Økonomi er sund fornuft. Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder
|
|
- Lærke Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomi er sund fornuft Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder 1
2 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende og andre, som ønsker indsigt i samfundsvidenskabelige sammenhænge, friheds- og rettighedsbegreber, det danske samfunds opbygning og udfordringer samt naturvidenskab. På vores hjemmeside vil du kunne finde undervisningsmateriale i form af korte tekster og videoer, som bl.a. kan bruges i undervisningen på landets gymnasier eller blot til at blive klogere. Undervisningsmaterialet er under konstant udvikling, og der vil løbende blive tilføjet nye temaer og emner til siden. CEPOS lægger vægt på, at notaterne er skrevet af fagpersoner med solid viden og indsigt, så det faglige indhold er i højsæde. Undervisningsmaterialet fra CEPOS TANK&TÆNK er til fri afbenyttelse, så længe man husker at angive tydelig kilde. Vi håber, at gymnasieelever, lærere, studerende, undervisere og øvrige interesserede vil få glæde af materialet, som forhåbentlig kan danne baggrund for gode debatter og medvirke til, at vi alle bliver klogere. God læselyst! Har du spørgsmål til materialet, kan du kontakte CEPOS på gymnasium@cepos.dk Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på eller følge os på Facebook og Twitter. Hvad er CEPOS? Center for Politiske Studier (CEPOS) er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank. CEPOS søger at påvirke den politiske debat og derved de politiske beslutninger ved: at frembringe ny viden om samfundsindretningen gennem analyse og forskning at udarbejde løsninger og konkrete forslag til ny politik at påvirke nutidens og fremtidens beslutningstagere gennem medier, møder, konferencer, publikationer og uddannelse 2
3 Oversat fra: Common Sense Economics What Every one Should Know About Wealth and Prosperity Af: JAMES D. GWARTNEY Florida State University RICHARD L. STROUP North Carolina State University DWIGHT R. LEE Southern Methodist University TAWNI H. FERRARINI Northern Michigan University JOSEPH P. CALHOUN Florida State University St. Martin s Press New York 3
4 Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder Virkeligheden er, at de produktive ressourcer er begrænsede, mens det menneskelige begær efter varer og tjenesteydelser er næsten ubegrænset. Vil du gerne have noget nyt tøj, en luksusbåd eller en ferie i de schweiziske alper? Hvad med mere tid til fritid og rejser? Drømmer du om at køre din helt nye Porsche ind i indkørslen til dit hus med havudsigt? De fleste af os vil gerne have alle disse ting og mange andre! Dog begrænses vi af knappe ressourcer, herunder en begrænset mængde af tid.. og vel også lidt af manglende penge ;-) Fordi vi ikke bare kan få så meget af al ting, som vi gerne vil, er vi tvunget til at vælge mellem alternativer. Der er ingen gratis frokost ( There s No Free Lunch ), som man siger i USA. At vælge at gøre en ting betyder samtidig, at vi mister muligheden for at gøre noget andet, vi også værdsætter. Det er derfor, at økonomer beskriver alle omkostninger som alternativomkostninger. Mange omkostninger måles i form af penge, men også disse er alternativomkostninger. De penge, du bruger på et køb, er penge, der ikke er til rådighed til at bruges på andre ting. Alternativomkostningen af dit køb er den værdi, som du tildeler de genstande, som du nu må opgive købet af, fordi du har brugt pengene på det første køb. Men bare fordi en handling pengemæssigt ikke koster noget, betyder det ikke, at handlingen har været uden omkostninger. Du behøver ikke at bruge penge for at gå en tur og nyde en smuk solnedgang, men der er en alternativomkostning ved at gå turen. Den tid, du brugte på gåturen, kunne være blevet brugt på at lave noget andet, som du sætter pris på, som at besøge en ven eller læse en bog. Det siges, at nogle ting er så vigtige, at man bør springe ud i dem uden at overveje omkostningerne forbundet med dem. En sådan udtalelse kan lyde fornuftig nok ved første blik, og det kan være en effektiv måde at opmuntre folk på til at bruge flere penge på genstande og oplevelser, som de sætter stor pris på. Men det skøre ved at ignorere omkostninger bliver indlysende, så snart vi erkender, at omkostninger er værdien af de opgivne alternativer. At sige, at vi skal gøre noget uden at overveje omkostningerne, er det samme som at sige, at vi bør gøre det uden at overveje værdien af alternativerne. Når vi vælger mellem gensidigt eksklusive (og lige attraktive) alternativer, vil alternativet med færrest omkostninger være det bedste valg. Både forbrugere og producenters valg indebærer omkostninger. Som forbrugere vil prisen på et gode, som afspejles i dets pris, hjælpe os med at sammenligne vores længsel efter et produkt målt op imod vores længsel efter alternative produkter, som vi kunne købe i stedet for. Hvis vi ikke overvejer disse omkostninger, vil vi sandsynligvis ende med at bruge vores penge på at købe de forkerte ting = varer og tjenesteydelser, som vi ikke værdsætter lige så meget, som de andre ting, vi kunne have købt for de samme penge. 4
5 Producenterne står også over for en række omkostninger - omkostningerne forbundet med at fremstille et produkt eller udbyde en service. For eksempel vil anvendelsen af ressourcer såsom tømmer og stål til at bygge et nyt hus fjerne ressourcer fra produktionen af andre bygninger såsom hospitaler og skoler. Høje priser for ressourcer signalerer, at disse ressourcer anses af købere og producenter på andre markeder for at have høj værdi og mange alternative muligheder for anvendelse. Virksomheder, som ønsker at profitmaksimere, vil lytte til disse signaler og handle i overensstemmelse hermed og forsøge at finde billigere substitutter. Dog kan en regerings politik gøre det umuligt for virksomhederne at opfange disse signaler. Regeringen kan introducere skatter og subsidier, som forvrider de priser, som opstår på frie og åbne markeder. Disse regeringstiltag kan reducere muligheden for, at markedsincitamenter guider ressourcerne i den retning, hvor forbrugerne i sidste ende værdisætter dem højest. Politikkere, offentligt ansatte og lobbyister taler ofte om gratis uddannelse, gratis lægehjælp og billige boliger. Denne terminologi er dog kraftigt vildledende. Disse tiltag er ikke gratis. Knappe ressourcer skal producere det hele, og der findes alternative muligheder for brugen af disse ressourcer. Eksempelvis kunne de bygninger, den arbejdskraft og de ressourcer, som bruges til at producere skolen, bruges til at producere mere mad, miljø beskyttelse eller bedre lægehjælp. Omkostningen ved gennemførelsen af gratis skolegang er derved værdien af de goder, som dermed ikke bliver produceret. Regeringer har mulighed for at udskifte omkostninger, men de har ikke mulighed for at eliminere dem. Alternativomkostninger er et super vigtigt koncept. Alt i livet omhandler alternativomkostninger. Alle lever i en verden af knappe ressourcer, og derfor må alle træffe valg. Ved at se på alternativomkostninger kan vi bedre forstå den verden, vi lever i. Overvej den indflydelse, som alternativomkostninger har på deltagelsen på arbejdsmarkedet, fødselsraten og befolkningstilvæksten - emner som man kan overveje at se på, hvis man, som forsøgt nedenfor, ser uden for rammerne af, hvad man normalt omtaler i forbindelse med alternativomkostninger. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor kvinder med en højere uddannelse har større sandsynlighed for at arbejde uden for hjemmet end kvinder med en lavere uddannelse? Svaret er: alternativomkostninger. Des højere uddannelse en kvinde har, des bedre indtjeningsmuligheder vil denne kvinde have, og derfor vil det være mere omkostningsfuldt for denne kvinde at blive hjemme. Empirien er konsistent med denne synsvinkel. I 2013 var 79,5 pct. af kvinderne i USA mellem 25 og 64 år med en universitetsuddannelse (eller mere) på arbejdsmarkedet, mens kun 64,4 pct. af kvinderne med kun en afsluttet gymnasieuddannelse bag sig var på arbejdsmarkedet. Tilsvarende var kun 46 pct. af kvinderne med mindre end 12 års skoling bag sig på arbejdsmarkedet 1. Præcis som økonomisk teori forudsiger det, vil færre kvinder vælge at træde ud af arbejdsmarkedet, når det er mere omkostningsfyldt for dem at gøre dette. 1 Women in the Labor Force: A Databook. BLS Reports 1052 (2014): 27. U.S. Bureau of Labor Statistics (December 2014). 5
6 Hvad tror du sker ved fødselsraten, når økonomien vokser, og indtjeningerne stiger? Tid brugt på husholdning og det medfølgende ansvar reducerer den tid, der er tilbage til at kunne arbejde i. Som lønninger stiger, vil alternativomkostningen ved at få børn og have en stor familie vokse. Derfor vil en reaktion på højere lønninger være en reduktion i fødselsraten og langsommere befolkningstilvækst. Den virkelige verden afspejler ligeledes denne analyse. Over de seneste to århundreder har det været muligt at observere, at i takt med en stigning i indkomsten per capita falder fødselsraten og befolkningstilvæksten hæmmes. Tilmed har dette mønster vist sig i samtlige lande. På trods af vidt spredte kulturelle, religiøse, etniske og politiske forskelle iblandt disse lande medførte en højere alternativomkostning ved at få børn den samme effekt på fødselsraten i alle landene. Alternativomkostninger er et magtfuldt redskab, og det vil blive anvendt gentagne gange igennem de øvrige kapitler i denne samling af vigtige økonomiske begreber. Hvis du altid medtager dette begreb i din tankeproces, vil din mulighed for at forstå virkelighedens forbrugere, producenter, virksomhedsejere, politikere og andre beslutningstagere markant blive forbedret. Og hvad er endnu mere vigtigt: Du vil selv blive bedre til at træffe kloge valg! 6
7 Find flere materialer på 7
Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger
Økonomi er sund fornuft Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender
Læs mereØkonomi er sund fornuft. Del 1. Incitamenter gør en forskel
Økonomi er sund fornuft Del 1. Incitamenter gør en forskel 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereØkonomi er sund fornuft. 12 vigtige økonomiske sandheder
Økonomi er sund fornuft 12 vigtige økonomiske sandheder 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale
Læs mereSelskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen
Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de
Læs mereArbejdsudbud og beskæftigelse. Af Ivan Erik Kragh
Arbejdsudbud og beskæftigelse Af Ivan Erik Kragh 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for
Læs mereØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereUndervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse
Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse følg gymnasiet på de sociale medier Invitation Silkeborg Gymnasium inviterer hermed grundskolerne til et samarbejde baseret på
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereStyrk dit nærvær. E-bog med viden, øvelser samt tips til at styrke nærværet i hverdagen. Jeanette Selvig Sørensen
Styrk dit nærvær E-bog med viden, øvelser samt tips til at styrke nærværet i hverdagen Jeanette Selvig Sørensen Du modtager denne e-bog fordi du har skrevet dig op til mit nyhedsbrev - så tak for din interesse!
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mere1. INDLEDNING HOVEDRESULTATER EN MODEL FOR HANDEL OG INDKOMSTFORDELING PRODUKTIONSMULIGHEDSGRÆNSEN
1 1. INDLEDNING... 3 2. HOVEDRESULTATER... 4 3. EN MODEL FOR HANDEL OG INDKOMSTFORDELING... 4 4. PRODUKTIONSMULIGHEDSGRÆNSEN... 4 5. EFFEKTEN AF ÆNDRINGER I DE RELATIVE PRISER... 6 6. HANDEL OG RELATIVE
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereMORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?
MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke
Læs mereCapital in the 21st Century
Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud
Læs merePF formandens årsfesttale 2018
PF formandens årsfesttale 2018 Af Lars Holm Deres excellencer, ærede minister. Kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at byde jer velkommen til DTU s og
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereSådan finder du din virksomheds vækstpotentiale
3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereFred opnås ikke ved krig men ved forhandling.
Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og
Læs mereVi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt
Vi skaber overskud... - fagligt, økonomisk og personligt Når ildsjæle mødes... Idéen til TANDLÆGENET blev som alle andre rigtigt gode idéer skabt, fordi to visionære mennesker pludselig fandt ud af, at
Læs mereHermed fremsender vi CEPOS seneste arbejdspapir "Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger".
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 109 Offentligt CEPOS København d. 18. januar 2010 Hermed fremsender vi CEPOS seneste arbejdspapir "Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger".
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereDa finanskrisen i 2008 tog Michelle Flerons job som kontorassistent, ramlede hendes verden.
10 ÅR SENERE Finanskrisen gør stadig ondt på fyrede danskere Af Søren Dahl Søndag den 7. oktober 2018 Finanskrisen giver stadig lommesmerter hos de danskere, hvis arbejdsplads forsvandt, da bunden gik
Læs mereAnalyse 13. august 2015
Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereKONCEPT NAVIGATION STRUKTUR KEA
KONCEPT NAVIGATION STRUKTUR FOR NYT.DK KONCEPT NAVIGATION STRUKTUR DEN VIDERE PROCES AGENDA DEN PRESSERENDE GRUND FOR ET NYT WEBSITE ER, AT DER ER BRUG FOR FØLGENDE MÅLET MED DET HELE MEN ER IKKE SAT I
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereSådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer
Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt
Læs mereStudievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland
Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan
Læs mereØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University
ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereSådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft
Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereom forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.
UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereOPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD
Ross W. Greene OPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD En praktisk guide til dig, der ønsker at få det bedste frem i dit barn Oversat af Susanne Ove Indhold Forord til den danske udgave af Bo Hejlskov... 9 En note om
Læs mereInternationaliseringsundersøgelsen 2015
Internationaliseringsundersøgelsen 2015 Undersøgelsen indeholder 877 respondenter, hvilket svarer til 23,5 % af VIA s 3725 studerende. De internationale studerendes ankomst til Danmark: 1.a Hvad har de
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs merePigerne er bedst til matematik i gymnasiet
ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt
Læs mereINSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018
INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret
Læs mereKursusdag for integrationsmedarbejdere
Kursusdag for integrationsmedarbejdere - redskaber og inspiration til integrationsarbejdet Syddansk Universitet, Odense (Auditorium U100) Onsdag d. 28. januar 2009, kl. 9:30-17:00 Syddansk Universitet
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereOpgave 1: Mikro (20 point)
Københavns Universitet Det Naturvidenskablige Fakultet Økonomi 1, Matematik-Økonomi Studiet 4 timers prøve med hjælpemidler, 29. januar 2003. Alle opgaver skal besvares. Ved bedømmelsen vægtes alle spørgsmål
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereSprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne
Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik
Læs mereVelkommen TAG DEL. Hjertelig velkommen på TAGDEL.dk. vores samfund
Velkommen TAG DEL 6 gode råd til, hvordan I kan få mere ud af at bruge TAG DEL til at involvere jeres omverden Hjertelig velkommen på TAGDEL.dk Der er allerede mange, der har oprettet en profil og er begyndt
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereAlt i alt ser dansk økonomi stadig ud til at opleve en meget svag fremgang i resten af 2014. Og udviklingen tegner til at fortsætte ind i 2015.
Notat Danske Fysioterapeuter Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev Dato: 28. oktober 2014 Dette nyhedsbrev er til dig, der driver fysioterapeutisk virksomhed. Her kan du blive klogere på, hvordan dansk økonomi
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereSMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereY-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.
Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereTidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDemens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )
Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker
Læs mereDe spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?
De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereFå det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK
UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Skræmmekampagne om overophedning på baggrund af uvirkeligt eksempel Tirsdag den 16. oktober 2018 Dansk Arbejdsgiverforening advarer om fare for, at økonomien kommer op i alt for højt et gear, så
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs merePrøv et gymnasium MED
Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereLO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle
LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Læs mere