Lyshøjskolens pædagogiske profil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyshøjskolens pædagogiske profil"

Transkript

1 - information til skolens forældre - På de følgende sider vil skolen orientere om en lang række vigtige forhold, der karakteriserer Lyshøjskolen. Udover faktastof om bl.a. skolens historie, beliggenhed og organisering er pjecens indhold struktureret i følgende temaer: Undervisning Specialundervisning Skole- og hjemsamarbejde Forebyggelse af mobning Skolens hverdag Skolens traditioner Fremtiden på Lyshøjskolen Skolen og lokalsamfundet 3 afsnit med informationer - specielt gældende for afd kl., kl. samt kl.. Lyshøjskolens beliggenhed Lyshøjskolen ligger midt i et stort parcelhuskvarter i Koldings nordøstlige hjørne, hvor den er smukt placeret på højderyggen i et grønt område nær Kolding Fjord, Kobbelskoven og kunstmuseet Trapholt. Første etape af Lyshøjskolen blev bygget 1969, og den er siden blev udbygget mange gange, senest i 2000/2001, hvor skolen for 18 mil. kr. fik tilbygget 5 klasseværelser, fagfløj med plads til specialundervisning og musik. Samtidig blev flere faglokaler renoveret. I 2004 fik skolen bygget hal 2 og i 2005 blev både grøn, hvid og grå aula renoveret for 3,5 mill kr. I 2006/7 blev skolens sikringsrum renoveret for 2,4 mil. kr., således at rummet i dag fremstår som et velfungerende lokale til fester, møder og foredrag. Ligeledes i 2006 blev skolen udbygget med en selvstændig afdeling for eleverne i klasse. Lyshøj Nord, som skolen kaldes i daglig tale, er placeret 500 m fra hovedskolen. Afdelingen er udstyret med 12 klasselokaler, bibliotek, naturfagsområde, stort fælles læringsrum, samt administration og personalefaciliteter. Alt i alt fremstår Lyshøjskolen som en moderne skole med velfungerende og velindrettede klasse- som faglokaler. Skolen er klyngeopdelt og i et plan. Skolens målsætning Det er skolens målsætning, at eleverne skal opleve skolen som et sted, hvor der ikke kun opnås et fagligt udbytte, men hvor eleverne også trives og oplever tryghed i et miljø, der er præget af respekt, tolerance, demokrati og samarbejde. Samtidig med 1

2 at skolen søger at tage hensyn til den enkelte elevs stærke og svage sider, stimulerer til nysgerrighed, kritisk sans og selvstændig tænkning, stiller skolen krav til eleverne om arbejdsindsats, engagement, ansvarlighed og disciplin. Skolens målsætning kan i dens fulde ordlyd læses på skolens hjemmeside kolding.dk SFO s pædagogiske mål er at udvikle: evne til selvforvaltning, gode kammeratskabsrelationer, tillid og tryghed, kvalitet i børns frie tid, livskompetence og ansvarlighed i forhold til sig selv og andre. Målet for forældresamarbejdet er at: skabe tillid, sikre forældrenes indflydelse på institutionens udvikling, skabe rum for samvær og fællesskab mellem forældre, børn og personale samt at sikre god information. Skolens organisering Lyshøjskolen er pr 1. august 2002 organiseret som en 3-delt skole, dog med en overgangsordning på 2 år. En 3-delt skole vil sige at eleverne er opdelt i følgende 3 afdelinger: klasse, klasse og klasse. Lærerne er tilknyttet en af afdelingerne, hvilket indebærer, at eleverne efter 3. klasse og 6. klasse får nye lærere i alle fag. Skolens ledelse består af 1 skoleinspektør, 1 viceskoleinspektør og 2 afdelingsledere, som udover de faste arbejdsopgaver er tilknyttet afdelingerne på følgende måde: kl.: Viceskoleinspektør Grete Dahl kl.: Afdelingsleder Annette Hartøft 7. 9.kl.: Afdelingsleder Anders R. Svendsen I de tre afdelinger varetager lederne den daglige kontakt til elever, forældre og lærere. Desuden aflægges der besøg i klasserne, og der afholdes samtaler med klasseteamene. SFO-ledelsen består af SFO-leder Alis B. Junker, souschef Jane Christensen Kock og afdelingslederne Pia Orloff Schmidt og Lotte Vahlkvist. Til skolens ledelsesteam er i øvrigt knyttet Teknisk Serviceleder Martin Hygum. edb, foto, lyd og video ved hjælp af resurselærere. Planen indeholder en progression, sådan at eleverne, når de forlader Lyshøjskolens 9.kl., er bekendte med anvendelsen af alle former for medier. Skolerejser Skolerejser finder sted i 2.kl./2 dage, i 4.kl./3 dage, i 6.kl./5 dage, og i 8.kl/5 6 dage. I tilfælde af udvekslingsophold kan antallet af dage dog variere. Ekskursioner Der kan foretages ekskursioner af 1 dags varighed på alle årgange. Teamsamarbejde Hver lærer er tilknyttet to primære klasseteam, hvor klasselæreren er koordinator. Teamets opgave er at koordinere årsplaner og sociale indsatsområder samt løbende at mødes for at samarbejde omkring klassen. Ledelsen afholder en årlig samtale med hvert klasseteam. Desuden er der nedsat fagteam for de enkelte fag. Her planlægges nyindkøb og nye tiltag for fagene. Undervisningsrelaterede emner Faguger I fagugerne kan der arbejdes tværfagligt i den enkelte klasse eller på årgangen, evt. på tværs af afdelingens årgange. Alle dage er på 5 lektioner. Fagugerne giver mulighed for fordybelse, her anvendes få-lærerprincippet, og lektionslængden er uafhængig af ringetiderne. Antallet af faguger kan variere fra afdeling til afdeling, ligesom enkelte afdelinger kan beslutte, at der kun er tale om fagdage i stedet for uger. Medieplan Skolen har en medieplan for integration af bl.a. 2

3 Specialundervisning Det er meget vigtigt for skolen, at afsætte ekstra resurser for at kunne hjælpe de elever, der har særligt behov for støtte i dansk og matematik i kl.. I klasse tildeles alle klasser 4 ekstra timer til forebyggende specialundervisning. I praksis betyder det, at der er 1 ekstra lærer til stede i 3 dansktimer og i 1 matematiktime, hvor det er hovedopgaven at hjælpe de elever, der har behov for støtte. I klasse ydes der hjælp på følgende 2 måder: På små hold 2-3 lektioner ugentligt hele året for elever med meget store indlæringsproblemer. Elever med specifikke læse- og staveproblemer tilbydes derimod læse- eller stavekurser à 5 eller 10 ugers forløb med 5 eller 10 lektioner ugentligt. Endvidere kan elever med motoriske problemer tilbydes hjælp af en af skolens specialuddannede lærere. Har en elev taleproblemer kan eleven indstilles til hjælp af en af kommunes talepædagoger, og har en elev personlige problemer, kan eleven indstilles til hjælp fra en af kommunes kliniske psykologer. lagt på klassens sociale liv. Hvert møde begynder med et fælles oplæg for hele årgangs forældre, der herefter går hver til sit for at diskutere videre i egen klasse. Oplæggene handler om sociale forhold og varetages af skolens egne AKT-lærere. Hertil kommer 2 skole/hjemsamtaler, som typisk ligger placeret i efteråret og foråret. Udover ovennævnte møder er der i alle klasser fra kl. nedsat et forældreråd, og klasselæreren sender mindst 8 gange om året et informationsbrev ud til klassens forældre, oftest via . Desuden har skolen tidligere udsendt et brev til alle forældre med 6 punkter med skolens forventninger til forældrene set i forhold til skolen og dens arbejdsopgaver. Evaluering En meget vigtig del af skole/hjemsamarbejdet er evalueringen af bl.a. elevernes faglige udbytte. Alle klasselærere afholder 2 årlige elevsamtaler, hvor der tales om elevens personlige forhold og det faglige udbytte. Som en del af samtalen skal eleven formulere en målsætning for de næste måneders arbejde, og målsætningen nedskrives og vurderes sammen med forældrene ved den næste skole/hjemsamtale. Der gives karakterer i 8.-9.kl. Proceduren gentages ved næste elevsamtale. Skole-hjemsamarbejdet og evaluering En af de vigtigste grundstene på Lyshøjskolen er skole/hjemsamarbejdet, som vi vægter højt. På Lyshøjskolen er følgende struktur gældende: Der afholdes 2 forældremøder typisk i august og januar. Augustmødet vil være præget at klassens nye fag og klasselæreren, der redegør for årets arbejde, mens januarmødet ofte vil være med hovedvægten Lyshøjskolens AKT-center Et vigtigt element i elevernes alsidige og personlige udvikling er skolens AKT-center AKT er en forkortelse for adfærd, kontakt og trivsel. Det er AKT lærernes funktion at udføre opsøgende og forebyggende arbejde blandt eleverne i undervisningen og i frikvartererne ved at: o observere enkelte elever o adfærdsregulere enkelte eller en gruppe af elever o være behjælpelig, hvis der er konflikter eller sociale problemer i en klasse o fungere som konfliktløsere mellem 2 eller flere elever 3

4 o o o o modtage elever, der er udelukket fra undervisningen i kortere eller længere tid deltage i forebyggelse af mobning være ansvarlig for V.E.N. projektet strukturere venskabsklassesamarbejdet Forebyggelse af mobning I målsætningen for Lyshøjskolen lægges der vægt på at skabe et udbytterigt og trygt indlæringsmiljø, hvor trivsel og det sociale liv fremhæves prioriteres. For at øge indsatsen på disse områder, arbejdes der målrettet og aktivt for at forbedre elevernes trivsel og skabe et socialt klima, hvor elever trygt kan være og lære og udvikles til hele mennesker. Der arbejdes forebyggende for at modvirke mobning og fremme trivslen, og alle skolens parter inddrages i dette arbejde. Skolen har iværksat følgende initiativ, der skal forebygge mobning: o Klassen aftaler sociale spilleregler o Klassens trivsel er et fast punkt på lærernes teammøde om klassen. o Elevens og klassens trivsel er et fast punkt på de 2 årlige elevsamtaler. o Klassens trivsel er et fast punkt på forældremøderne. o Elevens trivsel er et fast punkt ved skole/hjemsamtalerne o V.E.N. gruppen o Taktil rygmassage o Klassemødet o Venskabsklasser o Forældretrivselsgrupper V.E.N. projektet V.E.N. gruppen (Venner Er Nødvendige) er et projekt, hvor 16 elever fra 6.klasse indgår i det forebyggende mobningsarbejde ved at besøge skolegårde og aulaer i frikvartererne ugentligt og ved at afholde workshops i aulaerne og klasserne 2 gange årligt. V.E.N. elevernes opgave er: o at snakke med eleverne o at iagttage om alle elever er med i aktiviteterne o at spotte elever der går alene rundt o at være den eleverne kan betro sig til o at lege med og i gangsætte aktiviteter. V.E.N.-eleverne har tavshedspligt og samtaler med AKT-lærerne ca. hver 14. dag. Skolens AKT-lærere er en vigtig del af det forebyggende arbejde, og får de, lærerne eller andre informationer om elever, der bliver mobbet iværksætter de straks skolens handleplan mod mobning. Trin for trin redegør handleplanen nøje for og med indbygget progression, hvilke initiativer der skal sættes i gang, og hvem der skal inddrages. Skolens handleplan til forebyggelse af mobning kan i sin fulde ordlyd ses på skolens hjemmeside, men i korthed indeholder mobbehandleplanen følgende punkter: Ved begyndende mobning kontaktes AKT og afdelingsleder (for 0.-3.kl. ligeledes SFO/fritidshjem) og der aftales strategi. 1. Samtale med offer og mobber. 2. Der aftales handleplan mellem de implicerede. 3. Forældrene orienteres mundtligt om problemet og handleplanen. 4. Der afholdes opfølgningssamtaler mellem de implicerede. 5. Klassemøde med deltagelse af AKT en ved fortsatte problemer. 6. De involverede forældre indkaldes separat til samtale med klasselærer og AKT en. Afdelingsleder kan evt. deltage. 7. Mobberen kan evt. placeres i AKT en for en periode. 4

5 8. Cirkulæret om god ro og orden anvendes, hvis ovenstående ikke virker. undervisningsprocesser, der involverer lyd, video og billeder. At eleverne ved skole/hjemsamtaler i samarbejde med en faglærer sætter den digitale portefølje ind i en faglig sammenhæng og sprogliggøre det faglige udbytte i fagenes forskellige læreprocesser. Skolens hverdag Elevmapper Alle elever på Lyshøjskolen har en elevmappe, som forefindes på kontoret. I mappen findes alle relevante oplysninger vedr. eleven, f.eks. adresse, telefonnummer og kontaktpersoner m.m.. Det er meget vigtigt, at disse oplysninger opdateres hver gang, der sker en ændring af adresse, telefonnummer, familieforhold, forældres arbejdstelefonnummer eller arbejdsplads. Det har især betydning i de tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt at kontakte forældrene i forbindelse med hjemsendelse af barnet på grund af sygdom. Digital portefolje og mobiltelefoner i undervisningen. Digital portefølje som evaluering: Styrken inden for porteføljens evalueringsfelt ligger i elevens muligheder for at dokumentere og synliggøre egen udvikling og faglig bredde over for sig selv, forældre og andre involverede parter. Denne synliggørelse giver eleven bevidsthed om egne læringsprocesser og udvikler samtidig et vist ejerskab i læringsforløbet. Formål: At motivere eleven til at arbejde med porteføljeevalueringen At gøre det muligt at medinddrage eleverne i en procesorienteret evalueringsform i alle fag. At gøre det muligt i højere grad at arbejde med evaluering af Musikundervisningen: En sang optages og sendes rundt til alle elevers mobiltelefon Håndarbejde, sløjd, billedkunst, hjemkundskab: Eleverne tager fotos af arbejdsprocessen og billederne lægges herefter ind på elevernes digitale portefølje/samlemappe i elevintra af eleven. Dansk: Evaluering af elevfremstillinger, drama m.m. Regler: 1. Mobiltelefoner må kun bruges i timerne efter aftale med læreren. 2. Brugen af mobiltelefon er for elevernes egen regning. 3. Mobiltelefonen skal altid være slukket eller stå på lydløs. 4. Brugen af optaget lyd, fotos og film må kun bruges, som det er aftalt med læreren 5. Alt det optagne er kun til skolebrug og må ikke sendes til andre. 6. Ved overtrædelse inddrages mobiltelefonen efter gældende regler. Anvendelse gælder kun følgende faciliteter: Kalender Lektiebog Tage notater Ur/alarm Stopur/nedtælling Optage video Tage billeder til projekter/at male efter/dokumentation, fotos af tavlen (billeder overføres til elevintra) Optage lyd - indtale oplæsning på engelsk ex Lommeregner Høre musik/mp3 dog kun med headset Skrive SMS om lektie til sygemeldte Ordbog dansk/engelsk Bruge telefonen som USB-pen Helbredsundersøgelser Skolelægen foretager helbredsundersøgelser i 0.kl. og 9.kl. I 3.kl., 6.kl. og 8.kl. er det skolesundhedsplejersken, der foretager sundhedsundersøgelserne. Forebyggelse og bekæmpelse af lus, børnesår m.m. Hvis der er konstateret lus hos en elev, skal skolen straks have meddelelse om det, og en behandling 5

6 skal have fundet sted, inden eleven møder i skolen igen. Den pågældende klasses elever får efterfølgende alle en oplysningsseddel med hjem med besked om, at alle skal kæmmes. Hvis skolen konstaterer levende lus hos en elev, bliver forældrene kontaktet, og eleven sendes hjem til behandling samtidig med at klassen får en oplysningsseddel med hjem. Behandling og kæmning skal gentages, jvf. sedlen. SFO og fritidshjemmet orienteres, hvis der er tale om elever i 0.-3.kl. Kun hvis alle overholder forskrifterne, kan luseplagen udryddes. Angreb af børnesår skal behandles. Hvis angrebet ikke er voldsomt, kan eleven modtages i skolen. I øvrigt henholder skolen sig til sundhedstyrelsens vejledning for skoler og daginstitutioner. Biblioteket Lyshøjskolens bibliotek benyttes efter behov i forbindelse med undervisningen. Skolebiblioteket udlåner til elever og lærere fra egen samling og fra kommunale og amtskommunale samlinger. Brugerne kan på computer søge på samlingerne og på Internettet. Eleverne undervises i bibliotekskundskab, så de på egen hånd bliver i stand til at finde materialer. Biblioteket administrerer en AV-samling til elevbrug. Den består af diverse kameraer, båndoptagere samt lyd- og billedredigering. På skolebiblioteket er der desuden udstillinger af elevarbejder. Sundhedsfremmende arbejder På alle klassetrin fokuseres der på sundhed. Opmærksomheden rettes mod f.eks. kost, motion, hygiejne, seksualundervisning, rygning, alkohol og misbrugsproblemer. Med virkning fra skoleåret 08/09 trådte skolens nye Sundhedsplan i kraft. SSP- samarbejdet Som en forebyggende foranstaltning deltager skolen i et formaliseret samarbejde mellem Socialog sundhedsforvaltningen, Skoleforvaltningen og politiet. Skoletandplejen Alle elever på Lyshøjskolen indkaldes til undersøgelse på skolen, og behandlingskrævende videresendes til skoletandplejen på Riis-Toft. Frugtordning Skolen tilbyder alle elever en forældrebetalt frugtordning.2 gange om ugen leveres frugten. Klassens elever forestår selv afhendtning og uddeling. Frisk Vand Skolen har ingen mælkeordning, men tilbyder frisk vand fra hanen. Madordning Skolen er tilmeldt en madordning. Ordningen er forældrebetalt. Maden leveres hver dag og tilmelding foregår via nettet. Foto Der tages klassebilleder samt enkeltbilleder på følgende årgange: 0. kl., 2.kl., 4.kl., 6.kl., 8.kl. samt 9.kl. Ordningen er et tilbud, og betalingen foregår via giro til skolefotofirmaet. Udeordning Alle elever fra klasse er ude i alle frikvartererne dog ikke når det regner. Sko-af-ordning for 0.-6.kl. Alle elever skal skifte fra udesko til indesko eller strømpesokker, når de kommer ind på skolens gangarealer. Der er opstillet hylder til skoene ved indgangspartierne. Handleplan i forbindelse med elevers og ansattes dødsfald Lyshøjskolen har udarbejdet en handleplan i forbindelse med dødsfald blandt elever og personale, der sikrer, at skolen takler en given situation på en værdig og hensynsfuld måde. Traditioner på Lyshøjskolen Julefodbold For 6.-9.kl.afholdes der julefodboldturnering 1. lørdag i december. Juleklip/fællesudsmykning Hvert år arrangeres der udsmykning af skolens aulaer og gangarealer med et fælles tema. Forårskoncerter Skolen inviterer til forårskoncert to aftener i marts/april for 1.-3.kl og 4.-6.kl. samt forældre. Cirkusdage Som et led i danskundervisning arbejder 3.kl. med emnet cirkus. Emnet afsluttes med at hver klasse inviterer forældrene til en cirkusforestilling. 6

7 Teaterforestillinger 2 gange årligt arrangeres der en teaterforestilling for eleverne. Forestillingerne er målrettet til bestemte aldersgrupper, og i praksis betyder det, at eleverne i løbet af deres samlede skoletid på Lyshøjskolen vil komme til at overvære min. 3-4 forestillinger. Idrætsdag 0.-8.kl. afvikler fælles idrætsdag i juni, umiddelbart før sommerferiens begyndelse. klasseforældrerådet. Afdelingslederen deltager i det første forældremøde i 1.klasse. Elev- og skole-hjemsamtaler Hver elev har 2 årlige samtaler med klasselæreren, og der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler, med deltagelse af dansk- og matematiklærer. Forældremøder i SFO Der afholdes et forældremøde i efteråret med valg til SFO s forældreråd. Forældresamtale i SFO Der afholdes forældre/børn/pædagogsamtaler, første gang 3 måneder efter at barnet er startet i SFO samt med alle i forårsperioden. Desuden afholdes der samtaler efter behov. Der er et tæt samarbejde mellem klasselærer, klasseteam og AKT-lærere. Skolen og lokalsamfundet Lyshøjskolen vil gerne være en vigtig del af lokalsamfundet gøre brug af det og bruges af det. Skolen har et godt samarbejde med NBSIF, og det øvrige lokale foreningsliv benytter ofte skolen til undervisning, møder, generalforsamlinger m.v. Lyshøjskolens 3 afdelinger Specielt for 0.-3.klasse: I afdelingen for 0.-3.klasse er der ca. 400 elever fordelt på 17 klasser. Klasserne har deres hovedbase i grøn,hvid og grå aula. Langt den overvejende del af eleverne er efter skoletid tilknyttet Lyshøjskolens SFO. Brobygning mellem daginstitutioner og skole. Inden skolestarten inviteres de kommende forældre til et orienterende møde. Her fremlægges og diskuteres definitionen på skoleparathed set i relation til skolestart, både for elever og forældre. Desuden redegøres der fra skolens side for de forventninger, skolen har til forældrene. Møde med nye børnehaveklasser Når de nye børnehaveklasser er dannet, indkaldes elever og forældre til et møde, hvor eleverne får lejlighed til at møde deres kommende klassekammerater og børnehaveklasselederen samtidig med, at forældrene kort bliver orienteret om Lyshøjskolen. Forældremøder Der afholdes to årlige forældremøder på hvert klassetrin. På det første møde vælges Sproglig opmærksomhed I børnehaveklassen er der fokus på sproglig opmærksomhed i den daglige undervisning, men sproglig opmærksomhed er også på skemaet med en ugentlig lektion, som varetages af en musiklærer. Trin for Trin i 1.-3.kl. Der er mulighed for at anvende systemet Trin for trin et undervisningsforløb, der støtter udviklingen 7

8 af elevernes sociale kompetencer. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i SFO foregår hele året med fokus på elevernes trivsel og klassens sociale spilleregler. Der er desuden afsat to halvårlige faste møder til indbyrdes orientering om eleverne. Forebyggende specialundervisning (se desuden afsnittet om specialundervisning) Der er afsat 4 ugentlige lektioner til forebyggende specialundervisning i 1.og 2.kl. Den ekstra støtte til henholdsvis dansk og matematik har til formål at forebygge et evt. senere behov for specialundervisning. Timerne anvendes på små grupper af klassens elever efter behov. Læseprøver I 1.kl. tager læreren sammen med den forebyggende specialundervisningslærer en række læseprøver (IL-basis prøver) i løbet af skoleåret. I 2.kl. og 3.kl. anvendes de standardiserede læseprøver efterfulgt af en konference med skolepsykologen om prøvens resultat. Indretning af klasselokaler I 1. kl. og 2.kl. er møbleringen opbygget på en sådan måde, at hver elev har en individuel arbejdsplads, som er elevens eget kontor. Desuden er klassen udstyret med et stort konferencebord, som let kan deles og flyttes ud til små gruppeborde. klasse, men deres målsætning vurderes og de tilstedeværende lærere ved skole/hjemsamtalerne giver en mundtlig vurdering af elevens faglige niveau. På det første forældremøde i 4. klasse deltager afdelingslederen for at orientere om skolens generelle pædagogiske målsætning for perioden, forældretrivselsgrupper og hvad forældrene i øvrigt kan forvente sig. Skolerejser I afdelingen klasse er der planlagt med 2 skolerejseforløb. 1 skolerejse i 4. klasse typisk af 3 dages varighed og 1 skolerejse i 6 klasse, der typisk varer 5 dage. Specielt for klasse: I denne afdeling er der ca. 300 elever fordelt på 12 klasser. Forældremøder/skolehjemsamtaler På hver årgang er der 2 forældremøder og 2 skole/hjemsamtaler. Hertil kommer, at alle klasselærere har 2 årlige elevsamtaler med eleverne, hvor der bl.a. tales om elevens målsætning for den kommende periode og elevens trivsel. Der gives ikke karakterer til eleverne på 4. til 6. Nye fag Skoleårene i 4. til 6 klasse vil være præget af, at eleverne får en lang række nye fag. I 4. klasse får eleverne 2 ugentlige lektioner i håndarbejde, som læses som deletimer sammen med dansk. Desuden får eleverne 1 ekstra idrætstime. I 5. klasse får eleverne svømmeundervisning. Det foregår i Slotssøbadet i 2 lektioner om ugen i et halvt år. Håndarbejde fortsætter, og som nyt obligatorisk fag kommer 2 ugentlige lektioner i sløjd. Lektionerne i de 2 fag placeres parallelt, og også her foregår undervisningen i deletimer. 6. årg.: Sløjd, billedkunst, musik og håndarbejde bliver valgfag. Hjemkundskab bliver nyt obligatorisk fag. Læse, stave og matematikprøver I 4., 5. 6.klasse tages de standardiserede læseprøver, som efterfølges af en konference med skolepsykologen om prøvernes resultat. Endvidere afholde skolen stave- og matematikprøver Specielt for klasse: I afdelingen for klasse går ca. 250 elever fordelt på 12 klasser. Afdelingen holder til i en selvstændig bygget skole Lyshøj Nord. 8

9 Lyshøjskolen er Eltang Centralskolens naturlige overbygningsskole og modtager derfor elever hvert år til 8. klasse. Dagligdagen i afdelingen for klasse Dagligdagen er præget af afdelingens primære fokuspunkt; nemlig en progressiv faglig indlæring der afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. Eleverne skal have 28 ugentlige undervisningslektioner, hvor en del af disse kan være valgfag. Skolen har valgt, på grund af skolens geografiske placering tæt på Tyskland, at 2. fremmedsprog er tysk. Afdelingen har i 2 uger i skoleåret faguger, hvor der kan arbejdes i dybden med tværfaglige projekter eller fokuseres i fagene i hele eller halve uger eller enkelte dage. Elevsamtaler og standpunktskarakterer Eleverne samtaler 2 gange med deres klasselærer i løbet af skoleåret, hvor indholdet vil berøre elevens trivsel, og de skal målsætte deres egen indsats samt efterfølgende evaluere den. Eleverne fra klasse skal i løbet af skoleåret have 2 gange standpunktskarakterer, men vi giver eleverne standpunktskarakterer 3 gange i løbet af skoleåret. Terminsprøver og afsluttende prøver I 8. klasse afholdes de standardiserede læseprøver og en prøveeksamen i skriftlig dansk og skriftlig matematik, således at eleverne prøver at skulle arbejde med en dansk stil og matematisk opgave i 4 timer. Eleverne i 9. klasse har terminsprøve i uge 6, hvor der aflægges prøve i skriftlig dansk og matematik. Primo maj måned afholdes der skriftlig prøve for 9. kl. i skolens hal i ovenstående fag. Prøver I 8.klasse tages de standardiserede læseprøver. Hertil kommer at skolen selv afholder skriftlige stave- og matematikprøver. Sidste skoledag Skolens afgangselever afholder ultimo maj sidste skoledag, der er planlagt i fællesskab med klasselærerne og viceskoleinspektøren for at sikre, at dagen er festlig og morsom for alle. Umiddelbart herefter påbegyndes den mundtlige eksamen. Projektopgave og selvvalgt opgave I 9. klasse skal eleverne aflevere en projektopgave, hvor eleverne modtager en udtalelse og kan få en karakter. Skole-hjemsamarbejdet Der afholdes 2 forældremøder i løbet af skoleåret, hvor det første er en orientering om fagenes årsplaner o. lign. og det andet har ofte et tema på dagsordenen som f.eks. røg, alkohol eller stoffer. Endvidere er der forældremøder om erhvervsorientering og valg efter folkeskolen. Afdelingens leder deltager i det første forældremøde i 7.kl. Forældrene orienteres om elevernes skolegang 2 gange om året via skole-hjemsamtaler. Skolerejser og udveksling Der arrangeres skolerejse i 8. klasse. Konfirmation Skolens elever bliver konfirmeret i 8. klasse, hvorfor de i 2 ugentlige lektioner har konfirmationsforberedende undervisning hos præsten. Eleverne har derfor også blå mandag. Uddannelsesorientering Eleverne er i 9. klasse i praktik i 1 uge Ofte er det eleverne, der selv har skaffet deres praktikpladser. Eleverne har desuden mulighed for at deltage i præsentationskurser og besøg på virksomheder og uddannelsessteder. Julefodbold Første lørdag i december afholdes den traditionelle julefodboldturnering for piger og drenge. Her deltager naturligvis også et lærerhold. 9

10 Fremtidens kurs på Lyshøjskolen Pædagogiske forandringer. Når Lyshøjskolen er blevet opdelt i 3 afdelinger, er det en konsekvens af, at vi ønsker at være rustet til fremtidens pædagogiske udfordringer. Specielt for SFO Husets opbygning SFO er opdelt i to adskilte afdelinger. I grøn aula er der børn fra børnehaveklasse og 1. klasse, i multihuset er der børn fra 2-3 klasse. SFO bruger skolens gymnastiksalen og hallen flere gange om ugen. SFO anvender Parkskolens svømmehal hver tirsdag i to timer. Værksteder SFO arbejder meget i værksteder. Vi har tre faste værksteder, to med træ og metal, samt et med maling o.l. Derudover er der musikhold, et band, et syværksted og daglige idrætsaktiviteter. Derudover foregår der alle de normale aktiviteter i SFO. Satsninger SFO arbejder i disse år meget med de syv intelligenser som overordnet emne. Det vigtige er, at børnene får oplevelser af, at der er noget, de kan. På den baggrund ønsker skolen at sikre, at eleverne føler sig trygge på en kæmpestor skole med mange elever at der en faglig linie mellem skolens 3 afdelinger at der en fælles pædagogisk linie mellem de 3 afdelinger at der er en fælles læringskultur i de 3 afdelinger at der er en kontinuerlig udvikling i elevernes: 1. faglige kompetencer 2. sociale kompetencer 3. metodekompetencer 4. og læringskompetencer. Hertil kommer at Lyshøjskolen løbende arbejder med at fastholde og udvikle elevernes faglige niveau. Indtil videre er det skolens vurdering, at det er lykkedes. Samtidig er det lykkedes at implementere de ministerielle styringsredskaber som elevplaner og nationale test. Især specialundervisning har skolens store bevågenhed, idet vi ønsker at tilgodese elever med indlæringsvanskeligheder. Derfor forbruger skolen langt flere timer på dette område, end der tildeles fra kommunalt hold. Endvidere fortsætter vi arbejdet med at forebygge mobning, hvilket resulterede i, at skolen i afvigte år havde 2 tilfælde af mobning, hvilket er lig med 2 promille. (landsgennem-snit er 12%) Skole/hjemsamarbejdet har fungeret absolut tilfredsstillende, og det bliver udbygget i det kommende skoleår til også på mellemtrinnet at omfatte de praktisk/musiske fag. Som noget nyt indfører skolen digital portefølje, hvilket betyder at billeder og lyd for elevens hele skoleforløb kan gemmes. Mobiltelefonen skal fremover indgå i undervisningen som et pædagogisk redskab for eleverne på lige fod med pennalhus og bærbare pc`er. Blandt andet kommer de til at danne grundlag for udviklingen af den digitale portefølje. Lyshøjskolen udvikler sig efter principperne for en gammeldags malkestol: Et bredt fundament med 3 støtteben, der skal sikre skolens fortsatte udvikling. 10

11 Udviklingsben 1 Det faglige niveau. Lyshøjskolen prioriterer elevernes og lærernes faglige kompetencer højt, således at eleverne udvikler et højt fagligt niveau og udvikler personlige handlekompetencer, der kan danne et sikkert fundament for det næste trin i deres uddannelse. Derfor arbejdes der konstant med at udvikle nye metoder til at højne det faglige udbytte, ligesom vi søger at uddanne lærerne løbende med linieuddannelse og efteruddannelse Dette vil også pågå fremover. Udviklingsben 2 Moderne teknologi. Lyshøjskolen ønsker at udnytte den moderne teknologi i undervisningen til gavn og glæde for både lærere og elever. Det er vores bestemte opfattelse, at den moderne teknologi ikke blot vil motivere eleverne i den daglige undervisning, men også kunne medføre et øget udbytte af undervisningen. Her tænkes specielt på implementering af interaktive tavler i alle klasser på skolen inden år 2013 og brug af mobiltelefonen i undervisningen i klasse. Udviklingsben 3 Den rummelige folkeskole. Lyshøjskolen yder en stor indsats i forhold til elever med indlæringsvanskeligheder, og vi ønsker i så høj grad som muligt at kunne tilgodese undervisningsbehovene for elever, der er diagnosticerede som særlige elever, og som fortsat skal gå på Lyshøjskolen indtil et bedre undervisningstilbud kan gives. Desuden ønsker vi i fremtiden at kunne blive bedre til at opdage særlig intelligente børn og tilbyde dem et passende og udfordrende undervisningstilbud. Lyshøjskolen

12 12

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden... SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard

Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard Status Lærerne Klasselærere: Kirsten Nielsen og Gitta Hoberg

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08. Mellemtrinnet på Vinderød Skole (08/09). På Vinderød skole går man på Mellemtrinnet i 4. 5. og 6. klasse (fra skoleåret 09/10: 3. 6. kl.) Man har hjemklasse i den årgang, man hører til, men en del aktiviteter

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Praktik på Lyshøjskolen uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Uddannelsesplan opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever og forældre, er indstillet på aktivt at medvirke til

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Et sundt liv i Vallensbæk

Et sundt liv i Vallensbæk Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere