Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug"

Transkript

1 Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Peer Vind Mortensen, Bo Jensen Vandbehandling A/S Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold 1 FORORD 5 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER BAGGRUND OG FORMÅL UNDERSØGELSEN HOVEDKONKLUSIONER PROJEKTRESULTATER 8 3 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 4 SLAMAFVANDING OG HÅNDTERING AF AFLØBSVAND PÅ DAMBRUG INTRODUKTION MATERIALER OG METODER Valg af rensemetode Beskrivelse af Ejstrupholm Dambrug Forsøgsopstilling Forsøgsbeskrivelse Måleprogram og måleperiode RESULTATER OG DISKUSSION Forforsøg Forsøg med båndfilter Økonomi 21 5 KONKLUSION 23 6 LITTERATURLISTE 25 BILAG 1: RÅDATA 3

4 4

5 1 Forord Dette projekt Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug er udført af Nordisk Aluminat A/S, i samarbejde med Dansk Akvakultur og Bo Jensen Vandbehandling A/S. Projekt er delvist finansieret af Miljøstyrelsen via tilskud til miljøeffektiv teknologi Projektet er gennemført i perioden februar 2009 til januar Undersøgelserne blev foretaget på Ejstrupholm Dambrug. Der skal lyde stor tak til Jens Jensen og Kaj Jensen for godt samarbejde og stor hjælpsomhed. Laboratorieanalyser blev udført på Give Renseanlæg. Tak til Yvonne for lån af laboratorieudstyr, hjælp og tålmodighed. 5

6 6

7 2 Sammenfatning og konklusioner Dette projekt tester et båndfilter til opkoncentrering af slam på dambrug, for derved at reducere dambrugets udledning af næringssalte og organisk stof og samtidig gøre slammet bedre egnet til bortskaffelse. Et båndfilter er en simpel mekanisk renseteknik, der kan tilbageholde slam fra spildevand og derigennem især tilbageholde suspenderet stof (SS), organisk stof (COD - chemical oxygen demand) og fosfor. I dette forsøg blev et båndfilter i kombination med fældningskemikalier testet til at rense spildevandet fra et udvalgt ferskvandsdambrug. Projektet viser, at den totale udledning af næringssalte til recipienten kan mindskes med 12 % kvælstof, 61 % fosfor og 53 % COD ved rensning med et båndfilter. Der renses kun på det skyllevand, som opstår ved tømning af slamkegler og skylning af mikrosigter og biofiltre og som normal vis opsamles i et slambassin, hvorfra det klarede vand ledes til en plantelagune. Projektet viser desuden, at rensemetoden er sikker i drift, nem at anvende og anlægsinvesteringen er relativt begrænsede. 2.1 Baggrund og formål I dag føres det vandholdige slam fra tømning af slamkegler mv. typisk over i store slambassiner, hvor slammet bundfældes. Vand fra slambassinerne føres videre til efterrensning i en plantelagune. Dette har vist sig ikke at fungerer optimalt. I bassinerne foregår der en stor omsætning af slammet, hvorfor flere næringssalte, der ellers var bundet i slammet, frigives til vandet og derved løber med det klarede overfladevand til plantelagunen og dernæst i åen. Dette giver større belastning af plantelagunen og kan have betydning for den endelige udledning til recipienten. Ved afvanding af slammet og opkoncentrering umiddelbart efter skylningen af slamkegler, mikrosigter og biofiltre, samt ved opsamling af det afvandede slam i en container eller en anden beholder kan slammet ikke længere fortsætte med at tilføre næringssalte til lagunen. Formålet med projektet er at teste en metode til at afvande det slam, der opstår ved tømning og skylning af slamkegler, mikrosigter og biofiltre på dambrug. På den måde skulle det være muligt at tilbageholde flere næringsstoffer i slammet og derved mindske udledningen fra dambruget. 2.2 Undersøgelsen Projektet er udført af Nordisk Aluminat A/S i samarbejde med Dansk Akvakultur og Bo Jensen Vandbehandling A/S. Projektet blev udført på Ejstrupholm Dambrug i Ikast-Brande kommune. Et båndfilter beregnet til forsøgskørsler blev opstillet på dambruget og der blevet lavet forsøg en uge i april og en uge i juli. Ved at køre forsøgene med 2,5 måneders mellemrum blev slambehandlingen afprøvet ved forskellig belastning på dambruget. 7

8 Omsætningen er højere på dambruget, når det er varmere, pga. at fiskene er vekselvarme dyr og dermed spiser mere foder, når det er varmt. 2.3 Hovedkonklusioner Forsøget viser, at det ved umiddelbar afvanding af skyllevand fra renseprocesserne i dambruget er muligt at reducere udledningen af næringssalte og organisk materiale til recipienten. Der blev i forsøget tilbageholdt mest organisk materiale og fosfor i det afvandede slam, men også nogen kvælstof tilbageholdes. Hvis reduktionen til recipienten skal være endnu større, er det den direkte udledning af overskudsvand fra opdrætsbassinerne til lagunen, man skal kigge på. Slammet opkoncentreres og kan opsamles i en container eller anden beholder/tank, der for eksempel kan køres direkte til biogasforbrændingsanlæg. Den samlede omkostning til forrentning, afskrivning og drift bliver på kr. pr. dag, eller en årlig omkostning på kr. for et anlæg tilsvarende det, hvor forsøget blev foretaget. Det skønnes derfor, at det økonomisk kan betale sig for et større modeldambrug at etablere et båndfilter til afvanding af slam og rensning af skyllevandet. Omkostningerne til investering og vedligehold ser ud til at blive dækket af en øget foderkvote, dog forudsat at den øgede produktion kan realiseres i det eksisterende anlæg med det eksisterende personale. Samtidig reduceres den mængden af slam, der skal transporteres bort betydeligt. 2.4 Projektresultater Forsøgskørsler ved forskellig belastning af dambruget viste stor ensartet- og reproducerbarhed. Metoden var let at gå til og gav umiddelbart gode resultater. Slammet var let at arbejde med og var generelt let at afvande, både ved høj og lav belastning af dambruget. Resultatet af forsøgene på Ejstrupholm Dambrug viste, at det ved anvendelse af båndfilter var muligt at fjerne 80 % kvælstof, 99 % fosfor, 95 % COD og 93 % SS fra skyllevandet. Ved at fjerne næringsstoffer og organisk materiale fra skyllevandet med det samme, er det teoretisk beregnet muligt at nedbringe udledningen til recipienten med hhv. 12, 61 og 53 % af henholdsvis kvælstof, fosfor og COD. Det afvandede slam endte med et tørstofindhold på ca. 8 %, mod typisk 3 %. 8

9 3 Summary and conclusions Ejstrupholm Dambrug is placed in Midtjylland, Denmark. The fish farm is established as a pilot scheme. The fish farm has its own watersupply and recycles 96 % of the water. The water is treated by bio filters, microscreen filters and settlement in sludge cones. The filters are daily cleaned by rinsing with process water. The rinsing water is accumulated in two sludge reservoirs, where the sludge settles. The cleared surface water runs to the plant lagoon before outlet to the stream. The precipitated sludge is twice a year spread on farm land. The content of dry matter in the sludge is about 3 %. The great degradation of the sludge in the sludge reservoirs results in dissolved nutrients. These nutrients diffuse up to the cleared surface water and are thereby transported to the plant lagoon. This means a greater pressure on the plant lagoon and can become important for the final outlet to the recipient. The purpose of the project is to separate the sludge and rinsing water immediately, to minimize the pollution of the cleared surface water. This is done by the use of an inclined belt filter using coagulation and flocculation aids for the removal of suspended solids and phosphorus. The results showed possibilities of removing 80 % of total nitrogen, 99 % of total phosphorus, 95 % of COD (chemical oxygen demand) and 93 % of SS (suspended solids) from the rinsing water by the inclined belt filter. By immediately removing the nutrients and organic matter from the rinsing water it is theoretical possible to minimize the outlet to the recipient by 12 % of total nitrogen, 61 % of total phosphorus and 53 % of COD. This calculation is based on the assumption that the level of purification of the plant lagoon is unchanged. The reduced outlet of total nitrogen gives the opportunity to increase the feeding quota also by 12 %. To Ejstrupholm Dambrug this means extra 64 tons of feed. The feeding quotient of 0.9 kg of feed per kg produced fish, gives an extra production of 71 tons of fish. This gives excess profits of DKK 284,000 per year. The assumption is that the increased production can be carried out in the existing basins and by the present staff. The contribution margin of the trout is based on DKK 4 per kg. Establishment of a belt filter also includes a container with a stirrer and a frost-proof house to contain the belt filter. Furthermore cost of chemicals, electricity and maintenance is to be remembered. Calculations suggest that yearly costs would be around DKK 200,000 inclusively depreciation and interest in 10 years. If the possibility of precipitating sludge on farmland is stopped, Ejstrupholm Dambrug has to transport the sludge to a biogas plant. The sludge has a content of dry matter of 3 %. By establishment of a belt filter the content of dry matter can be raised to 8 %. This increase in dry mater will reduce the 9

10 cost to the biogas plant with between DKK 65,000 and DKK 95,000 per year. The method tested in this rapport showed to be well qualified for treatment of rinsing water and concentration of sludge. The belt filter was very robust and the sludge was suitable for drainage by this method. It will be economically an advantage for bigger fish farms to establish a belt filter because the costs will be paid back by raised feeding quota and reduction in the load of sludge to be transported to the biogas plant. 10

11 4 Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug 4.1 Introduktion På danske dambrug foregår rensningen af produktionsvand i dag ved brug af slamkegler, mikrosigter og biofiltre. I denne renseproces sker der en akkumulering af partikulært stof, der kontinuerligt eller med mellemrum skylles til bundfældning i store slambassiner. Efter nogle timer, hvor slammet får lov at bundfælde, ledes det klarede vand fra slambassinerne til plantelagunerne. Til plantelagunerne ledes også overskud af renset produktionsvand fra opdrætsanlæggene. Det rensede produktionsvand, der anvendes til transport af partikulært stof fra filtre, har i sig selv et lavt indhold af opløste næringsstoffer og organisk stof. Ved passage af slambassinerne tilføres der opløste stoffer til vandet, som frigives ved omsætning af organisk stof i det aflejrede slam. Dette resulterer i, at afløbsvandet fra slambassinerne indeholder næringsstoffer i en mængde, som udgør en væsentlig del af den samlede belastning fra fiskeopdrættet. Planterne i lagunerne omsætter/tilbageholder disse næringsstoffer i begrænset omfang før vandet ledes til recipienten. Dette projekt ønsker at finde en brugbar metode til at afvande slammet med det samme under tilsætning af fældningskemikalie og polymere i f.eks. et båndfilter. Derved vil man opnå at adskille en renere vandfraktion fra slammet og dermed mindskes belastningen af plantelagunen og i sidste ende recipienten. En anden fordel ved slamafvanding er, at slammet kan anvendes til andet end jordbrugsformål, f.eks. biogasproduktion. Fremtidsudsigterne ved at køre slam på landbrugsjord er ikke så sikre, da flere virksomheder (f.eks. Arla Foods Amba) frabeder sig produkter fremstillet på landbrugsjord, der har modtaget slam. Desuden kan det være vanskeligt at finde en aftager, der vil modtage slammet, da leveringerne ofte er uregelmæssige og med flere års intervaller. Opkoncentrering af slammet gør, at dambrugene er bedre rustede til fremtidens hårdere og anderledes krav til slam og dets håndtering. Recipienten bliver også mindre belastet, da både organisk materiale og næringsstoffer fjernes med slammet. Projektets formål var at teste en metode til at afvande det slam, der opstår ved tømning og skylning af slamkegler, mikrosigter og biofiltre på dambrug. På den måde skulle det være muligt at tilbageholde flere næringsstoffer i slammet og derved mindske udledningen fra dambruget, samt gøre håndteringen af slammet lettere for dambrugene. Det har desuden været hensigten, at finde en teknologie, der er lettilgængelig og robust, så den kan implementeres på samtlige dambrug, der ønsker et renere miljø og mere sikker drift. 11

12 4.2 Materialer og metoder Valg af rensemetode Rensemetoden blev valgt ud fra den mest simple og billigste løsning. Valget stod mellem enten båndsigte, båndfilter, sibånd, sibåndspresse, centrifuge eller dekanter. Valget faldt på et båndfilter, da det er den billigste løsning, både i investering og vedligehold. Tidligere studier har desuden vist, at det er muligt at rense skyllevand fra mikrosigter under tilsætning af polymer. For at fjerne så meget fosfor som muligt kan også aluminiumsforbindelser tilsættes båndfiltret (Ebeling et al., 2005) (Ebeling et al., 2006). Et båndfilter bygger på princippet om mekanisk filtrering, hvor en væskesøjle frembringer det nødvendige tryk for filtreringen. Båndfilteret består af et transportbånd, hvorpå der ligger en filterdug (Figur 4.1). Væske og partikler ledes op på filterdugen. Dugen tilbageholder partikulært stof, og lader væsken passere igennem. Når dugen stopper til, stiger vandstanden, og transportbåndet starter. Derved kommer rengjort filterdug frem klar til at modtage det flokkulerede materiale. De tilbageholdte partikler skrabes af dugen for enden af filteret og filtret spules efterfølgende. Figur 4.1 Båndfilter Opbygning af båndfilter fra Al2. Rensningen på båndfiltret kombineres med tilsætning af aluminiumbaseret fældningskemikalie og polymer. Fældningskemikaliet giver slammet bedre flokkuleringsegenskaber og binder fosfor. Polymeren gør flokkuleringsegenskaberne endnu mere stabile og sørger for at slammet kan skilles fra vandfase på båndfiltret. Valget af dambrug faldt på Ejstrupholm Dambrug i Midtjylland. Årsagen var, at dambruget har været er et modeldambrug under forsøgsordningen og at dambruget forureningspåvirkning er velbeskrevet (Svendsen et. al., 2008). Der er bl.a. lavet mange målinger og beregninger på både ind- og udløb og flere 12

13 steder i anlægget. Det giver et godt billede af hvor omsætningen og rensningen af vandet foregår og hvor god rensningen er Beskrivelse af Ejstrupholm Dambrug Ejstrupholm Dambrug ligger i Midtjylland ved Holtum Å, Løvbjergvej 23, Smedebæk, 7361 Ejstrupholm. Dambruget er indrettet som et modeldambrug type III A (Pedersen et. al., 2003). Ejstrupholm Dambrug er opbygget som vist i figur 4.2 og tabel 4.1. Dambruget har egen vandboring og anvender kun grundvand til driften. Vandet har et højt indhold af okker, hvorfor det løber over okkerfilter. Der tilsættes kalk inden vandet indgår i produktionen. Vandet løber både til produktionsenhederne og til leveringsbassinerne, hvor fiskene køres bort fra. Dambruget består af to ens opbyggede produktionsenheder, der hver er opdelt i otte undersektioner. I hver produktionsenhed ledes det recirkulerende vand gennem et biofilter, der er opdelt i fem sektioner. Vandet renses foruden i biofiltret også i et tromlefilter (mikrosigte). Der er et tromlefilter i hver produktionsenhed. Vandet recirkulerer i produktionsenhederne ved hjælp af den beluftning, der sker for at fører ilt til vandet. Slam fra produktionsenhederne opsamles i slamkegler i bunden af produktionsenhederne og pumpes sammen med skyllevand fra biofiltre og tromlefiltre op i to slambassiner. Der er slamkegler i hele bredden i hver undersektion i en produktionsenhed. Renset produktionsvand ledes til en plantelagune, hvorfra det efterfølgende løber i åen. Ligeledes løber klaret vand fra slambassinerne til plantelagunen. Plantelagunen består af en del af de oprindelige jorddamme, kanaler og bundfældningsbassiner (Svendsen et. al., 2008). Dimensionerne på produktionsenhederne er: 70 meter lang, 24 meter bred og en vanddybde på ca. 1,5 meter. Plantelagunen har et areal på m 2 med en middeldybde på knap 0,9 meter. Dambruget har ét gennemsnitligt vandindtag på 43 liter/sekund (Svendsen et. al., 2008). Figur 4.2 Ejstrupholm Dambrug Figuren viser opbygning og vandflow på Ejstrupholm Dambrug. Numrene angiver målesteder og er listet i tabel 4.1 (Svendsen et. al., 2008). 13

14 Tabel 4.1 Oversigt over målepunkter Nr. Sted på dambruget 1 Vandindtag 2 Indløb produktionsenhed 2 3 Indløb produktionsenhed 1 4 Nedstrøms biofilter produktionsenhed 2 5 Opstrøms biofilter produktionsenhed 2 6 Nedstrøms biofilter produktionsenhed 1 7 Opstrøms biofilter produktionsenhed 1 8 Indløb slambassin 9 Udløb produktionsenhed 2 10 Udløb produktionsenhed 1 11 Udløb klaret slamvand 12 Plantelagune, øvre del 13 Plantelagune, midt 14 Udløb plantelagune/dambrug (Svendsen et. al., 2008) Forsøgsopstilling Valget af rensemetode faldt, som før beskrevet, på et båndfilter. Det vand vi ville forsøge at rense, kunne enten tages fra det bundfældede slam i de to slambassiner eller det kunne være vand direkte fra skylning af biofiltre/tromlefiltre og tømning af slamkegler. Forforsøg med Jar-test lavet på begge typer prøver viste, at slam fra bassinerne var sværere at få til at flokkulere end vand direkte fra skylning af filtre. Slammet fra slambassinerne var meget mørkt, hvilket indikerer, at det er begyndende anoxisk. Slam fra skylningen af filtre og slamkegler var mere brunt. Det ville desuden kræve en omrører i slambassinet for at få ensartet slam. Det er vigtigt at slammet, der skal afvandes, er så ensartet som muligt for at få den optimale kemikaliedosering og dermed den bedste afvanding. Det blev derfor besluttet at forsøgene skulle udføres på vand direkte fra skylning af filtre. Opsamlingen af skyllevandet fra biofiltre, tromlefiltre og slamkegler blev foretaget som vist på billedet i figur 4.3 Her ses hvordan skyllevandet under skylning kommer ud i slambassinet. 14

15 Figur 4.3. Opsamling af skyllevand 3 Under skylningen blev en delstrøm af vandet (den blå slange) opsamlet i 2 m beholder med omrører - se figur 4.4. Det opsamlede vand er repræsentativt for det vand, der sendes til bundfældningsbassinerne, da det blev opsamlet som en delstrøm under hele skylningen. Fra bunden af beholderen blev der koblet en udgang på til indtag på båndfiltret. Hele opsætningen kan ses på figur 4.5 Figur 4.4 Fyldning og omrøring i 2 m3 tank 15

16 Figur 4.5 Forsøgsopstilling Blandetanken står bagerst til venstre. Foran står en palletank til brug til opsamling af renset vand og skyllevand fra båndfiltret. Selve båndfiltret står på en trailer. Den blå tønde på trailerne er til opsamling af afvandet slam. På båndfiltret kommer vandet først i Kammer 1, hvor der ikke sker tilsætning af kemikalier inden det løber videre til Kammer 2, hvor dosering af fældningskemikalie foregår. Der doseres efter ph og fosforkoncentrationen i det rensede vand. ph må ikke blive for lav, da polymeren så ikke virker optimal. I dette tilfælde tilstræbte vi at ligge mellem ph 5,8 og 6,8. Herefter løber vandet videre til Kammer 3, hvor polymeren tilsættes. Her sker flokkuleringen ved langsom omrøring, inden flokkene ledes videre til selv båndet. De tre kamre ses på figur 4.6. Figur 4.6 Blandekamre på båndfiltrer Kammer 3 Kammer 2 Kammer 1 16

17 På selve båndfiltret skilles flokkene fra den rene vandfase. Jo bedre og stærkere flokke, jo renere bliver vandet og jo højere tørstof opnås i slammet. På figur 4.7 ses båndfiltret med både dårlige og gode flokke. Figur 4.7 Båndfilter Til venstre ses gode flokke, hvor slammet på båndet er tykt. Til højre er slammet mere flydende og bliver derfor afvandet dårligere. Det afvandede slam blev opsamlet i en beholder (figur 4.8). Det rensede vand blev opsamlet i en palletank, hvor også vand fra skylning af båndet blev samlet op. Vandet blev efterfølgende pumpet tilbage til bundfældningsbassinerne (figur 4.9). Figur 4.8 Afvandet slam. Figur 4.9 Slambassiner Forsøgsbeskrivelse Forsøgene blev udført på en sådan måde, at der for hver skylning af biofiltre, tromlefiltre og slamkegler blev opsamlet ca. 2 m 3 rå skyllevand. Det rå skyllevand blev omrørt under hele forsøget. Båndfiltret blev startet og der blev målt ph i blandekammer 2 efter tilsætning af fældningskemikalie. Kemikaliedoseringen blev indstillet efter, hvad forforsøgene havde fundet mest optimalt. Der blev ændret lidt efterfølgende på doseringen af fældningskemikalie og polymer, hvis ph var for lav eller for høj, eller hvis flokkuleringen ikke var god. Når processen kørte godt, blev der udtaget prøver til senere analyse. Der blev for hver vandprøve af renset vand også udtaget afvandet slam. For at se på effekten af hhv. polymer og fældningskemikalie, blev der efter en periode med konstant god afvanding enten skruet op eller ned for dosering af fældningskemikalie eller polymer. Der blev kun ændret på en parameter ad gangen. Efter en ændring fik processen lov at køre tre kvarter inden en ny prøve blev taget. På den måde var det muligt at se på de enkelte parameters indflydelse på processen. 17

18 4.2.5 Måleprogram og måleperiode Forsøgene blev udført ad to omgange. Første forsøgsrunde blev foretaget fra d. 21. til d. 23. april 2009 og anden forsøgsrunde blev foretaget fra d. 6. til d. 10. juli Ved at ligge forsøgene med 2,5 måneders mellemrum blev afvandingen undersøgt ved forskellig belastning af dambruget. Der blev udtaget prøver af det rå skyllevand opsamlet i blandetanken (efterfølgende kaldt spildevand ind ), det rensede skyllevand (efterfølgende kaldt forrenset vand ud ) og det afvandede slam. Alle prøver blev opbevaret i køleboks indtil analyse. Der blev kun udtaget en prøve af spildevand ind pr. 2 m 3 opsamlet skyllevand, da der var konstant omrøring under hele forsøget. Derfor er der resultater for spildevand ind, der er ens for forskellige forrenset vand ud prøver. Analyserne blev foretaget på Give Renseanlæg, Bækgårdvej 24, 7323 Give. På vandprøver blev der målt total-n, ammonium, total-p, ortofosfat, COD, suspenderet stof og tørstof. På slamprøverne blev målt total-n, total-p, COD og tørstof. Analyserne blev foretaget af Gitte Lind Mogensen med analyse kits fra Hach Lange. Der blev ligeledes sendt prøver til akkrediteret laboratorium (Højvang Miljølaboratorium) til verifikation af resultater. Prøverne til analyser af Højvang blev ligeledes opbevaret i køleboks indtil de blev afhentet af Højvangs opsamlingsbil. 4.3 Resultater og diskussion Forforsøg Inden forsøg på selve båndfiltret blev forskellige fældningskemikalier og polymerer afprøvet ved Jar-test. Fældningskemikaliet binder ortofosofat i en tungt opløselig forbindelse (aluminiumfosfat) og giver sammen med polymeren vandets partikler bedre flokkuleringsegenskaber. Da valg af polymer og fældningskemikalie afhænger af vandets karakter, skal valg af polymer og fældningskemikalie afprøves fra sted til sted. Forforsøg viste, at ph efter tilsætning af fældningskemikalie skulle ligge mellem 5,8 og 6,8. Årsagen er, at den pågældende polymer virker bedst i det interval. Ved lavere ph blev flokkene tydeligvis dårligere Forsøg med båndfilter Der blev lavet i alt elleve delforsøg. Rådata fra disse elleve forsøg kan ses i bilag 1. Ikke alle forsøg blev lavet mest optimalt, da vi også ønskede at se effekten af at skrue op eller ned af enten polymer eller fældningskemikalie. Forsøgene viste, at doseringen af fældningskemikalie og polymer har stor betydning for udfaldet af slamafvandingen. På bilag 1 ses at forsøg 5, 6 og 7 er lavet på baggrund af samme vand. I både forsøg 5 og 6 er der doseret 100 ml fældningskemikalie pr. m 3, mens der er doseret hhv. 70 og 140 ml polymer pr. m 3 i forsøg 5 og 6. Resultater viser her, at der ved højere dosering af polymer fjernes mere af både total-p, ortofosfat, COD og SS. Den højere dosering giver ikke bedre fjernelse af ammonium og total-n. I forsøg 7, hvor der skrues ned for fældningskemikaliet ser det ikke ud til at dette har en effekt på rensningen. 18

19 Forsøg 8-11 er ligeledes lavet på den samme batch af opsamlet skyllevand. Her er forsøgene igen kombineret med en høj og lav værdi for dosering af fældningskemikalie, og en høj og lav værdi for dosering af polymer. I denne forsøgsrække ses det, at den bedste rensning fås ved høj dosering af polymer og lav dosering af fældningskemikalie. En forøgelse af kemikaliedoseringen giver altså ikke nødvendigvis et bedre resultat. Årsagen er, at den mængde af ladning, der tilføres med kemikalierne ved overdosering giver dårligere flokkulering og dermed dårligere rensning. Optimering af dosering af hhv. fældningskemikalie og polymer er derfor meget vigtig, for at få rensningen til at løbe optimalt og billigst. For at udregne båndfiltrets renseeffekt er der taget gennemsnit af værdierne fra bilag 1. Som før beskrevet er ikke alle forsøg lavet mest optimalt og derfor er kun de 4 bedste resultater genstand for den udregnede renseeffekt, der ses i tabel 4.2. For ammioniums og SS s vedkommende er det bedste resultat ikke medtaget i udregningen af renseeffekten, da disse værdier lå meget over alle de andre resultater. Tabel 4.2: Samlede resultater for forsøgene udført på Ejstrupholm Dambrug Total- Ammonium Total-P Ortofosfat COD SS N Renseeffekt i % Værdierne i skemaet er et gennemsnit af de 4 bedste resultater Der bygges i dag båndfiltre, der filtrerer med flere hundrede m 3 pr time. Disse filtrer er selvfølgelig meget større, end det båndfilter til forsøgskørsel vi brugte i forsøget. Det er derfor tidligere vist, at resultaterne fra vores pilotforsøg kan overføres til, at alt vand fra skylning af filtrer og tømning af slamkegler kan renses med ovenstående renseeffekt. For at se på hvad rensning med båndfilter betyder for den samlede udledning til Holtum å, regnes først på hvad lagunens renseeffekt er. I statusrapporten fra 2. måleår (Svendsen et. al., 2008) er beskrevet, hvad der bliver tilført plantelagunen og hvad, der løber ud. På den baggrund er lagunens samlede renseeffekt udregnet. Se tabel 4.3. Tabel 4.3: Lagunens renseeffekt Massebalance i kg Total-N Total-P COD Reference (nuværende) Tilført slambassin, kg Svendsen et. al., 2008 Klaringsvand fra slambassin til plantelagune, kg Svendsen et. al., 2008 Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Tilført plantelagune i alt, kg Udløb fra dambrug år 2, kg Lagunens renseeffekt, % Svendsen et. al., Svendsen et. al.,

20 For at se på hvad vores resultater betyder for den samlede udledning, er der regnet på, hvad den mindre udledning til plantelagunen fra slambassinerne betyder. I tabel 4.4 ses hvad rensningen af vand tilført slambassin får af reel betydning for udledning af næringssalte og organisk stof til recipienten. Tabel 4.4: Udledning fra dambrug med ekstra rensning Massebalance i kg Total-N Total-P COD Reference Baseret på Tabel 4.2 forsøgene udført på Ejstrupholm dambrug er der mulighed for at fjerne, % Forrenset vand ud til plantelagune, kg Udregnet på baggrund af tabel 4.2 og 4.3 Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Tilført plantelagune i alt efter rensning, kg Lagunens renseeffekt bibeholdes, % Udløb fra dambrug efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, % Svendsen et. al., Tabel Af tabel 4.4 ses det, at det primært er fosfor og organisk stof vi fjerner med båndfiltret. Desuden kommer den største mængder af nitrogen og COD direkte fra produktionsenhederne. Hvis nitrogen skulle fjernes yderligere, er det på den direkte udledning til plantelagunerne, man skal gøre noget. Slammet var nemt at afvande og båndfiltret var nemt at indstille til et godt resultat. Resultatet var meget stabile flokke, og der skulle store ændringer i dosering af fældningskemikalie og polymer til at gøre flokkene ustabile. Der var ikke forskel på afvandingen mellem de to forsøgsrunder, derfor virker metoden under forskellig belastning af dambruget. Som det ses af figur 4.8 drænede det afvandede slam endnu mere ved at ligge i opsamlingsbeholderen. Det giver god anledning til ekstra dræning i speciel indrettet container inden vandet kører til eksempelvis biogasanlæg. Forsøgene viste, at det er vigtigt, at skyllevandet renses mens det et friskt, da rensningen ellers mindskes og besværliggøres. Dette har betydning for tanken om at gøre anlægget mobilt til anvendelse mellem flere dambrug. Det vil da være nødvendigt at opsamle vand fra skylning af filtrer mm., mens båndfiltret renser vand på et andet dambrug. Da der skylles med store mængder vand 20

21 hver dag, vil det kræve en stor tank til opsamling/opbevaring og båndfiltret skal være dimensioneret endnu større for at kunne tage alt vandet Økonomi Båndfiltret skal dimensioneres til kun at køre i dagtimerne, mens det eksisterende personale er på anlægget. Driften af et båndfilter kræver altså ikke ekstra mandetimer. Anlægget skal blot startes om morgenen og holdes øje med et par gange i løbet af dagen. Inden personalet går hjem, stoppes anlægget igen. Anlægget kan dog også køre i døgndrift, om man ønsker det. Resultaterne af forsøgene med båndfilter viser, at der skal bruges mellem 80 og 140 ml fældningskemikalie pr. m 3 og mellem 70 og 140 ml polymer pr. m 3. Det daglige elforbrug vil ligge på ca. 40 kwh. På Ejstrupholm Dambrug, der skal have renset ca. 80 m 3 pr. dag vil der være en omkostning til el, kemikalier og daglig vedligehold på kr. pr. dag. Etablering af et fuldskalaanlæg indebærer omkostninger i størrelsesordenen kr. til fortank med omrører, fældningsanlæg og frostsikret hus til anlægget. Med en forrentning og afskrivning på 15 % svarer investeringen til en daglig omkostning på ca. 330 kr. Den samlede omkostning til forrentning, afskrivning og drift bliver på kr. pr. dag, eller en årlig omkostning på kr. Med Ejstrupholm Dambrugs nuværende slamsystem er omkostningerne til håndtering og udkørsel af slam på landbrugsarealer ca kr. pr. år. Ændres dambrugets nuværende mulighed for udbringning af slam på nærtliggende landbrugsarealer, kan et alternativ være afsætning til biogasanlæg. Her vil omkostningerne til transport og afgifter ligge på kr. pr. m 3 slam. Ved udkørsel på landbrugsjord ligger tørstofindholdet i slammet på ca. 3 %. Dette er grundet i en nødvendig vandtilsætning ved pumpning af slammet fra depotet til transportkøretøjet. Ejstrupholm Dambrug producerer årligt ca. 45 ton slamtørstof, idet der produceres 80 kg slamtørstof pr. tons foder. Ejstrupholms foderkvote er på 536 ton pr. år. 45 ton slamtørstof svarer til en slammængde på ton med tørstof på 3 %. Omkostningen til at køre det nuværende slam med tørstof på 3 % til biogasanlæg vil da være ca kr. pr. år under antagelse at slammets vægtfylde er 1 ton/m3. Ved at rense vandet og opkoncentrerer slammet med båndfilter, opnås tørstof på 8 %. 45 ton slamtørstof svarer til en slammængde på 560 ton med tørstof på 8 %. Omkostningen til at kørere slam med tørstof på 8 % til biogasanlæg vil være ca kr. pr. år. Der opnås altså en besparelse på mellem og kr. pr. år i transport af slam til biogasanlæg ved at afvande slammet fra 3 til 8 %. Foruden afvandingseffekten af rensningen med båndfilter giver rensningen også en mindre udledning af næringsstoffer, der har betydning for foderkvoten. Ved at mindske udledningen af kvælstof med 12 % giver det en mulighed for foderopskrivning på tilsvarende 12 %. Det svarer til 64 tons foder ekstra. Med en foderkvotient på 0,9 kg foder pr. kg produceret fisk giver det en ekstra produktion af fisk på 71 ton svarende til en merindtægt på kr. pr. år. Dette under den forudsætning, at den øgede produktion 21

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik

Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1 Indhold Indhold...

Læs mere

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail:

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail: AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Effektiv mekanisk filtrering af Procesvand, Kølevæsker, Spildevand, Dambrugsvand, m.m. med AL-2 Båndfilter. Funktionsbeskrivelse af AL-2 Båndfilter:

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Generalforsamling 2013

Generalforsamling 2013 Nyhedsbrev Maj 2013 Generalforsamling 2013 Dette nummer indeholder bl.a.: Den 2. maj afholdte vi den årlige generalforsamling på Østergaards Hotel i Herning. Formiddagen blev anvendt til årsmøder i fire

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Energioptimalt design af dambrug

Energioptimalt design af dambrug Energioptimalt design af dambrug ELFORSK projekt nr. 338-064 Undersøgelser i teori, forsøg og praksis Teknologisk Institut Dansk Akvakultur Lokalenergi December 2008 Titel: Energioptimalt design af dambrug

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00071 Ref. metho/hemhe Dato: 23. Juni 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00071 Ref. metho/hemhe Dato: 23. Juni 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00071 Ref. metho/hemhe Dato: 23. Juni 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 33372116 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand

Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 59 2006 Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand Nils Juul Larsen

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik

Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik Sibåndspresse KD 12 Sibåndspresserne type KD 12-800 / -1200 er en ny generation af pressere, udviklet og produceret af KD Maskinfabrik A/S, med henblik på at opfylde

Læs mere

Optimering af rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg

Optimering af rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg Optimering af rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg Martin Dam Bräuner AAMS 12-12-2014 Projekttitel: Optimering af Rådnetankanlægget på Søholt Renseanlæg Fagområde: Energi, optimering, Biogas Udarbejdet

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. Martin Rishøj GEA WS Denmark e-mail: martin.rishoj@geagroup.com mobil: + 45 40 30 02 66 DANETV, København 29. februar 2012 GEA Group Segments

Læs mere

Renseanlæg fra A Å PRODUKTER OG TJENESTER TIL ET ENERGIEFFEKTIVT KREDSLØB

Renseanlæg fra A Å PRODUKTER OG TJENESTER TIL ET ENERGIEFFEKTIVT KREDSLØB Renseanlæg fra A Å PRODUKTER OG TJENESTER TIL ET ENERGIEFFEKTIVT KREDSLØB Tekniken og kundskab til et moderne, energieffektivt renseanlæg Kredsløbstilpassede systemer til renseanlæg, hvor vandet, næringsstoffer

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Börger kendetegn: Fokus på udvikling.

Börger kendetegn: Fokus på udvikling. L O B E R O T O R P U M P E R N E D D E L I N G S T E K N I K F Ø D N I N G S T E K N I K Fokus på udvikling. L O B E R O T O R P U M P E R Fleksibilitet i alle detaljer. Börger loberotor pumper er selvansugende,

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere