Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug"

Transkript

1 Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Peer Vind Mortensen, Bo Jensen Vandbehandling A/S Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold 1 FORORD 5 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER BAGGRUND OG FORMÅL UNDERSØGELSEN HOVEDKONKLUSIONER PROJEKTRESULTATER 8 3 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 4 SLAMAFVANDING OG HÅNDTERING AF AFLØBSVAND PÅ DAMBRUG INTRODUKTION MATERIALER OG METODER Valg af rensemetode Beskrivelse af Ejstrupholm Dambrug Forsøgsopstilling Forsøgsbeskrivelse Måleprogram og måleperiode RESULTATER OG DISKUSSION Forforsøg Forsøg med båndfilter Økonomi 21 5 KONKLUSION 23 6 LITTERATURLISTE 25 BILAG 1: RÅDATA 3

4 4

5 1 Forord Dette projekt Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug er udført af Nordisk Aluminat A/S, i samarbejde med Dansk Akvakultur og Bo Jensen Vandbehandling A/S. Projekt er delvist finansieret af Miljøstyrelsen via tilskud til miljøeffektiv teknologi Projektet er gennemført i perioden februar 2009 til januar Undersøgelserne blev foretaget på Ejstrupholm Dambrug. Der skal lyde stor tak til Jens Jensen og Kaj Jensen for godt samarbejde og stor hjælpsomhed. Laboratorieanalyser blev udført på Give Renseanlæg. Tak til Yvonne for lån af laboratorieudstyr, hjælp og tålmodighed. 5

6 6

7 2 Sammenfatning og konklusioner Dette projekt tester et båndfilter til opkoncentrering af slam på dambrug, for derved at reducere dambrugets udledning af næringssalte og organisk stof og samtidig gøre slammet bedre egnet til bortskaffelse. Et båndfilter er en simpel mekanisk renseteknik, der kan tilbageholde slam fra spildevand og derigennem især tilbageholde suspenderet stof (SS), organisk stof (COD - chemical oxygen demand) og fosfor. I dette forsøg blev et båndfilter i kombination med fældningskemikalier testet til at rense spildevandet fra et udvalgt ferskvandsdambrug. Projektet viser, at den totale udledning af næringssalte til recipienten kan mindskes med 12 % kvælstof, 61 % fosfor og 53 % COD ved rensning med et båndfilter. Der renses kun på det skyllevand, som opstår ved tømning af slamkegler og skylning af mikrosigter og biofiltre og som normal vis opsamles i et slambassin, hvorfra det klarede vand ledes til en plantelagune. Projektet viser desuden, at rensemetoden er sikker i drift, nem at anvende og anlægsinvesteringen er relativt begrænsede. 2.1 Baggrund og formål I dag føres det vandholdige slam fra tømning af slamkegler mv. typisk over i store slambassiner, hvor slammet bundfældes. Vand fra slambassinerne føres videre til efterrensning i en plantelagune. Dette har vist sig ikke at fungerer optimalt. I bassinerne foregår der en stor omsætning af slammet, hvorfor flere næringssalte, der ellers var bundet i slammet, frigives til vandet og derved løber med det klarede overfladevand til plantelagunen og dernæst i åen. Dette giver større belastning af plantelagunen og kan have betydning for den endelige udledning til recipienten. Ved afvanding af slammet og opkoncentrering umiddelbart efter skylningen af slamkegler, mikrosigter og biofiltre, samt ved opsamling af det afvandede slam i en container eller en anden beholder kan slammet ikke længere fortsætte med at tilføre næringssalte til lagunen. Formålet med projektet er at teste en metode til at afvande det slam, der opstår ved tømning og skylning af slamkegler, mikrosigter og biofiltre på dambrug. På den måde skulle det være muligt at tilbageholde flere næringsstoffer i slammet og derved mindske udledningen fra dambruget. 2.2 Undersøgelsen Projektet er udført af Nordisk Aluminat A/S i samarbejde med Dansk Akvakultur og Bo Jensen Vandbehandling A/S. Projektet blev udført på Ejstrupholm Dambrug i Ikast-Brande kommune. Et båndfilter beregnet til forsøgskørsler blev opstillet på dambruget og der blevet lavet forsøg en uge i april og en uge i juli. Ved at køre forsøgene med 2,5 måneders mellemrum blev slambehandlingen afprøvet ved forskellig belastning på dambruget. 7

8 Omsætningen er højere på dambruget, når det er varmere, pga. at fiskene er vekselvarme dyr og dermed spiser mere foder, når det er varmt. 2.3 Hovedkonklusioner Forsøget viser, at det ved umiddelbar afvanding af skyllevand fra renseprocesserne i dambruget er muligt at reducere udledningen af næringssalte og organisk materiale til recipienten. Der blev i forsøget tilbageholdt mest organisk materiale og fosfor i det afvandede slam, men også nogen kvælstof tilbageholdes. Hvis reduktionen til recipienten skal være endnu større, er det den direkte udledning af overskudsvand fra opdrætsbassinerne til lagunen, man skal kigge på. Slammet opkoncentreres og kan opsamles i en container eller anden beholder/tank, der for eksempel kan køres direkte til biogasforbrændingsanlæg. Den samlede omkostning til forrentning, afskrivning og drift bliver på kr. pr. dag, eller en årlig omkostning på kr. for et anlæg tilsvarende det, hvor forsøget blev foretaget. Det skønnes derfor, at det økonomisk kan betale sig for et større modeldambrug at etablere et båndfilter til afvanding af slam og rensning af skyllevandet. Omkostningerne til investering og vedligehold ser ud til at blive dækket af en øget foderkvote, dog forudsat at den øgede produktion kan realiseres i det eksisterende anlæg med det eksisterende personale. Samtidig reduceres den mængden af slam, der skal transporteres bort betydeligt. 2.4 Projektresultater Forsøgskørsler ved forskellig belastning af dambruget viste stor ensartet- og reproducerbarhed. Metoden var let at gå til og gav umiddelbart gode resultater. Slammet var let at arbejde med og var generelt let at afvande, både ved høj og lav belastning af dambruget. Resultatet af forsøgene på Ejstrupholm Dambrug viste, at det ved anvendelse af båndfilter var muligt at fjerne 80 % kvælstof, 99 % fosfor, 95 % COD og 93 % SS fra skyllevandet. Ved at fjerne næringsstoffer og organisk materiale fra skyllevandet med det samme, er det teoretisk beregnet muligt at nedbringe udledningen til recipienten med hhv. 12, 61 og 53 % af henholdsvis kvælstof, fosfor og COD. Det afvandede slam endte med et tørstofindhold på ca. 8 %, mod typisk 3 %. 8

9 3 Summary and conclusions Ejstrupholm Dambrug is placed in Midtjylland, Denmark. The fish farm is established as a pilot scheme. The fish farm has its own watersupply and recycles 96 % of the water. The water is treated by bio filters, microscreen filters and settlement in sludge cones. The filters are daily cleaned by rinsing with process water. The rinsing water is accumulated in two sludge reservoirs, where the sludge settles. The cleared surface water runs to the plant lagoon before outlet to the stream. The precipitated sludge is twice a year spread on farm land. The content of dry matter in the sludge is about 3 %. The great degradation of the sludge in the sludge reservoirs results in dissolved nutrients. These nutrients diffuse up to the cleared surface water and are thereby transported to the plant lagoon. This means a greater pressure on the plant lagoon and can become important for the final outlet to the recipient. The purpose of the project is to separate the sludge and rinsing water immediately, to minimize the pollution of the cleared surface water. This is done by the use of an inclined belt filter using coagulation and flocculation aids for the removal of suspended solids and phosphorus. The results showed possibilities of removing 80 % of total nitrogen, 99 % of total phosphorus, 95 % of COD (chemical oxygen demand) and 93 % of SS (suspended solids) from the rinsing water by the inclined belt filter. By immediately removing the nutrients and organic matter from the rinsing water it is theoretical possible to minimize the outlet to the recipient by 12 % of total nitrogen, 61 % of total phosphorus and 53 % of COD. This calculation is based on the assumption that the level of purification of the plant lagoon is unchanged. The reduced outlet of total nitrogen gives the opportunity to increase the feeding quota also by 12 %. To Ejstrupholm Dambrug this means extra 64 tons of feed. The feeding quotient of 0.9 kg of feed per kg produced fish, gives an extra production of 71 tons of fish. This gives excess profits of DKK 284,000 per year. The assumption is that the increased production can be carried out in the existing basins and by the present staff. The contribution margin of the trout is based on DKK 4 per kg. Establishment of a belt filter also includes a container with a stirrer and a frost-proof house to contain the belt filter. Furthermore cost of chemicals, electricity and maintenance is to be remembered. Calculations suggest that yearly costs would be around DKK 200,000 inclusively depreciation and interest in 10 years. If the possibility of precipitating sludge on farmland is stopped, Ejstrupholm Dambrug has to transport the sludge to a biogas plant. The sludge has a content of dry matter of 3 %. By establishment of a belt filter the content of dry matter can be raised to 8 %. This increase in dry mater will reduce the 9

10 cost to the biogas plant with between DKK 65,000 and DKK 95,000 per year. The method tested in this rapport showed to be well qualified for treatment of rinsing water and concentration of sludge. The belt filter was very robust and the sludge was suitable for drainage by this method. It will be economically an advantage for bigger fish farms to establish a belt filter because the costs will be paid back by raised feeding quota and reduction in the load of sludge to be transported to the biogas plant. 10

11 4 Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug 4.1 Introduktion På danske dambrug foregår rensningen af produktionsvand i dag ved brug af slamkegler, mikrosigter og biofiltre. I denne renseproces sker der en akkumulering af partikulært stof, der kontinuerligt eller med mellemrum skylles til bundfældning i store slambassiner. Efter nogle timer, hvor slammet får lov at bundfælde, ledes det klarede vand fra slambassinerne til plantelagunerne. Til plantelagunerne ledes også overskud af renset produktionsvand fra opdrætsanlæggene. Det rensede produktionsvand, der anvendes til transport af partikulært stof fra filtre, har i sig selv et lavt indhold af opløste næringsstoffer og organisk stof. Ved passage af slambassinerne tilføres der opløste stoffer til vandet, som frigives ved omsætning af organisk stof i det aflejrede slam. Dette resulterer i, at afløbsvandet fra slambassinerne indeholder næringsstoffer i en mængde, som udgør en væsentlig del af den samlede belastning fra fiskeopdrættet. Planterne i lagunerne omsætter/tilbageholder disse næringsstoffer i begrænset omfang før vandet ledes til recipienten. Dette projekt ønsker at finde en brugbar metode til at afvande slammet med det samme under tilsætning af fældningskemikalie og polymere i f.eks. et båndfilter. Derved vil man opnå at adskille en renere vandfraktion fra slammet og dermed mindskes belastningen af plantelagunen og i sidste ende recipienten. En anden fordel ved slamafvanding er, at slammet kan anvendes til andet end jordbrugsformål, f.eks. biogasproduktion. Fremtidsudsigterne ved at køre slam på landbrugsjord er ikke så sikre, da flere virksomheder (f.eks. Arla Foods Amba) frabeder sig produkter fremstillet på landbrugsjord, der har modtaget slam. Desuden kan det være vanskeligt at finde en aftager, der vil modtage slammet, da leveringerne ofte er uregelmæssige og med flere års intervaller. Opkoncentrering af slammet gør, at dambrugene er bedre rustede til fremtidens hårdere og anderledes krav til slam og dets håndtering. Recipienten bliver også mindre belastet, da både organisk materiale og næringsstoffer fjernes med slammet. Projektets formål var at teste en metode til at afvande det slam, der opstår ved tømning og skylning af slamkegler, mikrosigter og biofiltre på dambrug. På den måde skulle det være muligt at tilbageholde flere næringsstoffer i slammet og derved mindske udledningen fra dambruget, samt gøre håndteringen af slammet lettere for dambrugene. Det har desuden været hensigten, at finde en teknologie, der er lettilgængelig og robust, så den kan implementeres på samtlige dambrug, der ønsker et renere miljø og mere sikker drift. 11

12 4.2 Materialer og metoder Valg af rensemetode Rensemetoden blev valgt ud fra den mest simple og billigste løsning. Valget stod mellem enten båndsigte, båndfilter, sibånd, sibåndspresse, centrifuge eller dekanter. Valget faldt på et båndfilter, da det er den billigste løsning, både i investering og vedligehold. Tidligere studier har desuden vist, at det er muligt at rense skyllevand fra mikrosigter under tilsætning af polymer. For at fjerne så meget fosfor som muligt kan også aluminiumsforbindelser tilsættes båndfiltret (Ebeling et al., 2005) (Ebeling et al., 2006). Et båndfilter bygger på princippet om mekanisk filtrering, hvor en væskesøjle frembringer det nødvendige tryk for filtreringen. Båndfilteret består af et transportbånd, hvorpå der ligger en filterdug (Figur 4.1). Væske og partikler ledes op på filterdugen. Dugen tilbageholder partikulært stof, og lader væsken passere igennem. Når dugen stopper til, stiger vandstanden, og transportbåndet starter. Derved kommer rengjort filterdug frem klar til at modtage det flokkulerede materiale. De tilbageholdte partikler skrabes af dugen for enden af filteret og filtret spules efterfølgende. Figur 4.1 Båndfilter Opbygning af båndfilter fra Al2. Rensningen på båndfiltret kombineres med tilsætning af aluminiumbaseret fældningskemikalie og polymer. Fældningskemikaliet giver slammet bedre flokkuleringsegenskaber og binder fosfor. Polymeren gør flokkuleringsegenskaberne endnu mere stabile og sørger for at slammet kan skilles fra vandfase på båndfiltret. Valget af dambrug faldt på Ejstrupholm Dambrug i Midtjylland. Årsagen var, at dambruget har været er et modeldambrug under forsøgsordningen og at dambruget forureningspåvirkning er velbeskrevet (Svendsen et. al., 2008). Der er bl.a. lavet mange målinger og beregninger på både ind- og udløb og flere 12

13 steder i anlægget. Det giver et godt billede af hvor omsætningen og rensningen af vandet foregår og hvor god rensningen er Beskrivelse af Ejstrupholm Dambrug Ejstrupholm Dambrug ligger i Midtjylland ved Holtum Å, Løvbjergvej 23, Smedebæk, 7361 Ejstrupholm. Dambruget er indrettet som et modeldambrug type III A (Pedersen et. al., 2003). Ejstrupholm Dambrug er opbygget som vist i figur 4.2 og tabel 4.1. Dambruget har egen vandboring og anvender kun grundvand til driften. Vandet har et højt indhold af okker, hvorfor det løber over okkerfilter. Der tilsættes kalk inden vandet indgår i produktionen. Vandet løber både til produktionsenhederne og til leveringsbassinerne, hvor fiskene køres bort fra. Dambruget består af to ens opbyggede produktionsenheder, der hver er opdelt i otte undersektioner. I hver produktionsenhed ledes det recirkulerende vand gennem et biofilter, der er opdelt i fem sektioner. Vandet renses foruden i biofiltret også i et tromlefilter (mikrosigte). Der er et tromlefilter i hver produktionsenhed. Vandet recirkulerer i produktionsenhederne ved hjælp af den beluftning, der sker for at fører ilt til vandet. Slam fra produktionsenhederne opsamles i slamkegler i bunden af produktionsenhederne og pumpes sammen med skyllevand fra biofiltre og tromlefiltre op i to slambassiner. Der er slamkegler i hele bredden i hver undersektion i en produktionsenhed. Renset produktionsvand ledes til en plantelagune, hvorfra det efterfølgende løber i åen. Ligeledes løber klaret vand fra slambassinerne til plantelagunen. Plantelagunen består af en del af de oprindelige jorddamme, kanaler og bundfældningsbassiner (Svendsen et. al., 2008). Dimensionerne på produktionsenhederne er: 70 meter lang, 24 meter bred og en vanddybde på ca. 1,5 meter. Plantelagunen har et areal på m 2 med en middeldybde på knap 0,9 meter. Dambruget har ét gennemsnitligt vandindtag på 43 liter/sekund (Svendsen et. al., 2008). Figur 4.2 Ejstrupholm Dambrug Figuren viser opbygning og vandflow på Ejstrupholm Dambrug. Numrene angiver målesteder og er listet i tabel 4.1 (Svendsen et. al., 2008). 13

14 Tabel 4.1 Oversigt over målepunkter Nr. Sted på dambruget 1 Vandindtag 2 Indløb produktionsenhed 2 3 Indløb produktionsenhed 1 4 Nedstrøms biofilter produktionsenhed 2 5 Opstrøms biofilter produktionsenhed 2 6 Nedstrøms biofilter produktionsenhed 1 7 Opstrøms biofilter produktionsenhed 1 8 Indløb slambassin 9 Udløb produktionsenhed 2 10 Udløb produktionsenhed 1 11 Udløb klaret slamvand 12 Plantelagune, øvre del 13 Plantelagune, midt 14 Udløb plantelagune/dambrug (Svendsen et. al., 2008) Forsøgsopstilling Valget af rensemetode faldt, som før beskrevet, på et båndfilter. Det vand vi ville forsøge at rense, kunne enten tages fra det bundfældede slam i de to slambassiner eller det kunne være vand direkte fra skylning af biofiltre/tromlefiltre og tømning af slamkegler. Forforsøg med Jar-test lavet på begge typer prøver viste, at slam fra bassinerne var sværere at få til at flokkulere end vand direkte fra skylning af filtre. Slammet fra slambassinerne var meget mørkt, hvilket indikerer, at det er begyndende anoxisk. Slam fra skylningen af filtre og slamkegler var mere brunt. Det ville desuden kræve en omrører i slambassinet for at få ensartet slam. Det er vigtigt at slammet, der skal afvandes, er så ensartet som muligt for at få den optimale kemikaliedosering og dermed den bedste afvanding. Det blev derfor besluttet at forsøgene skulle udføres på vand direkte fra skylning af filtre. Opsamlingen af skyllevandet fra biofiltre, tromlefiltre og slamkegler blev foretaget som vist på billedet i figur 4.3 Her ses hvordan skyllevandet under skylning kommer ud i slambassinet. 14

15 Figur 4.3. Opsamling af skyllevand 3 Under skylningen blev en delstrøm af vandet (den blå slange) opsamlet i 2 m beholder med omrører - se figur 4.4. Det opsamlede vand er repræsentativt for det vand, der sendes til bundfældningsbassinerne, da det blev opsamlet som en delstrøm under hele skylningen. Fra bunden af beholderen blev der koblet en udgang på til indtag på båndfiltret. Hele opsætningen kan ses på figur 4.5 Figur 4.4 Fyldning og omrøring i 2 m3 tank 15

16 Figur 4.5 Forsøgsopstilling Blandetanken står bagerst til venstre. Foran står en palletank til brug til opsamling af renset vand og skyllevand fra båndfiltret. Selve båndfiltret står på en trailer. Den blå tønde på trailerne er til opsamling af afvandet slam. På båndfiltret kommer vandet først i Kammer 1, hvor der ikke sker tilsætning af kemikalier inden det løber videre til Kammer 2, hvor dosering af fældningskemikalie foregår. Der doseres efter ph og fosforkoncentrationen i det rensede vand. ph må ikke blive for lav, da polymeren så ikke virker optimal. I dette tilfælde tilstræbte vi at ligge mellem ph 5,8 og 6,8. Herefter løber vandet videre til Kammer 3, hvor polymeren tilsættes. Her sker flokkuleringen ved langsom omrøring, inden flokkene ledes videre til selv båndet. De tre kamre ses på figur 4.6. Figur 4.6 Blandekamre på båndfiltrer Kammer 3 Kammer 2 Kammer 1 16

17 På selve båndfiltret skilles flokkene fra den rene vandfase. Jo bedre og stærkere flokke, jo renere bliver vandet og jo højere tørstof opnås i slammet. På figur 4.7 ses båndfiltret med både dårlige og gode flokke. Figur 4.7 Båndfilter Til venstre ses gode flokke, hvor slammet på båndet er tykt. Til højre er slammet mere flydende og bliver derfor afvandet dårligere. Det afvandede slam blev opsamlet i en beholder (figur 4.8). Det rensede vand blev opsamlet i en palletank, hvor også vand fra skylning af båndet blev samlet op. Vandet blev efterfølgende pumpet tilbage til bundfældningsbassinerne (figur 4.9). Figur 4.8 Afvandet slam. Figur 4.9 Slambassiner Forsøgsbeskrivelse Forsøgene blev udført på en sådan måde, at der for hver skylning af biofiltre, tromlefiltre og slamkegler blev opsamlet ca. 2 m 3 rå skyllevand. Det rå skyllevand blev omrørt under hele forsøget. Båndfiltret blev startet og der blev målt ph i blandekammer 2 efter tilsætning af fældningskemikalie. Kemikaliedoseringen blev indstillet efter, hvad forforsøgene havde fundet mest optimalt. Der blev ændret lidt efterfølgende på doseringen af fældningskemikalie og polymer, hvis ph var for lav eller for høj, eller hvis flokkuleringen ikke var god. Når processen kørte godt, blev der udtaget prøver til senere analyse. Der blev for hver vandprøve af renset vand også udtaget afvandet slam. For at se på effekten af hhv. polymer og fældningskemikalie, blev der efter en periode med konstant god afvanding enten skruet op eller ned for dosering af fældningskemikalie eller polymer. Der blev kun ændret på en parameter ad gangen. Efter en ændring fik processen lov at køre tre kvarter inden en ny prøve blev taget. På den måde var det muligt at se på de enkelte parameters indflydelse på processen. 17

18 4.2.5 Måleprogram og måleperiode Forsøgene blev udført ad to omgange. Første forsøgsrunde blev foretaget fra d. 21. til d. 23. april 2009 og anden forsøgsrunde blev foretaget fra d. 6. til d. 10. juli Ved at ligge forsøgene med 2,5 måneders mellemrum blev afvandingen undersøgt ved forskellig belastning af dambruget. Der blev udtaget prøver af det rå skyllevand opsamlet i blandetanken (efterfølgende kaldt spildevand ind ), det rensede skyllevand (efterfølgende kaldt forrenset vand ud ) og det afvandede slam. Alle prøver blev opbevaret i køleboks indtil analyse. Der blev kun udtaget en prøve af spildevand ind pr. 2 m 3 opsamlet skyllevand, da der var konstant omrøring under hele forsøget. Derfor er der resultater for spildevand ind, der er ens for forskellige forrenset vand ud prøver. Analyserne blev foretaget på Give Renseanlæg, Bækgårdvej 24, 7323 Give. På vandprøver blev der målt total-n, ammonium, total-p, ortofosfat, COD, suspenderet stof og tørstof. På slamprøverne blev målt total-n, total-p, COD og tørstof. Analyserne blev foretaget af Gitte Lind Mogensen med analyse kits fra Hach Lange. Der blev ligeledes sendt prøver til akkrediteret laboratorium (Højvang Miljølaboratorium) til verifikation af resultater. Prøverne til analyser af Højvang blev ligeledes opbevaret i køleboks indtil de blev afhentet af Højvangs opsamlingsbil. 4.3 Resultater og diskussion Forforsøg Inden forsøg på selve båndfiltret blev forskellige fældningskemikalier og polymerer afprøvet ved Jar-test. Fældningskemikaliet binder ortofosofat i en tungt opløselig forbindelse (aluminiumfosfat) og giver sammen med polymeren vandets partikler bedre flokkuleringsegenskaber. Da valg af polymer og fældningskemikalie afhænger af vandets karakter, skal valg af polymer og fældningskemikalie afprøves fra sted til sted. Forforsøg viste, at ph efter tilsætning af fældningskemikalie skulle ligge mellem 5,8 og 6,8. Årsagen er, at den pågældende polymer virker bedst i det interval. Ved lavere ph blev flokkene tydeligvis dårligere Forsøg med båndfilter Der blev lavet i alt elleve delforsøg. Rådata fra disse elleve forsøg kan ses i bilag 1. Ikke alle forsøg blev lavet mest optimalt, da vi også ønskede at se effekten af at skrue op eller ned af enten polymer eller fældningskemikalie. Forsøgene viste, at doseringen af fældningskemikalie og polymer har stor betydning for udfaldet af slamafvandingen. På bilag 1 ses at forsøg 5, 6 og 7 er lavet på baggrund af samme vand. I både forsøg 5 og 6 er der doseret 100 ml fældningskemikalie pr. m 3, mens der er doseret hhv. 70 og 140 ml polymer pr. m 3 i forsøg 5 og 6. Resultater viser her, at der ved højere dosering af polymer fjernes mere af både total-p, ortofosfat, COD og SS. Den højere dosering giver ikke bedre fjernelse af ammonium og total-n. I forsøg 7, hvor der skrues ned for fældningskemikaliet ser det ikke ud til at dette har en effekt på rensningen. 18

19 Forsøg 8-11 er ligeledes lavet på den samme batch af opsamlet skyllevand. Her er forsøgene igen kombineret med en høj og lav værdi for dosering af fældningskemikalie, og en høj og lav værdi for dosering af polymer. I denne forsøgsrække ses det, at den bedste rensning fås ved høj dosering af polymer og lav dosering af fældningskemikalie. En forøgelse af kemikaliedoseringen giver altså ikke nødvendigvis et bedre resultat. Årsagen er, at den mængde af ladning, der tilføres med kemikalierne ved overdosering giver dårligere flokkulering og dermed dårligere rensning. Optimering af dosering af hhv. fældningskemikalie og polymer er derfor meget vigtig, for at få rensningen til at løbe optimalt og billigst. For at udregne båndfiltrets renseeffekt er der taget gennemsnit af værdierne fra bilag 1. Som før beskrevet er ikke alle forsøg lavet mest optimalt og derfor er kun de 4 bedste resultater genstand for den udregnede renseeffekt, der ses i tabel 4.2. For ammioniums og SS s vedkommende er det bedste resultat ikke medtaget i udregningen af renseeffekten, da disse værdier lå meget over alle de andre resultater. Tabel 4.2: Samlede resultater for forsøgene udført på Ejstrupholm Dambrug Total- Ammonium Total-P Ortofosfat COD SS N Renseeffekt i % Værdierne i skemaet er et gennemsnit af de 4 bedste resultater Der bygges i dag båndfiltre, der filtrerer med flere hundrede m 3 pr time. Disse filtrer er selvfølgelig meget større, end det båndfilter til forsøgskørsel vi brugte i forsøget. Det er derfor tidligere vist, at resultaterne fra vores pilotforsøg kan overføres til, at alt vand fra skylning af filtrer og tømning af slamkegler kan renses med ovenstående renseeffekt. For at se på hvad rensning med båndfilter betyder for den samlede udledning til Holtum å, regnes først på hvad lagunens renseeffekt er. I statusrapporten fra 2. måleår (Svendsen et. al., 2008) er beskrevet, hvad der bliver tilført plantelagunen og hvad, der løber ud. På den baggrund er lagunens samlede renseeffekt udregnet. Se tabel 4.3. Tabel 4.3: Lagunens renseeffekt Massebalance i kg Total-N Total-P COD Reference (nuværende) Tilført slambassin, kg Svendsen et. al., 2008 Klaringsvand fra slambassin til plantelagune, kg Svendsen et. al., 2008 Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Tilført plantelagune i alt, kg Udløb fra dambrug år 2, kg Lagunens renseeffekt, % Svendsen et. al., Svendsen et. al.,

20 For at se på hvad vores resultater betyder for den samlede udledning, er der regnet på, hvad den mindre udledning til plantelagunen fra slambassinerne betyder. I tabel 4.4 ses hvad rensningen af vand tilført slambassin får af reel betydning for udledning af næringssalte og organisk stof til recipienten. Tabel 4.4: Udledning fra dambrug med ekstra rensning Massebalance i kg Total-N Total-P COD Reference Baseret på Tabel 4.2 forsøgene udført på Ejstrupholm dambrug er der mulighed for at fjerne, % Forrenset vand ud til plantelagune, kg Udregnet på baggrund af tabel 4.2 og 4.3 Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Tilført plantelagune i alt efter rensning, kg Lagunens renseeffekt bibeholdes, % Udløb fra dambrug efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, % Svendsen et. al., Tabel Af tabel 4.4 ses det, at det primært er fosfor og organisk stof vi fjerner med båndfiltret. Desuden kommer den største mængder af nitrogen og COD direkte fra produktionsenhederne. Hvis nitrogen skulle fjernes yderligere, er det på den direkte udledning til plantelagunerne, man skal gøre noget. Slammet var nemt at afvande og båndfiltret var nemt at indstille til et godt resultat. Resultatet var meget stabile flokke, og der skulle store ændringer i dosering af fældningskemikalie og polymer til at gøre flokkene ustabile. Der var ikke forskel på afvandingen mellem de to forsøgsrunder, derfor virker metoden under forskellig belastning af dambruget. Som det ses af figur 4.8 drænede det afvandede slam endnu mere ved at ligge i opsamlingsbeholderen. Det giver god anledning til ekstra dræning i speciel indrettet container inden vandet kører til eksempelvis biogasanlæg. Forsøgene viste, at det er vigtigt, at skyllevandet renses mens det et friskt, da rensningen ellers mindskes og besværliggøres. Dette har betydning for tanken om at gøre anlægget mobilt til anvendelse mellem flere dambrug. Det vil da være nødvendigt at opsamle vand fra skylning af filtrer mm., mens båndfiltret renser vand på et andet dambrug. Da der skylles med store mængder vand 20

21 hver dag, vil det kræve en stor tank til opsamling/opbevaring og båndfiltret skal være dimensioneret endnu større for at kunne tage alt vandet Økonomi Båndfiltret skal dimensioneres til kun at køre i dagtimerne, mens det eksisterende personale er på anlægget. Driften af et båndfilter kræver altså ikke ekstra mandetimer. Anlægget skal blot startes om morgenen og holdes øje med et par gange i løbet af dagen. Inden personalet går hjem, stoppes anlægget igen. Anlægget kan dog også køre i døgndrift, om man ønsker det. Resultaterne af forsøgene med båndfilter viser, at der skal bruges mellem 80 og 140 ml fældningskemikalie pr. m 3 og mellem 70 og 140 ml polymer pr. m 3. Det daglige elforbrug vil ligge på ca. 40 kwh. På Ejstrupholm Dambrug, der skal have renset ca. 80 m 3 pr. dag vil der være en omkostning til el, kemikalier og daglig vedligehold på kr. pr. dag. Etablering af et fuldskalaanlæg indebærer omkostninger i størrelsesordenen kr. til fortank med omrører, fældningsanlæg og frostsikret hus til anlægget. Med en forrentning og afskrivning på 15 % svarer investeringen til en daglig omkostning på ca. 330 kr. Den samlede omkostning til forrentning, afskrivning og drift bliver på kr. pr. dag, eller en årlig omkostning på kr. Med Ejstrupholm Dambrugs nuværende slamsystem er omkostningerne til håndtering og udkørsel af slam på landbrugsarealer ca kr. pr. år. Ændres dambrugets nuværende mulighed for udbringning af slam på nærtliggende landbrugsarealer, kan et alternativ være afsætning til biogasanlæg. Her vil omkostningerne til transport og afgifter ligge på kr. pr. m 3 slam. Ved udkørsel på landbrugsjord ligger tørstofindholdet i slammet på ca. 3 %. Dette er grundet i en nødvendig vandtilsætning ved pumpning af slammet fra depotet til transportkøretøjet. Ejstrupholm Dambrug producerer årligt ca. 45 ton slamtørstof, idet der produceres 80 kg slamtørstof pr. tons foder. Ejstrupholms foderkvote er på 536 ton pr. år. 45 ton slamtørstof svarer til en slammængde på ton med tørstof på 3 %. Omkostningen til at køre det nuværende slam med tørstof på 3 % til biogasanlæg vil da være ca kr. pr. år under antagelse at slammets vægtfylde er 1 ton/m3. Ved at rense vandet og opkoncentrerer slammet med båndfilter, opnås tørstof på 8 %. 45 ton slamtørstof svarer til en slammængde på 560 ton med tørstof på 8 %. Omkostningen til at kørere slam med tørstof på 8 % til biogasanlæg vil være ca kr. pr. år. Der opnås altså en besparelse på mellem og kr. pr. år i transport af slam til biogasanlæg ved at afvande slammet fra 3 til 8 %. Foruden afvandingseffekten af rensningen med båndfilter giver rensningen også en mindre udledning af næringsstoffer, der har betydning for foderkvoten. Ved at mindske udledningen af kvælstof med 12 % giver det en mulighed for foderopskrivning på tilsvarende 12 %. Det svarer til 64 tons foder ekstra. Med en foderkvotient på 0,9 kg foder pr. kg produceret fisk giver det en ekstra produktion af fisk på 71 ton svarende til en merindtægt på kr. pr. år. Dette under den forudsætning, at den øgede produktion 21

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1 Indhold Indhold...

Læs mere

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail:

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail: AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Effektiv mekanisk filtrering af Procesvand, Kølevæsker, Spildevand, Dambrugsvand, m.m. med AL-2 Båndfilter. Funktionsbeskrivelse af AL-2 Båndfilter:

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND

RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND Foredrag på DGU møde den 11.06.2004 Flemming Dahl Wilson Engineering A/S Vigtige temaer ved rensning af industrispildevand med tungmetaller og andre urenheder Rensning

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Rensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud

Rensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud Rensning af regnvand og Miltek Mai Sørud 19K 2BG Life- Treasure Vand i byer Teknologi Rensning af regnvand Lokal rensning af regnvand Pilotprojekt Tilførsel af lokalt renset regnvand til ferskvandsområder

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Fiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning

Fiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning Fiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning Dambrug med fornuftig indretning øger udbyttet på foderet og reducere omkostningerne Hvad kommer ind og hvad kommer ud

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

Indretning og drift af modeldambrug

Indretning og drift af modeldambrug Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding Juni, 2009 Notat vedr. omsætningsrater for formaldehyd i 3 typer dambrug, traditionelle jorddambrug, model 1 dambrug og model 3 dambrug til bestemmelse af udledningskoncentrationer og mængder. Udarbejdet

Læs mere

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT VAND

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT VAND GRØNT GRUND... 3 Udnyttelse og beskyttelse af grundvand...3 Opg. ved boringsnære områder og grundvandsdannende oplande...4 Opgørelser af vandforbrug...4 Opgørelser af ledningstab...5 Konklusion...6 Årets

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure

Læs mere

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner Præsentation Oprensning af regnvandsbassiner EnviDan Gruppens selskabsstruktur - 2011 EnviDan Holding ApS EnviDan A/S EnviDan Water A/S EnviDan Service A/S GasCon A/S EnviDan International A/S Afdelinger

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Bilag C Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Fællesadministrationen 3B Rapport Oktober 2001 Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Oktober

Læs mere

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd September 2000 j.nr. 8-50-11-2-10-98 Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +4562233000 Fax. +4562228810 keu@svendborg.dk

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Regnvand er rent vand. Men når det først har været i kontakt med veje, bygninger og andre af byens overflader, bliver det ganske forurenet. For

Læs mere

Anaerob membranfiltrering

Anaerob membranfiltrering Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb

Læs mere

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016 BIOFOS A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 19 20 Notat Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

FREMTIDENS SMOLTPRODUKSJON. I n t e r A q u a A d v a n c e - I A A A / S

FREMTIDENS SMOLTPRODUKSJON. I n t e r A q u a A d v a n c e - I A A A / S FREMTIDENS SMOLTPRODUKSJON 2 5. - 2 6. o k t o b e r 2 0 1 6 S u n n d a l s ø r a I v a r W a r r e r - H a n s e n I n t e r A q u a A d v a n c e - I A A A / S INTER AQUA ADVANCE IAA A/S G r u n d l

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug under forsøgsordningen Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere