REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLESREGIONALE DIGITALISERINGS- PROJEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLESREGIONALE DIGITALISERINGS- PROJEKTER"

Transkript

1 REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLESREGIONALE DIGITALISERINGS- PROJEKTER

2 INDHOLD PRINCIPPER 4 BESLUTNINGER OM FÆLLES REGIONALE PEJLEMÆRKER OG IT-SYSTEMER 6 Projektets styringsorganisation governance 7 Risikovurdering af større fælles it-anskaffelser 8 Finansieringsmodel for fællesregionale projekter i RSI pejlemærkerne 8 Model for status på projekter i RSI Pejlemærker 8 Økonomiaftalen mv. i projekternes og RSI porteføljens governance 9 Styregruppens opgaver 10 FASER I MODELLEN FOR PROJEKTSTYRING 11 Idefasen 14 Analysefasen 14 Styringsdokumenter som skal leveres i Analysefasen 14 Anskaffelsesfasen 15 Eksempel på indhold i udbudsmateriale hhv. i aftaler med de eksisterende it-leverandører 15 Gennemførelsesfasen 16 Realiseringsfasen 16 Gradvis overgang fra udvikling til drift 17 PROJEKTROLLER 18 Roller i styregruppen 18 Roller i projektgruppen 19 Regionernes model for ledelse og styring af fællesregionale digitaliseringsprojekter RSI 2016 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN tryk: ISBN elektronisk: / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

3 REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLESREGIONALE DIGITALISERINGS- PROJEKTER Sundhedssektoren gennemgår en voksende digitalisering, der skal understøtte borgernes og de politiske forventninger om en effektiv og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i centrum. Digitalisering er et af de centrale midler til at sikre kvalitet, sammenhæng og effektivitet såvel borgere som klinikere. Regionerne i Danmark har i en årrække satset på digitalisering og har bragt Danmark op blandt verdens førende nationer med hensyn til it-understøttelse af sygehusenes opgaver. Den position skal fastholdes, samtidig med, at regionerne samarbejder mere med andre sektorer og private aktører om at styrke den sammenhæng på sundhedsområdet, som borgeren med rette kan forvente. Jo mere sammenhæng og kvalitet, der skal være i opgaveløsningen, jo mere komplekse bliver også it-projekterne, og kravene øges til kompetencer og styring i projekterne. Projekterne handler i stigende grad om at tilpasse og forbinde de mange eksisterende it-systemer, og ikke blot om at bygge nye. Derfor har regionerne i fællesskab præciseret en model for ledelse og styring af digitaliseringsprojekter som grundlag for de fælles regionale projekter under Regional Sundheds-IT (RSI). Denne folder introducerer modellen som en ramme for de fælles regionale projekter under pejlemærkerne mv., deres projektledere, projektdeltagere og styregrupper. Men den er også regionernes bidrag til, hvordan de fællesoffentlige it-projekter sammen med staten og kommunerne bør gennemføres, og den kan inspirere de mange komplekse it-projekter, der gennemføres i den enkelte region. Endelig kan modellen fungere som en introduktion for - fx sundhedsfaglige - deltagere i it-projekter. Modellen er udarbejdet i en dialog mellem regionernes projektkontorer (PMO) med udgangspunkt i lignende modeller i staten og i kommunerne, og den er tilpasset de erfaringer, som er gjort i de fælles regionale pejlemærker, og i regionernes egne it-projekter. Regionernes forretningssystemansvarlige (FSA), som forvalter de kørende fælles systemer, har bidraget med erfaringer om overgangen til forvaltning. 3 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

4 PRINCIPPER Regionernes fælles it-projektprincipper fungerer som opmærksomhedspunkter for alle deltagere i gennemførelse af projekterne, herunder især for projektleder og styregruppe. Principperne udspringer af principperne fra projektmetoden Prince 2, af erfaringer fra offentlige it-projekter generelt og af erfaringer fra regionernes fælles og lokale it-projekter ? Vi involverer potentielle og eksisterende it-leverandører før et udbud på åbne og lige vilkår i dialog om kravmateriale, kontrakter og afhængigheder. STAT KOMMUNE LÆGE 1 Vi samler regionerne om projektet efter følg og forklar -princippet, så alle regioner når det fælles mål, borgerne oplever en ensartet opgaveløsning, og vi optræder som én kunde på it-markedet med fælles krav eller anskaffelser. 4 Vi skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet og sikrer forpligtende tilsagn om medvirken fra staten, kommunerne, almen praksis mv. inden projektet sættes i gang. 2 Vi involverer borgerne og sundhedspersonalet tæt i projektets afdækning og kvalitetssikring af projektets gevinster, produkter og krav til it-systemet, hvor det er relevant. 5 Vi bemander styregrupper med regionale topledere og involverer topledelsen i alle fem regioner, så der er ejerskab til projektets leverancer, gevinster, ressourceallokering og imødegåelse af risici. 4 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

5 9 Vi er åbne om og håndterer afvigelser i projektet, og vi lukker projektet, hvis det ikke længere kan retfærdiggøre sin værdi jf. business casen. 6 Vi sørger for, at projektet etableres med de rette roller og kompetencer til projektets faser og opgaver med brug af kompetencer fra alle regioner. 7 8 Vi udpeger projektets kommende systemansvarlige og gevinstansvarlige før anskaffelsesfasen, og involverer dem tæt i projektets systemkrav og planer med henblik på forvaltningsopgaven. Vi faseopdeler it-udviklingen, så it-systemet går sikkert i drift efter projektet med det absolut nødvendige jf. PID, og afsætter budget til, at øvrige behov kan blive dækket som videreudvikling. REGIONERNES ERFARINGER FRA FÆLLES IT-PROJEKTER UNDER PEJLEMÆRKERNE Regionerne sammenfattede i 2015 følgende erfaringer fra de hidtidige it-projekter under RSIs pejlemærker: Vi skal sikre, at vi ikke kravsætter for svære og komplekse opgaver Vi skal fremstå som en samlet kunde Vi skal sikre, at projekter ikke trækker i langdrag Vi skal sikre os, at leverandørerne kan levere det, som vi køber Vi skal sikre et velfungerende samarbejde med leverandører Vi skal sikre, at projekter har fokus på de rette udfordringer Vi skal sikre, at vi bemander projekter med de rette kompetencer Læs hele opsamlingen på erfaringer fra projekterne på: 5 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

6 BESLUTNINGER OM FÆLLES REGIONALE PEJLEMÆRKER OG IT-SYSTEMER Regionerne er store offentlige enheder med hovedansvaret for bl.a. sundhedsområdet, som er en central og kritisk velfærdsydelse i Danmark. Regionerne bruger en høj grad af digitalisering som værktøj til understøtte og forbedre de mange forskellige forretningsprocesser, der findes i sundhedsvæsenet. Regionerne har derfor hver især professionelle it-organisationer med styrke til at drive større it-projekter igennem. På den baggrund har regionerne valgt en model for styring af RSIs fælles regionale pejlemærker, hvor én region påtager sig projektledelsen for pejlemærket på fællesskabets vegne med bemanding fra alle fem regioner. Også den fælles rolle som formand for styregruppen varetages af én region. Dette gælder uanset om pejlemærket er et projekt, der fører til ét fælles it-system - eller et projekt, der monitorerer, at regionerne skaber en fælles digitalisering via forskellige it-systemer i hver region. Fællesregionale udgifter i projekterne finansieres solidarisk af regionerne, mens enkeltregionale udgifter finansieres af den enkelte region som led i deltagelsen i det pågældende projekt. RSI direktørkredsen behandler og beslutter projektforslag i en proces, der følger et årshjul for at sikre et strategisk tværgående syn på porteføljen af pejlemærker. Der kan være to kilder til fællesregionale pejlemærker dels forslag fra regionerne ud fra lokale behov, herunder fx indsatser i de regionale sundhedsaftaler med kommunerne - og dels politiske behov udtrykt af Danske Regioners bestyrelse, via de årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi (se boks på side 8), eller fra ny lovgivning. PROJEKTETS STYRINGS- ORGANISATION GOVERNANCE RSI pejlemærker organiseres fællesregionalt med en klassisk projektorganisering i form af en styregruppe, en projektgruppe, suppleret med regionale projekter med henblik på regionernes implementering. Det anbefales endvidere, at projektet organiserer en formel og fælles dialog med borgere og sundhedspersonale i en eller flere bruger- eller referencegrupper, for at skabe et fælles regionalt overblik over de kliniske behov. Ligeledes anbefales at organisere en formel dialog med potentielle it-leverandører inden udbud på åbne og lige vilkår om projektets krav og muligheder i markedet. Porteføljemæssigt samles projekterne under RSI direktørkredsen (RSI DK), der betjenes af RSI-sekretariatet, med støtte fra regionernes RSI kontaktpersoner. Fælles RSI-løsninger i drift koordineres med hensyn til videreudvikling og drift på tværs via Styregruppen for Systemforvaltning (SYS). Endelig har Regionernes It-Arkitekturråd (RITA) opgaven med at sikre projekternes forankring i en samlet tværgående it-arkitektur. Koordinationen mht fællesoffentlige systemer på sundhedsområdet varetages af Styregruppen for fællesoffentlig systemforvaltning på sundhedsområdet. For en beskrivelse af RSIs porteføljestyring henvises til RSIs Forretningsmodel. Når et fælles projektet har bragt et fælles regionalt it-system sikkert i drift hos relevante brugere i alle fem regioner, overgår ansvaret for it-systemet til en SystemAnsvarlig Region (SAR), som udpeger en organisering omkring en ledende ForretningsSystemAdministrator (FSA) for den fælles løsning. Systemansvarlig regions og FSAs ansvar er defineret nærmere i en driftsaftale, som indgås mellem den pågældende region og den fællesregionale Styregruppe for Systemforvaltning (SYS). Projektet har ansvaret for at involvere SAR i henhold til de anbefalinger, som er angivet nedenfor under projektfaserne. 6 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

7 Porteføljeniveau RSI-direktørkredsen RSI sekretariat Regionale RSI kontaktpersoner IT5: Regionernes IT-direktører SYS: Styregruppen for systemforvaltning RITA: Regionernes IT-arkitekturråd Fællesregionalt projektniveau Fællesregional projektstyregruppe Fællesregional styregruppeformand Fællesregional projektgruppe Fællesregional projektleder Regionalt projektniveau Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 7 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

8 RISIKOVURDERING AF STØRRE FÆLLES IT-ANSKAFFELSER Hvis projektet indebærer et fælles indkøb, som er større end 10 mio.kr., gennemføres en risikovurdering, hvor erfarne projektledere fra regionerne sammen med RSIsekretariatet i Analysefasen risikovurderer projektets styringsdokumenter fx PID, udarbejder en risikovurdering, kommer med anbefalinger og har dialog med projektet om mulige imødegåelser. Denne risikoproces er en forudsætning for, at styringsdokumenterne kan forelægges RSI direktørkredsen. FINANSIERINGSMODEL FOR FÆLLES REGIONALE PROJEKTER I RSI-PEJLEMÆRKERNE I et RSI-projekts udgifter sondres mellem fællesregionale udgifter og regionale udgifter. Fællesregionale udgifter finansieres som udgangspunkt solidarisk af regionerne. Regionale udgifter finansieres af den enkelte region som led i deltagelsen i det pågældende projekt. Fordelingen af udgiftstyper er beskrevet nærmere i RSIs forretningsmodel. MODEL FOR STATUS PÅ PROJEKTER UNDER RSI-PEJLEMÆRKER G Pejlemærket/ samarbejdsprojektet forløber planmæssigt Pejlemærket/ samarbejdsprojektet er gennemført Pejlemærket/ samarbejdsprojektet har udfordringer, men deadline, leverancer og budget forventes overholdt Pejlemærket/ samarbejdsprojektet har væsentlige udfordringer, som kan udfordre deadline, budget eller leverancer Hvis en enkelt region melder rød status, så er pejlemærkets samlede status rød 8 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

9 ØKONOMIAFTALEN MV. I PROJEKTERNES OG RSI PORTEFØLJENS GOVERNANCE Aftalen om regionernes økonomi er en årlig aftale mellem regionerne via Danske Regioner og den siddende regering om de økonomiske og opgavemæssige rammer for det kommende år. Økonomiaftalen udmønter i nogle tilfælde sundhedspolitiske mål og fællesoffentlige strategier og indsatser med henblik på bedre kvalitet, sammenhæng og effektivitet i opgaveløsningen via digitalisering og fælles it-projekter. Eftersom det regionale sundhedsvæsen er gennemgribende digitaliseret, vil aftalens sundhedspolitiske initiativer for bedre opgaveløsning, sammenhæng, effektivitet og kvalitet typisk indebære væsentlig it-udvikling, som regionerne eventuelt kan vælge at understøtte via et fælles digitaliseringsprojekt under et RSI pejlemærke. Aftalen sætter typisk de helt overordnede rammer for omlægning på et område, som regionerne herefter i fællesskab og lokalt har behov for at detaljere og udmønte. RSI pejlemærker, der kræver medvirken fra staten eller kommunerne, kan også have behov for via økonomiaftalen at forpligte disse parter på at bidrage til et RSI pejlemærke, fx ved at omlægge de kommunale eller statslige it-systemer, så de hænger bedre sammen med regionernes, eller for statens vedkommende ved at tage lovinitiativer for at styrke regionernes digitalisering. Da forhandlingerne om økonomiaftalen påbegyndes på embedsmandsniveau i februar og afsluttes i den politiske proces i starten af juni, gennemfører RSI direktørkredsen et porteføljeseminar i februar med henblik på projektindspil til økonomiaftalen og drøftelser af, hvad den kommende aftale kan betyde for porteføljen. I september mødes RSI direktørkredsen igen for at afklare økonomiaftalens konsekvenser for porteføljen. Dette skal sikre, at der er sammenhæng mellem den fællesregionale governance og det som aftales i fællesoffentligt regi. 9 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

10 Sikre at projektet gennemføres i henhold til beslutningsgrundlag fra RSI-direktørkredsen. Sikre projektets grundlag for, at planlagte gevinster kan realiseres i forvaltningsfasen. FÆLLESREGIONAL Sikre en samlet og koordineret styring af projektet på tværs af regioner, herunder samlet risikostyring samt kobling mellem regional governance og fællesregional governance. Sikre, at de bevilligede ressourcer allokeres til projektet. Beslutning om rettidig eskalation til IT5 og RSI direktørkreds, hvis de rammer og forudsætninger, som RSI har besluttet for projektet, er udfordret. PROJEKTSTYRE- GRUPPE Godkende ændringer indenfor aftalte tolerancer for leverancer, tid og penge. Iværksætte korrigerende handlinger i tide, hvis der er risiko for, at de aftalte rammer og tolerancer for tid, penge og leverancer eventuelt ikke kan overholdes. Godkende relevante styringsdokumenter. Varetage intern og ekstern kommunikation af projektet i samarbejde med RSI-sekretariatet. STYREGRUPPENS OPGAVER I fælles projekter skal der sammensættes en fællesregional projektstyregruppe. Projektstyregruppen sammensættes af ledelsesrepræsentanter fra de deltagende regioner. Styregruppen er ikke at betragte som et partsforum. Styregruppen skal repræsentere regionernes fælles interesser og sikre, at RSI agerer som en samlet enhed i forhold til leverandører og samarbejdsparter. Det er således afgørende, at medlemmerne af den fællesregionale projektstyregruppe har et klart mandat med fra deres egen region. Dette mandat skal sætte dem i stand til at indgå i forpligtende fællesregionale beslutninger på regionens vegne. Projektstyregruppens medlemmer skal således have gode forbindelser opadtil og nedadtil i egen region og sikre, at regionens medlem i RSI-direktørkredsen er klædt på i forhold til de beslutninger, som projektet lægger op til RSI-direktørkredsen. Alle regioner behøver ikke være deltagere i styregruppen. Hvis en region repræsenteres af en anden region, skal repræsentanten have afklaret mandater. De enkelte regioner udpeger egne styregruppemedlemmer med afsæt i det konkrete projekts særlige karakteristika. Medlemmerne har ansvar for at sikre, at projektet leverer som forventet eller, at der foretages korrigerende handlinger for at sikre leverancerne. Styregrupper kan eskalere sager til IT5 eller RSI. Efter projektstyregruppens godkendelse lægges obligatoriske styringsdokumenter, som fx PID, til godkendelse ved RSI-direktørkredsen som led i godkendelse af faseovergang, som beskrevet under faserne. 10 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

11 FASER I MODELLEN FOR PROJEKTSTYRING Del Del af af RSI RSI portefølge portefølje Ide Analyse Anskaffelse Gennemførelse Gennemførsel Realisering Modning Foranalyse Specificering af behov Planlægning Krav- Kravspec specifikation Udbud Udvikling og test Implementering Afslutning Gevinstrealisering Den fælles regionale model for styring af digitaliseringsprojekter rummer de samme klassiske hovedfaser, som findes i de mest udbredte rammeværker for projekter, og som indgår i både statens og kommunernes modeller for projektstyring. Generelt er det væsentligt at skalere modellen til det konkrete projekt. Modellen anvendes i rendyrket form, når regionerne gennemfører en fælles it-anskaffelse. Når det fælles pejlemærke alene monitorerer it-omlægninger i de fem regioner, men ingen fælles anskaffelse, så omfatter projektet i stedet de lokale anskaffelser, systemtilpasninger, men placeret som aktiviteter i de enkelte regioners delprojekter. Skøn for fasernes ressourcebehov og varighed nedenfor er skitseret for et fælles anskaffelsesprojekt. Overgangene mellem faser er de kritiske overgange i projektet, hvor styregruppen skal beslutte, om projektets rammer og berettigelse fortsat er opfyldt, så styregruppen kan frigive næste fases investeringer i projektet. Da det er RSI direktørkredsen, der oprindelig har besluttet projektet, og som har bevilget finansiering fra regionerne, skal RSI direktørkredsen (eller IT5) orienteres via en faseovergangsrapport fra projektets styregruppe, hvor styregruppen har evalueret projektets fortsatte, og har bevilget økonomi fra regionerne til næste fase. Ændringer i projektet, der går udover den ramme, som RSI direktørkredsen oprindelig besluttede for økonomi, tid, ressourcer og risici skal eksplicit indstilles og godkendes i RSI direktørkredsen eller IT5 (afhængigt af fasen) via faseovergangsrapporten. Inden faseovergangen og som grundlag for beslutning af faseovergangsrapporten i styregruppen opdaterer projektet sine styringsdokumenter, fx PID og Business case. Involvering af RSI-direktørkredsen eller IT5 i faseovergange fremgår af beskrivelserne af faserne nedenfor, og er opsummeret i figuren side / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

12 DEL AF RSI PORTEFØLJE FASER OG UNDERFASER Modning IDE Foranalyse Specificering af behov ANALYSE Planlægning Kravspecifikation LEDELSES- DOKUMENTER Onepagekommisorium Projektgrundlag PID Godkendes i RSI direktørkredsen Styregruppebilag Godkendes i projektets styregruppe ORIENTERING ELLER ESKALATION RSI Prioriteringsseminar RSI RSI 12 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

13 ANSKAFFELSE GENNEMFØRELSE REALISERING Udbud Udvikling og test Implementering Afslutning Gevinstrealisering Afslutningsrapport Gevinstrealiserings rapport IT5: Status og godkendelse af faseovergang RSI RSI 13 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

14 IDEFASEN Formålet med idefasen er at kvalificere de umiddelbare rammer og antagelser om projektet nok til, at RSI-direktørkredsen kan vurdere, om det er umagen værd at bruge de mere betydelige ressourcer på at beskrive projektet fra ende til anden i analysefasen. Idefasen skydes i gang ved, at RSI-direktørkredsen godkender et kort one page-kommissorium. ide I idefasen udarbejdes et projektgrundlag, som bl.a. indeholder mål, leverancer, tid og mini-business case, samt de første visioner om fremtidig opgaveløsning og it-landskab for dialog med RITA. Man kortlægger de interessenter, som senere fx i analysefasen vil skulle involveres og tages i ed. Indsatsen i idefasen vil for et fælles anskaffelsesprojekt typisk være under 250 timer totalt for alle fem regioner og sekretariatet. Som resultat af idefasen godkender RSI direktørkredsen et projektgrundlag, der åbner for Analysefasen og optager projektet i RSI porteføljen. Projektledende region og fællesregional projektleder udpeges samtidig med godkendelse af projektgrundlaget. Ved denne faseovergang tager man stilling til, om idefasen peger på, at det er umagen værd for regionerne at bruge de fornødne ressourcer på en detaljeret analysefase for projektet. ANALYSEFASEN Formålet med analysefasen er at skabe en sikker viden om, hvad projektet består af, så man kan estimere en troværdig business case og tidsplan, der muliggør en endelig beslutning i RSI direktørkredsen. Forslag til og viden om projektets indhold dokumenteres i PID (Projektinitieringsdokumentation). I PID tegnes bl.a. et overblik over både den kliniske opgaveløsning og it-landskabet før og nu, så man i business casen kan estimere gevinster og omkostninger for de opgavedele og it-systemer, som projektet berører. For regionerne kan påvirkningen af eksisterende it-systemer være lige så omfattende som etablering af nyt it-system. I analysefasen er det vigtigt at skaffe principielle tilsagn til relevante dele af PID fra de aktører, som projektet er afhængigt af, fx kommuner, almen praksis eller aktører i hver region. Indsatsen i analysefasen for et fælles anskaffelsesprojekt vil typisk være mellem og timer over 2-6 måneder, afhængigt af projektets omfang og kompleksitet. Som resultat af Analysefasen godkender RSI direktørkredsen projektets analyse grundlæggende styringsrammer i form af Projektinitieringsdokumentation (PID), hvilket åbner for Anskaffelsesfasen med kravspecificering og evt. udbud. Samtidig godkender projektets styregruppe en række Styregruppebilag, der uddyber de rammer, som er fastlagt i RSI Direktørkredsen. Ved denne faseovergang tager RSI direktørkredsen grundlæggende stilling til, om projektet er bæredygtigt, idet business case, it-arkitektur, tidsplan mv. skal være veldokumenteret. Ved godkendelse af faseovergangen åbner man for den betydelige investering i at foretage it-anskaffelserne. STYRINGSDOKUMENTER SOM SKAL LEVERES I ANALYSEFASEN PID - godkendes i RSI direktørkredsen Formål, baggrund og nødvendighed Mål og succeskriterier Leverancer og projektomfang Interessentanalyse Organisering Tidsplan Business case Risikostyring Arkitektur Systemforvaltning Kvalitetsstyring Bilag - godkendes i projektets styregruppe Interessentanalyse Faseplan Business case Risikostyring Arkitektur (reviewes i RITA) Systemforvaltning Kvalitetsstyring Strukturen for PID og bilag forbedres løbende i dialog med regionernes projektkontorer (PMO). 14 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

15 Ved faseovergangen udpeger RSI-direktørkredsen også den Systemansvarlige Region (SAR), som skal varetage fælles systemforvaltning af evt. fælles it-systemer fra projektet, sådan at regionen kan have denne rolle for øje allerede, når regionerne sammen kravsætter og indgår kontrakt om anskaffelsen i næste fase. Derved kan SAR kvalitetssikre de krav mhp. systemforvaltning, som regionen senere skal leve med. RSI-direktørkredsen beslutter også pba. PID, om it-driften skal udliciteres eller varetages af SAR. Eventuelt tilpasses Styregruppens personkreds i lyset af, at SAR er udpeget. ANSKAFFELSESFASEN Fra og med Anskaffelsesfasen giver projektet månedlig statusrapport til RSI-direktørkredsen på den besluttede ramme i PID mv. I anskaffelsesfasen skal projektet indgå kontrakter, både med ny(e) leverandør(er) af it-system(er) og med operatører eller itleverandører på alle de omgivende it-systemer, som det nye itsystem skal hænge sammen med for at fungere to opgaver, som i regionernes it-portefølje kan være lige store. I tværsektorielle projekter skal der også sikres aftaler med fx kommuner, staten eller almen praksis om tilslutning eller ændring af deres systemer, så de fx kan integrere med et nyt fælles system. Projektet skal derfor udarbejde kravmateriale og udkast til aftalegrundlag både for nyt system og for hvert enkelt af de omgivende systemer. Til udbud udarbejdes desuden en samlet vurderingsmodel, der vægter vurderingen af leverandørens svar på forskellige hoveddele af materialet, og som besluttes af styregruppen. anskaffelse Anskaffelsesfasen anbefales at indebære en betydelig dialog med bl.a. sundhedspersonale og borgere om udkast til både de funktionelle krav og servicemål for drift og support, så man har sikkerhed for, at de understøtter projektets mål for ændringen af den kliniske opgaveløsning. Desuden anbefales en åben dialog på lige vilkår med eksisterende og potentielle it-leverandører om udkast til materialet og evt. vurderingsmodellen inden udbuddet skydes i gang, så leverandørerne i tide kan påpege barrierer for, at de kan gennemføre systemudviklingen kosteffektivt. Når udbuddet er sat i gang via en udbudsbekendtgørelse, er mulighederne for dialog derimod begrænsede. Dialogen med brugere og leverandører kan med fordel foregå i flere iterationer på materialet med gennemsigtighed for alle deltagere. KONTRAKT Den SystemAnsvarlige Region (SAR) kvalitetssikrer kompletheden af krav, som er vigtige for systemforvaltningen, fx SLA og SLArapportering, support og supportflow mellem regioner, ændringsbestilling, organisatorisk implementering og uddannelse. Hvis SAR skal varetage it-drift, beskriver SAR de forventede it-drift-miljøer til udbudsmaterialet. SAR deltager også i vurderingen af tilbud mht dette. EKSEMPEL PÅ INDHOLD I UDBUDSMATERIALE HHV. I AFTALER MED DE EKSISTERENDE IT-LEVERANDØRER Projektets/ændringens mål, omfang og business case fra PID til orientering Kontrakter for udvikling af nyt system / ændring af eksisterende systemer - hoveddokument Kontrakt for drift og videreudvikling af systemet / ændringen bl.a. servicemål som fx svartider Kravspecifikation for systemet / ændringen alle krav til udformning af det nye der indkøbes Funktionelle krav - krav til hvordan systemet skal bruges af mennesker / andre systemer Ikke-funktionelle krav krav til hvordan systemet teknisk skal leve op til god it-praksis mv. Bilag: Forretningsarkitektur diagrammer med processer, informationer, regler, use cases Bilag: Løsningsarkitektur diagrammer over it-landskabet omkring systemet / ændringen Bilag: Integrationer beskrivelse af hver enkelt aftalt integration til andre systemer Test og prøver beskrivelse af krav til prøveformer og hvilke krav der testes/afprøves hvordan Dokumentation af leverancer af systemdele, af test og prøver, af planer mv. fra leverandøren Tidsplan for projektet faseopdelt Priser og vederlag rammer for leverandørens priser og afregningsmodel Projektets organisation og samarbejde med leverandøren samt medvirken fra omgivende aktører Organisatorisk implementering og uddannelse af medarbejdere regionerne Teknisk implementering i de fem regioners lokale it-miljø netværk, browsere, pc-setup mv. Indsatsen i anskaffelsesfasen vil typisk være fra timer over måneder, idet dialog og kvalitetssikring af krav er meget tidskrævende og en udbudsproces som minimum varer seks måneder. Når der er indgået kontrakt skal PID og business case opdateres i lyset af endelig plan og økonomi. For at kunne gå videre til Gennemførelsesfasen skal projektet give en status til IT5 for projektets rammer jf. styringsdokumenterne, især business case, i lyset af det leveranceindhold, den tidsplan og den økonomi, som indgår i det vindende tilbud på den fælles anskaffelse og/eller de lokale anskaffelser og systemtilpasninger. Faseovergangen er kritisk, idet de priser og vilkår, som man har fået ind fra de forskellige it-leverandører, kan rykke afgørende ved grundlaget for projektet i PID og BC. 15 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

16 Efter IT5s godkendelse af faseovergangen, kan projektet indgå kontrakt med de forskellige it-leverandører. Dette sker typisk ved, at projektet indhenter underskrifter til kontrakten fra alle regioner på dét niveau, som for regionen er tegningsberettiget for den pågældende opgave, typisk på et direktionsniveau. Ved projektets lukning forelægges RSI-direktørkredsen en afslutningsrapport med plan for post project review. RSI-direktørkredsen godkender derved også regionernes indbyrdes afregning jf. projektets business case mv. Styringsdokumenterne forelægges til godkendelse på ny, hvis projektets rammer evt. må ændres. GENNEMFØRELSESFASEN I gennemførelsesfasen varetager it-leverandørerne projektstyringen af selve systemudviklingen ud fra den aftalte tidsplan. Efter en kort afklaringsfase efter kontraktindgåelsen går leverandørerne i gang med at udvikle systemet / ændringen. Projektets og regionernes rolle er fortsat at følge tæt op på, at leverandøren følger planen, at kvalitetssikre leverancer og dokumentation ift det aftalte. at medvirke i test og afprøvning og styre frigivelsen af betalinger. Projektet involverer omgivende systemers myndigheder, operatører og it-leverandører, sådan som det blev aftalt og beskrevet i udbudsmaterialet. Sundhedspersonale og evt. borgere bør deltage i afprøvningen af systemet. Den Systemansvarlige Region deltager i afklaringen med it-leverandøren. Hvis SAR har it-drift, så etablerer SAR de forudsatte it-miljøer. Det anbefales, at projektet i udbudsmaterialet sikrer en faseopdeling, hvor projektet ofte modtager delleverancer af kørende programmel med synlig værdi for opgaveløsningen, og som først, når det er godkendt udløser betaling til leverandøren. Dette muliggør gennemførsel et mere agilt og smidigt udviklingsforløb, hvor leverandøren kan indarbejde projektets løbende feedback, og projektet får god føling med leverandørens fremdrift på opgaven. Når hele systemet / ændringen er udviklet, udrulles systemet / ændringen i drift i de fem regioners lokale it-miljø, regionernes brugere uddannes osv. Når driftsprøven er godkendt og driften fungerer stabilt i de forudsatte organisatoriske enheder i regionerne, er selve it-projektet gennemført. Inden overdragelsen uddanner projektet SARs forretningssystemansvarlige team (FSA). Før overdragelsen skal it-systemerne skal være komplette iht. projektscope uden væsentlige udeståender, væsentlige fejl skal være løst, ændringsønsker dokumenteret, databehandleraftaler indgået, og planen for gevinstrealisering skal præcisere SARs eventuelle rolle i den fælles opfølgning herpå. Projektet og den Systemansvarlige region skal være enige om, hvor store udeståender og fejl mv., der må indgå ved overdragelsen. SAR/FSA overtager ansvaret for drift, support og ændringer allerede når første region går i drift, efter driftsprøven, mens projektet bevarer ansvaret for udrulning og uddannelse hos alle organisatoriske enheder jf. PID. Først når it-systemer er fuldt udrullet, overdrages det fulde ansvar til SAR/FSA. REALISERINGSFASEN Realiseringsfasen er den fase, hvor gevinsterne på kvalitet og effektivitet, som er målsat i business casen, skal realiseres. Det er også den fase, hvor det etablerede it-system kan blive platform for yderligere innovation og digitalisering gennem fortsat realisering løbende videreudvikling, jf. SYS styringsmodel for systemforvaltning af fællesregionale it-løsninger. I realiseringsfasen udkommer it-systemet typisk i nye forbedrede udgaver, typisk halvårligt eller kvartalsvis i såkaldte releases. For hver release gennemløber man samme faser som i det oprindelige projekt med hensyn til de ændringer og kliniske mål, som skal realiseres gennem releasen. Ændringsønsker under kr. prioriteres af forretningsstyregruppen for systemet, indenfor det budget, som RSI årligt bevilger til systemet efter indstilling fra SYS. Ændringsønsker på mellem kr. og 1 mio.kr. prioriteres løbende af SYS indenfor systemets budget efter indstilling fra forretningsstyregruppen med udgangspunkt i en Business case light for ændringen. Større ændringsbehov på over 1 mio.kr. prioriteres som nye projekter i RSI direktørkredsen, og kan eventuelt ophøjes til pejlemærker. Hvis behovet for videreudvikling er stort, vil der være behov for en tilsvarende bemanding i realiseringsfasen. Der følges op på den oprindelige business case og business cases light for tilføjede ændringer i henhold til den aftalte gevinstrealiseringsplan. RSI direktørkredsen skal have en afrapportering på gevinstrealiseringen i form af en Gevinstrealiseringsrapport på det tidspunkt, som er aftalt via projektets afslutningsrapport. SAR kan have opgaven med at koordinere indsamlingen af dette, hvis det er aftalt i planen. GRADVIS OVERGANG FRA UDVIKLING TIL DRIFT Overgangen fra udvikling til drift sker gradvis, idet den systemansvarlige region allerede fra anskaffelsesfasen i stigende grad deltager i projektet og overtager totalansvaret for it-systemet, når denne fase afsluttes, jf. tabellen side / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

17 FRA RSI-PROJEKT TIL FORVALTNING Anbefalinger for involvering af Systemansvarlig Region (SAR) i projektets faser Projektet har ansvaret for alle aktiviteter, men kan evt aftale at andre udfører dem PROJEKT GRUNDLAG ide Ingen involvering af SAR PID RSI-direktørkredsen udpeger SAR mhp. SARs opgaver i anskaffelsesfasen. analyse For at SAR kan udpeges, skal PID skitsere følgende: Krav til systemets SLA, support, organisatorisk implementering, uddannelse inkl. regionernes egne opgaver med fx support Gevinst-realiseringsplan inkl. SARs rolle SARs opgave og ressourcebehov samt plan for overdragelse Souringmodel for drift: Skal SAR også drifte? KONTRAKT anskaffelse KRAVSPECIFIKATION Eventuelt tilpasses styregruppens personkreds i lyset af, at SAR er udpeget. SAR kvalitetssikrer komplethed (ikke indhold) af følgende krav: SLA og SLA-rapportering Support og supportflow mellem regioner Ændringsbestilling Organisatorisk implementering Uddannelse Hvis SAR har it-drift, hjælper SAR projektet med at beskrive it-driftmiljøerne til udbudsmaterialet UDBUD - TIL KONTRAKT SAR er med til at vurdere tilbud mhp. de krav, som SAR kvalitetssikrede gennemførsel AFKLARING UDVIKLING - TIL DRIFTPRØVEN ET GODKENDT IMPLEMENTERING - TIL UDRULLET SAR er med til at afklare leverancer med leverandøren mht. de krav, som SAR kvalitetssikrede Hvis SAR har it-drift, etablerer SAR de aftalte it-miljøer Projektet sikrer overdragelse til FSA-team og uddanner teamet i systemer og opaver Før overdragelse skal flg. være opfyldt: Projektet aftaler overdragelseskriterier med SAR, heri hvor store udeståender, der kan overdrages til SAR It-systemer skal være komplette iht. projektscope, uden væsentlige udeståender Væsentlige fejl er løst Ændringsønsker dokumenteret Plan for gennemførsel gevinst-realisering skal præcisere SAR s eventuelle rolle heri. Regionerne og SAR har indgået data-behandleraftaler SYS har godkendt overdragelsen til SAR via overgangsrapport med tjekliste Fra første region går i drift har SAR/FSA ansvaret for: Drift Support Ændringer Projektet bevarer ansvaret for: Udrulning på alle org. enheder jf PID Uddannelse af brugere ved udrulning FORVALTNING - EFTER PROJEKTET realisering SAR/FSA har det fulde ansvar for it-systemet og styring af it-leverandøren, herunder bl.a uddannelse af brugere. SAR følger op på regionernes geveinster, såfremt SAR har fået dette ansvar via gevinst-realiseringsplanen 17 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

18 PROJEKTROLLER Mere sammenhæng i sundhedssektoren indebærer mere komplekse it-projekter, og det stiller krav til kompetencer i projekterne. Regionerne samarbejder via RSI om forløb, der skal styrke kompetencerne i de fælles og lokale it-projekter. I fællesskab er defineret syv projektroller, som anbefales som grundlag for bemanding af de fælles regionale projekter under RSI-pejlemærkerne. Rollerne vil i mindre skala også være relevante under systemforvaltning i realiseringsfasen, hvor der vil foregå en betydelig it-videreudvikling. Rollerne bruges som inspiration, når projektet i analysefasen i PID skal fastlægge sin organisation og træffe aftaler med regionerne om at få allokeret bemanding til projektets forskellige faser. Rollerne er defineret bredt, så der kan være behov for at involvere flere personer for at dække en rolle. Samtidig vil der være personer, som vil kunne dække elementer fra flere roller. Roller bemandes på fuld tid eller deltid, afhængigt af, hvad projektet har behov for. Projektleder og styregruppe kan således bruge rollerne som en checkliste af, at de rette kompetencer er til rådighed i projektet: ROLLER I STYREGRUPPEN Styregruppeformand Seniorbrugere er ansvarlige i styregruppen for, at projektet i sidste ende giver den lovede værdi til borgere og sundhedspersonale via it-understøttelse, implementering og gevinstrealisering. Seniorbrugere Seniorleverandører Styregruppeformand er som projektejer overordnet ansvarlig for projektets PID og business case overfor interessenterne. Projektejer delegerer ansvaret og den daglige ledelse til projektlederen. Styregruppeformanden har til opgave at agere på vegne af fællesskabet og ikke alene repræsentere sin egen region. Formanden leder styregruppemøderne, skal søge fælles opbakning, men kan trække af på beslutninger i tilfælde af uenighed i gruppen. Ved grundlæggende uenighed i projektstyregruppen er det styregruppeformandens rolle at eskalere sagen videre RSI-direktørkredsen eller IT5. Seniorleverandører er overordnet ansvarlige i styregruppen for, at projektets it-leverancer bliver leveret via interne ressourcer eller via eksternt køb, dvs. for it-indkøb og it-leverandørstyring. 18 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

19 ROLLER I PROJEKTGRUPPEN Arkitekt udarbejder projektets kravbeskrivelser og medvirker til leverandørstyring funktionelt og teknisk, så it-systemerne på kort og langt sigt opfylder borgeres og sundhedspersonales behov. Projektkoordinator sikrer i større projekter, at projektets administration og infrastruktur er velfungerende, og at alle forhold i projektet er godt struktureret og dokumenteret. Projektleder sikrer, at projektet overfor interessenter og styregruppe bliver klart defineret i form af mål, leverancer, business case og tidsplan, og leder projektdeltagere og andre aktører til at realisere de besluttede mål og rammer for projektet, med reference til projektejer. Projektlederen udarbejder desuden projektstatus og andre oplæg til RSI. Den fællesregionale projektleder skal agere på vegne af alle regioner og ikke alene egen region. Såfremt der er brug for regional projektledelse i den region, hvor den fællesregionale projektleder kommer fra, bør der ikke være personsammenfald mellem fællesregional og regional projektleder. Projektleder Forretningssystemansvarlig deltager fra kommende Systemansvarlig region og kvalitetssikrer projektet for at kunne overtage ansvaret for it-systemer mv. efter projektets afslutning. Driftkonsulent Projektkoordinator Arkitekt Test manager Produkt- Juridisk specialist konsulent Forretningssystemansvarlig Driftkonsulent sikrer at kravene til drift er præcise og medvirker til opfølgning på drift overfor it-leverandøren. Test manager sikrer at kravene til test og prøver er præcise og sammenhængende og medvirker til koordination og opfølgning i forløbet med leverandørerne. Produktspecialist sikrer via dyb viden om en eller flere tekniske platforme, fx EPJ, som projektet skal implementere sin it-understøttelse på, at projektet udnytter platformene bedst muligt. Juridisk konsulent sikrer klare og brugbare kontrakter og databehandleraftaler for projektet, åben og lige dialog med potentielle leverandører før udbud, og generel persondataretlig afklaring. Alle roller vil være relevante at involvere allerede fra Analysefasen, idet alle elementer i form af leverancer og afhængigheder i projektet skal være afdækket for at opnå en komplet business case og tidsplan. I idefasen, hvor der kun skitseres en hypotese om projektets indhold, er der typisk kun behov for at involvere projektleder og arkitekt. 19 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

20 20 / REGIONERNES MODEL FOR LEDELSE OG STYRING AF FÆLLES DIGITALISERINGSPROJEKTER

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer. Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det

Læs mere

PORTEFØLJELEDELSE AF FÆLLES REGIONALE PEJLEMÆRKER OG IT-SYSTEMER 1 / FORRETNINGSMODEL FOR REGIONERNES SUNDHEDS-IT (RSI)

PORTEFØLJELEDELSE AF FÆLLES REGIONALE PEJLEMÆRKER OG IT-SYSTEMER 1 / FORRETNINGSMODEL FOR REGIONERNES SUNDHEDS-IT (RSI) FORRETNINGSMODEL FOR REGIONERNES SUNDHEDS-IT (RSI) PORTEFØLJELEDELSE AF FÆLLES REGIONALE PEJLEMÆRKER OG IT-SYSTEMER 1 / FORRETNINGSMODEL FOR REGIONERNES SUNDHEDS-IT (RSI) JANUAR 2016 INDHOLD 1 INTRODUKTION

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING HELGE PRÆSTGAARD CARLSEN, REGION SYDDANMARK TORBEN HØY CHRISTENSEN, CSC SCANDIHEALTH Præsentation Et indlæg om styring af et kompleks projekt.

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland 1. Indledning 1 2. Governance for tværsektoriel sundheds-it - Nationalt niveau 1 3. Den nationale bestyrelse for sundheds-it

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

RSI statusrapport for pejlemærke MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehus MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse

RSI statusrapport for pejlemærke MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehus MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projekt id Projekt titel 3.6 MedCom standarder MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse Version 1.0 Dato 24111/Lars Hulbæk-Ib Johansen-Dorthe Skou

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID) AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Regionernes Sundheds-it organisation RSI

Regionernes Sundheds-it organisation RSI Regionernes Sundheds-it organisation RSI Lisbeth Nielsen Kontorchef Danske Regioner Pol. 28/10-05 Agenda 1. Baggrund 2. Organisering 3. RSIs aktuelle aktiviteter: Projekter EPJ-review Fælles pejlmærker

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Pilotprojekt på SCIENCE vedr. ITunderstøttelse. administration

Pilotprojekt på SCIENCE vedr. ITunderstøttelse. administration Pilotprojekt på SCIENCE vedr. ITunderstøttelse af ph.d. administration Tidsplan og rammer for forhandling med IT-leverandør Talentsoft frem mod forventet indgåelse af kontrakt ultimo juni 2017 Status per

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune Dato: 11. April 2011 Samarbejdsaftale mellem DSB, Metroselskabet I/S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål: Baggrund og formål 2. Projektbeskrivelse 3. Projektets organisering

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.

Læs mere

Statusrapport : 6. sept. 2016

Statusrapport : 6. sept. 2016 Statusrapport : 6. sept. Region Midtjylland Organisering Styregruppe Der er nedsat en regional/kommunal programstyregruppe, der refererer til Sundhedsstyregruppen. Styregruppen holdt sit første møde den

Læs mere

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Mette Harbo, digitaliseringschef, Københavns Kommune Christian Boel, koncerndirektør, Region Midtjylland esundhedsobservatoriet

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2 OS2 organisering Forslag til governance for OS2 Governance for OS2 Generalforsamling Bestyrelse Forretningsudvalg Koordinationsudvalg Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Governance

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

27. oktober Henvisningshotellet. overdragelse af systemforvaltning

27. oktober Henvisningshotellet. overdragelse af systemforvaltning 27. oktober 2014 Henvisningshotellet overdragelse af systemforvaltning Baggrund Det er under Danske Regioner besluttet at fordele systemejerskabet for fællesregionale systemer blandt regionerne herunder

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2

Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2 Playbook om programledelse i den offentlige sektor Version 2 2016 Introduktion til playbooken AFGRÆNSNING: Playbooken beskæftiger sig med den professionelle disciplin det er at gennemføre et program. Et

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

Projektgrundloven 2.0

Projektgrundloven 2.0 xxx Marts 2015 grundloven 2.0 Indhold KOMBITs 10 projektprincipper......................... 4 ernes governance Governancestruktur.................................... 6 Ledelse, roller og ansvar i projekterne

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Ganske kort om CEDI Følger den offentlige digitalisering m.h.p. at rådgive myndigheder

Læs mere

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem 04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Case: Danmarks statslige it- projektmodel

Case: Danmarks statslige it- projektmodel Case: Danmarks statslige it- projektmodel Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen, Danmark Præsentation for NOKIOS, Trondheim, 21. september 2011 1 AGENDA 1. Hvorfor professionalisere it-projekter

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

PRO til prioritering af ambulante kontroller

PRO til prioritering af ambulante kontroller Fællesregional projektleder Sanne Jensen Region Hovedstaden PRO til prioritering af ambulante kontroller - e-sundhedsobservatoriet d. 12. oktober 2016 Patientrapporterede oplysninger (PRO) til prioritering

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Projekt Samarbejdsplatform Vejledning til kommunalt review af udbudsmateriale Juni 2016 Input og forslag til kommunens lokale reviewproces Version 0.5 www.kombit.dk/samarbejdsplatformen Version 0.5 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Sundheds-it i Danmark

Sundheds-it i Danmark Sundheds-it i Danmark Disposition Governance for sundheds it Tværregionalt (RSI) Fællesoffentligt Fællesoffentlige fokusområder for sundheds-it MedCom og sundhed.dk Sundhedsdata og datasikkerhed Regionernes

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere