Arkitektens rolle før og nu i Danmark

Transkript

1 Arkitektens rolle før og nu i Danmark Zühranur Celik VBEA05 Byggprocessen: Fördjuppningsuppgift

2 Hvilken rolle spiller arkitekten i nutidens Danmark og hvilken rolle havde den før i tiden? Spørgsmålet kan diskuteres frem og tilbage mange gange, men én ting er sikker: arkitektens rolle har ændret sig gennem tiderne især på de seneste århundrede. Fra at være betragtet som byggeriets centrale figur ses arkitekten nu som en af flere sidestillede specialister i byggeprocessen. Jeg vil prøve at belyse arkitektens rolle både i samfundsudviklingen samt rollen i byggeriet - hvordan den har ændret sig gennem tiderne frem til i dag og hvordan udviklingen vil være i fremtiden. Arkitektens rolle gennem tiden Mange har nok hørt udtrykket arkitekttegnet huse. Hvad vil det sige? Bliver alle huse ikke tegnet af arkitekter? Betegnelsen arkitekt kommer fra græsk og betyder bygmester. Arbejdsindholdet for arkitekten beskrives således: Det gængse forløb indenfor et byggeri er, at arkitekten (eller bygningskonstruktøren) projekterer, evt. i samarbejde med ingeniører, et forslag som godkendes af bygherren. Arkitekten eller bygningskonstruktøren vælger, med mindre andet er givet, hvilke entreprenører der skal udføre de forskellige entrepriser f.eks. murer, tømrer, VVS mm. Herefter udarbejdes tidsfølgeplan som indeholder skæringspunkter, hvor forskellige delentrepricer skal være færdige. Gennem løbende byggemøder holdes parterne orienteret om byggeriets fremskriden, overholdelse af tidsfrister, eventuelle problemer mm. Arkitekten følger evt. gennem en byggepladsleder/bygningskonstruktør byggeriets gang for at sikre sig, at alt går rigtigt til. Til sidst holdes med alle implicerede et rejsegilde, der markerer byggeriets afslutning. 1 Der findes mange typer af arkitekter. Det kan være enterprise arkitekt, teknologiarkitekt, forretningsarkitekt osv. Jeg vil lægge vægt på arkitektens rolle generelt i samfundet og bygnignsprocessen, men vil først komme ind på hvordan deres rolle er i samfundetsbyggeriet. Gennem tiderne har man altid diskuteres arkitektens rolle: hvordan den er og hvordan den bør være. Der findes utallige diskussioner omkring det og det er noget som kan diskuteres længe, da arkitektens rolle ændres i takt med at samfundet og byggebranchen også ændres/ udvikles. Arkitektens rolle afhænger i høj grad af samfundets opfattelse af arkitektens muligheder for at medvirke i samfundsbyggeriet. Før i tiden var arkitektens største egenskab at kunne tegne, altså sådan som omverdenen så det. De var mester i at tegne perspektiver og velkomponerede opstalter. Men i dag forbinder vi sjældent arkitekter med tegnekunst. Dertil må der tilføjes at de skal have sans for gode detaljer og blik for rumlige sammenhænge. Nu når man taler om arkitekt refereres det til en persons evne til at skabe og styre et komplekst netværk af relationer. 2 For eksempel i fodboldverdenen kan man bl.a. høre at blive omtalt som arkitekten bag scoringen. Dvs en arkitekt bliver set som en person der løser et problem. Men arkitektens rolle inden for byggeriet har netop også ændret sig gennem tiderne Arkitektur DK 2-10, s. 84

3 De fleste bygherrer eller byer er ude efter en innovativ strategisk løsning til en kompleks og vanskelig kulturel, social og rumlig situation, hvilken kan udvikles over tid. Det forventes af arkitekter, at kunne løse disse opgaver. Arkitekter har et stort ansvar gennem tiderne når det gælder udviklingen af samfundet, men på byggeprocessen har de tabt terræn til de andre. Efter 2. Verdenskriget skulle landet gen- og nyopbygges, hvilket gjorde at arkitekterne kunne vælge opgaver efter behov. Dengang var der nok også større balance mellem udbud og opgaver og det antal arkitekter, som skule løse disse opgaver. Arkitekterne var i den periode opdraget til at tænke i nyklassicistisk og funktionalistisk stil, hvorpå det industrialiserede byggeri kom til at hvile. Her lagde man vægt på det præfabrikerede byggeri. Den traditionelle byggeteknik blev til en vis grad opgivet, da man ville prøve nye byggetekniske forudsætninger. Under denne periode må man sige, at arkitektens rolle i den byggefysiske og konstruktive indsats i forbindelse med det præfabrikerede byggeris udvikling fremstod ringe. Deres uddannelse havde ikke gjort dem kvalificerede til denne type af byggeri, så det var klar, at opgaven blev overtaget af ingeniøren. Arkitekterne måtte acceptere tingenes tilstand, hvad end det var pga manglende teknisk viden, pga et økonomisk træghed eller pga manglende interesse for opgaverne. Under byggeboomet i 1960 erne havde udbuddet af byggerier steget så kraftigt, at arkitekter blev nogle gange nød til at sige fra overfor en række opgaver og overfor dele af det industrialiserede byggeri. De beskæftigede sig nu med andre typer af opgaver, hvilket kan have medført at synen på arkitekten som byggeris centrale ledelsesfigur ændrede sig. Selvom arkitekter er utilfredse med denne forandring, behøver det nødvendigvis ikke være de andres (i byggebranchen) skyld. I efterkrigsårene frasagde mange arkitekter frivilligt mange af byggeriets centrale placeringer, som de indtil da havde ansvaret for at styre byggeriets mange aktiviteter frem til et resultat. Som resultat af det ser vi i dag mange byggerier som bærer præg af ingeniørernes indflydelse. Man kan sige at arkitekten har spillet en rolle som tjener for et system, hvor alle beslutninger bliver taget på grundlag af kortsigtede økonomiske og politiske engagementer. Mange byggerier er som resultat halvdårlige og billige, hvilket vil sige at kvalitetet og oplevelsen af arkitekturen går tabt. For at ændre dette må arkitekterne have direkte indflyelse på beslutningsprocesserne omkring byers og bygningers planlægning. Arkitektens rolle i byggeriet Når man taler om arkitektens rolle i byggeprocessen, kan man ikke komme uden om deres forhold til bygherren og entrepriseformer. Bygherren har brug for arkitekten som rådgiver og tillidsmand, men det er nødvendigt for arkitekten at kunne overbevise bygherren at de kan udfylde rollen. Desuden skal arkitekterne virke for, at bygherren indgår i rimelige aftaler med entreprenørerne. Entreprenørvalg og prisdannelse sker på grundlag af er gennemarbejdet projekt, hvor arkitekten kommer til at have en mere central og meningdannende rolle i byggeprocessen. Arkitekten kan påtage sig to forskellige roller, som: byggeleder (hvilket man ikke ser så ofte længere) og tilsynsfører. Som tilsynsfører vil arkitekten besøge byggepladsen løbende og tjekke for kvaliteten af det udførte arbejde. Som byggeleder vil arkitekten koordinerer de forskellige hold af håndværkere, afholde byggemøder samt sørge for, at budget og tidsplan overholdes. Forskellige entrepriseformer giver muligheder for en tæt dialog mellem bygherren og arkitekten. Det er vigtigt, at det er en dialog mellem dem om sammenhængen mellem pris og kvalitet. For bygherren betyder det, at han må tage en detaljeret stilling til sine behov, økonomiske muligheder og kvalitetskrav. For arkitekten er det vigtigt for at kunne yde sit bedste og skabe et ønsket resultat for bygherren. Hvis der ikke findes en dialog mellem arkitekten og bygherren, resulterer det i at den arkitektoniske kalitet ikke kan sikres. Arkitekten blev i 1960 erne og i starten af 1970 erne forvænte af de store offentlige og professionelle bygherrer, og glemte at tage stilling til at visse bygherrer havde svært med at stilling til byggeriets indhold og kvalitet. Det førte til en negativ image af arkitektfirmaerne i en lag periode. 3 Der er sket ændringer i de senester år- hvis ikke mere - som måske følge af 1960 ernes byggeboom. Det har betydet at hvor der tidligere har været arkitektens arbejdsområde, er nu som nævnt blevet tildelt eller fyld af andre. Den hårde konkurrence, specialisering af byggerier og industrialisering førte til nye konstellationer på byggemarkedet, hvilket arkitekterne ikke var klar til at træde ind i. 3 arkitekten , s. 292.

4 Nu erstattes arkitektfaglig indsigt af nye typer på arbejdsmarkedet: som bygherrerådgivere, konsulentfirmaer af diverse slags osv. Arkitektfaget bliver konkurret med de andre typer på arbejdsmarkedet, hvor der oftest handler om tid og pris. Hvor der før i tiden var en fredelig sameksistens med ingeniørbranchen, er der nu en øget konkurrence, hvor ingeniørerne i visse tilfælde træder ind på arkitekternes område. En løsning på det kan være at ingeniørerne eventuelt kan blive ansat af arkitekten. Generelt får arkitekterne i den samlede arkitekt-ingeniørhonorar ca. 45% af honorarerne, mens ingeniørerne får ca. 55%. Procentdelen afspejler næppe den arbejdsindsats, som ligger bag. For arkitekten leverer det samlede projektgrundlag for ingeniørens beregninger, hvilket er mere mandkrævende end ingeniørens opfølgen. Begrænsning ved arkitektens arbejde ses ved totalentreprise. De bedste totalentreprenører efter det princip, hvor alle byggeriet parter fra starten af en opgave, har lige vilkår og gensidig respekt for hinandens arbejde. Men der er nogle totalentreprenører, som kun køber arkitekten til de grundlæggende projekteringsfaser, hvor han/hun kan få noget, som ingen andre kan leverer. Den efterfølgende projektering overdrages så til entreprenørerens tekniker eller underleverandør. Det resulterer dog i at arkitekten mister sin egentlige betydelse efter de nu bliver set som en husbygningsdekoratør uden forbindelse til byggepladsens praktiske realiteter. 4 Arkitektens begrænsede medvirken i totatlentreprenørerens byggeområde resulterer således at kvaliteten forringes. Arkitektens rolle i dag Arkitekter blev før i tiden set som både designer og bygmester, dvs arkitekten både tegnede og byggede. I dag ser man på arkitekter som overflødige og dyre indenfor byggebrancen. I de seneste år er der sket en ændring af titlen arkitekt. I dag bliver arkitekt nu set som en overfladisk designer. Det står i kontrast til det faktum, at der aldrig før har været så få bygninger, der blev tegnet af arkitekter. De beskæftiger sig for det meste med selve idéfasen, dvs. skitsering og dispositionsforslagsfasen. Denne fase svarer ca. kun til 30% -eller mindre - af den samlede projekteringshonorar, hvilket i sig ikke er så meget. De øvrige projekteringsfaser går videre til entreprenørerne. Man ser endda slogans som spar udgiften til arkitekten, lad os styre Deres byggesag 5. Så kan man stille spørgsmålet om hvorfor bygherre vil udenom arkitekterne i en byggeprojekt. Det er vigtigt for arkitekten at fungere som en rådgiver og tillidsmand i en byggeprojekt for bygherren. Det er nødvendigt for arkitekten at vejlede bygherren til at få det hus, han drømmer om til en rimelig pris. Men som regel er arkitekter dårlige til at markedsføre, men bygherrerådgivingsfirmaer er skrappe til det og på den måde erstatter arkitektens deltagelse i diskussionen og beslutningsprocessen. Arkitektens traditionelle og yderst vigtige rolle som bygherrens rådgiver bliver der nu sat en spørgsmålstegn ved. I dag når man ser et skilt, hvor der står arkitekttegnet hus viser det en form for prestige og kvalitet. Når man tænker nærmere over det betyder det nemlig også at der ikke er så mange arkitekttegnede huse i Danmark. I en globaliseret verden er det ca. kun. 5% af det byggede miljø er tegnet af arkitekter 6, hvilket ikke er så meget som man ville ønske sig. Det viser at arkitektfaget er blevet med tiden erstattet af andre typer i byggebrancen, fx. bygningskonstruktøren eller ingeniøren. Arkitekter er nødt til at udvikle en ny bevidsthed og genopfinde sig selv mener Hans Ibelings fra The Architecture Observer. 7 Hvis folk nu gerne vil have arkitekttegnede huse, da de betyder god kvalitet og viser en form for prestige, hvorfor er der så ikke mange som bestiller og køber disse? Svaret er nok at når man forhandler med den arkitekt, betyder det også at økonomisk set dyre. Arkitekttegnede huse har dog sin kvalitet, hvilket er forstået som funktionel og formmæssig kvalitet. Man må konstatere at arkitekter generelt har mange ideér, men har for lidt fokus på håndværk, hvilket i sig kan være en smule problematisk. De lægger vægt på specialisering af koncepter, men har lidt fokus på detaljer, sammensætning og hvor på hvordan de integreres i realisering af selve bygningen. Når man ser på antallet af realiseret projekter sammenlignet med antal ideér, er det kun ca. 5 % af projekterne der bliver bygget. Dvs at der er ca 20 gange mange ideér end der faktisk har 4 arkitekten , s arkitekten nr. 13, 1986, s [9/2-2015] 7 [9/2-2015]

5 byggeprojekter til. 8 Hvis man tager et arkitektkontor som eksempel, hvor der er 100 medarbejdere, så er der kun 20 menneske, der arbejder med konceptet. De resterende 80 personer arbejder på realiseringsprocessen, det vil så sige design, fleksibilitetsniveauer, løsninger til forskellige dele af bygningen, identificering af de rigtige materialer osv. Det betyder, at arkitektur handler faktisk meget mere om håndværk end om koncept. Klistergården i Århus Jeg vil give et eksempel på en ikke-arkitekttegnet hus, som der iøvrigt findes mange af i verden. Klintegården ved Skovvejen i Århus er et moderne kollektivhus, som er opført af ingeniør Hans Ove Christensen i årene Den blev bygget i jernbeton med stålvinduer i tidens moderne funtionalistiske stil. Den var ret unik for sin tid. Selvom den ikke blev tegnet af en arkitekt, men en ingeniør, er den noget kendt i Danmark, eftersom den er en af de tidligste kollektivhuse i Danmark. Den er kendt for sin funktion og det anderledes formsprog, som det hidtidigt ikke havde brugt. Dog må man sige, at huset ikke så kendt som hvis en arkitekt havde tegnet huset. Det er som om når et hus bliver arkitekttegnet, er det som der bliver sat navn på huset. Den bliver mere anerkendt. Trods for det ser man ikke idag så meget arkitekttegnede huse. De fleste arkitekttegnede huse/bygninger, der bliver bygget ser man i blade, hvilket er ret trist. De burde blive mere udbredt, ligesom før i tiden. Fremtidens arkitektbranche Hvordan vil arkitektfaget være i fremtiden? I fremtiden vil det nok være nødvendigt for arkitekter at kæmpe for at bevare eller tilbage erobre deres rolle i byggeriet. Det er nok ikke arkitekternes skyld, at der ansættes personer med mangelfuld uddannelse til at styre vort samfunds fysiske planlægning, Men det kunne måske blive arkitektuddannelsens fortjeneste, at man i fremtiden ikk vil kunne komme uden om arkitekterne, når disse jobs skal besættes 9 Der kunne eventuelt være en efteruddannelse til arkitekter, så de er bedre rustet til at indgå i offentlige forvaltninger. Sammenfatning Arkitekterne bliver i dag set på som designere, som overfladiske formgivere af byggekomponenter, hvis hovedform allerede er fastlagt gennem produktionsapparatets muligheder 10 Det syn skal man slippe af med i fremtiden. Det kan man gøre ved efteruddannelse, at arkitekter skal have et øget faglig kompetence og tænke på at hvordan styring af projektet samt tid og økonomi skal foretages. Ved at andre, som ikke har arkitektens uddannelse, overtager styringen af byggeriet, kan der opstå kvalitetsproblemer. Arkitekten gennem sin uddannelse har forstand på arkitektonisk rumlig kvalitet, almen byggeteknik kvalitet. Hvis det brister områder med byggeteknisk viden skal det forbedres. Formålet for en god byggeprojekt er jo at have lave boligpriser, bedre arkitektur og boligkvalitet, hvilken arkitekten er den bedste bud som projekterings- og byggeleder. 8 [9/2-2015] 9 Arkitekten nr. 13, 1986, s Arkitekten nr. 11, s 233.

6 Litteraturliste: Tidsskrifter: Arkitekten , årgang 69, Arkitektens rolle - en repetation, 1967 Arkitekten , årgang 88, Den hårde virkelighed, 1986 Arkitekten 2-05, årgang 107, Fagets mangfoldighed, 2005 Nyt, Louis Poulsens Belysnings- og Arkitekturmagasin, 2002 Arkitektur Dk 2-10, Europan10/Wild Cards, 2010 Bog: Søren Koch, Arkitektens rolle, IFH Rapport nr. 150, 1981 Hjemmeside [9/2-2015] [9/2-2015] [9/2-2015]