Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer"

Transkript

1 Konference om skole-hjemsamarbejde med nydanske forældre viden og værktøjer Workshop 1: Hvordan kan lærernes faglighed i praksis anvendes i samarbejde med nydanske forældre? - Inga Nielsen, Helsingør: Medborgerskab, - Perwez Iqbal: Spørgsmål, som får forældrene til at tænke anderledes: Hvad gør dit barn glad for skolen? Hvem er dit barns favorit lærer, fag, ven? Hvem er dit barns bedste kammerater uden for skoletiden? Hvad er dit barns yndlings mad(pakke) og sæt tøj? Hvordan hjælper du dit barn med lektielæsning? Hvordan støtter du dit barns fritid? Hvornår har du lyst til at rose dit barn? Hvor tit besøger du dit barns skole/klasseværelse? Hvilken samarbejdsform virker bedst med skolen? Hvordan kommunikerer du med de andre forældre? Hvad er dit barns stærke sider? Det kan godt være barnet ikke er bogligt stærkt, men måske ligger hans/hendes stærke sider ikke i boglige fag såsom idræt, billedkunst osv. Hvad er dit barns fremtid? Hvor vil dit barn være om 10 år (Vision)? Hvordan skaber du forståelse/harmoni mellem dit barns skolegang og dit hjem? I er her for jeres barns skyld, hvad tager I jer med efter dette møde? Alle professioner (såsom murer, snedker, tømrer, frisør, elektriker, VVS-mand, kloakmand, vagtmand m.fl.) får en god løn og er respekteret. Den bedste investering du kan gøre indenfor dit barns fremtidige skolegang, er at gøre en indsats i dag og ikke i morgen. Danmark er et af de bedste lande, når det kommer til uddannelsesmuligheder. (specielt bibliotekerne) Alle mennesker har en drøm om en god fremtid, som holder ham/hende i gang. Hvad er din og dit barns drømme? For at realisere denne drøm, hvad kan du selv gøre, hvad kan skolen gøre og sidst men ikke mindst, hvordan kan samfundet hjælpe? (Forældreinddragelse i de unges uddannelsesforløb) At give nydanske forældre gode forudsætninger for at forstå og deltage i skolens uddannelsesliv fremover fra børnehaveklasse. At give dem redskaber til at støtte op om deres børns skolegang. At give de professionelle mulighed for at få kendskab til de nydanske forældres erfaringsverden (tættere kontakt med forældre)

2 At udvikle nye metoder i skole-hjemsamarbejdet (+ meget vigtigt ikke nok med brev, men personlig kontakt f.eks. sms eller ringe 3-4 timer før et møde, skaf tolkebistand hvis nødvendigt) Planlægge f.eks. emneuger om andre børns kulturer og traditioner. Sådanne emneuger kan skabe positiv opmærksomhed og barnet vil blive glad for sin baggrund. En erkendelse af at mange nydanske forældre møder den danske folkeskole med andre forudsætninger end de danske forældre (pga. deres egen anderledes skolegang) Ikke så store skoleerfaringer (fra hjemlandet, skolesystemet i Pakistan er meget forskelligt end det i Danmark, her findes mange forskellige niveauer i skolesystemet) Kommunikation med de nydanske forældre lykkes ofte ikke, fordi vi kommer med to forskellige såkaldte indre landkort af hvordan et skoleliv former sig. (forskellige nationaliteter f.eks. iraner, pakistaner osv.) Det er vigtig at understrege DIALOGEN, udvikle et mødeforum, hvor dialogen er central sammen med den gensidige respekt og ligeværdighed. Nydanske forældre skal inddrages i hele klassens liv og føle sig som en del af hele forældregruppen. Når vi har samarbejde med forældrene, er der ikke brug for mere af det samme som vi plejer, men at vove at vende bøtten på hovedet og gøre noget nyt på en utraditionel måde. (tættere kontakt med forældrene) Det at indlede en dialog med forældrene på et tidligt tidspunkt, hvor problemerne ikke er uoverskuelige endnu, er en god investering for et forsat godt samarbejde. Et bæredygtigt skole/hjemsamarbejde: Det er vigtigt at læreren medtænker familiens ressourcer og erfaringer. At sætte fokus på de muligheder der er for at bygge bro til familien ved information om klassens aktiviteter lige nu og en opfordring til at arbejde sprogligt med teamet derhjemme. Vi skal være mere konkrete og meget præcise når vi formidler. Det er meget godt at have billedemateriale med eller andet, der kan illustrere vores budskab. Det at være præcis og konkret i sit udtryk gælder også de ord vi bruger. Eksempelvis sproglig opmærksomhed. Vi ved hvad det betyder, men for forældrene skaber det ikke mening før vi giver andre eksempler. Andre ord eller begreber som er dukket op er projektopgave, åbent hus og værkstedsundervisning. Indvandre råd -> skolebestyrelser At bygge bro til uddannelsesverdenen kræver tid, tålmodighed og vilje fra alle parter. Kinetisk ordsprog: Et års investering man planter majs 10 års investering man planter skov 100 s investering man uddanner folk.

3 Workshop 2: Skoleledelsens rolle og udfordringer i skole-hjem samarbejdet - Fokuspunkter: Tosprogede elever skal klare sig lige så godt i alle fag som etnisk danske elever -> Forældrekurser i lektielæsning og IT Tosprogede forældre skal kunne identificere sig med skolen -> ansættelse af danskudannede tosprogede lærere til undervisning i almindelige fag. (Men de skal være fuldt ud på niveau med de bedste danske, ellers giver det bagslag) - Nydamskolen, Michael Pedersen: Uddannelsesstrategi på skolen: Alle nye lærere på skolen får redskabskasse/kurser lokalt, eks. To dage i sommerferien og to dage i løbet af året. Den svære samtale, erobring af klasserummet. Alle nyansatte får tilknyttet en ledertutor og lærertutor Jobprojekt: Prikke elever (i vanskeligheder) og give dem forpligtende opgaver i forhold til andre mindre elever. De uddannes en hel lørdag. 1 måned praktik med vurdering og diplom. Ud af forespørgsel til 6 siger 5 ja. Forældrene bliver overrasket og glade for, at deres barn kan bruges i projektet. Lignende projekter kan laves med forældre. - Bodil Østergård, Regnbuen, Ejlersvej 10-22, 4700 Næstved, tlf : Samtale tårnet: Helhedstænkning fra vuggestuegruppe over børnehaveklasse, skole og fritid i lokalt råd og fælles indsats. - Når danske børn skal på jordomrejse, får de som lektie at følge med på nettet og så i øvrigt at sende billeder og ord hjem om deres fantastiske oplevelser. Hvorfor er denne holdning udelukket når tosprogede børn skal besøge deres forældres hjemlande? - Tina Fellmann, Undervisningsministeriet: Ny og massiv indsats for at få flere tosprogede unge til at tage en læreruddannelse. Kampagne om de nye muligheder i forhold til at kombinere ansættelse som undervisningsassistent og læreruddannelsen. Efteruddannelse af skoleledere: Skolelederuddannelse i forandring og toleranceledelse med inspiration i delprojektet 3 s resultater i projektet Dette virker på vores skole. Omfang: 42 timer lig skole-hjemvejlederudannelsen. Målgruppe: Alle skoleledere med mere end 10 % tosprogede elever Formål: At være på forkant med en skole præget af udvikling i elev... Månedens forælder. Alle etniske grupper og hjemmebaggrund. Det gode eksempel i forhold til: Understøtte skolegang, opdragelse, ansvarlighed for skolens øvrige børn, forventningsafslutning. Formål: Fremme gensidig forståelse af forældres forskellige tilgange til positivt skolehjemsamarbejde, skabe debat og grobund for aktivt uddannelsesansvar fra skolens undervisning og elevens faglige udvikling.

4 - Ulla Helsin: Dialogspil/filosoferende samtale ved skolehjemsamtale. Drøfte et emne som alle forældre kan have en mening om, f.eks.: God opdragelse, god skolegang, hyttetur. Formen kan være med til at fremme forståelsen mellem forældre og lærere, samt forældre indbyrdes. - Stille skolens lokaler til rådighed for fødselsdage. - Christina Falner Nielsen, AKT-lærer, Lindevangskolen på Frederiksberg: Pige Café: Åbent, frivilligt, gratis rum, hvor skolens piger fra 6-9. Klasse kan mødes 1-2 eftermiddage om ugen i skolens lokaler. Der en fast voksen (kvinde) tilknyttet cafeen, som også er lærer på skolen, og derfor kan opnå en tæt relation til pigerne. Alt kan drøftes der er ingen tabuer. Pigerne opnår viden og dermed større respekt for hinanden og deres forskellige baggrunde. - Gert Rasmussen, Jan Henriksen, Monica Edelmann, Ralf Pultz: Forældremøder på modersmål evt. med tolk, hvor afdelingen indledes efter sprog i stedet for klasser. Lærerne koordinerer på forhånd hvad der skal siges. Gå fra eller veksle mellem forældremøder til familiemøder Fælles spisning Optræden/fremlæggelse af elever Forældremøde mens undervisningsassistenten passer børn. Når nye elever skal indmeldes, sprogvurderes eleverne og der holdes samtale med familien Som leder kan man ikke vide alt, så det er vigtigt med gode fagpersoner på skolerne, eks. Sprogcenter lærere og skole-hjem konsulenter I forbindelse fravær pga. rejser, udarbejder eleven en projektopgave om hjemegnen eller hvor rejsen går til. Opgaven med fotos fremlægges til morgensamling - Tosprogede forældre er og bør opfattes som en ressource i et mangfoldigt land som Danmark, derfor bør personalet på skolen afspejle skolens brugere. Ledelsen skal tydeliggøre forventninger over for de tosprogede ansatte brobygning. Ledelsen skal tydeliggøre betydningen af tosprogede forældres deltagelse i skolebestyrelsen. - Solveig Mogensen, Nørrelandsskolen, Holstebro: Implementering af PALS et evidensbaseret program over et 3 årigt forløb. Anerkendelse tilgang til at ændre uhensigtsmæssig adfærd -> få en positiv effekt på fagligheden. Det er der evidens for i Norge. Workshop 3: Forældrene skole-hjem samarbejde set fra et forældresynspunkt - Nadeem, Iran: Hvorfor fastholder vi forældrene i denne udskolingsfase? Ressourcesvage forældre er i mindre grad i stand til at rådgive børn i denne fase. Derfor skal man tænke eksempelvis at udvide mentorordningen med obligatoriske hjemmebesøg fra forældrerollemodeller. Forældrerollemodeller skal kvalificeres til at kunne formidle ny rådgivning i barnets videre forløb evt. i samarbejde med UU-vejledere. For bedre at kunne fastholde forældre, skal man overveje at oversætte elevplanerne til flere sprog - Husum skole Nye elever i mellem- eller udskoling skal introduceres til skolen ved en samtale med elev og forældre, hvor rammer og kultur præciseres

5 Deltagelse i SKO/fritidshjem: Større indsats for at elever afleveres i skolen af forældre i indskolingen og at der er krav om deltagelse i SFO/fritidshjem + lektiecafé - Marlene Lanch Jensen, Mølkærskolen, Munkebo: Modersmål: Skolen skal anerkende, at forældrene/elevernes modersmål er brobygger til læring af et nyt sprog. Mange lærere fortæller ofte forældrene, at de skal huske, at de skal tale dansk i hjemmet vi i gruppen er meget enige om, at det vil være en stor fejl at begå. Ved at skolen anerkender elevens/forældrenes modersmål, skabes der et godt grundlag for samarbejde. - Søndervang skolen, : Der afholdes forældremøder opdelt på de enkelte sprog Forældremøde i udskoling: UV vejleder holder oplæg, der følges op på hvem der mangler. Disse kontaktes derefter for at blive orienteret først pr. telefon og derefter besøg, hvis det er nødvendigt - Forældre inviteres med ud til besøg på uddannelsessteder, eks. erhvervsskoler for at afkræfte forestillingen om lavstatuserhverv. - Forældre inviteres med til religionsundervisningen, hvor der er mulighed for at informere om og forklare indhold. - Fælles landsdækkende database med standardsedler, som løbende opdateres, så man kan finde en med et indhold svarende til ens behov (en måde at udnytte tolkeressourcer på nationalt plan) - Lave alternative dage, hvor forældrene kan være aktive deltagere i undervisningen - Give forældrene ansvar - Foreslå hvad der er af muligheder og give dem valgmuligheder - Debatmøder både individuelle og i forældregruppen, så mangfoldigt som man kan. - Oplysninger om skolen/alt - Tydeliggøre og konkretisere al information - Anerkendelse - Mentorordninger - Forældrerollemodeller - Fædre/mødre møder - Senka Besic, integrationsvejleder, Holbergskolen, , Trivselsgruppen: Oplysninger til tosprogede forældre i børnehaveklassen ved hjemmebesøg ang. trivselsgruppens arbejde, forventninger til gruppens arbejde, betydningen af deltagelse for elvens skolegang og i det hele taget signalværdien i det. Aftale deltagelse Ved valg af trivselsgruppe til forældremøde tilmelder nogle tosprogede forældre sig ind og via den vej bidrager til integrationen i klassen/skolen. Det er de forældre, der har lavet aftale ved hjemmebesøg. Integrationsvejleder informerer forældre om skolebestyrelsen ved hjemmebesøg. Dialog med forældrene om deltagelse En mor er med i forældrerepræsentantsgruppen og er på vej ind i skolebestyrelsen. Det er bidrag til skolebestyrelsens integrationsarbejde.

6 - Marjan Ganjjow, skole-hjem koordinator, Selsmoseskolen, : Forslag til forældremøder: Lave bordplan så forældrene sidder blandet. Lave gruppearbejde Forslå at tosprogede familier bager kage eller er med til at lave kaffe til møderne. På den måde vil de føle sig velkommen og at de også bidrager med noget - Claus Qvortrup, Odense kommune, Målrettet brug af elevplaner. Evt. hvor centrale dele af elevplanen oversættes. - Et IT program til skoler/institutioner som kan oversætte breve/beskeder til modersmål. Workshop 4: Hvordan sikre vi, at forældre og dermed børn får udbytte af skole-hjem samarbejdet - Susanne Kamp, Hundtofteskole, Forældresamarbejde: Åbent hus arrangement giver mere tid Tolke til skole-hjem samtalerne har været en stor hjælp - Lave forældre/bedsteforældre (eller anden familie) aktiviteter. Eks. kan de komme og fortælle en historie. - Pernille Fornø, Køge Kommune, , Skolehjem samarbejdet kan organiseres sådan, at forældrene/familierne deles ind i fire grupper med et forældrepar som tovholder. Ved forældremøder kontakter klasselæreren tovholderne, som derefter kontakter alle familier i deres gruppe, og sikrer at de kommer. Derudover skal grupperne mødes tre gange i løbet af skoleåret til sociale arrangementer dermed mødes familierne i mere trygge grupper og lærer hinanden at kende. - Alle lærere tager del i forældresamarbejdet. Alle elever har en primær voksen, der varetager forældrekontakten/skolehjemsamarbejdet. Dvs. at den enkelte lærer har ansvar for 8-10 elever i stedet for den traditionelle klasselærer-model, hvor ansvaret hviler på få lærere i et lærerkollegium. - Abildgårdskolen Odense Mødremøder kl med børnepasning. Emner kan f.eks. være tandpleje, skolepsykolog, teater, natur-teknik, lejrskole, seksualundervisning, modermålets betydninger. De tosprogede medarbejdere skal kontakte de indbudte forældre. Kvinderne får skabt et netværk. Arrangementer hvor rollemodellerne fortæller om eks. fritidsinteresser og lejrskoler Lørdagsskole med forældre, eks. konkret udsmykningsarbejde hvor børn og forældre kunne/skulle deltage

7 Åbent hus arrangement eks. en eftermiddag om måneden, f.eks. i faglokaler (håndarbejde, natur og teknik, billedkunst). Lærerne skal være til stede og der kan af og til være fællesspisning - Oprettelse af center for at få handleplaner oversat til andre sprog end dansk. Det skal være en hurtig og direkte hjælp, evt. elektronisk dag til dag. - Trivselsambassadører: Frivillige ved skole og samfund. Formål med skole-hjem samtalen/besøg: trivsel, det faglige, lette kommunikationen - Anerkende tilgang til forældre og elever både under samtaler og i dagligdagen. Skabe tryghed ved skolen for forældrene, eks. ved madarrangementer, hvor forældrene laver mad. Temamøder som vedrører forældrene, eks. hvordan takler man teenagere, hvordan læser man lektier med sit barn? - Tillid, klarhed, tydelighed, enkelthed - Tydeligt kommunikerede forventninger - Anerkendende tilgang - Anerkende alles ressourcer - Sikre sig at man taler om det samme og at partnerne er enige om, hvad der er aftalt - Andre tilgange end det talte sprog til kommunikationen - Forumteater - Billeder - Port-Folio - Foto - Brug af tolke - Tosprogede medarbejdere - Lærernes ordvalg skal være tydeligt - Emneaftener på modersmål eller med tolke - Opklarende og almindelig viden om den danske kultur - Lærere/ledere kan ønske tolke for at sikre forståelse kan være problematisk - Kultur ind i SFOen >< integration - Lærer af hinandens kultur - Netværk mellem danske og to-kulturelle hjem - Værktøjer til forældrene som kan bidrage til klassens forældrenetværk - Lærerne skal være katalysatorer for, at alle forældre deltager og føler sig anerkendt - Differentieret skole-hjemsamarbejde - Kommunikation dialog skal fører til handling. Det skal være praktisk og konkret - Erfaringsudveksling - Forslag til arrangement Eleverne underviser forældrene i skolens fag. Forældre og elever aktive

8 Åben klasse i indskolingen i forbindelse med, at forældrene henter deres børn i SFO. Genindfør modersmålsundervisningen, hvor indholdet lægger sig til skolens fag Skole-hjem koordinator på alle skoler med mange tosprogede elever Efteruddannelse i DSA. Alt for få har uddannelsen - Hanan Souied, integrationsvejleder, Nørrevangsskolen, Slagelse, / Mentorordning Brugsanvisning til skolerne - Forældrearrangement om morgen -> fordele: Arbejdstider, ingen alkohol, ingen problemer med børnepasning - Forældremøde indledes med elevfremvisninger, mad som eleverne har lavet -> fordele: Alle forældre kommer (elevpres), efterfølgende kan elever og søskende f.eks. se film og forældre og lærere holde møde. - Der oprettes madgrupper i klassen. En kontaktforældre i hver gruppe står for at alle elever/forældre er med. - Jens Raadhauge, Holmegårdsskolen, Box 20, 2980 Kokkedal, , Tosprogede forældre en resurse i skole-hjem-samarbejdet Aktiv deltagelse på alle planer Skole-samtaler. Tolkning er nødvendig Forældremøder. Indholdsovervejelser. Kontaktforældreprincipper Forældrearrangementer. Elevoptræden Skolebestyrelse. Opstilling, netværk. Positiv særbehandling o Tolkning, oversættelser o Sikring af plads i kontaktforældregruppen o Separate forældremøder o Mentorordninger Synlighed i lokalområdet o Samarbejde med beboerforeninger o Faciliteter til rådighed i ferier o Foreningsarbejde o Kulturelt arbejde Internationalt arbejde o Kontakt til udvandringsland o Kulturelle arrangementer - Have som mål at man deler taletiden til forældresamtalen ligeligt Dansk som andetsprog skal fredes i forhold til vikartimer

9 Workshop 5 Vigtigheden af en helhedsorienteret indsats i kommunen Helhedsorienteret indsats i kommunerne - Tavshedspligt mellem forskellige forvaltninger anvende samtykkeerklæring - Uoverskuelighed i forhold til hvem man taler med om hvad. Hvilke instanser, der varetager hvilke funktioner - Manglende sprog- og kulturforståelse => afmagt i forvaltningen i forhold til fremmøde de forskellige steder i systemet - Evt. en kontaktperson i hver forvaltning som kan henvise til relevante personer eller til steder, hvor aktuelle spørgsmål er besvaret - Hjemmeside som Ny i DK udbygges med en tilsvarende side for hver kommune, f.eks. Ny i Vejle og Ny i København. - Sproglige barrierer kan imødekommes ved anvendelse af tolk. Der skal laves en fælles procedure for anvendelse af tolk - Fælles kommunal integrationsstrategi - Helhedstænkning i forhold til overgange mellem forvaltningen Tværfaglige netværksgrupper Vidensdeling i system - Kommunalt beskrevet retningslinjer/muligheder i forældresamarbejde best practice beskrivelse af strukturer, indhold og metoder - En medarbejder i Borgerservice som kan henvise videre i systemet og som systemet kan henvise til. - Begrænse antallet af møder ved at flere forvaltningspersoner er repræsenteret ved samme møde. - Intranettets muligheder og begrænsninger overvejes i hvert enkelt tilfælde - Netværksarbejde: Kultur/sproggrupper Integrationsgrupper Ressource lærergrupper Tværfaglighed på tværs af forvaltningen - Flere informationskanaler/strategier (Funktionelle analfabeter og ordblinde) - Mødregrupper: Sundhedsplejersker som koordinatorer. Det skal sikre, at mødrene ikke lukker sig om børnene. Sundhedsplejersken deltager i møderne i en passende tid - KSM koordinator for hele området fra dagsinstitution til skole og fritid. Det skal sikre overgange mellem daginstitution til skole. Den samme person skal være gennemgående for familien - Hjemmebesøg: Klasselærere får tildelt ekstra tid pr. tosprogede elev. Klasselæreren besøger familierne evt. sammen med en koordinator for at orientere om skolen på forældrenes hjemmebane. - Åben skole Skolen er åben frem til kl. 16 for alle elver fra Klasse Mulighed for hygge, lektielæsning, at tale med voksne 2-3 voksne til børn - Faktorer der hæmmer

10 Økonomi, for få ressourcer Mangel på tolkning Langsomme procedurer for at betale tolkeregninger Skoleledelsen har egne holdninger til integration, men mangle på viden om DSA og integration Mangel på fælles kommunale integrationsretningslinjer/ overordnet plan baseret på faglig viden Mangel på tilsyn med skolers og børnehaveklassers arbejde med tosprogede elever - Kommuner skal udarbejde overordnet tværfaglige, koordineret integrationsretningslinjer, så de forskellige forvaltninger samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Og der skal laves helhedsindsatser for de enkelte familier - Bevidsthed blandt lærere om forældremødets formål. Mødet kan organiseres på forskellige former, så man kan etablere dialog blandt forældrene. Konkrete tiltag: Værdispil Cases Rollespil Lytte til forældrene - Indkaldelse ikke kun skriftligt, men også telefonisk. Den skriftlige formulering skal være tydelig på let dansk - Kommer forældrene ikke, så tag hjem til dem - Tydelighed: Tydelig skoleledelse Tydelig kommunikation mellem forældre og skole. Dialogen skal være baseret på anerkendelse af hinandens forskelligheder, men baseret på ligeværdighed - Økonomi Ressourcer til langsigtet implementering, så projekter kan stå selv uden hjælp. Herunder brugerbetaling til f.eks. idrætsmuligheder og fritidsaktiviteter. Generel evne hos skole, daginstitutioner og fritidsliv til at inddrage forældre i/ og få det til at give mening at deltage i forældreråd - Bedre til forpligtende samarbejde Samarbejde skal give mening begge veje Skelne mellem muligheder og krav Invitation til forældremøde eller Du skal deltage i forældremødet.

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Forældremøder på Kalbyris. 4.-5. klasser august-september 2012

Forældremøder på Kalbyris. 4.-5. klasser august-september 2012 Forældremøder på Kalbyris 4.-5. klasser august-september 2012 Trivsel og forældresamarbejde Forældrerådet Vi starter tættest på jer I klassen er det vigtigt at skabe god trivsel både blandt elever, forældre

Læs mere

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR På Holmeagerskolen betragter vi forældre som en ressource, og vi lægger op til og forventer et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn for vores børn. Det er vores mål at

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 19.00 PÅ DALGAS Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Elevråd (LC dagsorden) 3. Opfølgning fra sidste

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion:

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion: KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER Formål med kontaktforældrefunktion: at styrke kontakt og samarbejde mellem skole og hjem at fremme klassens faglige og sociale trivsel at medvirke til at understøtte

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre DET GODE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere