Ledelsesmæssige udfordringer i danske bidrag til integrerede multinationale enheder

Transkript

1 Stabskursus 2008/2009 MA-nr april 2009 Ledelsesmæssige udfordringer i danske bidrag til integrerede multinationale enheder MJ Lars Gruby Vejledt af Katrine Nørgaard, Ph.d.

2 SUMMARY IN ENGLISH: This thesis analyses the challenges that military leaders faces in international missions of today. Taking a social constructivist point of view and using elements of discourse theory, critical discourse analysis and discourse psychology, the thesis analyses and discusses leadership challenges in a complex political and military reality, on the basis of interviews with three former commanders of a Danish Civilian Military (CIMIC) detachment, having operated in the Helmand province in Afghanistan in the period between June 2006 and August 2007, as a part of the British led Task Force Helmand (TFH). Having analyzed common leadership challenges during the three mission periods, covered in by the interviews, the thesis concludes that international missions of today presents challenges to both the military leader and to the military in general. The military leader must be able to identify and handle complex political, military and civilian problems and entities, and the military employer, that sends the leader on mission, must be able to train, prepare and support the leader, while he is on mission, as well as be able to shape and influence the mission environment so as to create the best possible working environment for the military leader. UKLASSIFICERET i

3 RESUMÈ: Specialet analyserer og diskuterer de ledelsesmæssige udfordringer, som militære ledere står overfor, når de er udsendt til internationale missioner. Specialet tager udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvilke ledelsesmæssige udfordringer giver det på det udførende niveau, når Danmark opstiller og afgiver enheder, som, i internationale missioner, skal indgå i integrerede multinationale enheder. Med udgangspunkt i socialkonstruktivismen og på grundlag af elementer fra diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi analyserer og diskuterer specialet ledelsesmæssige udfordringer i en kompleks militær og politisk virkelighed, baseret på interviews med tre tidligere chefer for det Civile Militære (CIMIC) element, der udsendtes som en del af det danske bidrag til Task Force Helmand i Afghanistan i perioden fra juni 2006 til august Specialet analyserer og diskuterer hver af de tre chefers ledelsesmæssige beretninger, hvilket leder frem til identificeringen af tre fælles problemområder, som i vid udstrækning har haft indflydelse på alle tre chefers virke og på de ledelsesmæssige udfordringer, som de tre chefer har oplevet i forbindelse med udsendelsen: CIMIC, som doktrinært og operativt begreb og virkemiddel Nationale forhold Internationale forhold. På grundlag af en dybere analyse og diskussion af disse identificerede fælles ledelsesmæssige problemområder og på grundlag af de af en redegørelse for de udfordringer, som kan identificeres og afgrænses på grundlag heraf, konkluderes det i specialet: Det nye internationale danske forsvar stiller krav til den militære leder om, at han kan begå sig i en politisk dikteret verden, hvor forståelse for internationale politisk/militære og civile forhold og for supranational integration er egenskaber, som han skal besidde. Omvendt indebærer det øgede internationale engagement også, at den militære leder bør og skal stille krav til Forsvaret. Tydeliggørelse af de opgaver, som den militære leder skal løse i internationalt regi, og klare og utvetydige rammer at arbejde under, såvel politisk som militært, er vilkår, som Forsvaret skal levere, hvis den militære leder skal kunne fungere effektivt i internationale sammenhæng. Det er således ikke kun den militære leder, der skal tilpasse sig den nye internationale virkelighed, som er blevet det danske forsvars virkelighed. Som arbejdsplads er Forsvaret nødt til at tilpasse sig de krav og forventninger, som nationalt og internationalt stilles til et moderne og internationalt orienteret forsvar som international aktør og som arbejdsgiver. Specialets omfang: ord Bilagenes omfang: ord UKLASSIFICERET ii

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING INDLEDENDE BETRAGTNINGER - MOTIVATION OPGAVEDISKUSSION OG RELEVANS PROBLEMFORMULERING FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formål Afgrænsning METODE Overvejelser om metode Interviews Interviews som metode Valg af interviewpersoner Interviewform semistrukturerede interviews Interviewguide Reabilitet og validitet - transskription TEORI Det socialkonstruktivistiske perspektiv Diskurs og diskursanalyse EMPIRI Empirisk tilgang SAMMENFATNING OPBYGNING AF RESTEN AF SPECIALET LEDELSE I EN DISKURSTEORETISK RAMME LEDELSE DISKURSTEORI KRITISK DISKURSANALYSE DISKURSPSYKOLOGI DE TRE TILGANGE SAMLEDE BETRAGTNINGER DISKURSIV ANALYSE Diskursorden Diskursiv kamp grundlaget for analyse OPERATIONALISERING AF TEORI Analysefeltet Anvendelse af teori SAMMENFATNING LEDELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER I UDSENDTE CIMIC ENHEDER CIMIC-, STABILISERINGS- OG GENOPBYGNINGSDISKURSEN FRA DEN OPERATIVE VINKEL Indledende betragtninger Chefernes beretninger Hold Hold Hold Fællespunkter KAMPENE I DISKURSORDENEN UKLASSIFICERET iii

5 CIMIC doktrinært og strategisk CIMIC doktrinært CIMIC set fra en (politisk) strategisk vinkel Strategiens betydning for doktrinen Nationale forhold Internationale forhold LEDELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER SAMMENFATNING KONKLUSION & PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERING BIBLIOGRAFI...53 UKLASSIFICERET iv

6 1. INDLEDNING 1.1. Indledende betragtninger - motivation. I februar 2006 besluttede Folketinget, at Danmark skulle udsende et militært bidrag til Helmand provinsen i den sydlige del af Afghanistan. Bidraget skulle indgå i den britiske Task Force Helmand (TFH), der i 2006 overtog ansvaret for provinsen fra amerikanske enheder. Som en del af styrken, der skulle udsendes, etableredes det danske element for Civilt- Militært Samarbejde og Koordination (CIMIC elementet). Enheden bestod af 10 officerer og befalingsmænd, og hensigten var, at enheden skulle indgå som en integreret del af den britiske CIMIC enhed, der var ved TFH, hvilket indebar, at CIMIC elementet skulle arbejde direkte under og modtage opgaver fra den britiske brigadeledelse. Umiddelbart kan denne konstruktion syntes ganske simpel, men i virkeligheden var grundlaget for CIMIC elementets virke ganske kompliceret. Folketingets beslutning om at udsende et dansk bidrag, var overordnet en beslutning om, at udsende et afbalanceret og samlet dansk bidrag et bidrag, der kunne medvirke til på en gang at skabe sikkerhed og tryghed for den afghanske befolkning, og samtidig bidrog til stabilitet og udvikling. CIMIC elementet var således en del af et samlet overordnet politisk idegrundlag, hvilket indebar, at CIMIC elementet ikke bare skulle tage imod opgaver fra den britiske brigade elementet havde en helt klar dansk dimension og et klart dansk politisk formål. I perioden fra august 2007 til februar 2008 var jeg udsendt som chef for dette danske CIMIC element. Selv om vi hjemmefra forberedte os, og trænede på, at være udsendt under direkte britisk kommando i hele perioden, kom vores udstationering til TFH kun til at vare indtil november Danmark påtog sig i september 2007 ansvaret for den centrale del af Helmand, og straks efter oprettelsen af Danish BattleGroup (DABG), besluttedes det at samle det danske bidrag under dansk kommando, hvilket indebar, at CIMIC elementet, med kort varsel, blev flyttet fra hovedbyen Lashkar Gar til den danske bataljons hovedkvarter udenfor byen Gereskh. Op til beslutningen om at flytte CIMIC elementet blev truffet, arbejdede vi i elementet målrettet på at blive en integreret del af det samlede CIMIC miljø ved TFH. Jeg oplevede både opstillingsperioden i Danmark og tiden i Lashkar Gar som en meget vanskelig tid, hvilket jeg særligt tilskrev den meget komplekse virkelighed, jeg var en del af: Jeg var på en gang underlagt en britisk chef og en dansk chef. Jeg skulle på en gang løse opgaver stillet af den britiske brigade, og jeg skulle løse de overordnede opgaver, der var givet mig af min danske chef og hjemmefra af Forsvarsministeriet og af Udenrigsministeriet. Jeg skulle være en del af den samlede militære ledelse i Lashkar Gar og samtidig være en del af ledelsen i det danske kontingent (DANCON). Jeg skulle være en del af en militær mission og samtidig være en del af Danmarks samlede stabiliserings- og udviklingsindsats i Helmand en indsats, der var ledet af en civil udviklingsrådgiver, udsendt af Udenrigsministeriet. De vilkår, vi arbejdede under, gjorde at det var meget vanskeligt, at skabe et samlet dansk-britisk ledelsesmæssigt grundlag for det civile-militære arbejde ved TFH. Der blev UKLASSIFICERET 1

7 gjort en kæmpe indsats, men vi nåede aldrig at skabe en samlet dansk-britisk CIMIC enhed. I tiden efter Lashkar Gar har jeg reflekteret rigtig meget over det danske stabiliserings- og genopbygningsprojekt i Lashkar Gar. Særligt har jeg tænkt meget over hvordan der kunne være skabt et bedre ledelsesmæssigt grundlag for arbejdet i den fælles dansk-britiske CIMIC enhed, og over, hvad det var, der gjorde, at opgaven syntes så vanskelig at løse Opgavediskussion og relevans. Der kan være mange årsager til, at organisationer sammensættes på tværs af nationer: Der kan være indgået bilaterale aftaler om fælles udførelse af opgaver i internationale missioner, der kan være et ønske om at skabe synergi eller mandskabsmæssig masse i missionsområdet, eller beslutningen om at danne en fælles enhed, vurderes simpelthen at være den mest optimale løsning. Det er imidlertid ikke uden ledelsesmæssige udfordringer at sammensætte en organisation på tværs af nationer. Forskellige sprog, procedurer, kultur, formål og mål er nogle af de barrierer, der ledelsesmæssigt må overkommes, hvis den sammensatte organisation ikke bare skal være et fornuftsfællesskab, hvor samplacering, praktiske og økonomiske fordele ved samdrift er det største udbytte af fællesskabet, men et reelt samarbejde, hvor den internationale organisation måske endda bliver til en samlet international enhed. Betragter man med dette udgangspunkt den fælles dansk-britiske CIMIC enhed ved TFH, så er der flere forhold omkring rammerne, uddannelsen, opstillingen og den operative ledelse af den dansk-britiske CIMIC enhed, som har gjort det vanskeligt, at skabe et fælles grundlag. For at nævne et par af disse forhold: Arbejdet med civile-militære relationer er baseret på den britiske strategi for Helmand Helmand Road Map, en strategi, som Danmark har tilsluttet sig, og som de danske enheder principielt skal arbejde efter. Samtidig har Danmark dog sine egne formål og mål som de udsendte enheder også skal honorere og arbejde for at nå. At Danmark er lead nation på uddannelsesområdet, og at Danmark har særlig fokus på kvinders forhold og governance er bare et par eksempler på danske formål og mål 1. I de 18 måneder Danmark sendte CIMIC enheder til den fælles dansk-britiske enhed i Lashkar Gar, skete opstillingen og uddannelsen af de danske og britiske bidrag nationalt. Der var ingen fælles forberedelser eller træning forud for deployeringen til missionsområdet. Hertil kom, at der ikke var formuleret et fælles arbejdsgrundlag for opgaveløsningen i den fælles dansk- britiske enhed. Konsekvensen heraf, at der ikke var formuleret et fælles og operationaliseret udgangspunkt for arbejdet indenfor JOINT CIMIC, var at formuleringen af et fælles grundlag for opgaveløsningen først blev påbegyndt, da enhederne var deployeret ud i missionsområdet. Hvis et fælles grundlag overhovedet blev formuleret. 1 Der henvises til de danske strategiskrifter Afghanistan-Danmark partnerskab , Styrkelse af engagementet i Afghanistan fokus på Helmand, april 2007 og Den danske indsats i Afghanistan alle udarbejdet af Udenrigsministeriet. UKLASSIFICERET 2

8 Danmark er militært set en lille nation. Historisk og aktuelt har Danmark derfor valgt, eller været nødt til, at samarbejde tæt med andre nationer under løsningen af de internationale freds- og fredsskabende missioner, som Danmark bidrager til. Det må forventes, at Danmark også i fremtiden vil have et meget tæt samarbejde med sine internationale militære partnere, når Danmark engagerer sig i internationale militære missioner. At skabe klarhed over den ledelsesmæssige virkelighed, som danske chefer bliver stillet overfor, og, afledt heraf, over de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår, når danske enheder indgår som en del af sammensatte multinationale organisationer, anser jeg derfor for særdeles relevant. At overvejelser herom naturligvis må inddrage interne danske forhold, og de udfordringer der følger heraf, gør ikke problemstillingen mindre interessant eller mindre relevant Problemformulering. Med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne, ønsker jeg med dette speciale at analysere og diskutere de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i udsendte danske bidrag til internationale missioner. Med udgangspunkt i et tidsmæssigt afgrænset forløb, er det min hensigt at afdække, analysere og diskutere nogle af de ledelsesmæssige udfordringer, der kan opstå, når Danmark afgiver operative enheder til internationale missioner. Problemformuleringen for specialet er: Hvilke ledelsesmæssige udfordringer giver det på det udførende niveau, når Danmark opstiller og afgiver enheder, som, i internationale missioner, skal indgå i integrerede multinationale enheder Formål og afgrænsning Formål. Formålet med specialet er at afdække og beskrive de ledelsesmæssige problemstillinger og udfordringer, som kan opstå i danske enheder, som, under en international mission, er afgivet til, skal arbejde i rammen og være under kommando af en koalitionspartner. Gennem en analyse af identificerede problemstillinger, inden for den virkelighed, jeg vil analysere på, hvor nationale og overordnede organisatoriske rammer for opgaveløsning inddrages, er det formålet at beskrive og forklare sammenhænge og mulige årsager til, at problemer og udfordringer opstår. Formålet med specialet er ikke, at formulere anvisninger til korrekt beslutnings- og handlemåde ved opstilling, uddannelse og afgivelse af danske bidrag til multinationale enheder, men snarere at afdække og diskutere de ledelsesmæssige udfordringer, der følger med udsendelse af danske operative bidrag, der skal arbejde i større internationalt sammenhæng Afgrænsning. Specialet er afgrænset til perioden fra foråret 2006 til november 2007, hvor Danmark havde et CIMIC element ved den britiske brigade. Min fokus på CIMIC elementet ved TFH er naturligvis til dels valgt, fordi jeg har personlig viden og erfaring fra netop den mission, men netop det forhold, at CIMIC element kun var afgivet til TFH i denne, begrænsede, periode, åbner efter min opfattelse for en mulighed for at arbejde med et overskueligt og UKLASSIFICERET 3

9 afsluttet forløb, hvilket gør det muligt at drage endegyldige slutninger vedrørende forløbet endegyldige fordi forløbet er afsluttet. Af hensyn til at bevare fokus på det, jeg har fundet er det centrale ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med udsendelse af mindre danske bidrag til internationale integrerede operative enheder, finder jeg det væsentligt, at præcisere, at specialet vil fokusere på den danske vinkel. Specialet vil derfor ikke berøre britisk strategi for stabiliserings- og genopbygningsarbejdet i Helmand, ligesom britiske vinkler på de problemstillinger, jeg analyserer og diskuterer, ikke vil blive inddraget Metode Overvejelser om metode. Med henblik på at identificere de ledelsesmæssige udfordringer, som opstår når Danmark afgiver enheder til multinationale enheder, der er udsendt i mission, har jeg valgt at tage udgangspunkt i det som udsendte chefer har kunnet fortælle fra deres udsendelse. Min ide er, på grundlag af det, som cheferne for CIMIC elementet tilsammen fortæller om den periode, som specialet dækker, at sammensætte et helhedsbillede af den virkelighed, som cheferne har skullet agere i som ledere. Det centrale i min tilgang er virkeligheden som abstrakt begreb. Min tilgang til specialet tager således afsæt i de beskrivelser som CIMIC cheferne har givet om den ledelsesmæssige virkelighed i missionsområdet, idet jeg på grundlag heraf vil analysere og diskutere et nuanceret syn på denne virkelighed. For at uddybe min tilgang, vil jeg trække nogle paralleller til min egen historie fra indledningen: Når jeg ovenfor i indledningen beskriver mine oplevelser og overvejelser om forløbet i Lashkar Gar, så er disse beskrivelser et udtryk for virkeligheden, som jeg ser den (lige nu). Det er min historie. Og alligevel ikke. Mine oplevelser og de slutninger, jeg drager om det, jeg har oplevet, er sammensat af et væld af indtryk og påvirkninger. Mine egne indtryk og slutninger er undervejs, under opstillingen, uddannelsen, udsendelsen og efter hjemkomst, blevet udfordret, udviklet, diskuteret, irettesat og på anden måde bearbejdet i forbindelse med mit samvær og under samarbejdet med mine kolleger og andre aktører, som jeg har været i kontakt med i forløbet, hvilket betyder, at den virkelighed, jeg har beskrevet ovenfor ikke en afgrænset og objektiv øjenvidneberetning det er en sammensat og konstrueret øjenvidneberetning. Med dette udgangspunkt bliver virkeligheden en sammensat og konstrueret størrelse, som kan skilles ad, som kan analyseres og forklares. Med andre ord kan virkeligheden betragtes som et (dynamisk) puslespil med en masse brikker, som hver for sig har sin egen historie, sine egne formål og mål, men som tilsammen udgør det samlede puslespil. Udtrykt i disse termer, er det min hensigt, på grundlag af de beretninger, som cheferne for CIMIC elementet giver, at analysere på og diskutere det puslespil - den virkelighed, som har været den ledelsesmæssige arena for de skiftende chefer af CIMIC-elementet i Lashkar Gar. UKLASSIFICERET 4

10 Ved at opnå en detaljeret forståelse for den ledelsesmæssige virkelighed, der eksisterede i Lashkar Gar, og herunder for delelementerne i denne virkelighed, er det min opfattelse, at der kan skabes et klarere billede af, hvilke ledelsesmæssige udfordringer, de udsendte chefer har været stillet overfor. Den metode, jeg har valgt, kan man vel kalde bottom-up. På grundlag af interviews med cheferne for CIMIC elementerne i perioden, vil jeg empirisk og analytisk bygge specialet op nedefra, idet indsamling af anden empiri, det vil sige andre kilder end interview resultaterne, identificeres og afgrænses med udgangspunkt i interviewene og i den virkelighed og de sammenhænge som beskrives heri. Som nævnt er det min hensigt at analysere på den ledelsesmæssige helhed, som cheferne for CIMIC elementet har indgået i. Med henblik herpå vil jeg, som en del af min metodemæssige tilgang, sammensætte og beskrive en beslutnings- og ledelsesmæssig helhed, der medtager de aktører - politiske, militære og civile, som har haft indflydelse på de vilkår, som CIMIC elementet har været stillet overfor. Denne helhed har jeg senere i specialet defineret som CIMIC-, stabiliserings-, og genopbygningsdiskursen Interviews Interviews som metode. Interview er en såkaldt kvalitativ forskningsmetode 2. Interviewet tjener som grundlag for en kvalitativ tekst, der kan analyseres på. Formålet med interviewet er at indhente og nedfælde den interviewedes oplevelser, erfaringer og overvejelser om et givent emne. Med professor Steinar Kvales ord er formålet: At indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener 3. Netop det at interviewet er en subjektiv gengivelse af den interviewedes oplevelser gør, at der stilles store krav til forberedelse, bearbejdning og analyse af et interview. Gennem grundig forberedelse, velforberedte spørgsmål, loyal transkripering og kritisk analyse kan forskeren give interviewet dybde og relevans Valg af interviewpersoner. Når jeg har valgt kun at interviewe 3 personer, er det helt bevidst. Jeg har ønsket at fokusere på lederens erfaringer og overvejelser, og jeg har ønsket at tage udgangspunkt i sammenlignelige situationer og forløb for de personer, som jeg har interviewet. Jeg havde overvejet også at interviewe menige medlemmer fra hold 1-3, og havde faktisk truffet aftale om samtaler med en del af dem. Men i mine overvejelser af anvendeligheden af disse supplerende samtaler fandt jeg frem til, at yderligere samtaler ville øge kompleksiteten i den empiri, jeg ønskede at analysere på, ligesom sammenligneligheden mellem de enkelte interviews ville blive mindre indlysende. Der vil kunne argumenteres for både styrker og svagheder ved det valg jeg har truffet. Styrker kunne være bevarelse af fokus på ledelsesniveauet og umiddelbar sammen- 2 Steinar Kvale, side 23 ff. 3 Steinar Kvale, side 41. UKLASSIFICERET 5

11 lignelighed. Svagheder kunne være manglende bredde og måske også dybde i den empiri, der er kommet af interviewene. Disse styrker og svagheder har jeg været opmærksom på i mit valg Interviewform semistrukturerede interviews. Det har været afgørende for mig, at høre de interviewedes oplevelser og overvejelser. Med andre ord har det været en rettesnor for mig, at medgive fokuspersonerne så meget taletid som muligt. Derfor har jeg, i overensstemmelse med Kvales 6 anbefalinger til kvalitetskrav til et interview, forsøgt at holde mig til korte og åbne spørgsmål, som har gjort det muligt for den interviewede at tale frit Interviewguide. For alle tre interviews gælder, at jeg har taget udgangspunkt i 7 identiske spørgsmål. De enkelte spørgsmål har været centreret omkring to identificerede forskningsspørgsmål, hvilket har ledt frem til 6 hovedspørgsmål og et opsamlingsspørgsmål. Interviewguiden vedlægges som bilag 1. Interviewguiden er ikke blevet fulgt stringent. Samtalerne har fulgt den naturlige linje, som udviklede sig under det enkelte interview, hvorfor interviewguiden i højere grad kom til at tjene som instrument til stringens altså at jeg kunne finde tilbage på sporet, når samtalen tog en drejning Reabilitet og validitet - transskription. Der kan rejses mange kritikpunkter mod interviews som grundlag for videnskabeligt arbejde. Derfor er det, med Steinar Kvales ord, væsentligt at være stringent i beskrivelse og analyse af interviews. Det kvalitative forskningsinterview sigter mod at få nuancerede beskrivelser frem af de forskellige aspekter af den interviewedes livsverden; der arbejdes med ord ikke med tal. Præcision i beskrivelsen og stringens i meningsfortolkningen i kvalitative interviews svarer til eksakthed i kvantitative målinger. 5 Jeg har valgt indledningsvis at transkripere hvert talt ord i de tre interviews, idet jeg først efterfølgende har ekstraheret de dele af interviewene, som, efter min opfattelse, var anvendelige. Ekstrakt af transkriperingerne fra interviewene er vedlagt som bilag Teori Det socialkonstruktivistiske perspektiv I min teoretiske tilgang tager jeg udgangspunkt i socialkonstruktivismen. Når jeg har valgt denne tilgang, er det fordi socialkonstruktivismen betragter virkeligheden som konstrueret, hvilket, med det metodemæssige grundlag, som jeg har valgt at benytte, gør at denne tilgang er velegnet som grundlag for analyse af ledelsesmæssige udfordringer. 4 Se Steinar Kvale, side Steinar Kvale, side 43. UKLASSIFICERET 6

12 Den socialkonstruktivistiske tilgang er et såkaldt fortolkningsvidenskabeligt paradigme, hvilket betyder, at socialkonstruktivister betragter virkeligheden som noget, der er skabt af aktivitet, for eksempel mellem individer, grupper og samfund. Socialkonstruktivismen anser virkeligheden for at være dynamisk og foranderlig. En helhed der er skabt af forskellige aktørers kommunikation, interaktion og positioneringskampe. Socialkonstruktivismen betragter med andre ord virkeligheden som et konstrueret billede, der er sammensat af forskellige aktørers bidrag udtrykt gennem tale, skrift og handling. For at drage paralleller til den virkelighed, som specialet vedrører, den fælles danskbritiske CIMIC verden i Lashkar Gar, så er virkeligheden i Lashkar Gar, blandt andet, et resultat af politiske beslutninger, militære målsætninger og instruktioner og fysisk interaktivitet mellem de soldater og civile, som er sendt til Lashkar Gar for at løse opgaver. Hver af disse aktører bidrager til det samlede billede af, hvad der foregik i Lashkar Gar, et billede, der også beskriver den virkelighed, som de udsendte chefer skulle agere i. Som jeg vil komme ind på senere, så har cheferne opfattet virkeligheden forskelligt, og de har oplevet forskellige udfordringer, men langt hen ad vejen har det været muligt at sammensætte et brugbart billede af virkeligheden i Lashkar Gar, som jeg har kunnet analysere på. Det der gør den socialkonstruktivistiske vinkel så spændende, og efter min opfattelse relevant, er at denne tilgang anerkender, at aktørerne kan betragte den samme virkelighed på forskellige måder. To individer, der har været på samme sted, på samme tidspunkt, kan fortælle hver deres (forskellige) historier, som hver for sig er sande og beskriver deres subjektive virkelighed, og som samtidig, tilsammen, beskriver en fælles virkelighed. Verden er ikke givet, virkeligheden er ikke endegyldig den kan udlægges og den kan analyseres. Den socialkonstruktivistiske tilgang er endvidere velegnet til at anskue en problemstilling fra forskellige niveauer, hvilket f.eks. i forbindelse med analyse på ledelsesmæssige problemstillinger gør det muligt, at inddrage kilder fra forskellige niveauer i beslutningshierarkiet. I analysen af de ledelsesmæssige udfordringer, som er mit fokus, gør den socialkonstruktivistiske vinkel det med andre ord muligt, at inddrage bidrag fra aktører på alle niveauer i den sammenhæng, som jeg belyser, både vertikalt og horisontalt. En svaghed ved socialkonstruktivismen som videnskabeligt grundlag er imidlertid, ifølge kritikerne, som for de flestes vedkommende er positivister, at der ikke er nogen videnskabelig dybde i de konklusioner, som drages. Grundlaget for slutningerne er jo funderet i personlige oplevelser og overvejelser, og de konklusioner, der drages, kan ikke afprøves fysisk eller matematisk. Kritikken bliver ikke mindre, når forfatteren har et tæt tilhørsforhold eller stærke holdninger til det emne, der søges forklaret som tilfældet er ved det emne, jeg har valgt. Kritikken mod den videnskabelige dybde i et socialkonstruktivistisk projekt bør, efter min opfattelse, tages alvorligt, men det er efter min opfattelse muligt, at opstille et analyseteknisk grundlag, der sikrer stringens og dybde i analysen og de resultater, der uddrages af den. Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips udtrykker det således: UKLASSIFICERET 7

13 Vores holdning er i korthed, at det er en stringent anvendelse af teori og metode, som legitimerer videnskabeligt produceret viden. Det er ved at se verden gennem en bestemt teori, at man kan fremmedgøre sig fra nogle af sine selvfølgeligheder og stille andre spørgsmål til materialet, end man kunne gøre ud fra sin hverdagsforståelse. 6 Jeg har allerede berørt min personlige rolle i forhold til emnet, i kraft af min funktion som chef for CIMIC elementet på DANCON/ISAF hold 4. Det forhold, at jeg har en meget tæt personlig og faglig tilknytning til den virkelighed, som jeg beskriver og analyserer på, har gjort at jeg har været meget opmærksom på den kritik, der er til den socialkonstruktivistiske tilgang. For at undgå at analysen mister sin argumentatoriske værdi, har jeg tilstræbt at holde mig stringent til den metode og den teoretiske tilgang, som jeg har valgt, hvilket har haft den konsekvens at jeg kun i meget begrænset omfang har bidraget med egne erfaringer fra missionen. Jeg vil senere i specialet forsøge mig med en socialkonstruktivistisk tilgang til ordet ledelse, men på dette sted finder jeg det relevant at bemærke, at dette forhold, at verden og virkeligheden, med den socialkonstruktivistiske tilgang, kan udlægges på flere måder, åbner for nye og, efter min opfattelse, anderledes tilgange til ledelsesmæssige udfordringer. Gennem anerkendelsen af at forskellige aktører betragter virkeligheden forskelligt, og at forskellige aktører har forskellige mål og motiver, stilles der nye og anderledes krav til lederen. Skal lederen kunne manøvrere i denne dynamiske, ikke afgrænsede og foranderlige verden, så han kan forstå de mekanismer, der styrer aktørerne. Han skal kunne udskille og forstå det, der styrer den enkelte aktør Diskurs og diskursanalyse. En af de socialkonstruktivistiske tilgange, som kan benyttes som grundlag for analyse, og som jeg har valgt at benytte i det følgende, er den diskursive tilgang. Diskurs som begreb er omdiskuteret. Betydningen af begrebet diskurs udlægges derfor forskelligt, afhængigt af hvem man læser, og hvilket formål forfatteren har med sin udlægning. I bogen Diskursanalyse som teori og metode introducerer Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips en bred definition på diskurs: diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på 7. Oftest dækker ordet diskurs dog over en eller anden ide om, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domæner man taler f.eks. om medicinsk diskurs eller politisk diskurs. 8. I forhold til specialet er den diskursive tilgang interessant, fordi den gør det muligt, at antage en teoretisk metodisk og analytisk tilgang til det, som cheferne for CIMIC elementet 6 Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side 9 n. 8 Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, Diskursanalyse som teori og metode, side 9. UKLASSIFICERET 8

14 fortæller, og at sammenholde den virkelighed de beskriver med andre kilder, der har betydning for den sammenhæng, som CIMIC elementet har virket i f.eks. folketingsbeslutninger, militære befalinger og ministerielle rapporter. Derved bliver det muligt at trække kilderne sammen, at forklare tendenser og betydninger, og i sidste ende at udlede og diskutere ledelsesmæssige emner og problemstillinger. CIMIC-, stabiliserings- og genopbygningsdiskursen, som beskriver den politisk strategiske, militært organisatoriske og individ- og gruppebaserede helhed som CIMIC elementet agerer indenfor, kan illustreres på følgende måde: Politiskstrukturelle elementer Organisatoriske elementer Den politiske og militære virkelighed, CIMIC elementet har været placeret i, og som har været styrende for, eller i det mindste har haft indflydelse på, de ledelsesmæssige udfordringer, som CIMIC cheferne har beskrevet, kan betragtes som en diskursiv helhed en helhed, jeg i resten af specialet vil kalde CIMIC-, stabiliserings- og genopbygningsdiskursen. Individuellegruppebetingede elementer Model 1.1.: CIMIC-, stabiliserings- og genopbygningsdiskursen. Kilde: Egenproduktion 1.7. Empiri Empirisk tilgang. Som beskrevet i metodeafsnittet har jeg valgt at bygge specialet op omkring det som CIMIC cheferne har berettet under interviewene. CIMIC chefernes beretninger vil være en beskrivelse af virkeligheden som de har set den. Denne virkelighed vil indeholde en række ledelsesmæssige problemstillinger og udfordringer, som jeg empirisk vil søge svarene på gennem identificering af kilderne til de enkelte problemstillinger og udfordringer. Den samlede empiri, som jeg vil analysere på, kommer med dette udgangspunkt til at udgøre afskrifterne fra de tre interviews, samt dokumentation der beskriver grundlaget for CIMIC elementets arbejde. Denne dokumentation vil omfatte NATO doktriner, folketings- UKLASSIFICERET 9

15 beslutninger og spørgsmål og svar fra folketingssalen, nationale strategier og gengivelser fra rapporter om den danske indsats i Helmand provinsen Sammenfatning. I dette kapitel har jeg indledningsvis præsenteret og diskuteret motivation og problemstilling, hvilket ledte frem til problemformuleringen og til formulering af formål og afgrænsning af specialets tilgang. Endvidere har jeg i kapitlet redegjort jeg for den valgte metode, med det formål overordnet at definere indhold og opbygning af resten af specialet, ligesom jeg har gennemgået den teoretiske vinkel, som jeg har valgt som udgangspunkt for specialet. Jeg har jeg præsenteret diskurs som teori og jeg har udledt og beskrevet en CIMICstabiliserings- og genopbygningsdiskurs, som er den diskursive helhed, som jeg vil bearbejde gennem hele specialet. Endelig har jeg redegjort jeg kortfattet for mine valg af empiri Opbygning af resten af specialet. På grundlag af det ovenfor gennemgåede, vil resten af specialet være opbygget i følgende hovedbestanddele: I kapitel 2 vil jeg udlede et operationaliseret teoretisk analysegrundlag. I kapitel 3 analyserer jeg på interviews og øvrigt udvalgt empiri. I kapitel 4 sammenfatter, konkluderer og perspektiverer jeg. UKLASSIFICERET 10

16 2. LEDELSE I EN DISKURSTEORETISK RAMME Ledelse. Da fokus for specialet, jf. problemformuleringen, er at afdække hvilke ledelsesmæssige udfordringer det giver på det udførende niveau, når Danmark opstiller og afgiver mindre enheder, som skal indgå i integrerede multinationale CIMIC enheder, finder jeg det relevant overordnet at diskutere begrebet ledelse i rammen af Forsvaret. Ledelse er et begreb som er defineret af mange, og fra mange forskellige vinkler. I lyset af det, jeg har gennemgået ovenfor, finder jeg det relevant at diskutere ledelse, og overordnet at koble ledelse som begreb, betragtet i rammen af Forsvaret, til den diskursive tilgang, jeg har valgt. Ledelse defineres i Forsvarets ledelsesgrundlag som: Ledelse er en proces, der består i at løse opgaver af og sammen med mennesker. Generelt antages det, at ledelse udøves med henblik på at skabe vilkår for, at en gruppe af mennesker kan formulere og arbejde for opfyldelsen af bestemte mål. Ledelse er således en gensidig påvirkningsproces, hvori der indgår ledere, medarbejdere og andre relevante aktører. Ud fra sin formelt tildelte organisatoriske rolle står ledelsesudøveren i spidsen for denne proces ved at omsætte medarbejderens antagelser, værdier, etik og færdigheder til kompetent og målrettet adfærd. 9 Endvidere hedder det i ledelsesgrundlaget, at Ledelse er tillige en proces, hvor meninger forhandles, fælles overbevisninger dannes, og hvor en person eller ledelsesgruppe igangsætter, støtter og styrer opgaveløsningen i overensstemmelse med ledelsens hensigt. 10 Det særlige ved Forsvaret som virksomhed i forhold til andre statslige og ikke-statslige virksomheder er, at Forsvarets opgaver er tosidede. På den ene side er Forsvaret en operativ virksomhed, der skal løse pålagte opgaver under risikofyldte vilkår, hvor parathed og vilje til at træffe hurtige og potentielt skæbnesvangre beslutninger er en væsentlig egenskab for den militære leder, og samtidig er Forsvaret en offentlig forvaltningsmyndighed, der skal administrere Forsvarets myndighedsområde i overensstemmelse med de offentligretlige regler herom. Om rammerne for Forsvarets opgaver hedder det i ledelsesgrundlaget: Forsvarets opgaver skal løses inden for rammerne af det danske samfunds fastsatte værdier. I den militære ledelsesproces skal mål og midler afvejes nøje i overensstemmelse med det politiske grundlag, og hensyn til andre aktører, der udøver lovlig indflydelse på Forsvarets virke Forsvarets Ledelsesgrundlag, side Forsvarets Ledelsesgrundlag, side Forsvarets Ledelsesgrundlag, side 3. UKLASSIFICERET 11

17 Særligt det andet punktum i det sidste citat, anser jeg for særligt interessant, da det understreger den kompleksitet, der er forbundet med en politisk beslutning om at bruge det militære instrument. Samtidig understreger sætningen I den militære ledelsesproces skal mål og midler afvejes nøje i overensstemmelse med det politiske grundlag, og hensyn til andre aktører, der udøver lovlig indflydelse på Forsvarets virke, at der eksisterer ledelsesmæssige aktører uden for Forsvaret, som har betydning for og indflydelse på Forsvarets virksomhed og ledelsen heraf, og som måske ikke er indrettet efter eller underlagt de samme ledelsesmæssige principper og bindinger, som ledelse i Forsvaret er. Det ovennævnte er medtaget for at præcisere, at begrebet ledelse i dette speciale betragtes såvel indefra, set i forhold til Forsvaret, og udefra, set i forhold til de eksterne aktører, som har indflydelse på ledelse på CIMIC,- stabiliserings- og genopbygningsindsatsen i Helmand. Med denne tilgang bliver ledelse placeret midt i en intern-ekstern helhed, hvilket placerer ledelse af CIMIC elementet, og de udfordringer der udspringer heraf, i en holistisk ramme en ramme, der teoretisk beskrives og analyseres på et diskursivt grundlag. Idet jeg således anerkender, at dansk militær ledelse nødvendigvis må udøves i overensstemmelse med de krav og principper, der er udstukket af forsvarets øverste ledelse, vil jeg, til brug for dette speciale, og for at sætte ledelse i relation til den diskursive tilgang, jeg har valgt, reformulere definitionen af militær ledelse således: Som aktør i CIMIC,- stabiliserings- og genopbygningsdiskursen, udøver lederen sine ledelsesmæssige funktioner i en kompleks verden af diskursive bidragydere til den militære virkelighed og dermed til de vilkår, hvorunder medlemmer af CIMIC,- stabiliserings- og genopbygningsdiskursen udøver deres virke. Lederen i CIMIC,- stabiliserings- og genopbygningsdiskursen skal derfor kunne identificere og afgrænse de forskellige diskursive bidrag, som aktørerne/ diskurserne i den samlede CIMIC,- stabiliserings- og genopbygningsdiskursorden leverer, i disses stræben efter hegemonisk intervention, idet lederens opgave er at manøvrere i denne komplekse virkelighed og at udstikke mål, midler og rammer for de undergivnes virke i CIMIC,- stabiliserings- og genopbygningsdiskursen i overensstemmelse med og med respekt for retningslinjerne i Forsvarets ledelsesgrundlag. Når jeg i det følgende opstiller en teoretisk model for analyse og efterfølgende analyserer på det ledelsesmæssige miljø i CIMIC elementet på hold 1-3, er det den ovenfor beskrevne ledelsestilgang, jeg lægger til grund. Med denne definition har det været min hensigt at knytte den socialkonstruktivistiske tilgang, som er min teoretiske tilgang, med det ledelsesgrundlag, som forsvarets ledere arbejder ud fra. I det efterfølgende vil jeg overordnet gennemgå nogle diskursive analyseretninger. Jeg har valgt at begrænse mig til de 3 retninger, der beskrives af Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips i deres bog Diskursanalyse som teori og metode. Disse retninger er diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi. UKLASSIFICERET 12

18 Under min gennemgang af disse tre diskursive teorier og analyseværktøjer, vil jeg henvise og forholde mig til de nøgleforfattere, som også Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips henviser og forholder sig til. Disse forfattere er Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, der har behandlet diskursteori, Norman Fairclough, som har skrevet om kritisk diskursanalyse og Jonathan Potter og Margaret Wetherell, der har skrevet om diskurspsykologi. Jeg er bevidst om, at der er andre diskursive tilgange, og at jeg dermed fravælger dem, men for at begrænse mig, og da det er min opfattelse, at de 3 nedennævnte retninger er dækkende, har jeg valgt at holde mig til dem Diskursteori. Hovedværket om diskursteori er Ernesto Laclau og Chantal Mouffes bog Hegemony and Socialist strategy, og det er denne bog Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips tager udgangspunkt i, i deres gennemgang af diskursteori. Fokus for teorien er på den sociale begrebsverden, som Laclau og Mouffe betragter som en verden af begreber uden fastlåst og endelig betydning. Den afgørende tankegang i diskursteorien er, at sociale fænomener så at sige aldrig er færdige eller totale. Betydning kan aldrig endelig fastlåses, og det giver plads til konstante sociale kampe om definitioner af samfund og identitet, kampe hvis udfald får sociale konsekvenser. Diskursanalytikerens opgave er at følge kampene om at etablere entydighed i det sociale på alle niveauer. 12 Grundtanken i diskursteorien er at begrebers betydning hele tiden er i udvikling. For at opdele begreberne i håndterlige størrelser anvender Laclau & Mouffe begreberne elementer, momenter, flydende betegnere og lukning. Elementer er tegn som ikke er givet endelig betydning. Elementerne er med andre ord de bestanddele, som den diskursive kamp drejer sig om. Kampen om betydning drejer sig om at foretage en midlertidig fiksering af betydningen af elementet midlertidig fordi der hele tiden vil være en udvikling i betydningen (i-talesættelsen) af elementerne. Den midlertidige fiksering af elementets betydning kalder Laclau og Mouffe for lukning. Ved lukningen omdannes elementet til et moment, hvilket er en fastlåst betydning i tid og rum. De flydende betegnere er et samlebegreb for de elementer som flere forskellige diskurser kæmper om at tillægge en bestemt betydning. Ifølge denne tankerække er formålet med den diskursive kamp at fjerne alle flertydigheder ved at gøre elementerne til momenter gennem en lukning. 13 Det væsentlige for dette speciale, er at diskursteorien arbejder med begreber, der kan have flere betydninger, og hvorom der foregår en kamp imellem forskellige aktører for at styre betydningen i en bestemt retning. 12 Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side 39m. UKLASSIFICERET 13

19 Diskursteorien ser på den sociale verden, som den forsøger at forklare, som en samlet helhed, hvis bestanddele i alle kan forklares diskursivt. Denne tilgang er vigtig at have in mente, fordi den udtrykker noget væsentligt for forståelsen og dermed også anvendelsen af diskursteori. Ifølge diskursteorien kan alle mekanismer i den sociale verden, defineret som den verden der konstitueres af individers samspil, forklares diskursivt. Med andre ord er verden det vi beskriver i vores kommunikation. Virkeligheden formes af vores kommunikation. Ting gives mening og betydning gennem mundtlig og skriftlig beskrivelse og omtale. Magt er et centralt begreb i diskursteorien. Magt er i diskursteorien ikke noget, nogen kan besidde 14. Magt skal i stedet forstås som det, der binder vores opfattelse af samfundet sammen. Magten er det der konstituerer en form for system i de lukninger, vi som individer foretager i vores begrebsliggørelse af den verden, der omgiver os. Så selv om den sociale virkelighed ifølge diskursteorien er flydende og under stadig udvikling, så gør magten, at der kan der skabes nogenlunde faste rammer og social orden. Magten kan med andre ord beskrives som det, der udelukker alternativer forståelser i et væld af muligheder, det vil sige en underliggende orden, der indirekte styrer den måde individer former sine oplevelse af omverden på. Som jeg opfatter magt, kan magt betragtes som en form for tendensgørelse. Som individer har vi indbygget nogle præferencer, som gør at vi tenderer imod en bestemt linje af lukninger i vores opfattelse af den sociale orden og dermed i vores billede af omverden. Vi vælger selv vores tendens 15 altså om vi hælder til den ene politiske observans eller den anden, om vi er gode medlemmer af samfundet eller om vi vælger at være en del af en subkultur punker, rocker, osv. Magten som begreb får en betydning for specialet, fordi militærpersoner har en tendens til at se verden på en bestemt måde. Vi ordner vores lukninger på en bestemt måde mere eller mindre ubevidst. På den måde har det militære verdensbillede udøvet sin magt over os som medlemmer af den militære diskurs. Diskursteorien arbejder med begrebet diskursivt felt. Det diskursive felt dækker over en samling af indbyrdes konkurrerende diskurser, som kæmper indbyrdes om at vinde i kampen om at tillægge et begreb, der kan omfattes af alle diskurserne, en bestemt betydning - det som Laclau & Mouffe kalder hegemonisk intervention. Reelt er diskursivt felt det samme som diskursorden, som jeg vil komme nærmere ind på senere under afsnit For at undgå at benytte for mange synonyme termer, benytter jeg i det følgende begrebet diskursorden, som en samlebetegnelse for det diskursive felt og diskursorden. Hegemoni dækker i denne forbindelse over det forhold, at en bestemt betydning af et begreb vinder i konkurrencen med andre betydninger. Hegemonisk intervention dækker så over det forhold at en diskursiv udlægning af betydningen af et begreb slår igennem i 14 Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side Jf. også Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side 49, nederst. UKLASSIFICERET 14

20 forhold til de betydninger, der udlægges af konkurrerende diskurser i diskursordenen. Med den hegemoniske intervention skabes der med andre ord balance i diskursordenen. 16 De sidste begreber som jeg vil berøre fra diskursteorien vedrører identitets og gruppedannelse. Særligt teorien omkring gruppedannelse er vigtig for analysen. Da identitets og gruppedannelse hænger sammen i diskursteorien, gennemgår jeg begge begreber. Ifølge diskursteorien opnår individer deres identitet gennem interpellation 17. I diskurserne opbygges nogle positioner, som medgives, eller interpelleres på, de aktører, der agerer i diskursen. Marianne Winther Jørgensen & Louise Philips bruger eksemplerne mor, patient og læge som identiteter, hvortil der er knyttet en forståelse af funktion og placering i forhold til de andre aktører, og til hvem der stilles særlige forventninger. Afgørende er, at aktøren, der får interpelleret en bestemt identitet, også tager dette på sig, og at aktøren antager de kvaliteter som er tillagt identiteten af diskursen. En aktør kan, og vil som oftest, have flere identiteter på en gang, afhængig af i hvilken sammenhæng han agerer som mand, medarbejder, chef eller kunde. Det siges ikke så direkte af Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, men det må, da diskursteorien betragter virkeligheden som flydende og konstrueret, lægges til grund at identiteterne og forventningerne til dem er flydende og formes af kommunikationen mellem aktørerne. Begrebet kan overføres direkte til den verden, specialet her vedrører. Positioner som soldat, officer, genopbygger gives indhold og medgives aktørerne af diskurserne. Diskursteorien betragter gruppedannelse på næsten samme måde som individuel identitet 18. Ifølge diskursteorien er gruppeidentitet, som individuel identitet, noget der interpelleres på det enkelte individ det vil sige gives og tages på. Til forskel fra den individuelle identitet, der er knyttet til personen, bygges der ifølge diskursteorien ækvivalenskæder, der i forhold til omverden knytter personer sammen i forhold til særlige fælles karakteristika, f.eks. sort, hvid, soldat eller civil Kritisk diskursanalyse. Kritisk diskursanalyse er en diskursiv retning, der opstiller teorier og metoder til teoretisk at problematisere og empirisk at undersøge relationerne mellem diskursiv praksis og sociale og kulturelle udviklinger i forskellige sociale sammenhænge. 19 Kritisk diskursanalyse fokuserer på lingvistisk praksis, altså det der siges, skrives og afbilledes. Ved, teoretisk stringent, at analysere på det, der siges og skrives, søger kritisk diskursanalyse at afdække karakteristika (diskursiv praksis), som kan påvise at diskurser konstituerer og konstitueres 20 af den sociale virkelighed, de opererer i (social praksis). Den kritiske diskursanalyse lægger således til grund at sprog og skrift, udtrykt i diskurser, former den sociale virkelighed og formes af den sociale virkelighed, som diskurserne 16 Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side 61ø. 17 Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side 56n. 19 Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side 74. UKLASSIFICERET 15

21 konfronteres med. Dermed bliver tale og skrift, udtrykt som diskursiv praksis, ifølge den kritiske diskursanalyse, et instrument til at bygge og fastholde sociale strukturer og skel (sociale klasser, kvinder i forhold til mænd, etniske minoriteter osv). Med andre ord kan man gennem kritisk diskursanalyse forklare hvorfor sociale relationer ordnes som de gør, og hvordan relationerne fastholdes. Det forhold at den kritiske diskursanalyse anerkender at diskurser former og formes af den sociale virkelighed, som diskurserne er en del af, gør, at man gennem kritisk diskursanalyse kan identificere og forklare hvad der sker, når sociale sammenhænge konfronteres. Dette betyder, vil jeg mene, at man, for at tage udgangspunkt i den diskursive kamp, beskrevet i foregående afsnit, kan bruge den kritiske diskursanalyse til at analysere på sproglige virkemidler mellem to eller flere konfliktende diskurser i deres kampe om at opnå hegemonisk intervention. En af de vigtigste teoretikere indenfor kritisk diskursanalyse er Norman Fairclough. Faircloughs teoretiske grundlag bygger netop på det forhold, som jeg allerede har nævnt, at diskurser konstituerer og konstitueres af social praksis. Faircloughs analysemodel er tredimensional den beskæftiger sig med 3 dimensioner, der knytter sig til den kommunikative begivenhed. For at illustrere disse tre dimensioner har han udarbejdet denne model: Tekstproduktion TEKST Tekstkonsumption DISKURSIV PRAKSIS SOCIAL PRAKSIS Model 2.1.: Faircloughs tre-dimensionelle model for kritisk diskursanalyse. Kilde: Norman Fairclough, side 29 og Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips, side 81. Faircloughs 3 dimensioner beskriver 3 niveauer i produktionen og anvendelsen (konsumptionen) af tekst og tale. Filteret eller det der gør, at tekst og tale udleves i en social praksis, er den diskursive praksis. Tankegangen er, at UKLASSIFICERET 16