1992/3. september. Den indre svinehund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1992/3. september. Den indre svinehund"

Transkript

1 1992/3. september Den indre svinehund Af Jørgen Schack I aviser, tv og radio støder man med jævne mellemrum på udtrykket den indre svinehund. Det optræder især i - variationer over - en bestemt ordforbindelse, nemlig appel til den indre svinehund i mennesket. Den indre svinehund stammer fra tysk (der innere Schwein( e) hund) og er ifølge dtv-worterbuch der deutschen Alltagssprache (1971) opstået blandt soldater der gjorde tjeneste ved fronten under første verdenskrig. Det blev her brugt om 'kujonagtig adfærd, mangel på mandig optræden; ynkeligt sindelag'. Herhjemme forbindes udtrykket navnlig med den tyske socialdemokrat Kurt Schumacher, der var medlem af Rigsdagen Kurt Schumacher blev i 1932 af nazisterne beskyldt for sammen med de øvrige socialdemokrater - at tilhøre et parti af desertører. I sit svar på tiltale til nazisterne sagde Schumacher bl.a.: Die ganze nationalsozialistische Agitation ist ein dauernder Appell an den inneren Schweinehund des Menschen. Wenn wir irgend etwas beim Nationalsozialismus anerkennen, dann ist es die Tatsache, das s ihm zum er sten Mal in der deutschen Politik die restlose Mobilisierung der menschlichen Dummheit gelungen ist. (Hele den nationalsocialistiske

2 agitation er en permanent appel til den indre svinehund i mennesket. Hvis der er noget som vi anerkender hos nationalsocialismen, så er det den kendsgerning at det for første gang i tysk politik er lykkedes helt og holdent at mobilisere den menneskelige dumhed). Schumacher har så vidt vi kan skønne ud fra vores kilder, brugt udtrykket appel til den indre svinehund i mennesket om nazisternes bejlen til de allerlaveste instinkter som ligger (mere eller mindre) skjult i de fleste mennesker. Udtrykket har altså hos Schumacher fået en anden betydning end den det havde for de tyske soldater under første verdenskrig. Sprognævnet har første gang noteret det danske udtryk den indre svinehund i Da udtrykket dukkede op i den danske form, blev det fortrinsvis brugt i beskrivelser af nazismen:.. indtil nazismen ved udnyttelse af tysk raseri over Versaillestraktaten, ved appeller til 'menneskets indre svinehund', og ved bluff.. eksploderede og terroriserede. (Information ). Og udtrykket optræder stadig hyppigst i sammenhænge der er beslægtede med den Schumacher brugte det i i sin karakteristik af nazismen: sig fed. Vi skal derimod dressere denholde den i ave. (Aktuelt ). Fra midten af 70'erne ses appel til den indre svinehund ofte brugt som karakteristik af den form for journalistik der praktiseres i den mere sensationslystne del af dagspressen. Fra omkring samme tidspunkt anvendes det desuden ikke sjældent i fremstillinger af Fremskridtspartiets udtalelser om genindførelse af dødsstraffen i Danmark, om indvandrerem.m.: Det er givet, at Glistrup rent faktisk tænker mere nuanceret, end han har udtalt sig. Det er således helt åbenbart, at han af politiske grunde har valgt at appellere til den indre svinehund i mennesket. Til hetzen og til lynchstemningen mod folk, der er anderledes og som i forvejen har mange problemer i det danske samfund. (Information ). Herudover er den indre svinehund siden begyndelsen af 80'erne af og til blevet brugt i en mere generel, svækket betydning, nemlig som betegnelse for intolerance, selvtilstrækkelighed, snæversyn og lign. i al almindelighed. Jørgen Schack (f. 1961) er forsker Dansk Sprognævn. Tendenserne til den lille fascisme er tydelige. Den snigende misundelse. Tillukketheden og intolerancen. Vi må fanerne ikke begynde at fodre den lille, indre svinehund, så den vokser 2

3 NYEORD I åndernes rige Om bachelorer, licentiater ogph.d. er mv. Af Henrik Galberg Jacobsen Inden for de seneste år har vi fået en række nye akademiske grader i dansk. Det har givet anledning til forskellige problemer, hvoraf nogle er af sproglig art. Skal man fx skrive Ph.D. eller ph. d. når man skriver om den nye»lille doktorgrad«? Og udtales forkortelsen på dansk eller engelsk? H vad hedder bachelor i flertal, bachelorer eller bachelors? Og skal man sige en BA eller en BA 'er om en der har bachelorgraden? Den slags spørgsmål er der svar på her i artiklen. Svarene finder man lettest under de enkelte ord i den MINIORD BOG der udgør første halvdel af artiklen. I anden halvdel, med overskriften KOMMENTARER, er der så nærmere oplysninger om baggrunden for de nye betegnelser og motiveringer for nogle af de råd og anbefalinger Sprognævnet giver i miniordbogen. MINIORDBOG BA (1) Akademisk grad som forudsætter et 3-årigt studium inden for det humanistiske, teologiske eller samfundsvidenskabelige område; (2) person der har denne grad. Bøjning: en BA, BA 'en; flertal: BA 'er, BA 'erne. Udtale: [be-a], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: Hun er BA; Hun har en BA i historie; Hun har BA-graden; konsulent Lene Nielsen BA (eller konsulent, BA Lene Nielsen); Lene Nielsen BA (eller BA Lene Nielsen). Historie: Betegnelsen er dannet efter den engelske titel BA/B.A. (Bachelor of Arts 'bachelor i humaniora'). Bemærk især: (1) Forkortelsen skrives uden forkorteisespunktummer. (2) Entalsformen er en BA (altså ikke»en BA'er«). bachelor Person som har en BA (se ovenfor) eller BS (se nedenfor). Bøjning: en bachelor, bacheloren; flertal: bachelorer, bachelorerne. Udtale: [batsjelor]. I ental ligger trykket på første stavelse: [batsjelor, batsjeloren]; i flertal ligger trykket på tredje stavelse: [batsjelorer, batsjelorernel Eksempler: de bachelorstuderende; Hun er bachelor; Hun har bachelorgraden. Historie: Ordet bachelor er lånt fra engelsk, hvor det dels betyder 'ungkarl', dels betegner en person med en BA- eller en BS-grad. Bag det engelske ord ligger formentlig et latinsk baccalarius, der oprindelig kunne bruges om en arbejder på et gods, og som i den akademiske verden kunne betegne en ældre studerende. Senere blev baccalarius ændret til baccalaureus, muligvis som resultat af en art sproglig vittighed (bacca lauri betyder 'laurbær'). I dansk har den latinske titel baccalaureus engang været brugt om personer med den laveste universitetsgrad. Graden blev afskaffet i Ordet bachelor om (kommende) danske forhold har været brugt i hvert fald siden Bachelorgraden blev indført i 1988 (Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 557 af »om bachelorgraderne B.A. og B.S.«). Bemærk især: Flertalsformen er bachelorer (altså ikke»bachelors«). BS (1) Akademisk grad som forudsætter et 3-årigt studium inden for det naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige område; (2) person som har en sådan grad. Bøjning: en BS, BS'en; flertal: BS'er, BS'erne. Udtale: [be-æs], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: Hun er BS; Hun har en BS i geografi; 3

4 Hun har BS-graden; konsulent Lene Nielsen BS (eller konsulent, BS Lene Nielsen); Lene Nielsen BS (eller BS Lene Nielsen). Historie: Betegnelsen er dannet på grundlag af den engelske titel BS/B.Sc. (Bachelor af Science 'bachelor i en eksakt videnskab'). Bemærk især: (1) Forkortelsen skrives uden forkorteisespunktummer. (2) Entalsformen er en BS (altså ikke»en BS'er«). lic. Forkortelse af licentiat (se nedenfor). Bøjning: fx en lie.agro., lic.-agro. en; flertal: lic. agro.er, lic.agro.erne. Udtale: Den almindeligste udtale er [lik] med c udtalt som k, fx lic.phil. = [Iikfil]. Sprognævnet har tidligere anbefalet udtalen [lis] med c udtalt som s (som på svensk), men denne udtale har ikke vundet større udbredelse. Eksempler: lic.agro, lic.phil., lic. techn., lic.-graden (eller bedre: licentiatgraden); adjunkt, lic. techn. Lene Nielsen; lic. techn. Lene Nielsen. Historie: Se under licentiat. Bemærk især: (1) Der er ikke mellemrum mellem lic. og den efterfølgende fagbetegnelse, altså fx lic. techn. (2) Da forkortelsen ender med et punktum, sættes der ikke apostrof foran en bøjningsendelse, altså fx lic. agro. en, lic.phil.er. licentiat Person der har taget licentiatgraden, dvs.»den lille doktorgrad«mellem kandidatgraden og den traditionelle doktorgrad. Licentiater betegnes forskelligt alt efter hvilket fagområde de har erhvervet deres grad inden for, fx lie.agro. (Jandbrugsvidenskab), lic. ling.merc., (erhvervssprog), lic. phil. (humaniora), lic. techn. (ingeniørvidenskab). Bøjning: en licentiat, licentiaten; flertal: licentiater, licentiaterne. Udtale: [lisentiat], altså med c udtalt som s og med tryk på sidste stavelse. Eksempler: licentiatbevis, licentiatforelæsning, licentiatgraden. Historie: Betegnelsen licentiat går tilbage til latin licentiatus, der betyder '(den) der har fået tilladelse'. I dansk blev licentiattitlen i og tallet brugt om personer som havde lov til at holde forelæsninger ved universitetet, praktisere som læ- 4 ge mv. Graden lå mellem baccalaureusgraden (se nærmere under bachelor) og doktorgraden. Den gamle licentiatgrad blev afskaffet lidt efter lidt i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af tallet; i medicin blev den ophævet allerede i 1854, i teologi så sent som i I 1950'erne blev betegnelsen licentiat taget op igen og licentiatgraden indført efterhånden for forskellige fagområder, fx lic.pharm. (farmaci, lægemiddelfremstilling; 1954) lic. odont. (tandlægevidenskab; 1956), lic.phil. (1969). Med Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 627 af blev betegnelsen licentiat erstattet af ph.d.; ordet licentiat bruges en enkelt gang i overskriften til bekendtgørelsen:»bekendtgørelse om erhvervelse aflicentiatgraden, Ph.D.«, men i selve bekendtgørelsen bruges kunph.d. (»Ph.D.«). I bekendtgørelsen får også kandidater der tidligere har erhvervet licentiatgraden, lov til at kalde sig ph. d. MAogMS Overvejes som betegnelser for grader der forudsætter BA eller BS + yderligere to års studier (cand.mag.-niveau), og for personer der har disse grader. Bøjning: en MA, MA 'en; flertal: MA 'er, MA 'erne; en MS, MS'en; flertal: MS'er, MS'erne. Udtale: [æm-a] og [æm-æs], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: Hun er MA; Hun har en MA i historie; Hun har MA-graden; adjunkt Lene Nielsen MA (eller adjunkt, MA Lene Nielsen); Lene Nielsen MA (eller MA Lene Nielsen); Hun er MS; Hun har en MS i geografi; Hun har MS-graden; adjunkt Lene Nielsen MS (eller adjunkt, MS Lene Nielsen); Lene Nielsen MS (eller MS Lene Nielsen). Historie: Betegnelserne er dannet på grundlag af de engelske titler M A/M.A. (Master of Arts 'magister i humaniora') og MSc/M.Sc. (Master af Science 'magister i en eksakt videnskab'). Betegnelserne er (endnu?) ikke indført som officielle betegnelser i dansk. Bemærk især: (1) Forkortelserne skrives uden forkorteisespunktummer. (2) Entalsformerne er en MA (altså ikke»en MA'er«) og en MS (altså ikke»en MS'er«).

5 ph.d. Person der har taget ph.d.-graden, dvs.»den lille doktorgrad«mellem kandidatgraden og den traditionelle doktorgrad. Bruges (i modsætning til lic./licentiat, se nærmere under licentiat) som fællesbetegnelse uden yderligere præcisering af det pågældende fagområde. Bøjning: en ph. d., ph. d. en; flertal: ph. d. er, ph. d. erne. Udtale: [pe-hå-de], dvs. med de danske bogstavnavne. Eksempler: ph.d.-studerende; ph.d.-forelæsning; Hun har en ph.d. i landbrugs videnskab; ph.d.-graden; adjunkt, ph.d. Lene Nielsen; ph. d. Lene Nielsen. Historie: Betegnelsen ph.d. er lånt fra engelsk Ph.D./PhD, der er en forkortelse af det latinske Philosophiae Doctor, svarende til engelsk Doctor of Philosophy. Betegnelsenph.d. blev indført som officiel akademisk titel i Danmark i 1988 til afløsning af licentiat (se nærmere under dette ord). Bemærk især: (l) Sprognævnet anbefaler at betegnelsen på dansk skrives med små bogstaver, ph.d., ligesom andre danske akademiske titler og grader, fx cand.mag., dr.phil. (2) Entalsformen er en ph.d. (altså ikke»en ph.d.er«). (3) Da betegnelsen ender med et punktum, sættes der ikke apostrof foran en bøjningsendelse, altså: ph. d. en, ph.d. erne. (4) Betegnelsen ph. d. sættes normalt foran navnet, fx lektor, ph.d. Lene Nielsen, i modsætning til på engelsk, hvor forkortelsen normalt står efter navnet (Professor Jenny Cole Ph.D.). KOMMENTARER En karriere på latin I dansk har vi traditionelt brugt latinske betegnelser for de forskellige akademiske grader. For en mandlig studerende der ville læse dansk og fransk ved universitetet, og som begyndte at studere omkring 1970, kunne uddannelses- og karriereforløb et fx se sådan ud: Han startede som stud. mag., dvs. studiosus magisterii (egl.: 'studerende til læ- rerembede'). Et par år efter tog han førstedel i hovedfaget dansk og blev exam.art., dvs. examinatus artium (egl.: 'eksamineret i humaniora'). Efter yderligere 2-3 år var hovedfagseksamen hjemme og dermed titlen cand.phil., dvs. candidatus philosophiae (egl.: 'kandidat i filosofi'; jf. at Det Humanistiske Fakultet tidligere hed Det Filosofiske Fakultet). Bifagseksamen i fransk blev taget ca. 2 år senere, og den studerende var nu cand.mag., dvs. candidatus magisterii. Vores nybagte cand.mag. søgte og fik derefter et kandidatstipendium, blev indskrevet som licentiatstuderende og erhvervede 3 år senere graden lic.phil. (se ordbogen ovenfor). Næste skridt på vejen var ansættelse ved et universitet som adjunkt (latin adjunctus 'tilknyttet') og fire år senere som lektor (latin lector ' den der forelæser'). Ca. 10 år efter sin kandidateksamen forsvarede han sin doktordisputats (latin doctor 'den der underviser' og disputatio 'drøftelse, afhandling') og blev dr.phil., dvs. doctor philosophiae. Og lige nu går han og venter svar på en ansøgning om en stilling som professor (latin professor 'den der erklærer sig for kyndig'). - En kvinde der havde gennemløbet en tilsvarende karriere, ville have været betegnet på samme måde, bortset fra at stud., cand. osv. skulle opløses til hunkønsformerne studiosa, candidata osv. Som forløbet er fremstillet i det foregående, illustrerer det med stor tydelighed latinens sproglige dominans i den akademiske verden. Indtil for nylig har man da også dannet nye betegnelser for akademiske grader på latin. Betegnelser som fx cand.brom. (bromatologi, lev- 5

6 nedsmiddelvidenskab), cand. interpret. (tolkning, oversættelse) og cand.pæd. (pædagogik) er således kommet til efter Og det vistnok nyeste skud på stammen er cand.scient.bibi. fra 1990 (Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 231 af ). Det står for candidatus (hunkøn: candidata) scientiae bibliotecariae, dvs. kandidat i biblioteks- og informationsvidenskab, der i bekendtgørelsen yderligere er forsynet med de forklarende parenteser»(master of Library and Information Science) (M.L.I.Sc.)«. Til og med 1968 fik de nye studerende ved Københavns Universitet et akademisk borgerbrev affattet udelukkende på latin (dog ledsaget af en tryksag med»uddrag af de akademiske love«på dansk). Latinens sidste bastion ved Københavns Universitet er formentlig beviset for den gamle doktordisputats, doktorbrevet, der stadig er skrevet udelukkende på latin. Fra latin til engelsk I de seneste årtier er engelske betegnelser begyndt at blande sig med de latinske. Ser vi således nærmere på vores studerende fra før, kan vi allerede i begyndelsen af hans studietid finde et eksempel. I sit andet studieår meldte han sig nemlig som vejleder og rådgiver for de helt nye studerende, blev tutor som det hed. Og mens han læste bifag, havde han nogle timer som undervisningsassistent i sit hovedfag med en af fagets faste lektorer som supervisor, dvs. som vejleder og tilsyn. Ordene tutor og supervisor ser ganske vist latinske ud, og er da også oprindelig latinske (latin tutor 'beskytter, værge'; supervisor egl.: 'den der har overopsynet'). Men vi har ikke desto mindre fået begge ord fra engelsk, hvad der bl.a. fremgår af at de (kan) udtales med delvis engelsk udtale, [tjutor] (ved siden af [tutor]) og [supervajsor]. I dag er islættet af engelske uddannelsesbetegnelser blevet yderligere forstærket. Efter 2-3 års studier bliver man ikke længere exam.art., men bachelor (EA eller ES). Betegnelserne cand.mag., cand.scient. mv. vil muligvis blive fortrængt af»master«-betegnelserne MA og MS. Tager man»den lille doktorgrad«, bliver man ikke længere licentiat, men ph.d. Man har i nogle år talt om postgraduate uddannelser når det drejer sig om uddannelser man tager efter fx en cand.mag.-eksamen; ordet postgraduat udtales ganske vist på dansk, men bag det ligger det engelske pos tgradua te (engelsk graduate betyder 'kandidat med eksamen fra et universitet'). Og på det allerseneste har man kunnet se stillingsopslag hvor der annonceres efter ansøgere til postdoc-stillinger, dvs. stillinger for folk der med en ph.d.-grad eller tilsvarende har placeret sig på»efterdoktorniveau«.... og til dansk? Og hvad skal vi så gøre ved de engelske akademiske betegnelser der allerede er kommet ind i dansk, eller som er på vej ind? Man kunne tænke sig at vi søgte at stritte imod ved at fastholde de latinske 6

7 betegnelser eller danne nye latinske betegnelser. For eksempel kunne man slå et slag for at den gode gamle danske titel baccalaureus blev indført i stedet for bachelor. Og på samme måde kunne man gå ind for at licentiat-betegnelsen blev bevaret som den danske betegnelse, og at Ph.D. kun skulle bruges som den engelske oversættelse af denne grad. Man ville så også slippe for at have to næsten ens betegnelser, ph.d. og dr.phil., for de to forskellige doktorgrader. En sådan politik er næppe realistisk, og den er næppe heller rimelig. Latinens gamle rolle som det internationale fælles sprog er for længst udspillet, og det er i stigende grad engelsk der bruges når fx forskere af forskellig nationalitet skal kommunikere. Og tilsvarende er kendskabet til latin hos danskere, inkl. mange af de akademikere som erhverver de latinske titler, i støt tilbagegang, hvorimod kendskabet til engelsk bliver stadig bedre i store dele af befolkningen. Det er derfor ikke så underligt at der er sket en bevægelse væk fra latin, og der er heller ikke meget at sige til at bevægelsen i høj grad går i retning af engelsk. Formålet med at indføre titler og betegnelser som EA, ES, bachelor, ph.d. i dansk har desuden været at få betegnelser i dansk som passer ind i det internationalt kendte engelsk-amerikanske uddannelsessystem. Det er i god overensstemmelse med denne bestræbelse at Københavns Universitets bevis for bachelorgraden er forsynet med oversættelse af den danske tekst til engelsk, og at beviset for ph.d.-graden er opbygget som to helt parallelle beviser, et på dansk (for»ph.d.-graden«) og et på engelsk (for»ph.d.degree«). Det man kan gøre med de nye akademiske betegnelser fra engelsk, er at file dem lidt til, så de ikke kommer til at skille sig for meget ud fra deres danske ( dvs. latinske) omgivelser i øvrigt. Store eller små bogstaver? Når vi fx skriver titler som cand.mag. og dr.phil. med små bogstaver, duer det ikke at skrive den nye titel med store bogstaver: Ph.D. Sprognævnet anbefaler derfor den beskedne ydre fordanskning det er at skrive ph. d. (Det forhindrer naturligvis ikke at forkortelsen i overensstemmelse med de engelske retskrivningsregler skrives Ph.D. (eller PhD) når den bruges i en engelsk tekst). Den danske skrivemåde har desuden den fordel at den kan vise at graden er erhvervet i Danmark og ikke fx i USA. Med eller uden punktum? Når vi i dansk normalt skriver forkortelser som HA (erhvervsøkonomisk afgangseksamen), HD (erhvervsøkonomisk diplomprøve), ED (erhvervssproglig diplomprøve) uden punktum, bør der heller ikke være punktum i betegnelser som EA, ES, MA, MS. Ental og flertal På samme måde som Sprognævnet anbefaler at en person der har taget en HA-eksamen kaldes en HA (og ikke»en 7

8 HA'er«), anbefaler nævnet at en person med BA-graden kaldes en BA (og ikke»en BA'er«). Tilsvarende hedder det i flertal fx to BA 'er (og ikke»to BA'ere«). Og når det hedder fx en cand.mag. (og ikke»en cand.mag.er«), bør det også hedde en ph.d. (og ikke»en ph.d.er«). N år vi i dansk har ord aftypen donor, doktor, monitor, tutor, der i flertal hedder donorer, doktorer, monitorer, tutorer, bør bachelor i flertal hedde bachelorer (og ikke»bachelors«). Udtale Når vi på dansk udtaler lsd, PR/pr (public relations) og andre oprindelig engelske forkortelser på dansk, [æl-æs-de] og [pe-ær], bør også forkortelser som ph.d., BA, BS, MA og MS udtales på dansk. Sig derfor fx [pe-hå-de] og [be-a], og ikke»pi-æjdsj-di«og»bi-æj«. betegnelser som exam.art. og cand. mag., hvad der peger i retning af at sætte dem foran navnet. På den anden side minder de meget om fx HA og HD, der ligesom visse andre særlig korte forkortelser (MF'medlem af Folketinget',MB 'medlem af Borgerrepræsentationen') normalt sættes efter navnet. Efter Sprognævnets opfattelse vejer ligheden med HA mv. nok tungest, således at det vil være rimeligst også at placere BA, BS, MA og MS efter navnet, fx konsulent Lene Nielsen BA, Lene Nielsen BA. Placeringen foran navnet må dog også regnes for acceptabel, fx konsulent, BA Lene Nielsen. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Før eller efter navnet? I danske adresser og lign. sættes en akademisk grad normalt foran navnet, fx i lektor, cand.mag. Peter Schmidt; cand. mag. Peter Schmidt; professor, dr.phil. Signe Holm. Forkortelserne HA, HD og ED sættes dog normalt efter navnet, fx direktør Ole Larsen HD. På engelsk sættes graden normalt efter navnet, fx John Milts MA, Professor Jenny Cole Ph.D. Når det gælder betegnelsen ph. d., bør den på dansk behandles som fx cand. mag. og dr.phil. og sættes foran navnet, fx lektor, ph. d. Lene Nielsen; ph. d. Lene Nielsen. Vanskeligere er det med BA, BS, MA og MS. De svarer på den ene side til 8

9 B0GERM. M. Nye bøger fra Sprognævnet Sprog i Norden bindet af de nordiske sprognævns og Nordisk Sprogsekretariats fælles årsskrift, Språk i Norden/Sprog i Norden, udkom i Danmark i begyndelsen af juli. Sprog i Norden 1992 indeholder en række artikler om de nordiske sprogs stilling i forhold til den europæiske integration. Allan Karker giver i sit bidrag,»under fremmed åg. Et dansk præludium til den europæiske koncert«, et historisk overblik over forholdet mellem dansk og fremmede sprog i det danske kongehus og den danske stats administration. Under overskriften»drop it!«skriver Jørn Lund om det danske sprogs nuværende status, og Erik Hansen giver i artiklen»det danske sprogs fremtid«et bud på hvad vi i sproglig henseende kan vente os af de kommende år. Derudover er der tilsvarende bidrag fra norske, svenske, finske og islandske forfattere. N orden og det specifikt nordiske - set i en større europæisk sammenhæng - er emnet for Jean-Franc;ois Battails bidrag,»hur nordiskt ar Norden«. Bindet indeholder desuden de faste rubrikker om nordisk samarbejde og om nyere sproglitteratur. Språk i Norden/Sprog i Norden Årsskrift for Nordisk språksekretariat og språknemndene i Norden. Nordisk språksekretariats skrifter 13. Cappelen - Almqvist & Wiksell Gyldendal, s. 65 kr. Fås kun hos boghandlerne. Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92 Det tredje hæfte med miniartikler fra Dansk Sprognævns sprogrubrik i Danmarks radios tekst-tv er netop udkommet. Hæftet indeholder de nye sprogsider fra sæsonerne 1990/91 og 1991/92. Her kan man bl.a. finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er cocooning? - Er bronze eller bronce korrekt? - Hvad betyder forkortelsen c. c.? - Hvordan udtales encyklopædi? - Hedder det Grusien eller Georgien? - Er der forskel på whisky og whiskey? - Hedder det sponsere eller sponsorere? Nogle af artiklerne er lavet som små opgaver, hvor læseren kan prøve sin viden om det danske sprog. Foruden selve sprogsiderne indeholder hæftet et samlet register til de næsten 500 sprogsider der er trykt indtil nu. De to første samlinger af sprogsider fra tekst-tv, Sprognævnet på skærmen 1988/89 og Sprognævnet på skærmen 1989/90, fås endnu. De koster 25 kr. pr. stk. (inki. forsendelse), samlet pris for begge hæfter 40 kr. (inki. forsendelse). Bestil hæfterne hos Sprognævnet. Adresse, telefon- og telefaxnumre står bag på bladet. Dansk Sprognævn: Sprognævnet på skærmen 1990/91 og 1991/92. Dansk Sprognævns skrifter 19. Dansk Sprognævn og DRITEKST-TV, s., 35 kr. (ink!. forsendelse). - Fås kun hos Sprognævnet. 9

10 433 ADSTADIG Hvad betyder adstadig? Overdrevet munter Uberegnelig Langsom. Se løsningen s SANKT PETERSBORG På russisk hedder Leningrad nu "Sankt Peterburg" (altså uden.. og med g). På dansk skriver man Sankt Petersborg (eller Skt. Petersborg). Det er den form der passer bedst med almindelig dansk udtale. Sankt Petersborg er byens gamle navn. I 1914 fik den navnet Petrograd, i 1924 Leningrad. 435 BRØSTFÆLDIG Hvad betyder brøstfældig? Faldefærdig Fladbarmet Glad for våde varer. Se løsningen s BALTIKUM Baltikum bruges som en fællesbetegnelse for de tre bal tiske stater, Estland, Letland og Litauen. Ordet stammer fra det latinske navn på østersøen, Mare Balticum (dvs. Det Baltiske Hav). På dansk staves det med k: Baltikum. Baltikum (og tillægsordet baltisk) er muligvis i familie med det danske ord bælt som i fx Storebælt. 437 BALTIKUM OG NORDEN Fællesbetegnelsen de baltiske lande for Estland, Letland og Litauen er ikke et navn. Derfor skrives den med små bogstaver, ligesom fx de nordiske lande og de skandinaviske lande. De tre baltiske lande kan også omtales som Baltikum. Det er et navn, der skrives med stort på samme måde som fx Norden og Skandinavien. 438 BRUNE KAGER OG BRUNKAGER Den almindelige betegnelse for nogle af de småkager man spiser ved juletid, er brune kager. Det fremgår af de fleste kogebøger og ordbøger. Også formen brunkager, i et ord og uden, findes dog. Den er nyere og mindre udbredt end brune kager og ser i øvrigt ud til at være almindeligere i såkaldt regionalsprog (som fx.jysk) end i rigsmål. Formen brunkage kom med i Retskrivningsordbogen i G7 Forkortelsen G7 kommer fra engelsk. Det står for Group of Seven, altså 'gruppe på syv' eller 'de syv s gruppe'. Det er en betegnelse for de 7 største industrilande i verden. Landene er Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. Hver side i Sprognævnet pil skærmen 1990/91 og 1991/92 indeholder 6-8 oprindelige tekst-tv-sider. Løsningerne på de to opgaver står s. 15 her i bladet. 10

11 HISTORIEN OM ET ORD Feta I forbindelse med en retssag mellem Danske Mejeriers Fællesorganisation og den græske stat om retten til at anvende ordet feta som betegnelse for en ostetype, blev Dansk Sprognævn i slutningen af 1991 bedt om at give en redegørelse for ordet, dets oprindelse og dets brug i dansk og i andre sprog. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Udvalgets svar er gengivet i det følgende. Feta i danske ordbøger Ordene feta og fetaost bruges i dansk som en betegnelse på en ostetype. Det fremgår af bl.a. Retskrivningsordbogen, der har ordet med som et fællesnavn med lille bogstav og med bøjningsangivelser. Sådan er ordenefeta ogfetaost også behandlet i andre danske ordbøger og leksikoner som har det med (Gyldendals Dansk-dansk Ordbog, 1988; Nudansk Ordbog, 1990; Politikens Lille Danske Ordbog, 1991; Gyldendals Fremmedordbog, 1987; Munksgaards Fremmedordbog, 1986; Gjellerups Fremmedordbog, 1988; Gyldendals Tibinds Leksikon, 1977; Fakta, 1988). Også af betydningsangivelserne fremgår det atfeta bruges om en ostet y pe, fx hvid, tør ost i saltlage, der oprindeligt laves af gede- eller fåremælk, men som i Danmark fremstilles af komælk. (Nudansk Ordbog, 1990). blød, hvid ost af gede- el. fåremælk blandet med komælk. (Munksgaards Fremmedordbog, 1986). blød, hvid opr. græsk ost; fremstillet af fåre- eller gedemælk, evt. blandet med komælk, opbevaret i saltlage. Dansk feta fremstilles af komælk og eksporteres til især Iran, Egypten og Grækenland. (Fakta, 1988). Feta - et italiensk ord i græsk Det er utvivlsomt at ordetfeta er moderne græsk (pheta = 'skive'), og at dette ord er lånt fra italiensk fetta = 'skive'. Det fremgår bl.a. af Gyldendals Fremmedordbog, Vi har yderligere fået bekræftet af Institut for Nygræsk og Balkanistik, Københavns Universitet, at det italienske ord fetta er indlånt i nygræsk i formen pheta samtidig med en række andre italienske ord. Lektor Sys se Engberg på dette institut oplyser videre at ordet pheta i græske ordbøger første gang er med i 1709 i Somaveras græsk-italienske ordbog med betydningen 'skive', fx en skive brød, men ikke i betydningen' ost'. I en række ordbøger fra 1882 til 1980 er ordet med udelukkende i betydningen 'skive', men i nogle nyere ordbøger er ordet opført med to betydninger hvor 'skive' -betydningen er den første, og 'ost' -betydningen somme tider er præciseret med tilføjelsen af det græske ord for ost. Sysse Engberg mener at kunne indkredse at betydningen 'ost' i græsk først kommer ret sent, omkring 1940' er- 11

12 ne eller 19S0'erne, og hun mener yderligere at ordet stadig i dag er kontekstbestemt, således at hvis man på en restaurant beder om feta, vil tjeneren spørge om det er ost man mener eller en skive af noget andet, fx salami eller brød. Feta i Danmark I dansk bruges ordet feta kun om en ostetype, betydningen 'skive' kendes ikke. Så vidt vi kan konstatere er det brugt første gang i Ostehandelens Leksikon, udgivet af Ostehandlerforeningen Danmark, Her står der: En hvid, blød græsk fåremælksost. Er meget populær på hele Balkanhalvøen. Det karakteristiske ved osten er dens store saltindhold. I en ostebekendtgørelse fra 1963 omtales feta også, men ordet er nok først blevet mere almindelig kendt i bredere kredse i midten eller slutningen af70'erne. I pjecen Danske Oste i serien Karolines Køkken, udgivet af Mejeribrugets Hjemmemarkedskontor, 1972, er feta med sammen med en opskrift på fetasalat. Ligeledes er der opskrifter medfeta i Paul Holt: Grøn Gastronomi, 1978, og Elizabeth David: Italiensk Køkken, 1979, og vi har eksempler fra dagspressen med ordet, fx 12 Den danske mælkeproduktion.. Eksporten af ost er også i kraftig vækst, og her er det Iran, der er den store aftager af den specielle feta-ost. (Jyllands-Posten ). Feta i andre sprog Der er en del sprog der benytter ordet feta som betegnelse for denne ost. I svensk bruges ordet ifølge det store svenske leksikon Nationalencyklopedin, 6. bd., Her står der følgende som tillige bekræfter at ordet i svensk også angiver en ostetype: (nygrek. feta av ital. fetta 'skiva') en mjuk vit ost med Mg salthalt som har sitt ursprung i Grekland, dar den tillverkas av får- eller getmjalk. Numera produceras osten aven i ett flertal andra lander, t.ex. i Danmark dar den gars av komjolk. Fetaost serveras vanligen i gransakssallader. I norske ordbøger og leksikoner har vi ikke kunnet finde belæg på at ordetfeta bruges, men ifølge oplysninger fra Norsk Språkråd bruges det om denne type ost. I engelsk har vi flere belæg på ordet feta, også stavet fetta, om osten. Ordet er med i Jens Axelsen: Dansk-Engelsk Undervisning, 1990, med oversættelsen fetta cheese. Det er med i The Oxford Encyclopedic English Dictionary, 1991: feta.. (also fetta) a soft white ewe'smilk 01' goat's-milk cheese made esp. in Greece. [mod.gk pheta]. (Dvs.feta.. (også fetta) en blød, hvid fåremælksost eller gedemælksost lavet især i Grækenland. [moderne græsk pheta]). I bogen Cheeses ofthe World, udgivet af U.S. Department of Agriculture, 1972, er feta også med:

13 Feta, a white, so-called pickled cheese, is the principal soft cheese made by shepherds in the mountainous region near Athens, Greece. It usually is made from ewe's milk but is sometimes made from goat's milk. In the United States it is made from cow's milk... (Dvs. Feta, en hvid, såkaldt saltlagret ost, er den foretrukne bløde ost lavet af fårehyrder i den bjergrige egn nær Athen, Grækenland. Den er normalt lavet af fåremælk, men er nogle gange lavet af gedemælk. I USA er den lavet af komælk... ). Heraf fremgår det at ordet feta også i engelsk bruges om osten som en type. I fransk og spansk har vi ikke i vores egne hjælpemidler kunnet finde oplysninger om brugen af ordet/eta, men vi har fået oplyst af Romansk Institut, Københavns Universitet, at det eksisterer og bruges om osten. Det er således med i den seneste udgave af den store franske ordbog Grand Larousse. I tysk har vi ikke kunnet finde ordet i tyske ordbøger, men ifølge H. Bergstrøm mfl.: Dansk-tysk ordbog, 1991, bruges et andet ord for osten, nemlig Weisskåse. I italiensk bruges ordet /etta kun i betydningen' skive', men ikke om osten. Vi har fået oplyst af Jørn Qvonje, Institut for Slavistik, Københavns Universitet, at/eta ikke bruges på bulgarsk, tyrkisk eller makedonisk; her kalder man osten noget andet. På albansk derimod kaldes osten/eta, der også betyder 'skive' som på græsk. pj Talestreg og/eller anførselstegn? Fra Ritzaus Bureau har Sprognævnet fået et spørgsmål om brugen af anførselstegn og talestreg. Bureauet oplyste at man i pressen traditionelt har skelnet mellem talestregen og anførselstegnet. Talestreg blev brugt ved gengivelse af direkte tale, og anførselstegn ved ordrette citater af specielle vendinger. Derudover havde der udviklet sig den praksis på Ritzaus Bureau at man også brugte talestregen ved direkte gengivelse af skriftlige forlæg, fx beretninger, erklæringer og kommunikeer. Brugen af talestreg var blevet kritiseret aflektor Mogens Meilby ved Danmarks Journalisthøjskole, bl.a. med den begrundelse at talestregen er et specielt nordisk fænomen som ikke forekommer i aviser uden for Skandinavien. Kritikken var mundet ud i kraftig anbefaling af at talestregen helt forsvinder i danske aviser og erstattes af anførselstegnet. Talestregen var derefter blevet afskaffet i Journalisthøjskolens undervisning og i nogle aviser. Ritzaus Bureau overvejede på denne baggrund at ændre sin praksis, i hvert fald således at der ved citater fra skriftligt materiale skulle bruges anførselstegn og ikke talestreg. Bureauet ønskede dog, før man lagde sig fast på en ny praksis, at få en kommentar fra Sprognævnet. Henvendelsen fra Ritzaus Bureau blev behandlet af nævnets arbejdsud- 13

14 valg. Udvalgets svar er gengivet i det følgende. Replikker og citater Såvel talestregen som anførselstegnet er behandlet i Retskrivningsordbogens 210m replikgengivelse. I den pågældende paragraf er de to tegn behandlet som principielt ligeværdige og som ensbetydende: Begge bruges til at angive at der er tale om»replikker, direkte tale«uden hensyntagen til om det drejer sig om fiktive replikker eller om mere eller mindre virkeligheds bundne replikker. Anførselstegnet er derudover behandlet i sin egen paragraf i Retskrivningsordbogen, 64. Det fremgår her at man»kan bruge anførselstegn for at vise, at man bruger ord eller sætninger, som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater)«, og det nævnes mere specielt at anførselstegn»kan bruges til at markere replikker og citater«. Skriftligt kildemateriale Efter Retskrivningsordbogen har anførselstegnet altså et bredere anvendelsesområde end talestregen. Anførselstegnet kan både bruges til at markere replikker og citater, mens talestregen kun kan bruges til at markere replikker. Der foretages ikke i Retskrivningsordbogen nogen udtrykkelig afgrænsning af replikker og citater i forhold til hinanden, men det må dog være klart at citater fra skriftlige kilder (medmindre det drejer sig om skriftlige kilder med replikgengivelse) normalt ikke kan opfattes som replikker, og at det følgelig ikke er i overensstemmelse med Retskrivningsordbogens regler at bruge talestreg 14 i sådanne tilfælde. Det er således efter Sprognævnets opfattelse fornuftigt at Ritzaus Bureau har besluttet»at der ved citater fra skriftligt kildemateriale bør benyttes citationstegn og ikke talestreg«, på samme måde som bureauet hidtil har brugt anførselstegn ved»direkte, ordrette citater af specielle vendinger«. Bearbejdede replikker Vanskeligere er det at vurdere bureauets brug af talestreg i stedet for anførselstegn til gengivelse af mere eller mindre bearbejdede replikker. N år det drejer sig om det rent retskrivningsmæssige, er der ikke tvivl om at en sådan praksis er i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen (ligesom det ville være tilfældet hvis bureauet i stedet havde valgt at bruge anførselstegn). Et andet spørgsmål er så om talestregen kan siges at være et mere hensigtsmæssigt tegn end anførselstegnet til angivelse af replikker i avisartikler. Det må her først bemærkes at den regel for fordelingen af talestreg og anførselstegn som bl.a. Ritzaus Bureau har fulgt, næppe er kendt uden for journalistiske fagkredse. Ingen af medlemmerne af Sprognævnets arbejdsudvalg og ingen af de ansatte i nævnets sekretariat kendte reglen før den blev præsenteret i forbindelse med det foreliggende spørgsmål (inkl. en henvendelse fra Mogens Meilby for nogle måneder siden). At læserne af avisen ikke kender den nævnte regel, er ikke i sig selv en grund til at opgive at følge den. Reglen bygger jo primært på den opfattelse at talestregen i højere grad end anførselstegnet videre-

15 bringer et signal om at den anførte replik ikke nødvendigvis er en helt ordret gengivelse af den citeredes udsagn. Nævnet er tilbøjeligt til at mene at talestregen faktisk udsender et signal om en mindre grad af autenticitet end anførselstegnet. Denne mindre grad af autenticitet hænger muligvis sammen med at talestregen er forholdsvis udbredt i skønlitteratur til gengivelse af fiktive replikker. Bevar talestregen - men stram reglerne Talestregens diskrete karakter af mindre forpligtende tegn end anførselstegnet kan både have fordele og ulemper. Det er som nævnt en fordel at læseren ved tillempede eller stærkt bearbejdede citater får et praj om at den citerede ikke har sagt helt som anført. Men til gengæld må det betragtes som en ulempe at de samme signaler udsendes til læseren i de tilfælde hvor det citerede udsagn er en helt eller næsten ordret gengivelse af originalreplikken. Hertil kommer at talestregens mere uforpligtende karakter kan friste svage sjæle blandt journalisterne til at bearbejde ordlyden af en replik kraftigere end de måske ville gøre hvis de skulle sætte den i egentlige anførselstegn, med risiko for at replikken også indholdsmæssigt fjerner sig for meget fra kildens udtalelser. - Omvendt må man være opmærksom på at en gennemført brug af anførselstegn om replikker kan give læseren indtryk af en større overensstemmelse med den oprindelige ordlyd end der faktisk er tale om. Ulemperne ved talestregen forekommer alt i alt så betydelige at der kan være grund til at stramme reglerne for brugen af den i dagspressen. Argumenterne for helt at erstatte den med anførselstegnet forekommer dog ikke at være tvingende. Specielt det argument at talestregen skulle være en nordisk specialitet, er der efter nævnets opfattelse ingen grund til at tillægge vægt i en diskussion af tegnets berettigelse i danske tekster. HGJ Løsninger på opgaverne s : Langsom. Man kan fx»bevæge sig i adstadigt tempo«, dvs. gå langsomt og sindigt. 435: Faldefærdig. Man kan fx tale om»et brøstfældigt hus«. Ordet brøst er i familie med brist (= fejl, mangel). 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Telefax Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1992/3. september Den indre svinehund... 1 I åndernes rige... 3 Nye bøger fra Sprognævnet... 9 Feta Talestreg og/eller anførselstegn? Næste nummer udkommer i december Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 45 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan tegne abonnement ved at indbetale 45 kr. på Sprognævnets postgirokonto Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno AJS, København

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Udskrivningen af prisopgaver 1. Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert fakultet.

Udskrivningen af prisopgaver 1. Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert fakultet. KØBENHAVNS UNIVERSITET Ledelsesteamet 14.2.07 Pkt. 3 KØBENHAVNS UNIVERSITETS REGLER OM PRISOPGAVER 5. APRIL 2006 I henhold til bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser

Læs mere

STATISTIK OVER STUDERENDE

STATISTIK OVER STUDERENDE STATISTIK OVER STUDERENDE Optag fordelt på fakulteter, ordinære studier 2004 heraf Optag Kvinder Samlet opgørelse via den Koordinerede Tilmelding (KOT) Sundhedsvidenskab i alt 427 253 Naturvidenskab og

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.

V. Eksaminer. 12. De humanistiske eksaminer (cand.mag., cand. phil., exam. art., cand. psyk.); 1. Teologisk kandidateksamen (cand.teol. V. Eksaminer. Teologisk kandidateksamen (cand.teol.): Vinteren 98-8: (97-ordningen): kandidater. (975-ordningen): kandidater. Sommeren 98: (97-ordningen): 8 kandidater. (975-ordningen): kandidater.. Juridisk

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg Februar 2011 Side 1 af 7 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Optagelse i MA som nyuddannet

Optagelse i MA som nyuddannet Optagelse i MA som nyuddannet A-kassen for højtuddannede 2008/09 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Optagelse i MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) er a-kassen for dig, der er uddannet inden for det humanistiske,

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 214 Sammenfatningsrapport Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 1% (N=56)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 Roskilde Universitet 47 Aarhus Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Nyt og noter. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)

Nyt og noter. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Nyt og noter Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Ved lov nr. 483 af 31. maj 2000 blev Danmarks Pædagogiske Universitet en kendsgerning. Ved 3. behandling den 26. maj var lovforslaget vedtaget med 59

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Studenterambassadørens kvartalsrapport

Studenterambassadørens kvartalsrapport K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studenterambassadørens kvartalsrapport 1. kvartal 2013 1. Studenterambassadørens formål og opgaver Studenterambassadøren ved Københavns Universitet er den første

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen Overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelse i bekendtgørelse og den praksis, der følges Henstillet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet at tilvejebringe overensstemmelse

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere