Bilag 4. Teknisk baggrundsrapport til Temaplan om jordbruget Kommuneplan 2013 Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4. Teknisk baggrundsrapport til Temaplan om jordbruget Kommuneplan 2013 Aarhus Kommune"

Transkript

1 Bilag 4 Teknisk baggrundsrapport til Temaplan om jordbruget Kommuneplan 2013 Aarhus Kommune

2 Forord Temaplanlægningen for Jordbruget sker med baggrund i de statslige udmeldinger og de givne forhold i Aarhus Kommune. I denne baggrundsrapport beskrives den anvendte metode og de data m.v., som der er brugt til at foretage temaplanlægning. I metodeafsnittet er beskrevet, hvordan de tre hovedemner Fælles Biogasanlæg, Område til husdyrbrug større end 500 dyreenheder (DE) og særligt værdifulde landbrugsområder er grebet an. Data på jordbruget er beskrevet i kap.4 og forholder sig kommunes lokalsamfund. Med baggrund i data og Kommuneplan 2009 beskriver kapitlerne 5-7, det nærmere grundlag for temaplanen for Jordbruget og dermed indholdet i Kommuneplan 2013.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Metode og datavalg Jordbrugsanalysen Fælles biogasanlæg Lokalisering af område til husdyrbrug større end 500 DE Særligt værdifulde landbrugsområder 7 3 Planlægningsgrundlag Statslige udpegninger Kommunal planlægning Planforhold i Kommuneplan Lovbundne beskyttelsesinteresser 14 4 Jordbrugsmæssige forudsætninger Jordbruget og kommuneplanen Ejendoms- og bedriftsforhold Heltidslandbrug Deltidslandbrug Prognose Skovbruget Frilands - og væksthusgartnerier 39 5 Fælles Biogasanlæg Plangrundlaget Eksisterende biogasanlæg Biogaspotentiale i Region Midt Husdyrgrundlaget og beliggenhed Biogasanalyse mange forhold er væsentlige Biogasanalyse for Aarhus Kommune og nabokommuner Samlet vurdering af biogasanalysen 49 6 Store husdyrbrug Landbrugets udfordringer Strukturudvikling Områder til store husdyrbrug 50 7 Jordbrugsområder og særligt værdifulde landbrugsområder Indledning Statslige interesser Udpegningsgrundlag Helhedsplanlægning 58

4 7.5 Lokalsamfund med særligt værdifulde landbrugsområder Samlet vurdering af udpegningen 63 8 Offentlighed og inddragelse af interessenter Mundtlige bidrag fra workshop afholdt den 7. juni Bidrag til den offentlige debat Inddragelse af interessenter i temaplanlægningen Nabokommuner 67

5 1 Indledning Byrådet vedtog i november 2011 Planstrategi Planstrategien er afsæt for, at der i indeværende byrådsperiode skal gennemføres en revision af kommuneplanen for temaerne Jordbruget, Landskabet, Kystområdet og Kulturmiljøet. Kravene til den kommunale planlægning indenfor jordbruget omhandler 3 hovedemner, som Kommuneplan 2013 skal forholde sig til: 1. Beliggenheden af fælles biogasanlæg. 2. Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug større end 500 dyreenheder (DE). 3. Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder (SVL områder). Pkt. 1 og 2 omhandler planlægning for fælles biogasanlæg og planlægning for områder til store husdyrbrug og er implementeret i Planloven i 2011, som nye obligatoriske planopgaver via Lov om Grøn Vækst. Pkt. 3 blev indarbejdet i Planloven ved strukturreformen, men udpegningen af SVL områder 1 blev skudt til Kommuneplan 2013 pga. manglende jordbrugsanalyser. Jordbrugsanalyse Et vigtigt element i jordbrugsanalyserne er, at udpege arealer til ovennævnte formål. Planlægning indenfor jordbruget bygger derfor på den statslige jordbrugsanalyse og den hidtidige og fremadrettede kommuneplanlægning i Aarhus Kommune. Jordbrugets rolle og udviklingsmuligheder indgår dermed i en helhedsplanlægning med den øvrige planlægning. Statsforvaltningen Nordjylland 2 har i 2011 opdateret jordbrugsanalyserne fra 2009, og begge analyser ligger offentligt tilgængelig på Statsforvaltningens hjemmeside Data fra 2011 er inddraget i denne baggrundsrapport, hvor data er bearbejdet og opgjort indenfor lokalsamfund 3, så analysen er anvendelig i sammenhæng med den øvrige planlægning. Positiv udpegning Der skal være tale om en positiv udpegning af egnede placeringer til hhv. fælles biogasanlæg og driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i kommuneplanen. Det giver landbrugserhvervet og øvrige interessenter mulighed for på et tidligt tidspunkt at orientere sig om muligheden for en hensigtsmæssig placering. Fælles biogasanlæg Den tidligere regering indgik i 2010 en aftale med KL om, at der gennem den kommunale planlægning på landsplan skal planlægges for 50 fælles biogasanlæg ud over de eksisterende 20 anlæg. Der er tale om en udpegning af egnede placeringer, som bør ske ved retningslinjer, der positivt udpeger arealer til lokalisering af biogasanlæg suppleret med positiv udpegning på kort. Planlægningen skal ske på baggrund af egnede husdyroplande og god infrastruktur. 1 Kommuneplan Jordbrugsanalyserne fremgår på følgende hjemmeside: 3 Kommuneplan 2009 Aarhus Kommune er inddelt i 24 lokalsamfund, som er karakteriseret ved de lokalsamfund som omfatter city, forstæderne og de fritliggende bysamfund. 1

6 Arealer til driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug Store husdyrbrug er husdyrbrug større end 500 dyreenheder (DE) svarende til en årsproduktion af f.eks slagtesvin. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig placering af brugenes driftsbygninger i forhold til infrastruktur og især fælles biogasanlæg. Samtidigt er det gennem helhedsorienteret planlægning muligt at optimere beliggenheden af store husdyrbrug med henblik på, at sikre erhvervets udviklingsmuligheder under hensyn til byudvikling samt at inddrage beskyttelsesinteresser i det åbne land. Der er tale om en positiv udpegning. Det bør ske ved retningslinjer, der positivt udpeger arealer til lokalisering af bygninger suppleret med positiv udpegning på kort. Husdyrbrug, som ligger uden for de udpegede kan fortsat udvide deres produktion. Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL) De Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL) er en udpegning, der skal sikre jordbrugets 4 interesser og udviklingsmuligheder gennem en helhedsplanlægning. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder skal ske på baggrund af jordbrugsanalyserne. Lovgivning og planlægning i øvrigt Jordbrugsplanlægningen fra Regionplan 2005 blev i Kommuneplan 2009 indarbejdet uden væsentlige ændringer, idet jordbrugsanalyserne, der skulle danne baggrund for udpegning af særligt værdifulde landbrugsarealer, først ville være til rådighed for kommuneplanlægningen i byrådsperioden Der var i Regionplan 2005 ikke udpeget særligt værdifulde jordbrugsområder i Aarhus Kommune. Mellem vedtagelse af Kommuneplan 2009 og igangsætning af temaplanlægning er der sket følgende landspolitiske aftaler og ændring af lovgivning: Grøn Vækst aftalen blev indgået i 2009 og vedtaget i Lov om Grøn Vækst 5. Lov om Grøn Vækst har betydet ændringer i særlovgivningen herunder Planloven. Samlet betyder ovenstående, at Kommuneplan 2013 jf. Planlovens kap. 4 skal forholder sig til: 11 a nr. 5) Beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. 11 a nr. 10) Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11 a nr. 11) Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. De tre planlægningsemner er en del af den fysiske planlægning og skal gennem denne forbedre jordbrugets og husdyrbrugenes investeringssikkerhed inden for de udpegende områder. Jordbruget og de store husdyrbrug vil fortsat kunne etablere sig uden for de udpegede områder. Jordbruget vil endvidere upåagtet beliggenhed være omfattet af statslig miljøregulering, lovgivning omkring planer og enkeltsagsbehandling, der bl.a. skal sikre beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur. Det gøres endvidere opmærksom på, at den øvrige temaplanlægning, herunder især temaplanen om 4 Jordbruget omfatter landbruget, skovbruget og gartnerierhvervet 5 Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om Lov om ændring af Lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love 2

7 landskabet, har betydning for byggeri i det åbne land herunder for jordbruget. Kommuneplan 2013 Hovedstrukturteksten, som omhandler Jordbruget, erstatter teksten i Kommuneplan 2009 og er placeret i afsnittet om det åbne land. Hovedstrukturteksten, som omhandler Fælles Biogasanlæg, er ny i forhold til Kommuneplan 2009 og er placeret i afsnittet Tekniske anlæg. 3

8 2 Metode og datavalg 2.1 Jordbrugsanalysen Der er taget udgangspunkt i den jordbrugsanalyse som Statsforvaltningen Nordjylland har udarbejdet. Statsforvaltningen har udarbejdet data vedrørende arealanvendelse, husdyrproduktion, planteproduktion, ejendomsstruktur, økonomiske forhold og jordbundsforhold. Se mere på Data vises som udgangspunkt i to forskellige geografiske afgrænsninger. Der kan vælges mellem afstemningsområder og 2x2 km celler. Aarhus Kommune har valgt, at tage udgangspunkt i lokale afgrænsninger. Som statistikområder er der valgt de 24 lokalsamfund fra kommuneplanlægningen, som bedre afspejler de enkelte områders karakteristika. Aarhus Kommune har brugt firmaet ConTerra, der er rådgiver indenfor landbrugsrelaterede miljøspørgsmål. Ud fra de meget omfattende registreringskrav som landbruget er underlagt, og med udgangspunkt i gældende registerlovgivning, har ConTerra udarbejde målrettede oversigter og statistikker. 2.2 Fælles biogasanlæg Ved undersøgelse af, hvor fælles biogasanlæg kan placeres, er der anvendt et Geografisk Informations System (GIS), der i praksis er et EDB-program, der kan vise arealinformationer på et kort. I GISprogrammet kan man lægge lag på lag af informationer oven på et grundkort, hvorved man får markeret, hvilke interesser og reguleringer arealene er omfattet af. Naturstyrelsen har oprettet et Biogassekretariat, der skal hjælpe kommunerne med biogasplanlægningen. Sekretariatet har indsamlet et stort lag af kort der kan vise, hvor et biogasanlæg evt. kan placeres. De fremstillede kort viser således A) områder, der kan være velegnede til fællesbiogasanlæg, fx når områderne ligger - Centralt i forhold til et stort husdyrgrundlag - Med gode afsætningsmuligheder af energien til naturgas- eller varmeledninger - I nærheden af gode overordnede veje B) Områder, der ikke bør anvendes til fælles biogasanlæg, fordi de f.eks.: - Ligger nærmere end 500 m til beboelser til beboelse - Er i modstrid med natur- og kulturbeskyttelseszoner (fx bygge- eller beskyttelseslinjer, fredede områder, vandløbsbeskyttelse, skovbeskyttelse, strandbeskyttelse m.v.) - Ligger for tæt ved vandindvindingsboringer, sårbart grundvand, OSD-områder, geologiske interesseområder, rammebelagte områder m.v., På grundlag af det samlede billede kan man identificere arealer (helst minimum 10 ha) der kan være egnede til fremtidige fællesbiogasanlæg. 4

9 Teknologiske ændringer omkring indsamling/kørsel af biomasse til forgasning eller omkring afsætning af biogassen/energien er ikke medtaget i nærværende GIS-analyse eller planlægning. Der er i analysen lagt vægt på at egnede områder til biogasanlæg ligger tæt på overordnet vej, ligger centralt i et husdyropland, kan overholde 500 m til naboer og ikke ligger i et sårbart grundvandsområde. Der har i processen været et tæt samarbejde med nabokommuner, da husdyroplande er tværkommunale. 2.3 Lokalisering af område til husdyrbrug større end 500 DE Med udgangspunkt i, at der skal foretages en positiv udpegning af områder, er der valgt følgende metode (trin 1 5), som både kan bidrage til en hensigtsmæssig placering i forhold til erhvervets investeringssikkerhed og samtidigt optimere placeringen i forhold til beskyttelsesinteresser. Der er gennem hele analysen anlagt en konservativ betragtning for at sikre, at områderne opnår en vis robusthed for at undgå miljøkonflikter. Der er anvendt GIS til gennemførelse af analysen. TRIN 1 Husdyrbrug skal ligge i landzone dvs. i områder der i Kommuneplan 2009 betegnes som Åbent Land (ÅL) og med god afstand til boliger og byzone. I trin 1 fravælges fra starten områder i det åbne land, som er åbenlyst ugennemførlige med nuværende kendt teknologi i forhold til de lugtgenekriterier der gælder i husdyrbugloven samt områder i det åbne land, hvor der i Kommuneplan 2009 er foretaget anden arealreservation, eller som er beskyttet gennem anden lovgivning. Lugtgeneafstand Til lokalisering af store husdyrbrug er der taget udgangspunkt i, at en slagtesvinebesætning på 500 DE svarende til en årsproduktion på slagtesvin fra 32 kg 107 kg kan placeres ud fra de lugtgeneafstande til enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone, som anvendes i Statens ITansøgningssystem ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Lugtgeneafstanden er beregnet for en tilsvarende besætning på 750 DE og DE. Der er endnu ikke godkendt en teknologi der kan reducere lugtgenerne væsentligt. De beregnede lugtgeneafstande, som et slagtesvinebrug på 500 DE skal overholde ved en miljøgodkendelse afkaster følgende bufferzoner: 385 m bufferzone omkring enkeltboliger i det åbne land, 738 m bufferzone omkring landzonelandsbyer og øvrig samlet bebyggelse og 952 m bufferzone omkring byzone, rammelagte områder til ny by, golfbane og sommerhusområder Der er ikke udlagt bufferzone omkring ejendomme med landbrugspligt. Der er til gengæld lagt bufferzone omkring perspektivarealer til ny by for at undgå fremadrettede konflikter. Områder, som ligger inden for bufferzonerne, udgår som undersøgelsesområde. 5

10 Kommuneplanen Følgende områder i det åbne land er i Kommuneplanen) udpeget til andet formål og kan ikke udpeges som muligt område til store husdyrbrug: Perspektivarealer for ny by Rammebelagte områder i det åbne land Områder til skovrejsning og skov Vådområder Mulige naturområder Kvælstoffølsom natur Kystnærhedszonen Øvrige udpegninger og arealer der er vurderet uegnede: Fredninger og kommende fredninger (Tåstrup Mose) Beskyttelseslinjer til vandløb, søer, skove, kirker Terrænhældninger større end 6 % Lavbundsarealer TRIN 2 Videnscentret for Landbrug har oplyst, at den nødvendige bygningsmasse, nødvendige anlæg (gyllebeholdere, vaskepladser og fodersiloer) interne veje og beplantning. for et slagtesvinebrug på DE fylder 200 m* 300 m svarende til 6 ha. Det er valgt at fjerne mulige undersøgelsesområder der er mindre end 6 ha for at sikre en vis rummelighed i de udpegede områder. TRIN 3 I trin 3 er der 33 tilbageværende udpegninger, som er vurderet i forhold til følgende punkter for at screene uegnede områder fra: Nærhed til god infrastruktur og fælles biogasanlæg er udmeldt som vigtige forudsætninger fra Staten. Der foruden er der set på beliggenhed i forhold til motorvej, nærhed til kommunegrænse, tekniske anlæg, landskabsudpegninger, natur indenfor mulige områder samt en nærmere vurdering af om der er samlet bebyggelse. Infrastruktur og biogasanlæg Aarhus Kommunes overordnede vejnet fremgår af kommunenplanen og der er i forhold til planlægningen taget udgangspunkt i nærhed til overordnet trafikvej og stor trafikvej samt nærhed til motorvejsforbindelse. I forhold til nærhed til biogasanlæg er der taget udgangspunkt i biogasplanlægningen og nærhed til Bånlev Biogas A/S, der ligger sydvest for Spørring og det udgangspunkt, at transport længere end 10 km ikke anses som økonomisk. TRIN 4 De mulige områders robusthed i forhold til at kunne indeholde et husdyrbrug på 750 DE eller DE er undersøgt. Placering er kontrolleret i forhold til bynære interesser så som: Det bynære landskab og 1,5 km bufferzone til friluftszone som ikke er forbudszoner, men som begge betragtes som uforlignelige med store husdyrbrug. Naturnetværket indgår ikke i vurderingen, da det ikke en forbudszone og bør indgå i en efterfølgende vurdering i enkeltsagsbehandlingen. TRIN 5 Otte resterende områder er kontrolleret, om de konflikter i forhold til tekniske anlæg, så som højspændingsanlæg samt større naturarealer, som ikke indgår i de sammenhængende natur- og vådområder. 6

11 Endelig er områderne sammenholdt med de nye landskabsudpegninger i temaplan om landskab, så der er sikret, at det endelige udpegede område ikke er omfattet af en særlig landskabsbeskyttelse. 2.4 Særligt værdifulde landbrugsområder Varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser har siden 1979 været en del af region- og kommuneplanlægningen især med henblik på sikring af arealer til jordbrugsformål i forhold til byvækst og andre arealkrævende dispositioner (kilde: Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009). Der er taget udgang i denne formulering samt i NaturErhvervs input til Planstrategi 2011:, idet halvdelen af kommunens arealer er landbrugsarealer, må det antages, at en væsentlig andel kan udpeges som særligt værdifulde jordbrugsområder. Sammentænke anden planlægning med planlægning for jordbrugserhvervet, så der ikke er tale om residualplanlægning. Jordbrugskommissionen opfordrer til, at der udpeges SVL områder for at sikre landbrugets overlevelsesmuligheder, især for husdyrbrug. Udpegningen bør ske på baggrund af en reel interesseafvejning og ikke en residualplanlægning. Jordbrugsanalysen skal bruges som redskab hertil. Aarhus Kommune har som grundlag for arbejdet brugt jordbrugsanalyserne, der fremgår som bearbejdet data i denne rapports kap Udgangspunkt for udpegning Der er lagt vægt på, at de særligt værdifulde landbrugsområder ligger inden for samlede områder, hvor følgende betingelser er til stede: Stor husdyrproduktion og stort behov for foderproduktion og afsætning af husdyrgødning på udbringningsarealer og/eller, Hvor der er tæt sammenhæng mellem primær produktion og sekundærproduktion i form af biogasanlæg og udspredningsarealer. Det er i udpegningen lagt vægt på: At finde større sammenhængende arealer, som kan indgå i en udpegning. At opnå større sikkerhed for, at arealerne ikke fremadrettet indgår i anden fysisk arealplanlægning, så anvendelsen som omdriftsarealer, så vidt muligt bevares. At sikr sammenhæng til den øvrige planlægning omkring store husdyrbrug og biogasanlæg og til den øvrige del af Kommuneplan Data fra jordbrugsanalysen Der er i udpegningen af mulige lokalsamfund hvor der kan ske en udpegning af særligt værdifulde landbrugsarealer lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af afsnit 4.3 Heltidslandbrug: Kort 4.1 som angiver hvilke lokalsamfund der har det største antal heltidsbrug og hvilke områder der vurderes at have den største andel af vinterhvede, som angiver at arealerne hovedsageligt dyrkes af heltidsbrug. Kort 4.2 som synliggør placering af erhvervsmæssige brug inden for lokalsamfund og hvor områdernes relative produktionsværdi er angivet. Kort 4.3 som angiver placering af biogasanlæg og de områder der afgiver husdyrgødning til biogasanlæg og modtager biomasse til udspredning. 7

12 Figur som bl.a. angiver andelen af dyreenheder inden for lokalsamfund. Aarhus Kommunes kendskab til miljøgodkendelse af husdyrbrug, som fremgår af figur Kommuneplanen Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder indgår i en helhedsplanlægning. Udpegningen omfatter derfor ikke rammebelagte arealer og følgende kommuneplanlagte arealer i Kommuneplanen: Ligger i perspektivareal Ligger indenfor skovplanens udpegning af arealer til skovrejsning Ligger indenfor muligt vådområde Ligger indenfor områder til mulige naturområder Natura 2000 område Kvælstoffølsom natur Øvrige forhold Følgende forhold er vurderet til at være driftsvilkår for de berørte arealer, og ikke en forhindring for jordbrugsmæssig drift. Jorde med lav dyrkningsværdi f.eks. fordi de er truet af oversvømmelse som følge af klimaforandringer. Indsatsplanlagte områder (pesticid fri drift og begrænsning på kvælstof) Statslige udpegninger af kvælstof og fosfor klasser. Der er i rapporten angivet, hvor man kan finde nærmere oplysninger om disse forhold. Områderne er afslutningsvis afgrænset i forhold til byområder, bynære landskaber og friluftszonen og en analyse af om arealerne er dyrket af heltids- eller deltidsbrug. 8

13 3 Planlægningsgrundlag 3.1 Statslige udpegninger Natura 2000-planer Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Aarhus Kommune er der fire Natura 2000-områder: Brabrand Sø med omgivelser, EF-habitatområde nr. 233, Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose, EF-habitatområde nr. 232, Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker, EF-habitatområde nr. 234 og Kysing Fjord, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 30. Natura 2000 planerne er en samlet plan for, hvordan fremgangen i Danmarks natur sikres. Alle kommuner har som opfølgning på Natura 2000-planerne udarbejdet handleplaner for Natura 2000-områderne. Naturhandleplanerne for de fire nævnte områer kan tilgås via Aarhus Kommunes hjemmeside. Vandplaner Vandplanerne er godkendt af Miljøministeren i december Vandplanerne omfatter - i modsætning til de tidligere vandmiljøplaner - hele vandkredsløbet ogopstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand.. Desuden er planerne designet til det enkelte vandopland med forslag til handlinger, så vandmiljøet vil kunne leve op til EU-standarderne. Aarhus Kommunes opfølgning på vandhandleplaner er på Aarhus Kommunes hjemmeside. Nitratklasser Staten har udlagt nitratklasser, som anvendes i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter Husdyrbrugsloven. Nitratklasserne er identificeret ud fra to forhold: Kvælstofreduktionspotentiale og oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder. Nitratklasserne skærper de generelle regler, som regulerer den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes pr. ha. Staten har udarbejdet kortmateriale, hvor områder, klassificeret som nitratklasse 1, 2 og 3 fremgår. Kortværket kan tilgås via Danmarks Miljøportal. Fosforklasse Staten har udlagt fosforklasser, som anvendes i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter Husdyrbrugsloven. Fosforklasserne er udarbejdet ud fra tre forhold: Lerjorde (JB-nr. 5-10), kortlægning af oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor og lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover. Kortværket kan tilgås via Danmarks Miljøportal. Husdyrbrugslovens krav til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. 9

14 3.2 Kommunal planlægning Planstrategi 2011 Kommuneplan 2009 blev genvedtaget ved vedtagelsen af Planstrategi 2011 med en samtidig revision af kommuneplanen inden for fire temaer. Temaplanen for jordbrug er det ene tema, og de tre andre temaer er kystområdet, kulturmiljøet og landskabet, hvilket beskrives kort i afsnittet Planforhold i Kommuneplan Det medfører, at der ikke vil ske ændringer i udlæg af byvækstområder, naturområder, områder til tekniske anlæg mm. i Kommuneplan 2013 med mindre det sker som følge af temaplanerne. Det er derfor fortsat kommuneplanrammerne vedtaget med Kommuneplan 2009, der danner baggrund for en opgørelse over arealanvendelse i Aarhus Kommune Arealanvendelse i kommuneplanen I Kommuneplan 2009 er lidt over halvdelen af kommunens areal rammebelagt til at blive anvendt til jordbrug fremadrettet, se figur Det skal holdes in mente, at kommuneplanrammer ikke nødvendigvis afspejler den faktiske anvendelse, og tallene kan derfor afvige fra de øvrige opgørelser over faktiske jordbrugsområder. Område Areal i ha Areal i pct. Jordbrugsområder Grønne Kiler Landsbyområder i landzone Bymæssig arealanvendelse Perspektivområder I alt Figur 3.2.1: Opgørelse over kommuneplanlagte arealer Jordbrugsområderne ligger som en rand uden om Aarhus og grænser fortrinsvis op til jordbrugsområder i nabokommunerne, se figur Jordbrugsområderne bliver brudt af bysamfundene rundt om Aarhus, eksempelvis Solbjerg, Harlev og Lystrup. Kommuneplanen har også rammebelagt arealer til grønne kiler mellem bysamfundene. Disse er placeret tæt på Aarhus og de større bysamfund. De grønne kiler herunder bynære landskaber udgør 12 % af kommunens areal. Arealanvendelse i de grønne kiler er for en stor dels vedkommende jordbrugsmæssig og derudover rekreativ. Ligeledes er der arealer, der forventes anvendt til byvækst på længere sigt (perspektivområder), men som på nuværende tidspunkt primært dyrkes landbrugsmæssigt. Det samlede areal, der på nuværende tidspunkt dyrkes jordbrugsmæssigt, er derfor større end de 54 %, som er angivet i figur Vådområder og natur I kommuneplanen er der udpeget områder til mulige naturområder, som Aarhus Kommune har vurderet, egner sig til at udgå af omdrift. De mulige naturområder er hovedsagelig dyrkede områder, der pløjes hvert år eller med få års mellemrum. Det kan være lavtliggende våde arealer, stejle skrænter eller arealer med ringe jordbonitet. Her kan kommunen have særlige ønsker om at øge naturindholdet eller forbedre natursammenhængene gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Kommunen vil især arbejde målrettet med ekstensivering af landbrugsdriften i ådalene. Formålet er at genskabe en række truede naturtyper i ådalene, mindske udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og marine områder samt give en bedre sammenhæng mellem de spredtliggende naturområder i landskabet. Ligeledes er der i Kommuneplanen udpeget mulige vådområder. Disse områder er potentielt egnede til genskabelse som vådområder til kvælstofreduktion. De mulige vådområder er stort set sammenfal- 10

15 dende med områder udpeget til mulige naturområder, og samlet udgør disse arealudpegninger ha. Skove Aarhus Kommune har i kommuneplanen udpeget skovrejsningsområder, som rækker frem til 2030 og som sikrer det planlægningsmæssige grundlag for at etablere ca ha ny skov. Det eksisterende skovareal er i kommuneplanen opgjort til ha, og med fuld udnyttelse af skovrejsningsarealerne vil Aarhus Kommune være oppe på et samlet areal med skov på 14 %. Aarhus Kommune er inddelt i 3 områder: skovrejsningsområder, neutrale områder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er muligt at rejse privatskov både i områder udpeget til skovrejsning og i de neutrale områder. I skovrejsningsområder er det muligt at opnå offentlig støtte, og i tilfælde af, at tilskudsmulighederne ikke er udnyttet her, kan der være mulighed for at opnå offentlig støtte til skovrejsning også i neutrale områder. Skovrejsning er ikke tilladt i områder, der er udpeget som uønsket skovrejsning. Skovrejsningsområderne er primært udpeget, hvor en tilplantning med skov kan medvirke til at beskytte grundvandsressourcen og fremme de bynære friluftsinteresser. Derudover har skovene betydning for den biologiske mangfoldighed, for klimatilpasning og for forbedring af kommunens CO 2 -regnskab. Områder til ny skov fremgår af kommuneplanen og af kortet til afsnit 4.6 i denne rapport. 3.3 Planforhold i Kommuneplan 2013 Som beskrevet ovenfor er strategien for revisionen af kommuneplanen i byrådsperioden , at der gennemføres en temaplanlægning for fire emner. Ud over revision af kommuneplanen som resultat af de fire temaplaner, sker der ændringer i kommuneplanen som følge af retningslinjerne i de statslige vandplaner og Natura 2000-planer Landskabet I Landskabsplanen skal landskabskarakteranalysen danne grundlag for en revision af de landskabelige udpegninger. Udpegning til store husdyrbrug skal ses i sammenhæng med landskabsudpegningerne, da de store husdyrbrug ikke bør placeres i områder med høj landskabsværdi Kystområdet I Kystplanen gennemgås kystområdet med henblik på at fastlægge kystområdets rekreative muligheder i samspil med byudvikling, turisme og erhverv, og dermed sikre en god balance mellem beskyttelse og benyttelse. Der forventes ikke at være interessekonflikter mellem Jordbrugsplanen og Kystplanen Kulturmiljøet I Kulturmiljøplanen samles og bearbejdes de eksisterende registreringer af kulturmiljøer i Aarhus Kommune og der vil i begrænset omfang blive foretaget nyudpegninger af kulturmiljøområder. Udpegning til særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrug skal ses i sammenhæng med udpegninger af kulturmiljøer Indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse Indsatsplanerne til drikkevandsbeskyttelse udarbejdes af kommunerne til at supplere den generelle lovgivning. Indsatsplaner skal indeholde en beskrivelse af, hvad den nødvendige indsats er og hvor 11

16 der konkret er brug for en indsats. Kommunen vurderer den nødvendige indsats ud fra kendskab til forureningskilder, geologi, grundvand og fund af forureninger i grundvandet. Indsatsplaner kan eksempelvis lægge op til krav om: At reducere brug af forurenende stoffer At skærpe tiltag overfor forurenende virksomheder og anlæg At fjerne gamle forureninger. Udarbejdelsen af indsatsplaner sker efter Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Vandforsyningsloven (LBK nr. 635 af 7. juli 2010) og Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26. juni 2010) udgør det lovmæssige grundlag for indsatsplanerne. Derudover er der en række love og planer, som er retningsgivende for indsatsplanerne. Udpegningen og retningslinjerne for beskyttelse af grundvandet er beskrevet i Statens vandplaner (Naturstyrelsen, 2011). I vandplanerne udlægges områder med særlige drikkevandsinteresser, som reserveres til den fremtidige vandindvinding. I disse områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Vandplanerne indeholder retningslinjer for, hvordan kommunen skal sørge for beskyttelsen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse retningslinjer beskriver blandt andet, hvilke særlige hensyn kommunen skal tage ved placering af arealer til byudvikling og indsatser overfor virksomheder, der kan risikere at forurene grundvandet. Vandplanen indeholder også retningslinjer for miljøgodkendelse af husdyrbrug. I kommunens indsatsplaner beskrives nærmere, hvordan kommunen sikrer drikkevandet jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner. Indsatsplanerne i Aarhus Kommune indeholder retningslinjer for administrationen af husdyrbrug. Retningslinjerne betyder, at der som hovedregel kun kan meddeles tilladelse eller godkendelse til projekter under husdyrbrugloven, såfremt udvaskningen ikke overstiger udvaskningen som følge af planteavl og så vidt muligt ikke overstiger 50 mg nitrat per l. Aarhus Kommune arbejder for, at der i indsatsplanerne udarbejdes retningslinjer om, at der skal indgås aftaler med lodsejere om, at reducere belastningen i alle sårbare områder for så vidt angår både nitrat og pesticider. Lodsejerne vil modtage kompensation for disse aftaler. I april 2012 har Byrådet sendt et forslag til indsatsplan for Beder indsatsområde i høring. I medfør af planen kan Aarhus Kommune mod fuld erstatning stille krav om pesticidfri drift og at nitratudvaskningen reduceret til indsatsplanens målsætning på 50 mg/l. Indsatsplanerne påvirker således ikke størrelsen af det areal, der kan dyrkes. Jorden kan stadig dyrkes under forudsætning af, at indsatsplanernes retningslinjer følges. Arbejdet med indsatsplanerne kan følges på Aarhus Kommunes hjemmeside om eller eventuelt gennem landbrugets repræsentanter Risikovurdering af oversvømmelser På baggrund af detaljerede og opdaterede topografiske kort er Aarhus Kommune i færd med at kortlægge de arealer, der berøres af oversvømmelser fra ekstremnedbør, store afstrømninger i vandløb og fra ekstrem højvande i havet (stormfloder). 12

17 Kortlægningerne udføres for såvel nuværende klimatiske forhold som for de forventede fremtidige klimatiske forhold. Baggrundsanalyserne er foretaget for ekstremhændelser såsom monsterregn, maksimalvandføringer i vandløb og stormfloder med gentagelsesperioder fra 20 til 100 år. Kortlægningerne af de berørte oversvømmelsesarealer viser således arealernes størrelse, beliggenhed og udstrækning i en statussituation år 2010 og i en fremtidig situation som konsekvens af de forventede klimaændringer. Kortlægningen er alene foretaget ud fra en topografisk analyse og effekten af dræn og grøfter er ikke indeholdt i analysen. Af særlig interesse for anvendelsen af jordbrugsarealerne er kortlægningen af vandfyldte lavninger i terræn, hvor såvel omfanget af de oversvømmede arealer som hyppigheden og varigheden af oversvømmelserne kan aflæses, samt kortlægningen af udbredelsen af oversvømmelse på de vandløbsnære arealer fra maksimale vandføringer i vandløbene. Oversvømmelseskortene kan således indgå i såvel en driftsmæssig planlægning af jordbrugsarealerne som i en omstillingsproces til braklægning, vådområder, naturplanlægning etc Friluftsplan Aarhus Kommune udarbejder en Friluftsplan, som skal: Fremme friluftslivet i Aarhus Kommune, Fastsætte retningslinjer for friluftslivet i de bynære landskaber, Sikre at friluftslivet sker, så det understøtter natur-, grundvands- og kulturhistoriske interesser, Oplyse om mulighederne for færdsel i det åbne land samt Fastlægge retningslinjer for det rekreative potentiale på kommunalt ejede arealer. Friluftsplanen vil kun i begrænset omfang have betydning for jordbrugets arealanvendelse, da den primært handler om offentlighedens adgang til spor, stier og veje i det åbne land. Det rekreative vejog stinet i det åbne land ønskes udviklet og udbygget under hensyn til landbrugsdriften. Offentlighedens rekreative adgang til det åbne land sker allerede i vid udstrækning. Friluftsplanen forventes at blive politisk behandlet i sidste halvdel af Klimavarmeplan Aarhus Byråd vedtog i foråret 2009 Oplæg til Klimavarmeplan. Oplægget beskrev tre scenarier til, hvordan Varmeplan Aarhus ville kunne omlægge fjernvarmeproduktionen til CO 2 -neutral fjernvarmeproduktion. En del af planen er, at Studstrupværket skal omstilles til træpillefyring. Værket har hidtil fyret med kul med tilsatsfyring af halm. Der har været forbrugt omkring tons halm om året. Aarhus Kommune planlægger parallelt hermed at opføre et halmfyret kraftvarmeværk, der max. skal bruge tons halm. Et sådant anlæg bidrager til forsyningssikkerheden ved at etablere en flerstrenget fjernvarmeproduktion og udnytter lokale halmressourcer, bl.a. det halm, der ikke længere skal brændes på Studstrupværket. 13

18 Miljøstyrelsen Aarhus har i sommeren 2012 udsendt et debatoplæg om etablering af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk ved affaldscenter Lisbjerg. Det må forventes, at anlægget skal hente en væsentlig del af halmen uden for kommunen i afstande op til km fra anlægget. De tre eksisterende halmfyrede varmeværker i Sabro, Harlev og Solbjerg bruger hver under tons om året. 3.4 Lovbundne beskyttelsesinteresser Der findes en række lovbundne beskyttelsesinteresser, som vedrører det åbne land. I det følgende er naturbeskyttelsen, artsbeskyttelsen, fredninger samt bygge- og beskyttelseslinjerne omtalt Naturbeskyttelse Naturbeskyttelsesloven sikrer en generel beskyttelse af Danmarks naturtyper, herunder enge, overdrev, moser, heder, strandenge, søer samt visse vandløb. Naturtyperne er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages indgreb, som ændrer tilstanden af de beskyttede naturtyper. Beskyttelsesordningen hindrer ikke, at arealernes hidtidige benyttelse fortsætter. De beskyttede naturtyper kan ses på Danmarks Miljøportal Beskyttede arter EF-Habitatdirektivets bilag IV opremser en række dyre- og plantearter, der kræver en streng beskyttelse. Beskyttelsen af dyre- og plantearterne er implementeret i Naturbeskyttelsesloven. De fredede dyrearter, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Beskyttelsen gælder dermed også yngle- og rasteområder, som ikke må beskadiges eller ødelægges. Naturbeskyttelseslovens bilag 3 rummer en liste over de danske bilag IV-arter. Arternes forekomst og udbredelse opdateres løbende gennem det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur Naturfredning Naturfredning er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden. En fredning betyder, at der lægges begrænsninger på et områdes fremtidige anvendelsesmuligheder. Der udbetales erstatning for de indskrænkninger i ejerens eller brugerens rådighed, som fredningen medfører. Fredninger kan gennemføres for at varetage en lang række formål, som for eksempel beskyttelse af landskab, kulturhistorie, dyr og planter samt deres levesteder. En fredning kan endvidere fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen, ligesom den kan regulere folks adgang til at færdes i naturen. Naturfredningerne kan ses på Danmarks Miljøportal Fredede fortidsminder I Danmark er der mere end fredede fortidsminder, som er beskyttet af bestemmelserne i Museumsloven. I landskabet udgør gravhøjene langt den største gruppe fredede fortidsminder. Sten- og jorddiger forekommer også hyppigt i det åbne land og kan også være fredet. 14

19 Fortidsminderne er fredet for at bevare de informationer om fortiden, som fortidsminderne gemmer på. Fremtidens arkæologer og andre videnskabsfolk vil være dygtigere og vil få mere viden ud af at undersøge fortidsminderne - endda med mindre og mindre ødelæggende metoder. En anden grund til at bevare fortidsminderne er, at de indgår i landskabet og vore omgivelser som en erindring om tider før vores egen. De fredede fortidsminder kan ses på Danmarks Miljøportal Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Beskyttelseslinjen omkring f.eks. søer, langs åer og omkring fortidsminder sikrer disse landskabselementer mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer mv. Skovbyggelinjen skal friholde skovbryn for bebyggelse, som hindrer ind- og udsigt til og fra skoven og som hindrer skovenes funktion som spredningskorridorer. Kirkebyggelinjen skal sikre kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen gælder for alle kyster mod havet. Her må tilstanden ikke ændres. Kommunen kan træffe afgørelse om dispensation. Det er ligeledes kommunen, der påser, at reglerne overholdes. For klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjens vedkommende er det Naturstyrelsen, der kan meddele dispensation, og som påser, at reglerne overholdes. Bygge- og beskyttelseslinjerne kan ses kan ses på Danmarks Miljøportal. 15

20 4 Jordbrugsmæssige forudsætninger Statsforvaltningen har udsendt jordbrugsanalyser for henholdsvis 2009 og I 2011 er jordbrugsanalysen digitaliseret og kan for alle landets kommuner ses på Det er i analysen fravalgt at se på om landbrugsdrift udgør hovedindtægtskilden og om de enkelte bedrifter ejes eller drives af unge eller ældre landmænd. Det er i jordbrugsplanlægningen vurderet, at det er jordens og bygningers beliggenhed der er vigtig i forhold til øvrig planlægning og at både anvendelsen af jorden og bygninger afhænger af mange øvrige faktorer, som placering, konjunkturer og den øvrige landbrugsproduktion i området. Det må dog forventes at ejendomme med bynær placering gradvis vil overgå til deltidsbrug. 4.1 Jordbruget og kommuneplanen Jordbruget omfatter landbrug, gartneri og skovbrug. Landbrugsdrift er den mest udbredte arealanvendelse i det åbne land og optager ca. 54 % af kommunens areal. Dele af de jordbrugsområder, som i dag dyrkes, kan være planlagt til andet formål. Det gælder f.eks. mulige natur- og vådområder, skovrejsningsområder samt områder til byvækst på længere sigt (perspektivarealer). Der er i taget udgangspunkt i den jordbrugsanalyse, som Statsforvaltningen Nordjylland har foretaget. Statsforvaltningen har udarbejdet data vedrørende arealanvendelse, husdyrproduktion, planteproduktion, ejendomsstruktur, økonomiske forhold og jordbundsforhold. Data er bearbejdet og analyseret inden for kommuneplanens lokalsamfund, så planlægningen for jordbruget har sammenhæng med kommunens øvrige planlægning. Beskæftigelsen inden for de- primære erhverv herunder landbruget er relativ lav i Aarhus Kommune. I den regionale udviklingsplan er det vist, at der i Aarhus Kommune i 2011 var arbejdspladser, hvoraf de primære erhverv tegner sig for 902, jf nedenstående figur. Der har fra været et fald på -10,4 % fra, hvor der i resten af regionen kun har været et fald på - 4,0 %. (Region Midtjyllands Kommunestatistik, 2012) Kommuneplanens rummelighed Idet byudviklingsmodellen har sikret rummelighed til væksten mange år frem i tiden, er der ikke behov for ændringer i forbindelse med kommuneplanlægningen i den aktuelle byrådsperiode. De ubebyggede arealer i kommuneplan 2009 udgjorde ca ha. Den aktuelle samlede arealrummelighed udgjorde i 2011 ca ha. Hertil kommer de mange byomdannelsesområder og fortætningsmuligheder. Da de nye byer p.t. delvist er perspektivarealer, vil de supplere arealudlægget efterhånden, som den konkrete planlægning igangsættes Dispositionsplanlægning for nye byer Byudviklingsmodellen i Kommuneplan 2009 har et tidsmæssigt perspektiv til 2030 og indeholder således arealudpegninger, der rækker ud over den 12-års planperiode, Kommuneplan 2009 efter planloven skal dække. Der er således sikret plads til nye indbyggere bl.a. ved etablering af helt nye byområder i lighed med den nye by ved Lisbjerg, der så småt er under udbygning. Foruden arealer til den nye by ved Lisbjerg er der udpeget arealer til nye byer i tilknytning til de eksisterende byområder ved Elev, Malling og Harlev og til større byvækstarealer ved Skødstrup-Løgten, Årslev og Tilst. Byrådet har besluttet, at planlægningen af de nye byer ved Elev og Malling kan gå i gang i denne byrådsperiode. Som noget af det første skal der udarbejdes strukturplaner for de nye byer og nye større byvækstområder, f.eks. i form af konkurrencer eller konkurrencelignende tiltag, helhedsplaner, fastlæggelse af infrastruktur m.v. 16

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG KAPITEL 1 Formål og anvendelsesområde 1. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. s - Afprøvning af metode i to områder Der er arbejdet med to cases i dette projekt for at afprøve metoden. Der er udlagt to

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald)

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Når der nedenfor konstateres forhold, der ikke er i orden

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag)

Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag) Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag) Miljøvurdering landbrugsplanlægning (forslag) Landskabskarakterkortlægning

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Miljøvurdering Miljøvurdering Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Overordnet vurdering Miljøvurdering Vurdering af retningslinjer

Miljøvurdering Miljøvurdering Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Overordnet vurdering Miljøvurdering Vurdering af retningslinjer Ikke teknisk resumé Overordnet vurdering af retningslinjer Byer og byformål Veje og trafik Teknik og forsyning Landområder Ferie og fritid Naturområder af rammer Støvring Suldrup Terndrup 2 2 3 3 5 5 7

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009, Norddjurs Kommune

Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009, Norddjurs Kommune Miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2009, Norddjurs Kommune 1. Indledning Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune sætter rammerne for kommunens planlægning og administration i den kommende planperiode.

Læs mere

DANMARKS AREALINFORMATION

DANMARKS AREALINFORMATION DANMARKS AREALINFORMATION DATA OM MILJØET I DANMARK INTRODUKTION TIL DANMARKS AREALINFORMATION Danmarks Arealinformation 1 er en digital platform, der viser et bredt udvalg af fællesoffentlige stedbestemte

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere