M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Transkript

1 M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal

2 N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ r e t Indhold 2 Nedbring og forkort sygefraværet 4 Forebyggelse og tiltag tidligt i et sygdomsforløb 6 Tilbage til jobbet 8 Oversigt over støtte-/kompensationsordninger 12 Mere information I denne pjece kan du som arbejdsgiver få inspiration til, hvad du kan gøre for at forebygge og nedbringe sygefravær i din virksomhed. Pjecen beskriver, hvad du som arbejdsgiver kan gøre i samarbejde med den syge medarbejder, og hvilken støtte I kan få fra Jobcenter Rudersdal for at undgå langvarige sygemeldinger. Udgiver: Jobcenter Rudersdal Ans. redaktion: Jobcenter Rudersdal Tekst og design: wanek-myrner.dk Oplag: 2000 stk

3 Syg og på arbejde Undersøgelser har i de senere år vist, at der ikke behøver at være en modsætning mellem sygdom og arbejde. Fx kan det være gavnligt at holde sig fysisk aktiv selvom man har muskeleller rygproblemer. Også medarbejderen med depression kan, indenfor nogle erhverv, have gavn af at fortsætte med at arbejde. Erfaringerne viser, at det har betydning, at medarbejder og arbejdsgiver tidligt i sygdomsforløbet aftaler mængden og karakteren af opgaverne, eller om det måske er klogt med andre opgaver i en periode med sygdom, så en sygemelding undgås. Det er mange muligheder for at fastholde en syg medarbejder, men det er vigtigt at sætte tidligt ind. Undersøgelser viser, at jo kortere sygefravær, jo lettere er det at komme tilbage i arbejde. 1 ud af 5 sygemeldte kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de har været sygemeldte i 1 år. Vi håber, at du vil bruge informationerne i pjecen aktivt, og vi er altid klar med råd, vejledning og konkret støtte. Med venlig hilsen Jobcenter Rudersdal 3

4 F o r e b y g g e l s e o g t i lta g t i d l i g t i e t s y g d o m s f o r l ø b Fraværspolitik Trivselssamtaler Rundbordssamtale Det kan være en god ide med en synlig fraværsog fastholdelsespolitik i virksomheden, så både medarbejdere og ledere kender proceduren for, hvad der sker under sygdom. Fastholdelses- og fraværspolitikken kan fx beskrive, hvornår og hvordan lederen kontakter sygemeldte medarbejdere, samt beskrive virksomhedens tilbud til syge medarbejdere og forebyggelsestiltag. En forebyggende trivselssamtale er en måde at reagere på overfor en medarbejder, der viser tegn på dårlig trivsel. Ofte viser tegn på belastning sig ved, at medarbejderen reagerer mere sårbart end sædvanligt eller indgår i samarbejdskonflikter. I samtalen er det vigtigt at være meget konkret, når du beskriver de problemer, du oplever, samtidig med at du respekterer medarbejderens oplevelser. Du behøver ikke at kende årsagen til problemet for at kunne finde en løsning, men fokuser på ressourcer og forslag. Rundbordssamtalen er en hjælp til så tidligt som muligt og gerne inden en sygemelding at afdække hvilken betydning en medarbejders sygdoms har for det konkrete arbejde. En rundbordssamtale er også velegnet til at sikre en god tilbagevenden efter en fraværsperiode. Deltagere kan fx være tillidsrepræsentant, faglig konsulent, jobkonsulent fra Jobcenter Rudersdal, arbejdsgiver og egen læge. Formålet er at skabe holdbare løsninger, der kan fastholde medarbejderen i virksomheden. Alle kan tage initiativ til en rundbordssamtale, der varer en halv til en hel time. Den forløber typisk sådan, at medarbejder og arbejdsplads beskriver situationen, hvorefter der tales om hvilke muligheder der er for støtte, og der lægges en konkret handlingsplan for vedkommendes arbejdssituation. 4

5 Kontakten under en sygemelding Hvis medarbejderen allerede er blevet sygemeldt, er det vigtigt at holde kontakten. Vores erfaring viser, at det er godt at sikre en god kontakt fra begyndelsen. Ring fx efter 3-4 dages sygdom for at høre til medarbejderens velbefindende og spørg til, hvad du som leder evt. kan gøre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du træder ind i medarbejderens private rum. Det er grænseoverskridende og kan være med til at gøre samtalen svær. Men det gør den ikke mindre nødvendig. Derfor er det vigtigt at overveje sprogbruget, så du udtrykker den omsorg, som kontakten er et udtryk for. Der er i Helbredsloven opstillet regler for, hvad du som arbejdsgiver må spørge om i forbindelse med en medarbejders sygdom. Du må fx ikke spørge til selve sygdommen eller til diagnosen, men du må gerne spørge til, hvilke konsekvenser sygdommen har for arbejdets udførelse, hvordan og hvornår medarbejderen regner med at komme tilbage, og om der er noget du kan gøre for vedkommende. Selv en alvorligt syg medarbejder vil ofte bekymre sig om, hvorvidt opgaverne på arbejdet bliver løst. Derfor er det en god ide at fortælle medarbejderen, hvordan opgaverne planlægges løst under fraværet. Det er vigtigt, at du som leder viser den sygemeldte medarbejder, at du venter på vedkommende. Sådan signalerer du, at medarbejderen er vigtig for dig og virksomheden. Det er en stor hjælp for den sygemeldte i kampen mod sygdom og ved genoptræning, at vedkommende er savnet. Tilbyd medarbejderen at komme på besøg i virksomheden, så snart det er muligt. Især under lange fraværsperioder vil det være med til, at medarbejderen bevarer tilknytningen til virksomheden. Modtagelse af personaleblade og lignende kan også være vigtigt, så medarbejderen kan holde sig orienteret om stort og småt. Inviter også gerne den sygemeldte medarbejder med til receptioner, fælles arrangementer og lignende. 5

6 T i l b a g e t i l j o b b e t Lægens rolle Aftaler med medarbejderen Der er fra den mulighed for, at du sammen med den sygemeldte medarbejder kan beskrive medarbejderens funktionsnedsættelse og dens betydning for arbejdsevnen og evt. aftalte skånehensyn i en såkaldt mulighedserklæring, som dernæst bliver vurderet af den praktiserende læge. Dermed har du som arbejdsgiver et godt grundlag for at tilrettelægge arbejdsopgaver m.v., så medarbejderen kan vende tilbage til jobbet. Der er også mulighed for at invitere til en dialog med lægen om, hvilken betydning sygdommen har for udførelsen af arbejdet. Er der tvivl om tilrettelæggelsen af arbejdet, kan det også være en god idé at kombinere samarbejdet med den praktiserende læge med at inddrage jobcentret eller en arbejdsmedicinsk klinik. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at aftale, at den tilbagevendte medarbejderen i en periode varetager jobfunktioner i virksomheden, som er mindre belastende. En sådan aftale kan betyde, at medarbejderen kan vende hurtigere tilbage på arbejdspladsen end ellers. Når en medarbejder vender tilbage efter en sygeperiode aftales der ofte en plan for fastholdelse på det mere redskabsorienterede plan, men der kan også være brug for en samtale om, hvad der skal ske på det mere personlige og kollegiale niveau. Målet er, at der tages hånd om de personlige, psykiske og sociale forhold, således at medarbejderens trivsel bliver så optimal som mulig. Tal fx med medarbejderen om, hvor meget opmærksomhed vedkommende ønsker omkring sin situation skal der spørges til medarbejderen, og hvem skal gøre det? I skal også aftale, hvordan der skal følges op på indgåede aftaler efter tilbagevenden. Hvor tit skal det drøftes, om fx medarbejderen nu er blevet klar til nye opgaver? Klare aftaler sikrer, at der bliver fulgt op løbende, uden at medarbejderen føler sig overvåget eller kontrolleret. 6

7 Informer og inddrag kollegaer Når der er indgået aftaler om tilbagevenden fx med fastholdelsestiltag tilknyttet, er det vigtigt at informere kollegaerne til den sygemeldte. De skal på forhånd vide, i hvilket omfang medarbejderen kommer, om der er opgaver vedkommende ikke længere skal løse eller ikke skal løse i en periode, og de skal vide, hvem der så overtager opgaverne. Jo mere afklarede de praktiske forhold er, jo lettere bliver det også at integrere medarbejderen igen og få vedkommende til at føle sig velkommen. Hvis det er nødvendigt med en lang tilvænning til arbejdet, kan det være en god ide at gøre en af kollegaerne til mentor og dermed signalere, at det er i orden at bruge tid på, at den tilbagevendte medarbejder kommer til at fungere i sit arbejde igen. Det er selvfølgeligt vigtigt, at du er blevet enig med den sygemeldte medarbejder, om hvad der aftales med og fortælles til kollegaerne. 7

8 O v e r s i g t o v e r s t ø t t e -/ k o m p e n s at i o n s o r d n i n g e r Anmeld sygefraværet og få refusion Når en medarbejder på grund af sygdom, nedslidning, tilskadekomst eller andet ikke længere kan bestride sit almindelige arbejde i en kortere eller længere periode, kan Jobcenter Rudersdal hjælpe med råd og vejledning og kompensationsordninger i den konkrete sag. I langt de fleste tilfælde har en ansat ret til løn under sygdom. Efter udløbet af den såkaldte arbejdsgiverperiode på 21 kalenderdage har virksomheden ret til dagpengerefusion fra den ansattes bopælskommune. Fristen for anmeldelse af sygefraværet og anmodning om refusion er 4 uger efter 1. fraværsdag. Du kan digitalt indberette sygefravær og anmode om refusion på under sygedagpenge ved at udfylde blanket dp 201 for anmeldelse af selve sygefraværet og dp 202 for anmeldelse af refusionskravet. En medarbejders ret til dagpenge kan bortfalde, hvis vedkommende ikke deltager i kommunens behandling af sygedagpengesagen. Derfor er det en god ide at oplyse medarbejderen om, at manglende deltagelse i kommunens behandling af sagen kan medføre, at dagpengeretten (eller virksomhedens adgang til dagpengerefusion) kan mistes, og at du som arbejdsgiver vil kunne modregne et eventuelt tab i medarbejderens løn. 8

9 Delvis syge- eller raskmelding Uddannelse frem for sygemelding Arbejdsredskaber/indretning En delvis syge- eller raskmelding kan være et godt redskab til at formindske sygefraværet Virksomheden får økonomisk kompensation for fraværstimerne og glæde af medarbejderens kompetencer i resten af arbejdstiden. Delvis sygemelding bruges til medarbejdere, som i en periode ikke kan arbejde på fuld tid på grund af sygdom eller behandling. Delvis raskmelding bruges til medarbejdere, der efter en sygeperiode kan arbejde igen, men ikke på fuld tid. Det ugentlige fravær på grund af sygdommen skal være mindst fire timer, og perioden er begrænset med gradvis optrapning af arbejdstiden. Nogle gange kan en sygemelding undgås, hvis du indgår en aftale med den syge medarbejder om at tage en efteruddannelse i en periode, hvor vedkommende fx på grund af rygproblemer ikke må foretage tunge løft. Virksomheden kan få refusion via ordningerne SVU eller VEU fra første dag, medarbejderen er under uddannelse. På denne måde kan en syg medarbejder opnå et kompetenceløft og undgå en sygemelding. Du kan søge om tilskud til nødvendige arbejdsredskaber, der støtter en medarbejder, der vender tilbage til arbejdet efter sygdom. Det samme gælder, når medarbejderen kun kan vende tilbage til arbejdet, hvis arbejdspladsens indretning ændres. Ordningen har til hensigt at aflaste eventuelle mén efter sygdom. Jobcentret behandler ansøgningen og kan vælge at dække udgifterne helt eller delvist. 9

10 Mentorordning En mentor er en person, der støtter den tilbagevendte medarbejder i en periode. Mentoren introducerer den tilbagevendte til opgaverne, hjælper med kontakten til kolleger og lignende. Din virksomhed kan selv stille en mentor til rådighed, som frikøbes af jobcentret til at varetage funktionen. Mentoren kan evt. forinden have gennemgået en mentoruddannelse betalt af Jobcenter Rudersdal. Alternativt kan jobcentret tilknytte en ekstern mentor. 10

11 56-aftale Personlig assistance Hvis en medarbejder får øget fravær på grund af en kronisk eller langvarig sygdom, kan virksomhed og medarbejder indgå en 56-aftale, hvorefter virksomheden får sygedagpengerefusion fra første sygedag. Ordningen er beregnet på medarbejdere, der har en forhøjet risiko for fravær på grund af sygdom, indlæggelse eller behandling (i mindst 10 dage om året). Hvis en medarbejder har en varig funktionsnedsættelse, kan medarbejderen søge sin hjemkommune om støtte til en personlig assistent. Personlig assistance kan gives til ansatte både i ordinær beskæftigelse og i fleksjob. En personlig assistent hjælper med konkrete og praktiske opgaver, men må ikke overtage egentlige arbejdsfunktioner, så han eller hun kommer til at virke som vikar eller medhjælp. Fordelen for virksomheden er, at I får mulighed for at fastholde medarbejderen på trods af et forhøjet sygefravær. Medarbejderen fastholder sin tilknytning til virksomheden og har mulighed for at få nødvendige behandlinger, så sygdommen ikke forværres og fuldtidssygemelding undgås. 11

12 Få mere information I Jobcenter Rudersdal kan du altid få mere vejledning om de muligheder og støtteordninger jobcentret kan tilbyde. Du kan også læse mere på internettet: w a n e k - m y r n e r. d k (Arbejdstilsynet) (Beskæftigelsesministeriet) Rudersdal Jobcenter Rudersdal Rudersdal Kommune Stationsvej Birkerød Telefon: beskaeftigelse@rudersdal.dk