Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer

Transkript

1 Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer Workshop 1: Hvordan kan lærernes faglighed i praksis anvendes i samarbejde med nydanske forældre? - Inga Nielsen, Helsingør: Medborgerskab, - Perwez Iqbal: Spørgsmål, som får forældrene til at tænke anderledes: Hvad gør dit barn glad for skolen? Hvem er dit barns favorit lærer, fag, ven? Hvem er dit barns bedste kammerater uden for skoletiden? Hvad er dit barns yndlings mad(pakke) og sæt tøj? Hvordan hjælper du dit barn med lektielæsning? Hvordan støtter du dit barns fritid? Hvornår har du lyst til at rose dit barn? Hvor tit besøger du dit barns skole/klasseværelse? Hvilken samarbejdsform virker bedst med skolen? Hvordan kommunikerer du med de andre forældre? Hvad er dit barns stærke sider? Det kan godt være barnet ikke er bogligt stærkt, men måske ligger hans/hendes stærke sider ikke i boglige fag såsom idræt, billedkunst osv. Hvad er dit barns fremtid? Hvor vil dit barn være om 10 år (Vision)? Hvordan skaber du forståelse/harmoni mellem dit barns skolegang og dit hjem? I er her for jeres barns skyld, hvad tager I jer med efter dette møde? Alle professioner (såsom murer, snedker, tømrer, frisør, elektriker, VVS-mand, kloakmand, vagtmand m.fl.) får en god løn og er respekteret. Den bedste investering du kan gøre indenfor dit barns fremtidige skolegang, er at gøre en indsats i dag og ikke i morgen. Danmark er et af de bedste lande, når det kommer til uddannelsesmuligheder. (specielt bibliotekerne) Alle mennesker har en drøm om en god fremtid, som holder ham/hende i gang. Hvad er din og dit barns drømme? For at realisere denne drøm, hvad kan du selv gøre, hvad kan skolen gøre og sidst men ikke mindst, hvordan kan samfundet hjælpe? (Forældreinddragelse i de unges uddannelsesforløb) At give nydanske forældre gode forudsætninger for at forstå og deltage i skolens uddannelsesliv fremover fra børnehaveklasse. At give dem redskaber til at støtte op om deres børns skolegang. At give de professionelle mulighed for at få kendskab til de nydanske forældres erfaringsverden (tættere kontakt med forældre)

2 At udvikle nye metoder i skole-hjemsamarbejdet (+ meget vigtigt ikke nok med brev, men personlig kontakt f.eks. sms eller ringe 3-4 timer før et møde, skaf tolkebistand hvis nødvendigt) Planlægge f.eks. emneuger om andre børns kulturer og traditioner. Sådanne emneuger kan skabe positiv opmærksomhed og barnet vil blive glad for sin baggrund. En erkendelse af at mange nydanske forældre møder den danske folkeskole med andre forudsætninger end de danske forældre (pga. deres egen anderledes skolegang) Ikke så store skoleerfaringer (fra hjemlandet, skolesystemet i Pakistan er meget forskelligt end det i Danmark, her findes mange forskellige niveauer i skolesystemet) Kommunikation med de nydanske forældre lykkes ofte ikke, fordi vi kommer med to forskellige såkaldte indre landkort af hvordan et skoleliv former sig. (forskellige nationaliteter f.eks. iraner, pakistaner osv.) Det er vigtig at understrege DIALOGEN, udvikle et mødeforum, hvor dialogen er central sammen med den gensidige respekt og ligeværdighed. Nydanske forældre skal inddrages i hele klassens liv og føle sig som en del af hele forældregruppen. Når vi har samarbejde med forældrene, er der ikke brug for mere af det samme som vi plejer, men at vove at vende bøtten på hovedet og gøre noget nyt på en utraditionel måde. (tættere kontakt med forældrene) Det at indlede en dialog med forældrene på et tidligt tidspunkt, hvor problemerne ikke er uoverskuelige endnu, er en god investering for et forsat godt samarbejde. Et bæredygtigt skole/hjemsamarbejde: Det er vigtigt at læreren medtænker familiens ressourcer og erfaringer. At sætte fokus på de muligheder der er for at bygge bro til familien ved information om klassens aktiviteter lige nu og en opfordring til at arbejde sprogligt med teamet derhjemme. Vi skal være mere konkrete og meget præcise når vi formidler. Det er meget godt at have billedemateriale med eller andet, der kan illustrere vores budskab. Det at være præcis og konkret i sit udtryk gælder også de ord vi bruger. Eksempelvis sproglig opmærksomhed. Vi ved hvad det betyder, men for forældrene skaber det ikke mening før vi giver andre eksempler. Andre ord eller begreber som er dukket op er projektopgave, åbent hus og værkstedsundervisning. Indvandre råd -> skolebestyrelser At bygge bro til uddannelsesverdenen kræver tid, tålmodighed og vilje fra alle parter. Kinetisk ordsprog: Et års investering man planter majs 10 års investering man planter skov 100 s investering man uddanner folk.

3 Workshop 2: Skoleledelsens rolle og udfordringer i skole-hjem samarbejdet - Fokuspunkter: Tosprogede elever skal klare sig lige så godt i alle fag som etnisk danske elever -> Forældrekurser i lektielæsning og IT Tosprogede forældre skal kunne identificere sig med skolen -> ansættelse af danskudannede tosprogede lærere til undervisning i almindelige fag. (Men de skal være fuldt ud på niveau med de bedste danske, ellers giver det bagslag) - Nydamskolen, Michael Pedersen: Uddannelsesstrategi på skolen: Alle nye lærere på skolen får redskabskasse/kurser lokalt, eks. To dage i sommerferien og to dage i løbet af året. Den svære samtale, erobring af klasserummet. Alle nyansatte får tilknyttet en ledertutor og lærertutor Jobprojekt: Prikke elever (i vanskeligheder) og give dem forpligtende opgaver i forhold til andre mindre elever. De uddannes en hel lørdag. 1 måned praktik med vurdering og diplom. Ud af forespørgsel til 6 siger 5 ja. Forældrene bliver overrasket og glade for, at deres barn kan bruges i projektet. Lignende projekter kan laves med forældre. - Bodil Østergård, Regnbuen, Ejlersvej 10-22, 4700 Næstved, tlf : Samtale tårnet: Helhedstænkning fra vuggestuegruppe over børnehaveklasse, skole og fritid i lokalt råd og fælles indsats. - Når danske børn skal på jordomrejse, får de som lektie at følge med på nettet og så i øvrigt at sende billeder og ord hjem om deres fantastiske oplevelser. Hvorfor er denne holdning udelukket når tosprogede børn skal besøge deres forældres hjemlande? - Tina Fellmann, Undervisningsministeriet: Ny og massiv indsats for at få flere tosprogede unge til at tage en læreruddannelse. Kampagne om de nye muligheder i forhold til at kombinere ansættelse som undervisningsassistent og læreruddannelsen. Efteruddannelse af skoleledere: Skolelederuddannelse i forandring og toleranceledelse med inspiration i delprojektet 3 s resultater i projektet Dette virker på vores skole. Omfang: 42 timer lig skole-hjemvejlederudannelsen. Målgruppe: Alle skoleledere med mere end 10 % tosprogede elever Formål: At være på forkant med en skole præget af udvikling i elev... Månedens forælder. Alle etniske grupper og hjemmebaggrund. Det gode eksempel i forhold til: Understøtte skolegang, opdragelse, ansvarlighed for skolens øvrige børn, forventningsafslutning. Formål: Fremme gensidig forståelse af forældres forskellige tilgange til positivt skolehjemsamarbejde, skabe debat og grobund for aktivt uddannelsesansvar fra skolens undervisning og elevens faglige udvikling.

4 - Ulla Helsin: Dialogspil/filosoferende samtale ved skolehjemsamtale. Drøfte et emne som alle forældre kan have en mening om, f.eks.: God opdragelse, god skolegang, hyttetur. Formen kan være med til at fremme forståelsen mellem forældre og lærere, samt forældre indbyrdes. - Stille skolens lokaler til rådighed for fødselsdage. - Christina Falner Nielsen, AKT-lærer, Lindevangskolen på Frederiksberg: Pige Café: Åbent, frivilligt, gratis rum, hvor skolens piger fra 6-9. Klasse kan mødes 1-2 eftermiddage om ugen i skolens lokaler. Der en fast voksen (kvinde) tilknyttet cafeen, som også er lærer på skolen, og derfor kan opnå en tæt relation til pigerne. Alt kan drøftes der er ingen tabuer. Pigerne opnår viden og dermed større respekt for hinanden og deres forskellige baggrunde. - Gert Rasmussen, Jan Henriksen, Monica Edelmann, Ralf Pultz: Forældremøder på modersmål evt. med tolk, hvor afdelingen indledes efter sprog i stedet for klasser. Lærerne koordinerer på forhånd hvad der skal siges. Gå fra eller veksle mellem forældremøder til familiemøder Fælles spisning Optræden/fremlæggelse af elever Forældremøde mens undervisningsassistenten passer børn. Når nye elever skal indmeldes, sprogvurderes eleverne og der holdes samtale med familien Som leder kan man ikke vide alt, så det er vigtigt med gode fagpersoner på skolerne, eks. Sprogcenter lærere og skole-hjem konsulenter I forbindelse fravær pga. rejser, udarbejder eleven en projektopgave om hjemegnen eller hvor rejsen går til. Opgaven med fotos fremlægges til morgensamling - Tosprogede forældre er og bør opfattes som en ressource i et mangfoldigt land som Danmark, derfor bør personalet på skolen afspejle skolens brugere. Ledelsen skal tydeliggøre forventninger over for de tosprogede ansatte brobygning. Ledelsen skal tydeliggøre betydningen af tosprogede forældres deltagelse i skolebestyrelsen. - Solveig Mogensen, Nørrelandsskolen, Holstebro: Implementering af PALS et evidensbaseret program over et 3 årigt forløb. Anerkendelse tilgang til at ændre uhensigtsmæssig adfærd -> få en positiv effekt på fagligheden. Det er der evidens for i Norge. Workshop 3: Forældrene skole-hjem samarbejde set fra et forældresynspunkt - Nadeem, Iran: Hvorfor fastholder vi forældrene i denne udskolingsfase? Ressourcesvage forældre er i mindre grad i stand til at rådgive børn i denne fase. Derfor skal man tænke eksempelvis at udvide mentorordningen med obligatoriske hjemmebesøg fra forældrerollemodeller. Forældrerollemodeller skal kvalificeres til at kunne formidle ny rådgivning i barnets videre forløb evt. i samarbejde med UU-vejledere. For bedre at kunne fastholde forældre, skal man overveje at oversætte elevplanerne til flere sprog - Husum skole (brian@foi.dk): Nye elever i mellem- eller udskoling skal introduceres til skolen ved en samtale med elev og forældre, hvor rammer og kultur præciseres

5 Deltagelse i SKO/fritidshjem: Større indsats for at elever afleveres i skolen af forældre i indskolingen og at der er krav om deltagelse i SFO/fritidshjem + lektiecafé - Marlene Lanch Jensen, Mølkærskolen, Munkebo: Modersmål: Skolen skal anerkende, at forældrene/elevernes modersmål er brobygger til læring af et nyt sprog. Mange lærere fortæller ofte forældrene, at de skal huske, at de skal tale dansk i hjemmet vi i gruppen er meget enige om, at det vil være en stor fejl at begå. Ved at skolen anerkender elevens/forældrenes modersmål, skabes der et godt grundlag for samarbejde. - Helle.bannow.hansen@mail.dk, Søndervang skolen, : Der afholdes forældremøder opdelt på de enkelte sprog Forældremøde i udskoling: UV vejleder holder oplæg, der følges op på hvem der mangler. Disse kontaktes derefter for at blive orienteret først pr. telefon og derefter besøg, hvis det er nødvendigt - Forældre inviteres med ud til besøg på uddannelsessteder, eks. erhvervsskoler for at afkræfte forestillingen om lavstatuserhverv. - Forældre inviteres med til religionsundervisningen, hvor der er mulighed for at informere om og forklare indhold. - Fælles landsdækkende database med standardsedler, som løbende opdateres, så man kan finde en med et indhold svarende til ens behov (en måde at udnytte tolkeressourcer på nationalt plan) - Lave alternative dage, hvor forældrene kan være aktive deltagere i undervisningen - Give forældrene ansvar - Foreslå hvad der er af muligheder og give dem valgmuligheder - Debatmøder både individuelle og i forældregruppen, så mangfoldigt som man kan. - Oplysninger om skolen/alt - Tydeliggøre og konkretisere al information - Anerkendelse - Mentorordninger - Forældrerollemodeller - Fædre/mødre møder - Senka Besic, integrationsvejleder, Holbergskolen, , Trivselsgruppen: senkab@holbergskolen.kk.dk Oplysninger til tosprogede forældre i børnehaveklassen ved hjemmebesøg ang. trivselsgruppens arbejde, forventninger til gruppens arbejde, betydningen af deltagelse for elvens skolegang og i det hele taget signalværdien i det. Aftale deltagelse Ved valg af trivselsgruppe til forældremøde tilmelder nogle tosprogede forældre sig ind og via den vej bidrager til integrationen i klassen/skolen. Det er de forældre, der har lavet aftale ved hjemmebesøg. Integrationsvejleder informerer forældre om skolebestyrelsen ved hjemmebesøg. Dialog med forældrene om deltagelse En mor er med i forældrerepræsentantsgruppen og er på vej ind i skolebestyrelsen. Det er bidrag til skolebestyrelsens integrationsarbejde.

6 - Marjan Ganjjow, skole-hjem koordinator, Selsmoseskolen, : Forslag til forældremøder: Lave bordplan så forældrene sidder blandet. Lave gruppearbejde Forslå at tosprogede familier bager kage eller er med til at lave kaffe til møderne. På den måde vil de føle sig velkommen og at de også bidrager med noget - Claus Qvortrup, Odense kommune, cq@odense.dk: Målrettet brug af elevplaner. Evt. hvor centrale dele af elevplanen oversættes. - Et IT program til skoler/institutioner som kan oversætte breve/beskeder til modersmål. Workshop 4: Hvordan sikre vi, at forældre og dermed børn får udbytte af skole-hjem samarbejdet - Susanne Kamp, Hundtofteskole, susanne@marosi.dk. Forældresamarbejde: Åbent hus arrangement giver mere tid Tolke til skole-hjem samtalerne har været en stor hjælp - Lave forældre/bedsteforældre (eller anden familie) aktiviteter. Eks. kan de komme og fortælle en historie. - Pernille Fornø, Køge Kommune, , pernille.fornoe@koge.dk: Skolehjem samarbejdet kan organiseres sådan, at forældrene/familierne deles ind i fire grupper med et forældrepar som tovholder. Ved forældremøder kontakter klasselæreren tovholderne, som derefter kontakter alle familier i deres gruppe, og sikrer at de kommer. Derudover skal grupperne mødes tre gange i løbet af skoleåret til sociale arrangementer dermed mødes familierne i mere trygge grupper og lærer hinanden at kende. - Alle lærere tager del i forældresamarbejdet. Alle elever har en primær voksen, der varetager forældrekontakten/skolehjemsamarbejdet. Dvs. at den enkelte lærer har ansvar for 8-10 elever i stedet for den traditionelle klasselærer-model, hvor ansvaret hviler på få lærere i et lærerkollegium. - Abildgårdskolen Odense Mødremøder kl med børnepasning. Emner kan f.eks. være tandpleje, skolepsykolog, teater, natur-teknik, lejrskole, seksualundervisning, modermålets betydninger. De tosprogede medarbejdere skal kontakte de indbudte forældre. Kvinderne får skabt et netværk. Arrangementer hvor rollemodellerne fortæller om eks. fritidsinteresser og lejrskoler Lørdagsskole med forældre, eks. konkret udsmykningsarbejde hvor børn og forældre kunne/skulle deltage

7 Åbent hus arrangement eks. en eftermiddag om måneden, f.eks. i faglokaler (håndarbejde, natur og teknik, billedkunst). Lærerne skal være til stede og der kan af og til være fællesspisning - Oprettelse af center for at få handleplaner oversat til andre sprog end dansk. Det skal være en hurtig og direkte hjælp, evt. elektronisk dag til dag. - Trivselsambassadører: Frivillige ved skole og samfund. Formål med skole-hjem samtalen/besøg: trivsel, det faglige, lette kommunikationen - Anerkende tilgang til forældre og elever både under samtaler og i dagligdagen. Skabe tryghed ved skolen for forældrene, eks. ved madarrangementer, hvor forældrene laver mad. Temamøder som vedrører forældrene, eks. hvordan takler man teenagere, hvordan læser man lektier med sit barn? - Tillid, klarhed, tydelighed, enkelthed - Tydeligt kommunikerede forventninger - Anerkendende tilgang - Anerkende alles ressourcer - Sikre sig at man taler om det samme og at partnerne er enige om, hvad der er aftalt - Andre tilgange end det talte sprog til kommunikationen - Forumteater - Billeder - Port-Folio - Foto - Brug af tolke - Tosprogede medarbejdere - Lærernes ordvalg skal være tydeligt - Emneaftener på modersmål eller med tolke - Opklarende og almindelig viden om den danske kultur - Lærere/ledere kan ønske tolke for at sikre forståelse kan være problematisk - Kultur ind i SFOen >< integration - Lærer af hinandens kultur - Netværk mellem danske og to-kulturelle hjem - Værktøjer til forældrene som kan bidrage til klassens forældrenetværk - Lærerne skal være katalysatorer for, at alle forældre deltager og føler sig anerkendt - Differentieret skole-hjemsamarbejde - Kommunikation dialog skal fører til handling. Det skal være praktisk og konkret - Erfaringsudveksling - Forslag til arrangement Eleverne underviser forældrene i skolens fag. Forældre og elever aktive

8 Åben klasse i indskolingen i forbindelse med, at forældrene henter deres børn i SFO. Genindfør modersmålsundervisningen, hvor indholdet lægger sig til skolens fag Skole-hjem koordinator på alle skoler med mange tosprogede elever Efteruddannelse i DSA. Alt for få har uddannelsen - Hanan Souied, integrationsvejleder, Nørrevangsskolen, Slagelse, / Mentorordning Brugsanvisning til skolerne - Forældrearrangement om morgen -> fordele: Arbejdstider, ingen alkohol, ingen problemer med børnepasning - Forældremøde indledes med elevfremvisninger, mad som eleverne har lavet -> fordele: Alle forældre kommer (elevpres), efterfølgende kan elever og søskende f.eks. se film og forældre og lærere holde møde. - Der oprettes madgrupper i klassen. En kontaktforældre i hver gruppe står for at alle elever/forældre er med. - Jens Raadhauge, Holmegårdsskolen, Box 20, 2980 Kokkedal, , jraa@fredensborg.dk: Tosprogede forældre en resurse i skole-hjem-samarbejdet Aktiv deltagelse på alle planer Skole-samtaler. Tolkning er nødvendig Forældremøder. Indholdsovervejelser. Kontaktforældreprincipper Forældrearrangementer. Elevoptræden Skolebestyrelse. Opstilling, netværk. Positiv særbehandling o Tolkning, oversættelser o Sikring af plads i kontaktforældregruppen o Separate forældremøder o Mentorordninger Synlighed i lokalområdet o Samarbejde med beboerforeninger o Faciliteter til rådighed i ferier o Foreningsarbejde o Kulturelt arbejde Internationalt arbejde o Kontakt til udvandringsland o Kulturelle arrangementer - Trine.krogh@glostrup.dk, tubina1234@hotmail.com, la@sortedamskolen.kk.dk, hs@sortedamsskolen.kk.dk Have som mål at man deler taletiden til forældresamtalen ligeligt Dansk som andetsprog skal fredes i forhold til vikartimer

9 Workshop 5 Vigtigheden af en helhedsorienteret indsats i kommunen Helhedsorienteret indsats i kommunerne - Tavshedspligt mellem forskellige forvaltninger anvende samtykkeerklæring - Uoverskuelighed i forhold til hvem man taler med om hvad. Hvilke instanser, der varetager hvilke funktioner - Manglende sprog- og kulturforståelse => afmagt i forvaltningen i forhold til fremmøde de forskellige steder i systemet - Evt. en kontaktperson i hver forvaltning som kan henvise til relevante personer eller til steder, hvor aktuelle spørgsmål er besvaret - Hjemmeside som Ny i DK udbygges med en tilsvarende side for hver kommune, f.eks. Ny i Vejle og Ny i København. - Sproglige barrierer kan imødekommes ved anvendelse af tolk. Der skal laves en fælles procedure for anvendelse af tolk - Fælles kommunal integrationsstrategi - Helhedstænkning i forhold til overgange mellem forvaltningen Tværfaglige netværksgrupper Vidensdeling i system - Kommunalt beskrevet retningslinjer/muligheder i forældresamarbejde best practice beskrivelse af strukturer, indhold og metoder - En medarbejder i Borgerservice som kan henvise videre i systemet og som systemet kan henvise til. - Begrænse antallet af møder ved at flere forvaltningspersoner er repræsenteret ved samme møde. - Intranettets muligheder og begrænsninger overvejes i hvert enkelt tilfælde - Netværksarbejde: Kultur/sproggrupper Integrationsgrupper Ressource lærergrupper Tværfaglighed på tværs af forvaltningen - Flere informationskanaler/strategier (Funktionelle analfabeter og ordblinde) - Mødregrupper: Sundhedsplejersker som koordinatorer. Det skal sikre, at mødrene ikke lukker sig om børnene. Sundhedsplejersken deltager i møderne i en passende tid - KSM koordinator for hele området fra dagsinstitution til skole og fritid. Det skal sikre overgange mellem daginstitution til skole. Den samme person skal være gennemgående for familien - Hjemmebesøg: Klasselærere får tildelt ekstra tid pr. tosprogede elev. Klasselæreren besøger familierne evt. sammen med en koordinator for at orientere om skolen på forældrenes hjemmebane. - Åben skole Skolen er åben frem til kl. 16 for alle elver fra Klasse Mulighed for hygge, lektielæsning, at tale med voksne 2-3 voksne til børn - Faktorer der hæmmer

10 Økonomi, for få ressourcer Mangel på tolkning Langsomme procedurer for at betale tolkeregninger Skoleledelsen har egne holdninger til integration, men mangle på viden om DSA og integration Mangel på fælles kommunale integrationsretningslinjer/ overordnet plan baseret på faglig viden Mangel på tilsyn med skolers og børnehaveklassers arbejde med tosprogede elever - Kommuner skal udarbejde overordnet tværfaglige, koordineret integrationsretningslinjer, så de forskellige forvaltninger samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Og der skal laves helhedsindsatser for de enkelte familier - Bevidsthed blandt lærere om forældremødets formål. Mødet kan organiseres på forskellige former, så man kan etablere dialog blandt forældrene. Konkrete tiltag: Værdispil Cases Rollespil Lytte til forældrene - Indkaldelse ikke kun skriftligt, men også telefonisk. Den skriftlige formulering skal være tydelig på let dansk - Kommer forældrene ikke, så tag hjem til dem - Tydelighed: Tydelig skoleledelse Tydelig kommunikation mellem forældre og skole. Dialogen skal være baseret på anerkendelse af hinandens forskelligheder, men baseret på ligeværdighed - Økonomi Ressourcer til langsigtet implementering, så projekter kan stå selv uden hjælp. Herunder brugerbetaling til f.eks. idrætsmuligheder og fritidsaktiviteter. Generel evne hos skole, daginstitutioner og fritidsliv til at inddrage forældre i/ og få det til at give mening at deltage i forældreråd - Bedre til forpligtende samarbejde Samarbejde skal give mening begge veje Skelne mellem muligheder og krav Invitation til forældremøde eller Du skal deltage i forældremødet.