To sprog én udfordring
|
|
- Stefan Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over lærere om undervisning af tosprogede elever Gode råd fra Tosprogs-Taskforcen
2 2 3 Indhold Et unikt indblik i lærernes syn på undervisning af tosprogede elever i Danmark Tema 1 4 Dansk som andetsprog i alle fag Tema 2 8 Skoleledelse og organisering Tema 3 12 Forældre og skole-hjem-samarbejde I forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring har en række skoler over hele landet gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse med fokus på undervisning af tosprogede elever. Hver skole har fået en rapport med skolens egne resultater. De tal og fakta har den enkelte skole kunnet bruge til at udvikle arbejdet med tosprogede elever lokalt. I denne folder har vi samlet de vigtigste pointer fra de lærere fra 88 forskellige skoler, der har deltaget i undersøgelsen. Det giver et unikt landsdækkende indblik i, hvilke udfordringer lærerne oplever, når det handler om undervisning af tosprogede elever. Udfordringerne er samlet i tre temaer: At gøre dansk som andetsprog (DSA) til en dimension i alle fag Skoleledelse og organisering af fx tosprogs-team Skole-hjem-samarbejde med forældre til tosprogede elever Folderen er bygget op om en række lærerudsagn og faktaoplysninger fra undersøgelsen. Under hvert tema i folderen giver Tosprogs-Taskforcen gode råd til, hvordan I kan arbejde videre med området på skolerne. Folderen er ment som et indblik i lærernes syn på udfordringerne i en hverdag med undervisning af tosprogede elever. Samtidig er det vores håb, at folderen kaster lys over de hovedudfordringer, der er på området med undervisning af tosprogede elever. Du kan downloade hele undersøgelsen og læse meget mere på vores hjemmeside Rigtig god læselyst! Tosprogs-Taskforcen I undersøgelsen er lærerne inddelt i tre grupper: DSA-lærere: Lærere, der er uddannede i og underviser i dansk som andetsprog (DSA). Lærergruppe 1: Lærere, der underviser tosprogede elever, men ikke er uddannede i DSA. Det vil typisk sige faglærere. Lærergruppe 2: Lærere, som hverken er DSA-lærere eller underviser tosprogede elever. I folderen fokuserer vi på de to første grupper. Det vil sige DSA-lærere og faglærere, der underviser tosprogede elever.
3 4 5 Tema 1 Dansk som andetsprog i alle fag Det er i høj grad mit ansvar at inddrage dansk som andetsprog i min undervisning Sådan siger 90 procent af lærerne på skoler med over 60 procent tosprogede elever. På skoler med under 20 procent tosprogede elever mener kun 65 procent af lærerne, at det er deres ansvar at inddrage dansk som andetsprog i undervisningen. Er det fysiklærerens ansvar at undervise i dansk som andetsprog? Når tosprogede elever skal tilegne sig et fagligt stof, lykkes missionen bedst, hvis dansk som andetsprog er en dimension i alle fag på skoleskemaet. Sproget skal med andre ord være et fokuspunkt i al undervisning. I Tosprogs-Taskforcens landsdækkende undersøgelse svarer en stor del af lærerne, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at inddrage dansk som andetsprog i deres undervisning. Kun blandt DSA-lærerne føler mange sig rigtig godt klædt på til opgaven. I hvor høj grad er det efter din vurdering dit ansvar at inddrage dansk som andetsprog i din undervisning? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ej relevant DSA-lærere Lærergr Lærergr Total Opgjort i pct.?! Er det mit ansvar som lærer at inddrage dansk som andetsprog i alle mine fag? Ja, det er alle læreres ansvar at inddrage dansk som andetsprog i deres fag. Det kan du gøre med små tiltag, som har stor effekt for alle børn. Du kan fx inddrage sproget ved at: have fokus på ord og begreber, når du planlægger, gennemfører og evaluerer læringsaktiviteter. bruge billeder og derigennem visualisere ord og begreber. sikre, at alle børn har forstået, hvad de skal, og hvad formålet er, før de går i gang med en aktivitet. sætte farten på samtalen ned, så børnene får tid til at afprøve, undersøge og diskutere sproget. Lad fx børnene forklare og (om)formulere sig, og hjælp dem med det i team og i klassen. skabe en kultur hvor nysgerrighed og sproglig bevidsthed anerkendes. Anerkend fx børn, som spørger ind til ords betydning, udtale, og stavning eller på andre måder viser, at de er bevidste om sprog. Det er en god idé at opfordre eleverne til at være sprogligt nysgerrige. Det aktiverer læring.
4 6 7 Det er svært at inddrage dansk som andetsprog i min undervisning FAKTA Der er delte meninger, om timerne i dansk som andetsprog er hensigtsmæssigt organiseret. 31 procent af lærerne i undersøgelsen mener ja. 28 procent er uenige. Ser vi på DSA-lærerne svarer 42 procent ja til, at DSA-undervisningen er organiseret hensigtsmæssigt, mens 35 procent siger nej. Timer i dansk som andetsprog bliver aflyst for at blive brugt på anden undervisning eller vikardækning. Sådan siger 40 procent af alle lærere, der arbejder med tosprogede elever. På hvilken måde er organiseringen af timer i dansk som andetsprog (DSA) uhensigtsmæssig? DSAlærere Lærergr. 1 Total Sådan siger 51 procent af undersøgelsens DSA-lærere og 36 procent af de lærere, der underviser tosprogede.?! Hvorfor er det vigtigt at inddrage DSA i sin undervisning? For mange børn er sproget en barriere, der forhindrer dem i at få fuldt udbytte af undervisningen. For de elever, som ikke har dansk som modersmål, og som ikke har aldersvarende kompetence i dansk, er det ofte en særlig udfordring at følge folkeskolens almindelige undervisning. De skal nemlig lære fag og sprog samtidig. Derfor er det vigtigt, at alle lærere medtænker sproget som en dimension i deres undervisning. Eleverne tages ud af fagundervisningen for at få timer i DSA Timer med DSA prioriteres forkert ift. elevernes behov Timer i DSA aflyses ofte Der er ikke sammenhæng mellem indholdet i DSA og fagundervisningen Timer i DSA er dårligt placeret i løbet af ugen Holdsammensætningen i DSAtimerne er ikke hensigtsmæssig Andre årsager Ved ikke Opgjort i pct. Omkring en tredjedel af lærerne i undersøgelsen mener ikke, at timerne i dansk som andetsprog er organiseret hensigtsmæssigt. Men der er forskel på, hvad de to lærergrupper ser som hovedproblemet: DSA-lærerne oplever, at timerne ofte bliver aflyst. Lærerne i Lærergruppe 1 - det er de lærere, som underviser tosprogede elever, men ikke er DSA-lærere - synes, det er et problem, at de tosprogede elever tages ud af fagundervisningen for at få timer i dansk som andetsprog.?! Hvorfor er timerne i dansk som andetsprog vigtige? På skoler med tosprogede elever skal sproget som udgangspunkt være en dimension i al undervisning i samtlige fag. Alligevel kan der være elever, der har brug for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Timer til denne supplerende undervisning skal ligge uden for normal skoletid. Hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan få udbytte af undervisningen i klassen, kan de supplerende timer lægges i den ordinære undervisningstid uden for klassen. Sådan organiserer I bedst timerne i dansk som andetsprog Undgå at aflyse planlagte DSA-timer. Aflyste timer skaber brudte læringsforløb for de tosprogede elever. Brug Tosprogs-Taskforcens skema til at registrere, hvordan I anvender DSA-timerne. Det skaber overblik. Find skemaet på tosprogstaskforce.dk. Sørg for, at DSA-timerne bliver skemalagt, så de kan anvendes i sammenhæng med den øvrige undervisning og understøtte denne. DSA-timerne kan fx bruges i sammenhæng med dansk, matematik eller fysik. Afsæt timer til faglærerne og DSA-lærernes fælles planlægning af undervisningen. Brug sproglige vurderinger til at afdække elevernes behov for sproglig støtte og dermed elevernes behov for DSA-undervisning. Organisér timer og lærerressourcer fleksibelt, så der kan ændres i organiseringen efter behov undervejs i skoleåret. Læs mere om DSA og organisering på
5 8 9 Tema 2 Skoleledelse og organisering Vores skole mangler en tosprogs-koordinator. Sådan siger knap 70 procent af lærerne på skoler, der ikke har en tosprogs-koordinator. Hvorfor skal vi have en tosprogskoordinator??! Hvad laver en tosprogs-koordinator? Hvis den enkelte tosprogede elev skal have den rigtige sprogstøtte, skal skolen organisere sine DSA-ressourcer fornuftigt. Det kræver blandt andet en kompetent skoleledelse. Skoleledelsen skal sørge for at nedsætte et tosprogsteam og udpege en koordinator for teamet. Når vi kigger på lærernes besvarelser, fremgår det, at tosprogs-koordinatorer og tosprogs-team kan gøre en stor forskel. Samtidig er der tegn på, at de skoler, som har udnævnt tosprogs-koordinatorer og team, kunne bruge dem bedre. 73 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at deres skole har en tosprogs-koordinator, og 63 procent af lærerne svarer, at deres skole har et tosprogs-team. Vidste du at syv ud af ti DSAlærere bruger skolens tosprogs-team. Tosprogs-koordinatoren koordinerer skolens samlede arbejde med dansk som andetsprog og sikrer, at DSA er i fokus på skolen. Det gør tosprogs-koordinatoren fx ved i samarbejde med skolens ledelse at tilrettelægge undervisningen i DSA og udbrede kendskabet til DSA på skolen. Det kan fx ske via pædagogisk råd, skolens fagudvalg og klasse- og årgangsteam. Tosprogs-koordinatoren rådgiver og vejleder også kolleger om DSA, samt koordinerer samarbejdet mellem faglærere og DSA-lærere, så de sammen kan udvikle sproget som dimension i de forskellige fag.
6 10 11 FAKTA Vores skole mangler et tosprogs-team. Sådan siger 2/3 af lærerne på de skoler, som ikke har et tosprogs-team. Lærerne synes, at det er et problem, når der ikke er retningslinjer for samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-teamet. På skoler, hvor der mangler retningslinjer for samarbejdet, mener 51 procent af den samlede lærergruppe, at det er et problem. Ser man på DSA-lærerne på de skoler, der mangler retningslinjer for samarbejdet, er tallet endnu højere: 61 procent af DSA-lærerne mener, at det er et problem, at der mangler retningslinjer for samarbejdet mellem faglærerne og tosprogs-teamet. Sådan laver I et tosprogs-team FAKTA Sådan får I samarbejdet mellem faglærere og tosprogs-team til at fungere (bedre) Skoleledelsen tager initiativet til at lave et tosprogs-team. Ledelsen udvælger og samler lærere til teamet, som er uddannede i dansk som andetsprog. Det er også vigtigt at få udpeget den person, som er mest egnet til at være koordinator for teamet. At udnævne en koordinator er med til at sikre fremdriften i tosprogsteamets arbejde. Mangler din skole efter din vurdering et tosprogs-team? Ja Nej Ved ikke DSA-lærere / 4 af skolerne i undersøgelsen har en tosprogs-koordinator. Det er især DSA-lærerne, der bruger tosprogs-koordinatoren. 68 procent af DSA-lærerne bruger tosprogskoordinatoren i meget høj, høj eller nogen grad. Hos deres kolleger i lærergruppe 1, som også underviser tosprogede, men ikke er uddannede i dansk som andetsprog, er tallet 51 procent. 1. skab tid og rum til samarbejde. Det er ledelsens ansvar at sørge for og tage initiativ til, at der er en kultur på skolen, hvor det er naturligt, at man samarbejder om at udvikle undervisningen. Det vil blandt andet sige, at ledelsen skal sørge for, at der er tid og rum til at samarbejde om udvikling af didaktik og pædagogik. 2. sørg for kompetente folk. Tosprogsteamet skal være klædt på til opgaven. De skal både have vejlednings-kompetencer og DSA-faglige kompetencer. 3. ledelsen skal bakke op. Det er vigtigt, at skoleledelsen bakker op om tosprogs-teamet og sørger for, at alle på skolen ved, hvordan de kan bruge tosprogs-teamet. 4. sæt ord på. Derfor er det også vigtigt, at tosprogs-teamet laver en funktionsbeskrivelse og præsenterer den for resten af skolen. På den måde ved hele det pædagogiske personale, hvad de kan bruge tosprogs-teamet til. 5. skab trygge rammer for udvikling. Aktionslæring er et godt middel til at samarbejde om at udvikle undervisning. Metoden skaber trygge rammer for samarbejdet, fordi den lægger op til, at man sætter fokus på det, der sker - aktionen - og ikke den, der gør det personen. Du kan læse mere om skoleledelse og organisering på Lærergr Total Opgjort i pct. Svar fra lærere på skoler uden tosprogs-team
7 12 13 Tema 3 Forældre og skolehjem-samarbejde 60% 40% I hvilken grad oplever du, at skolen og forældre til tosprogede elever har de samme forventninger til skole-hjem-samarbejdet? 36% 42% Skolen og forældre til tosprogede elever har kun i nogen eller mindre grad samme forventninger til skole-hjem-samarbejdet. 20% 0% 0% I meget høj grad 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant 5% 11% Sådan svarer 78 procent af lærerne i undersøgelsen. Hvordan kan alle forældre støtte deres barns skolegang? Alle forældre kan gøre en forskel for deres børns skolegang. Det viser både forskning og erfaringer fra praksis. Derfor er det vigtigt, at du som lærer ser alle forældre som en ressource. Stort set alle lærerne i undersøgelsen betragter på den ene side forældrene som vigtige for deres børns skolegang. Den opfattelse står i stor kontrast til, at lærerne på den anden side ikke mener, at forældre til tosprogede elever kan bidrage med særligt meget til børnenes skolegang. En stor del af lærerne i undersøgelsen oplever, at skole og forældre ikke har samme forventninger til samarbejdet. Sådan kommunikerer du klarere med forældrene At kommunikere klart er et af nøgleordene i forældresamarbejde: 1. vær tydelig. Afklar jeres roller og forventninger. Skolen kan fx holde forventningsafstemningsmøder med forældrene. Her bliver det klart, hvad forældrene forventer af skolen, og hvad skolen forventer af dem. 2. brug billeder. Det kan være nødvendigt at understøtte kommunikationen med visualisering i form af billeder i skriftlige beskeder til hjemmet. 3. åbn faglokalet. Prøv at tage forældrene med ud i faglokalerne, når I fortæller om undervisningen i faget. På den måde foregår kommunikationen i en konkret og dermed mere forståelig kontekst for mange forældre. 4. sig det lige ud. Lad være med at pakke budskaberne ind. Hvis eleven fx har problemer med at læse, er det vigtigt, at forældrene får den viden. 5. fokuser på dialog. Vis, og fortæl forældrene, at det er normalt at have en dialog med skolen også når der ikke er problemer.
8 14 15 Det er i høj grad vigtigt, at forældre til tosprogede elever understøtter deres børns faglige udvikling. Forældre til tosprogede elever har kun i mindre grad de nødvendige redskaber til at understøtte deres børns læring. Forældre til tosprogede elever kan slet ikke eller kun i mindre grad hjælpe deres børn med at lave lektier. Sådan siger 92 procent af lærerne i undersøgelsen. Sådan kan alle forældre understøtte deres barns læring Sådan svarer over 70 procent af lærerne i undersøgelsen. Sådan mener mellem 60 og 80 procent af lærerne i undersøgelsen. Samme billede gør sig gældende, når lærerne skal svare på, om forældre til tosprogede elever har redskaber til at understøtte deres børns læring fx ved at motivere dem, have samfundsinteresse eller møde op på skolen. Forældre er med til at støtte deres barns sproglige udvikling og læring generelt ved fx at: Alle forældre kan gøre en forskel for deres barns læring. Det viser både praksis og forskning. Alene det, at forældre viser interesse for deres barns skolegang, er lærerigt i sig selv. Det skaber nemlig situationer, hvor barnet skal videreformidle, hvad det har lavet i skolen. Det giver forældrene indblik i skolen og øger deres mulighed for at støtte op om skolegangen. Vidste du at de lærere, som føler, at de er bedst til at inddrage og engagere forældre til tosprogede elever i deres børns læring, enten er uddannede i DSA eller arbejder på skoler med høj koncentration af tosprogede elever. Spørge uddybende til, hvad deres barn har oplevet i skolen, i SFO en eller hos vennerne Fortælle deres barn, hvad de selv har oplevet i løbet af dagen. Fortsætte med at tale med deres barn og være nysgerrige i forhold til deres barns skolegang og fritidsliv - også når barnet bliver ældre. Tale med deres barn om sprog, fx om hvad forskellige ting hedder på familiens sprog, hvilke begreber og ordsprog der findes og hvordan det er på andre sprog, de kender. Ligner ordene hinanden? Betyder de præcis det samme? Tale med deres barn om, hvad de ser på tv, i aviser, ugeblade og tegneserier. De kan fx lære barnet nye ord, de ser eller hører på tv, ved at forklare de nye ord med ord, barnet allerede kender. Lege sprog ind overalt, hvor de kan komme til det. Det kan være, når de taler sammen derhjemme, på indkøbsture, i bilen, på gaden og i naturen. De kan lave rim og remser, digte, lave sjove ord og gåder. De kan lave gætte- eller bogstavlege. Hvad starter fx med A omkring dem? Læse bøger, fortælle eventyr og synge sange. Finde eventyr og sange på deres eget modersmål, som deres barn kender på dansk fra skolen. Tegne eller skrive sammen med deres barn. Tosprogs-Taskforcens gode råd til forældre er oversat til seks forskellige sprog. Find dem på
9 16 17 DSA-lærere Lærergruppe 1 Lærergruppe 2 80% 60% 40% I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever har nødvendige redskaber til at hjælpe deres børn med lektier/hjemmearbejde? 66% 66% 45% 38% Jeg overvejer i høj grad min kommunikationsform, når jeg indkalder til møder på skolen. 20% 0% 20% 13% 12% 12% 12% 8% 5% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant Sådan svarer 62 procent af den samlede lærergruppe i undersøgelsen. For DSAlærere er tallet endnu højere: 79 procent af DSA-lærerne svarer, at de i høj eller meget høj grad overvejer deres kommunikationsform, når de indkalder til møder. Sådan kan du engagere forældre mere i deres børns skolegang Overvejelser når du indkalder forældre til møder 1. slå fast, at alle forældre er vigtige. Fortæl forældrene, at alle forældre er en ressource for barnets læring, og at deres engagement har stor betydning. 2. giv konkrete råd. Hjælp forældrene med konkrete råd til, hvordan de kan støtte op om barnets skolegang. Se inspiration i boksen på foregående side. 3. lyt. Lyt til forældrene, og brug deres viden om deres barn. 4. giv medbestemmelse og aktivér. Hold forældremøder, hvor forældrene er aktive. Arranger forældremøderne sammen med forældrene, så de er med til at bestemme indholdet. 5. få flere med i skolebestyrelsen. Gør en indsats for at få forældre til tosprogede i skolebestyrelsen. Det er blandt andet en god ide, fordi forældre til tosprogede kan have bedre forudsætninger for at komme med løsninger på udfordringer omkring tosprogede elever. 1. Klart formål. Er formålet med mødet klart - og er det relevant for forældrene? 2. MEDSEND DAGSORDEN. Sørg for, at der altid er afsat tid og rum til dialog og forældreinddragelse. 3. Indtænk medbestemmelse. Er forældrene blevet spurgt, om de har ønsker til mødets indhold? 4. Klar rolle. Er forældrenes rolle på mødet tydelig i indkaldelsen? 5. Deltagere. Er det tydeligt, hvem der deltager i mødet? 6. Lyt. Planlæg mødet, så kommunikationen går begge veje. Lyt til forældrene. 7. Inkludér. Overvej, hvordan du kan fremme fællesskabet i forældregruppen, så alle føler sig velkomne. Forbered fx en bordplan til mødet, så forældrene bliver blandet. 8. Oversættelse. Forstår forældrene dansk godt nok, eller skal indkaldelsen til mødet oversættes? 9. tolk? Har forældrene fået tilbudt tolk til mødet, og fremgår det klart af indkaldelsen?
10 % 40% I hvilken grad oplever du, at forældre til tosprogede elever deltager i møder på din skole? 40% 38% Forældre til tosprogede elever deltager i nogen eller mindre grad i møder på skolen. FAKTA 20% 0% 2% I meget høj grad 13% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant 2% 5% Sådan svarer 78 procent af lærerne i undersøgelsen. 15 procent af lærerne oplever, at forældre til tosprogede elever deltager i høj eller meget høj grad i møder på skolen. Jo flere tosprogede elever en skole har, jo mere bruger skolen tolke til forældremøder og skole-hjem-samtaler. DSA-lærere bruger i højere grad tolke end den samlede lærergruppe i undersøgelsen. Vidste du Sådan kan I få flere forældre med til møder på skolen Den bedste måde at få forældrene til at møde op er selvfølgelig at gøre møderne så relevante, at de ikke kan lade være med at deltage. Du kan derudover overveje at: 1. Bruge sms-service, så forældrene bliver mindet om mødet. 2. Lade børnene skrive invitationen. 3. Kombinere mødet med, at børnene optræder. 4. Undersøge, hvorfor forældrene ikke kommer og overveje, om der er noget, der kan gøres anderledes. 5. Bruge forældrene til at hjælpe med at få hinanden med til møderne. Hvad er vigtigt, når du bruger tolk? 1. formål. Fortæl tolken, hvad formålet med mødet er. 2. rolle. Sørg for, at tolken kender sin rolle som neutral sproglig formidler. 3. Tal direkte. Tal direkte til forældrene via tolken - og ikke om forældrene til tolken. 4. oversæt alt. Forvent, at tolken oversætter alt, hvad der bliver sagt af alle under samtalen. 5. gå samtidig. Sørg for, at alle forlader lokalet samtidig af hensyn til tillidsforholdet mellem parterne. Læs mere om skole-hjem-samarbejde på AT jo flere tosprogede elever, der er på en skole, jo mere oplever lærerne, at skolen tager hensyn til forældre til tosprogede elever, når der skal tilrettelægges møder på skolen.
11 Udgivet af Tosprogs-Taskforcen Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Inklusion og Specialundervisning Frederiksholms Kanal København K -adresse: tosprogstaskforce@uvm.dk ISBN-nummer: ISBN-nummer, online udgave: Grafisk design: Mattias Wohlert Fotos: Jacob Nielsen Redaktion: Signe Tonsberg, Tonsberg Tekst på baggrund af rapport fra Epinion Download hele rapporten på
Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mere1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5
Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereFormål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereGreve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereUddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereVelkommen. Basisundervisning i Rudersdal Kommune
Velkommen Basisundervisning i Rudersdal Kommune Visitering Hvis dit barn har et andet modersmål end dansk, skal tosprogskonsulenten vurdere, hvilken form for støtte i dansk som andetsprog dit barn har
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereBilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår
Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår 2014-15 Forkortelser: MMU modersmålsundervisning MML modersmålslærer Model 1- at MMU placeres ml. kl.
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereVelkommen. Basisundervisning i Rudersdal Kommune
Velkommen Basisundervisning i Rudersdal Kommune Visitering Hvis dit barn har et andet modersmål end dansk, skal tosprogskonsulenten vurdere, hvilken form for støtte i dansk som andetsprog dit barn har
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereSkolehjemsamarbejdet skoleåret
Skolehjemsamarbejdet skoleåret 2014-2015 Indledning... 2 To former for områder vedr. samtaler/møder... 2 1. Det nære vedrørende jeres eget barns faglige udvikling og trivsel... 2 2. Det fælles vedrørende
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereDansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mere2017 indsatsplan for Risbjergskolen. Forældretilfredshed
2017 indsatsplan for Risbjergskolen Forældretilfredshed Indsatsplan vedr. tilfredshed med undervisningen Overskrift: Styrke den enkelte elevs læring ved at tilrettelægge undervisningen efter den enkelte
Læs mereSådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!
Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereHVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER
HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUddannelsesplan for Skørping Skole Herunder kvalitetskrav til konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan for Skørping Skole Herunder kvalitetskrav til konkrete praktikniveauer Grundoplysninger: Skørping skole Himmerlandsvej 65 9520 Skørping 99 88 80 40 imbjo@rebild.dk 9 988 80 4099 88 80 4099
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereMarie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk
Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereSEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole?
SEPTEMBER 2017 Hvordan går det med MinUddannelse på din skole? Side 2 1. Indledning Denne vejledning skal, sammen med den overordnede implementeringsplan, understøtte skoleledelserne i at følge med i ibrugtagning
Læs mereSprogbeskrivelser og IUP'er
Sprogbeskrivelser og IUP'er Hvorfor er det vigtigt? Hvordan gennemføres, analyseres og implementeres de i undervisningen? Arbejdsplan Lovgrundlaget Bekendtgørelse og Faghæfte 19 Begrebsafklaring sprogvurering-sprogbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mere