C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk"

Transkript

1 Vikner, Sten: 2013, C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk (Ccommand, coreference and negative polarity elements in Danish). Inger Schoonderbeek Hansen, Tina Thode Hougaard & Peter Widell (eds.), 14. møde om udforskningen af dansk sprog, University of Aarhus, Inger Schoonderbeek Hansen, Tina Thode Hougaard og Peter Widell (udg.): 14. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Århus 2012 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk Sten Vikner Aarhus Universitet 1. Indledning: Træer og felter Denne artikel har to formål, nemlig at analysere de strukturelle betingelser for koreference og for negative polaritetselementer i dansk såvel som at bruge denne analyse til at illustrere nogle af forskellene mellem en generativ analyse og en analyse inden for sætningsskematraditionen. En grundlæggende forskel mellem forskellige tilgange til sætningsstruktur er nemlig forskellen mellem træ-analyser, som fx dem der anvendes bl.a. i generativ lingvistik, felt-analyser, som fx sætningsskemaerne for dansk i Diderichsen (1946, 1964) og mange andre, eller som den tilsvarende topologische Modell for tysk i Drach (1937) og mange andre. Forskellen er bl.a. i hvor høj grad de forskellige konstituenter i sætningen ses som æsker inden i andre æsker eller som perler på en snor, den ene efter den anden. Det bør understreges at dette ikke er et enten-eller spørgsmål, idet ingen analyser udelukkende kan bestå af konstituenter der kommer efter hinanden: Selv for Diderichsen (1946) står nogle kon stituenter inden i andre konstituenter (fx er objektet en del af indholdsfeltet i analysen af dansk og en del af centralfeltet i analysen af tysk), og selv for den generative analyse følger nogle konstituenter efter andre (ellers ville træer kun indeholde mødre og døtre og ingen søstre). 467

2 Sten Vikner Følgende illustrerer noget af terminologien i forbindelse med en træstruktur: Den generative træstruktur for dansk i (2)a svarer således til det (forenklede) sætningsskema som vist i (2)b for hovedsætninger og i (2)c for bisætninger. En forskel mellem træstrukturen og sætningsskemaerne er at det i sætningsskemaerne, (2)b,c, ligger fast både hvor mange niveauer der er og hvilke konstituenter der kan optræde på hvert niveau. Der er tre niveauer, sætning felter pladser, og den eneste mulige søster til et felt er et andet felt, ligesom den eneste mulige søster til en plads er en anden plads. I træstrukturen, (2)a, kan en kerne (X ) derimod godt være søster til en frase (= et syntagme = en XP). En anden forskel er at træstrukturen i (2)a er baseret på konstituenter, og dermed understøttes af forskellige konstituenttests. I sætningsskemaerne i (2)b,c er dette nemlig ikke altid tilfældet, idet konstituenttests kan vise fx at en del af V kan danne en konstituent sammen med N, se fx Vikner (1999:87) og Bjerre et al. (2008: ). Bemærk at forskellen mellem en træstruktur og de tilsvarende sætningskemaer ikke bare er en notationsforskel. Træstrukturen i (2)a kan også formuleres som felter (repræsenteret som kantede paranteser), som i (3)a, og sætningsskemaet i (2)b kan også formuleres som en træstruktur, som i (3)b. 468

3 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk 469

4 Sten Vikner 2. C-kommando Eksempler som (5)-(10) anføres ofte som eksempler på en generel regel: (4) En ikke-pronominal nominalgruppe (fx John) må ikke følge efter et koreferentielt pronomen (fx han). (5) Dansk: a. Han tror [at John er rig] KOREFERENCE UMULIG (Han. John) b. John tror [at han er rig] KOREFERENCE MULIG (6) Engelsk: a. He thinks [that John is rich] b. John thinks [that he is rich] KOREFERENCE UMULIG KOREFERENCE MULIG (7) Islandsk: a. Hann heldur [að Jóhann sé ríkur] b. Jóhann heldur [að hann sé ríkur] KOREFERENCE UMULIG KOREFERENCE MULIG (8) Tysk: a. Er glaubt [dass Johann reich ist] b. Johann glaubt [dass er reich ist] KOREFERENCE UMULIG KOREFERENCE MULIG (9) Fransk: a. Il croit [que Jean est riche] b. Jean croit [qu il est riche] KOREFERENCE UMULIG KOREFERENCE MULIG (10) Walisisk: a. Mae o n gwybod [ bod Sion yn gyfoethog] KOREF. UMULIG b. Mae Sion yn gwybod [ei fod o n gyfoethog] KOREF. MULIG Det kan dog let vises, fx ved hjælp af (11), at formuleringen i (4) ikke er helt på rette spor: 470

5 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk (11) Da. a. Uden at de vidste det, var Anne og Bo blevet fotograferet b. Uden at Anne og Bo vidste det, var de blevet fotograferet Både (11)a,b er mulige, både med og uden koreference mellem Anne og Bo og de. Dermed er (11)a et modeksempel til formuleringen i (4), idet eksemplet viser at det er muligt for pronominet de at være koreferentielt med den efterfølgende ikke-pronominale nominalgruppe Anne og Bo. Der gemmer sig dog stadig en generalisering bag (5)-(10), men den relevante relation mellem en ikke-pronominal nominalgruppe og et pronomen kan altså ikke være præcedens-relationen i (4). I stedet vil jeg argumentere for at at den relevante relation mellem en ikke-pronominal nominalgruppe og et pronomen er mere kompliceret, som i (12): (12) En ikke-pronominal nominalgruppe må ikke være en del af søsterkonstituenten til et koreferentielt pronomen. Denne relation (at være en del af søsterkonstituenten til noget) er det den generative lingvistik kalder C-kommando, og den kan bruges til at opstille forskellige generaliseringer både om koreference og om negative polaritetselementer. Den kan også bruges i mange andre forbindelser, fx angående hvor re eksive og reciprokke pronominer kan anvendes -- som beskrevet bl.a. i Vikner (1985.) (13) C-kommando: X c-kommanderer Y hvis og kun hvis a. alle konstituenter der indeholder X også indeholder Y, b. hverken X eller Y indeholder den anden. 471

6 Sten Vikner Denne de nition kan også formuleres på andre måder, og her er to alternativer: Hvis Y er en del af søsterkonstituenten til X, så vil X c-kommandere Y, ELLER Hvis man kan komme fra X til Y i træet ved at klatre et trin op og derefter klatre nedad resten af vejen, så vil X c-kommandere Y. Den reformulerede regel om koreference i (12) svarer nu helt til (14) En ikke-pronominal nominalgruppe må ikke c-kommanderes af et koreferentielt pronomen. (= princip C i Chomskys såkaldte bindingsteori, Chomsky 1981:188.) ' 472

7 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk Der er en asterisk ved træstrukturen i (15) for at signalere at den er ugrammatisk. Den illustrerer eksemplet (5)a, der er ugrammatisk fordi han c-commanderer John, samtidig med at han og John er koreferentielle (som vist ved indexet 1 ). Hvis man bytter om på han og John i (15), bliver den til en illustration af eksemplet (5)b, der er grammatisk fordi det er John der c-commanderer han, og så gør det ikke noget at han og John er koreferentielle. I (15) og andre træstrukturer er nominalgrupper markeret DP ( Determiner Phrase ). Bemærk endvidere at for at tælle som et pronomen i de nitionen (14), må dette ikke modi ceres overhovedet. Hvis et pronomen modi ceres, opfører det sig ikke som et pronomen men som en ikke-pronominal nominalgruppe. Således kan et c-kommanderende John godt være koreferentielt med ham men ikke med ham med overskægget: (16) Da. a. John 1 håbede at jeg ville låne ham kr. b. * John 1 håbede at jeg ville låne [ham med overskægget] kr. 3. Koreference med ikke-pronominale nominalgrupper og med pro nominer I (11)a,b er det hverken tilfældet at de c-kommanderer Anne og Bo, eller at Anne og Bo c-kommanderer de. I (17), som er træstrukturen for eksemplet (11)a, er der nemlig ikke bare en men hele fem konstituenter der indeholder de uden også at indeholde Anne og Bo, fx den indlejrede sætning at de vidste det. 473

8 Sten Vikner I (18) er der derimod ingen konstituenter der indeholder de uden også at indeholde Anne og Bo. Det vil sige at pronominet de c-kommanderer den ikkepronominale nominalgruppe Anne og Bo i (18), men ikke i (17)/(11) a, hvilket giver den korrekte forudsigelse at (18) er ugrammatisk (altså med koreference mellem de og Anne og Bo, det er derfor den er forsynet med en asterisk), men at (17)/(11)a ikke er ugrammatisk selv med koreference. Sådanne generaliseringer, som ikke bare gælder for dansk, kan (såvidt jeg kan se) ikke formuleres inden for en analyse som sætningsskemaet i Diderichsen (1946, 1964) eller dets efter følgere. I dette afsnit har jeg prøvet at vise at c-kommando-betingelsen for koreference fra afsnit 2 ovenfor er nødvendig for at redegøre for hele spektret af mulighederne for koreference i dansk, og at en ren lineær betingelse ikke vil resultere i de korrekte forudsigelser. 474

9 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk 4. Danske negative polaritetselementer I (19) og (20) vises to lister med negative polaritetselementer ( NPIer, Negative Polarity Items). De er resultatet af søgninger i den elektroniske version af NuDansk Ordbog (Becker-Christensen et al. 2002) og på webstedet for Den danske ordbog (Hjorth & Kristensen 2005). De negative polaritetselementer på den første liste, (19), kan anvendes ikke blot i negative sætninger men også i fx spørgsmål, betingelsessætninger, komparativer, superlativer, hvorimod de ne ga tive polaritetselementer på den anden liste, (20), kun kan anvendes i negative sætninger, og ikke er nær så gode i fx spørgsmål, betingelsessætninger, komparativer, superlativer,... : 475

10 (19) a. Nominalgrupper (= DP): en brik, en bønne, en disse, en dyt, en døjt, en yvende s, et hak, et klap, et kuk, et kvidder, et kvæk, en lyd, en meter, et muk, noget som helst, en pind, et pip, en pløk, en skid, skyggen af noget, en snus, spor, en stavelse, et suk (kun penge) en hvid, en klink, en rød reje, en rød øre b. Adjektiver / Adverbier: nævneværdig(t), synderlig(t), tilnærmelsesvis(t) c. Stedsadverbialer: nogen steder, nogetsteds d. Tidsadverbialer: endnu, nogensinde, på noget tidspunkt e. Grads- og mængdesadverbialer: i det hele taget, i mindste måde, overhovedet, på nogen måde, så meget som... f. Verber: begribe, behøve (kun med indlejret in nitiv, se (30)), du, forslå, orke g. Hele VPer: betænke sig på..., bryde sig om noget, dy sig for..., falde nogen ind at..., nde hoved og hale på noget, forlige sig med noget, fortænke nogen i noget, gøre sig begreb om noget, have en anelse, have en jordisk chance, have noget at skulle have sagt, have skam i livet, kimse ad noget, kunne dy/nære sig for..., kunne få noget ind i hovedet, kunne holde til noget, kunne sige sig fri for noget, lade noget sidde på sig, lade sig mærke med noget, lide nød, se en hånd for sig, skulle nyde noget, tilkomme nogen at..., tro sine egne øjne/ører, være helt appelsinfri, være med nogens gode vilje, være nogen ben i noget, være nogens afdeling, være nogens kop te, være noget at ra e/tale om, være noget galt i at..., vokse på træerne, være at foragte, være noget til hinder for..., være på talefod, være rigtig klog/være vel forvaret, være så dårligt/slemt, være til at bære, være til at blive klog på, være tilfældet at... (20) a. Nominalgrupper (= DP): en levende sjæl, skånsel b. Adjektiver: det mindste..., det fjerneste..., ueffen c. Adverbier: endsige, heller, ligefrem d. Verber: forklejne, ænse Sten Vikner 476

11 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk e. Hele VPer: give fem ade øre for noget, give noget ved dørene, have en trevl på kroppen, have opfundet den dybe tallerken, have opfundet det varme vand, have opfundet krudtet, have tone i livet, koste alverden, krumme et hår på nogens hovede, kunne gøre en kat fortræd, kunne døje/fordrage/greje/tage/snuppe/udstå noget, lade sig sige noget to gange, lægge ngrene imellem, lægge skjul på noget, lukke et øje, løfte en nger, skorte på noget, stikke op for bollemælk, tro nogen over en dørtærskel, vide sine levende råd, ville røre noget med en ildtang, være bleg for at..., være en kostforagter/vårhare/ årsunge, være en ørn til..., være lutter lagkage, være mange sure sild værd, være nogen beskåret, være tabt bag af en vogn, være til at stå for, være ved sine fulde fem Selvom de negative polaritetselementer på den sidste liste, (20), kun kan anvendes i negative sætninger, kræver de ikke en speciel form af negationen. De kan licenseres af ikke, men også af ingen, intet, aldrig,... Næste afsnit vil vise hvordan en sådan licensering nder sted. 5. Negative polaritetselementer kræver c-kommando I det følgende vil jeg vise at c-kommando, som illustreret i (13)- (15), udgør en central betingelse for negative polaritetselementer, og at man med en rent lineær betingelse ikke ville kunne opnå et tilsvarende resultat. Hypotesen jeg vil argumentere for, er altså følgende: (21) Et negativt polaritetselement skal c-kommanderes af en (negativ) operator. (se fx Fromkin 2000: 223, 404, men også Hoeksema 2000 for visse problemer). Subjektspositionen c-kommanderer objektspositionen, men ikke omvendt. Derfor licenserer et negativt subjekt et NPI-objekt, men et negativt objekt licenserer ikke et NPI-subjekt: (22) Da. a.... fordi ingen forstod noget som helst. b. *... fordi nogen som helst forstod ingenting. En. c.... because no one understood anything. d. *... because anyone understood nothing. 477

12 Sten Vikner Jeg antager her at sætningsnegationen har samme position i træstrukturen som andre sætningsadverbialer, jf. (2) ovenfor: Selve subjektspositionen (IP-spec) c-kommanderes ikke af en sætningsnegation, hvorimod det egentlige subjekts position i en derkonstruktion gør. (25) Da. a. * Fordi nogen som helst ikke stod uden for døren,... b. Fordi der ikke stod nogen uden for døren,... som helst c. * Fordi der stod nogen som helst uden for døren,... En. d. * Because anybody wasn t standing outside the door,... e. Because there wasn t anybody standing outside the door,... f. * Because there was anybody standing outside the door,

13 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk Et NPI kan også licenseres af en negation i en anden sætning, forudsat at der er c-kommando: (26) Da. a. * Fordi Tim troede at jeg nogensinde b. Fordi Tim ikke troede at jeg nogensinde c. * Fordi Tim nogensinde troede at jeg ikke ville forstå det,... ville forstå det,... ville forstå det,... En. d. * Because Tim thought that I would ever e. Because Tim didn t think that I would ever f. * Because Tim ever thought that I would not understand it,... understand it,... understand it,... Ty. g. * Weil Tim geglaubt hat, dass ich es jemals h. Weil Tim nie geglaubt hat, dass ich es jemals i. * Weil Tim jemals geglaubt hat, dass ich es nicht verstehen würde,... verstehen würde,... verstehen würde,... Et objekt i CP-spec (fundamentfeltet) c-kommanderes ikke af en sætningsnegation, og derfor kan et sådant objekt ikke være et NPI, idet et NPI skal c-kommanderes af en negation, (21). Det at NPI-objektet kommer fra objektspositionen som rent faktisk c-kommanderes af sætningsnegationen, er altså ikke nok, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt at sætningen som sådan er negativ/ nægtende (selv om en sådan formulering ofte ndes i litteraturen, se nedenfor): (27)b,e,h viser klart at det at der er en negation i sætningen ikke er nok, denne negation skal også c-kommandere NPI-objektet. 479

14 Sten Vikner (27) Da. a. Tim havde ikke mødt en levende sjæl. b. * En levende sjæl havde Tim ikke mødt. c. Ikke en levende sjæl havde Tim mødt. En. d. Tim had not met a living soul e. * A living soul Tim had not met f. Not a living soul had Tim met Ty. g. Tim hatte keine Menschenseele getroffen. h. * Eine Menschenseele hatte Tim nicht getroffen. i. Keine Menschenseele hatte Tim getroffen. Jeg vil nu vise at c-kommando-betingelsen er nødvendig, og ikke kan erstattes af en betingelse der blot forlanger rækkefølge. I (28) c-kommanderer den negative operator ingen det negative polaritetselement et ord samtidig med at ingen også står før et ord: (28) a. Da. Tidligere forsøgte ingen at forstå et ord i timerne b. En. Earlier nobody tried to understand a word during t he classes c. Ty. Früher hat niemand versucht im Unterricht ein Wort zu verstehen I (29) står den negative operator ikke ligeledes før det negative polaritetselement et ord, men ikke c-kommanderer ikke et ord, idet ikke er en del af en PP i fundamentfeltet (CP-spec). Ikke i (29) a-c er dermed en konstituentnegation og ikke en sætningsnegation. Hvis rækkefølge var tilstrækkelig som betingelse for NPI, burde (29)a-c alle være mulige, hvilket de ikke er: 480

15 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk (29) a. Da. * [For ikke ret lang tid siden] forsøgte jeg at forstå et ord i timerne b. En. * [Not long ago] I tried to understand a word during the classes c. Ty. * [Vor nicht langer Zeit] habe ich versucht im Unterricht ein Wort zu verstehen Dette afsnit har argumenteret for at et negativt polari tetselement skal c-kommanderes af en (negativ) operator. Det er altså ikke præcist nok at sige at fx nogen som helst kan fore komme... i nægtende eller spørgende sætninger, som i Mikkelsen (1911:313), eller at fx nogen som helst kan forekomme... sammen med nægtel se eller begrænsende udtryk, som i Hjorth & Kristensen (2005:276): Nogen som helst kan jo netop ikke være fx subjekt i en negativ sætning, se (22)b, selvom det at være subjekt i en nægtende sætning klart opfylder ovenstående krav fra Mikkelsen (1911:313) og fra Hjorth & Kristensen (2005:276). Se endvidere Vikner 2011 angående de endnu mere komplicerede forhold i forbindelse med negative polaritetselementer i fordi-sætninger. For mere detaljerede analyser af negation i dansk og andre sprog, også på basis af c-kommando, se Christensen (2005, fx pp. 28 & 38ff), og også Christensen (2008). 6. NPI-verber Til sidst vil jeg undersøge NPI-verber, fordi det kunne se ud til at c-kommando ikke er nødvendig her. Eksempler på NPI-verber er behøve og det tyske brauchen når de indlejrer en in nitiv, og det engelske need når det er et hjælpeverbum, dvs. når det indlejrer en in nitiv uden to, se (30). Hvis behøve/need/brauchen fx tager et objekt, er de ikke NPIverber, se (31). (30) Da. a. Måske behøver Tim ikke læse de her bøger. b. * Måske behøver Tim læse de her bøger. En. c. Maybe Tim need not read these books. d. * Maybe Tim need read these books. 481

16 Sten Vikner Ty. e. Vielleicht braucht Tim diese Bücher nicht zu lesen. f. * Vielleicht braucht Tim diese Bücher zu lesen. (31) Da. a. Måske behøver Tim ikke de her bøger. b. Måske behøver Tim de her bøger. En. c. Maybe Tim does not need these books. d. Maybe Tim needs these books. Ty. e. Vielleicht braucht Tim diese Bücher nicht. f. Vielleicht braucht Tim diese Bücher. Selvom NPI-verberne i (30)a,c,e ikke c-kommanderes af sætningsnegationen, er de grammatiske. Alligevel kan det ikke være tilfældet at disse verber ikke kræver en negativ operator: (30)b,d,f er jo umulige. I stedet kræves det at NPI-verbernes basisposition c-kommanderes af en negativ operator. Altså skal et NPI-verbum c-kommanderes af en negativ operator før en eventuel ytning nder sted. En konstituentnegation inden i objektspositionen c-kommanderer ikke NPI-verbet (fordrage/stand/abkönnen), ikke engang når dette verbum er i sin basisposition: (32) Da. a. * Tim kan fordrage [ikke vodka men whisky]. b. Tim kan lide [ikke vodka men whisky]. En. c. * Tim can stand [not vodka but whisky]. d. Tim can drink [not vodka but whisky]. Ty. e. * Tim kann [nicht Wodka sondern Whisky] ab. f. Tim kann [nicht Wodka sondern Whisky] trinken. Disse NPI-verbers basispositioner skal c-kommanderes af en negativ operator, fx sætningsnegationen: (33) Da. a. Tim kan ikke fordrage vodka. b. * Tim kan fordrage vodka.. En. c. Tim can t stand vodka. d. * Tim can stand vodka. 482

17 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk Ty. e. Tim kann Wodka nicht ab. f. * Tim kann Wodka ab. Så selvom NPI-verber kunne se ud til at være modeksempler til den hypotese at negative polaritets elementer kræver c-kommando af en negativ operator, så er det alligevel ikke tilfældet. NPI-verber kræver også en negativ operator, men det denne skal c-kommandere, er ikke selve NPI-verbet, men i stedet dette NPI-verbums basisposition. 7. Konklusion Efter at have introduceret begrebet c-kommando og dets for udsætninger i afsnit 1-2 prøvede jeg i afsnit 3 at vise at man ved at antage en c-kommando-betingelse for koreference kan redegøre for hele spektret af muligheder for koreference i dansk, og at en ren lineær betingelse ikke ville kunne gøre det samme. I afsnittene 4-6 prøvede jeg at vise hvorledes der også er brug for en c-kommandobetingelse i redegørelsen for negative polaritetselementer i dansk (og engelsk og tysk), selv for de lidt mere komplicerede tilfælde hvor det er hovedverbet selv der er et negativt polaritetselement. 1 Litteratur Becker-Christensen, Christian & al. (eds.)(2002) Politikens nudansk ordbog. København: Politikens Forlag. Bjerre, Tavs, Eva Engels, Henrik Jørgensen & Sten Vikner (2008) Points of convergence between functional and formal approaches to syntactic analysis. Working Papers in Scandinavian Syntax 82: <www. hum.au.dk/engelsk/engsv/papers/bjer08a.pdf> 1 Tak til Ken Ramshøj Christensen, Jan Engberg, Eva Engels, Eva Skafte Jensen, Alex Klinge, Ramona Römisch-Vikner, Torben Thrane, Carl Vikner, Johanna Wood, til forskerne ved projektet om The Development of Negation in the Languages of Europe i Cambridge (principal investigator: David Willis), og til publikum ved MUDS 14, oktober 2012, ved Conference to Mark the Retirement of Torben Thrane, januar 2011, ved SLK's lingvistikseminar på Sandbjerg, januar 2011, og til de studerende i mine kurser om negation. 483

18 Sten Vikner Chomsky, Noam (1981) Lectures on Government and Binding. Dordrecht: Foris. Christensen, Ken Ramshøj (2005) Interfaces: Negation-Syntax-Brain. Phdafhandling, Aarhus Universitet. < krc-phd.pdf> Christensen, Ken Ramshøj (2008) NEG-shift, Licensing, and Repair Strategies. Studia Linguistica 62 (2): Diderichsen, Paul (1946) Elementær Dansk Grammatik, København: Gyldendal. Diderichsen, Paul (1964) Sætningsleddene og deres stilling tredive år efter. Danica, Studier i dansk sprog til Aage Hansen 3. september Optrykt i Diderichsen (1966: ). Diderichsen, Paul (1966) Helhed og Struktur. København: G.E.C. Gads Forlag. Drach, Erich (1937) Grundgedanken der deutschen Satzlehre. Frankfurt/ Main: Diesterweg. Fromkin, Victoria (ed.) (2000) Linguistics. Oxford: Blackwell. Hjorth, Ebba & Kjeld Kristensen (2005) Den danske ordbog, bd. 4. København: Gyldendal. < Hoeksema, Jack (2000) Negative Polarity Items, Triggering, Scope and C-Command. Negation and Polarity Syntactic and Semantic Perspectives. Laurence Horn & Yasuhiko Kato (eds.). Oxford: Oxford University Press: Mikkelsen, Kristian (1911) Dansk Ordföjningslære, Lehmann & Stage, Copenhagen. Vikner, Sten (1985) Parameters of Binder and of Binding Category in Danish. Working Papers in Scandinavian Syntax 23:1-61. < engelsk/engsv/papers/vikn85a.pdf> Vikner, Sten (1999) Ledstillingen i dansk og government & binding. Sætningsskemaet i generativ lingvistik. Per Anker Jensen & Peter Skadhauge (eds.), Syddansk Universitet, Kolding: < au.dk/engelsk/engsv/papers/vikn99a.pdf> Vikner, Sten (2011) Trees and Fields and Negative Polarity. Hermes 47: < 484

C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk

C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk 14. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 14) Nordisk, Institut for Æstetik & Kommunikation Aarhus Universitet, 12.10.2012 C-kommando, koreference og negative polaritetselementer i dansk Sten Vikner

Læs mere

Struktur skal der til - og søsterskab

Struktur skal der til - og søsterskab Indvielse af IÆK's forskningsprogrammer 11.04.2012 Struktur skal der til - og søsterskab Sten Vikner (med hjælp fra Ken Ramshøj Christensen) Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet sten.vikner@hum.au.dk

Læs mere

Trees and fields and negative polarity

Trees and fields and negative polarity Aarhus School of Business, University of Aarhus, 28.01.2011 Conference to Mark the Retirement of Torben Thrane Trees and fields and negative polarity Sten Vikner Department of English, Institute of Language,

Læs mere

Dansk sætningsstruktur et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv

Dansk sætningsstruktur et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv Vikner, Sten: 2015, Dansk sætningsstruktur et generativt vs. et Diderichsen-perspektiv (Danish clause structure a generative vs. a Diderichsen-perspective). Inger Schoonderbeek Hansen & Tina Thode Hougaard

Læs mere

Sætningsstruktur og idiomatiske vendinger

Sætningsstruktur og idiomatiske vendinger 193 Forfatteren er professor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Engelsk, Aarhus Universitet e-mail: sten.vikner@cc.au.dk Sætningsstruktur og idiomatiske vendinger Som titlen siger, beskæftiger denne

Læs mere

En formel vs. en funktionel tilgang til dansk sætningsstruktur

En formel vs. en funktionel tilgang til dansk sætningsstruktur En formel vs. en funktionel tilgang til dansk sætningsstruktur STEN VIKNER & HENRIK JØRGENSEN pre-publication version of Vikner, Sten & Henrik Jørgensen. 2017. "En formel vs. en funktionel tilgang til

Læs mere

Possessorens status inden for nominalgruppen

Possessorens status inden for nominalgruppen Grammatikseminar, 24.-26.10.2013 Ebeltoft Park Hotel / Aarhus Universitet Possessorens status inden for nominalgruppen Sten Vikner Sektion for Engelsk, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet,

Læs mere

Possessorens status inden for nominalgruppen

Possessorens status inden for nominalgruppen 193 Possessorens status inden for nominalgruppen Sten Vikner 1. Nominalgruppen analyseret som en (og ikke som en ) I mange analyser, ikke bare Chomsky (1981: 154) og Radford (1988: 173-196), men også den

Læs mere

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner

Læs mere

Intro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English

Intro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Intro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Ken Ramshøj Christensen Dept. of English, AU Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Aarhus University, June 11-12,

Læs mere

Teoretisk og komparativ syntaks

Teoretisk og komparativ syntaks Teoretisk og komparativ syntaks Sten Vikner Kan teoretisk syntaks og komparativ syntaks overhovedet forbindes? Jeg vil her prøve at argumentere både for at det kan de, og for at begge områder vinder ved

Læs mere

Generativ lingvistik

Generativ lingvistik Generativ lingvistik Dansk Sprog 3 Sprogteori Københavns Universitet, 07.09.2015 Sten Vikner Afd. for Engelsk, Institut for Kommunikation & Kultur, Aarhus Universitet, 8000 Århus C sten.vikner@dac.au.dk

Læs mere

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik. Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og

Læs mere

a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç

a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç z à Ä zä wxçá~tu a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç Inden for sprogvidenskaben er der to tilgange der er fremherskende i dag, den formelle og den funktionelle. Begge tilgange har mange tilhængere

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

sig, sig selv og KorpusDK hvorfor det er svært både at skælde sig ud og at skille sig selv ud

sig, sig selv og KorpusDK hvorfor det er svært både at skælde sig ud og at skille sig selv ud Ehlers, Katrine Rosendal Inger Schoonderbeek & Sten Vikner. Hansen, 2017. Tina Thode sig, sig Hougaard selv og og KorpusDK - hvorfor det er svært både Kathrine skælde Thisted sig Petersen ud og at (udg.):

Læs mere

Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger

Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger Lingvistkredsen i København, 27.09.2005 Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger Sten Vikner Afd. for Engelsk, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet, 8000 Århus

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Læs selv om KORTTRICKS. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana

Læs selv om KORTTRICKS. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om KORTTRICKS Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om KORTTRICKS Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Korttricks 3 Magi eller matematik? Findes magi? Kan en tryllekunstner

Læs mere

KA-TILVALG I DANSK SPROG

KA-TILVALG I DANSK SPROG 1 Saussure, Ferdinand de: Lingvistikkens objekt 1 Kilde: Strukturalisme: en antologi Rhodos, 1970 ISBN: 8774960091 2 Wille, Niels Erik: Tegnteoriens grundlæggere 16 Kilde: Fra tegn til tekst. En indføring

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

De to slags betingelser i det danske refleksivsystem - hvorfor det er svært både at skælde sig ud og at skille sig selv ud

De to slags betingelser i det danske refleksivsystem - hvorfor det er svært både at skælde sig ud og at skille sig selv ud 16. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (MUDS 16) Nordisk, Institut for Æstetik & Kommunikation Aarhus Universitet, 13.10.2016 De to slags betingelser i det danske refleksivsystem - hvorfor det er svært

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Den engelske verbalfrases omfang og struktur Sten Vikner Kilde: Ny Forskning i Grammatik 22, 2015, s. 271-289 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ledstillingen i dansk og government & binding

Ledstillingen i dansk og government & binding Ledstillingen i dansk og government & binding Sten Vikner Institut fiir Linguistik/Germanistik, UniversiUit Stuttgart, Postfach 10 60 37, D-70049 Stuttgart, Tyskland vikner@ rus. uni-stuttgart. de http://pinguin.philosophie.uni-stuttgart.de/ifl!viknerda.html

Læs mere

Ideer til fremmedsprogsfag

Ideer til fremmedsprogsfag Ideer til fremmedsprogsfag Find og anvend Før: a) Læreren har udvalgt ét sprogligt fænomen, der skal fokuseres på, fx ytringsverber, bindeord, tillægsord, uregelmæssige verber i datid osv. Det kan være

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g. d e n 9. 10. oktober 2014

1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g. d e n 9. 10. oktober 2014 1 5. M ø d e o m U d f o r s k ni n g e n a f D a n s k S p r o g d e n 9. 10. oktober 2014 Program Mødet afholdes på Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Tysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog

Tysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog 1997, Annette Lorentsen Tysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog Publications of the Department of Languages and Intercultural Studies, Aalborg University, Vol. 20, 1997 ISBN 87-7307-594-9

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

SÆTNINGSNEGATION OG NEGATIVE OBJEKTER. ET KORPUSSTUDIE. Af Ken Ramshøj Christensen (SLK, Afd. For Engelsk, Aarhus Universitet)

SÆTNINGSNEGATION OG NEGATIVE OBJEKTER. ET KORPUSSTUDIE. Af Ken Ramshøj Christensen (SLK, Afd. For Engelsk, Aarhus Universitet) SÆTNINGSNEGATION OG NEGATIVE OBJEKTER. ET KORPUSSTUDIE. Af Ken Ramshøj Christensen (SLK, Afd. For Engelsk, Aarhus Universitet) 1 Forord I det følgende vil jeg først opridse ordstillingsfænomenerne der

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Elementær Matematik. Mængder og udsagn Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? om indlejrede infinitivsætninger på dansk

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? om indlejrede infinitivsætninger på dansk 171 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? om indlejrede infinitivsætninger på dansk Ifølge Mikkelsen (1911: 109, 39) er hende i De så hende reparere bilen både objekt for se og subjekt

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

1. SEIN i nutid (præsens)

1. SEIN i nutid (præsens) 1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.

Læs mere

HVIS ER DET? * 4 kegler * Lærertyggegummi

HVIS ER DET? * 4 kegler * Lærertyggegummi HVIS ER DET? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER - Sætningskort (gerne i 2 holdfarver til større At øge elevernes evne til at klasser eller konkurrence) analysere sig frem til og bruge det - Skilte med

Læs mere

Sin, hendes og KorpusDK

Sin, hendes og KorpusDK Ny forskning i grammatik, vol. 24 (2017), 175-194. Sin, hendes og KorpusDK Sten Vikner & Katrine Rosendal Ehlers Abstract We will briefly present our analysis of the four reflexive/non-reflexive types

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Dansk sprogforskning i dag og i fremtiden set fra en formel syntaktikers synspunkt

Dansk sprogforskning i dag og i fremtiden set fra en formel syntaktikers synspunkt Dansk sprogforskning i dag og i fremtiden set fra en formel syntaktikers synspunkt Sten Vikner Sektion for Engelsk, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet sten.vikner@hum.au.dk -

Læs mere

Fra det ene sprog til det andet

Fra det ene sprog til det andet Fra det ene sprog til det andet sætningsgrammatik og sætningsanalyse på dansk og tysk Kandidatspeciale RESUME Nærværende kandidatspeciale er et studie af, hvorvidt Susanne Annikki Kristensens metode og

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital

Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

My monster has four eyes

My monster has four eyes Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Flashcard Aktivitäten und Spiele:

Flashcard Aktivitäten und Spiele: Flashcard Aktivitäten und Spiele: Flashcard Rätseln: Hæng seks flashcards på tavlen. Lav en lille beskrivelse af et af kortene, og lad børnene gætte, hvilket kort du mener. Øvelsen er god til at åbne ordene

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Genitiv-syntaks: Er s et D eller et G? Forfatter: Per Anker Jensen Kilde: Ny Forskning i Grammatik 19, 2012, s. 105-128 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Jeg er en vinder -4. Guds fulde rustning troens skjold

Jeg er en vinder -4. Guds fulde rustning troens skjold Jeg er en vinder -4 Guds fulde rustning troens skjold Mål: Målet med undervisningen er, at børnene ser hvordan djævelen prøver at modarbejde Herrens planer. Gud ønsker, at alle kommer til at tro på ham,

Læs mere

25.s.e.trinitatis Gudstjeneste i domkirken

25.s.e.trinitatis Gudstjeneste i domkirken 25.s.e.trinitatis Gudstjeneste i domkirken DDS 4 Giv mig, Gud, en salmetunge DDS 560 Det livets ord, vi bygger på DDS 353 Som aldrig så lang er nogen dag DDS 785 Tunge, mørke natteskyer Nadver: DDS 320

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Meine beste Freundin

Meine beste Freundin Kommentar til øvelsen: Der er såmænd ikke noget nyt i denne øvelse, hvor jeg kombinerer grammatik med tekstlæsning. Men jeg har gode erfaringer med, at eleverne skriver sig ind på grammatikken. Det havde

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Fik du den jagtkammerat du fortjente?

Fik du den jagtkammerat du fortjente? ROLF ANDERSEN Fik du den jagtkammerat du fortjente? en genopretningsbog forlaget INDBLIK Af samme forfatter: Få den hund, du fortjener (People s Press 2009) Få den jagtkammerat du fortjener (forlaget INDBLIK

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

side 1 Divisionsmatch v3.1.0 / :40:

side 1 Divisionsmatch v3.1.0 / :40: side 1 Divisionsmatch v3.1.0 / 2017-09-17 17:40:51 Matcher (3 division) -------------------- 1 : KaSki OK - Nordvest OK : 37-76 2 : KaSki OK - Randers/Djurs OK : 40-65 3 : KaSki OK - OK Vendelboerne :

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Om præpositionsstranding i dansk 1

Om præpositionsstranding i dansk 1 Vol. 3, No. 1, 2018 Abstract Om præpositionsstranding i dansk 1 Michael Nguyen Aarhus Universitet michnguyen@gmail.com Denne artikel handler om hvilke sætninger der er mulige og umulige, nærmere bestemt

Læs mere