. Inden for få måneder er alle afdelinger kommet under samme tag på Herlev Hovedgade, og Helle Hougaard Jensen har sat sig i lederstolen med titel af direktør. I tæt samspil med bestyrelse, ledergruppe og medarbejdere er hun nu i fuld gang med en reorganisering, der skal give hele virksomheden et mere professionelt tilsnit. Den 47-årige juristuddannede Helle Hougaard Jensen er også master i offentlig administration, MPA. Hendes faglige baggrund er i sig selv udtryk for, at centret fremover skal drives efter mere moderne principper for ledelse og økonomistyring. Målet er at udvikle centret til en toneangivende virksomhed på autismeområdet. Det skal fortsat tilbyde ydelser inden for rådgivning og undersøgelser, forskning og hjælp til unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) til en plads på arbejdsmarkedet. På forskningsområdet skal Kun én kasket»jeg kommer med en ny faglighed og overtager jobbet med stor ydmyghed. Jeg har en bred erfaring som administrator inden for det offentlige sociale område, men har ikke tidligere arbejdet med autisme som specialist. Det sidste tror jeg dog faktisk er en stor fordel, for jeg har kun én kasket på direktørens og kan give centrets erfarne fagfolk mere luft til deres egen faglighed,«siger Helle Hougaard Jensen og tilføjer, at det giver hende mening at arbejde med udsatte mennesker.»det er i det hele taget en nødvendig drivkraft for mig at arbejde inden for det sociale område. Inden jeg søgte stillingen i centret, arbejdede jeg i en periode som selvstændig og var glad for det, men savnede den organisatoriske del af arbejdet. Jeg lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle være ansat et sted igen, skulle tre ting være opfyldt: Jeg ville selv være chef, jeg ville arbejde i en privat virksomhed, og det skulle være inden for det sociale område. Jeg så tilfældigvis stillingen her, som opfylder det hele,«siger Helle Hougaard Jensen. Helle Hougaard Jensen:»Vi skal udvælge vores ydelser med omhu, sådan at ressourcerne udnyttes optimalt. 8 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 9

6 TEMA Et løft til forskningen»vi skal i højere grad markere os og kvalificere vores metoder inden for forskning. Centret skal opbygge en egentlig forskningsafdeling, som mere struktureret end hidtil byder ind på forskningsprojekter både i ind- og udland. Vi skal gøre en forskel på området, og jeg vil gerne sætte centret på autismeforskningens verdenskort. Medarbejderne har naturligvis udført mange kompetente forskningsprojekter hidtil, men de har også skullet bruge tid på den daglige drift. Den del af arbejdet kan jeg nu aflaste dem med.«helle Hougaard Jensen vil også gerne intensivere indsatsen for at placere flere unge med ASF på arbejdsmarkedet. Et af midlerne er at opbygge et team af mentorer, som både skal støtte den unge og arbejdspladsen eller ungdomsuddannelsen til et vellykket forløb. Med tiden håber den nye direktør desuden at kunne tilbyde centrets ungdomsuddannelse til unge uden for København. Medarbejderne er med Siden Helle Hougaard Jensen blev ansat, har hun brugt kræfter på at lære autismeverdenen at kende. En af nøglepersonerne har hun særlig let adgang til, nemlig Landsforeningen Autismes formand, Morten Carlsson, hvis kontor ligger få meter fra hendes eget.»mit samarbejde med Landsforeningen er meget givende. Morten Carlsson og jeg holder faste møder med hinanden, og møderne er med til at kvalificere mig.«den nye direktør fokuserer naturligt nok også på at lære sine egne medarbejdere godt at kende. Center for Autisme har i dag omkring 100 mennesker på lønningslisten, heraf er knap 40 fuldtidsansatte, og Helle Hougaard Jensen venter, at flere kommer til i takt med, at mængden af opgaver vokser.»det sjoveste og vigtigste for mig ved at være leder er, at jeg har medarbejderne med mig, så vi udvikler tingene sammen i respekt for hinandens faglighed. Jeg fornemmer, at centrets medarbejdere har været med fra dag 1. På den måde kan centret komme til at blomstre til gavn for hele autismeområdet.«cv Helle Hougaard Jensen Født i Er gift med professor i økonomi Svend Erik Hougaard Jensen, og parret har sammen fire døtre på 15, 14, 11 og 8 år. Familien bor i hus i Birkerød. Helle Hougaard Jensen er cand.jur. og har beskikkelse som advokat. I hele sit professionelle liv har hun arbejdet med familieret, socialret, ledelse og offentlig administration. Hun er master i offentlig administration, MPA, fra Copenhagen Business School. Tiltrådte som direktør i Center for Autisme den 1. april EarlyBird kursus For forældre til småbørn/førskolebørn med diagnose indenfor autismespektret Formål: At reducere forældrenes stress og maksimere barnets muligheder for at udvikle sig ved: At give forældrene indsigt i autismeproblematikken At sætte forældrene i stand til at fremme barnets sociale interaktion og kommunikation samt fremme en passende adfærd i barnets naturlige omgivelser At hjælpe forældrene til at udvikle gode rutiner i forhold til at håndtere barnet på et tidligt tidspunkt, så man foregriber udviklingen af en uhensigtsmæssig adfærd. Indhold: Programmet har et forløb på 3 måneder og kombinerer 8 gruppesessioner for forældre med 6 individuelle besøg i hjemmet, hvor video- feedback anvendes til at hjælpe forældrene til at bruge dét, de oplever, samtidig med at de træner med deres barn gennem de 3 måneder programmet løber. Der arbejdes med følgende temaer i forløbet: Autisme og kommunikation Sprogniveauer og at skabe sociale rutiner At arbejde med barnet Hvordan forstår man barnet med autisme? At tilpasse sit sprog og forstå adfærden Visuel struktur og problemadfærd Repetitiv adfærd, specielle interesser, rutiner og tvangspræg At kunne forstå og håndtere barnets adfærd. Det forventes at forældre: Giver tilladelse til videooptagelse i hjemmet af forældrebarn aktiviteter. At forældrene indgår aktivt i samarbejdet, både med hensyn til deltagelse i gruppesessioner, i arbejdet med forældrebogen og de konkrete træningsaktiviteter med deres barn. Udfyldelse af evalueringsskema i forbindelse med hver session og ved hvert hjemmebesøg. Målgruppe: Forældre til småbørn/førskolebørn med en diagnose indenfor autismespektret. Hvert forældrepar har to pladser, som enten kan optages af begge forældre eller af en forælder og en anden person med ansvar for barnets udvikling. Tidspunkt: Start i efteråret 2008, se Center for Autismes hjemmeside: OBS! Datoerne vil blive ændret og med starttidspunkt senere i efteråret. Gruppesessioner fredage fra kl Hjemmebesøg á 1 time. Sted: Center for Autisme Herlev Hovedgade Herlev Pris pr. forældre: Kr kr. Prisen dækker kursusmateriale og frokost samt kaffe/te. Kursusansvarlige: Autismeteamet: pædagogisk konsulent Marianne Fryd og pædagogisk konsulent Anne Hartvig Nielsen. Begge med licens fra National Autistic Society EarlyBird. Antal deltagere: 4-6 familier. 10 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 11

7 Om GUA/GUU, fra et forældre perspektiv Mogens Kronstedt, Interessegruppen for GUU-GUA Som forældre til en dreng på 14, diagnosticeret med Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA), har vi med interesse læst den udmærkede redegørelse om emnet som var i foreningens medlemsblad nr. 4 (April 2008). Det er vores indtryk at der i foreningen er en del børn/unge med netop en GUA diagnose, så det kan være relevant at supplere ovennævnte artikel. Dette indlæg er ikke skrevet udfra en faglig baggrund på psykiatri området, men er baseret på den erfaring det har givet at være far til en dejlig dreng med GUA diagnose, samt den indsigt det har givet at deltage i arbejdet med GUU/GUA, i regi af den forældre interessegruppe vi har etableret om emnet. Med hensyn til diagnosticering af børn/unge med den type af vanskeligheder, er det åbenbart, og helt forståeligt, at det er en betydelig udfordring for lægerne at finde den relevante diagnose. Alene i den gruppe på ca. 20 børn/unge som vi kender fra interessegruppe sammenhængen, er der flere eksempler på at en GUA diagnose ændres undervejs i forløbet f.eks. til»cyclotym tilstand«eller»oppositionel adfærdsforstyrrelse«. Det afspejler også det forhold at en diagnose jo principielt er en beskrivelse af en aktuel tilstand, og dermed kan/skal ændres i takt med personens udvikling. GUU og GUA er, som det udmærket er belyst i førnævnte artikel, kategoriseret som en autisme spektrum forstyrrelse iht. ICD-10 diagnose systemet. GUU er principielt en»indledende«diagnose, som anvendes indtil man har identificeret den rigtige diagnose, som KAN være GUA, eller helt andre typer af forstyrrelser. Det er imidlertid ikke sikkert, at et kommende revideret diagnose system vil placere GUU-GUA i autisme gruppen eller overhovedet vil rumme disse konkrete diagnoser... Det må vi afvente. Endelig er der, ifm. GUA, den problemstilling, at diagnosen ikke anvendes i voksenpsykiatrien. Det betyder at der ved 18 års alderen skal tildeles den unge en»voksen diagnose«, med henblik på videre støtte fra psykiatrien. Her er risiko for at den unge simpelthen ikke»kvalificerer sig«til en diagnose, eller tildeles én som det kan være svært at identificere ham/hende med (f.eks.»skizotypsik sindslidelse«). I alle tilfælde er det nødvendigt at følge denne overgang tæt, for at søge at sikre den unge fortsat relevant adgang til behandlingssystemet. Jeg håber ovenstående kaster lidt supplerende lys over emnet diagnosticering på området. Som»bruger«af psykiatrien er det med diagnoser i øvrigt, efter min opfattelse, ikke det afgørende. Det handler om at finde nøglen til de»værktøjer«, som er relevante for at sikre vore børn/unge de bedst mulig vilkår Her er diagnosen et hjælpemiddel. Vigtigst er det at vi har adgangen til behandling i psykiatrien, for det er karakteristisk for vore børn/unge at de har behov for behandling Typisk i form af at få specialtilbud på skole/institutionssiden og ofte også medicinsk behandling. Her må vi så acceptere at adgangsbilletten altså ér, at der tildeles vore børn et»stempel«i form af en diagnose. Det er ganske svært at generalisere omkring symptomerne på GUA, og dermed også på den helt rigtige behandling til børn/unge med GUA. Alsidigheden i diagnosen illustreres meget godt af denne kortfattede karakteristik af disse børn/unge (taget fra en erfa gruppe rapport om»udviklingsstøttende indsatser for unge med GUU/GUA«):»Unge med GUU/GUA er i deres hverdag mere eller mindre præget af angst, hyperfølsomhed, impulsivitet, følelsesmæssig uligevægt, forstyrret realitetssans, tvangstanker og evt. psykoser. Tilstanden medfører derfor fx problemer i det sociale samspil, nedsatte evner for strukturering og nedsat indlæringsevne på trods af normal begavelse. Disse vanskeligheder er potentielle hindringer for den unges gennemførelse af uddannelse samt tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er de unge i risikofeltet for at ende i isolation, depression, kriminalitet, selvmedicinering/misbrug, selvskadende adfærd samt unødig forværring af tilstanden.«spørger man den enkelte unge med GUA, vil reaktionen ofte være»jeg fejler da ikke alt dét??«og det gør han/hun sikkert heller ikke, men har»kun«nogen af de oplistede vanskeligheder. En anden mulig reaktion er GUA/GAU»jeg fejler da ikke noget«(manglede handicap erkendelse/forståelse), hvilket kan gøre det svært at gennemføre en fornuftig behandling af den unge. En typisk årsag til at børn/unge med GUA ofte»har det svært«psykisk, er at de i modsætning til den generelle opfattelse af autisme forstyrrelser faktisk har interesse for, og lyst til, sociale relationer med andre. På grund af deres vanskeligheder fører det ofte til nederlag og følgende sorg/frustration for den unge. Samtidig er der hos mange en erkendelse af at de»er anderledes«, med følgende risiko for isolation og depression. Realiteten, som vi har oplevet det, er at der er behov for stort engangement og dyb indsigt i disse specifikke forstyrrelser fra behandlernes side, for at kunne udpege den optimale behandling og give de bedste anbefalinger mht. behov for skoletilbud etc.. Vi har selv i den sammenhæng kunnet profitere af at bo i en stor by, med en velfungerende børnepsykiatrisk afdeling, som vi ret tidligt blev henvist til. Det er vort håb at dette indlæg kan bidrage til forståelsen af»gua«og forholdene omkring diagnose, symptomer og behandling set fra en forældres synspunkt. For yderligere information om emnet, eller bare en snak med os, besøg 12 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 13

8 Massiv mangel på hjælp til svage elever 86 procent af DLF s tillidsrepræsentanter siger, at muligheden for at henvise elever med særlige behov til hjælp uden for normalklassen er rigtig dårlig. Niels Egelund forudser, at det bliver værre om et par år. Af Dorte Skovgaard Wihre Denne artikel er velvilligt udlånt af fagbladet Folkeskolen, hvor den blev bragt i nr. 15 den 6. juni I 2010 bliver det for alvor slemt, mener professor Niels Egelund. Det er utrolig vanskeligt at få støtte til at hjælpe de elever, der har særlige behov og måske ikke hører hjemme i den almindelige skoleklasse. 77 procent af de tillidsrepræsentanter, Danmarks Lærerforening har spurgt i en ny undersøgelse, betegner lærernes muligheder for at få støtte til de elever som dårlige eller meget dårlige.»det helt store problem er rummelighedstanken, der ikke er fulgt op med tilstrækkelige resurser. Vi har elever, der hører hjemme i specialskoler, der spises af med to ugentlige støttetimer. Det er uanstændigt over for både eleven, klassekammeraterne og lærerne«, lyder en kommentar i DLF s undersøgelse. Endnu værre står det tilsyneladende til, når det drejer sig om de børn, lærerne henviser til støtte uden for den almindelige klasse. Her svarer 86 procent af tillidsrepræsentanterne, at lærernes muligheder for at henvise elever med særlige behov til specialpædagogisk indsats uden for normalklassen er dårlige eller meget dårlige. Det kan være gruppeordninger, specialklasse eller specialskoler, viser DLF s undersøgelse.»det er en meget stor belastning for mange lærere, når de oplever, at de har identificeret nogle problemer, som de ikke kan få hjælp til at løse. Men vi må ikke nøjes med at konstatere problemerne, vi må også bidrage til at finde løsninger på dem. Der skal flere resurser til elever med behov for særlig støtte. Men vi svigter vores medlemmer, hvis vi ikke tager fat i og forsøger at hjælpe dem med at finde løsninger på de konkrete problemer, de står med i dagligdagen ude på skolen. Som organisation må vi bidrage til at kvalificere lærerne til opgaven«. Det bliver værre Professor i specialpædagogik Niels Egelund kalder det et»dystert og alarmerende«billede, der tegnes i undersøgelsen.»jeg er bekendt med, at mange ofte synes, at det er svært. Uanset hvor kvalificeret og veluddannet en lærer er, så er der børn med så massive problemer, at de skal have hjælp udefra«. Efter hans opfattelse er det bydende nødvendigt at tilføre flere resurser for at kunne hjælpe de svageste elever. For at hjælpe lærerne til de børn, som kan blive i den almindelige klasse, drejer det sig om, at hver skole mindst skal have én læsevejleder og én AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel), som har tid sat af på årsplanen til at støtte kollegerne. DLF Men dernæst handler det også om at opprioritere de særlige tilbud, som formidles via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).»Der er katastrofalt dårlige betingelser for truede elever. PPR mestrer op til års behandlingstid for børn, som decideret er truet i deres udvikling ikke bare fagligt, men også socialt. Vi oplever et totalt fravær af hjælp«, siger en tillidsrepræsentant i undersøgelsen. Og det er gået den forkerte vej med kommunalreformen, mener en anden:»antallet af timer til specialundervisning er skåret ned til en tredjedel siden kommunesammenlægningen. Før blev timerne til særlig bistand givet efter behov nu gives de som et procenttillæg (landsgennemsnit) uden hensyntagen til det reelle behov«. Niels Egelund deler den alvorlige bekymring for udviklingen. Det ser slemt ud nu, men det bliver værre, forudsiger han.»jeg nærer en stor bekymring for fremtiden, fordi jeg forudser, at specialinstitutionerne vil blive brugt langt mindre. Lige nu har kommunerne i forbindelse med kommunalreformen sluttet en borgfred om, at man ikke tager elever hjem fra de tidligere amtsskoler, men den holder jo kun frem til 2010, og så bliver det for alvor slemt. Så vil vi se, at flere kommuner vil holde de børn i den almindelige klasse«. Lærerne mangler hjælp til holddeling, speciallærer, støttelærer/tolærerordning og undervisning i specialcenteret. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening: 14 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 15

9 BOING...Børne- & ungesiden! Hjemmeside for dig der har en bror eller søster med autisme Hvilke tanker gør du dig som søskende til en der har autisme eller Aspergers syndrom? Hvor meget ved du om autisme? Hvad er svært i hverdagen? Det er nogle af de mange spørgsmål, som vi vil søge at besvare på autizme.dk. Du kan fx få svar på dine spørgsmål i vores Brevkasse, udveksle erfaringer med andre søskende på Mødestedet eller gå på Chatten med andre søskende hver tirsdag og torsdag i tidsrummet Endelig kan du få oplysninger om autisme, læse anmeldelser af bøger og film og meget mere. Ferie på Kreta den juni 2008 Af Lizzi, Helge, Jannick og Simon, Ringsted Da vi har været på Malta med Landsforeningen Autisme og FolkeFerie.dk de 3 sidste år, kunne vi godt tænke os at prøve noget nyt. Ikke fordi vi har været utilfreds med Malta, det har jo været rigtig godt med den store deltagelse, og det dejlige samvær imellem os, samt deltagelse af tovholdere og pædagoger fra foreningen, samt de ting I arrangerede, som fællesspisning, underholdning og diverse aktiviteter for både børn og voksne. Ting, som de fleste deltagere satte stor pris på. Så da tilbuddet kom om en tur til Kreta, meldte vi os på. Vi vil nok sige, at vi blev lidt skuffede, da vi så deltagerlisten med 8 familier, utrolig ikke flere ville prøve Kreta. Vi vil sige, vi var godt tilfreds med Sirios Hotel og feriecenter, utroligt flot, velholdt og meget tiltalende, som vi absolut kan anbefale til foreningens medlemmer. Vi havde en rigtig god, anderledes ferie, hvor vi deltog i flere udflugter. Vi deltagende familier fik en god snak, når vi mødtes i fericentret og diverse udflugter. Det, som vi savnede indimellem, var samværet m.m. fra Malta. Efterlysning Hej! Jeg kunne godt tænke mig en penneven/veninde, der interesserer sig for fly. Han/hun må gerne, men skal ikke kunne tale og skrive engelsk. Nanette Nielsen 16 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 17

10 En testflyvning Af Peer og Gitte Larsen Vi ville så frygteligt gerne en tur på vinterferie, altså sætte os ind i en flyver, og så ellers til et varmt sted midt i februar måned. Nu var problemet bare, at vores 15-årige søn Anders, med diagnosen infantil autisme, var skrækslangen ved tanken om at skulle flyve. Han havde den idé, at når man fløj skulle man klamre sig til sædet, og alting fløj rundt inde i den. SUK, de tegnefilm altså. Han græd så tårerne trillede ned af kinderne på ham, og fortalte højlydt og bestemt, at han ALDRIG skulle ind i en flyvemaskine. Nu var vi sådan set rimeligt sikker på, at når han først var kommet ind i den, og vi fløj, så ville det nok gå over, men vi havde på den anden side set, heller ikke lyst til at bruge mange tusinde kroner på en rejse, som vi måske slet ikke kunne gennemføre. Så var det vi fik en god idé. Hvorfor ikke bare prøve at flyve en tur fra København til Ålborg. Det er en kort tur, er ikke særligt dyrt, og så kunne vi se hvordan han reagerede. Vi har så efterfølgende brugt det sidste halve år på at forberede ham på turen. Vi fortalte ham, at i vores sommerferie skulle det være. For at lokke ham endnu mere, så lovede vi ham også alle de burgere han kunne spise når flyveturen var overstået. Ikke særligt pædagogisk korrekt, men det virkede, for han er vild med burgere. Vi har brugt masser af tid på at fortælle ham, om hvordan det er at flyve. Hvad der er for nogle lyde inde i sådan en, hvordan det føles når den letter/lander, hvad der skal ske inde i lufthavnen og hvad der nu ellers hører til sådan en tur. Efterhånden begyndte han at se lidt lysere på tingene, men han var dog stadig lidt nervøs. Men som han selv sagde,»jeg må altså se min frygt i øjnene«. Efterhånden nærmede dagen sig, uden at det kunne mærkes synderligt på ham. Det var først dagen før, at han begyndte at snakke om at han var nervøs, og det var selvfølgelig helt ok, fortalte vi ham. Han faldt i søvn om aftenen, helt uden problemer. Da vi bor på Sydsjælland, ca. 80 km. fra Kastrup, skulle vi uhyggeligt meget tidligt op, kl , da vi skulle være i lufthavnen senest kl Vi skulle flyve kl Der var stadig ingen problemer, udover at han fortalte os, at han var nervøs, hvilket vi andre også var. Vi kom ind i lufthavnen, parkerede bilen, og tog terminalbussen ind til terminal 1, stadig ingen nævneværdig»frygt«. Vi kom også fint igennem diverse sikkerhedstjek, osv., stadig ingen problemer. Han fik straks øje på, at de solgte Marsbar i cafeen, så sådan en fik han lov til at få (pædagogikken ville ingen ende tage), men da han kun kunne spise en enkelt bid af den, så vidste vi at han tænkte mere over tingene, end han gav udtryk for. Han begyndte nu også at ryste, sammen med hans lillebror som heller ikke havde været ud at flyve før, og fortalte os at han ikke var modig overhovedet, men han snakkede stadig ikke noget om, at han ikke ville med. Vi gik så om bord i flyet, og det første han gjorde var at fortælle en steward, at han var bange og aldrig havde fløjet før. Vi skyndte os så at fortælle stewarden, at han havde autisme. Stewarden, Oliver viste det sig at han hed, tog sig straks af Anders, som om han var flyets vigtigste person. Så hans billet, og viste ham ned på sin plads. Der var tre sæder ved siden af hinanden. Lillebror satte sig ved vinduet, mor i midten og Anders yderst. Han skulle ikke side i nærheden af et vindue overhovedet, for han skulle slet ikke kigge ud af de dumme tingester, sagde han. Oliver begyndte så at fortælle Anders alt om hvad der skulle ske, hvad for nogle lyde der var osv. Anders begyndte nu at snakke om at han ville af, og han ikke ville med, men Læserbidrag det var for sent nu, sagde både vi og Oliver til ham. Vi ved godt at kabinepersonalet er uddannet til at tage sig af»panikslagne«passagerer, men man skulle næsten tro at Oliver også var uddannet til at tage sig af autister, han var helt utrolig til ham. Når han gik fra Anders, han havde jo andre ting at tage sig af, så lovede han Anders at komme tilbage til ham, og det gjorde han hver gang. Nu blev motorerne startet, og Anders vidste nu, at»enden var nær«, og fortalte højlydt, at han ville af. Igen beroligede Oliver ham, uden at fortrække en mine. Han var helt rolig og talte stille og afslappet til Anders. Hvordan han bar sig ad med at holde masken, da Anders spurgte ham hvor mange gange han var styrtet ned og blevet slået ihjel, ved 18 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 19

11 Læserbidrag vi ikke, vi havde i hvert fald ikke kunnet lade være med at grine. Han fortalte så at han fløj mange forskellige steder hen hver dag, uden der skete noget ved det. Oliver kom kun på glatis én gang, da Anders spurgte ham, hvad vi skulle gøre hvis nogen ville skyde os ned.»det får de ikke lov til, for så skyder jeg dem ned først«, sagde Oliver. Dertil spurgte Anders jo helt naturligt nok,»har du da nogen våben med?«. Det havde han jo så ikke, men han fik dog beroliget Anders med, at ingen ville skyde os ned. Han stod og snakkede lige så fint og roligt med Anders, da flyet kørte ud til startbanen. Han fortalte ham, at når skiltene oppe over sædet sagde»ding«næste gang, så var det et minut til den lettede. Derefter gik Oliver ned og satte sig på sin plads. Anders var nu mere eller mindre sikker på at han ville dø, uden dog at gå fuldstændigt i panik. Han gemte hovedet hos sin mor, og skulle slet ikke se noget som helst. Så blev der givet gas, og flyet lettede lige så stille og roligt, som de nu gør. Det var lige før, at mor fik blå mærker på armene, af at Anders klamrede sig fast til hende. Jeg spurgte Anders om hvordan han troede det ville føles når vi fløj.»det VED JEG IKKE«sagde han. Prøv at kigge ud af vinduet, sagde jeg, men det ville han ikke. Prøv nu at kigge lokkede jeg ham, og det gjorde han så. Stor var hans overraskelse, da han fik øje på, at vi allerede var højt oppe i luften, og så var det sådan det. Resten af turen hang han ind over sin mor, for at kigge ud af vinduet, og var vildt fascineret af, at han kunne se alle skyerne, husene og havet. Han blev rigtigt pavestolt. Oliver kom tilbage til ham, og Anders fortalte ham højlydt, at han nu var hans allerbedste nye ven. De gav»high five«og det hele. Han spurgte Anders om han ville se cockpittet når vi en gang var landet, og det ville han gerne. Som lovet, så kom han ud og se cockpittet, og vi fik chancen for at sige rigtigt godt og grundigt tak til Oliver for hans helt fantastiske hjælp. Det var måske nok gået uden ham, men han var altså helt utrolig. Det hele endte heldigvis som vi havde håbet, det blev en rigtigt dejlig dag, med en herlig flyvetur, og Anders er parat til at sætte sig ind i et fly igen, og han fik sine burgere. Vi ville ikke købe en retur billet, da vi på daværende tidspunkt ikke var helt sikker på hvordan han ville reagere, så vi havde på forhånd bestemt at vi tog, toget hjem. Det fortryder vi dog alle, for turen fra Ålborg til København tog seks timer, gaaab, men det er en helt anden historie. Det korte og det lange med vores lille historie er, at andre måske kunne bruge samme fremgangsmåde, når jeres børn skal ud og flyve første gang. I stedet for at bruge en formue på en rejse, som man måske ikke er sikker på kan gennemføres, så prøv en lille»test flyvning«som vi gjorde. Så bliver starten på ferien meget nemmere, da man ikke behøver at gå rundt og være nervøs over, hvordan barnet tager det at flyve. Det koster selvfølgelig lidt, men vi syntes det var pengene værd at prøve kr. for fire personer, fra København til Ålborg. Vi fløj for øvrigt med SAS, men vi er sikre på at kabinepersonalet i alle andre flyselskaber sikkert havde taget sig lige så godt af ham. Vær heller ikke bange for at fortælle dem, at jeres barn ikke er som andre, det giver en vis ro, og ingen undren over at de opfører sig anderledes end andre børn. Kredsforeningen Storkøbenhavn Kursusdag for voksne med ASF Lørdag 20. september 2008 kl Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Formålet med kursusdagen er, gennem korte indlæg og vidensdeling, at øge deltagernes bevidsthed ift. de valgte emner samt danne netværksgrupper. Kursusdagen er for alle over 18 år, og i løbet af dagen vil vi berøre emnerne: bolig- fritidarbejdsmarkedet og mentorer. Demetrious Haracopos fra»center for Autisme«vil være procesmager på kursusdagen. Der er en deltagerpris på kr. 50,- som ved tilmelding bedes indbetalt til Jyske bank: Husk afsender på indbetalingen. Tilmelding skal ske inden 1. september til kredsforeningen på Tilmeldingen skal indeholde navn, evt. mailadresse, alder og diagnose. Der vil i starten af dagen blive serveret morgenkaffe, senere frokost og eftermiddagskaffe for de som ønsker det kl Kredsbestyrelsen Ny bog af Mohammad Ghaziuddin, MD University of Michigan Mentale sundhedsaspekter ved autisme og Aspergers syndrom Bogen giver læseren et overblik over de mentale sundhedsaspekter, der er i forbindelse med autisme og Aspergers syndrom. Det er ikke almen viden, at flere typer adfærds- og følelses mæssige problemer forekommer hos personer med autismespektrum forstyrrelser (ASF), hvoraf autisme og Aspergers syndrom er de primære kategorier. Det er en generel fejlopfattelse blandt professionelle og plejepersonale, at personer med ASF ikke udvikler yderligere psykiske lidelser. Bogen skal være med til, at mane denne myte i jorden. Pris 345,- kr. Bogen kan bestilles hos Autismeforlaget på eller på tlf Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 21

12 Kredsforeningen Østjylland Indmeldelse i foreningen! Det sker i kredsforeningen Østjylland Netværksgrupper Vi har netværksgrupper for forældre i Randers, Århus, Skanderborg og er lige ved at starte nye grupper op i Silkeborg og Favrskov. Kontakt Susanne på tlf , hvis du vil være med i en af de eksisterende netværksgrupper eller gerne vil starte én op i dit område. Husk vores Familiedag på Fjordcentret ved Randers fjord Lørdag den 30. august kl på Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted. Kontakt Susanne på tlf , hvis du vil høre om der er ledige pladser. Netværksgruppe for forældre til voksne børn At være forældre til et voksent barn med en autisme spektrum forstyrrelse giver nogle specielle udfordringer. Her kan det være rart at dele tanker, erfaringer og problemer med andre i samme båd. Hvis barnet først har fået diagnosen som voksen, kan det også være svært for forældrene at få den viden, de skal bruge, for at støtte deres barn. Hvis du har et voksent barn med en autisme spektrum forstyrrelse og gerne vil møde andre i samme situation, så kontakt Susanne på tlf , Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemskontingentet fastsættes på Landsforeningens repræsentantskabsmøde. Medlemsskabet er personligt, men man er velkommen til at melde flere familiemedlemmer ind. Kontingentet til Landsforeningen andrager kr. 240,- pr. år heraf går de kr. 120,- til den lokale kredsforening. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: Nyt! Børn og Unge medlemskab Der er nu mulighed for at børn og unge (til og med 17 år) kan få deres eget medlemskab af Lands fore ningen. Derved er de også selv med til at støtte Landsforeningens arbejde til gavn for dem selv eller deres søskende. Det koster 50 kr. om året. Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Kommune: Mobil: EAN-nummer: Jeg ønsker et Børne og Unge medlemskab til kr. 50,- pr. år Jeg er år Stress hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser Torsdag den 9. oktober i Århus Temaaften med psykolog Bo Hejlskov Jørgensen fra PsykologCompagniet Læs mere i næste nummer af dette blad eller kig på For en liste over alle vores aktuelle arrangementer og netværksgrupper: Følg med på Tilmeld dig vores nyhedsbrev på så ved du altid, hvad der sker i Østjylland Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, kan du altid følge med i, hvad der sker i kredsforening Østjylland. Nogle af vores arrangementer når ikke at komme med i bladet og da vi har begrænsende midler til porto og annoncering, er det vigtigt, du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Har du ikke adgang til internettet, kan du ringe til os på tlf Så sender vi nyhedsbrevene til dig med posten. Jeg er forælder til: Jeg er søskende til: Jeg er pårørende til: Navn: Fødselsår: Jeg har selv diagnosen Diagnose: Jeg er fagperson Andet Kommentarer: Blanketten sendes til: Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! 22 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 23

13 Magasinpost ID-nummer B Portoservice Postboks Pandrup Kredsforeninger og udvalg Kredsforeningen MidtVest: Søren Dalgaard... Tlf Kredsforeningen Nordjylland: Jørn Poulsen... Tlf Bente Jessen... Tlf Kredsforeningen Ribe: Kontaktperson: Hanne Schroll Kristensen... Tlf Kredsforeningen Roskilde: Uffe Mohrsen... Tlf Kirsten Christensen... Tlf Kredsforeningen Storkøbenhavn: Kontaktperson: Torben Riis-Nielsen... Tlf Kredsforeningen Bornholm: Max Kjær... Tlf Susanne Sonne... Tlf Kredsforeningen Frederiksborg: Allan Jensen... Tlf Charlotte Sloth Jensen. Tlf Kredsforeningen Fyn: Else Worm Jørgensen... Tlf Kredsforeningen Færøerne: Landsfelagið fyri fólk við autismu...tlf Maiken Skardenni...Tlf Kredsforeningen Grønland: Ando Møller...Tlf Kredsforeningen København/ Frederiksberg: Rebecca Rant... Tlf Tine Heerup... Tlf Kredsforeningen Storstrøm: Alice Seldal... Tlf Kredsforeningen Sønderjylland: Hanne S. Christensen... Tlf Benny Petersen... Tlf Kredsforeningen Vejle: Inge Frisgaard... Tlf Kredsforeningen Vestsjælland: Thomas Fabricius... Tlf Tina Larsen... Tlf Kredsforeningen Viborg: Peter K. Nielsen... Tlf Birgit Flæng Jørgensen Tlf Kredsforeningen Århus: Marianne Banner... Tlf Børne Elsebeth Pii Svane... Tlf Voksen Jane Hellkvist... Tlf Aspergerforeningen: Kontaktperson: Aage Sinkbæk... Tlf NLD-gruppen: Kontaktperson: Katrine Hald Kjeldsen... Tlf Karen Prætorius... Tlf Retssikkerhedsudvalget: (AS-repr. = Aspergerrepræsentant i kredsforeningen) 24 Nr. 7 August 2008 Landsforeningen Autisme Medlemsblad

STØTTEMULIGHEDER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE

STØTTEMULIGHEDER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE STØTTEMULIGHEDER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE Landsforeningen Autisme April 2008 Støtte Inden ens barn får en diagnose indenfor Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) området, har man som regel haft en fornemmelse

Læs mere

STØTTEMULIGHEDER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE

STØTTEMULIGHEDER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE STØTTEMULIGHEDER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE Landsforeningen Autisme August 2009 Støtte Inden ens barn får en diagnose indenfor Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) området, har man som regel haft en fornemmelse

Læs mere

Historien om Anders. Hvorfor er det ikke en sygdom? Fordi Aspergers syndrom skyldes en dysfunktion i hjernen. Medicin kan ikke kurere syndromet.

Historien om Anders. Hvorfor er det ikke en sygdom? Fordi Aspergers syndrom skyldes en dysfunktion i hjernen. Medicin kan ikke kurere syndromet. ASPERGERS SYNDROM Forældrefolder Kort orientering om Aspergers syndrom Rådgivning og nyttige adresser Forældrefølelser Støttemuligheder Skole Forældregrupper Kontaktpersoner April 2008 Historien om Anders

Læs mere

ASPERGERS SYNDROM HOS VOKSNE. Hvad er Aspergers syndrom? Diagnoser/udredning Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

ASPERGERS SYNDROM HOS VOKSNE. Hvad er Aspergers syndrom? Diagnoser/udredning Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner ASPERGERS SYNDROM HOS VOKSNE Hvad er Aspergers syndrom? Diagnoser/udredning Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner April 2008 Hvad er Aspergers syndrom? Nu om dage sættes der mere og mere fokus

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Hvad er ASF? ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Landsforeningen Autisme April 2012 Hvad er ASF? Autisme Spektrum

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det.

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det. Organisationsudvalgets forslag (Organisationsudvalget består af Anja Clausen, Lars Grønlund, Kim Hansen, Tine Heerup, og Kari Overhalden) Forslag til ændringer af vedtægterne: 3 Formål ændres til: Landsforeningens

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Ingen at lege med Vil gerne være alene LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Medlemsblad Maj 2007 Glad for at se dig Hav en god dag folk børn Bladredaktion: Lone Jessen Mail: jessen.54@mail..dk 12 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«. 2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Early Bird Programmet. ...tema om FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Et spark bagi med Early Bird Af Eva Isager... 4

Early Bird Programmet. ...tema om FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Et spark bagi med Early Bird Af Eva Isager... 4 FOKUS PÅ AUTISME Åbent brev til Karen Ellemann... 2 Socialrådgiveren: Individuel boligstøtte... 7 Om at flytte hjemmefra... 8 Penneveninde søges... 9 Sommerhusferie på Langeland... 10 Legater... 11 Deltagere

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland,

Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, Årsberetning for året 2014. Tiderne skifter, politikere skifter - det kan også mærkes her i Østjylland, hvor det er blevet sværere at være en familie med et barn med autisme eller at være voksen med autisme.

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Jeg bliver her, til de sparker mig ud Af Eva Isager... 6. SIKON to store dage

FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: Jeg bliver her, til de sparker mig ud Af Eva Isager... 6. SIKON to store dage FOKUS PÅ AUTISME Leder: Tak... 2 Er du mors lille dreng?.. 4 Autismeforlaget: Ny bog af Mohammad Ghaziuddin... 5 Ledsagerkort... 9 Socialrådgiveren: Statsforvaltningens kompetanceområder... 10 Nye telefontider...

Læs mere

FOKUS PÅ AUTISME. Autisme har krav på opmærksomhed... 2 Verdensautismedagen. 4 Sommerferie i Karrebæksminde

FOKUS PÅ AUTISME. Autisme har krav på opmærksomhed... 2 Verdensautismedagen. 4 Sommerferie i Karrebæksminde FOKUS PÅ AUTISME Autisme har krav på opmærksomhed... 2 Verdensautismedagen. 4 Sommerferie i Karrebæksminde i samarbejde med Arbejdsmarkedets Feriefond... 6 Socialrådgiveren: Ferier... 8 BOING: Piger med

Læs mere

Nyhedsbrev. Pilotprojekt med Københavns Universitet. Flere piger og yngre kvinder på STU og netværksgrupper. Spændende Mindfulness konference side 4

Nyhedsbrev. Pilotprojekt med Københavns Universitet. Flere piger og yngre kvinder på STU og netværksgrupper. Spændende Mindfulness konference side 4 Nyhedsbrev Pilotprojekt med Københavns Universitet Vi deltager aktuelt i et projekt med Ministeriet for børn og unge og Københavns universitet. Det er et pilotprojekt med unge med Aspergers syndrom, som

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Kredsforening Herning, Landsforeningen Autisme

Referat fra generalforsamling i Kredsforening Herning, Landsforeningen Autisme Referat fra generalforsamling i Kredsforening Herning, Landsforeningen Autisme Dato: 12. marts 2008 kl.19:00-22:00 på Langvadbjerg v. Herning 1. Valg af dirigent. Peder Vanghøj fra Lyne blev valgt som

Læs mere

Værgemål. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Johan Hartmann Stæger

Værgemål. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Johan Hartmann Stæger Værgemål Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Johan Hartmann Stæger Program Hvem kan komme under værgemål? Betingelser for værgemål Typer af værgemål Hvad kan og skal værgen? Hvad

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: De sagde, det nok skulle komme Af Eva Isager... 4

FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: De sagde, det nok skulle komme Af Eva Isager... 4 FOKUS PÅ AUTISME Fokus på familien... 2 Landsforeningen Autisme udvider telefonrådgivningen... 3 Socialrådgiveren: Ledsagelse... 10 Nyt politikpapir på børneog ungeområdet... 12 Kredsforeningerne... 14

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), Margrethe Møller (MM), Merete Lindhardt

Læs mere

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program

Hvem er vi? Hvem er i? Weekendens program ADHD modul 1 Familiekursus for familier med børn med nydiagnosticeret ADHD Formålsbeskrivelse Formål forældre: Forældrene får grundlæggende viden om ADHD-diagnosen, familieliv, medicinering og redskaber

Læs mere

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015 Kursusdag på Den 26. marts 2015 Landsforeningen Mad&Læring og afholder kursusdag! Hvordan laver man billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen - som unge mennesker ikke kan lade være med at sætte tænderne

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne LANDSFORENINGEN AUTISME Aspergers syndrom hos voksne Landsforeningen Autisme April 2011 Aspergers syndrom hos voksne Aspergers syndrom (AS) er en ret ny diagnose, der blev taget i brug i Danmark i 1994,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

Forældrenetværksgruppe

Forældrenetværksgruppe Der lægges vægt på at I selv søger sammen og danner netværk, så i har mulighed for at mødes og støtte hinanden, efter det aktuelle forløb. En netværksgruppe kan, bestå af 3-4 forældrepar som vælger hinanden

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

FOKUS PÅ AUTISME. Beskæftigelse skal udfordre

FOKUS PÅ AUTISME. Beskæftigelse skal udfordre FOKUS PÅ AUTISME Beskæftigelse skal udfordre Læs temaartikel side 6 Leder: Alting koster... 2 Kommunalreformen et år er gået... 4 Tema: Uddannelse og beskæftigelse skal udfordre... 6 Tema: Hvad betyder

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

TEMANUMMER OM UDDANNELSE

TEMANUMMER OM UDDANNELSE TEMANUMMER OM UDDANNELSE Leder: Den nye struktur... 2 Nyt fra sekretariatet... 3 Nyt tilbud om idræt og leg for børn med autisme... 7 Værnepligt og Aspergers syndrom... 8 Gode nyheder til unge med autisme

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Erhvervskvinder Trekantområdet Januar 2011, nr. 1

Erhvervskvinder Trekantområdet Januar 2011, nr. 1 Erhvervskvinder Trekantområdet Januar 2011, nr. 1 Velkommen til januarmødet. Tirsdag, den 17. januar kl. 18:00 på hotel Comwell, Kolding Tankefelt terapi effektiv behandling mod f.eks. præsentationsangst

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

2009 Bestyrelsesmøde Kredsforening MidtVest, Langvadbjerg 06-01-09 Møde med Holstebro Kommune, Langvadbjerg 09-01-09 EarlyBird kursus for forældre,

2009 Bestyrelsesmøde Kredsforening MidtVest, Langvadbjerg 06-01-09 Møde med Holstebro Kommune, Langvadbjerg 09-01-09 EarlyBird kursus for forældre, KALENDER Dato 2008 EarlyBird kursus for forældre Langvadbjerg 09-01-08 Bestyrelsesmøde Langvadbjerg 09-01-08 Møde med FOF Herning Langvadbjerg 16-01-08 Forældrenetværksmøde Langvadbjerg 18-01-08 Kursus

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere