1992/3. september. Den indre svinehund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1992/3. september. Den indre svinehund"

Transkript

1 1992/3. september Den indre svinehund Af Jørgen Schack I aviser, tv og radio støder man med jævne mellemrum på udtrykket den indre svinehund. Det optræder især i - variationer over - en bestemt ordforbindelse, nemlig appel til den indre svinehund i mennesket. Den indre svinehund stammer fra tysk (der innere Schwein( e) hund) og er ifølge dtv-worterbuch der deutschen Alltagssprache (1971) opstået blandt soldater der gjorde tjeneste ved fronten under første verdenskrig. Det blev her brugt om 'kujonagtig adfærd, mangel på mandig optræden; ynkeligt sindelag'. Herhjemme forbindes udtrykket navnlig med den tyske socialdemokrat Kurt Schumacher, der var medlem af Rigsdagen Kurt Schumacher blev i 1932 af nazisterne beskyldt for sammen med de øvrige socialdemokrater - at tilhøre et parti af desertører. I sit svar på tiltale til nazisterne sagde Schumacher bl.a.: Die ganze nationalsozialistische Agitation ist ein dauernder Appell an den inneren Schweinehund des Menschen. Wenn wir irgend etwas beim Nationalsozialismus anerkennen, dann ist es die Tatsache, das s ihm zum er sten Mal in der deutschen Politik die restlose Mobilisierung der menschlichen Dummheit gelungen ist. (Hele den nationalsocialistiske

2 agitation er en permanent appel til den indre svinehund i mennesket. Hvis der er noget som vi anerkender hos nationalsocialismen, så er det den kendsgerning at det for første gang i tysk politik er lykkedes helt og holdent at mobilisere den menneskelige dumhed). Schumacher har så vidt vi kan skønne ud fra vores kilder, brugt udtrykket appel til den indre svinehund i mennesket om nazisternes bejlen til de allerlaveste instinkter som ligger (mere eller mindre) skjult i de fleste mennesker. Udtrykket har altså hos Schumacher fået en anden betydning end den det havde for de tyske soldater under første verdenskrig. Sprognævnet har første gang noteret det danske udtryk den indre svinehund i Da udtrykket dukkede op i den danske form, blev det fortrinsvis brugt i beskrivelser af nazismen:.. indtil nazismen ved udnyttelse af tysk raseri over Versaillestraktaten, ved appeller til 'menneskets indre svinehund', og ved bluff.. eksploderede og terroriserede. (Information ). Og udtrykket optræder stadig hyppigst i sammenhænge der er beslægtede med den Schumacher brugte det i i sin karakteristik af nazismen: sig fed. Vi skal derimod dressere denholde den i ave. (Aktuelt ). Fra midten af 70'erne ses appel til den indre svinehund ofte brugt som karakteristik af den form for journalistik der praktiseres i den mere sensationslystne del af dagspressen. Fra omkring samme tidspunkt anvendes det desuden ikke sjældent i fremstillinger af Fremskridtspartiets udtalelser om genindførelse af dødsstraffen i Danmark, om indvandrerem.m.: Det er givet, at Glistrup rent faktisk tænker mere nuanceret, end han har udtalt sig. Det er således helt åbenbart, at han af politiske grunde har valgt at appellere til den indre svinehund i mennesket. Til hetzen og til lynchstemningen mod folk, der er anderledes og som i forvejen har mange problemer i det danske samfund. (Information ). Herudover er den indre svinehund siden begyndelsen af 80'erne af og til blevet brugt i en mere generel, svækket betydning, nemlig som betegnelse for intolerance, selvtilstrækkelighed, snæversyn og lign. i al almindelighed. Jørgen Schack (f. 1961) er forsker Dansk Sprognævn. Tendenserne til den lille fascisme er tydelige. Den snigende misundelse. Tillukketheden og intolerancen. Vi må fanerne ikke begynde at fodre den lille, indre svinehund, så den vokser 2

3 NYEORD I åndernes rige Om bachelorer, licentiater ogph.d. er mv. Af Henrik Galberg Jacobsen Inden for de seneste år har vi fået en række nye akademiske grader i dansk. Det har givet anledning til forskellige problemer, hvoraf nogle er af sproglig art. Skal man fx skrive Ph.D. eller ph. d. når man skriver om den nye»lille doktorgrad«? Og udtales forkortelsen på dansk eller engelsk? H vad hedder bachelor i flertal, bachelorer eller bachelors? Og skal man sige en BA eller en BA 'er om en der har bachelorgraden? Den slags spørgsmål er der svar på her i artiklen. Svarene finder man lettest under de enkelte ord i den MINIORD BOG der udgør første halvdel af artiklen. I anden halvdel, med overskriften KOMMENTARER, er der så nærmere oplysninger om baggrunden for de nye betegnelser og motiveringer for nogle af de råd og anbefalinger Sprognævnet giver i miniordbogen. MINIORDBOG BA (1) Akademisk grad som forudsætter et 3-årigt studium inden for det humanistiske, teologiske eller samfundsvidenskabelige område; (2) person der har denne grad. Bøjning: en BA, BA 'en; flertal: BA 'er, BA 'erne. Udtale: [be-a], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: Hun er BA; Hun har en BA i historie; Hun har BA-graden; konsulent Lene Nielsen BA (eller konsulent, BA Lene Nielsen); Lene Nielsen BA (eller BA Lene Nielsen). Historie: Betegnelsen er dannet efter den engelske titel BA/B.A. (Bachelor of Arts 'bachelor i humaniora'). Bemærk især: (1) Forkortelsen skrives uden forkorteisespunktummer. (2) Entalsformen er en BA (altså ikke»en BA'er«). bachelor Person som har en BA (se ovenfor) eller BS (se nedenfor). Bøjning: en bachelor, bacheloren; flertal: bachelorer, bachelorerne. Udtale: [batsjelor]. I ental ligger trykket på første stavelse: [batsjelor, batsjeloren]; i flertal ligger trykket på tredje stavelse: [batsjelorer, batsjelorernel Eksempler: de bachelorstuderende; Hun er bachelor; Hun har bachelorgraden. Historie: Ordet bachelor er lånt fra engelsk, hvor det dels betyder 'ungkarl', dels betegner en person med en BA- eller en BS-grad. Bag det engelske ord ligger formentlig et latinsk baccalarius, der oprindelig kunne bruges om en arbejder på et gods, og som i den akademiske verden kunne betegne en ældre studerende. Senere blev baccalarius ændret til baccalaureus, muligvis som resultat af en art sproglig vittighed (bacca lauri betyder 'laurbær'). I dansk har den latinske titel baccalaureus engang været brugt om personer med den laveste universitetsgrad. Graden blev afskaffet i Ordet bachelor om (kommende) danske forhold har været brugt i hvert fald siden Bachelorgraden blev indført i 1988 (Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af »om bachelorgraderne B.A. og B.S.«). Bemærk især: Flertalsformen er bachelorer (altså ikke»bachelors«). BS (1) Akademisk grad som forudsætter et 3-årigt studium inden for det naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige område; (2) person som har en sådan grad. Bøjning: en BS, BS'en; flertal: BS'er, BS'erne. Udtale: [be-æs], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: Hun er BS; Hun har en BS i geografi; 3

4 Hun har BS-graden; konsulent Lene Nielsen BS (eller konsulent, BS Lene Nielsen); Lene Nielsen BS (eller BS Lene Nielsen). Historie: Betegnelsen er dannet på grundlag af den engelske titel BS/B.Sc. (Bachelor af Science 'bachelor i en eksakt videnskab'). Bemærk især: (1) Forkortelsen skrives uden forkorteisespunktummer. (2) Entalsformen er en BS (altså ikke»en BS'er«). lic. Forkortelse af licentiat (se nedenfor). Bøjning: fx en lie.agro., lic.-agro. en; flertal: lic. agro.er, lic.agro.erne. Udtale: Den almindeligste udtale er [lik] med c udtalt som k, fx lic.phil. = [Iikfil]. Sprognævnet har tidligere anbefalet udtalen [lis] med c udtalt som s (som på svensk), men denne udtale har ikke vundet større udbredelse. Eksempler: lic.agro, lic.phil., lic. techn., lic.-graden (eller bedre: licentiatgraden); adjunkt, lic. techn. Lene Nielsen; lic. techn. Lene Nielsen. Historie: Se under licentiat. Bemærk især: (1) Der er ikke mellemrum mellem lic. og den efterfølgende fagbetegnelse, altså fx lic. techn. (2) Da forkortelsen ender med et punktum, sættes der ikke apostrof foran en bøjningsendelse, altså fx lic. agro. en, lic.phil.er. licentiat Person der har taget licentiatgraden, dvs.»den lille doktorgrad«mellem kandidatgraden og den traditionelle doktorgrad. Licentiater betegnes forskelligt alt efter hvilket fagområde de har erhvervet deres grad inden for, fx lie.agro. (Jandbrugsvidenskab), lic. ling.merc., (erhvervssprog), lic. phil. (humaniora), lic. techn. (ingeniørvidenskab). Bøjning: en licentiat, licentiaten; flertal: licentiater, licentiaterne. Udtale: [lisentiat], altså med c udtalt som s og med tryk på sidste stavelse. Eksempler: licentiatbevis, licentiatforelæsning, licentiatgraden. Historie: Betegnelsen licentiat går tilbage til latin licentiatus, der betyder '(den) der har fået tilladelse'. I dansk blev licentiattitlen i og tallet brugt om personer som havde lov til at holde forelæsninger ved universitetet, praktisere som læ- 4 ge mv. Graden lå mellem baccalaureusgraden (se nærmere under bachelor) og doktorgraden. Den gamle licentiatgrad blev afskaffet lidt efter lidt i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af tallet; i medicin blev den ophævet allerede i 1854, i teologi så sent som i I 1950'erne blev betegnelsen licentiat taget op igen og licentiatgraden indført efterhånden for forskellige fagområder, fx lic.pharm. (farmaci, lægemiddelfremstilling; 1954) lic. odont. (tandlægevidenskab; 1956), lic.phil. (1969). Med Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 627 af blev betegnelsen licentiat erstattet af ph.d.; ordet licentiat bruges en enkelt gang i overskriften til bekendtgørelsen:»bekendtgørelse om erhvervelse aflicentiatgraden, Ph.D.«, men i selve bekendtgørelsen bruges kunph.d. (»Ph.D.«). I bekendtgørelsen får også kandidater der tidligere har erhvervet licentiatgraden, lov til at kalde sig ph. d. MAogMS Overvejes som betegnelser for grader der forudsætter BA eller BS + yderligere to års studier (cand.mag.-niveau), og for personer der har disse grader. Bøjning: en MA, MA 'en; flertal: MA 'er, MA 'erne; en MS, MS'en; flertal: MS'er, MS'erne. Udtale: [æm-a] og [æm-æs], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: Hun er MA; Hun har en MA i historie; Hun har MA-graden; adjunkt Lene Nielsen MA (eller adjunkt, MA Lene Nielsen); Lene Nielsen MA (eller MA Lene Nielsen); Hun er MS; Hun har en MS i geografi; Hun har MS-graden; adjunkt Lene Nielsen MS (eller adjunkt, MS Lene Nielsen); Lene Nielsen MS (eller MS Lene Nielsen). Historie: Betegnelserne er dannet på grundlag af de engelske titler M A/M.A. (Master of Arts 'magister i humaniora') og MSc/M.Sc. (Master af Science 'magister i en eksakt videnskab'). Betegnelserne er (endnu?) ikke indført som officielle betegnelser i dansk. Bemærk især: (1) Forkortelserne skrives uden forkorteisespunktummer. (2) Entalsformerne er en MA (altså ikke»en MA'er«) og en MS (altså ikke»en MS'er«).

5 ph.d. Person der har taget ph.d.-graden, dvs.»den lille doktorgrad«mellem kandidatgraden og den traditionelle doktorgrad. Bruges (i modsætning til lic./licentiat, se nærmere under licentiat) som fællesbetegnelse uden yderligere præcisering af det pågældende fagområde. Bøjning: en ph. d., ph. d. en; flertal: ph. d. er, ph. d. erne. Udtale: [pe-hå-de], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: ph.d.-studerende; ph.d.-forelæsning; Hun har en ph.d. i landbrugs videnskab; ph.d.-graden; adjunkt, ph.d. Lene Nielsen; ph. d. Lene Nielsen. Historie: Betegnelsen ph.d. er lånt fra engelsk Ph.D./PhD, der er en forkortelse af det latinske Philosophiae Doctor, svarende til engelsk Doctor of Philosophy. Betegnelsenph.d. blev indført som officiel akademisk titel i Danmark i 1988 til afløsning af licentiat (se nærmere under dette ord). Bemærk især: (l) Sprognævnet anbefaler at betegnelsen på dansk skrives med små bogstaver, ph.d., ligesom andre danske akademiske titler og grader, fx cand.mag., dr.phil. (2) Entalsformen er en ph.d. (altså ikke»en ph.d.er«). (3) Da betegnelsen ender med et punktum, sættes der ikke apostrof foran en bøjningsendelse, altså: ph. d. en, ph.d. erne. (4) Betegnelsen ph. d. sættes normalt foran navnet, fx lektor, ph.d. Lene Nielsen, i modsætning til på engelsk, hvor forkortelsen normalt står efter navnet (Professor Jenny Cole Ph.D.). KOMMENTARER En karriere på latin I dansk har vi traditionelt brugt latinske betegnelser for de forskellige akademiske grader. For en mandlig studerende der ville læse dansk og fransk ved universitetet, og som begyndte at studere omkring 1970, kunne uddannelses- og karriereforløb et fx se sådan ud: Han startede som stud. mag., dvs. studiosus magisterii (egl.: 'studerende til læ- rerembede'). Et par år efter tog han førstedel i hovedfaget dansk og blev exam.art., dvs. examinatus artium (egl.: 'eksamineret i humaniora'). Efter yderligere 2-3 år var hovedfagseksamen hjemme og dermed titlen cand.phil., dvs. candidatus philosophiae (egl.: 'kandidat i filosofi'; jf. at Det Humanistiske Fakultet tidligere hed Det Filosofiske Fakultet). Bifagseksamen i fransk blev taget ca. 2 år senere, og den studerende var nu cand.mag., dvs. candidatus magisterii. Vores nybagte cand.mag. søgte og fik derefter et kandidatstipendium, blev indskrevet som licentiatstuderende og erhvervede 3 år senere graden lic.phil. (se ordbogen ovenfor). Næste skridt på vejen var ansættelse ved et universitet som adjunkt (latin adjunctus 'tilknyttet') og fire år senere som lektor (latin lector ' den der forelæser'). Ca. 10 år efter sin kandidateksamen forsvarede han sin doktordisputats (latin doctor 'den der underviser' og disputatio 'drøftelse, afhandling') og blev dr.phil., dvs. doctor philosophiae. Og lige nu går han og venter svar på en ansøgning om en stilling som professor (latin professor 'den der erklærer sig for kyndig'). - En kvinde der havde gennemløbet en tilsvarende karriere, ville have været betegnet på samme måde, bortset fra at stud., cand. osv. skulle opløses til hunkønsformerne studiosa, candidata osv. Som forløbet er fremstillet i det foregående, illustrerer det med stor tydelighed latinens sproglige dominans i den akademiske verden. Indtil for nylig har man da også dannet nye betegnelser for akademiske grader på latin. Betegnelser som fx cand.brom. (bromatologi, lev- 5

6 nedsmiddelvidenskab), cand. interpret. (tolkning, oversættelse) og cand.pæd. (pædagogik) er således kommet til efter Og det vistnok nyeste skud på stammen er cand.scient.bibi. fra 1990 (Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 231 af ). Det står for candidatus (hunkøn: candidata) scientiae bibliotecariae, dvs. kandidat i biblioteks- og informationsvidenskab, der i bekendtgørelsen yderligere er forsynet med de forklarende parenteser»(master of Library and Information Science) (M.L.I.Sc.)«. Til og med 1968 fik de nye studerende ved Københavns Universitet et akademisk borgerbrev affattet udelukkende på latin (dog ledsaget af en tryksag med»uddrag af de akademiske love«på dansk). Latinens sidste bastion ved Københavns Universitet er formentlig beviset for den gamle doktordisputats, doktorbrevet, der stadig er skrevet udelukkende på latin. Fra latin til engelsk I de seneste årtier er engelske betegnelser begyndt at blande sig med de latinske. Ser vi således nærmere på vores studerende fra før, kan vi allerede i begyndelsen af hans studietid finde et eksempel. I sit andet studieår meldte han sig nemlig som vejleder og rådgiver for de helt nye studerende, blev tutor som det hed. Og mens han læste bifag, havde han nogle timer som undervisningsassistent i sit hovedfag med en af fagets faste lektorer som supervisor, dvs. som vejleder og tilsyn. Ordene tutor og supervisor ser ganske vist latinske ud, og er da også oprindelig latinske (latin tutor 'beskytter, værge'; supervisor egl.: 'den der har overopsynet'). Men vi har ikke desto mindre fået begge ord fra engelsk, hvad der bl.a. fremgår af at de (kan) udtales med delvis engelsk udtale, [tjutor] (ved siden af [tutor]) og [supervajsor]. I dag er islættet af engelske uddannelsesbetegnelser blevet yderligere forstærket. Efter 2-3 års studier bliver man ikke længere exam.art., men bachelor (EA eller ES). Betegnelserne cand.mag., cand.scient. mv. vil muligvis blive fortrængt af»master«-betegnelserne MA og MS. Tager man»den lille doktorgrad«, bliver man ikke længere licentiat, men ph.d. Man har i nogle år talt om postgraduate uddannelser når det drejer sig om uddannelser man tager efter fx en cand.mag.-eksamen; ordet postgraduat udtales ganske vist på dansk, men bag det ligger det engelske pos tgradua te (engelsk graduate betyder 'kandidat med eksamen fra et universitet'). Og på det allerseneste har man kunnet se stillingsopslag hvor der annonceres efter ansøgere til postdoc-stillinger, dvs. stillinger for folk der med en ph.d.-grad eller tilsvarende har placeret sig på»efterdoktorniveau«.... og til dansk? Og hvad skal vi så gøre ved de engelske akademiske betegnelser der allerede er kommet ind i dansk, eller som er på vej ind? Man kunne tænke sig at vi søgte at stritte imod ved at fastholde de latinske 6

7 betegnelser eller danne nye latinske betegnelser. For eksempel kunne man slå et slag for at den gode gamle danske titel baccalaureus blev indført i stedet for bachelor. Og på samme måde kunne man gå ind for at licentiat-betegnelsen blev bevaret som den danske betegnelse, og at Ph.D. kun skulle bruges som den engelske oversættelse af denne grad. Man ville så også slippe for at have to næsten ens betegnelser, ph.d. og dr.phil., for de to forskellige doktorgrader. En sådan politik er næppe realistisk, og den er næppe heller rimelig. Latinens gamle rolle som det internationale fælles sprog er for længst udspillet, og det er i stigende grad engelsk der bruges når fx forskere af forskellig nationalitet skal kommunikere. Og tilsvarende er kendskabet til latin hos danskere, inkl. mange af de akademikere som erhverver de latinske titler, i støt tilbagegang, hvorimod kendskabet til engelsk bliver stadig bedre i store dele af befolkningen. Det er derfor ikke så underligt at der er sket en bevægelse væk fra latin, og der er heller ikke meget at sige til at bevægelsen i høj grad går i retning af engelsk. Formålet med at indføre titler og betegnelser som EA, ES, bachelor, ph.d. i dansk har desuden været at få betegnelser i dansk som passer ind i det internationalt kendte engelsk-amerikanske uddannelsessystem. Det er i god overensstemmelse med denne bestræbelse at Københavns Universitets bevis for bachelorgraden er forsynet med oversættelse af den danske tekst til engelsk, og at beviset for ph.d.-graden er opbygget som to helt parallelle beviser, et på dansk (for»ph.d.-graden«) og et på engelsk (for»ph.d.degree«). Det man kan gøre med de nye akademiske betegnelser fra engelsk, er at file dem lidt til, så de ikke kommer til at skille sig for meget ud fra deres danske ( dvs. latinske) omgivelser i øvrigt. Store eller små bogstaver? Når vi fx skriver titler som cand.mag. og dr.phil. med små bogstaver, duer det ikke at skrive den nye titel med store bogstaver: Ph.D. Sprognævnet anbefaler derfor den beskedne ydre fordanskning det er at skrive ph. d. (Det forhindrer naturligvis ikke at forkortelsen i overensstemmelse med de engelske retskrivningsregler skrives Ph.D. (eller PhD) når den bruges i en engelsk tekst). Den danske skrivemåde har desuden den fordel at den kan vise at graden er erhvervet i Danmark og ikke fx i USA. Med eller uden punktum? Når vi i dansk normalt skriver forkortelser som HA (erhvervsøkonomisk afgangseksamen), HD (erhvervsøkonomisk diplomprøve), ED (erhvervssproglig diplomprøve) uden punktum, bør der heller ikke være punktum i betegnelser som EA, ES, MA, MS. Ental og flertal På samme måde som Sprognævnet anbefaler at en person der har taget en HA-eksamen kaldes en HA (og ikke»en 7

8 HA'er«), anbefaler nævnet at en person med BA-graden kaldes en BA (og ikke»en BA'er«). Tilsvarende hedder det i flertal fx to BA 'er (og ikke»to BA'ere«). Og når det hedder fx en cand.mag. (og ikke»en cand.mag.er«), bør det også hedde en ph.d. (og ikke»en ph.d.er«). N år vi i dansk har ord aftypen donor, doktor, monitor, tutor, der i flertal hedder donorer, doktorer, monitorer, tutorer, bør bachelor i flertal hedde bachelorer (og ikke»bachelors«). Udtale Når vi på dansk udtaler lsd, PR/pr (public relations) og andre oprindelig engelske forkortelser på dansk, [æl-æs-de] og [pe-ær], bør også forkortelser som ph.d., BA, BS, MA og MS udtales på dansk. Sig derfor fx [pe-hå-de] og [be-a], og ikke»pi-æjdsj-di«og»bi-æj«. betegnelser som exam.art. og cand. mag., hvad der peger i retning af at sætte dem foran navnet. På den anden side minder de meget om fx HA og HD, der ligesom visse andre særlig korte forkortelser (MF'medlem af Folketinget',MB 'medlem af Borgerrepræsentationen') normalt sættes efter navnet. Efter Sprognævnets opfattelse vejer ligheden med HA mv. nok tungest, således at det vil være rimeligst også at placere BA, BS, MA og MS efter navnet, fx konsulent Lene Nielsen BA, Lene Nielsen BA. Placeringen foran navnet må dog også regnes for acceptabel, fx konsulent, BA Lene Nielsen. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Før eller efter navnet? I danske adresser og lign. sættes en akademisk grad normalt foran navnet, fx i lektor, cand.mag. Peter Schmidt; cand. mag. Peter Schmidt; professor, dr.phil. Signe Holm. Forkortelserne HA, HD og ED sættes dog normalt efter navnet, fx direktør Ole Larsen HD. På engelsk sættes graden normalt efter navnet, fx John Milts MA, Professor Jenny Cole Ph.D. Når det gælder betegnelsen ph. d., bør den på dansk behandles som fx cand. mag. og dr.phil. og sættes foran navnet, fx lektor, ph. d. Lene Nielsen; ph. d. Lene Nielsen. Vanskeligere er det med BA, BS, MA og MS. De svarer på den ene side til 8

9 B0GERM. M. Nye bøger fra Sprognævnet Sprog i Norden bindet af de nordiske sprognævns og Nordisk Sprogsekretariats fælles årsskrift, Språk i Norden/Sprog i Norden, udkom i Danmark i begyndelsen af juli. Sprog i Norden 1992 indeholder en række artikler om de nordiske sprogs stilling i forhold til den europæiske integration. Allan Karker giver i sit bidrag,»under fremmed åg. Et dansk præludium til den europæiske koncert«, et historisk overblik over forholdet mellem dansk og fremmede sprog i det danske kongehus og den danske stats administration. Under overskriften»drop it!«skriver Jørn Lund om det danske sprogs nuværende status, og Erik Hansen giver i artiklen»det danske sprogs fremtid«et bud på hvad vi i sproglig henseende kan vente os af de kommende år. Derudover er der tilsvarende bidrag fra norske, svenske, finske og islandske forfattere. N orden og det specifikt nordiske - set i en større europæisk sammenhæng - er emnet for Jean-Franc;ois Battails bidrag,»hur nordiskt ar Norden«. Bindet indeholder desuden de faste rubrikker om nordisk samarbejde og om nyere sproglitteratur. Språk i Norden/Sprog i Norden Årsskrift for Nordisk språksekretariat og språknemndene i Norden. Nordisk språksekretariats skrifter 13. Cappelen - Almqvist & Wiksell Gyldendal, s. 65 kr. Fås kun hos boghandlerne. Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92 Det tredje hæfte med miniartikler fra Dansk Sprognævns sprogrubrik i Danmarks radios tekst-tv er netop udkommet. Hæftet indeholder de nye sprogsider fra sæsonerne 1990/91 og 1991/92. Her kan man bl.a. finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er cocooning? - Er bronze eller bronce korrekt? - Hvad betyder forkortelsen c. c.? - Hvordan udtales encyklopædi? - Hedder det Grusien eller Georgien? - Er der forskel på whisky og whiskey? - Hedder det sponsere eller sponsorere? Nogle af artiklerne er lavet som små opgaver, hvor læseren kan prøve sin viden om det danske sprog. Foruden selve sprogsiderne indeholder hæftet et samlet register til de næsten 500 sprogsider der er trykt indtil nu. De to første samlinger af sprogsider fra tekst-tv, Sprognævnet på skærmen 1988/89 og Sprognævnet på skærmen 1989/90, fås endnu. De koster 25 kr. pr. stk. (inki. forsendelse), samlet pris for begge hæfter 40 kr. (inki. forsendelse). Bestil hæfterne hos Sprognævnet. Adresse, telefon- og telefaxnumre står bag på bladet. Dansk Sprognævn: Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92. Dansk Sprognævns skrifter 19. Dansk Sprognævn og DRITEKST-TV, s., 35 kr. (ink!. forsendelse). - Fås kun hos Sprognævnet. 9

10 433 ADSTADIG Hvad betyder adstadig? Overdrevet munter Uberegnelig Langsom. Se løsningen s SANKT PETERSBORG På russisk hedder Leningrad nu "Sankt Peterburg" (altså uden.. og med g). På dansk skriver man Sankt Petersborg (eller Skt. Petersborg). Det er den form der passer bedst med almindelig dansk udtale. Sankt Petersborg er byens gamle navn. I 1914 fik den navnet Petrograd, i 1924 Leningrad. 435 BRØSTFÆLDIG Hvad betyder brøstfældig? Faldefærdig Fladbarmet Glad for våde varer. Se løsningen s BALTIKUM Baltikum bruges som en fællesbetegnelse for de tre bal tiske stater, Estland, Letland og Litauen. Ordet stammer fra det latinske navn på østersøen, Mare Balticum (dvs. Det Baltiske Hav). På dansk staves det med k: Baltikum. Baltikum (og tillægsordet baltisk) er muligvis i familie med det danske ord bælt som i fx Storebælt. 437 BALTIKUM OG NORDEN Fællesbetegnelsen de baltiske lande for Estland, Letland og Litauen er ikke et navn. Derfor skrives den med små bogstaver, ligesom fx de nordiske lande og de skandinaviske lande. De tre baltiske lande kan også omtales som Baltikum. Det er et navn, der skrives med stort på samme måde som fx Norden og Skandinavien. 438 BRUNE KAGER OG BRUNKAGER Den almindelige betegnelse for nogle af de småkager man spiser ved juletid, er brune kager. Det fremgår af de fleste kogebøger og ordbøger. Også formen brunkager, i et ord og uden, findes dog. Den er nyere og mindre udbredt end brune kager og ser i øvrigt ud til at være almindeligere i såkaldt regionalsprog (som fx.jysk) end i rigsmål. Formen brunkage kom med i Retskrivningsordbogen i G7 Forkortelsen G7 kommer fra engelsk. Det står for Group of Seven, altså 'gruppe på syv' eller 'de syv s gruppe'. Det er en betegnelse for de 7 største industrilande i verden. Landene er Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. Hver side i Sprognævnet pil skærmen 1990/91 og 1991/92 indeholder 6-8 oprindelige tekst-tv-sider. Løsningerne på de to opgaver står s. 15 her i bladet. 10

11 HISTORIEN OM ET ORD Feta I forbindelse med en retssag mellem Danske Mejeriers Fællesorganisation og den græske stat om retten til at anvende ordet feta som betegnelse for en ostetype, blev Dansk Sprognævn i slutningen af 1991 bedt om at give en redegørelse for ordet, dets oprindelse og dets brug i dansk og i andre sprog. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Udvalgets svar er gengivet i det følgende. Feta i danske ordbøger Ordene feta og fetaost bruges i dansk som en betegnelse på en ostetype. Det fremgår af bl.a. Retskrivningsordbogen, der har ordet med som et fællesnavn med lille bogstav og med bøjningsangivelser. Sådan er ordenefeta ogfetaost også behandlet i andre danske ordbøger og leksikoner som har det med (Gyldendals Dansk-dansk Ordbog, 1988; Nudansk Ordbog, 1990; Politikens Lille Danske Ordbog, 1991; Gyldendals Fremmedordbog, 1987; Munksgaards Fremmedordbog, 1986; Gjellerups Fremmedordbog, 1988; Gyldendals Tibinds Leksikon, 1977; Fakta, 1988). Også af betydningsangivelserne fremgår det atfeta bruges om en ostet y pe, fx hvid, tør ost i saltlage, der oprindeligt laves af gede- eller fåremælk, men som i Danmark fremstilles af komælk. (Nudansk Ordbog, 1990). blød, hvid ost af gede- el. fåremælk blandet med komælk. (Munksgaards Fremmedordbog, 1986). blød, hvid opr. græsk ost; fremstillet af fåre- eller gedemælk, evt. blandet med komælk, opbevaret i saltlage. Dansk feta fremstilles af komælk og eksporteres til især Iran, Egypten og Grækenland. (Fakta, 1988). Feta - et italiensk ord i græsk Det er utvivlsomt at ordetfeta er moderne græsk (pheta = 'skive'), og at dette ord er lånt fra italiensk fetta = 'skive'. Det fremgår bl.a. af Gyldendals Fremmedordbog, Vi har yderligere fået bekræftet af Institut for Nygræsk og Balkanistik, Københavns Universitet, at det italienske ord fetta er indlånt i nygræsk i formen pheta samtidig med en række andre italienske ord. Lektor Sys se Engberg på dette institut oplyser videre at ordet pheta i græske ordbøger første gang er med i 1709 i Somaveras græsk-italienske ordbog med betydningen 'skive', fx en skive brød, men ikke i betydningen' ost'. I en række ordbøger fra 1882 til 1980 er ordet med udelukkende i betydningen 'skive', men i nogle nyere ordbøger er ordet opført med to betydninger hvor 'skive' -betydningen er den første, og 'ost' -betydningen somme tider er præciseret med tilføjelsen af det græske ord for ost. Sysse Engberg mener at kunne indkredse at betydningen 'ost' i græsk først kommer ret sent, omkring 1940' er- 11

12 ne eller 19S0'erne, og hun mener yderligere at ordet stadig i dag er kontekstbestemt, således at hvis man på en restaurant beder om feta, vil tjeneren spørge om det er ost man mener eller en skive af noget andet, fx salami eller brød. Feta i Danmark I dansk bruges ordet feta kun om en ostetype, betydningen 'skive' kendes ikke. Så vidt vi kan konstatere er det brugt første gang i Ostehandelens Leksikon, udgivet af Ostehandlerforeningen Danmark, Her står der: En hvid, blød græsk fåremælksost. Er meget populær på hele Balkanhalvøen. Det karakteristiske ved osten er dens store saltindhold. I en ostebekendtgørelse fra 1963 omtales feta også, men ordet er nok først blevet mere almindelig kendt i bredere kredse i midten eller slutningen af70'erne. I pjecen Danske Oste i serien Karolines Køkken, udgivet af Mejeribrugets Hjemmemarkedskontor, 1972, er feta med sammen med en opskrift på fetasalat. Ligeledes er der opskrifter medfeta i Paul Holt: Grøn Gastronomi, 1978, og Elizabeth David: Italiensk Køkken, 1979, og vi har eksempler fra dagspressen med ordet, fx 12 Den danske mælkeproduktion.. Eksporten af ost er også i kraftig vækst, og her er det Iran, der er den store aftager af den specielle feta-ost. (Jyllands-Posten ). Feta i andre sprog Der er en del sprog der benytter ordet feta som betegnelse for denne ost. I svensk bruges ordet ifølge det store svenske leksikon Nationalencyklopedin, 6. bd., Her står der følgende som tillige bekræfter at ordet i svensk også angiver en ostetype: (nygrek. feta av ital. fetta 'skiva') en mjuk vit ost med Mg salthalt som har sitt ursprung i Grekland, dar den tillverkas av får- eller getmjalk. Numera produceras osten aven i ett flertal andra lander, t.ex. i Danmark dar den gars av komjolk. Fetaost serveras vanligen i gransakssallader. I norske ordbøger og leksikoner har vi ikke kunnet finde belæg på at ordetfeta bruges, men ifølge oplysninger fra Norsk Språkråd bruges det om denne type ost. I engelsk har vi flere belæg på ordet feta, også stavet fetta, om osten. Ordet er med i Jens Axelsen: Dansk-Engelsk Undervisning, 1990, med oversættelsen fetta cheese. Det er med i The Oxford Encyclopedic English Dictionary, 1991: feta.. (also fetta) a soft white ewe'smilk 01' goat's-milk cheese made esp. in Greece. [mod.gk pheta]. (Dvs.feta.. (også fetta) en blød, hvid fåremælksost eller gedemælksost lavet især i Grækenland. [moderne græsk pheta]). I bogen Cheeses ofthe World, udgivet af U.S. Department of Agriculture, 1972, er feta også med:

13 Feta, a white, so-called pickled cheese, is the principal soft cheese made by shepherds in the mountainous region near Athens, Greece. It usually is made from ewe's milk but is sometimes made from goat's milk. In the United States it is made from cow's milk... (Dvs. Feta, en hvid, såkaldt saltlagret ost, er den foretrukne bløde ost lavet af fårehyrder i den bjergrige egn nær Athen, Grækenland. Den er normalt lavet af fåremælk, men er nogle gange lavet af gedemælk. I USA er den lavet af komælk... ). Heraf fremgår det at ordet feta også i engelsk bruges om osten som en type. I fransk og spansk har vi ikke i vores egne hjælpemidler kunnet finde oplysninger om brugen af ordet/eta, men vi har fået oplyst af Romansk Institut, Københavns Universitet, at det eksisterer og bruges om osten. Det er således med i den seneste udgave af den store franske ordbog Grand Larousse. I tysk har vi ikke kunnet finde ordet i tyske ordbøger, men ifølge H. Bergstrøm mfl.: Dansk-tysk ordbog, 1991, bruges et andet ord for osten, nemlig Weisskåse. I italiensk bruges ordet /etta kun i betydningen' skive', men ikke om osten. Vi har fået oplyst af Jørn Qvonje, Institut for Slavistik, Københavns Universitet, at/eta ikke bruges på bulgarsk, tyrkisk eller makedonisk; her kalder man osten noget andet. På albansk derimod kaldes osten/eta, der også betyder 'skive' som på græsk. pj Talestreg og/eller anførselstegn? Fra Ritzaus Bureau har Sprognævnet fået et spørgsmål om brugen af anførselstegn og talestreg. Bureauet oplyste at man i pressen traditionelt har skelnet mellem talestregen og anførselstegnet. Talestreg blev brugt ved gengivelse af direkte tale, og anførselstegn ved ordrette citater af specielle vendinger. Derudover havde der udviklet sig den praksis på Ritzaus Bureau at man også brugte talestregen ved direkte gengivelse af skriftlige forlæg, fx beretninger, erklæringer og kommunikeer. Brugen af talestreg var blevet kritiseret aflektor Mogens Meilby ved Danmarks Journalisthøjskole, bl.a. med den begrundelse at talestregen er et specielt nordisk fænomen som ikke forekommer i aviser uden for Skandinavien. Kritikken var mundet ud i kraftig anbefaling af at talestregen helt forsvinder i danske aviser og erstattes af anførselstegnet. Talestregen var derefter blevet afskaffet i Journalisthøjskolens undervisning og i nogle aviser. Ritzaus Bureau overvejede på denne baggrund at ændre sin praksis, i hvert fald således at der ved citater fra skriftligt materiale skulle bruges anførselstegn og ikke talestreg. Bureauet ønskede dog, før man lagde sig fast på en ny praksis, at få en kommentar fra Sprognævnet. Henvendelsen fra Ritzaus Bureau blev behandlet af nævnets arbejdsud- 13

14 valg. Udvalgets svar er gengivet i det følgende. Replikker og citater Såvel talestregen som anførselstegnet er behandlet i Retskrivningsordbogens 210m replikgengivelse. I den pågældende paragraf er de to tegn behandlet som principielt ligeværdige og som ensbetydende: Begge bruges til at angive at der er tale om»replikker, direkte tale«uden hensyntagen til om det drejer sig om fiktive replikker eller om mere eller mindre virkeligheds bundne replikker. Anførselstegnet er derudover behandlet i sin egen paragraf i Retskrivningsordbogen, 64. Det fremgår her at man»kan bruge anførselstegn for at vise, at man bruger ord eller sætninger, som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater)«, og det nævnes mere specielt at anførselstegn»kan bruges til at markere replikker og citater«. Skriftligt kildemateriale Efter Retskrivningsordbogen har anførselstegnet altså et bredere anvendelsesområde end talestregen. Anførselstegnet kan både bruges til at markere replikker og citater, mens talestregen kun kan bruges til at markere replikker. Der foretages ikke i Retskrivningsordbogen nogen udtrykkelig afgrænsning af replikker og citater i forhold til hinanden, men det må dog være klart at citater fra skriftlige kilder (medmindre det drejer sig om skriftlige kilder med replikgengivelse) normalt ikke kan opfattes som replikker, og at det følgelig ikke er i overensstemmelse med Retskrivningsordbogens regler at bruge talestreg 14 i sådanne tilfælde. Det er således efter Sprognævnets opfattelse fornuftigt at Ritzaus Bureau har besluttet»at der ved citater fra skriftligt kildemateriale bør benyttes citationstegn og ikke talestreg«, på samme måde som bureauet hidtil har brugt anførselstegn ved»direkte, ordrette citater af specielle vendinger«. Bearbejdede replikker Vanskeligere er det at vurdere bureauets brug af talestreg i stedet for anførselstegn til gengivelse af mere eller mindre bearbejdede replikker. N år det drejer sig om det rent retskrivningsmæssige, er der ikke tvivl om at en sådan praksis er i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen (ligesom det ville være tilfældet hvis bureauet i stedet havde valgt at bruge anførselstegn). Et andet spørgsmål er så om talestregen kan siges at være et mere hensigtsmæssigt tegn end anførselstegnet til angivelse af replikker i avisartikler. Det må her først bemærkes at den regel for fordelingen af talestreg og anførselstegn som bl.a. Ritzaus Bureau har fulgt, næppe er kendt uden for journalistiske fagkredse. Ingen af medlemmerne af Sprognævnets arbejdsudvalg og ingen af de ansatte i nævnets sekretariat kendte reglen før den blev præsenteret i forbindelse med det foreliggende spørgsmål (inkl. en henvendelse fra Mogens Meilby for nogle måneder siden). At læserne af avisen ikke kender den nævnte regel, er ikke i sig selv en grund til at opgive at følge den. Reglen bygger jo primært på den opfattelse at talestregen i højere grad end anførselstegnet videre-

15 bringer et signal om at den anførte replik ikke nødvendigvis er en helt ordret gengivelse af den citeredes udsagn. Nævnet er tilbøjeligt til at mene at talestregen faktisk udsender et signal om en mindre grad af autenticitet end anførselstegnet. Denne mindre grad af autenticitet hænger muligvis sammen med at talestregen er forholdsvis udbredt i skønlitteratur til gengivelse af fiktive replikker. Bevar talestregen - men stram reglerne Talestregens diskrete karakter af mindre forpligtende tegn end anførselstegnet kan både have fordele og ulemper. Det er som nævnt en fordel at læseren ved tillempede eller stærkt bearbejdede citater får et praj om at den citerede ikke har sagt helt som anført. Men til gengæld må det betragtes som en ulempe at de samme signaler udsendes til læseren i de tilfælde hvor det citerede udsagn er en helt eller næsten ordret gengivelse af originalreplikken. Hertil kommer at talestregens mere uforpligtende karakter kan friste svage sjæle blandt journalisterne til at bearbejde ordlyden af en replik kraftigere end de måske ville gøre hvis de skulle sætte den i egentlige anførselstegn, med risiko for at replikken også indholdsmæssigt fjerner sig for meget fra kildens udtalelser. - Omvendt må man være opmærksom på at en gennemført brug af anførselstegn om replikker kan give læseren indtryk af en større overensstemmelse med den oprindelige ordlyd end der faktisk er tale om. Ulemperne ved talestregen forekommer alt i alt så betydelige at der kan være grund til at stramme reglerne for brugen af den i dagspressen. Argumenterne for helt at erstatte den med anførselstegnet forekommer dog ikke at være tvingende. Specielt det argument at talestregen skulle være en nordisk specialitet, er der efter nævnets opfattelse ingen grund til at tillægge vægt i en diskussion af tegnets berettigelse i danske tekster. HGJ Løsninger på opgaverne s : Langsom. Man kan fx»bevæge sig i adstadigt tempo«, dvs. gå langsomt og sindigt. 435: Faldefærdig. Man kan fx tale om»et brøstfældigt hus«. Ordet brøst er i familie med brist (= fejl, mangel). 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1992/3. september Den indre svinehund... 1 I åndernes rige... 3 Nye bøger fra Sprognævnet... 9 Feta Talestreg og/eller anførselstegn? Næste nummer udkommer i december Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno AJS, København

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Sprogguide for DM. Indhold. 1. udgave april 2010

Sprogguide for DM. Indhold. 1. udgave april 2010 Sprogguide for DM 1. udgave april 2010 Indhold Hvorfor sprogguide... 3 Retskrivning... 3 Generelt... 3 Ord, mange er i tvivl om... 3 Forkortelser... 3 Mængder og tegn... 3 Tal... 4 Begreber skrives med

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg Juni 2011 Side 1 af 7 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland

Læs mere

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1 Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl. KL Ingeniørforeningen, IDA Den danske Landinspektørforening, DdL Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Tiltrædelse og gældende aftaler... 3 2. Hvem

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Engelsk på KU Sprogvejledning

Engelsk på KU Sprogvejledning KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET NØRREGADE 10 POSTBOKS 2177 1017 KØBENHAVN K Engelsk på KU Sprogvejledning 1. udgave April 2007 Forord Jorden er flad. Sådan beskriver vi efterhånden den globaliserede

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg April 2011 Side 1 af 5 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg August 2011 Side 1 af 9 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg December 2011 Side 1 af 5 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Bilag K. Spørgeskema. Universitetsuddannelser

Bilag K. Spørgeskema. Universitetsuddannelser Bilag K Spørgeskema Universitetsuddannelser 1. STÅ-opgørelse - 1A. Angiv STÅ-antal for på de udvalgte uddannelser/fag. I tilfælde, hvor den angivne uddannelsesbetegnelse kan give anledning til tvivl om,

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidatuddannelsesområdet Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

KULTUNAUT MANUAL SÅDAN FÅR DU SELV DIT ARRANGEMENT PÅ VISITLOLLAND-FALSTER

KULTUNAUT MANUAL SÅDAN FÅR DU SELV DIT ARRANGEMENT PÅ VISITLOLLAND-FALSTER KULTUNAUT MANUAL SÅDAN FÅR DU SELV DIT ARRANGEMENT PÅ VISITLOLLAND-FALSTER HVORFOR KULTUNAUT? Kultunaut er Danmarks største online portal for arrangementer og er implementeret og brugt af en lang række

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg September 2010 Seite 1 von 6 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg Marts 2012 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland eller Danmark?

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere