Eksperimentel prøveform i kemi i HF, HTX og STX

Transkript

1 Eksperimentel prøveform i kemi i HF, HTX og STX Udviklingsprojekt under Ministeriet for Børn og Skole Projektnummer Projektansvarlig: Kemilærerforeningen December 2012 Resume Projektets formål er at indsamle erfaringer og belyse problemstillinger ved anvendelse af eksperimentel prøveform ved eksamen i kemi på stx og htx. Arbejdsgruppen har valgt også at medtage hf. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse med en pæn deltagelse, hvorfor resultatet anses for at være repræsentativt for området. Der er foretaget en mindre undersøgelse blandt eksaminander, der har prøvet den eksperimentelle form. På baggrund af de indkomne svar har arbejdsgruppen lavet en anbefaling, der imødekommer en del af de fremkomne problemfelter og dermed skulle være med til at gøre den eksperimentelle prøveform til et mere attraktivt alternativ til den traditionelle form. Projektbeskrivelse Fra ansøgningen til projektet står der: Projektets formål er at indsamle erfaringer og belyse problemstillinger ved anvendelse af eksperimentel prøveform ved eksamen i kemi på stx og htx. Ved indførelsen af den nuværende gymnasieordning i 2005, blev det muligt at vælge enten en traditionel mundtlig eksamensform eller en eksperimentel eksamen. Der findes ikke nogen evalueringer af de to eksamensformer, og det vides derfor heller ikke hvor udbredt den eksperimentelle eksamensform er på stx hhv. htx. Men fra faglige samtaler med kemikolleger, fremstår der et billede af, at den eksperimentelle eksamensform kun i ringe grad anvendes ved kemieksaminer. Projektets formål er at afdække gode og dårlige erfaringer ved anvendelsen af den eksperimentelle prøveform, og desuden indhente erfaringer med, hvorledes eksperimentel eksamen kan udvikles til et attraktivt alternativ til den traditionelle mundtlige eksamensform. Projektet skal også inkludere en erfaringsudveksling mellem htx og stx, idet den eksperimentelle eksamen ikke afvikles på samme måde for de to ungdomsuddannelser. Arbejdsgruppens sammensætning Flemming Fischer, Horsens HF og VUC Gert Bergstein, Kemilærerforeningen, Horsens Statsskole Helene Krarup, Sorø Akademi Maria Arys, Hasseris Gymnasium Peter Virring, Lyngby Tekniske Gymnasium Søren Hansen, Ribe Katedralskole Gruppen har endvidere løbende været i dialog med fagkonsulent Keld Nielsen. Gruppens planlægning På det første møde i arbejdsgruppen udvekslede vi internet vores erfaringer og kendskab til den eksperimentelle prøveform. For at få et bredere erfaringsgrundlag blev det besluttet at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere i kemi på hf, htx og stx. I hf foregår en del prøver i den naturvidenskabelige faggruppe, hvor der ikke er mulighed for at vælge eksperimentel prøveform. Men der er i hf også en del enkeltfag i kemi C samt en del kemi B og også enkelte prøver i kemi A (kemi B og A i HF læses efter STXbekendtgørelsen). Vi fandt det derfor naturligt at medtage erfaringer fra hf. En enkelt af arbejdsgruppens deltagere havde mulighed for at lave en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt eksaminander, der havde prøvet den eksperimentelle eksamensform.

2 Sammendrag af svar fra spørgeskemaundersøgelse Der er i alt 255 der har besvaret spørgeskemaet. Svargruppen anses for at være så stor, at svarene kan anses for at være repræsentative for kemilærere i HF, HTX og STX generelt. Underviser på HF 86 heraf underviser 53 også på STX og 1 på HTX Underviser på HTX 46 heraf underviser 1 også på HF og 2 på STX Underviser på STX 178 heraf underviser 53 også på HF og 2 på HTX Vi har spurgt til, hvor mange kemihold læreren har undervist på henholdsvis C-, B- og A-niveau siden reformen i 2005, samt hvor mange hold, hvorfra de har haft elever til eksamen, samt hvor mange eksamener, der har været afholdt som eksperimentel eksamen. For de lærere, der underviser på flere skoleformer, kan vi desværre ikke afskille svarene på skoleform, men i tabellen herunder har vi i parentes udtaget den del af svarene, der stammer fra lærere, der kun underviser på en skoleform. Alle Kemi C Kemi B Kemi A Hold Hold til eksamen Hold til eksperimentel eksamen STX-lærere (kun STX) Kemi C Kemi B Kemi A Hold (388) (367) (155) Hold til eksamen 395 (218) 336 (220) 114 (87) Hold til eksperimentel eksamen 16 (12) 18 (12) 10 (7) HF-lærere (kun HF) Kemi C Kemi B Kemi A 486 Hold (229) 228 (73) 55 (4) Hold til eksamen 373 (196) 175 (63) 33 (6) Hold til eksperimentel eksamen 30 (26) 12 (6) 4 (1) HTX-lærere (kun HTX) Kemi C Kemi B Kemi A 185 Hold 11 (2) (177) 47 (45) Hold til eksamen 3 (2) 84 (79) 29 (28) Hold til eksperimentel eksamen 0 17 (17) 14 (14) Af tabellen kan vi se, at formodningen, om at den eksperimentelle prøveform kun anvendes i et beskedent omfang, bliver bekræftet. Vi kan se, at jo højere niveau, jo større andel af prøverne afvikles som eksperimentel prøve. Endelig kan vi se, at HTX anvender den eksperimentelle prøveform forholdsmæssigt mest, idet op mod 50% af prøverne på A-niveau og godt 20% på B-niveau afholdes som eksperimentelle prøver. På STX er procenterne godt 8% på A-niveau og godt 5% på B-niveau, mens HF ligger på hhv. 16% og 10%.

3 Hvis du har valgt den eksperimentelle prøveform, så angiv (gerne flere) grunde til at du valgte denne form Afspejler den daglige undervisning 27 Støtter de svage elever 25 Rolig eksamensform 24 Bedre kompetencemåling 21 Eleverne er mindre nervøse 25 Eleverne ønskede denne prøveform 11 Skolen havde valgt prøveformen 8 Andet (angiv venligst) 15 Svage elever klarer normalt det eksperimentelle bedre end det teoretiske. Der er ikke så meget knald eller fald over denne eksamensform. De gode elever klarer sig altid godt. Mere grundig eksamination af den enkelte elev. Dog sjældent, at indtrykket fra øvelsen er anderledes end ved den teoretiske del. Forener teori og praksis på en rigtig fin måde Eleverne er på i kortere tid af gangen Giver den mest retfærdige bedømmelse af elevernes kompetencer Kæmpe arbejde for læreren, så derfor vælges den kun for små hold. Hvis du ikke har valgt den eksperimentelle prøveform, skyldes det så at... forberedelsen er for tidskrævende 100 det alligevel er teorien, der afgør karakteren 27 det er vanskeligt at forholde sig til flere elever/eksperimenter samtidigt 34 du er bekymret for forsøg/udstyr, der ikke virker 40 du oplever eksamensformen som urolig/forvirrende 33 eleverne ønskede ikke den eksperimentelle form 74 skolen havde bestemt prøveformen 62 Andet (angiv venligst) 64 Den vigtigste forhindring er det alt, alt for store forarbejde med opløsninger osv. Det er desuden for meget med 10 enkeltelever ad gangen. Det er lettere i fysik, hvor de må arbejde sammen to og to. Forberedelsen er for tidskrævende i forhold til aflønningen Skolen har kun et øvelsesrun, og der er ikke plads til alle med opstillinger m.m. Eleverne er ofte meget usikre i laboratoriet (især på C- men også på B-niveau). Det vil derfor enten kræve et meget stort arbejde at finde på egnede eksperimenter, eller langt mere laboratorietid for at træne eleverne. Jeg synes af levernes evner i laboratoriet generelt var for dårlige. Det er urimeligt at eleverne skal lave eksperimenter alene - bør laves parvis/grupper Den eksperimentelle prøve fylder for meget i eksamensplanen Eleverne er trætte af eksaminer der varer halve og hele dage eleverne kan høre hvad hinanden svarer og kunne måske bruge af det Bekymret for at elevens viden drukner i det praktiske, Det ville hjælpe hvis man havde prøvet formen under pædagogikum eller kursus. Ikke alle eksperimenter egner sig til en eksamen på 1-2 timer pga. apparatur og ekskursioner

4 Hvis valg af prøveform har haft indflydelse på undervisningen, herunder valg af øvelser, så giv gerne et par eksempler her Alle emner er afsluttet med praktiske forsøg Med små hold kan jeg lide at lave mange småforsøg, som ikke er egnede til 1,5 time ved prøven Det har ingen indflydelse Har du været censor ved en eksperimentel mundtlig eksamen i kemi 64 af deltagerne har været censor ved en eksamen efter den eksperimentelle prøveform. Hvordan har du oplevet, at din forberedelse har været? Jeg har brugt mere tid end ved en ikke-eksperimentel eksamen 22 Jeg har brugt mindre tid end ved en ikke-eksperimentel eksamen 2 Tidsforbruget har været nogenlunde det samme 40 Andet (angiv venligst) 8 Spørgsmålet var stillet i forlængelse af, om man havde været censor, og kun de 64 der har svaret, at de har været censor, har fået stillet dette spørgsmål. Spørgsmålet var altså tænkt i forhold til censorrollen, men af kommentarerne kan vi se, at der er flere, der har misforstået dette, idet de f.eks. svarer, at det er tidskrævende at fremstille opløsninger. Vi må derfor konkludere, at vi ikke har været tydelige nok i formuleringen af dette spørgsmål og må tage svarene med et vist forbehold. Vurdering af den enkelte elev Den eksperimentelle prøveform gør det hverken lettere eller sværere at vurdere den enkelte elev 38 Det har været lettere at vurdere den enkelte elev 14 Det har været sværere at vurdere den enkelte elev 11 Igen er det kun censorer, der har svaret på dette spørgsmål. Angiv på hvilken måde det er vanskeligere at vurdere den enkelte elev. Angiv evt. hvilke dele af bedømmelseskriterierne eller dele af de faglige mål, det er vanskeligere at bedømme Det er svært at vurdere en elev, man ikke kender, hvis forsøget går i fisk. Jeg synes det er vanskeligere, da eleven skal koncentrere sig om to ting på en gang og derfor bliver lidt distraheret. Desuden synes jeg det er svært at udfordre den virkelig dygtige elev med spørgsmål af dybere karakter, når det går op i eksperimentelle detaljer. Det er vanskeligt at bedømme om eleven kan stoffet, eller om det er noget vedkommende kan nå at læse under eksamen Som censor kender man ikke eleverne, og dermed bliver det sværere at huske deres indsats i lab.

5 Det er vanskeligere at bedømme, når eleven laver eksperimentet samtidig. Nogle elever bliver trykkede, når lærer og censor "Lurer" på dem. Desuden bliver de forstyrret i forsøget og har ikke en tavle at forklare ved. Det kan være svært for elever at sammenknytte teori og praksis på tilstrækkelig højt niveau. Redegør for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau Hvordan har du som helhed oplevet denne prøveform sammenlignet med en ikkeeksperimentel form? Der er ikke den store forskel. Men den eksperimentelle prøveform er mere pladskrævende Svært for de svage elever, som har nok at gøre med bare at få styr på det eksperimentelle. De stærke elever, har svært ved at nå at for kemi A teorien med. Det eksperimentelle tager for lang tid. Væsentligt mere arbejdskrævende som eksaminator (forberedelse af eksperimenter). God baggrund for vurdering af både teoretisk-kemisk indsigt og praktiske kompetencer. Jeg finder den eksperimentelle eksamensform meget mere behagelig for både elev, censor og eksaminator end den traditionelle eksamensform. Den eksperimentelle prøveform er mere tidskrævende men giver et bedre grundlag for en bedømmelse af eleven super god, men der skal ikke være en mundtlig prøve efter den eksperimentelle. Prøven i eksperimentel bør derfor være lidt længere, så kan teori sagtens tjekkes samtidig. Mere ro på for eleverne. De svagere elever har ikke haft den store fordel, da de ofte er for svage til at koble teori og praktik og ikke har forberedt sig ordentligt og ikke medbragt gode rapporter. Den giver et bedre indtryk af elevens eksperimentelle kompetencer Mere tid til hver elev. Mere vægtning af det eksperimentelle. Knap så mange helt i top eller helt i bund - karakterfordelingen ligner dermed mere den, man kender fra andre fag. Man får et mere helt billede af elevens standpunkt Den giver et bedre indtryk af elevens eksperimentelle kompetencer Jeg synes det fungerede fint. Det er måske en lidt lang dag for eleverne, men jeg fornemmede at det gav lidt ro på at de gik nogle stykker i lab og at det på den måde blev lidt praktisk. Jeg tror desuden det tvinger eleverne til at sætte sig bedre ind i eksperimenterne Har du nogle forslag til justering af rammerne for den eksperimentelle prøveform, der kunne gøre det mere attraktivt for dig/dine elever at vælge denne prøveform? Sikring af at samme tema ikke kan trækkes på samme tid Det kunne godt tillades at have mere end 5 elever til eksperimenter på C- og B-niveau. Der er rigeligt overskud til at vurdere eleverne. Det vil helt klart gøre formen mere attraktiv, hvis der ikke også er en mundtlig prøve. Elevernes argument mod den eksperimentelle eksamen har hver gang været at de ville nøjes med én prøve, så det var hurtigt overstået. Arbejde eksperimentelt i hold på 2-3. Sådan gør vi til dagligt og mange eksperimenter kræver mere end et par hænder. Det fungerer fint i fysik. Måske kunne det være en god ide hvis eleven skulle gennemgå teorien bag forsøget inden de gik i gang med selve forsøget. Mine hold er turbo hold og det eksperimentelle vil være for tidsrøvende i forhold til gennemgang af kernestof Måske kunne men lægge vægt på teknikker og reaktionstyper frem for egentlige elevforsøg! Bedre aflønning Det skal tydelig præciseres hvordan eksamen skal afvikles

6 Sammendrag af elevundersøgelsen 25 elever, der havde været til eksperimentel prøve i kemi C eller B har svaret. Alle synes, at det er godt man ikke er på hele tiden, idet man får tænkepauser, mens lærer og censor taler med andre eksaminander. Over halvdelen af eleverne svarer, at de oplever, at censor bliver mere synlig på en positiv måde. Halvdelen af eleverne vil gerne arbejde i par, mens den anden halvdel gerne vil arbejde alene. Hovedparten af eleverne foretrækker en forlænget tid, hvor teoridelen er inkluderet, så der ikke efterfølgende er en prøve i et teoretisk emne. Sammendrag af problemfelter Tid og aflønning Det nævnes af mange som et væsentligt argument for at fravælge denne prøveform, og mange der vælger denne prøveform, gør det velvidende at arbejdet med at forberede prøven er større og der kun sjældent kan forhandles en lokal bedre aflønning. Det er udenfor arbejdsgruppens (og ministeriets) område at gøre noget ved dette problem. Vi kan kun opfordre til, at der helst laves en central aftale, hvor arbejdstiden er tilpasset arbejdets omfang, sekundært at der laves lokale arbejdstidsaftaler. Begrænset plads Mange nævner problemet med fysisk at have plads til mange opstillinger. Vi har med vores anbefaling foreslået en prøveform, der reducerer lokalebehovet og samtidig ikke kræver mere tid end den traditionelle prøveform. Selv om det ikke nødvendigvis løser alle lokale pladsproblemer, så er det i hvert fald med til at afhjælpe problemet. Skolen fravælger prøveformen, fordi den er dyrere Dette er til dels også afhjulpet med ovenstående, ved at prøven ikke tager længere tid. Elever arbejder alene, hvor de er vant til at arbejde i grupper på 2-3 elever I vores anbefaling foreslår vi, at eleverne kan arbejde alene eller i par. Vi finder det ikke gavnligt eller nødvendigt at der arbejdes i større grupper. Den lange todelte prøve, problemer med at komme nok ind på teorien bag forsøget og få et til pas højt fagligt niveau Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes mere tid til prøven, men at eleverne samtidig bliver vurderet på deres teoretiske niveau, så der ikke efterfølgende er behov for en teoretisk prøve. Problemer med at inddrage små forsøg eller meget store forsøg Gruppen anbefaler, at der i en vejledning gives eksempler, hvor en eksamensopgave inkluderer flere små forsøg omkring et teoretisk emne. Ligeledes kan store forsøg tænkes opdelt i flere eksamensopgaver, vor der sættes fokus på forskellige dele af forsøget. Endelig behøver alle forsøg, der har været lavet i forbindelse med undervisningen, ikke nødvendigvis blive benyttet til eksamen. Bekymring for at noget går galt og forsøget mislykkes Det skal i læreplanen beskrives, på hvilke måde den praktiske øvelse skal indgå i bedømmelsen, og i vejledningen skal det præciseres, at det ikke er et mål i sig selv, at et forsøg lykkes eller bliver fuldt gennemført for at den praktiske laboratoriefærdighed kan bedømmes. Elever og lærere er ikke klædt godt nok på til den eksperimentelle prøve Beskrivelserne i læreplan og vejledning skal være meget præcise, så der ikke er tvivl om hvordan prøveformen skal afvikles, hvilke bedømmelseskriterier der indgår i den praktiske hhv. teoretiske del. Arbejdsgruppens øvrige overvejelser Arbejdsgruppen har overvejet, om den eksperimentelle form skulle være obligatorisk på et eller flere af niveauerne. På baggrund af svarene vurderes det dog, at der også er en betydelig gruppe af lærere og elever, der foretrækker den ikke-eksperimentelle prøveform. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der fortsat på alle niveauer er valgmulighed mellem de to prøveformer. Arbejdsgruppen tror, at den nye anbefalede afvikling af prøven gør den mere attraktiv, så en større del af prøverne fremover vil afvikles som eksperimentelle prøver. Arbejdsgruppen er ikke bekymret for, at eleverne under prøven kan finde informationer, eller indbyrdes kan udveksle informationer, men finder det helt naturligt, at eleverne har adgang til de informationskilder, de benytter i hverdagen, hvilket også inkluderer adgang til internettet. På den måde kommer eksamen bedst til at afspejle hverdagen. Arbejdsgruppen mener, at lærer og censor hurtigt via en dialog kan finde ud af, hvor vidt eleven har fundet og forstået brugbar information, eller blot gengiver en fundet men ikke forstået information. Af hensyn til lodtrækning anbefales det, at eksamensgrupperne planlægges omtrent lige store, så lodtrækningskuverterne skal indeholde så få spørgsmål som muligt. Dette giver eksaminator bedre mulighed for at planlægge grupperne, så øvelser, der benytter samme udstyr, kan planlægges så uheldigt sammenfald undgås.

7 Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler at nedenstående model indføres som valgmulighed og erstatter den nuværende model for eksperimentel eksamen, prøveform B. Hvis ikke den kan indføres som gældende for eksamenstermin sommer 2014, anbefales det, at der åbnes for et standardforsøg med nedenstående model. Kemi A Op til 6 elever ad gangen, der kan arbejde alene eller i par. Til prøven afsættes 3 timer, der inkluderer praktisk forberedelse/opstilling, afvikling af eksperiment, teori og evaluering samt oprydning. Teoridelen hænger sammen med forsøget (samme emne). Lodtrækningseksempel: Hvis en prøve f.eks. afvikles over to dage med 2 forsøgsgrupper hver dag, skal der på 1. dagen ligge fire kuverter (A, B, C og D). Hver kuvert indeholder nok eksperimenter til at sidste enhed i gruppen har 4 valgmuligheder. Hvert eksperiment har tilknyttet to teorispørgsmål som fordeles ved lodtrækning mellem enhedens 1-2 elever. Et typisk forløb kunne være: ½ time til at planlægge og forberede forsøgsdelen og det tildelte teoriemne. 1½-2 timer til den praktiske udførelse. Lærer og censor går rundt og spørger ind til det praktiske og hvor det er passende i forhold til forsøget snakkes om det til eksamensopgaven tilknyttede teorispørgsmål. ½-1 time til efterbehandling, og præsentation af opgavens teoridel. Der gives en samlet karakter ud fra et helhedsindtryk, hvor teoridelen og det praktiske forsøg (herunder laboratorieadfærd og efterbehandling) vægtes ens. Kemi B og C Op til 6 elever ad gangen, der kan arbejde alene eller i par. Til prøven afsættes 2 timer, der inkluderer praktisk forberedelse/opstilling, afvikling af eksperiment, teori og evaluering samt oprydning. Teoridelen hænger sammen med forsøget (samme emne). Der eksamineres højest 15 eksaminander pr dag. Lodtrækningseksempel: Hvis en prøve f.eks. afvikles over to dage med 2 forsøgsgrupper hver dag, skal der på 1. dagen ligge fire kuverter (A, B, C og D). Hver kuvert indeholder nok eksperimenter til at sidste enhed i gruppen har 4 valgmuligheder. Hvert eksperiment har tilknyttet to teorispørgsmål som fordeles ved lodtrækning mellem enhedens 1-2 elever. Et typisk forløb kunne være: 20 minutter til at planlægge og forberede forsøgsdelen og det tildelte teoriemne minutter til den praktiske udførelse. Lærer og censor går rundt og spørger ind til det praktiske og hvor det er passende i forhold til forsøget snakkes om det til eksamensopgaven tilknyttede teorispørgsmål minutter til efterbehandling, og præsentation af opgavens teoridel. Der gives en samlet karakter ud fra et helhedsindtryk, hvor teoridelen og det praktiske forsøg (herunder laboratorieadfærd og efterbehandling) vægtes ens. Generelt omkring eksperimentel prøve Alle hjælpemidler er tilladte (inklusiv internetadgang) Alle eksperimenter er udførte elevøvelser fra undervisningen og dækker kernestoffet og supplerende stof bredt. Eksperimenter og (titler på) teorispørgsmål, der indgår ved eksamen offentliggøres mindst 5 hverdag før prøven. De enkelte eksperimenter og teorispørgsmål kan gå igen og optræde i flere kuverter. Koblingen mellem eksperiment og teorispørgsmål er ikke på forhånd kendte. Nogle eksperimenter kan være så små, at der skal kombineres to eksperimenter indenfor samme emne. Nogle eksperimenter kan være så store, at de ikke kan nås på den afsatte tid, så der kan udvælges passende dele af forsøget til den eksperimentelle prøve. Det er ikke et mål i sig selv, eller et succeskriterium, at et forsøg lykkes eller udføres til ende. Man kan sagtens opnå en topkarakter selv om forsøget er mislykket. Bedømmelseskriteriet for den praktiske del bygger på elevens adfærd i laboratoriet, omgang med udstyr og kemikalier. Den eksperimentelle øvelse skal afspejle hverdagen, det vil blandt andet sige, at elever selv finder udstyr frem og rydder op, som de plejer (eller bedre!). Det anbefales at læreplan og vejledning (råd og vink) indeholder en præcis beskrivelse af forløbet af den eksperimentelle prøve Det anbefales at pædagogikumskandidater introduceres til eksamensformen i forbindelse med fagdidaktisk kursus. Endelig anbefales det at fagkonsulenten og Kemilærerforeningen i en overgangsperiode sætter erfaringsudveksling og dialog omkring prøveformen på dagsordenen i forbindelse med møder og kurser, hvor fagkonsulenten deltager.