2 APRIL Historien om de terapeutiske s. danskstok.dk. Bogstafetten. Collaborative helping. STOKs årsmøde 2016

Transkript

1 Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation SYSTEMISK NARRATIVT FORUM 2 APRIL Bogstafetten Irreverence A Strategy for Therapists Survival 8 Historien om de terapeutiske s Historien om de terapeutiske s i børneog ungdomspsykiatrien 20 Collaborative helping Collaborative helping er en praksisramme, der er opstået på grundlag af familiecentrerede værdier og principper 40 STOKs årsmøde 2016 Grænser og kanter for forståelser danskstok.dk

2 Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation BESTYRELSEN LOKALE KONTAKT- PERSONER MEDLEMSKAB OG PRISER SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Susan Harnow (formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg Dorte Nikolajsen (kasserer indmeldelse og kontingent) Pia Harboe Andersen Lisa Romlund Jørgen Malmkjær- Mørch Sune Boysen Ellen Hansen SUPPLEANTER: Karoline Debois yahoo.dk Eva Glück Cadan Nordjylland Kirsten Worm uncable.dk Vestjylland Søren Skov Leth Nielsen Østjylland Pia Harboe Andersen Sydjylland Dorthe Beck Frederiksen Fyn Kis Østergaard gmail.com København Helge Thomsen Sydsjælland Susanne Johansen mail.dk Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Personligt medlemskab 650,- Institutionsmedlemskab 1.500,- Studerende 350,- Sambo 300,- (oplys sambos navn) Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling. Ansvarshavende redaktør: Susan Harnow Bladudvalg: Susan Harnow, Klavs Lindequist Materiale sendes til: susan.harnow@gmail.com Materiale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk Deadline for næste nummer: 1. juni 2016 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Oplag: 500 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Grafisk design og layout: Appetizer.dk Simon Johnsen Tryk: CS Grafisk ISBN

3 INDHOLD 8 Historien om de terapeutiske s 20 Collaborative helping I HVERT NUMMER BØGER ARTIKLER 4 Leder 5 Nyt fra bestyrelsen 30 Lokalt Nordjylland syddanmark Østjylland København Sydsjælland 39 Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer 6 Bøger til inspiration 16 Bogstafetten Irreverence A Strategy for Therapists Survival af Cecchin, Lane og Ray 18 Bogstafetten I morgen var jeg altid en løve FORENINGEN 40 STOKs årsmøde 2016 Sæt allerede nu kryds i kalenderen 8 Historien om de terapeutiske s i børne- og ungdomspsykiatrien Pling og en dumper ind i min ind bakke. I emnefeltet står der: SV: Tak for samtalen. Et smil breder sig over mit ansigt. Der går en varm tanke til familien Pedersen. Hvor er det bare nogle skønne mennesker. Hvor kan de bare meget på trods Collaborative helping Collaborative helping er en praksisramme, der er opstået på grundlag af familiecentrerede værdier og principper. 3

4 LEDER Susan Harnow Formand for STOK KÆRE MEDLEMMER PRAKSISARTIKLER er en af de fornemste måder, vi kan formidle vores arbejde for hinanden på. Det er også en måde at afprøve sine egne overvejelser og teste egne logikker. Det kræver både mod og overskud. Til dette blad har vi modtaget en fin artikel fra Marianne Gürtler og Nina Tejs Jørring, der arbejder i børne- og ungdomspsykiatrien i Glostrup, og gennem flere år har arbejdet med William Madsens tanker om en samarbejdende praksis, hvor man tilstræber en stor gennemsigtighed i det skriftlige arbejde, og hvor skriftligheden også indgår i behandlingsforløbene. Det er dejligt at læse om modet til at udfordre sin egen praksis og ligeledes turde gå nye veje. Som en understøttelse til denne artikel, bringer vi en oversættelse af William Madsen om samarbejdende praksis, hvor William Madsen skriver med udgangspunkt i at ville møde familierne mest muligt respektfuldt og anerkendende. STOK har tidligere haft William Madsen som oplægsholder på vores årsmøde 2014 til stor inspiration for mange, hvor han talte om sit arbejde med multistressede familier. I dette nummer bringer vi en annonce for det kommende nordiske familieterapi træf på Island i 2017, som lyder titlen Meeting in the Middle. Allerede nu kan Praksisartikler er en af de fornemste måder, vi kan formidle vores arbejde for hinanden på man godt begynde at overveje om Man kunne tænke sig at holde en workshop i dette selskab. Arbejdet med dette træf er godt i gang. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de nordiske lande, og hovedoplægsholderne er ved at være på plads. I kan følge udviklingen gennem den islandske hjemmeside: www. nordiskcongress2017ice.is. De lokale kontaktpersoner har dels fået hjælp af nye kræfter og er fortsat imponerende engagerede i at afholde inspirerende fyraftensmøder. Også denne gang har I mulighed for at se de mange aktiviteter landet over, og man må gerne shoppe rundt og deltage i flere møder end ens eget lokalområde. Som sædvanlig bringer vi omtale af ny litteratur til inspiration, og har også denne gang en læser, der gerne vil dele sin helt egen læseoplevelse af en særlig bog. God læselyst Susan Harnow 4

5 NYT FRA BESTYRELSEN NYT FRA BESTYRELSEN BESTYRELSEN har mødtes med de lokale kontaktpersoner til vores årlige lørdagsseminar i Nyborg. Tanken med disse møder er at sikre en god sammenhæng mellem bestyrelsens arbejde og de lokale arrangementer. Vi har 8 lokale grupper, som hver har en kontaktperson, der koordinerer og arrangere fyraftensmøder for interesserede. Vi har haft lidt udskiftning, men er taknemmelige over at Kis Østergaard er trådt ind for Fyn, Kirsten Worm er trådt ind for Nordjylland, Søren Skov Leth Nielsen er trådt ind for Østjylland og Christina Helgestad er også ved at indlede det kommende arbejde på Bornholm, endnu sammen med Solvejg Rosenkilde. Dermed har vi kun en ledig plads i Vestjylland. Et stort velkommen til jer nye, vi ser frem til det kommende samarbejde og kan allerede mærke den gode energi og de mange nye ideer til arbejdet. Seminariet havde især to hovedoverskrifter: Hvordan understøtter vi det gode arbejde lokalt? Hvordan arbejder vi videre med de mange tilbagemeldinger, vi fik på den sidste generalforsamling til den kommende udvikling af foreningens arbejde? Det lokale arbejde: I forhold til at understøtte lokalarbejdet har vi faste punkter på som handler om erfaringsudveksling og koordinering af arrangementerne. I år arbejdede vi med opstarten af en Grønspættebog for lokale kontaktpersoner, så vi hele tiden kan fastholde de gode erfaringer og samtidig gøre det lettere for nye at påbegynde arbejdet. Det fremtidige foreningsarbejde: Vi har drøftet de mange gode ideer vi fik på generalforsamlingen og kategoriseret dem under forskelige overskrifter. Der er to gennemgående temaer. Det ene handler om hvordan vi bedre kan formidle foreningens arbejde, hvordan vi bliver bedre kendt og hvordan vi i højere grad tiltrækker nye medlemmer. Det andet handler om hvordan vi udvikler blad og hjemmeside til mere tilgængelige og proaktive redskaber, der kan formidle både teori og inspiration og de forskellige aktiviteter. Årsmøde 2016: Derudover drøftede vi det kommende årsmøde og har nu fastlagt en overskrift, der hedder: Grænser og kanter for forståelser o Som individ o Som professionel o Som samfund I vore sociale konstruktioner kan vi komme til at sætte os selv og andre i relation på en måde, der skaber et polariserende sprog: indenfor/udenfor den fremmede/ den herboende. Hvordan inviterer vi til forståelser og tænkning, hvor vi beriges af forskelligheder og udfordringer. Og hvordan kvalificerer vi vores professionelle møder til at skabe mulighed for at disse udfordringer mødes, og også udfordres til forandring. Vi er med andre ord ude på at udfordre på mange niveauer. Vi lever i en tid hvor både det enkelte individ, den professionelle og samfundet bliver udfordret i forhold til tænkning og politik om det individuelle og det fælles syn og ansvar. Vi er som forening også optagede af hvor grænsen går i forhold til rigtig og forkert tænkning, hvor grænsen går i forhold til at dels at fastholde, at foreningens fundament hviler på et systemisk og narrativt grundlag holdt op mod anden teori og tænkning, som både kan supplere og udfordre vores eget grundlag, så vi ikke stagnerer og isolerer os. Allerede nu må du gerne begynde at overveje, hvordan disse tanker spiller ind i dit personlige og professionelle liv og overveje om du ikke skulle kaste dig ud i at holde en workshop og dele disse overvejelser med andre medlemmer af STOK. Vi arbejder fortsat med vores hovedoplægsholdere og vil have disse navne på plads inden længe. Susan Harnow 5

6 Håndbog i anerkendende udforskning Ledelse i kompleksitet DENNE håndbog rummer alt, hvad man som leder og konsulent har brug for ved lanceringen af et anerkendende udforskningsforløb. Anerkendende udforskning (Appreciative Inquiry eller AI) er en samarbejdsorienteret søgen efter det bedste i mennesker, deres organisationer og deres omgivelser. Den involverer opdagelsen af det, der giver liv til et levende system, når det er allermest effektivt, konstruktivt og handlekraftigt i økonomisk, økologisk og menneskelig forstand. Anerkendende udforskning er kunsten og praksissen at stille spørgsmål, der styrker et systems kapacitet for at begribe, forudse og øge sit positive potentiale. Udforskningen foregår ved hjælp af positive spørgsmål og fokuserer på forestillingsevne og nytænkning frem for på de negative, kritiske og selvforstærkende diagnoser, der ofte anvendes i organisationer. Modellen Opdagelse, Drøm, Design og Skæbne knytter energien i den positive kerne til forandringer, man aldrig havde troet var mulige. Anerkendende udforskning er en af de mest effektive og populære forandringsmetoder i erhvervslivet i dag, og har været anvendt til gennemførelse af forandringsinitiativer i en lang række organisationer verden over. DEN ENGELSKE organisationsteoretiker Ralph Stacey har gennem de senere år vundet indpas i organisationer og på læreanstalter. Denne bog, som er den første om Stacey på dansk, giver en kort og klar introduktion til teorien om komplekse interaktioner. En teori, der udgør et radikalt brud med mange ledelses- og organisationsteorier. Ledelse i kompleksitet ser på baggrunden for teorien og på ligheder og forskelle til andre tilgange. Formålet med bogen er at hjælpe læseren på vej til at udvikle den praksis, som Stacey kalder at tage erfaringer seriøst. I bogen bringer forfatterne deres egne erfaringer som henholdsvis organisationskonsulent og leder i spil og reflekterer i en række narrativer over udviklingen fra systemisk praksis til mødet 6

7 BØGER TIL INSPIRATION Forandringsledelse i et Narrativt perspektiv med tankerne om komplekse interaktioner. Ledelse i kompleksitet henvender sig til ledere, konsulenter, studerende og alle andre, som er optaget af ledelse som teoretisk og filosofisk disciplin eller som praktisk håndværk i organisatoriske sammenhænge og virkeligheder. FORANDRINGSPROCESSER er et grundvilkår, der altid er til stede. Som mennesker forandrer vi os fra fødsel til død. Virksomheder forandrer sig fra etablering til afvikling. Teknologier forandrer sig. Økonomier forandrer sig. Kulturer forandrer sig. Når en leder i en virksomhed står i en situation, hvor forandringer er en del af den organisatoriske hverdag, er det vigtigt at have værktøjer til at samtale om den, så medarbejderne kan fastholde deres performance. Forandringsledelse i et narrativt perspektiv behandler samtalen i teori og praksis, og mere specifikt mulighederne for at anvende samtalen som ledelsesværktøj i forandringsprocesser. Ledere med personaleansvar får ofte mandat til at effektuere ledelsesbeslutninger i en forandringsproces. Men de trænes sjældent i, hvordan de skal samtale om ændringerne. Bogen giver lederen med personaleansvar, lederen med strategisk ansvar og konsulenten (intern såvel som ekstern) en indføring i det narrative perspektiv samt en praktisk værktøjskasse. De bliver således i stand til mere kvalificeret at tage ledelsesansvaret og ledelsesrollen på sig i forandringsprocessen og være proaktivt samtalende om forandringerne. Bogen præsenterer tre forandringssamtaler, som lederen kan anvende som ledelsesværktøj i forandringsprocessen: den handlingsskabende forandringssamtale den meningsskabende forandringssamtale den identitetsskabende forandringssamtale. 7

8 Historien om de TERAPEUTISKE i børne- og ungdomspsykiatrien AF MARIANNE GÜRTLER OG NINA TEJS JØRRING Tak til psykologerne Hanne Karkov, Janni Juul, Camilla Weber Schjørring, Ditte Ejbye-Ernst og sygeplejerske Kirsten Hoffmeyer for bidrag og opbakning 8

9 TERAPEUTISKE S Pling og en dumper ind i min ind bakke. I emnefeltet står der: SV: Tak for samtalen. Et smil breder sig over mit ansigt. Der går en varm tanke til familien Pedersen. Hvor er det bare nogle skønne mennesker. Hvor kan de bare meget på trods... FAMILIEN ER kommet til samtaler i Familie Terapeutisk Team gennem de sidste seks måneder, og meget har ændret sig i deres familie. Familiemedlemmerne er stadig de samme, men den måde de tænker om hinanden på, dét de kan, og de muligheder de ser at de har, er anderledes. Faktisk tænker jeg også anderledes om familien og familierne generelt, end jeg gjorde for bare et år siden Familie Terapeutisk Team Jeg er en del af Familie Terapeutisk Team, der blev dannet i 2010 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Glostrup med det formål at tilbyde familieterapi til familier ramt af multistress. Multistress er vores navn for komplekse eller multiple psykiske lidelser. Vi ser familier, der ofte har en eller flere børn med en eller flere diagnoser som ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, angst, depression, skizofreni osv. Desuden har forældrene mange gange også deres egne diagnoser og udfordringer at slås med. Familie Terapeutisk Teams behandling hedder samarbejdende familieterapi. Den er inspireret og superviseret af William Madsen (1). Som del af vores terapi har vi fokus på de skriftlige dokumenter, der udleveres til familierne. Vi ønsker, at de skal være forståelige, lette at læse, og ikke mindst terapeutiske for familierne. Vi forsøger at bruge dagligdags sprog, når vi skriver til familierne og har fokus på ikke at bruge psykolog slang eller læge latin. Indtil juni 2014 skrev vi terapeuter vores egne notater, og vi snakkede sammen OM familierne og vores terapeutiske refleksioner, blev sat i patientens journal. Familierne fik på den måde ikke indblik i, hvad vi som terapeuter tænkte om dem. Ofte oplevede vi, at den måde at arbejde på nogle gange KUN- NE blive konkluderende, ikke Som del af vores terapi har vi fokus på de skriftlige dokumenter samarbejdende, og vi syntes ikke der var ikke tale om et ligeværdigt samarbejde. Vi ville derfor gerne gøre det anderledes, fordi vi har en intention om at vores samarbejdende terapeutiske tilgang skal bygge på tillid, respekt, nysgerrighed og ligeværd. Vi blev opmærksomme på, at journalnotater skrevet for vores skyld ikke er et udtryk for ligeværd. For at vores terapi kan være samarbejdende, og der kan være endnu mere ligeværd, blev det derfor vigtigt for os, at journalnotaterne fra terapisessionerne også blev sendt hjem til familierne. Derfor stillede vi os selv en række spørgsmål: Hvis vi skal sende journalnotaterne hjem til familierne, hvordan kan vi så give udtryk for vores refleksioner, så familierne ikke bliver stødt? Hvordan kan vi bevare den samarbejdende ånd? 9

10 Hvordan kan det, vi vil sende hjem blive terapeutisk? I en workshop med David Epston i juni 2014, snakkede vi om vores overvejelser og refleksioner, og David foreslog, at vores refleksioner blev omformuleret til spørgsmål. Han foreslog at vores notater skulle skrives som terapeutiske breve. Vi besluttede at sende notaterne hjem til familierne med , formuleret som terapeutiske breve. Når der stilles et spørgsmål danner dette grobund for refleksion. Ved at stille spørgsmål kan familien få mulighed for at uddybe deres håb, drømme og intentioner, og de kan gøre rede for deres bevæggrunde. De har også mulighed for at korrigere eller uddybe vores opfattelse af det, der blev talt om ved samtalen. Familierne kan på den måde tage stilling til deres liv, dette skaber bevægelse og udvikling, og denne proces er således terapeutisk. Vi aftalte, at vi ville starte småt: Terapeuterne skulle efter terapi-sessionen kort snakke sammen om, hvad der skulle stå i den , der skulle sendes til familierne. Vi ændrede vores eftersnakke, så vi fokuserede på familiens pointer fra samtalen, og vi brugte energi på at finde ud af, hvordan vi kunne omformulere vores refleksioner og undren til spørgsmål. Vi aftalte, at én af terapeuterne skrev en. Vi aftalte, at vi havde tillid til hinanden og til at dét, der blev sendt til familien var i orden, og at vi bakkede op om det. Vi aftalte, Når der stilles et spørgsmål danner dette grobund for refleksion at vi begge var underskrivere af en og sendte kopi af en til den anden. I dag er alt dette vanlig praksis. Ved næste samtale læser vi en op. På denne måde dannes der en rød tråd mellem samtalerne. Vi har nu arbejdet med denne praksis gennem et år. Ved at arbejde på denne måde håber vi at opnå en endnu mere terapeutisk og samarbejdende praksis. En praksis der bygger på respekt, ligeværd, samarbejde og gennemsigtighed både overfor familierne og overfor hinanden som kolleger. Vores praksis har gennem året udviklet sig. I starten var vores s korte og tog fat i en enkelt pointe, som vi stillede spørgsmål til. I takt med at familierne har givet udtryk for, at vores s er brugbare og hjælpsomme for dem, har vores s udviklet sig. De er blevet længere, og vi skriver nu forskellige typer af s. Vi bygger dem op på forskellige måder, og bruger forskellige narrative teknikker, hvor eksternalisering går igennem i dem alle. I vores s bruger vi ofte: Metaforer, der bygger på vores refleksioner eller en videreudvikling af de billeder, der er kommet frem i samtalen Resumé af samtalen Hjælpekort (mål, støtte, forhindringer, plan) inspireret af Bill Madsen Vores refleksioner, udtrykt som spørgsmål og undren Bevidning af familiernes foretrukne fortællinger og foretrukne liv. Genfortælling af familiens foretrukne pointer fra samtalen Her er nogle eksempler på s som vi har sendt til familierne. De er anonymiserede, og de enkelte familier har givet os tilladelse til at offentliggøre dem. Den første til et forældrepar, efter den indledende samtale: Kære Ellen og Erik Mange tak for sidst. Vi har tænkt på jer i dag, sendt gode tanker og krydset fingre for, at det er gået godt. Vi glemte helt at minde jer om, at I fremover vil modtage en mail fra os efter hver samtale. Vi håber, at det alligevel er okay, at vi skriver til jer i dag. Mailen er blanding af jeres og vores ord, tanker og fortællinger fra samtalen, og vi håber på, at I vil føle jer både set og hørt i mailen. Hvis vi på nogen måde skriver noget, der rammer ved siden af (og det sker ind i mellem) så lad os endelig vide det. Det vil vi sætte stor pris på. I behøver ikke svare på mailen, men I må naturligvis gerne. Næste gang vi mødes vil vi starte med at læse mailen op, og så vil vi selvfølgelig meget gerne høre, hvor I står i forhold til det, vi har skrevet, og hvilke tanker I ellers har gjort jer. I tirsdag talte vi meget om, hvordan I bedst muligt 10

11 TERAPEUTISKE S I takt med at familierne har givet udtryk for, at vores s er brugbare og hjælpsomme for dem, har vores s udviklet sig. De er blevet længere, og vi skriver nu forskellige typer af s. kunne støtte Elias i dag, hvor han skulle indlægges. Vi talte om, at det er knuden, der skal indlægges, fordi det er den, I gerne vil af med. Elias, vi husker, at du sagde noget i stil med, at det jo ikke er Elias, der skal laves om på men knuden. Dermed får vi indtryk af, at der er mange gode historier om, hvem Elias er, når knuden ikke bestemmer det hele - mange historier som vi slet ikke har hørt endnu. Mon vi må høre nogle af dem næste gang? Vi får også indtryk af, at knuden på mange måder forhindrer jer i at være den familie, som I ønsker at være, og at I også er bekymrede for, om knuden forhindrer Elias i at deltage i et børneliv, der ligner de fleste andre børns med skole og forskellige sociale aktiviteter. Gad vide hvilke håb og drømme I har for jeres søn? Og gad vide, hvad han selv drømmer om? Vi håber som sagt, I har haft en dag, hvor knuden ikke har fyldt det hele. Vi er spændte på at høre, om knuden havde nogle tricks den gjorde brug af i dag? Eller om I havde nogle ting, som I kunne gøre for at knuden blev mindre? Vi tænker, at vi måske kan lære rigtig meget, af de erfaringer, som I har gjort jer i dag uanset om dagen lige nu fremstår som en god dag eller ej. Begge dele kan vi bruge, bygge videre på og blive klogere af sammen. Vi ser frem til at høre mere om det hele. Pas godt på jer selv og hinanden indtil da. Mange hilsner Marianne og Hanne En kort efter en snak med en dreng og hans mor: Kære Ole, Karen og Per Hvor var det bare en fed samtale vi havde med jer to, Ole og Karen. Vi hørte om nogle rigtige store ting: Ole, du sagde: At du kan falde i søvn i sin egen seng. Elias, vi husker, at du sagde noget i stil med, at det jo ikke er Elias, der skal laves om på men knuden Din mor sagde, det er aldrig sket før i hele dit liv, du er elleve år! Det er en meget stor ting. Du sagde også: Hvis ikke jeg havde bangetheden og hvis jeg kunne finde ud af det, ville jeg helst sove i min egen seng, i mit eget værelse. I to valgte begge to at huske på slangen. Karen, du sagde, at den valgte du, fordi du kunne høre, at Ole tror på den. Mange hilsner Marianne og Nina En til en dreng og hans forældre. Kære Mette, Kim og Emil Nej, hvor vi glæder os til næste gang, vi ses!! Gad vide, hvad Emil så har bygget af lego? Det er sjældent, at vi taler med en, som er SÅ god til at opfinde sine egne fly med 11

12 Lego. Og så endda ét, der kan have andre fly stående på vingerne. Det er altså smart tænkt. Og hvor er I heldige, Mette og Kim, at I har en dreng, som kan lide at lave mad (æggebrød), og som kan opmuntre, rose, hjælpe, tænke på andre og have indsigt i andre. Marianne og jeg kom til at tænke på, at det jo næsten er ligesom en jedi-kriger. De kæmper jo også for alt, som er godt, og imod det onde. Måske er der lidt af en jedi-kriger i Emil? Han har jo i hvert fald et lyssværd, som han er god til at bruge. Vi fik også en fornemmelse af, at det nogle gange ikke er helt nemt at være hjemme i jeres familie. Og slet ikke når den onde, onde, onde, onde, onde, onde løve, der spiser sure citroner, kommer forbi og hopper fra Emils skulder og ind i hans hjerte. Øv, den kan få ham til at gå gak,gak og amok, når nogen foreksempel rører hans lego. Heldigvis fortalte Emil også om en lille beagle og en lille mus, der nogle gange kommer og erstatter løven, så der ikke kommer dumme skænderier. En beagle ligesom Simba. Måske kan du, Emil, holde øje med, de gange, hvor den onde, onde, onde, onde, onde, onde løve IKKE hopper ind i dit hjerte - det kan være lidt en svær opgave, men prøv engang. Den kan nemlig være snu, den løve!! Men mon ikke sådan en jedi-kriger, som dig kan nogle tricks? Måske du har en særlig kraft, ligesom den i Star Wars, du kan bruge? Og måske I har talt lidt om den løve, der kan sætte sig på fars skulder, når vi ses næste gang? Vi glæder os!! Mange hilsner Marianne og Camilla Din mor sagde, det er aldrig sket før i hele dit liv, du er elleve år! En til en pige og hendes forældre Kære Maria, Maren og Morten Når jeg ser ned over planchen fra forleden, er det ord, der går igen BALANCE. Jeg får et billede af en linedanser der er 5 meter over jorden. Hun skal balancere på en stålwire på en strækning på 20 meter. Hun har flere ting hun kan støtte sig til: Vægtstang/paraply. Hun sørger for den ligger godt i hænderne, at der er talkum på hænderne så den ikke glider. Sikkerhedsnet så man ikke falder ned og slår sig. Ro. Har I lagt mærke til at der opfordres til, at folk er stille i cirkusteltet, når linedanseren er klar til sit nummer? Der skal ro for, at man kan koncentrere sig. Målet. For linedanseren er målet 20 meter derudaf, og så er hun der. Hvad er belønningen mon? At publikum klapper, og at det lykkedes endnu engang at nå over uden uheld? At hun får fornemmelsen af YES - det lykkedes! Kunne man beskrive det, at når balancen mistes, så siger det PUFF, og så er det om at finde balancen igen? Vi talte om, at det, der hjælper er at tale om det og rationalisere men passe på og finde balancen mellem ikke at tale for meget om det, så Maria bliver ked af det men alligevel tilpas meget, så OC- Den kan holdes i kort snor. Kunne man sige at jeres sikkerhedsnet er, at I allerede har nogle erfaringer, så I ikke bliver helt slået ud? At I har Marianne og jeg kom til at tænke på, at det jo næsten er ligesom en jedi-kriger. De kæmper jo også for alt, som er godt, og imod det onde. Måske er der lidt af en jedi-kriger i Emil? 12

13 TERAPEUTISKE S haft udfordringer men er kommet igennem dem og har lært at leve med dem? Kunne sikkerhedsnettet være, at I trods alt kan se, at der er områder, hvor det går godt for Maria for eksempel i skolen, hvor hun klarer sig godt fagligt og er vellidt blandt lærere og elever? Ja, det med balance optog os meget efter samtalen. Gad vide om vores bilede giver jer mening? Det er alt for nu fra os. Vi ses. Mange hilsener fra Kirsten og Marianne En til et forældrepar Kære Susanne og Søren Tak for samtalen i torsdags hvor I fortalte mere om jeres familie. Vi synes, det er fantastisk, at I så ærligt fortæller om jeres familie og jeres tanker om børnene. Det er meget tydeligt for os, at I er optaget af, at de og I, alle skal have det så godt som muligt. Det er dejligt at mærke. I fortalte, hvordan I ser Per, men også noget om jeres andre børn. At Per er en dreng som ved en masse ting og elsker at fordybe sig i det, han godt kan lide. At han søger tryghed og bruger bl.a. sit tøjdyr til at få det. I var opmærksomme på, at når Per skal noget han ikke selv har lyst til, f.eks. lave lektier, så flyver tankerne og koncentrationen, så opgaver der ellers ville tage ham 15 min. kan komme til at tage 2 timer. Vi kom til at tale om, at når I alle sidder i stuen, og der er harmoni - endda på trods af, at I alle er samlet - og Susanne læser op af Harry Potter - så kan Per godt holde koncentrationen måske endda længere end de 30 min., du læser højt. Ved I noget om, hvad der kan hjælpe Per til at holde på koncentrationen i denne situation? Er stemningen anderledes, når I læser Harry Potter? Sidder I et andet sted og på en anden måde? Betyder det noget, at der er en fast tidsramme på 30 min? Gør I noget for, at det bliver lettere for Per at undgå at tankerne flyver - er det dit entertainment der virker Susanne? Eller er der andre ting? Jeres ønske om, at børnene har respekt for jer - lykkes det faktisk, mens I læser Harry Potter? Der er sikkert andre situationer, hvor I kortvarigt oplever, de har respekt for jer - kan I komme i tanke om disse situationer, hvor I kan mærke det enten med dem alle, eller når I er sammen med nogen af børnene? Og vil børnene vide, når I mærker det og bliver glade for det? Hav det godt indtil vi ses. Med venlig hilsen Marianne og Kirsten En til en dreng med fire forældre, og som gav en psykologi-studerende lov til at lytte med. Når jeg ser ned over planchen fra forleden, er det ord, der går igen BALANCE Kære Lars, Laura, Laus, Maren og Mette Tak fordi den studerende måtte deltage i samtalen i går. Vi tror, hun lærte meget af at høre dine beskrivelser Lars af, hvordan det er for dig, når du skal synge flerstemmigt til musik eller når tanker løber løbsk og der er tordenvejr i hovedet. Der er bare ingen, der kan beskrive det så godt som dig, og både vi og den studerende kan bruge dine beskrivelser til også at forstå andre børn, der lever med GUA bedre. Tak for det! Men hvad der også er vigtigt er, at dine forældre bliver bedre til at forstå, hvordan du har det. Så kan de vide, hvornår de skal sige stop og vide, hvor vigtigt det er, at de gør det tydeligt og også rusker lidt i dig. Og det er nok sådan vi alle sammen skal lære din GUA bedre at kende. Ved, at du fortæller os, hvordan det er at være dig. Dine forældre fortæller om, hvordan de oplever det og vi kan fortælle om, hvad andre børn har fortalt, og hvad forskning om GUA siger. Vil I være med på det? Vi synes, at det var fantastisk at opleve, hvor frisk og glad du var til samtalen. Din mor sagde, at du er meget gladere nu og ritualerne plager dig ikke så meget mere. Det kan vi også godt se og det viser os, at der er sket meget, siden du kom hos os første gang. Kan du huske, at du næsten faldt i søvn? Det gør du ikke mere. Og vigtigst af alt, er du glad. Det er så skønt at se og det viser os, at det virker, 13

14 det der du gør og dine forældre hjælper dig rigtig godt. Er du enig i det? På en skala fra 1 til 10, hvor glad er du nu? Vi glæder os til at se jer næste gang! Vh Nina og Janni Familiernes refleksioner på vores praksis Familierne har fortalt, at de oplever, at s genopfrisker hukommelsen i forhold til, hvad der blev snakket om i terapien. Nogle gange er det svært at huske, hvad der blev sagt, så det er godt at få en , der opsummerer det, der er blevet sagt. På den måde kan man arbejde videre med terapien hjemme i familien. s giver mulighed for at dele det terapeutiske indhold med andre, som måske ikke har været med i samtalen. Desuden kan s være med til at tykne relationen mellem familie-medlemmerne i deres proces i at nå deres mål for terapien. s udformet som et brev og tonen i den signalerer, at familierne mødes som mennesker og ikke behandles som patienter, og det oplever familierne som vigtigt, for det er nogle meget personlige ting, der tales om ved samtalerne. Her er nogle af de kommentarer vi har fået fra nogle af familierne: En fra en mor: Tak for Der er bare ingen, der kan beskrive det så godt som dig Jeres mails. Det er fantastisk at have to så engagerede til at hjælpe os. Vi er rigtig glade for at få Jeres mail - det giver meget mening og det er dejligt, at vi sammen kan reflektere over dem når vi mødes. Det er bare helt fantastisk, at I tænker så meget på vores familie og vi er helt sikre på, at vi sammen kommer i mål. Vi glæder os til næste gang. Også mange fjolle og hygge hilsner til Jer. En fra en anden mor: Tak for mail. Som jeg før har fortalt får jeg uendelig meget ud af disse. Dette sætter mine tanker på plads og giver mig svar og jeg efteranalyserer meget. Da jeg læste en måtte jeg læse det flere gange, og jeg blev klar over, hvad vi måtte handle på!!! Tiden er inde nu!!! Vi tør omend med mill. af nervøse haletudser, men jeg tør kaste mig ud fra 10 meter vippen og ikke ane om vi får munden fuld af vand. Jeg ved nu at vi ikke drukner!!!!!! Det har I giver mig troen på. Vi har så meget værktøj og redningslinjer, at jeg godt tør lytte til min datter og selvfølgelig skal hun prøve at skifte skole. Hvad kan der ske??? Ja vi bliver klogere. Der er et ordsprog: dem der intet vover... I dag har jeg sendt en glad stolt og en smule nervøs datter afsted på hendes første skoledag på ny skole. Wow! Jeg er stolt. Nu er det kun tiden der afgør hvordan dette går. Men ligegyldig hvad, så har vi en glad pige der i hvert fald føler sig set, hørt og anerkendt!!!!! Det er det bedste for mig. Så lykkes alt andet med tiden. Og vi bliver klogere hele tiden. Tak for jeres kloge og varme terapi. Det rykker hver gang. Glæder mig til vi ses næste gang og fortælle jer, hvordan det går. De største knus I var opmærksomme på, at når Per skal noget han ikke selv har lyst til, f.eks. lave lektier, så flyver tankerne og koncentrationen, så opgaver der ellers ville tage ham 15 min. kan komme til at tage 2 timer. 14

15 TERAPEUTISKE S Vores erfaringer Vi har mange gode erfaringer med at skrive og sende vores s til familierne. En helt afgørende læring for os har været, at vi skal læse en højt ved begyndelsen af den næste samtale. David Epston forklarer, at det giver en fysisk oplevelse af at blive bevidnet i ens foretrukne fortællinger. Vi oplever desuden, at s bruges som en rød tråd mellem samtalerne, når vi læser en op ved næste samtale. På den måde kan vi snakke med familien om deres eventuelle refleksioner. At få læst en op skaber også en stemning af ro, og det er en god måde at lande på, samtidig med, at den giver et fælles udgangspunkt for samtalen. Det er desuden ofte som om, vi hurtigere kommer i gang med selve terapien, at tale om det vigtige i familiernes liv. En anden pointe er, at når familierne i vores s læser, at vi er blevet berørt personligt, eller har lært noget af dem professionelt, så giver det dem en oplevelse af at være betydningsfulde for andre mennesker, og det har en stor terapeutisk værdi og øger familiernes agenthed og selvværd. Vores terapeutiske praksis har ændret sig efter, vi er begyndt at skrive s, så den nu er langt mere nysgerrig og undrende ift. familiens agenthed. Vi kan se, at eftersnakkene næsten bliver små interne supervisioner, Vi er rigtig glade for at få Jeres mail det giver meget mening fordi vi fokuserer på det, der kan bringe familierne videre terapeutisk. Samtidig er -skrivning en god måde som terapeut at gøre sit arbejde færdigt på, bearbejde terapien konstruktivt og lægge den til side, inden man tager hjem. At sende s har gjort, at det er blevet nemmere at følge hinandens praksis, fordi vi sender vores s rundt til hinanden som inspiration. Det giver os mulighed for at spore og følge hinandens og ens egen udvikling i forhold til form og indhold i vores s. Vi udveksler idéer og inspireres af hinandens billeder og historier. En lille, men ikke uvæsentlig fordel er, at vores journal notater er blevet meget kortere. Vi sætter en ind i journalen, og den fungerer som det primære notat. Nogle af de ingredienser, der er vigtige for, at kunne skrive s i en travl hverdag er, at man snakker med sin kollega om, hvad pointerne fra samtalen var. Derudover er det brugbart at have REFERENCER en god portion gå på mod til at få den skrevet og ikke mindst at få trykt på send. Vores erfaringer er, at det at skrive s er blevet en meget væsentlig del af vores terapeutiske arbejde, som vi er kommet til at holde af, og som opleves som meget brugbare i vores terapiforløb. Det er også blevet væsentligt hurtigere at skrive s, end da vi startede. Så mit formål med denne artikel, er at inspirere andre terapeuter til at gøre det samme. Jeg kan kun sige: Gå bare i gang! Vær modig. :-) Ved at udvikle en praksis med at skrive s til familierne med dine terapeutiske refleksioner (evt. formuleret som spørgsmål) efter terapien, skaber du gennemsigtighed, ligeværd og samarbejde. Din terapi bevæger sig ind i familiernes liv og hverdag. Din terapi bliver mere effektiv. Du bliver en bedre terapeut og kommer tættere på dit ideal om at være samarbejdende med de familier, der besøger dig - Hvis det altså er det, du ønsker? :-) William Madsen: Collaborative Helping-A Strengths Framework for Home-Based Services, Wiley 2014 David Epston: Playfull Approaches to Serious Problems- Narrative Therapy with Children and Their Families, Norton and Company

16 Af K. Elizabeth Heindorff Fysioterapeut, psykoterapeut og mindfulness instruktør IRREVERENCE På Psykoterapeutisk Center Stolpegård, i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, kom jeg i 2004 i mesterlære hos Svend Aage Rasmussen, psykolog og supervisor. Han anbefalede mig at læse Irreverence A Strategy for Therapists Survival af Cecchin, Lane og Ray (1992) som en del af den dannelse, der fortsat vokser i mig. VI ER BEGGE stadig ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri og samtalerne om Uærbødighed overfor konformitet, resignation og den nye forståelse af drift og markedstænkning kalder på en stadig større grad af vågen Uærbødighed også i psykoterapien. Jeg havde, ved mit møde med Irreverence, dengang kun været ansat kort tid på Stolpegård. I dette ambulatorium arbejder vi hard core systemisk narrativt, sagde vores leder. Jeg forstod betydningen af dette bl.a. i talen om Uærbødigheden overfor the killer D s ; Deficit, Disorder, Dysfunktion, Diagnose m.fl. (The Heroic Client, 2004). De alt for store, ekskluderende ord, som Nils Christie (2015) kalder dem. De ord, som udelader de menneskelige fortællinger og forståelser, med adskilthed, stigmatisering og fordømmelse til følge. Ideen om at stille mig åben og nysgerrig, uærbødig uden at kende svarene på mine spørgsmål i forvejen, tiltalte mig meget. Uærbødig overfor problemet men IKKE overfor den, som bærer den problem-oversvømmede version af sig selv frem. Nå nu forstår jeg, udbrød Thor en dag, du siger altså, at jeg ikke skal tage mine diagnoser personligt!! Måske passer denne Uærbødighed bedre end nogensinde i mødet med dem, vi kalder vores patienter. De tålmodige. Eller De Virkelige Heltinder, som vi kalder dem, som Cecchin skriver om, at vi risikerer at overse vore egne biases i bestræbelsen på at sige det rigtige til vores patienter deltager i vores grupper. De, som vover at udfordre og måske så småt bryde med og forholde sig Uærbødige til kravet om perfektionisme og den ulasteligt, såkaldt sunde, men alt for ofte uglade fitness-krop. Forvist fra uærbødig lyst og leg Min fascination af kroppens tydelige tale ofte i banal symbolik, jeg har været fysioterapeut i 30 år, har altid stimuleret min sans for humor, poesi, og respekten for det talte sprogs voldsomme indflydelse på både krop, sind og sjæl. Cecchin skriver i denne lille fine bog, som jeg må anbefale alle vågne terapeuter at læse eller genlæse, om, at vi, i disse politisk korrekte tider, risikerer at overse vore 16

17 BOGSTAFETTEN egne biases i bestræbelsen på at sige det rigtige til vores patienter. At vores præferencer og fordomme, pålæg og instrukser risikerer at forføre os til at dreje vore samtaler i retning af egne behov, skemaer og forudanelser uden at opdage, at dette kan få faretruende betydning for vores menneskelighed. For etikken og for den ydmyge, ikke vidende position. Cecchin m.fl. foreslår en mere legende lethed i terapien. ( ) fri af en stalinistisk måde at blive forhindret i at afvige fra det ortodokse. (s.1). Som Anette Mortensen hos INPRAXIS forklarede mig, skulle jeg først lære mig ortodoksien, før jeg kunne tillade mig at improvisere. Cecchin inviterer til, at vi forpligter os på, i Uærbødighedens navn, at slippe det ortodokse igen. Myten om Evas bid af æblet, er en af de største historier om Uærbødighed overfor dominerende viden. Med den bid af den forbudte frugt, vovede hun sig ud af perfektionen og friheden for ansvar i Edens Have. Hun trådte med denne Uærbødige bid ud i den farlige verden af ansvarlighed, forpligtelse. Hvad der starter med en opfindsom fornyelse bliver hurtigt til det fremherskende det rettroende, senere ortodokse. (s.2). Irreverence A Strategy for Therapist s Survival Cecchin, G., Lane, G., Rey, W.A. Karnac Books, London, New York 1992 Et eksempel på den ansvars-forflygtende perfektion Eva bed i, er i mine øjne, den såkaldt professionelle distance. Denne distance er for mig den ikke-forpligtende, frygt for angsten for at blive afvist. Som hjælper eller behandler. Forklædt som ærbødighed. En misforstået ærbødighed en respekt for problemet i selvbeskyttelsens ukærlige navn. Ideen om os og dem understreger netop den adskilthed, som ofte er del af smerten og angsten. Uærbødigheden inviterer til følelsen af at være forbundet med hinanden. At tage ansvar på en forpligtende måde, som et etisk, engageret, medfølende medmenneske. At gøre sig til en del af det indbyrdes forbundne system. Efter mange år i det skrantende sundhedsvæsen er netop samhørigheden, fællesskabet og det fælles menneskelige blevet mig fortsat mere magtpåliggende at insistere på. Nyde den nærende smag af og bide mig fast i. Den Uærbødige position er ikke ny I Middelalderen blev karnevallet eller Festival of Fools en tid med bevidst overskridelse af konventioner. Dette ligger tæt på den ånd og ide, som Cecchin m.fl. introducerer anvendelsen af Uærbødighed på. Ophævelsen af den hierarkiske fortrinsret var i karnevalstiden af særlig betydning og yderst vigtig. (s.3) Ophævelsen af distancen mellem de, som kommer i kontakt med hinanden og frisættelsen af etikette og artig høflighed muliggjorde at en særlig karnevals/festivals udtryks- og samværsform kunne opstå. (s.4). Checcin introducerer ideen om Uærbødighed som en beskyttelse mod styrken i alle former for afhængighed af hvad som helst ideer, hjælpearbejde, mad, forbindelser, heroin, terapi etc. Til slut vil jeg fremhæve Cecchins ide om Uærbødighed, som en mulig måde at en være ansvarlig, forpligtet og pålidelig terapeut frem for at risikere at blive til narren, som følger en rigid forskrift fra en af vores socialt konstruerede virkeligheder, fx den psykiatriske pakkeløsnings beskrivelse af, hvordan man behandler en diagnose. Må inspirationen, medfølelsen og Uærbødigheden være med jer. Tak for jeres bevidste opmærksomhed. Elizabeth Heindorff som giver denne bogstafet videre til; Ditte Brorson en klog og yderst velbegavet psykolog kollega, som heldigvis stadig er offentligt ansat. 17

18 Af Rikke Wezelenburg Socialrådgiver En beklagelse og en berigtigelse: I blad nr. 4, 2015 bragte vi en bogstafet om Arnhild Lauvengs bog: I morgen var jeg altid en løve. Den var skrevet af Socialrådgiver Rikke Wezelenburg. Det fremgik desværre ikke af artiklen, det beklager vi, og bringer derfor artiklen igen. I morgen var jeg altid en løve Da jeg var i isolation, så verden helt håbløs ud. Ti uger er lang tid at være i isolation.og selv om medarbejderne sad hos mig, så var det netop det, de gjorde, de sad. Og de så. De havde ikke lov til at tale med mig. Heldigvis var nogle af dem ulydige, de gjorde livet mere leveligt. (s. 153) I MORGEN var jeg altid en løve har siden 2008 styrket min modstand mod forsimplede og individfokuserede forklaringsmodeller om mennesker i social eller følelsesmæssig nød. I den bog bliver jeg bekræftet i nødvendigheden af at gå op imod og til tider vise ulydighed overfor - umenneskelige systemer. Arnhild Lauveng var i 10 år patient på psykiatriske afdelinger i Norge med diagnosen skizofreni. Fra hun var 17 til hun var 27 år gammel. Hun har siden hen virkeliggjort sin drøm om at blive uddannet psykolog. Bogen er et stærkt vidnesbyrd, som viser behovet for et paradigmeskifte indenfor psykiatrien og i mine øjne indenfor samtlige af velfærdssamfundet væsener. På side 67 skriver A. Lauveng om en ydmygende episode, som er svær at se som andet end hjerteløs manipulation, og hun prøver at forstå: Måske mente de, at jeg ikke registrerede smerte, fysisk og psykisk, på samme måde som dem, eller at ydmygelsen ikke gjorde mig Men det er skrækkelig ydmygende at blive rost for at se pæn og pyntet ud, når man ved, at man ser farlig ud noget, fordi jeg var så vant til at blive ydmyget. Det ville ikke have været så mærkeligt for der var tale om mennesker, som vadede i min smerte og havde skullet forholde sig til mit blod og min selvskadende adfærd og mine skrig. Hvis de så også skulle have forholdt sig til, at jeg var et menneske ligesom dem, og at jeg følte smerten og ydmygelsen lige så godt, som de ville have følt den, ja, så ville deres arbejde måske være blevet alt for hårdt. Der tilbydes mange videnskabelige forklaringer på 18

19 BOGSTAFETTEN I morgen var jeg altid en løve Arnhild Lauveng Akademisk Forlag 155 sider smerte, skrig, selvskadende adfærd og ydmygelser, og de fleste af disse forklaringer forsøger at fjerne lidelsen så langt som muligt fra den, der forklarer. Psykiatriske diagnoser er oplagte og bekvemme. Nye opdagelser om hjernen producerer også forklaringer, som gør os i stand til at adskille os fra dem og fritager os fra tanken om, at vi eller vores datter - en dag kunne være den som skriger, sulter sig eller mister livslysten. Svend Brinckmann skriver i sin artikel Languages of suffering (2014) om 5 lidelsessprog: det diagnostiske, moralske, eksistentielle, religiøse og politiske. Han diskuterer det problematiske i, at det diagnostiske er blevet så dominerende, og han argumenterer for nødvendigheden af at have flere sprog for menneskelig lidelse til rådighed. En konsekvens af det diagnostiske lidelsessprogs udgrænsning af f.eks. det politiske er, at patienter (eller udsatte familier) får hele opmærksomheden og strukturer, som bidrager til deres vanskeligheder, forbliver i mørket: fattigdom, ensomhed, ringe bolig, farligt lokalområde, undertrykkende behandlingsmiljøer Systemisk og narrativ terapis historie og teoretiske fundament inviterer til samtaler med brug af både moralsk, eksistentielt, politisk og vil jeg tilføje - poetisk lidelsessprog. Du tænker måske som læser på flere? A. Lauvengs bog er en gribende bekræftelse af den systemiske og narrative terapis insisteren på et rigt sprog og en rig forståelse for menneskelig lidelse. Én ting er som fagperson at pege på systemfejl og se kritisk på andre fagpersoners arbejdsformer og etik. En anden er at have øje for egne små handlingers betydning i hverdagen og at pege fingeren mod sig selv. Det hjælper bogen også med. A. Lauveng skriver på s. 69 om den forårsdag, hvor hun skulle med sin mor hjem i nogle timer. Det var meget pludseligt blevet sommervejr, og A. Lauveng havde kun vintertøj. Hun måtte derfor klæde sig i nederdel og en pyjamasoverdel: Mor kom og blev fulgt ind på mit værelse af en smilende, sukkersød medarbejder, som fortalte at Arnhild har glædet sig sådan, til du skulle komme, og hun har pyntet sig så fint til turen hjem! A. Lauveng og hendes mor kommenterede ikke på dette, men købte nyt sommertøj på vejen hjem. A. Lauveng forstætter: For det gjorde ikke så meget at jeg gik ud og så ud som et fugleskræmsel, hvis der ikke var nogen alternativer til det. Men det er skrækkelig ydmygende at blive rost for at se pæn og pyntet ud, når man ved, at man ser farlig ud, fordi det siger så meget om, hvilken standard ens præstationer bliver målt efter Jeg hørte engang Karina Pedersen, mønsterbryder og borgerlig-liberal blogger, fortælle fra sin barndom om, når endnu en socialrådgiver havde været på besøg og talt i det der heppe-sprog til moderen: Det er rigtig flot, og du er nået langt, men vi mangler liiige det sidste stykke Og moderens Dumme kælling, så snart døren var faldet i efter socialrådgiveren. Jeg har talt i heppesprog. Jeg kan høre det for mig, og det er ikke rart - men det er godt! For ubehaget ved f.eks. at genhøre sit nedladende heppesprog, i forbindelse med læsning af tekster som A. Lauvengs, er en effektiv bremse - skulle det dukke op igen. Jacob Mosgaard efterlyste i sin bogstafet andre inspirationskilder end fagbøgerne i Systemisk Forum. Lad mig derfor afslutte, og overdrage bogstafetten til Trine Svarrer, med et digt af Ursula Andkjær Olsen (2015): SOM smerteflader det MÅ være meningen, at mennesket skal blive sig smerten mere bevidst det MÅ være meningen, at mennesket skal blive sig smerten den egne og andres mere bevidst og derefter lindre den 19

20 HELPING En praksisramme for familiecentreret støtte AF BILL MADSEN FAMILY CENTERED SERVICES PROJECT OVERSAT AF KLAVS LINDEQUIST 20

21 COLLABORATIVE HELPING Collaborative betyder samarbejde eller at være fælles om at udføre en opgave eller nå et mål. Helping betyder det at hjælpe. Jeg har valgt at bruge den engelske vending Collaborative helping i artiklen. red. Collaborative helping er en praksisramme, der er opstået på grundlag af familiecentrerede værdier og principper. hvor vi positionerer os selv i en alliance med folk og hvor folk oplever os som i deres ringhjørne eller på deres side. Denne tænkemåde tager sit udgangspunkt i en ånd af respekt, forbindelse, nysgerrighed og håb. DEN TILBYDER en generisk tilgang til at hjælpe i en lang række sammenhænge og er designet til at støtte familier i at forestille sig mere foretrukne liv, løse langvarige problemer, og udvikle mere proaktive mestringsstrategier med aktiv støtte fra deres lokalsamfund. Den trækker på anerkendende interviews (Appreciative Inquiry), motiverende interviews, narrative og løsningsfokuserede terapimodeller, den beskyttende støtte til børn i Signs of Safety s tilgang, og måske allervigtigst, de daglige erfaringer fra socialarbejderne og de personer og familier de støtter. Det er relevant på mange forskellige niveauer og kan bruges produktivt i det direkte arbejde, supervision, administration og organisatoriske drøftelser. Faktisk bliver effektiviteten styrket i frontlinje arbejdet, hvis kerneprincipperne også bliver implementeret på de forskellige niveauer i hele organisationen. Grundlaget for Collaborative helping Indstilling eller relationel holdning som hjertet i praksis Den indstilling eller relationelle holdning, som vi tager til familierne, er grundlaget for vores effektivitet. De måder, vi tænker om familierne på (vores begrebsmæssige kort), og vi opfører os sammen med familierne på (vores hjælpepraksis), positionerer os i særlige relationer til familierne og kan evalueres i forhold til deres potentiale til at understøtte den relationelle rolle, vi foretrækker at indtage. En brugbar relationel tænkemåde er den Anerkendende Allierede, En brugbar relationel tænkemåde er den Anerkendende Allierede Livshistorier former erfaringer og identitet Historierne om vore liv gør vores verden sammenhængende og forståelig. De fremhæver en udvalgt opmærksomhed på nogle erfaringer og udvalgt u-opmærksomhed på andre og skaber vores erfaringer om livet. Individuelle livshistorier kommer fra og er indlejret i familiernes oprindelse og de kulturelle fortællinger. Det er ikke blot historier, som er sket, men noget, der har udspillet sig sammen med andre. Som et resultat, har samspillet mellem hjælpere og familiemedlemmerne en kraftfuld effekt på, hvordan folk ser på sig selv, og kan føre til livshistorier, som kan åbne eller lukke for muligheder i livet. Kraften i Collaborative Inquiry ( samarbejdende interviews. red) Mens hjælpere kan være 21