Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer"

Transkript

1 Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer Workshop 1: Hvordan kan lærernes faglighed i praksis anvendes i samarbejde med nydanske forældre? - Inga Nielsen, Helsingør: Medborgerskab, - Perwez Iqbal: Spørgsmål, som får forældrene til at tænke anderledes: Hvad gør dit barn glad for skolen? Hvem er dit barns favorit lærer, fag, ven? Hvem er dit barns bedste kammerater uden for skoletiden? Hvad er dit barns yndlings mad(pakke) og sæt tøj? Hvordan hjælper du dit barn med lektielæsning? Hvordan støtter du dit barns fritid? Hvornår har du lyst til at rose dit barn? Hvor tit besøger du dit barns skole/klasseværelse? Hvilken samarbejdsform virker bedst med skolen? Hvordan kommunikerer du med de andre forældre? Hvad er dit barns stærke sider? Det kan godt være barnet ikke er bogligt stærkt, men måske ligger hans/hendes stærke sider ikke i boglige fag såsom idræt, billedkunst osv. Hvad er dit barns fremtid? Hvor vil dit barn være om 10 år (Vision)? Hvordan skaber du forståelse/harmoni mellem dit barns skolegang og dit hjem? I er her for jeres barns skyld, hvad tager I jer med efter dette møde? Alle professioner (såsom murer, snedker, tømrer, frisør, elektriker, VVS-mand, kloakmand, vagtmand m.fl.) får en god løn og er respekteret. Den bedste investering du kan gøre indenfor dit barns fremtidige skolegang, er at gøre en indsats i dag og ikke i morgen. Danmark er et af de bedste lande, når det kommer til uddannelsesmuligheder. (specielt bibliotekerne) Alle mennesker har en drøm om en god fremtid, som holder ham/hende i gang. Hvad er din og dit barns drømme? For at realisere denne drøm, hvad kan du selv gøre, hvad kan skolen gøre og sidst men ikke mindst, hvordan kan samfundet hjælpe? (Forældreinddragelse i de unges uddannelsesforløb) At give nydanske forældre gode forudsætninger for at forstå og deltage i skolens uddannelsesliv fremover fra børnehaveklasse. At give dem redskaber til at støtte op om deres børns skolegang. At give de professionelle mulighed for at få kendskab til de nydanske forældres erfaringsverden (tættere kontakt med forældre)

2 At udvikle nye metoder i skole-hjemsamarbejdet (+ meget vigtigt ikke nok med brev, men personlig kontakt f.eks. sms eller ringe 3-4 timer før et møde, skaf tolkebistand hvis nødvendigt) Planlægge f.eks. emneuger om andre børns kulturer og traditioner. Sådanne emneuger kan skabe positiv opmærksomhed og barnet vil blive glad for sin baggrund. En erkendelse af at mange nydanske forældre møder den danske folkeskole med andre forudsætninger end de danske forældre (pga. deres egen anderledes skolegang) Ikke så store skoleerfaringer (fra hjemlandet, skolesystemet i Pakistan er meget forskelligt end det i Danmark, her findes mange forskellige niveauer i skolesystemet) Kommunikation med de nydanske forældre lykkes ofte ikke, fordi vi kommer med to forskellige såkaldte indre landkort af hvordan et skoleliv former sig. (forskellige nationaliteter f.eks. iraner, pakistaner osv.) Det er vigtig at understrege DIALOGEN, udvikle et mødeforum, hvor dialogen er central sammen med den gensidige respekt og ligeværdighed. Nydanske forældre skal inddrages i hele klassens liv og føle sig som en del af hele forældregruppen. Når vi har samarbejde med forældrene, er der ikke brug for mere af det samme som vi plejer, men at vove at vende bøtten på hovedet og gøre noget nyt på en utraditionel måde. (tættere kontakt med forældrene) Det at indlede en dialog med forældrene på et tidligt tidspunkt, hvor problemerne ikke er uoverskuelige endnu, er en god investering for et forsat godt samarbejde. Et bæredygtigt skole/hjemsamarbejde: Det er vigtigt at læreren medtænker familiens ressourcer og erfaringer. At sætte fokus på de muligheder der er for at bygge bro til familien ved information om klassens aktiviteter lige nu og en opfordring til at arbejde sprogligt med teamet derhjemme. Vi skal være mere konkrete og meget præcise når vi formidler. Det er meget godt at have billedemateriale med eller andet, der kan illustrere vores budskab. Det at være præcis og konkret i sit udtryk gælder også de ord vi bruger. Eksempelvis sproglig opmærksomhed. Vi ved hvad det betyder, men for forældrene skaber det ikke mening før vi giver andre eksempler. Andre ord eller begreber som er dukket op er projektopgave, åbent hus og værkstedsundervisning. Indvandre råd -> skolebestyrelser At bygge bro til uddannelsesverdenen kræver tid, tålmodighed og vilje fra alle parter. Kinetisk ordsprog: Et års investering man planter majs 10 års investering man planter skov 100 s investering man uddanner folk.

3 Workshop 2: Skoleledelsens rolle og udfordringer i skole-hjem samarbejdet - Fokuspunkter: Tosprogede elever skal klare sig lige så godt i alle fag som etnisk danske elever -> Forældrekurser i lektielæsning og IT Tosprogede forældre skal kunne identificere sig med skolen -> ansættelse af danskudannede tosprogede lærere til undervisning i almindelige fag. (Men de skal være fuldt ud på niveau med de bedste danske, ellers giver det bagslag) - Nydamskolen, Michael Pedersen: Uddannelsesstrategi på skolen: Alle nye lærere på skolen får redskabskasse/kurser lokalt, eks. To dage i sommerferien og to dage i løbet af året. Den svære samtale, erobring af klasserummet. Alle nyansatte får tilknyttet en ledertutor og lærertutor Jobprojekt: Prikke elever (i vanskeligheder) og give dem forpligtende opgaver i forhold til andre mindre elever. De uddannes en hel lørdag. 1 måned praktik med vurdering og diplom. Ud af forespørgsel til 6 siger 5 ja. Forældrene bliver overrasket og glade for, at deres barn kan bruges i projektet. Lignende projekter kan laves med forældre. - Bodil Østergård, Regnbuen, Ejlersvej 10-22, 4700 Næstved, tlf : Samtale tårnet: Helhedstænkning fra vuggestuegruppe over børnehaveklasse, skole og fritid i lokalt råd og fælles indsats. - Når danske børn skal på jordomrejse, får de som lektie at følge med på nettet og så i øvrigt at sende billeder og ord hjem om deres fantastiske oplevelser. Hvorfor er denne holdning udelukket når tosprogede børn skal besøge deres forældres hjemlande? - Tina Fellmann, Undervisningsministeriet: Ny og massiv indsats for at få flere tosprogede unge til at tage en læreruddannelse. Kampagne om de nye muligheder i forhold til at kombinere ansættelse som undervisningsassistent og læreruddannelsen. Efteruddannelse af skoleledere: Skolelederuddannelse i forandring og toleranceledelse med inspiration i delprojektet 3 s resultater i projektet Dette virker på vores skole. Omfang: 42 timer lig skole-hjemvejlederudannelsen. Målgruppe: Alle skoleledere med mere end 10 % tosprogede elever Formål: At være på forkant med en skole præget af udvikling i elev... Månedens forælder. Alle etniske grupper og hjemmebaggrund. Det gode eksempel i forhold til: Understøtte skolegang, opdragelse, ansvarlighed for skolens øvrige børn, forventningsafslutning. Formål: Fremme gensidig forståelse af forældres forskellige tilgange til positivt skolehjemsamarbejde, skabe debat og grobund for aktivt uddannelsesansvar fra skolens undervisning og elevens faglige udvikling.

4 - Ulla Helsin: Dialogspil/filosoferende samtale ved skolehjemsamtale. Drøfte et emne som alle forældre kan have en mening om, f.eks.: God opdragelse, god skolegang, hyttetur. Formen kan være med til at fremme forståelsen mellem forældre og lærere, samt forældre indbyrdes. - Stille skolens lokaler til rådighed for fødselsdage. - Christina Falner Nielsen, AKT-lærer, Lindevangskolen på Frederiksberg: Pige Café: Åbent, frivilligt, gratis rum, hvor skolens piger fra 6-9. Klasse kan mødes 1-2 eftermiddage om ugen i skolens lokaler. Der en fast voksen (kvinde) tilknyttet cafeen, som også er lærer på skolen, og derfor kan opnå en tæt relation til pigerne. Alt kan drøftes der er ingen tabuer. Pigerne opnår viden og dermed større respekt for hinanden og deres forskellige baggrunde. - Gert Rasmussen, Jan Henriksen, Monica Edelmann, Ralf Pultz: Forældremøder på modersmål evt. med tolk, hvor afdelingen indledes efter sprog i stedet for klasser. Lærerne koordinerer på forhånd hvad der skal siges. Gå fra eller veksle mellem forældremøder til familiemøder Fælles spisning Optræden/fremlæggelse af elever Forældremøde mens undervisningsassistenten passer børn. Når nye elever skal indmeldes, sprogvurderes eleverne og der holdes samtale med familien Som leder kan man ikke vide alt, så det er vigtigt med gode fagpersoner på skolerne, eks. Sprogcenter lærere og skole-hjem konsulenter I forbindelse fravær pga. rejser, udarbejder eleven en projektopgave om hjemegnen eller hvor rejsen går til. Opgaven med fotos fremlægges til morgensamling - Tosprogede forældre er og bør opfattes som en ressource i et mangfoldigt land som Danmark, derfor bør personalet på skolen afspejle skolens brugere. Ledelsen skal tydeliggøre forventninger over for de tosprogede ansatte brobygning. Ledelsen skal tydeliggøre betydningen af tosprogede forældres deltagelse i skolebestyrelsen. - Solveig Mogensen, Nørrelandsskolen, Holstebro: Implementering af PALS et evidensbaseret program over et 3 årigt forløb. Anerkendelse tilgang til at ændre uhensigtsmæssig adfærd -> få en positiv effekt på fagligheden. Det er der evidens for i Norge. Workshop 3: Forældrene skole-hjem samarbejde set fra et forældresynspunkt - Nadeem, Iran: Hvorfor fastholder vi forældrene i denne udskolingsfase? Ressourcesvage forældre er i mindre grad i stand til at rådgive børn i denne fase. Derfor skal man tænke eksempelvis at udvide mentorordningen med obligatoriske hjemmebesøg fra forældrerollemodeller. Forældrerollemodeller skal kvalificeres til at kunne formidle ny rådgivning i barnets videre forløb evt. i samarbejde med UU-vejledere. For bedre at kunne fastholde forældre, skal man overveje at oversætte elevplanerne til flere sprog - Husum skole Nye elever i mellem- eller udskoling skal introduceres til skolen ved en samtale med elev og forældre, hvor rammer og kultur præciseres

5 Deltagelse i SKO/fritidshjem: Større indsats for at elever afleveres i skolen af forældre i indskolingen og at der er krav om deltagelse i SFO/fritidshjem + lektiecafé - Marlene Lanch Jensen, Mølkærskolen, Munkebo: Modersmål: Skolen skal anerkende, at forældrene/elevernes modersmål er brobygger til læring af et nyt sprog. Mange lærere fortæller ofte forældrene, at de skal huske, at de skal tale dansk i hjemmet vi i gruppen er meget enige om, at det vil være en stor fejl at begå. Ved at skolen anerkender elevens/forældrenes modersmål, skabes der et godt grundlag for samarbejde. - Søndervang skolen, : Der afholdes forældremøder opdelt på de enkelte sprog Forældremøde i udskoling: UV vejleder holder oplæg, der følges op på hvem der mangler. Disse kontaktes derefter for at blive orienteret først pr. telefon og derefter besøg, hvis det er nødvendigt - Forældre inviteres med ud til besøg på uddannelsessteder, eks. erhvervsskoler for at afkræfte forestillingen om lavstatuserhverv. - Forældre inviteres med til religionsundervisningen, hvor der er mulighed for at informere om og forklare indhold. - Fælles landsdækkende database med standardsedler, som løbende opdateres, så man kan finde en med et indhold svarende til ens behov (en måde at udnytte tolkeressourcer på nationalt plan) - Lave alternative dage, hvor forældrene kan være aktive deltagere i undervisningen - Give forældrene ansvar - Foreslå hvad der er af muligheder og give dem valgmuligheder - Debatmøder både individuelle og i forældregruppen, så mangfoldigt som man kan. - Oplysninger om skolen/alt - Tydeliggøre og konkretisere al information - Anerkendelse - Mentorordninger - Forældrerollemodeller - Fædre/mødre møder - Senka Besic, integrationsvejleder, Holbergskolen, , Trivselsgruppen: Oplysninger til tosprogede forældre i børnehaveklassen ved hjemmebesøg ang. trivselsgruppens arbejde, forventninger til gruppens arbejde, betydningen af deltagelse for elvens skolegang og i det hele taget signalværdien i det. Aftale deltagelse Ved valg af trivselsgruppe til forældremøde tilmelder nogle tosprogede forældre sig ind og via den vej bidrager til integrationen i klassen/skolen. Det er de forældre, der har lavet aftale ved hjemmebesøg. Integrationsvejleder informerer forældre om skolebestyrelsen ved hjemmebesøg. Dialog med forældrene om deltagelse En mor er med i forældrerepræsentantsgruppen og er på vej ind i skolebestyrelsen. Det er bidrag til skolebestyrelsens integrationsarbejde.

6 - Marjan Ganjjow, skole-hjem koordinator, Selsmoseskolen, : Forslag til forældremøder: Lave bordplan så forældrene sidder blandet. Lave gruppearbejde Forslå at tosprogede familier bager kage eller er med til at lave kaffe til møderne. På den måde vil de føle sig velkommen og at de også bidrager med noget - Claus Qvortrup, Odense kommune, Målrettet brug af elevplaner. Evt. hvor centrale dele af elevplanen oversættes. - Et IT program til skoler/institutioner som kan oversætte breve/beskeder til modersmål. Workshop 4: Hvordan sikre vi, at forældre og dermed børn får udbytte af skole-hjem samarbejdet - Susanne Kamp, Hundtofteskole, Forældresamarbejde: Åbent hus arrangement giver mere tid Tolke til skole-hjem samtalerne har været en stor hjælp - Lave forældre/bedsteforældre (eller anden familie) aktiviteter. Eks. kan de komme og fortælle en historie. - Pernille Fornø, Køge Kommune, , Skolehjem samarbejdet kan organiseres sådan, at forældrene/familierne deles ind i fire grupper med et forældrepar som tovholder. Ved forældremøder kontakter klasselæreren tovholderne, som derefter kontakter alle familier i deres gruppe, og sikrer at de kommer. Derudover skal grupperne mødes tre gange i løbet af skoleåret til sociale arrangementer dermed mødes familierne i mere trygge grupper og lærer hinanden at kende. - Alle lærere tager del i forældresamarbejdet. Alle elever har en primær voksen, der varetager forældrekontakten/skolehjemsamarbejdet. Dvs. at den enkelte lærer har ansvar for 8-10 elever i stedet for den traditionelle klasselærer-model, hvor ansvaret hviler på få lærere i et lærerkollegium. - Abildgårdskolen Odense Mødremøder kl med børnepasning. Emner kan f.eks. være tandpleje, skolepsykolog, teater, natur-teknik, lejrskole, seksualundervisning, modermålets betydninger. De tosprogede medarbejdere skal kontakte de indbudte forældre. Kvinderne får skabt et netværk. Arrangementer hvor rollemodellerne fortæller om eks. fritidsinteresser og lejrskoler Lørdagsskole med forældre, eks. konkret udsmykningsarbejde hvor børn og forældre kunne/skulle deltage

7 Åbent hus arrangement eks. en eftermiddag om måneden, f.eks. i faglokaler (håndarbejde, natur og teknik, billedkunst). Lærerne skal være til stede og der kan af og til være fællesspisning - Oprettelse af center for at få handleplaner oversat til andre sprog end dansk. Det skal være en hurtig og direkte hjælp, evt. elektronisk dag til dag. - Trivselsambassadører: Frivillige ved skole og samfund. Formål med skole-hjem samtalen/besøg: trivsel, det faglige, lette kommunikationen - Anerkende tilgang til forældre og elever både under samtaler og i dagligdagen. Skabe tryghed ved skolen for forældrene, eks. ved madarrangementer, hvor forældrene laver mad. Temamøder som vedrører forældrene, eks. hvordan takler man teenagere, hvordan læser man lektier med sit barn? - Tillid, klarhed, tydelighed, enkelthed - Tydeligt kommunikerede forventninger - Anerkendende tilgang - Anerkende alles ressourcer - Sikre sig at man taler om det samme og at partnerne er enige om, hvad der er aftalt - Andre tilgange end det talte sprog til kommunikationen - Forumteater - Billeder - Port-Folio - Foto - Brug af tolke - Tosprogede medarbejdere - Lærernes ordvalg skal være tydeligt - Emneaftener på modersmål eller med tolke - Opklarende og almindelig viden om den danske kultur - Lærere/ledere kan ønske tolke for at sikre forståelse kan være problematisk - Kultur ind i SFOen >< integration - Lærer af hinandens kultur - Netværk mellem danske og to-kulturelle hjem - Værktøjer til forældrene som kan bidrage til klassens forældrenetværk - Lærerne skal være katalysatorer for, at alle forældre deltager og føler sig anerkendt - Differentieret skole-hjemsamarbejde - Kommunikation dialog skal fører til handling. Det skal være praktisk og konkret - Erfaringsudveksling - Forslag til arrangement Eleverne underviser forældrene i skolens fag. Forældre og elever aktive

8 Åben klasse i indskolingen i forbindelse med, at forældrene henter deres børn i SFO. Genindfør modersmålsundervisningen, hvor indholdet lægger sig til skolens fag Skole-hjem koordinator på alle skoler med mange tosprogede elever Efteruddannelse i DSA. Alt for få har uddannelsen - Hanan Souied, integrationsvejleder, Nørrevangsskolen, Slagelse, / Mentorordning Brugsanvisning til skolerne - Forældrearrangement om morgen -> fordele: Arbejdstider, ingen alkohol, ingen problemer med børnepasning - Forældremøde indledes med elevfremvisninger, mad som eleverne har lavet -> fordele: Alle forældre kommer (elevpres), efterfølgende kan elever og søskende f.eks. se film og forældre og lærere holde møde. - Der oprettes madgrupper i klassen. En kontaktforældre i hver gruppe står for at alle elever/forældre er med. - Jens Raadhauge, Holmegårdsskolen, Box 20, 2980 Kokkedal, , Tosprogede forældre en resurse i skole-hjem-samarbejdet Aktiv deltagelse på alle planer Skole-samtaler. Tolkning er nødvendig Forældremøder. Indholdsovervejelser. Kontaktforældreprincipper Forældrearrangementer. Elevoptræden Skolebestyrelse. Opstilling, netværk. Positiv særbehandling o Tolkning, oversættelser o Sikring af plads i kontaktforældregruppen o Separate forældremøder o Mentorordninger Synlighed i lokalområdet o Samarbejde med beboerforeninger o Faciliteter til rådighed i ferier o Foreningsarbejde o Kulturelt arbejde Internationalt arbejde o Kontakt til udvandringsland o Kulturelle arrangementer - Have som mål at man deler taletiden til forældresamtalen ligeligt Dansk som andetsprog skal fredes i forhold til vikartimer

9 Workshop 5 Vigtigheden af en helhedsorienteret indsats i kommunen Helhedsorienteret indsats i kommunerne - Tavshedspligt mellem forskellige forvaltninger anvende samtykkeerklæring - Uoverskuelighed i forhold til hvem man taler med om hvad. Hvilke instanser, der varetager hvilke funktioner - Manglende sprog- og kulturforståelse => afmagt i forvaltningen i forhold til fremmøde de forskellige steder i systemet - Evt. en kontaktperson i hver forvaltning som kan henvise til relevante personer eller til steder, hvor aktuelle spørgsmål er besvaret - Hjemmeside som Ny i DK udbygges med en tilsvarende side for hver kommune, f.eks. Ny i Vejle og Ny i København. - Sproglige barrierer kan imødekommes ved anvendelse af tolk. Der skal laves en fælles procedure for anvendelse af tolk - Fælles kommunal integrationsstrategi - Helhedstænkning i forhold til overgange mellem forvaltningen Tværfaglige netværksgrupper Vidensdeling i system - Kommunalt beskrevet retningslinjer/muligheder i forældresamarbejde best practice beskrivelse af strukturer, indhold og metoder - En medarbejder i Borgerservice som kan henvise videre i systemet og som systemet kan henvise til. - Begrænse antallet af møder ved at flere forvaltningspersoner er repræsenteret ved samme møde. - Intranettets muligheder og begrænsninger overvejes i hvert enkelt tilfælde - Netværksarbejde: Kultur/sproggrupper Integrationsgrupper Ressource lærergrupper Tværfaglighed på tværs af forvaltningen - Flere informationskanaler/strategier (Funktionelle analfabeter og ordblinde) - Mødregrupper: Sundhedsplejersker som koordinatorer. Det skal sikre, at mødrene ikke lukker sig om børnene. Sundhedsplejersken deltager i møderne i en passende tid - KSM koordinator for hele området fra dagsinstitution til skole og fritid. Det skal sikre overgange mellem daginstitution til skole. Den samme person skal være gennemgående for familien - Hjemmebesøg: Klasselærere får tildelt ekstra tid pr. tosprogede elev. Klasselæreren besøger familierne evt. sammen med en koordinator for at orientere om skolen på forældrenes hjemmebane. - Åben skole Skolen er åben frem til kl. 16 for alle elver fra Klasse Mulighed for hygge, lektielæsning, at tale med voksne 2-3 voksne til børn - Faktorer der hæmmer

10 Økonomi, for få ressourcer Mangel på tolkning Langsomme procedurer for at betale tolkeregninger Skoleledelsen har egne holdninger til integration, men mangle på viden om DSA og integration Mangel på fælles kommunale integrationsretningslinjer/ overordnet plan baseret på faglig viden Mangel på tilsyn med skolers og børnehaveklassers arbejde med tosprogede elever - Kommuner skal udarbejde overordnet tværfaglige, koordineret integrationsretningslinjer, så de forskellige forvaltninger samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Og der skal laves helhedsindsatser for de enkelte familier - Bevidsthed blandt lærere om forældremødets formål. Mødet kan organiseres på forskellige former, så man kan etablere dialog blandt forældrene. Konkrete tiltag: Værdispil Cases Rollespil Lytte til forældrene - Indkaldelse ikke kun skriftligt, men også telefonisk. Den skriftlige formulering skal være tydelig på let dansk - Kommer forældrene ikke, så tag hjem til dem - Tydelighed: Tydelig skoleledelse Tydelig kommunikation mellem forældre og skole. Dialogen skal være baseret på anerkendelse af hinandens forskelligheder, men baseret på ligeværdighed - Økonomi Ressourcer til langsigtet implementering, så projekter kan stå selv uden hjælp. Herunder brugerbetaling til f.eks. idrætsmuligheder og fritidsaktiviteter. Generel evne hos skole, daginstitutioner og fritidsliv til at inddrage forældre i/ og få det til at give mening at deltage i forældreråd - Bedre til forpligtende samarbejde Samarbejde skal give mening begge veje Skelne mellem muligheder og krav Invitation til forældremøde eller Du skal deltage i forældremødet.

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

To sprog én udfordring

To sprog én udfordring To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 30/8 2012 tidspunkt: 19.00 Fremmødte: Lisbeth undtagen elevrepræsentanter Sted: Saxo Ny konstituering: Man vedtog at den nuværende formand Søren Rasmussen fortsætter

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skolehjemsamarbejde Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Informationsfolder til Kontaktforældre

Informationsfolder til Kontaktforældre SPURVELUNDSKOLEN Informationsfolder til Kontaktforældre Revideret 23. september 2015. Telefon SKOLEN: 6375 2700 Skolens e-mail: spurvelundskolen.buf@odense.dk Skolens hjemmeside: www.spurvelundskolen.dk

Læs mere

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole

Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen

Læs mere

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen på Vester Hassing Skole Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Pixiudgave Vision & Integrationspolitik Vision: Kalundborg er rollemodel for god integration Vi er en kommune, hvor mangfoldighed og forskellighed er en ressource.

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

3 timer. sådan får dit barn succes!

3 timer. sådan får dit barn succes! 3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs

Læs mere

Forældremøder & Forældresamtaler

Forældremøder & Forældresamtaler Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forventninger. Skåde Skole

Forventninger. Skåde Skole Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende

Læs mere

Informationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole

Informationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole Informationshæfte for Indskolingen Ørslevkloster Skole 2014 2015 11. udgave s. 1 En skole i forandring Ørslevkloster skole er en skole i forandring. I vil opleve en skole, som er anderledes, end da I selv

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Den 18.12.2007 Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke Vi ønsker alle, at vores børn får en positiv og udviklende

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde -

Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde - Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde - Materialet Som led i en kampagne iværksat af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns

Læs mere

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...

SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden... SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Uddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby

Uddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby Uddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby Grundoplysninger: Navn Adresse Telefon mail Webadresse Solsideskolen Kirke Alle 7, 9400 Nørresundby 98 17 23 40 kontoret.851052@skolekom.dk

Læs mere