Besigtigelsesbog Sektion Nord Etape 1 Stationering

Transkript

1 Besigtigelsesbog Sektion Nord Etape 1 Stationering

2 2

3 3 Banedanmark Besigtigelsesbog Den nye bane København-Ringsted Sektion Nord Etape 1 Stationering Dokumentnr. EKS_12_SAE_HVK_REP_0001 Version Udgivelsesdato 14. marts 2012 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt XCGB XCAHC XCVO.

4 4

5 5 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Trafikale forbedringer og muligheder VVM-redegørelse Lovgrundlag Nødvendige myndighedstilladelser Naboinformation og orienteringsmøder Sektionsopdelt besigtigelse Igangsætning af anlægsarbejderne 14 2 Tegningsoversigt 15 3 Projektbeskrivelse Generel beskrivelse Stationering Dimensioneringshastighed, linjeføring, kurveforløb og længdeprofil Banens tværprofil og fritrumsprofil Skærende veje og stier Omlægning af veje og stier Afvanding Terrænreguleringer og beplantning Sneværnsbælter Beskyttede biotoper og faunapassager Støj og vibrationsforhold Kulturhistoriske forhold Særlige forhold vedr. Hvidovre Kommune Særlige forhold vedr. Brøndby Kommune 34 4 Ejendomsretlige forhold Arealerhvervelser Afskårne arealer Servitutter 37.

6 6 4.4 Aftale mellem Banedanmark og Vejdirektoratet ved overlap af servitutter ind over bane eller motorvej Ledningsarbejder Arbejdsarealer og arbejdsveje Ekspropriationer Aftaler med kolonihaveforeninger Kulturhistoriske forhold Forventet anlægstakt Trafikafvikling i anlægsperioden 41 5 Særlige bestemmelser Principper for stationering Hvidovre Kommune Brøndby Kommune 48 6 Oversigt over lodsejere 59 7 Oversigt over brugere 61 8 Bilag 1. Banens normaltværprofil 75

7 7 1 Baggrund Et velfungerende transportnet med høj fremkommelighed er afgørende for, at det danske samfund kan fungere optimalt. Et velfungerende transportnet bidrager til, at konkurrencen på markederne kan fungere, fordi der er mulighed for, at mange virksomheder kan udbyde deres varer overalt i Danmark og udlandet. Et velfungerende transportnet gør det også muligt for personer at arbejde langt fra, hvor de bor, hvilket skaber et fleksibelt arbejdsmarked. Desuden bidrager transportnettet til at skabe erhvervsmæssig dynamik, fordi virksomheder kan lokalisere sig langt fra de markeder, de sælger på. Det bevirker, at der sker en koncentration af virksomheder med specialisering af kompetencer, der kan bidrage til højere produktivitet. Endeligt medfører en velfungerende infrastruktur, at der ikke skal bruges så meget tid på transport. De tidsbesparelser, det indebærer, har en værdi i sig selv. Den økonomiske vækst, den øgede internationale samhandel, den demografiske udvikling, udviklingen på boligmarkedet og nye transportmuligheder har imidlertid medført øgede trafikmængder, hvilket har forringet fremkommeligheden på transportnettet. For at imødekomme ovenstående udfordring og de overordnede målsætninger om en grønnere transport og mindre CO 2 -udledning indgik VK-regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance den 29. januar 2009 trafikaftalen En grøn transportpolitik. En af trafikaftalens hovedprincipper for en grøn transportpolitik er, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. Aftalen om en grøn transportpolitik udmøntede sig senere i 2009 i transportaftalen En jernbane i vækst. Et af de konkrete projekter, som den ovenstående transportaftale indeholder, er etableringen af..

8 8 Figur 1. Oversigtskort over s tracé. Den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted udgør en central del af det danske jernbanenet og benyttes både i forbindelse med afviklingen af pendlerog fjerntrafik samt størstedelen af al godstransport. Banekapaciteten på strækningen er næsten fuldt udnyttet, hvilket betyder, at der kun er få muligheder for at øge fremkommeligheden på den eksisterende jernbane. Med en ny dobbeltsporet jernbanestrækning fra København til Ringsted over Køge sker der en udvidelse af banekapaciteten på strækningen. Denne kapacitetsudvidelse muliggør attraktive togforbindelser og forbedrede tilbud til både passagerer og godstransportkunder. understøtter derigennem det overordnede princip fra den trafikpolitiske aftale En grøn transportpolitik om, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. 1.1 Trafikale forbedringer og muligheder Formålet med er at udvide kapaciteten for jernbanetrafikken på strækningen mellem København og Ringsted, som i dag udgør en flaskehals på jernbanenettet. Samlet forventes det, at banen vil betjene 8-9 persontog og 2 godstog pr. time i hver retning. Hastigheden på vil blive op til 250 km/t for persontog, men jernbanen anlægges således, at maksimalhastigheden nogle steder bliver mindre. Den forøgede kapacitet og hastighed muliggør flere afgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser. Dette vil bidrage til at øge den overordnede fremkommelighed

9 9 på transportnettet og gøre toget til et mere attraktivt transportalternativ end tidligere. I alt forventes det, at den forbedrede fremkommelighed på strækningen, i forhold til 0-alternativet, vil medføre en stigning på ca. 13 pct. på rejserne over Storebælt og en stigning i den sjællandske regionaltrafik på ca. 4 pct. 0-alternativet beskriver trafikbetjeningen uden andre investeringer i transportnettet end dem, der allerede er besluttet. er desuden en forudsætning for at realisere Timemodellen. Timemodellen er en politisk vedtaget plan, der indeholder en overordnet målsætning om en rejsetid på 1 time på strækningerne København-Odense, Odense-Aarhus, Aarhus-Aalborg og på sigt Odense-Esbjerg samt Odense-Herning. Endelig er af international betydning, idet den - sammen med en fast Femern Bælt forbindelse - forbedrer fremkommeligheden på det transeuropæiske jernbanenet mellem Skandinavien og Central- og Østeuropa. 1.2 VVM-redegørelse De miljømæssige påvirkninger fra er afrapporteret i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). På baggrund af projekteringsloven fra marts 2007 gennemførte Trafikstyrelsen en VVM-undersøgelse og en indledende projektering af to mulige løsninger for en forbedring af banekapaciteten mellem København og Ringsted. VVM-undersøgelsen er afrapporteret i en VVM-redegørelse. Redegørelsen består af følgende hæfter: Hæfte 1 Samlet miljøredegørelse Hæfte 2 Miljøredegørelse for 5. sporsløsningen Hæfte 3, 4 og 5 Miljøredegørelse for geografiske delområder af Nybygningsløsningen Hæfte 6 Støj og vibrationer for begge løsninger VVM-redegørelsens hæfte 2, vedrørende 5. sporsløsningen, er ikke længere aktuelt, eftersom det i maj 2010 blev vedtaget at arbejde videre med Nybygningsløsningen. VVM-redegørelsen findes på følgende internetadresse: Banearbejde Sjælland København-Ringsted Miljøredegørelse På grundlag af VVM-redegørelsen var til offentlig høring i Der blev afholdt 12 borgermøder, hvor der i alt indkom ca..

10 skriftlige høringssvar, som er refereret og behandlet af Trafikstyrelsen i et høringsnotat fra april Høringsnotatet findes på følgende internetadresse: Publikationer. I søgefunktionen vælges Baneprojekter som emne, årstallet indstilles til 2009 og under type vælges Høringsnotat. 1.3 Lovgrundlag Den forberedende projektering af blev gennemført i henhold til flere projekteringslove, hvoraf den første er fra den 20. maj 1997, og den seneste, Lov nr. 244 om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted, er fra den 21. marts I henhold til projekteringslovene er der siden 2001 gennemført forlods overtagelse af et antal boliger og erhvervsejendomme, der ligger i projekteringszonerne. anlægges i henhold til Lov nr. 527 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge. Anlægsloven blev vedtaget den 26. maj Anlægsloven bemyndiger Transportministeren til at anlægge en dobbeltsporet jernbane fra København til Ringsted over Køge samt dertil hørende anlæg. Anlægsloven bemyndiger ligeledes Transportministeren til at ekspropriere de arealer, der er nødvendige for anlægsprojektets gennemførelse, samt til at pålægge ejendomme beliggende langs anlægget servitut om eldrift. I henhold til 2 i anlægsloven varetages beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven samt bevaringshensyn efter museumsloven alene af Transportministeren. Transportministeren har herved mulighed for at foretage en vurdering af henholdsvis de beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til den konkrete udformning af jernbaneanlægget. Herudover kan Transportministeren, ifølge anlægslovens 3, bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj under anlægsperioden ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor efterlevelse af støjkravet vil indebære en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget. Ovenstående bemyndigelser er videregivet til Banedanmark ved delegation ved bekendtgørelse nr af om Banedanmarks opgaver og beføjelser.

11 Nødvendige myndighedstilladelser Jordforureningsloven 8: Brøndby og Hvidovre Kommuner skal søges om tilladelse efter jordforureningslovens 8 ved oprensning af forurenede grunde. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 50: De påtænkte jordflytninger skal anmeldes til Brøndby og Hvidovre Kommuner, jf. reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Miljøbeskyttelsesloven 19: Brøndby og Hvidovre Kommuner skal søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til udsætning af ren og lettere forurenet jord. Tilladelse forventes foreligge inden ekspropriationsforretningen. 27 og 28: Brøndby og Hvidovre Kommuner skal søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 27 og 28 til udledning af oppumpet grundvand og overfladevand. Tilladelse forventes foreligge inden ekspropriationsforretningen. Museumsloven 29a og 29e: Brøndby og Hvidovre Kommuner skal anmodes om en udtalelse vedrørende museumslovens 29 a og 29e. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. Naturbeskyttelsesloven 3 og 16-19: Brøndby og Hvidovre Kommuner skal anmodes om udtalelse vedrørende naturbeskyttelseslovens 3, og skal orienteres om overtrædelse af beskyttelseslinjer jf. naturbeskyttelseslovens Udtalelse vedrørende 3 forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Planloven 35: Brøndby og Hvidovre Kommuner skal søges om diverse tilladelser efter planlovens 35. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. Skovloven 6: Naturstyrelsen skal søges om tilladelse efter skovlovens 6. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 11: Naturstyrelsen skal søges om tilladelse efter skovlovens 11. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropritionsforretningen..

12 12 Vandløbsloven 16: Brøndby og Hvidovre Kommuner skal søges om tilladelse efter vandløbslovens 16 til omlægning af vandløb. 47: Bro over vandløb skal godkendes af Hvidovre og Brøndby Kommuner. 64: Der er i henhold til vandløbslovens 64, stk. 2 igangsat forhandlinger med hhv. Brøndby og Hvidovre Kommuner med henblik på afholdelse af vandsynsforretninger og udarbejdelse af vandsynsprotokoller. Vejloven 23: Hvidovre og Brøndby Kommuner bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Hvidovre og Brøndby Kommuenr kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. 24: Forinden der træffes beslutning om anlæg af, nedlæggelse af, forlægning af eller gennemførelse af større arbejder på kommuneveje, herunder væsentlige ændringer i tværprofilet m.v., der får betydning for vejens kapacitet, skal Vejdirektoratet have lejlighed til at udtale sig, hvis den pågældende kommunevej skærer, vil skære eller har eller får forbindelse med en bestående eller planlagt hovedlandevej eller en bestående rutenummereret vej i øvrigt. 70: Hvidovre og Brøndby Kommuner skal give tilladelse til etablering af overkørsler og overgange samt tilslutninger for veje og stier til offentlig vej. Etableres der til en kommunevej adgang som nævnt ovenfor i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet. 71: Overkørsler og overgange til offentlig vej må ikke uden tilladelse fra Hvidovre eller Brønby Kommune benyttes til adgang for andre ejendomme end dem, for hvilke de er anlagt. Ønskes en overkørsel, som er anlagt alene med henblik på den færdsel, der er fornøden for jordens landbrugsmæssige drift (markoverkørsel), benyttet til anden færdsel, udkræves tilladelse fra Hvidovre eller Brøndby Kommuner. Ind- og udkørsel uden for de godkendte overkørsler og vejtilslutninger må ikke finde sted uden tilladelse fra Hvidovre eller Brøndby Kommuner. Når benyttelse af adgang som nævnt i stk. 1-4 ønskes ved kommunevej i mindre afstand end 100 m i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet.

13 Naboinformation og orienteringsmøder Banedanmark har igennem en række tiltag orienteret offentligheden og lodsejere om anlægsprojektet. Efter vedtagelse af anlægsloven i maj 2010 udsendte Banedanmark et informationsbrev til alle lodsejere indenfor et bælte på 200 m på hver side af linjeføringen. Informationsbrevet havde generel karakter om lovens ikrafttræden. Herefter er der udsendt breve til de lodsejere, som berøres af f.eks. opmålingsarbejde, jordbundsprøver, pejle- og pumpeboringer, arkæologiske forundersøgelser og ekspropriationer. I januar og februar 2011 blev der afholdt 6 åbent hus arrangementer langs banen. Siden januar 2011 er der blevet udgivet en række pjecer om Den nye bane København-Ringsted, f.eks. om ekspropriation, arkæologi og projektets status. Pjecerne er blevet distribueret dels til de kontaktede lodsejere dels til biblioteker og borgerservicecentre. I 2011 begyndte Banedanmark at holde personlige møder med de lodsejere, som berøres af projektet. Banedanmark inviterer også lodsejere, som skal eksproprieres, til generelle orienteringsmøder om besigtigelses- og ekspropriationsforretning. Derudover holder Banedanmark løbende dialoggruppemøder med udvalgte personer vedr. særligt berørte områder langs. 1.6 Sektionsopdelt besigtigelse Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har godkendt, at Banedanmark - grundet anlægsprojektets omfang - opdeler besigtigelsen af den samlede strækning i et antal sektioner. Dette besigtigelsesmateriale omfatter alene Sektion Nord Etape 1, som er vist på figur 2..

14 14 Figur 2. Oversigtskort over s tracé på Sektion Nord Etape Igangsætning af anlægsarbejderne På Sektion Nord Etape 1 forventes det, at vejomlægninger og konstruktionsarbejder påbegyndes ultimo Jordarbejderne forventes påbegyndt i 2014, mens selve etableringen af jernbanesporene og kørestrømmen forventes påbegyndt i Hele banen vil være klar til ibrugtagning i december 2018.

15 15 2 Tegningsoversigt 1 Oversigtsplan Tegningsnummer TEKSX_1_003400_013 Rev Besigtigelsesplan Tegningsnummer TEKSX_1_003400_302 Rev Besigtigelsesplan Tegningsnummer TEKSX_1_005000_303 Rev Besigtigelsesplan Tegningsnummer TEKSX_1_006200_304 Rev Bilag 1. Normaltværsnit Tegningsnummer TARTR_3_S_S1 Rev A.

16 16

17 17 3 Projektbeskrivelse 3.1 Generel beskrivelse Banen tilsluttes det eksisterende jernbanenet vest for Ny Ellebjerg Station på strækningen Københavns Godsbanegård-Vigerslev og øst for Ringsted på strækningen Roskilde-Ringsted. bliver dobbeltsporet og elektriciferet. Trafikken med persontog vil blive afviklet ved hastigheder på op til 250 km/t, hvorved bliver den første højhastighedsbane i Danmark. På strækningen anlægges en ny station ved Køge Nord med forbindelse til en ny station på S-banen. Desuden opnås tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd banen til/fra Køge og Næstved. bliver en del af det transeuropæiske jernbanenet og vil overholde alle relevante EU-normer. 3.2 Stationering Banens stationeringslinje har udgangspunkt (st ) i ca. km 2,85 på strækningen Københavns Godsbanegård-Vigerslev. Stationeringen stiger i retning mod Ringsted. Stationeringslinjen ligger i banens højre spors midte fra København til Ringsted. Stationeringslinjen og stationeringer er vist på både oversigts- og besigtigelsesplanerne. Denne besigtigelsesbog omfatter Sektion Nord Etape 1, som starter lige vest for Avedøre Havnevej, st , og slutter i kommunegrænsen mellem Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune, st Dimensioneringshastighed, linjeføring, kurveforløb og længdeprofil Banen dimensioneres på Sektion Nord Etape 1 til kørsel med persontog ved hastigheder op til 200 km/t frem til st og derefter hastigheder op til 250.

18 18 km/t, hvilket medfører, at følgende minimumsradier skal overholdes for at opretholde en vis komfort i togene ved den ønskede fart. St til : Mindste horisontalradius er 2000 m Mindste vertikalradius er m For at optimere togenes acceleration og passagerkomfort er det desuden tilstræbt at holde hældninger på banen under 12,5 promille. På enkelte lokaliteter har hensynet til eksisterende veje m.v. dog nødvendiggjort større hældninger. 3.4 Banens tværprofil og fritrumsprofil Normaltværsnit Banens normaltværprofil på Sektion Nord Etape 1 er vist på nedenstående figur. Figur 3, Banens normaltværprofil på Sektion Nord Etape 1, ej målfast. Se også Bilag 1. Langs Sektion Nord Etape 1 er etableringen af skråninger dimensioneret under hensyntagen til lokale jordbunds- og afvandingsforhold. Skråninger er som minimum projekteret med anlæg 1,5, hvilket betyder at en 1 m høj skråning bliver 1,5 m bred. Langs hovedparten af strækningen er der dog benyttet større værdier for anlæg, f.eks. 2,5. På grund af store niveauforskelle og/eller begrænsede pladsforhold er det nødvendigt på 10 delstrækninger at etablere støttevægge eller særlige skråningskonstruktioner, som medfører, at banens tværprofil på disse lokaliteter vil afvige fra normaltværprofilet Fritrumsprofil Banens fritrumsprofil angiver, hvor langt faste genstande skal ligge fra sporet.

19 19 Profilerne er 250 km/t. Figur 4, EA-fritrumsprofilet Som udgangspunkt anvendes der to typer fritrumsprofiler på Den nye bane København-Ringsted: EBA-profilet, som er gældende i tunneler og under broer, og EA-profilet, som er gældende på strækninger uden for tunneler og broer. EA- profilet fremgår af nedenstående figur. gyldige til og med 200 km/t, men forventes også at blive godkendt til 3.5 Skærende veje og stier krydser i alt 12 veje og stier på Sektion Nord Etape 1. Derudover omlægges 4 veje og stier på Sektion Nord Etape 1 som følge af. Udover lukningerne af veje og stier, som er beskrevet i skemaerne herunder, vil der forekomme restriktioner i form af indsnævringer, hastighedsnedsættelser mv. Som en del af anlægslogistikken vil der blive gjort tiltag for at sikre den fortsatte trafikafvikling for både kørende og gående trafik. Ved bygningg af broer og tunneler skal der i umiddelbar nærhed af bygværket eksproprieress arealer til midlertidig arbejdsplads. Tværprofilet på de skærende veje og stier, der ombygges, udformes principielt som den nuværende tværprofilsgeometri. Grundet den fysiske nærhed til Holbæk Motorvejen og krydsning med denne samt krydsning af M3, inklusiv rampe, er disse forhold samt ombygningen af et antal af de skærende veje og stier blevet drøftet med Vejdirektoratet. De fleste bygværker forventes udbudt i totalentreprise..

20 20 I de efterfølgende afsnit findes en gennemgang af samtlige vej- og stiomlægninger, som foranlediges af Overføring af veje og stier I alt skal 7 veje og 2 stier føres over banen. Overføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelsesperioden Brøndbyøstervej St Type: Kommunevej Vejmyndighed: Brøndby Kommune Holbækmotorvejen St Type: Hovedlandevej Vejmyndighed: Vejdirektoratet Voldstien Øst St Type: Privat sti Vejmyndighed: Hvidovre Kommune Brøndbyøstervej hæves op over både banen og motorvejen. Der bygges to nye broer, en ny bro over motorvejen samt en ny bro over banen. Brøndbyøstervej retableres med et reduceret tværprofil bestående af 7,0 m asfaltbelagt kørebane, i vejens østlige side 2,5 m cykelsti og 1,1 m yderrabat, i vejens vestlige side 2,5 m cykelsti, 2,0 m fortov og 1,1 m yderrabat. Kørebanen afgrænses mod cykelsti med kantsten. Banen føres under motorvejen i en ca. 260 m lang tunnel, der udføres i to etaper. Motorvejen retableres med samme geometri som den eksisterende. Voldstien Øst forlægges mod vest, føres op på Vestvolden og på bro over banen. Stien retableres med 3,0 m asfaltbelægning, 0,5 m yderrabat langs stiens vestlige side og 1,5 m yderrabat i stiens østlige side, i alt en kronebredde på 5,0 m. Broen over banen udføres med en bredde på 4,0 m mellem rækværk. Stavnsbjergvej tilsluttes den forlagte sti som grussti med 3,0 m grusbelægning og 0,5 m yderrabat. Eksisterende Voldstien Øst opbrydes kun på strækningen, hvor banen krydser stien. Brøndbyøstervej forventes lukket i ca måneder. På Holbækmotorvejen er trafikomlægninger nødvendige i hele perioden.trafikken vil blive opretholdt med nuværende antal spor i reduceret bredde. Hastigheden på motorvejen vil blive nedsat til 80 km/t. Trafikken forlægges til den del af motorvejen, hvor der ikke arbejdes, og opretholdes med nuværende antal kørespor i begge retninger, dog med reduceret bredde Nødsporet inddrages til kørespor. Hastigheden på motorvejen vil blive nedsat til 80 km/t. Da der sker en forlægning af stien, vil eksisterende sti kunne anvendes i anlægsperioden.

21 21 Voldstien Vest St Type: Privat sti Vejmyndighed: Hvidovre Kommune Motorring 3 St Type: Hovedlandevej Vejmyndighed: Vejdirektoratet Motorring 3 motorvejsrampe (1 M11Ø_M3S) St Type: Hovedlandevej Vejmyndighed: Vejdirektoratet Stien forbliver i sin nuværende horisontale placering. Eksisterende sti Voldstien Vest hæves på en delstrækning og tilsluttes forlagt Voldstien Øst ca. 40 m syd for eksisterende bro over motorvejen. På vestsiden af Fæstningskanalen, hæves stien og føres på bro over banen. Stien retableres med 3,0 m grusbelægning, 0,5 m yderrabat langs stiens vestlige side og 1,5 m yderrabat i stiens østlige side, i alt en kronebredde på 5,0 m. Broen over banen udføres med en bredde på 4,0 m mellem rækværk. Banen føres under Motorring 3 i en ca. 40 m lang tunnel. Tunnelen udføres i tre etaper af hensyn til trafikafviklingen. Motorring 3 retableres med den samme geometri som den eksisterende. Sydgående motorvejsrampe fra Holbækmotorvejen til Motorring 3 forlægges mod syd, hæves og føres på bro over banen. Nordgående rampe fra Holbækmotorvejen til Motorring 3 tilpasses omlagt sydgående rampe. Ny bro for sydgående rampe over banen kan udføres ved siden af eksisterende rampe, hvor trafikken opretholdes med reduceret kørebanebredde og nedsat hastighed. Der udføres interimsforlægning for forlægning af sydgående rampe samt tilpasning af nordgående rampe. Stien vil være lukket i anlægsperioden. Trafikken forlægges i tre faser svarende til broarbejderne. Trafikken opretholdes i 3 spor i nordgående retning og 2 spor i sydgående retning med reduceret bredde. Hastigheden på motorvejen til blive nedsat til 80 km/t. Ny bro for sydgående rampe over banen, udføres ved siden af eksisterende rampe, hvor trafikken opretholdes med reduceret kørebanebredde og nedsat hastighed til 50 km/t. Der udføres en interimsvej for rampe i perioden hvor rampen forlægges og hæves..

22 22 Motorring 3 motorvejsrampe (1 M11Ø_M3N) St Type: Hovedlandevej Nordgående rampe fra Holbækmotorvejen til Motorring 3 tilpasses omlagt sydgående rampe. Der udføres en interimsvej for rampe i perioden hvor rampe hæves. Hastighed nedsættes til 50 km/t. Vejmyndighed: Vejdirektoratet Brøndby Havebyvej St Type: Privat vej Vejmyndighed: Brøndby Kommune Søndre Ringvej St Type: Kommunevej Vejmyndighed: Brøndby Kommune Brøndby Havebyvej forlægges mod vest, hæves og føres på en bro over banen. På strækningen mellem Sydgårdsvej og kryds med forlagte adgangsveje til nyttehaver og kolonihaver, retableres vejen med et tværsnit bestående af 4,7 m asfaltbelagt kørebane, i østlige side 1,5 m fortov og 0,9 m yderrabat, i vestlige side 1,10 m yderrabat. Broen over banen udføres med et tværsnit mellem brorækværk bestående af 4,7 m kørebane, i østlige side 1,5 m flisefortov, 0,3 m yderrabat, i vestlige side 0,5 m yderrabat. Banen føres i tunnel under Søndre Ringvej. Der sker ingen ændringer i eksisterende længdeprofil. Tværsnit aftalt med Brøndby Kommune fra øst mod vest: 2,6 m sti, 1,2 m skillerabat, 3,5 m svingbane, 2,1 m skillerabat, 7,0 m kørebane, 2,0 m skillerabat, 3,5 m svingbane, 2,45 m midterrabat, 7,8 m kørebane, 3,3 m skillerabat, 3,0 m sti. Eksisterende stitilslutning fra Brøndbyvej forlægges til syd for banen. På strækningen fra ny stitilslutning, til eksisterende fodgængerfelt i rampekryds syd for motorvejen, anlægges stien som dobbeltrettet sti. Adgangen til kolonihaverne i anlægsperioden vil ske via interimsvej der føres mod øst langs fremtidig tracé og føres derefter ud til Sydgårdsvej. Broarbejder udføres i to etaper og trafikken forlægges til modsat side af arbejdspladsen. Der opretholdes to kørespor i begge retninger i reduceret bredde. Hastigheden nedsættes til 40 km/t. Cyklister fra syd skal færdes på dobbeltrettede cykelstier der mærkes op på eksisterende cykelstier i modsat side af arbejdsområdet.

23 Underføring af veje og stier I alt skal 2 veje og 1 sti føres under banen. For stien, der føres under banen og tilsluttes eksisterende sti under motorvejen, er frihøjden og bredden tilpasset dimensionerne på eksisterende stitunnel under motorvejen. Underføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelsesperioden Ubenyttet stitunnel under motorvejen St Type: Kommunesti Vejmyndighed: Hvidovre Kommune Boulevard St Type: Kommunevej Vejmyndighed: Brøndby Kommune Tunnel under banen udføres med en frihøjde på 2,53 m og en bredde mellem tunnelvæggene på 5,4 m svarende til fritrumsprofilet for eksisterende ubenyttet tunnel under motorvejen. Fremtidig tunnel under banen bliver en del af et kommende fælles stisystem i Brøndby og Hvidovre Kommuner. Ny sti er planlagt i Hvidovre Kommune syd for motorvejen. Når stisystemet anlægges, vil eksisterende stitunnel under motorvejen blive ibrugtaget. Stisystem anlægges ikke af Banedanmark. Boulevard sænkes og føres i brokonstruktion under banen. Krydset Boulevard/Sydgårdsvej/Tavlestien retableres med nuværende tværsnit. Eksisterende busholdeplads nordøst og sydvest for krydset retableres. Eksisterende signalanlæg retableres. Under banebroen retableres vejen med et tværsnit mellem brovæggene på 2 x 7,5 m asfaltbelagte kørebaner adskilt af 3,0 m midterrabat, langs vejens begge sider 2,5 m skillerabat, 2,5 m asfaltbelagt cykelsti og 0,8 m yderrabat. Frihøjden under broen bliver 4,63 m. I midterrabaten etableres brosøjle. Uden for banebroen retableres vejen med 8,0 asfaltbelagt kørebane, og langs vejens begge sider 2,5 m skillerabat, 2,5 m asfaltbelagt cykelsti og 2,0 m yderrabat. Da der ikke er en sti på nuværende tidspunkt, har arbejdet ikke indflydelse på trafikken. I VVM-projektet er vejen forudsat lukket i anlægsfasen med en varighed på måneder. Brøndby Kommune ønsker ikke vejen lukket i anlægsperioden. Forhandlinger pågår mellem BDK og Brøndby Kommune..

24 24 Brøndbyvej og Mosebjergvej St Type: Kommunevej Vejmyndighed: Brøndby Kommune Brøndbyvej og Mosebjergvej forlægges, sænkes og føres under banen. Brøndbyvej føres på strækningen fra eksisterende tunnel under motorvejen over i Mosebjergvej. Eksisterende Brøndbyvej fra vest tilsluttes forlagt Brøndbyvej/Mosebjergvej. På strækningen syd for tilslutning af Brøndbyvej udføres Mosebjergvej med et tværsnit bestående af 6,5 m kørebane og 1,0 m yderrabatter. På strækningen nord for tilslutning af Brøndbyvej udføres Brøndbyvej med et tværsnit bestående af 6,5 m kørebane, 1,7 m sti og 0,3 m yderabatter. Kørebanen adskilles fra stien med kantsten. Brøndbyvej/Mosebjergvej føres i tunnel under banen med et tværsnit mellem brovægge bestående af 6,5 m asfaltbelagt kørebane, 1,7 m asfalteret sti, 0,3 m yderrabat. Frihøjde under broen bliver 3,53 m. Trafikken opretholdes under udførelse af broarbejdet. Der udføres en midlertidig forlægning af Brøndbyvej udenom broarbejdspladsen. Ved udførelse af selve vejanlægget opretholdes adgangen til kolonihaverne ad grusvej. Trafik fra nord ad Brøndb yvej lukkes i anlægsperioden, hvor adgang til kolonihaverne sker via Vallensbæk Torvevej og Brøndbyvej fra vest.

25 Omlægning af veje og stier I alt skal yderligere 4 veje og stier omlægges på Sektion Nord Etape 1. Omlagte veje Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelsesperioden Avedøre Slettevej og Stavnsbjergvej St Type: Kommunevej Vejmyndighed: Hvidovre Kommune Avedøre Slettevej hæves og tilsluttes ombygget Brøndbyøstervej. Vejen retableres med tværprofil bestående af 6,0 m asfaltbelagt kørebane og 1,5 m yderrabatter. Avedøre Slettevej afbrydes som vej, hvor vejen mod vest afbrydes af banen. Der etableres en vendeplads. Langs den nye bane, mellem vendepladsen og Stavnsbjergvej, anlægges en grussti. Stien etableres med tværprofil bestående af 3,5 m grusbelægning og 0,5 m yderrabatter. Ændringen af Avedøre Slettevej forhindrer den nuværende parkeringsmulighed i vejens sydlige rabatside, en parkeringsmulighed der i dag udnyttes af brugerne af nyttehaverne. Kompensation for tabet af disse parkeringsmuligheder vurderes i samarbejde med Hvidovre Kommune..

26 26 Tavlesti og adgangsvej til Tavlebakkegård St Type: Privat fællesvej og intern sti Vejmyndighed: Brøndby Kommune Eksisterende adgang til Tavlebakkegård fra Boulevard afskæres af banen. Der etableres en ny adgangsvej langs eksisterende Tavlestien syd for Tavlebakkegård. Vejen tilsluttes Boulevard i et signalreguleret kryds. Vejen retableres med eksisterende tværprofil bestående af 4,5 m grusbelagt kørebane og 0,5 m yderrabatter. Der etableres en vendeplads syd for banen. Tavlestien forlægges ved tilslutning af ny adgangsvej til Boulevard, og retableres med 3,0 m grusbelagt sti og 0,5 yderrabatter. Eksisterende adgang fra Boulevard til MR station sænkes og tilsluttes omlagt Boulevard. Vejen retableres med eksisterende tværsnit bestående af 6,3 m grusbelagt kørebane og 2,0 yderrabat. Eksisterende vej, der er adgang til Tavlebakkegård, afbrydes af banen og der etableres vendeplads umiddelbart nord for banen. Ny pumpestation for banen får adgang ad vejen. Da Tavlestien forlægges vil der ikke være trafikale gener i anlægsperioden.

27 27 Ny adgangsvej til Midlergårdsvej St Type: Midlergårdsvej Kommunevej Offentlig skovsti Kommunal sti Vejmyndighed: Brøndby Kommune Midlergårdsvejs tilslutning til Sydgårdsvej sløjfes. Der etableres en ny adgangsvej fra Boulevard til Midlergårdsvej. Tilslutning til Boulevard sker i eksisterende signalregulering, hvor Tavlestien og stisystem til golfbanen i dag er tilsluttet Boulevard. Eksisterende signalanlæg ombygges. Ny adgangsvej føres i kurve over i eksisterende Midlergårdsvej. Ny adgangsvej etableres med et tværsnit bestående af 6,5 m asfaltbelagt kørebane og i sydlige side 2,0 m skillerabat, 3,2 m grussti, 0,5 m yderrabat, i nordlige side 2,0 m yderrabat. På en delstrækning i st etableres ny adgangsvej med et tværsnit bestående af 6,5 m asfaltbelagt kørebane og i sydlige side 2,0 m skillerabat, 3,2 m grussti, 0,5 m yderrabat, i nordlige side 2,0 m skillerabat, 3,2 m grussti og 0,5 m yderrabat. Eksisterende stisystem i området tilsluttes ny adgangsvej. Der etableredes adgang til ny adgangsvej for ejendomme vest for ny adgangsvej. Placering aftales nærmere med Brøndby Kommune inden besigtigelsesforretningen. Eksisterende Midlergårdsvej fra nord nedlægges. Asfaltbelægning opbrydes, fjernes og der udlægges muld på tidligere vejareal. Adgang til vandboring sker fremover via eksisterende stisystem Rosenåen, der tilsluttes ny adgangsvej. Da der etableres en ny adgangsvej vil der ikke være trafikale gener i anlægsperioden..

28 28 Havebystien, Sti mellem Brøndbyvej og Søndre Ringvej St Type: Kommunal sti Vejmyndighed: Brøndby Kommune Eksisterende sti nord for banen forlægges til en placering syd for banen. Forlagt sti tilsluttes mod vest forlagt Brøndbyvej/Mosebjergvej. Forlagt sti tilsluttes mod øst eksisterende stisystem langs Søndre Ringvej. Stien retableres med et tværsnit bestående af 3,0 m asfaltbelagt sti og 0,5 m yderrabatter. Der etableres midlertidig forbindelse mellem Mosebjergvej og Sdr. Ringvej i perioden hvor Brøndbyvej ombygges. I perioden hvor Sdr. Ringvej ombygges vil cykelstierne langs Sdr. Ringvej skiftevis fungere som dobbeltrettede cykelstier samtidig med at cyklister fra vest skal benytte Vallensbækvej via Vallensbæk Torvevej eller Brøndbyvej. Der etableres midlertidig forbindelse mellem Mosebjergvej og Sdr. Ringvej i perioden hvor Brøndbyvej ombygges. Under udførelse af banebro ved Sdr. Ringvej ledes trafikanter ad Vallensbæk Torvevej til Vallensbækvej. Samtidig hermed vil cykelstier på vestlig og østlig side af Sdr. Ringvej skiftevis fungere som dobbeltrettede cykelstier. 3.7 Afvanding Et antal offentlige og private vandløb reguleres i fornødent omfang og føres under baneanlægget. Vandsynsforretninger vil blive afholdt i overensstemmelse med vandløbslovens bestemmelser. Overfladevandet fra selve banelegemet og baneskråningerne ledes via grøfter og dræn til nærliggende regnvandsbassiner. I regnvandsbassinerne bundfældes urenhederne og afstrømningen reguleres inden udledning til vandløb eller regnvandsledning. På flere af strækningerne overvejes det at lede vandet til udvidede banegrøfter i stedet for almindelige regnvandsbassiner. Der kan som følge af den fortsatte detaljering af projektet forekomme mindre justeringer af placeringer og udformninger af de udvidede grøfter/regnvandsbassiner. Baneafvandingen består derudover af nødvendige rensebrønde, tætte ledninger ved skærende veje og stier samt enkelte pumpestationer. Ledninger og vejadgang til og fra regnvandsbassinerne vil i nødvendigt omfang blive sikret ved pålæg af servitutter. På Sektion Nord Etape 1 forventes der at skulle etableres udledning til følgende recipienter.

29 29 Stationering Bassintype Recipient Regnvandsbassin Stadsrendens sidetilløb Regnvandsbassin Eksisterende afvandingsledning i Brøndbyøstervej Regnvandsbassin Fæstningskanalen Regnvandsbassin Eksisterende afvandingsledning i vej Regnvandsbassin Eksisterende afvandingsledning i Sydgårdsvej Regnvandsbassin Eksisterende afvandingsledning i Søndre Ringvej 3.8 Terrænreguleringer og beplantning På Sektion Nord Etape 1 skal der håndteres betydelige jordmængder. Indbygningsegnede jordmaterialer vil i vid udstrækning blive genanvendt ved etableringen af banens underbygning. Til etablering af den nye bane og skærende veje afgraves ca m 3 råjord og muld hvoraf de m 3 genindbygges. De resterende m 3 forventes udsat langs strækningen. Derudover udsættes yderligere m 3 fra Hvidovre og Københavns Kommuner i Bakkeskoven, en yngre skov mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøstervej. Overskudsjorden placeres i udsætningsområder i form af terrænhævninger mellem bane og vej samt jordvolde. Det er intentionen, at de store mængder jord på en gang tegner et nyt dynamisk landskabselement langs strækningen og på samme tid anvendes til at skabe erstatningslandskaber, rekreative områder mv. Terrænreguleringerne udformes som udgangspunkt med hældninger mellem 1:2 og 1:5. Beplantning etableres med de arter, som normalt findes på den givne lokation, i en enkel og robust udformning med et ekstensivt plejeniveau. Kapaciteten af de udsætningsområder, som er reserverede for Den nye bane København-Ringsted, er ca m Sneværnsbælter På strækninger hvor banen går igennem åbne arealer og ligger i afgravning, skal der etableres sneværnsbælter. Sneværnsbælterne etableres som en 25 m bred beplantning i varierende højde i sammenhængende strækninger øst for banen..

30 30 På Sektion Nord Etape 1 etableres ét sammenhængende sneværnsbælte fra st til i Hvidovre Kommune Beskyttede biotoper og faunapassager Berørte naturområder På Sektion Nord Etape 1 er det naturmæssige fokusområde Vestvolden og Avedøresletten. Ved Vestvolden isoleres et beskyttet vandhul mellem banen og motorvejen. Desuden krydser Fæstningskanalen ved Vestvolden, der er 3 beskyttet. Som kompensation for banens barriereeffekt for bilag IV-arter etableres i alt 8 erstatningsvandhuller på Sektion Nord Etape 1. Alle erstatningsvandhuller etableres på offentligt ejede arealer. Der berøres fredskov i Brøndby og Vallensbæk Kommuner (St og ). I alt berøres ca. 5,7 ha fredskov permanent og ca. 0,7 ha fredskov midlertidigt Faunapassager På Sektion Nord Etape 1 etableres 6 faunapassager. En stipassage under banen ved Bakkeskoven i st I st etableres en tør passage med diameter på 1,4 m under tværgående vej, Brøndbyøstervej. En vandløbspassage med tørre banketter. Passagen dimensioneres efter vandløbet, Fæstningskanalen som ligger ved Vestvolden, st To passager under banen fra Motorring 3 til kommunegrænsen. De to første passager placeres i st og og har en forventet diameter på 1,2m. I st er planlagt placeret en faunapassage med diameter på 1,4 m. Dette afhænger dog af den nye placering af de regnvandsbassiner som skal omlægges i samme stationering. Såfremt regnvandsbassinerne flytter til den sydlige side af banen udgår faunapassagen i st

31 Støj og vibrationsforhold Støj og vibrationer i anlægsfasen Støjkonsekvenserne i anlægsperioden vurderes med udgangspunkt i de grænseværdier, der anvendes af de kommunale myndigheder. Hvidovre og Brøndby Kommune tager udgangspunkt i en støjgrænse på 70 db på hverdage i dagperioden kl Dog må særligt støjende aktiviteter, såsom etablering af spuns, kun udføres i tidsrummet kl På alle øvrige tidspunkter skal der søges tilladelse til udførelse af anlægsarbejder. Anlægsarbejdets karakter taget i betragtning vil det dog ikke - medmindre anlægsarbejdet væsentligt forsinkes eller fordyres helt kunne undgås, at grænseværdierne for støj periodevis vil blive overskredet. Af hensynet til opretholdelse af trafikken vil der nogle stede blive arbejdet i aftenog nattetimerne. Dette vil primært forekomme de steder hvor broer og større veje skal ombygges. På steder i nærheden af bebyggelse, hvor støjen forventes at overskride projektets grænseværdier, vil anlægsarbejdet dog blive tilrettelagt, så støjgenerne minimeres mest muligt. Anlægsaktiviteterne forventes hverken at give anledning til bygningsskader eller vibrationer over Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. Forinden anlægsarbejderne igangsættes, vil der dog blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende bygninger med henblik på at etablere et grundlag for vurdering af eventuelle vibrationsskader/bygningsskader. Under anlægsperioden vil der blive foretaget en løbende registrering af vibrationsniveauet ved særligt udsatte bygninger Støj i driftsfasen er omfattet af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner: L den, som er udtryk for det gennemsnitlige støjniveau fra banen under et gennemsnitligt årsmiddeldøgn, må ikke overskride 64 db(a) L Amax, som er udtryk for den mest støjende forbikørsel, må ikke overskride 85 db(a) I henhold til Banedanmarks praksis, som er aftalt med Miljøstyrelsen, foretages der ikke støjbeskyttelse af eller ved bygninger, som anvendes til erhverv, kontor mv. Banedanmark anvender et objektivt kriterium som grundlag for beslutning om, hvor der opsættes støjskærme langs banen. Kriteriet er baseret på støjbelastningstallet, SBT. SBT beregnes på baggrund af Miljøstyrelsens anvisninger og kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden af den.

32 32 støjbelastning, hver bolig bliver udsat for. For en sammenhængende boligbebyggelse langs banen bestemmes støjbelastningstallet pr. km. Kriteriet for etablering af støjskærme er SBT/km 8. Ved sammenhængende strækninger, hvor kriteriet for etablering af støjskærm ikke er opfyldt, vil enkeltstående boliger, som berøres af støj over grænseværdierne, få tilbudt støjisolering af støjbelastede facader - typisk i form af støjisolerede vinduer. Udpegningen af boliger, der skal facadeisoleres, og strækninger, der opfylder det objektive kriterium for opsætning af støjskærme, gennemføres på baggrund af en ny støjberegning Vibrationer i driftsfasen De vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer fremgår af Nyt fra Miljøstyrelsen nr. 2/1983 Retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø. Vurderingen af vibrationsniveauet bestemmes på baggrund af middelværdien for den togtype, der giver anledning til det højeste vibrationsniveau. Anvendelse Boliger i boligområde (hele døgnet) Grænseværdi 75 db Boliger i blandet bolig/erhversområde kl Børneinstituioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhversområde kl Kontorer, undervisningslokaler, o.l. Erhversbebyggelse 80 db 85 db Vibrationer kan godt være mærkbare, uden at de vejledende grænseværdier nødvendigvis er overskredet. Såfremt vibrationerne er kraftige nok, vil de udstråles som lyd til rummet, hvilket betegnes strukturlyd. Strukturlyden kan - især ved lavfrekvente vibrationer fra togene - blive så kraftigt at den giver anledning til lavfrekvent støj. Miljøstyrelsens foreslåede grænseværdi for lavfrekvent støj i boliger er 20 db i natperioden og 25 db i dagperioden. Grænseværdierne fremgår af Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Ved overskridelse af grænseværdien for vibrationer, vil der blive foretaget vibrationsreducerende foranstaltninger. Udpegning af afværgeforanstaltningernes beliggenhed og udformningen af disse gennemføres på baggrund af beregninger, når banens endelige placering ligger fast.

33 Kulturhistoriske forhold Banen afskærer et hjørne af Avedøresletten og gennemskærer Vestvolden ca. 250 meter syd for motorvejens gennemskæring af Vestvolden i st I forbindelse med anlægsloven blev det fastsat, at den påvirkede del af Avedøresletten og Vestvolden ikke længere er omfattet af en arealfredning, ligesom fortidsmindebeskyttelsen af den påvirkede del af Vestvolden er ophævet. Et 63 meter langt beskyttet jorddige i st , som omkranser en del af Stavnsbjerggård, vil blive nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Stavnsbjerggård og den efterfølgende udnyttelse af området til byggeplads og terrænregulering. Banen krydser et bevaringsværdigt, levende hegn ved Tavlebakkegård i st Hegnet markerer et udskiftningsskel. De kulturhistorisk interessante, karakteristiske runde kolonihaver i Brøndby Haveby gennemskæres af banen, hvilket betyder, at 2 hele og en halv af de nordlige cirkler nedlægges. De nedlagte haver vil blive genopført på et areal øst for Brøndby Haveby. Banen passerer gennem den nordlige del af kirkebeskyttelseszonen omkring Vallensbæk Kirke, hvor den visuelle påvirkning dog vil blive ubetydelig, da banen ligger i afgravning Særlige forhold vedr. Hvidovre Kommune I Hvidovre Kommune er der en række særlige fokusområder som beskrives herunder. Omfanget og placeringen af udsætningsområder i Hvidovre Kommune er ikke endeligt afklaret med kommunen Avedøresletten Mellem Holbækmotorvejen og Fæstningskanalen ligger banen dybt frem mod Vestvolden, hvilket genererer en del overskudsjord. Syd for motorvejen udvides den eksisterende jordvold mellem bane og vej og den eksisterende jordvold syd for bane og vej forlænges til st Derudover er der udlagt et udsætningsområde syd for Staunsbjergvej som en terrænhævning i 1-2 m højde. Der forudsættes ikke tilplantet på disse udsætningsområder, men alene tilsået med græs. Syd for motorvejen genererer banen et jordoverskud på ca m³ og der kan indbygges ca m³ i udsætningsområderne. De resterende m 3 indbygges i Brøndbyøstervej..

34 Passage af Vestvolden Banen passerer Vestvolden umiddelbart øst for Motorring 3. Passagen udformes som et præcist skår gennem voldanlægget og videre på en lav bro over vandgraven. Voldgaden og den parallelle sti på voldanlæggets vestside føres over banen på stibroer. Voldgaden omlægges til voldanlæggets krone. Kronen øges lokalt i højden hvor stibroen ligger over banen. Stien og stibroen vest for vestvolden placeres på et dæmningsanlæg Særlige forhold vedr. Brøndby Kommune I Brøndby Kommune er der en række særlige fokusområder som beskrives herunder. Omfanget og placeringen af udsætningsområder i Brøndby Kommune er ikke endeligt afklaret med kommunen Bakkeskoven Ved Bakkeskoven medfører projektet sideflytning af den eksisterende jordvold. Den nye/sideflyttede jordvold foreslås øget i højden til ca. 8 m over motorvejen og anlagt med skråning 1:2 mod banen og med varierende anlæg væk fra banen. Ved st bevares en åbning i jordvolden pga. et eksisterende tværgående sti. På voldens nordside udsættes yderligere jord i bakkeformationer og der anlægges en udsigtshøj. I Bakkeskoven foreslås et areal midlertidigt anvendt som arbejdsområde. Området tilplantes i overensstemmelse med den øvrige skovplantning i Bakkeskoven ligesom lysninger i skoven fastholdes. Der anlægges et erstatningsvandhul samt et regnvandsbassin. Adgang hertil sker ad stisystemet fra Brøndbyøstervej. Ved Bakkeskoven genereres et jordoverskud på ca m³ samt m³ fra den eksisterende jordvold. Nord for jordvolden udsættes endvidere ca m³ ren jord fra Hvidovre og Københavns Kommuner. Samlet set anbringes ca m³ jord Brøndbyøstervej Efter henvenddelse fra det psykiatriske hospital på Brøndbyøstervej, der hører under Hovedstadens Region, pågår der en fornyet dialog med Brøndby Kommune for udforming af Brøndbyøstervejs linieføring. Som i programfasens løsning indebærer den hidtil foreslåede løsning, at de tilstødende ejendomme mod vest berøres, dels i forbindelse med anlægsfasen trafikomlægninger og dels skal enkelte adgangsveje permanent hæves som følge af

35 35 at Brøndbyøstervej hæves. Der vurderes alternativ løsning med henblik på at reducere ændringer og ulemper for de tilstødende matrikler Avedøresletten / Den Muslimske Begravelsesplads Umiddelbart vest for Brøndbyøstervej ligger banen dybt frem mod tunnelen under Holbækmotorvejen. Derfor fjernes en del af den nuværende jordvold. Derimod øges bredden på volden fra ca. st Volden ligger i fredet areal. Voldanlægget tænkes ikke beplantet, men alene tilsået med græs. For at opretholde en støjdæmpning som i dag ved Den Muslimske Begravelsesplads, kan det vise sig nødvendigt at opstille en støjskærm langs motorvejen fra banens ca. st På strækningen ca. i st nord for motorvejen genereres et jordoverskud på ca m³, som forudsættes indbygget i jordvolden. Eksisterende vold som indeholder ca m³ jord forventes fjernet og der forventes opstillet en støjskærm mellem motorvejen og jernbanen. I alt udsættes m³ på del af strækningen i st De resterende m3 indbygges i Brøndbyøstervej Tavlestien Trekantarealet ved Tavlestien skal anvendes til udsætning, regnvandsbassin og parkering. Der ligger en gasreguleringsstation i det nordvestligste hjørne af arealet og der er et gasledningstracé over arealet, som sætter begrænsninger for udformningen. Endelig er der vejbyggelinier ift. motorvejsudfletningen. Jord deponeres op i ca. 6 m højde mod banen og mod Boulevard. Et regnvandsbassin placeres for foden heraf, men syd for gasledningstraceet. Mod motorvejsrampen anlægges arealet plant, eventuelt med en mindre terrænhævning under hensyntagen til bestemmelser ift. gasledningen. Parkering udlægges på dette areal. Op mod halvdelen af p-pladserne vil ligge indenfor motorvejens byggelinie. Strækningen i st genererer et jordoverskud på ca m³ jord, og der er disponeret med udsætning af m³ jord Passage i fredskovsområde ved Midlergårdsvej På strækningen fra Boulevard til Søndre Ringvej udsættes jord i en langsgående ca. 6 m høj jordformation mellem banen og Sydgårdsvej. Dette indebærer, at der ryddes skov i et ca. 50 m bredt bælte langs nordsiden af banen. Ca. 2/3 heraf er fredsskov. De sidste ca. 30 m skov mod Sydgårdsvej bevares. Jorden udlægges med skråningen 1:2 mod banen og med lidt fladere skråninger mod nord. Volden tilplantes med skov. Derudover udsættes jord som en ca. 4 m høj jordhøj ved den såkaldte hundelufterplads syd for banen i st Højen udformes med 1:2 skråninger mod banen og fladere skråninger mod syd. Der tilplantes med skov mod banen..

36 36 På strækningen afgraves ca m 3, hvoraf de m 3 genindbygges i banens tracé. Udsætningen langs banen rummer ca m³ og jordhøjen kan rumme op til ca m³ jord Brøndby Haveby Arealet mellem banen og motorvejen i st anvendes til udsætning af jord som en bred jordvold. På grund af et gasledningstracé gennemskæres jordformationen på langs af en lavning. Jord oplægges med skråninger i 1:2. Der tilplantes med skovplantning. Strækningen genererer et jordoverskud på ca m³, hvoraf de m 3 genindbygges og der kan indbygges ca m³ jord.

37 37 4 Ejendomsretlige forhold 4.1 Arealerhvervelser nødvendiggør, at der erhverves areal fra 88 jordstykker Forlods overtagelse og fremrykket ekspropriation Med hjemmel i projekteringslovene for er der gennemført forlods overtagelse af 1 ejendom på Sektion Nord Etape 1. Der er gennemført 6 fremrykkede ekspropriationer af kolonihaver i henhold til anlægsloven for på Sektion Nord Etape Afskårne arealer Arealer, der efter ekspropriationen bliver afskåret fra den oprindelige ejendom, så de ikke kan udnyttes på rimelig måde af den hidtidige ejer, vil blive overtaget af Banedanmark. De afskårne arealer søges primært afhændet direkte til naboer. Er dette ikke muligt, vil Banedanmark søge at bortforpagte arealerne. Landbrugsarealer, som afskæres fra den oprindelige ejendom, vil dog blive søgt afhændet igennem en jordfordeling. Vejarealer, som efter vejomlægning ikke længere har nogen færdselsmæssig betydning, vil i henhold til vejlovens 92 blive overdraget til de tilgrænsende ejendomme. 4.3 Servitutter Kørestrømsanlægget for den nye bane vil blive sikret ved pålæg af eldriftsservitut. Banens sideanlæg og i et begrænset omfang 3. mands ledningsanlæg vil blive sikret ved pålæg af servitutter. Det endelige behov for at pålægge servitutter vil blive fastlagt inden ekspropriationsforretningen..