Maskinoversættelse i et dansk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskinoversættelse i et dansk perspektiv"

Transkript

1 Maskinoversættelse i et dansk perspektiv - En empirisk undersøgelse af kvaliteten af maskinoversættelse for sprogparret engelsk- dansk - Af Marianne Lund Laursen (404468) Vejleder: Anne Gram Schjoldager Studium: Cand.ling.merc. i engelsk (translatør og tolk) Institut for Erhvervskommunikation Business and Social Sciences Aarhus Universitet Marts 2012

2 Omfang: Afhandlingen indeholder tegn (ekskl. indholdsfortegnelse og reference- og bilagslister), svarende til 65,1 normalsider (à enheder ekskl. mellemrum). Det engelske resumé indeholder tegn ekskl. mellemrum, svarende til 1,6 normalside. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Specialets struktur Teori og metode Praktiske bemærkninger og terminologi Introduktion til maskinoversættelse Hvad er oversættelse? Hvad er maskinoversættelse? Hvordan fungerer maskinoversættelse? Regelbaseret maskinoversættelse Korpusbaseret maskinoversættelse Hybrid maskinoversættelse Hvad er efterredigering Google Translate Hvordan virker Google Translate? Oversættelseskvalitet og evalueringsmetoder Google Translate s ulemper Fortrolighedsproblematik Metode for undersøgelsen Indsamling af data Oversættelse Efterredigering Evaluering Deltagerudvælgelse og kontaktflade Analyse af undersøgelsens tekster Tekst 1 Explore Cornwall Kildetekstanalyse af tekst Måltekstanalyse af tekst Måltekstens kommunikative formål (skopos, genre og stil) Oversættelsesstrategi Oversættelsesproblemer Tekst 2 The Smoking Gun Kildetekstanalyse af tekst

4 5.2.2 Måltekstanalyse af tekst Måltekstens kommunikative formål (skopos, genre og stil) Oversættelsesstrategi Oversættelsesproblemer Undersøgelsens resultater Kvalitetsparametre Resultater for tekst 1 Explore Cornwall Resultater nøjagtighed Resultater forståelighed Resultater stil Resultater for tekst 2 The Smoking Gun Resultater - nøjagtighed Resultater forståelighed Resultater stil Resultater oversættelsesproblemer og - strategi Anvendt oversættelsesstrategi i undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsernes resultater Udførelse af oversættelses- og efterredigeringsopgaverne Maskinoversættelsens udbredelse som oversættelsesværktøj Holdning til maskinoversættelse som oversættelsesværktøj Diskussion og metodekritik Vigtighed af oversættelsesstrategi Undersøgelsens metode og anvendelighed Konklusion English summary Referenceliste Bilagsliste Figurliste

5 1. Indledning Som led i min uddannelse som tolk og translatør deltog jeg i efteråret 2010 i et seminar om maskinoversættelse og efterredigering afholdt af lektor Sharon O Brien fra Dublin City University. Seminaret omhandlede den teknologiske udvikling inden for oversættelse og mere specifikt de maskinstøttede oversættelsesværktøjer, som har undergået en enorm udvikling, siden Google Translate og lignende internetbaserede oversættelsestjenester fik deres gennembrud, og gik live for blot fem år siden. Sharon O Brien forsøgte at besvare nogle af de spørgsmål, som vi som oversættere bekymrer os om i denne forbindelse såsom maskinoversættelsens udbredelse og kvalitet, dens indflydelse på oversætterbranchen, samt hvad denne indflydelse betyder for de professionelle oversætteres rolle nu og i fremtiden. Disse og mange andre spørgsmål vakte min interesse og inspirerede mig til at arbejde videre med emnet og undersøge, hvorledes situationen ser ud i danske sammenhænge blandt oversættere med dansk som hovedsprog, og om denne afspejler situationen i udlandet, da der rent forskningsmæssigt er et stort videnshul på dette område. Den overvejende årsag til at maskinoversættelse som redskab vinder større og større indpas globalt såvel som nationalt, skal ses i et stigende behov for oversættelser. Den digitale udvikling foregår i et højt tempo, og der handles og samarbejdes på tværs af landegrænser som aldrig før, hvorfor der naturligvis er et stadigt stigende behov for tilgængelig data på alverdens sprog. Problemet er imidlertid, at der for det første ikke er nok oversættere til at udføre de mange oversættelsesopgaver, for det andet har mange virksomheder brug for en oversættelse her og nu, og har således ikke altid tid til at vente på en humanoversættelse. Et tredje aspekt er økonomi. Hvor den humane oversættelse koster penge, så er maskinoversættelsen gratis, hvis man vel at mærke benytter sig af en af de gratis web- baserede maskiner, såsom Google Translate, som ved et enkelt klik med musen kan oversætte en tekst fra et sprog til et andet. Google Translate og lignende systemer har i løbet af relativt få år udviklet sig til nogle meget populære oversættelsesværktøjer, som kontinuerligt udvikler sig og bliver bedre, efterhånden som deres korpus vokser. Det er almindeligt kendt i oversætterbranchen, at maskinoversættelsesværktøjerne er mest udviklede inden for de store sprog som engelsk, tysk og fransk, og det er derfor også maskinoversættelsen mellem disse sprog, der repræsenterer den bedste kvalitet. Men hvorledes ser det ud med de mindre sprog som dansk, og mere specifikt med maskinoversættelse fra engelsk til dansk? Er kvaliteten ved at være på et 5

6 niveau, hvor maskinoversættelse med fordel kan bruges som et supplerende oversættelsesværktøj til de veletablerede oversættelseshukommelser og termbaser, og hvorledes opfattes maskinoversættelse som værktøj af danske oversættere? 1.1 Problemformulering På baggrund af ovenstående vil jeg med denne afhandling søge at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad er maskinoversættelsens anvendelsesmuligheder? 2. Er maskinoversættelse et kvalitetsforbedrende arbejdsredskab? 3. I hvilket omfang kan maskinoversættelsen erstatte den humane oversættelse? 4. I hvilket omfang anvendes maskinoversættelse af danske freelance- oversættere, og hvilken effekt har det på danske freelance- oversætteres produktivitet? 1.2 Afgrænsning Maskinoversættelse er et fænomen, som går på tværs af flere forskellige fagområder inden for både sprog- og computervidenskab. De to videnskaber har hver deres tilgang til sprog, hvorfor deres opfattelser af, hvad oversættelse er, er forskellig. I dette speciale vil maskinoversættelse udelukkende blive behandlet ud fra en lingvistisk synsvinkel. Maskinoversættelse er ligeledes blot en af mange teknologiske oversættelsesværktøjer, og på grund af specialets omfangsmæssige begrænsninger vil afhandlingens fokus være på dette værktøj. Da maskinoversættelse ud fra en professionel oversætters synsvinkel dog sjældent kan anvendes som eneste anvendte oversættelsesværktøj, vil andre oversættelsesværktøjer blive behandlet i det omgang, det skønnes nødvendigt. Da specialets empiriske undersøgelse baseres på to korte tekster og et relativt lille antal informanter, og da jeg benytter mig af kvalitative metoder som baggrund for analysen, vil der ikke kunne udledes nogen generel konklusion for den danske oversætterbranche. I stedet vil undersøgelsen give en kvalificeret indikation af, hvordan billedet tegner sig i et dansk perspektiv, og om dette billede afspejler tendenserne i udlandet. 6

7 1.3 Specialets struktur Specialet er opdelt i otte kapitler, hvor indledningen og dennes praktiske formalia, inklusiv metode, udgør det første. For at kunne anskueliggøre hvad maskinoversættelse er for en størrelse, hvad den kan, og hvor den har sine begrænsninger, er det indledningsvis nødvendigt at definere, hvad oversættelse er ud fra et videnskabsteoretisk synspunkt. Dette vil blive gjort i kapitel 2 efterfulgt af en beskrivelse af maskinoversættelse som værktøj, samt en præsentation af de forskellige maskinoversættelsessystemer og disses fordele og ulemper. Kapitel 3 vil se nærmere på et bestemt maskinoversættelsessystem, nemlig Google Translate, som er det hidtil største og mest udbredte maskinoversættelsessystem. Det er ligeledes det system, som vil blive anvendt i afhandlingens oversættelseseksperiment. Kapitlet vil se på kvaliteten af Google Translate, hvordan denne måles, samt systemets fordele og ulemper. Kapitel 4 vil redegøre for undersøgelsens indhold og den anvendte metode for undersøgelsen. I kapitel 5 vil jeg udføre en tekstanalyse af oversættelseseksperimentets kilde- og måltekster på makro- såvel som mikrostrategisk plan for således at belyse indholdet af oversættelsesproblemer, samt hvilke strategier eksperimentets oversættere og Google Translate har anvendt i deres løsning af disse. Resultaterne heraf vil ligeledes fungere som komparativ data for den senere diskussion af oversættelsesstrategi og dennes vigtighed. Kapitel 6 omhandler afhandlingens undersøgelse, som er inspireret af Fiederer og O Briens undersøgelse fra 2009 for sprogkombinationen tysk- engelsk. Kapitlet vil se nærmere på et lignende oversættelseseksperiment, jeg har udført for sprogparret engelsk- dansk, som er denne afhandlings interesseområde. Kapitlet vil anskueliggøre undersøgelsens resultater med hensyn til oversættelseskvalitet og - strategi, samt hvad den sideløbende spørgeskemaundersøgelse oplyser om de adspurgte oversætteres anvendelse og holdning til maskinoversættelse som oversættelsesværktøj. Kapitel 7 diskuterer vigtigheden af etablering af oversættelsesstrategi samt undersøgelsens metode og anvendelighed. Kapitel 8 opsummerer afhandlingens hovedafsnit samt disses delkonklusioner for derved at give en endelig konklusion på problemformulerings spørgsmål og på baggrund heraf give en indikation af 7

8 maskinoversættelsens udbredelse og nytte ved oversættelse fra engelsk til dansk, og om denne tendens afspejler tendenserne i udlandet. 1.4 Teori og metode Maskinoversættelse har en lang historie, og jeg har valgt indledningsvis at belyse dennes historie, da den er vigtig for det overordnede indblik i maskinoversættelse som videnskab. Den er samtidig med til at illustrere, hvor kompleks oversættelse i virkeligheden er. Til det formål og til gennemgang af de forskellige maskinoversættelsessystemer er der primært anvendt litteratur af John Hutchins, Harold Somers og Philip Koehn, som op gennem tiden er de forskere, der har forfattet mest udførligt om emnet. Google Translate er valgt som oversættelsesmaskine for undersøgelsens oversættelseseksperiment. Det valg er foretaget på baggrund af det faktum, at Google er det største af de gratis online- systemer, som tilbyder oversættelse til og fra dansk, og systemet har samtidig været en integreret tilvalgsmulighed i et af de mest udbredte oversættelsesprogrammer i oversætterbranchen, SDL Trados. I den internationale oversættelsesplatform ProZ.com s state- of- the- industry - rapport fra 2011 er dette maskinoversættelsessystem ligeledes det mest anvendte blandt de adspurgte freelance- oversættere, og jeg antager på denne baggrund, at det således også er et af de bedst repræsenterede systemer blandt danske freelance- oversættere. Gennemgangen af Google Translate er baseret på information på Googles egen hjemmeside og diverse forskningsartikler og faglitterære tidsskriftsartikler fra oversættelsesindustriens internationale tænketank TAUS, som tilsammen repræsenterer den mest aktuelle information på området. For at kunne besvare spørgsmålet omkring Google Translate s oversættelsesstrategi og anskue hvilke oversættelsesproblemer systemet har i forhold til humanoversætterne i oversættelsen af specialeundersøgelsens to tekster, vil jeg som tidligere nævnt foretage en tekstanalyse af oversættelseseksperimentets to tekster. Resultaterne heraf vil efterfølgende blive sammenholdt med eksperimenternes oversættelsesforslag for at etablere, hvilke eventuelle oversættelsesstrategier de deltagende oversættere har anvendt i deres oversættelse, og om der eksisterer en sådan i Google Translate s oversættelse. Til det formål vil jeg anvende Anne Schjoldagers 4- Point model for translation analysis (bilag 1), Checklist for textual analysis (bilag 2) og makrostrategimodel (Schjoldager 2008:72), som tilsammen danner det nødvendige grundlag for udførelsen af specialets tekstanalyser. 8

9 Afhandlingens eksperiment er inspireret af og bygger videre på en undersøgelse foretaget i 2009 af lektor Sharon O Brien og kollega Rebecca Fiederer fra Dublin City University for sprogparret tysk- engelsk. Den irske undersøgelse søgte på basis af et oversættelseseksperiment at sammenligne efterredigeret maskinoversættelse med humanoversat tekst ud fra udvalgte kvalitetsparametre for derved bl.a. at fastslå maskinoversættelsessystemets styrker og svagheder. Til dette speciales eksperiment er der anvendt en tilsvarende metode, dog tilpasset dette speciales problemformulering. Fiederer og O Briens undersøgelse kiggede også på effekten af forredigering (pre- editing) og kontrolleret sprog (controlled language). Disse emner vil af pladsmæssige hensyn ikke blive behandlet i denne afhandling, men da de potentielt kan have en væsentlig indflydelse på efterredigeringsopgaven, vil der være en kort beskrivelse af emnerne. Specialets eksperiment har til formål at sammenligne kvaliteten af humanoversat tekst med maskinoversat for sprogparret engelsk- dansk. Den internationale oversættelsesportal, Proz.com, har for nylig udgivet deres seneste internationale State- of- the- industry - rapport omhandlende blandt andet fordeling og kvalitet af freelance- oversætteres arbejdsopgaver samt deres oversættelsesværktøjer. Det er en kvantitativ undersøgelse, foretaget blandt oversættelsesportalens medlemmer, som alle er freelance- oversættere. Rapporten er mig bekendt den eneste af sin slags, og den vil blive inddraget i specialet som det mest aktuelle internationale sammenligningsgrundlag for spørgeskemaundersøgelsens resultater. Oversættelsesteorien, som danner baggrund for specialet og specialets analyse, er baseret på Hans J. Vermeers skopos- teori, som beskrevet i Anne Schjoldagers bog fra 2008 Understanding Translation (Schjoldager 2008: kap. 9). Vermeers skopos- teori blev udviklet i 70 erne. Den er baseret på en funktionel tilgang til oversættelse og forudsætter, at enhver oversættelse har et formål (skopos), og at etablering af dette formål er afgørende for, om en oversættelsesstrategi skal være kildetekstorienteret eller måltekstorienteret. Forud for skopos- teorien har den langt overvejende tilgang til oversættelse været kildetekstorienteret. Vermeer opstiller følgende skopos- regelsæt, som enhver oversætter bør arbejde ud fra (i prioriteret rækkefølge): 1. Skopos- reglen (skopos rule). Helt fundamentalt betyder denne regel, at enhver tekst (og dermed også oversættelse) har et formål, og at oversætteren skal tilstræbe at producere en måltekst, som tjener sit formål i den givne kommunikationssituation. 2. Kohærens- reglen (coherence rule). Derudover skal oversætteren forsøge at producere en måltekst, som er tilstrækkeligt forståelig til at kunne tjene sit formål i kommunikationssituationen. 9

10 3. Nøjagtigheds- reglen (fidelity rule). Sidst skal oversætteren producere en tekst, som deler tilstrækkelig lighed med kildeteksten. Hvor lig målteksten skal være sin kildetekst, bestemmes af måltekstens skopos, og det er derfor afgørende, at oversætteren informeres om tekstens formål af ophavsgiveren for at kunne etablere for det første sin egen rolle i kommunikationssituationen, og derefter om den anvendte oversættelsesstrategi skal være kilde- eller måltekstorienteret. Udover etableringen af 1)måltekstens formål (skopos), som vurderes at være helt grundlæggende for oversættelsesprocessen, opereres der i skopos- teorien også med yderligere fire tillægsbegreber/principper (Schjoldager 2008: 153); nemlig 2) at oversættelse er et udtryk for en handling (translational action), og at denne handling involverer en kildetekst. 3) At en kildetekst (source text) i sig selv ikke kan styre oversættelsesprocessen og dennes strategi, og at kildetekstens vigtighed skal etableres ud fra måltekstens skopos. 4) At der skal foreligge et oplæg (brief) fra ophavsgiveren, som giver de nødvendige informationer og instrukser til udførelse af oversættelsesopgaven, og 5) at der foreligger en moralsk forpligtelse (loyalty) mellem alle involverede i oversættelsesprocessen. Med den skopos- teoretiske tilgang er oversætteren således ikke længere a lone figure confronting a foreign document (Malmkjær og Windle 2011: 17) men udgøt nu i stedet en aktiv rolle i en kompleks kommunikationssituation, hvor kundens instruktioner og måltekstens formål til tider vejer tungere end kildetekstens indhold og budskab. En anden teoretiker, hvis arbejde er meget inspireret af skopos- teoriens funktionelle tilgang, er Christiane Nord, som blandt andet opstiller følgende dikotomi af oversættelsesproblemer (Schjoldager 2008: 175), som sammen med ovennævnte skopos- teori vil være en vigtig bestanddel i specialets analyseapparat. Nord kategoriser oversættelsesproblemerne, som følger: 1. pragmatiske 2. kulturelle 3. lingvistiske 4. tekstspecifikke Pragmatiske oversættelsesproblemer opstår eksempelvis, når måltekstmodtagerne ikke har samme vidensmæssige forudsætninger som kildetekstmodtagerne for at forstå en teksts indhold. Det kan være kulturspecifikke elementer i kildeteksten, som modtagerne af oversættelsen ikke kan forventes at have nogen viden om. En oversættelse af sådanne elementer vil derfor typisk kræve en form for uddybende 10

11 forklaring. Denne form for oversættelsesproblemer må ikke forveksles med de såkaldte kulturelle oversættelsesproblemer, som opstår i forbindelse med tekstkonventionelle uoverensstemmelser mellem kilde- og måltekst. Det være sig eksempelvis i tilfælde, hvor en bestemt tekstgenre stilmæssigt forfattes og/eller opbygges forskelligt på kilde- og målsprog. De lingvistiske oversættelsesproblemer er de mere konkrete sproglige problemer, såsom anvendelse af verbalsubstantiv (ing- form) på engelsk, hvor man på dansk typisk bruger infinitiv, adverbialkonstruktioners forskellige placeringer i en sætning på de pågældende sprog, etc. De tekstspecifikke oversættelsesproblemer relaterer, som ordet indikerer, til den pågældende tekst. Det kan f.eks. være i forbindelse med neologismer eller specielt sammensatte ord, som er skabt for tekstbudskabets skyld, usædvanlige ordspil og deslige. Disse løses i den givne situation, og da de er specifikke for den tekst, de optræder i, kan der ikke angives nogen generel løsning af disse problemer. Da Christiane Nords dikotomi af oversættelsesproblemer ikke tager højde for eventuelle terminologiske problemer, der kan optræde i forbindelse med en oversættelse, og da denne type problemer i høj grad er til stede i de fleste fagsproglige oversættelser og derfor også forventes at optræde i specialets oversættelseseksperiment, har jeg valgt at tilføje denne type problemer som tillæg til Nords allerede oplyste fire. Denne type problemer vil blive angivet som terminologiske oversættelsesproblemer. Hvorledes ovennævnte skopos- teori og oversættelsesproblemer kommer til udtryk og anvendes i praksis skal vi se det senere analysekapitel, hvor også de konkrete analysemodeller vil blive præsenteret. 1.5 Praktiske bemærkninger og terminologi Da dette er en dansksproget afhandling, er der som hovedregel anvendt dansk terminologi, hvorfor post- editing kaldes efterredigering, pre- editing kaldes forredigering, machine translation (MT) kaldes maskinoversættelse og translation memory (TM) kaldes oversættelseshukommelse. Dette er gjort ud fra et valg om at holde afhandlingens sprog så dansk som muligt. Dog skal det nævnes, at der er en tendens til, at mange af de engelske termer og disses forkortelser i stigende grad anvendes inden for den danske oversætterbranchen, specielt MT og TM. Jeg har dog valgt at anvende en fordansket version af det engelske posteditors om de af undersøgelsens deltagere, der har udført efterredigeringsopgaven, og benævner disse posteditorer, da der på dansk ikke findes et andet dækkende ord herfor. Benævnelserne speciale og afhandling anvendes begge om nærværende afhandling. Dette gøres udelukkende ud fra et ønske om sproglig afveksling og benævnelserne dækker således over en og 11

12 samme ting. Da specialet er et empirisk speciale med det primære fokus på den dertil hørende analyse og dennes resultater, vil oversættelsesteori kun blive inddraget i det omfang, den er nødvendig for afhandlingens undersøgelse samt til forståelse af maskinoversættelse og dennes begrænsninger og udfordringer. På grund af læserens sproglige kompetencer, er engelsksprogede citater og modeller anvendt i deres oprindelige form og ikke oversat til dansk. Der er i afhandlingen anvendt grammatisk komma. 12

13 2. Introduktion til maskinoversættelse Maskinoversættelse, også kaldet automatisk oversættelse, er som sådan ikke noget nyt fænomen. Forskningen har siden starten af 50 erne (Hutchins 2006) stræbt efter at udvikle et maskinoversættelsessystem, der kunne levere fejlfrie oversættelser af samme kvalitet som de humane oversættelser. Her, over 60 år senere, er dette tidlige mål stadig uden for rækkevidde, men ambitionerne blandt forskerne er stadig høje, om end noget mere beskedne og realistiske med hensyn til maskinoversættelsens muligheder og begrænsninger. Forskningen inden for maskinoversættelse bevæger sig i dag omkring udviklingen af såkaldte hybride systemer (Braasch et al. 2006; Hutchins 2006), og kombinere de forskellige metoder inden for maskinoversættelse med eksempelvis oversættelseshukommelse i jagten på at effektivisere maskinoversættelse og derved minimere den manuelle indblanding. Inden for dansk sprogforskning er der også sket fremskridt med udviklingen af et program i 2010, som kan håndtere oversættelsesmønstre ved afbrudte ordforbindelser, som de statistiske maskinoversættelsessystemer har svært ved at genkende, og som der i sprog som bl.a. dansk, tysk og spansk er et stort antal af (Thorsen 2010). Den danske forsker, Anders Søgaard, som står bag udviklingen af programmet har gjort det muligt for Stanford University at udvikle maskinoversættelsessystemet Phrasal, som Anders Søgaard oplyser, at Google Translate vil implementere ved udgangen af Det forventes, at mange virksomheder vil følge i kølvandet. For bedre at kunne forstå forskellen mellem human og maskinoversættelse og som baggrund for min videre behandling af Google Translate, vil jeg i dette afsnit besvare følgende spørgsmål: 1. Hvad er oversættelse? 2. Hvad er maskinoversættelse? 3. Hvordan fungerer maskinoversættelse? 4. Hvad er efterredigering? 2.1 Hvad er oversættelse? Før vi ser nærmere på maskinoversættelse, er det først og fremmest nødvendigt at definere, hvad oversættelse er. Roman Jakobson (1959) skelner mellem tre former for oversættelse: 1) intralingval oversættelse inden for ét og samme sprogsystem, 2) interlingval oversættelse mellem to sprogsystemer, og endelig 3) intersemiotisk oversættelse, som omfatter oversættelse fra et 13

14 sprogsystem til en anden udtryksform end sprog, såsom musik og dans (Schjoldager 2008:19). Da denne afhandling omhandler oversættelse fra et sprog til et andet, nemlig fra engelsk til dansk, er det således den interlingvale oversættelse, der danner rammen om afhandlingen. Blandt lingvister af den funktionelle skole synes der at være enighed om, at oversættelse først og fremmest er et udtryk for en kommunikationsproces, som afhængig af oversættelsens funktion og kontekstuelle rammer, kan differentiere i valget af oversættelsesstrategi. Oversættelsesprocessen repræsenterer flere faser, og består som hovedregel af: 1. en analyse af kildeteksten, 2. en overførsel af kildetekst til måltekst, og 3. en afsluttende revision af målteksten (Lundquist 1997:19). Ifølge Lundquist bruges analysen i processens første fase til at forstå kildeteksten; dens emne, hvorledes forfatterens holdning til emnet kommer til udtryk, tekstens formål og ikke mindst dens stilistiske træk. I processens anden fase udføres selve oversættelsen ved hjælp af den valgte oversættelsesstrategi, som baseres på kildetekstens analyse og måltekstens formål. I tredje og sidste fase kontrolleres den færdige oversættelse for eventuelle ukorrektheder, og om oversættelsesvalgene stemmer overens med oversættelsesstrategien. Oversættelsesprocessen er således en lineær men også en funktionel proces, idet man inden for den funktionelle lingvistik her har fokus på måltekstens formål (skopos) i forbindelse med valg af oversættelsesstrategi. Mange professionelle oversættere foretager ovennævnte analyse og valg af strategi intuitivt, og på baggrund af deres, ofte mangeårige, erfaringer er det ofte en helt ubevidst handling. Men det faktum gør det ikke mindre vigtigt, og alene på den baggrund kan man være fristet til at afvise at maskinoversættelse på noget tidspunkt vil kunne erstatte den humane oversættelse. Inden for interlingval oversættelse skelnes der mellem to overordnede oversættelsesstrategier, nemlig 1) kildetekstorienteret og 2) måltekstorienteret oversættelse. Om en oversættelse skal være kildetekstorienteret eller måltekstorienteret, er et valg som oversætteren bør træffe i oversættelsesprocessens første fase og inden selve overførslen påbegyndes. Til hjælp til etablering af den makrostrategiske metode eller oversættelsesstrategi, foreslår Schjoldager (2008:72) nedenstående makrostrategimodel, som sammenfatter de vigtigste elementer for, om en given oversættelse skal være kildetekstorienteret eller måltekstorienteret: 14

15 Source- text oriented macrostrategy Focus on source- text form and content Communication of somebody else s communication Overt translation Figur 1. Schjoldagers makrostrategimodel Target- text oriented macrostrategy Focus on target- text effect Mediation between primary parties in a communication Covert translation I korte træk betyder ovenstående, at den overordnede oversættelsesstrategi skal være kildetekstorienteret, hvis oversætterens rolle er at 1) kommunikere andre parters kommunikation for en tredjepart, og hvis målteksten skal fungere som en 2) åbenlys oversættelse og have 3) fokus på kildetekstens form og indhold. Oversættelsesstrategien skal derimod være måltekstorienteret, hvis oversætterens rolle er at formidle afsenderens budskab til modtageren, og oversættelsen skal fungere som en selvstændig tekst på målsproget med fokus på måltekstens effekt. Det skal dog til ovennævnte model siges, at valget af oversættelsesstrategi ikke skal betragtes som et spørgsmål om enten eller men i mange tilfælde et spørgsmål om både og, da en og samme tekst sagtens kan have elementer og afsnit med forskellige tekstfunktioner, som derfor kræver forskellige strategier. 2.2 Hvad er maskinoversættelse? Maskinoversættelse, også kaldet automatisk oversættelse, går ifølge Hutchins (2006) historisk tilbage til efter Anden Verdenskrig, hvor man i USA, under den Kolde Krig, introducerede idéen om at udvikle et system, som kunne afkode og dermed oversætte russernes interne korrespondance under Den Kolde Krig. Idéen vakte stor begejstring, og den første konference om maskinoversættelse fandt sted i Målet var at udvikle et system, som, uden menneskelig indblanding, kunne producere en korrekt oversættelse, som kvalitetsmæssigt var sammenlignelig med den humane oversættelse. I 1954 forelå den første demonstration af et maskinoversættelsessystem, hvis kvalitet dog på ingen måde levede op til de meget høje forventninger om fejlfrie maskinoversættelser. Op gennem 50 erne og 60 erne blev der forsket meget inden for området, men udviklingen var langsommelig. Da det perfekte system skulle vise sig at have ringe udsigter, blev midlerne til forskningen i USA sat i bero, og man valgte i stedet at fokusere på udviklingen af maskinstøttede oversættelsesværktøjer, de såkaldte CAT- tools (Computer Assisted Translation tools) og i særdeleshed udviklingen af oversættelseshukommelse (også kaldet TM fra translation memory ).Forskellen på de maskinstøttede værktøjer og maskinoversættelse beror på, at maskinoversættelse foretages automatisk og uden menneskelig indblanding, hvorimod de maskinstøttede oversættelsesværktøjer er værktøjer, hvis oversættelsesforslag den humane oversætter 15

16 kan vælge at anvende i sin oversættelse, men det er stadig oversætteren der fysisk tilvælger eller fravælger de maskinstøttede værktøjers forslag. Til trods for at forskningsmidlerne i USA var blevet sat i bero, fortsatte forskningen inden for maskinoversættelse, omend i et reduceret omfang, dog stadig både i og uden for USA, og i 1970 blev det IBM- udviklede system Systran implementeret i det amerikanske luftvåben. Systemet bruges stadig til oversættelse fra russisk til engelsk den dag i dag blev også året, hvor Europa- Kommissionen implementerede Systran som oversættelsesværktøj mellem dens mange sprogpar, og hvor Canada introducerede anvendelsen af maskinoversættelsessystemet Météo til oversættelse af vejrudsigter. Op igennem 70 erne dukkede flere systemer op på markedet, men det var først i 80 erne med udviklingen af pc en, at der for alvor kom skub i de kommercielle systemer, og at de computerbaserede oversættelsesværktøjer vandt indpas hos de professionelle oversættere. Den regelbaserede metode eller RBMT (Rule- Based Machine Translation) som vi i det følgende skal se nærmere på, var på daværende tidspunkt den dominerende metode, selvom man på et tidligere stadie i maskinoversættelsens historie havde eksperimenteret kortvarigt med en statistisk tilgang. Men i 1989 blev denne dominans brudt med udviklingen af nye systemer, de såkaldte korpusbaserede systemer, som inkluderede eksempelbaseret og statistisk maskinoversættelse. Sidstnævnte er det system, som repræsenterer den største udvikling i dag og eksempler herpå kan ses i de hurtigt voksende web- baserede maskinoversættelsessystemer, hvoraf Google Translate er den største. 2.3 Hvordan fungerer maskinoversættelse? De eksisterende maskinoversættelsessystemer er baserede på en række oversættelsesprincipper, og der skelnes typisk mellem enten 1) regelbaserede, 2) korpusbaserede eller 3) hybride systemer. I det følgende vil jeg redegøre for hovedelementerne i maskinoversættelsens tre grundprincipper, som vil give det nødvendige overblik over de forskellige former for maskinoversættelse, og hvorledes disse fungerer Regelbaseret maskinoversættelse Den første og hidtil mest anvendte metode er regelbaseret maskinoversættelse. Denne er blevet anvendt siden starten af maskinoversættelsen historie, hvor den først og fremmest blev anvendt i en simpel form, baseret på tosproglige ordbøger og få grammatiske regler, også kendt som den direkte metode. Denne metode bygger på oversættelse på ordniveau, og da metoden ikke tager hensyn til sproglig struktur er det således også den oversættelsesmetode, der er mest fejlbehæftet (Somers 2003:122). Den direkte metode blev i 80 erne dog erstattet af den mere avancerede indirekte metode, 16

17 også kaldet transfer- metoden, som er kendetegnet ved større og mere avancerede grammatiske og oversættelsestekniske regelsæt, og hvor kildeteksten underlægges en grammatisk analyse, inden den oversættes. Herved opnås en bedre oversættelseskvalitet, og kendte maskinoversættelsessystemer som Systran og AsiaOnline bygger på denne metode (O Brien 2011a). Fordelen ved de regelbaserede systemer er, at reglerne er definerede, og i tilfælde af fejl er det forholdsvis nemt at rette en regel til at give et andet udfald. Ulempen ved den regelbaserede metode er imidlertid, at maskinoversættelsessystemet har uendeligt mange af disse regler, som alle skal defineres, før de kan anvendes. De fleste af disse regler har tillige undtagelser, og undtagelser til undtagelserne, som alle også skal defineres for at kunne træde i kraft. Alle disse lingvistiske regler skal defineres og implementeres manuelt, hvilket gør dette system til et relativt langsomt udviklende og vedligeholdelsestungt system Korpusbaseret maskinoversættelse I slutningen af 80 erne vandt en ny metode indpas inden for maskinoversættelse, nemlig den korpusbaserede metode (Hutchins 2005). Denne nye metode var i modsætning til den hidtil dominerende regelbaserede maskinoversættelse ikke bygget op omkring et stort netværk af grammatiske regler men i stedet korpusbaseret i form af tekstdatabaser bestående af bilingvale eksempler eller store sprogligt parallelle tekstkorpora. Der skelnes mellem to former for korpusbaseret maskinoversættelse, nemlig 1) eksempelbaseret og 2) statistisk maskinoversættelse. Der er blandt forskerne på området uenighed om, hvorvidt man kan tale om eksempelbaseret og statistisk maskinoversættelse som to forskellige systemer, og om eksempelbaseret maskinoversættelse blot er en variant af den statistiske metode eller omvendt. Ifølge Hutchins overlapper de to metoder mere og mere hinanden, da de anvender hinandens aligneringsteknikker, så det kan være svært at skelne dem fra hinanden (Hutchins 2005:12). Men helt grundlæggende er eksempelbaseret maskinoversættelse et datadrevet system, hvor systemet automatisk foretager en oversættelse ud fra de allerede oversatte bilingvale eksempler i systemets tekstkorpora. Idé og opbygning minder umiddelbart meget om oversættelseshukommelse. Men ifølge Harold Somers (Braasch et al. 2006: 300) er der afgørende forskel på de to, idet oversættelseshukommelse er en manuel metode, hvor oversætteren bestemmer hvilke forslag fra hukommelsen, der skal anvendes i den givne situation, hvor eksempelbaseret maskinoversættelse er en rent automatisk metode. 17

18 Ifølge Hutchins (2005) er fordelen ved den eksempelbaserede metode, som ved oversættelseshukommelse, at man genbruger allerede oversat tekst og på den måde sikrer en forholdsvis høj grad af korrekthed og ensartethed. Ulempen, som nødvendigvis må være gældende ved alle korpusbaserede systemer, er, at det kræver en enorm mængde paralleldata for at fungere optimalt. Og da dette system tillige kun oversætter segmenter i form af sætninger med nøjagtig eller nær- nøjagtig match, er systemet således ikke i stand til at genkende og genbruge fraser, som optræder i de lagrede sætninger, når den omkringliggende tekst afviger herfra. Statistisk maskinoversættelse (eller SMT fra statistical machine translation) er den metode, der forskningsmæssigt har fået størst opmærksomhed siden 80 erne. De fleste statistiske systemer i dag bygger på en model, der blev udviklet af IBM i 1988 (Hutchins 2005). Grundstenen i statistisk maskinoversættelse er, at maskinen, ved hjælp af store mængder oversatte paralleltekster, trænes til at lære, hvad den statistisk set mest sandsynlige oversættelse af et givent segment er uden anvendelse af lingvistiske regler (Braasch et al. 2006:294). Dette betyder ganske enkelt, at maskinen kontinuerligt bliver bedre til at oversætte i takt med, at mængden af paralleltekster på de pågældende sprog vokser. Det kendetegnende ved statistisk maskinoversættelse er, at maskinen programmeres til at lede efter genkendelige oversættelsesmønstre i parallelteksterne ved hjælp af matematiske formler (algoritmer). Disse formler forsøger som det første at alignere og derved matche kildeteksten, først på sætningsniveau og efterfølgende på ord- eller fraseniveau, med de paralleltekster, som findes i maskinens tekstkorpus. På basis af disse alignerede ord og fraser udarbejder maskinen herefter følgende tre modeller: 1. en oversættelsesmodel, som beregner hyppigheden af de samme ords forekomster på kilde- og målsprog, 2. sprogmodel, som på basis af oversættelsesmodellen udarbejder ordsekvenserne på målsproget, og til sidst 3. en afkodningsmodel, hvor maskinen ud fra en sandsynlighedsberegning vælger den mest sandsynlige forekomst og rækkefølge af ordene på målsproget, og giver dette som oversættelsesforslag (Braasch et al. 2006:294, Hutchins 2006:2). 18

19 What s New in Statistical Machine Translation p Statistical MT Systems p Spanish/English Bilingual Text English Text Statistical machine translation Statistical Analysis Statistical Analysis Components: Translation model, language model, decoder Spanish Broken English foreign/english English English parallel text What hunger have text I Que hambre tengo yo Hungry I am so I am so hungry I am so hungry statistical analysis Have I statistical that hunger analysis... 7 Translation Model Language Model Decoding Algorithm Figur 2: Statistisk maskinoversættelse (Koehn 2007: 8) Philipp Koehn Statistical Machine Translation 10 September 2007 Da de statistiske systemer er ord- eller frasebaserede, og ikke sætningsbaserede som det er tilfældet med de eksempelbaserede systemerne, leder maskinen ikke efter fuldstændige sætnings- match i de Kevin Knight and Philipp Koehn, USC/ISI 3 tilhørende tekstkorpora og vil derfor altid give et oversættelsesforslag, som er en af fordelene ved dette system. En anden fordel er, at systemet er forholdsvis nemt at vedligeholde, da systemet oversætter ved hjælp af oversættelsesmønstre fra dets tekstkorpora, og der således ikke, som ved den regelbaserede metode, er en stor mængde af grammatiske regler, der skal defineres og vedligeholdes. Samtidig forbedres systemet automatisk i takt med, at dennes korpora vokser. Det skal dog nævnes, at det statistiske maskinoversættelsessystem, som de andre systemer, ikke vil kunne oversætte et nyt og ukendt ord, og systemet vil således overføre ordet til målteksten i dets oprindelige form. p. Ulempen ved den statistiske metode er, at det som ved den eksempelbaserede metode er et korpusbaseret maskinoversættelsessystem, som kræver store tekstkorpora for at kunne producere et brugbart resultat. Derudover kan man ikke sikre den samme form for konsekvens i terminologi som ved de regel- og eksempelbaserede metoder og oversættelseshukommelse, da statistisk maskinoversættelse foretager aligneringen på ord- og fraseniveau og ikke på hele sætningen. 19

20 2.3.3 Hybrid maskinoversættelse De nyeste tendenser inden for maskinoversættelse går i retning af at udvikle systemer, som kan implementere og blande anvendelsen af oversættelseshukommelse og maskinoversættelse og herved opnå en endnu højere oversættelseskvalitet. Idéen med den hybride metode er at udnytte fordelene ved begge systemer, således at det ene systems svaghed udlignes af det andet systems styrke (Braasch et al. 2006: 299). Oversættelseshukommelse kan bruges til at lagre oversatte segmenter mellem to sprog i genbrugsøjemed, hvis identiske eller næridentiske segmenter skulle forekomme i en ny tekst. Systemet kan dog ikke bruges til oversættelse af ny og dermed ukendt tekst. Det kan maskinoversættelsessystemet derimod, og en kombination af de to systemer kan give en mere effektiv automatisering, som kræver en mindre grad af manuel efterredigering (Hutchins 2006: 14). 2.4 Hvad er efterredigering Efterredigering eller post- editing, som det også kaldes i danske munde, er et forholdsvist nyt fænomen. Det er opstået i takt med globaliseringens udvikling og, som en følge heraf, et stigende behov for oversættelser (O Brien 2009). Det anslås, at flere og flere virksomheder vil benytte sig af maskinoversættelse fremover for at spare både tid og penge, og at der således vil komme en stigende efterspørgsel efter en efterredigering af disse maskinoversættelser for at bringe dem til publicérbar kvalitet. Ifølge en TAUS- rapport fra 2010 (O Brien 2011a) omhandler efterredigering the process of improving a machine- generated translation with a minimum of manual labour. Ifølge Anne- Marie Loffler- Laurian er efterredigering A process of modification rather than revision (O Brien 2011a). O Brien understreger i denne forbindelse, at revision og efterredigering overlapper hinanden, men at der er forskel på de to opgaver, og det i sidste ende er tekstens funktion og den ønskede kvalitet, der bestemmer tilgangen til opgaven. Revision af en oversættelse indebærer en omfattende gennemgang af den oversatte tekst, hvor elementer som stil, kohæsion, idiomatik og tekstfunktion behandles, ud over de helt fundamentale kriterier som nøjagtighed, forståelighed og grammatik (Mossop 2001; TAUS 2010; O Brien 2011a). Ved efterredigering er det typisk kun de sidstnævnte kriterier, der arbejdes med, og det er således et andet grundlag, man arbejder ud fra. O Brien (2011a) understreger, at det overordnede formål med efterredigeringen er at skabe en tekst, der er sprogligt acceptabel, og som tjener sit formål med mindst mulig indsats, både i form af ændringer og tidsforbrug. I TAUS Postediting Guidelines (2010) opererer man med to former for efterredigering, light og full. Om man skal udføre den ene eller den anden form for efterredigering, afhænger af måltekstens 20

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

MT Summit VIII - generelle tendenser. Bente Maegaard. Seminar om de væsentligste nyheder fra MT Summit 15. november 2001

MT Summit VIII - generelle tendenser. Bente Maegaard. Seminar om de væsentligste nyheder fra MT Summit 15. november 2001 MT Summit VIII - generelle tendenser Bente Maegaard Seminar om de væsentligste nyheder fra MT Summit 15. november 2001 MT Summit VIII Hvor: Santiago de Compostela, Galicia, 18-22 sep. 2001 MT Summit deltagere

Læs mere

Integration af flere forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen. Nancy L. Underwood Center for Sprogteknologi

Integration af flere forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen. Nancy L. Underwood Center for Sprogteknologi Integration af flere forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen Nancy L. Underwood Center for Sprogteknologi Integration af forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen Hvorfor? Oversigt Hvordan?

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

http://ecolore.leeds.ac.uk

http://ecolore.leeds.ac.uk (econtent Localisation Resources for Translator Training) http://ecolore.leeds.ac.uk Lokalisering af eindhold I dag er størstedelen af al information 'digital'. Alle de hjælpetekster vi ser på en computerskærm

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Abstract This thesis has attempted to examine the quality of online translation services on texts translated from Danish into English.

Abstract This thesis has attempted to examine the quality of online translation services on texts translated from Danish into English. Camilla Antonsen Cand.ling.merc. engelsk Side 1 af 62 Abstract This thesis has attempted to examine the quality of online translation services on texts translated from Danish into English. I have chosen

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster Rapport nr. 1 Behovsanalyse Som første fase i et nyt forskningsprojekt vedr. Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster ved Institut

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

At arbejde som translatør

At arbejde som translatør At arbejde som translatør - en empirisk undersøgelse af korrelationen mellem oversættelsesprocessen i teorien og praksis Marie Lundø Pedersen Cand.ling.merc. Engelsk Translatør/tolk 1. september 2009 Antal

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Audit. Kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-04-14

Audit. Kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-04-14 DI-version 2015-04-14 Audit Alle rettigheder tilhører DI 3-2-1 - Audit - Kaizenlederens Vejledning - 2015-04-14 side 1 af 11 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. 2014 Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. Uddannelsen starter fredag den 31/1-14 I samarbejde med IAKM DK - CVR 34 78 33 81 og professor Iréne Johansson. 0 Baggrund Karlstadmodellen er navnet på en

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Undersøgelsen viser at der er sket en kraftig stigning i brugen af webtracking værktøjer på danske websites over de seneste fire år. Således

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Efterredigering af maskinoversættelse

Efterredigering af maskinoversættelse Efterredigering af maskinoversættelse - Udarbejdelse af en fejltypologi til efterredigering af tekster oversat fra fransk til dansk med Google Translate Ane Trier Kristina Østergaard Mikkelsen Cand.ling.merc

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere