Svømmefuglene på Tipperne HANS MELTOFTE & PREBEN CLAUSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svømmefuglene på Tipperne HANS MELTOFTE & PREBEN CLAUSEN"

Transkript

1 Svømmefuglene på Tipperne HANS MELTOFTE & PREBEN CLAUSEN Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 15 nr 1 211

2 Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 15, nr 1, 211 Udgivet af: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade , 162 København V, og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Redaktør: Kaj Kampp I redaktionen: Søren Brask, Jan Drachmann, Johannes Erritzøe, Jon Fjeldså, Steffen Brøgger Jensen, Hans Meltofte & Bo Svenning Petersen Forside, akvareller og tegninger: Jens Gregersen Kort, grafer og sats: Juana Jacobsen, DMU, Aarhus Universitet Layout: Hans Meltofte og Juana jacobsen Tryk: SvendborgTryk Oplag: 55 ISSN ISBN Forside: I 197erne kunne der raste op til 723 Spidsænder på Tippesande. Akvarel: Jens Gregersen, oktober Titelblad: Aks-tusindblad er en af de vandplanter, der dannede tæt grøde helt op i vandoverfladen på Tipperne, da vegetationen toppede i 197erne. Tegning: Jens Gregersen.

3 Forekomsten af svømmefugle på Tipperne i relation til Ringkøbing Fjords miljøforhold HANS MELTOFTE & PREBEN CLAUSEN (With a summary in English: The occurrence of swans, ducks, Coot and Great Crested Grebe in the Tipperne Reserve in relation to environmental conditions in the brackish lagoon, Ringkøbing Fjord, Denmark) Dansk Orn. Foren. Tidskr. 15 (211): 1-12.

4 I de første 28 år af reservatets historie boede observatørerne i det gamle hyrdehus nordligst på Tipperhalvøen, hvor der var rejst en ti meter høj mast, hvorfra reservatet kunne overskues og fuglene tælles. Huset indeholder nu reservatets publikumsudstilling. Bemærk også radioantennerne (der var ingen telefon), den meteorologiske hytte, det store sømærke på Holmlands Klit og brønden. Krattet nord for Tipperhuset blev plantet få år efter. Oliemaleri fra 1929 af jagtbetjent og observatør Aa. Nissen Petersen. Until 1955, the field workers on the Tipperne Reserve lived in the former herdsman house on the northernmost edge of the peninsula. Here, a ten meter high mast was used to overview the reserve and count the birds. Since then, a modern field station and laboratory at the same place has been the base for the work, including a high tower with a telescope (see photo p. 31). Oil painting from 1929.

5 Der er næppe nogen Lokalitet i vort Land, der i mere fortrinlig Grad egner sig til Opholdssted for Vandfugle end Ringkøbing Fjord og Skjernaadalen. Sådan indledte S.H.A. Rambusch allerede i år 19 afsnittet om fuglene i sin bog om Ringkøbing Fjords naturhistorie. Fjorden og specielt Tipperreservatet sydligst i fjorden var indtil for få årtier siden et af Danmarks rigeste områder for rastende svømmefugle. Titusinder af ænder, svaner og andre svømmefugle rastede forår og efterår på de vidtstrakte lavvande områder, men de sidste mange år har der kun været nogle få tusinde svømmefugle tilbage. Hvordan er det kommet dertil? Forekomsterne af Knopsvaner og Blishøns toppede i 197erne, hvor fjorden fik tilført så store mængder sediment og næringsstoffer efter udretningen af Skjern Å og landbrugets øgede gødningsanvendelse, at der skete en kraftig opvækst af let tilgængelige vandplanter. Men frem mod slutningen af årtiet blev næringsstofbelastningen af fjorden så stor, at planterne blev overgroede med alger. Vandplanterne blev kvalt, og svaner og Blishøns faldt voldsomt i antal, hvilket en hård isvinter yderligere bidrog til. Reservatet fortsatte dog med at være et jagtfredet refugium for rastende ænder, og mellem midten af 198erne og midten af 199erne skete der en vis genvækst af vandplanter som følge af de tiltag, der blev gjort for at rette op på fjordens miljøtilstand, og fuglene reagerede positivt herpå. I erkendelse af, at tilførslen af næringsstoffer ikke var reduceret tilstrækkeligt, øgede man indtaget af saltvand gennem slusen i Hvide Sande fra 1995 og frem for yderligere at forbedre vandkvaliteten i fjorden. Det muliggjorde genetablering af store muslingebestande, så sigtdybden blev stærkt forbedret. Men vandplanterne klarede ikke omstillingen og døde næsten helt ud, så fuglene forsvandt igen. Hvor fjorden tidligere husede internationalt betydningsfulde forekomster af 12 svømmefuglearter, har de fleste i mange år været reduceret til langt under 1 %-kriteriet for international betydning. I denne artikel behandler vi en næsten 8 år lang tidsserie af regelmæssige optællinger af vandfugle på Tipperne, en tidsserie som er unik på verdensplan. Vi ser på de enkelte arters udnyttelse af reservatet og ændringerne i deres forekomst gennem alle disse mange år alt sammen i relation til ændringerne af fuglenes vilkår i reservatet. Afslutningsvis diskuteres det, hvad der skal til for at genoprette en sund fjord med udbredt plantedække, mange bunddyr og internationalt betydningsfulde forekomster af vandfugle både ynglende og rastende. Selv om der de allerseneste år er tegn på reetablering af vandplanterne, vil fjordens tilstand ikke kunne opfylde miljømålene uden yderligere reduktion af næringsstofbelastningen, ligesom det er usikkert, om den nuværende slusepraksis er den mest hensigtsmæssige.

6 Abstract Ever since 1929, regular counts of staging and moulting waterbirds have been performed at the Tipperne Reserve in the 285 km 2 shallow brackish lagoon, Ringkøbing Fjord, western Denmark. At present, the reserve covers c. 7 km 2 of coastal meadows and marshland and c. 18 km 2 water area primarily of less than 1 m depth. The water level and salinity in the lagoon have been regulated variably through a sluice since 1931, and here we report on the large changes that the lagoon has undergone during these almost 8 years, and the effects this has had on the occurrence and numbers of waterbirds. The most pronounced effects were found when the delta of Skjern Å, the biggest river flowing into the fjord was drained in the mid 196s and euthrophication originating from farming increased in general. Since then, the fjord has been heavily euthrophicated first resulting in mass growth of submerged vegetation, then overgrowing by epiphytic algae resulting in almost total die-off of the submerged vegetation around followed by extremely poor water transparency caused by a dramatic increase in phytoplancton. To solve these problems, more salt water has been led into the fjord since 1995, whereupon bivalves resettled and the water transparency improved considerably. However, re-growth of submerged vegetation has been extremely slow. These changes have had profound but diverse effects on numbers and composition of the waterbird assembly, with dabb ling ducks Anas spp. decreasing from annual maximum numbers generally between 25 and 5 up until the 197s to a few thousand in recent years as the most noteworthy. Other species, such as Mute Swan Cygnus olor and Common Coot Fulica atra occurred in very large numbers during the mass growth of submerged vegetation in the 197s, but have largely disappeared since then. Fish- and benthos-eating species have reacted according to similar large changes in their food resources. Taken together, populations of 12 waterbird species that earlier occurred in internationally important numbers in the fjord, have for many years been far below the 1% threshold of regular occurrence defined for international importance. If this development is to be reversed, it is of decisive importance that the inflow of nutrients to the fjord is further reduced, so that the fjord can recover, and the internationally important waterbird numbers can re-appear. See extensive English summary pp

7 Indhold Indledning Miljøforholdene i Ringkøbing Fjord og på Tipperreservatet Vandstands- og salinitetsforhold Eutrofiering Tilmudring og tilgroning Okkerforurening eller ej Bundplanter Bunddyr Zooplankton Fisk Naturgenopretning Beskyttelsen af Ringkøbing Fjord og Tipperreservatet International beskyttelse National naturbeskyttelse Materiale og metoder Fugletællingerne Databehandlingen Artsgennemgang Toppet Lappedykker Podiceps cristatus Knopsvane Cygnus olor Pibesvane Cygnus columbianus Sangsvane Cygnus cygnus Gravand Tadorna tadorna Svømmeænder Anas spp Pibeand Anas penelope Knarand Anas strepera Krikand Anas crecca Gråand Anas platyrhynchos Spidsand Anas acuta Atlingand Anas querquedula Skeand Anas clypeata Taffeland Aythya ferina Troldand Aythya fuligula Bjergand Aythya mari la Hvinand Bucephala clangula Toppet Skallesluger Mergus serrator Stor Skallesluger Mergus merganser Blishøne Fulica atra Statistiske analyser på tværs af arterne Diskussion Pålideligheden af tallene Jagtens betydning for svømmefuglenes udnyttelse af Tipperreservatet Fødegrundlagets betydning for svømmefuglenes udnyttelse af Tipperreservatet Ændringer i svømmefuglenes arealudnyttelse siden 193rne Ændringer i svømmefuglenes tidsmæssige forekomst Anbefalinger for forvaltningen af Ringkøbing Fjord Tak English summary Referencer Appendiks 1: Sammenhængen mellem vandstande målt ved Kirkehøj og Tipperne med afledte korrektioner 117 Appendiks 2: Omregning af bunddækket af vandplanterne i fjorden til biomasser

8 6 Svømmefugle på Tipperne Udsigt mod øst over Tippesande, 29. september Indledning Feltstationen på reservatet Tipperne var en af de første i verden, der påbegyndte systematiske optællinger af såvel ynglefugle som rastende trækfugle, således at der i dag foreligger en af de længste dataserier overhovedet. Dette enestående materiale har muliggjort en lang række større og mindre bearbejdninger, hvoraf Ole Thorups analyse af hele ynglefuglematerialet (Thorup 1998) og Hans Meltoftes bearbejdning af vadefuglematerialet (Meltofte 1987) er de største. Disse bearbejdninger kunne påvise betydelige variationer i fuglenes forekomst og udnyttelse af enge og vadeflader på Tipperne i relation til de meget markante ændringer, der i tidens løb er sket i reservatets drift og fjordens vandstand, saltholdighed og sedimentation, forhold som primært har været forårsaget af ændringer af slusepraksis i Hvide Sande, afvandingen af Skjern Å-deltaet og landbrugets udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Bearbejdningerne har givet indsigt i, hvordan enge skal forvaltes for at give optimale forhold for ynglende engfugle, og hvordan forholdene på enge og vadeflader påvirker forekomsterne af rastende fugle. F.eks. har ynglefugleundersøgelserne været en afgørende forudsætning for de anbefalinger, som Skov- og Naturstyrelsen har udgivet om engfugle og engdrift (Asbirk & Pitter 25, Buttenschøn 27). Allerede efter de første tre års tællinger gav Tåning (1936) en præsentation af Tippernes yngle- og trækfugle, og fra det første årti af stationens arbejde foreligger egentlige analyser af trækket af vadefugle, måger og terner (Tåning 1941, 1944). Endelig publicerede Lind (1956) en analyse af gæssenes forekomst igennem de første 29 år, som blev fulgt op af Madsen (1985) frem til 1983, men det store materiale vedrørende rastende og overvintrende svømmefugle er indtil nu forblevet så godt som ubearbejdet. Der er ganske vist udkommet specialundersøgelser over fuglenes forekomst i relation til vandplanter mv. i kortere åremål, men en samlet bearbejdning er ikke foretaget tidligere. Nærværende arbejde repræsenterer således den første samlede analyse af hele svømmefuglematerialet fra Tipperne Formålet med arbejdet er at præsentere og analysere en af verdens længste tidsserier med monitering af vandfugle i et stort vådområde, hvilket har til hensigt at skabe et forbedret grundlag for udarbejdelse af forvaltningsplaner både for Ringkøbing Fjord og for andre Natura 2-områder. Formålet er således at præsentere analyser, der dokumenterer svømmefuglenes afhængighed af miljøforholdene på en sådan måde, at de kan udgøre et gedigent referencemateriale også for andre lokaliteter og dermed bidrage til grundlaget for forvaltningen af vore mange internationalt betydningsfulde rasteog overvintringsområder for svømmefugle. Afhandlingen er skrevet sådan, at omtalen af de enkelte arter kan læses uafhængigt af resten af teksten. Alligevel er det nødvendigt også at læse afsnittet med statistiske analyser på tværs af arterne samt diskussionen, såfremt man ønsker et samlet overblik over hovedproblematikkerne omkring svømmefuglenes forekomst i fjorden.

9 7 Miljøforholdene i Ringkøbing Fjord og på Tipperreservatet For at forstå levevilkårene for svømmefuglene på Tipperne er det i første omgang nødvendigt at beskrive, hvad en optimal fuglelokalitet indeholder set ud fra svømmefuglenes behov og dernæst vurdere dette i relation til udviklingen i Ringkøbing Fjord. Et vådområdes betydning for rastende og ynglende bestande af svømmefugle bestemmes af dets areal af forskellige egnede habitater, dets diversitet i vanddybder samt dets stabilitet i forekomsten af egnede planter og smådyr, som fuglene lever af. Et særlig godt vådområde vil således skulle indeholde en kombination af: dybere vandarealer med blød bund, hvor stimefisk holder til i de frie vandmasser, og andre fisk er tilknyttet bunden og giver føde til bl.a. Skarver Phalacrocorax carbo, lappedykkere og skalleslugere, og hvor muslinger lever i bunden og fungerer som føde for f.eks. en række dykænder; lavvandede arealer med bundplanter, der fungerer som fourageringsområde for arter, der især lever af selve planterne som f.eks. svaner (inkl. planternes rodknolde), Pibeænder Anas penelope og Blishøns Fulica atra, eller planternes frø som f.eks. Krik- Anas crecca og Spidsænder Anas acuta, og som levested for snegle, krebsdyr, småfisk og fiskeyngel, som f.eks. Skeænder Anas clypeata, Hvinænder Bucephala clangula og Taffelænder Aythya ferina lever af; arealer med mudderflader, der regelmæssigt blotlægges som følge af tidevand eller tørblæsninger, og som har rige forekomster af børsteorme, slikkrebs og dyndsnegle, som f.eks. Gravænder Tadorna tadorna og Gråænder Anas platyrhynchos samt vadefugle lever af; arealer med enge og rørsumpe med tagrør Phragmites australis og kogleaks Scirpus spp., der også fungerer som fourageringsområde for arter, der lever af planternes frø og som alternative fourageringsområder for planteædende vandfugle under højvandssituationer, eller når føden på fladvandet er spist op; samt egnede hvilepladser (til f.eks. dagrast og overnatning), der er beskyttede mod stærk vind og bølgegang. Endelig skal der være et vist minimum af fred for menneskelige forstyrrelser såsom windsurfing og jagt. Det skal nævnes, at Blishønsene og alle svømmeænderne stort set er altædende, og de ovennævnte eksempler udtrykker deres primære fødeemner og/ eller habitat. F.eks. vil Grå- og Spidsænder, der fouragerer i et vegetationsdækket område, utvivlsomt æde både plantefrø og smådyr tilknyttet vegetationen. Hertil kommer, at en række af svømmeænderne i langt højere grad fouragerer på smådyr om foråret end om efteråret (Cramp & Simmons 1977). Ringkøbing Fjord har (eller havde førhen) alle disse habitater i rigeligt mål (Rambusch 19, Spärck 1936), og det er grunden til, at fjorden siden begyndelsen af 19tallet har været kendt for sin store fuglerigdom og i dag er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde for ikke mindre end 3 arter, hvoraf hovedparten er svømmefugle. Ingen anden lokalitet i Danmark har så mange fuglearter på udpegningsgrundlaget. Det er imidlertid også evident, at opretholdelse af rigelige fødemængder for tusindtallige svømmefugleflokke også fordrer et minimum af stabilitet i mængden og tilgængeligheden af disse føderessourcer. I Ringkøbing Fjord er det imidlertid ikke stabilitet, der har præget den godt 1-årige periode, hvor fjordens miljø- og naturforhold er rimeligt velbeskrevne. Fjorden har tværtimod været genstand for stærkt varierende miljøforhold gennem tiderne, ikke mindst hvad angår forbindelsen til Vesterhavet. Denne var oprindelig en naturlig åbning, som ved sandets vandring i løbet af 17- og 18tallet flyttede længere og længere sydpå mellem Tipperland (den oprindelige, sydfra kommende landtange, hvis rester nu udgør Tipperhalvøen) og Holmsland Klit, som ekspanderede nordfra ned på ydersiden af Tipperland, så Nymindestrømmen blev dannet. På grund af tilsanding medførte denne proces stadig mere besværlige besejlingsforhold, og siden 1845 har forbindelsen til havet været gennem gravede kanaler forskellige steder på klitten. Dette har medført, at fjordens vandstandsforhold og saltholdighed de sidste 1 år har svinget ganske meget også efter 1931, hvor slusen i Hvide Sande blev bygget. En anden markant ændring i miljøforholdene indtraf med afvandingen og opdyrkningen af Skjern Å-deltaet i 196erne og det samtidigt øgede næringsstoftab fra landbruget, som har ført til stærkt øget sedimentation og næringsstofbelastning af fjorden. Resultatet blev malende sammenfattet af miljøminister Christian Christensen, som sagde Bunden er død, fiskeriet og fuglene har det elendigt, vandet er smudsigt og grumset af småalger (Ringkøbing Amts Dagblad ).

10 8 Svømmefugle på Tipperne Sandene RINGKØBING Tipperreservatet Eng Meadow Rørskov Reedbed Mose/hede Moor Sø Lake > 4 meter 3-4 meter 2-3 meter 1-2 meter -1 meter By Town Fig. 1. Kort over Ringkøbing Fjord med de lavvandede grunde og dyb, strandengsarealer og rørsumpe ved fjorden samt Tipperreservatet indrammet i rødt. Map of Ringkøbing Fjord with the shallow flats and trenches together with brackish meadows, reedbeds and moorlands around the fjord. The Tipperne Reserve is framed in red. HVIDE SANDE Klægbanken Stavning Grund Havrvig Grund SKJERN Tipperne Skjern Å TARM Nymindestrømmen Nymindegab Værnengene Værnsande 5 1 km Nedenfor gives en grundig redegørelse for, hvad især ændringerne i fjordens salinitet og næringsstofbelastning har betydet for fjordens plante- og dyreliv og dermed for fuglene, der lever af disse. Ringkøbing Fjord er landets største lagunefjord med et samlet vandareal på 285 km 2. De lavvandede dele af fjorden, der er vitale for ikke-dykkende vandfugle, udgøres især af tre større lavvandede grunde (Fig. 1). De største er Stavning Grund (46 km 2 ), der ligger i fjordens østlige del og strækker sig fra Velling i nord til Skjern Å s udløb i syd, og Havrvig Grund (39 km 2 ), der ligger umiddelbart nord for Tipperne og syd for Hvide Sande i fjordens sydvestlige del. Tippergrunden, der omgiver Tipperhalvøen i fjordens sydende, er betydeligt mindre (18 km 2 ) end de to andre grunde. Mindre lavvandede arealer findes i Værnsande, der er en brak og lavvandet sø, der omgives af Værn engene sydligst i fjorden, samt Sandene, den nordvestligste vig i fjorden. Det samlede lavvandede areal, her defineret som mindre end 1,5 m s dybde, udgør 135 km 2. Heraf har 72 km 2 eller 25,3 % af fjordens samlede areal vanddybder mellem og 5 cm og vil kunne udnyttes af de fleste ikke-dykkende arter. Andre 63 km 2 (22,1 % af fjordarealet) har vanddybder mellem 5 cm og 1,5 m, der især kan udnyttes af svaner samt af arter, der bl.a.

11 Vandstands- og salinitetsforhold 9 Tabel 1. Fastsatte målsætninger for vandstand og salinitet i fjorden som følge af slusepraksis for Hvide Sande Slusen I perioden er der i perioder fastsat forskellige salinitetsmål, uden at det har været muligt at finde disse eksakt beskrevet (Ministeriet for Offentlige Arbejder 1987, Ringkjøbing Amtskommune 1988a, Statshavnsadministrationen 1998). Targets for summer and winter water levels and salinity in Ringkøbing Fjord during five periods with different sluice management practices. Periode Period Sommervandstand Summer water level (cm DNN) maj-oktober 1-3 May-October medio aprildecember 1-3 mid April- December Vintervandstand Winter water level (cm DNN) 3 lejlighedsvis op til 5-1 november-april 3 but occasionally up to 5-1 during November-April 2-35 januar-medio april 2-35 January-mid April Salinitet Salinity ( ) Ukendt Unknown Flere mål Different targets do. do (middel 1) 8-15 (average 1) do. do. Sommer Vinter 8-15 Summer Winter 8-15 Bemærkninger Comments Forskellige vintermaksima fastsat for enkelte år i perioden Different targets for winter maxima set for individual years in this period Dog maks. 2 cm i perioden medio juli - ultimo september af hensyn til rørhøst But not more than 2 cm mid- July to late September, due to reed cutting Iværksat april 1987 Initiated April 1987 Iværksat efterår 1995 Initiated autumn 1995 fouragerer ved at opsamle plantemateriale, som svanerne taber (især Pibeænder og Blishøns; Holm & Clausen 29, T.E. Holm et al. upubl.). De dybere resterende dele af fjorden, der udelukkende er tilgængelige for dykkende arter, udgør 15 km 2 (52,6 %), har dybder mellem 1,5 og 5,1 m og findes især i fjordens nordlige del mellem Ringkøbing og Hvide Sande samt i den sydøstlige del, der benævnes Falen Dyb. Derudover findes mindre, men dybe render nord for Tipperhalvøen og i Nymindestrømmen. Fjorden omgives af enge, rørsumpe og landbrugsarealer samt sommerhus- og byområder. De største områder med eng og rørsump findes på Tipperhalvøen og på fjordens største ø, Klægbanken. Mindre eng- og rørsumparealer findes på Høje Sande ved Skjern Å s udløb og på fjordens øvrige småøer såsom poldene i Nymindestrømmen og ved Havrvig (se arealopgørelser for disse beskyttede naturtyper i afsnittet om beskyttelsen i Ringkøbing Fjord og på Tipperreservatet nedenfor). Vandstands- og salinitetsforhold Variationen i fjordens vandstandsforhold og salinitet afhænger dels af, hvor meget saltvand, der kommer ind fra Vesterhavet, dels af hvor meget ferskvand, der tilføres fjorden fra dens opland. Saltvandsindstrømningen fra havet er med sikkerhed den abiotiske faktor, der har varieret mest gennem tiderne og har haft afgørende indflydelse på fjordens biologiske forhold. Siden 1845 har forbindelsen til Vesterhavet som nævnt været gennem kanaler, men beliggenheden af de gravede render har vekslet. Fra 1845 til 191 fandtes åbningen ved Nymindegab, men tilbagevendende problemer med tilsanding af udløbet førte til, at man i 191 lukkede Nymindegab og åbnede en ny kanal ved Hvide Sande. Men i løbet af kort tid medførte voldsom strøm og en stormflod, at kanalen udvidede sig til mere end det tidobbelte, hvilket førte til, at store dele af fjorden fik næsten oceaniske salinitetsforhold (dvs. 33 ). Den store åbning betød også store oversvømmelser af landbrugsarealerne omkring fjorden, så man hurtigt måtte i gang med at få lukket hullet igen. Det lykkedes først i 1915, hvor man samtidig åbnede en ny kanal ved Nymindegab. Nymindegabet var herefter fjordens forbindelse til Vesterhavet frem til 1931 og dermed de første par år efter overvågningen af Tippernes fuglebestande påbegyndtes. I blev der gravet en ny kanal ved Hvide Sande, men denne blev i modsætning til de tidli-

12 1 Svømmefugle på Tipperne Vandstand (cm) Fig. 2. Vandstand i Ringkøbing 1 Fjords sydlige del Målingerne er henholdsvis foretaget 8 Ringkøbing Fjord, Bork Havn Middel Maksimum og minimun i Tipperhavnen ( ) og ved Kirkehøj nær Bork Havn ( og ). Den tykke blå linje 6 angiver årsmiddel (beregnet som middel af månedsmiddelværdier, så 4 måneder med få målinger vægtes ligeså højt som måneder med daglige 2 målinger), mens de tyndere blå linjer angiver hhv. maksimum og minimum af månedsmidler. Data fra er fra Meltofte (1987), fra feltstationen, og data efter 1992 er modtaget fra Kystdirektoratet. Vandstanden er angivet i cm DNN. Se detaljer om korrektioner i Appendiks 1. Water level (cm above Danish Ordnance Datum) in the southern part of Ringkøbing Fjord given as annual mean (heavy blue) together with maximum and minimum of monthly means (pale blue). gere forsynet med et stort sluseanlæg. Siden åbningen i august 1931 har denne sluse været benyttet til at regulere fjordens vandstand og salinitet. For Tipperne har flytningen af kanalen fra fjordens sydvestlige hjørne til en mere central placering på Holmsland Klit tillige betydet, at den sydvestlige del af fjorden omkring Tipperne i dag er mere brak end fjorden nord for Tippergrunden, og at der i dag er en ringere vandudveksling omkring Tipperne, end der var, dengang åbningen fandtes ved Nymindegab. I perioden fra 1928 til i dag, hvor Tipperne har været genstand for overvågning af fuglene, har fjorden således gennemgået flere faser, hvor udløbet ikke alene er flyttet, men hvor der mindst fem gange er ændret på regulativet for slusepraksis, dvs. den måde man styrer vandudvekslingen gennem slusen, der både kan bruges til at lukke fjordens brakvand ud og Vesterhavets saltvand ind, hvorved fjordens vandstand og salinitet kan reguleres (Tabel 1). Der er målt vandstand i havnen på Tipperne stort set siden starten af feltstationen, men da materialet er hullet, og vi ikke har nogen oplysninger om hyppighed af nivellering af målet f.eks. efter isvintre, har vi for årene før 1972 valgt at bruge data fra Kirkehøj nær Bork Havn øst for Tipperne. Der er imidlertid generelt en meget fin sammenhæng mellem vandstanden på Tipperne og ved Kirkehøj i perioder med samtidige målinger (se Appendiks 1), hvorfor den beskrevne udvikling fra Kirkehøj må antages at gælde for Tipperne også før 197erne. I , dvs. inden slusen i Hvide Sande blev bygget, var vandstanden i fjorden, som i resten af de danske farvande (Thomsen & Hansen 197), præget af generelt høje vandstande om efteråret og vinteren og lave i maj-juni (Meltofte 1987) (Fig. 2). I de år blev vandudvekslingen gennem åbningen ved Nymindegab bestemt af tidevandet, der har en amplitude på,6-,8 m i denne del af Vesterhavet (Statshavnsadministrationen 1998; se også Appendiks 1) og af vindstuvninger, der førte større mængder vand ind i fjorden i perioder med vestlige vinde og ud af fjorden i perioder med østlige vinde. Iflg. et dagbogsnotat fra Tipperne kunne man f.eks. cykle på Værnsande i juni Fra 1931, hvor Hvide Sande-slusen blev indviet, og frem til 1937 lod man vandstanden stige om vinteren for at oversvømme og dermed gøde engene ved fjorden. Efter 1937 ønskede landbruget ikke længere denne praksis, hvilket afspejles i, at såvel årsmiddel som maksimum af månedsmidler for vandstanden har ligget markant lavere siden 1937 (Fig. 2 og 3), og i at udsvingene i vandstandene generelt er blevet mindre. I perioden frem til slutningen af 196erne var vandstanden til tider så lav i sommerhalvåret, at store dele af fjordens lavvandede arealer blev tørlagt; f.eks. blev Værnsande periodisk tørlagt i 195erne (Lind 1957). Ser man på udviklingen i vandstanden på Tipperne i perioden , hvor der er foretaget næsten daglige målinger, viser det sig, at vandstanden i fjorden heller ikke her har været stabil. Ændringen i slusepraksis i 1987 førte til højere sommervandstande de tre efterfølgende år, hvorefter vandstanden atter faldt til niveauet fra før 1987 (Fig. 4). Tilsvarende førte en ny slusepraksis i 1995 til forhøjede sommervandstande de fleste af årene frem til 23. En redegørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (24) påpegede imidlertid, at de forhøjede sommervandstande formentlig havde negative konsekvenser for ynglefuglene på Tipperne, hvorefter man med succes har forsøgt at undgå

13 Vandstands- og salinitetsforhold Vandstand (cm) Middelvandstand (cm DNN) Vinter Forår J F M A M J J A S O N D 2 Fig. 3. Årsvariationen i middelvandstanden målt pr måned ved Kirkehøj i perioden før slusen blev etableret samt i seks perioder med forskellig slusepraksis, jf. Tabel 1. Kalenderår, hvor slusepraksis er ændret, er udeladt fra beregningerne, og perioderne , samt er udeladt, fordi der ikke er samtidige målinger af salinitet. Annual variation (monthly means) in water level in the southern end of Ringkøbing Fjord before the sluice at Hvide Sande was established in 1931 and in periods with different sluice management schemes following that (see Table 1) Sommer disse situationer. Den nyeste slusepraksis har generelt ført til lavere vandstande om foråret, sommeren og efteråret, især efter 23, hvorimod vintervandstanden som førhen har været stærkt varierende. Både sidst i 194rne og sidst i 195erne har der tilsyneladende været perioder, hvor man valgte at hæve saliniteten, uden vi har kunnet spore en omtale heraf. Det fremgår således, at saliniteten i perioden var markant højere end i (Fig. 5). Fra 1931 til 1962 måtte man regelmæssigt lukke større mængder vand ind og ud af slusen for at holde udløbet ved lige. I 1963 fik man en sandpumper, der gjorde det muligt at vedligeholde udløbet uden den store vandudveksling (Jensen et al. 1988), og fra 1967 fastsattes en ønsket salinitet på 5-1 i fjorden. Dette resulterede i en betydeligt mere fersk fjord med ringere vandudskiftning end før 1963, en situation der herskede frem til I et forsøg på at forbedre fjordens miljøtilstand ændredes regulativet for saliniteten i april 1987, hvorefter der tilstræbtes en salinitet på I sensommeren 1995 gennemførtes den seneste og nugældende Efterår Fig. 4. Middelvandstanden (± 95 % konfidensintervaller) på Tipperne fordelt på fire sæsoner, henholdsvis vinter (december-februar), forår (marts-maj), sommer (juni-juli) samt efterår (august-november). Vandstanden er målt på Tipperne eller estimeret ud fra målinger ved Kirkehøj på dage, hvor der ikke er foretaget måling på Tipperne (jf. Appendiks 1). De stiplede linjer angiver tidspunkt for ændring af slusepraksis. Mean water level (± 95% confidence intervals) at Tipperne , divided in four seasons, winter (December- February), spring (March-May), summer (June-July), and autumn (August-November). Hatched lines indicate when sluice operations were changed.

14 12 Svømmefugle på Tipperne Salinitet ( ) Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord Tipperhavnen Fig. 5. Saliniteten i Ringkøbing Fjord Den lange tidsserie er baseret på Hvide Sande Havns målinger fra seks faste målestationer, hvor kurven viser simple gennemsnit af målingerne. Målingerne foretaget i Tipperhavnen er anført som årsmiddel (beregnet som middel af månedsmiddelværdier, så måneder med få målinger vægtes ligeså højt som måneder med daglige målinger). Efter 1996 er der ikke foretaget målinger i Tipperhavnen i vinterperioden (december-februar) enten fordi fjorden var frossen til i store dele af perioden (første to år) eller fordi feltstationen ikke har været bemandet. Den lodrette streg til venstre angiver omtrentlig salinitet i fjorden i perioden , før Hvide Sandeslusen åbnedes. Mean annual salinity in Ringkøbing Fjord (green bar and line) and for the Tipperne Reserve (blue line). ændring af slusepraksis, hvorefter vandstanden forudsættes at variere mellem 1 og 35 cm over dansk normal nul (DNN), og at holde en så konstant saltholdighed som muligt om sommeren i intervallet og i vinterhalvåret ikke under 8. Den seneste slusepraksis har ikke kun medført en generelt højere salinitet i fjorden, men også at fjorden aktuelt udsættes for større udsving i saltholdighed end den gjorde i f.eks. 197erne (Fig. 6). Tilførslen af ferskvand til Ringkøbing Fjord kommer fra et afstrømningsområde på 3477 km 2 (15 % af Jyllands areal). Tilførslen domineres af Skjern Å, der med et meget stort opland på 249 km 2 er Danmarks vandrigeste vandløb, og som bidrager med 7 % af det ferskvand, som tilflyder fjorden. Tilstrømningen af ferskvand bestemmes af nedbørsmængderne, som varierer betydeligt fra år til år. I perioden 1981 til 27, hvor tilførslen er beregnet for 21 af årene, blev der gennemsnitligt tilført 1663 mio. m 3 ferskvand pr år, mindst i 1995 (169 m 3 i 1995) og mest i 1981 (2383 mio. m 3 ) (data fra Miljøcenter Ringkøbing, J.W. Hansen in litt.). Den store variation i ferskvandstilførslen er medvirkende til, at det kan være vanskeligt at styre saliniteten i fjorden. Siden 1928 har vi haft isvintre med langvarigt isdække på fjorden i , , , , , , , , , , , , og i (Cappelen & Jørgensen 21). Eutrofiering Introduktionen af traktorer og kunstgødning i 195erne hhv. som erstatning for arbejdsheste og supplement til husdyrgødning blev starten på en intensivering af landbrugsdriften overalt i Europa. I Ringkjøbing Amt steg antallet af svin fra godt 4 til knap 1,2 millioner mellem 1955 og 1983, mens antallet af malkekøer var stabilt i samme periode (Kern-Hansen 1986). Intensiveringen af landbruget og behovet for at brødføde de mange nye svin medførte øget opdyrkning og dræning af lavbundsarealer især langs kysterne og i ådalene, som i kombination med et stigende forbrug af kunstgødning førte til øget udvaskning af næringsstoffer fra de nyopdyrkede landbrugsarealer. Kern-Hansen (op.cit.) viste, at forbruget af kvælstof fra kunstgødning mellem 195 og 198 var steget fra ca 15 kg pr ha til ca 145 kg pr ha i Ringkjøbing Amt, og at stigningen her var større end i Danmark som helhed. Han viste også, at forbruget af fosfor i kunstgødningen var højere i Ringkjøbing Amt end i landet som helhed, herunder at der blev tilført 16 kg mere fosfor pr ha, end afgrøderne på markerne kunne udnytte. Særligt i et område som Vestjylland, hvor landbrugsarealerne er domineret af sandjorder, og hvor der oven i købet falder 1-2 mm mere nedbør end i den østlige del af landet, sker der en stor udvaskning af næringsstofferne i gødningen (Kern- Hansen 1986). Denne udvaskning blev forværret af, at man ved at udrette Skjern Å og opdyrke åens tidligere delta i 196erne fjernede et naturligt rodzonesystem, der må have optaget en del af de udledte næringsstoffer, uden at de konkrete mængder dog er kendte. Dårlig eller ingen rensning af spildevandet fra byernes kloaksystemer førte samtidig til øget udledning af især fosfor. I Ringkøbing Fjords opland er der desuden et større antal dambrug, der

15 Eutrofiering 13 også bidrager med større fosforudledninger (Ringkjøbing Amt 24). I begyndelsen af 197erne blev man opmærksom på de problemer, den øgede udledning af både kvælstof og fosfor medførte for plante- og dyrelivet i de danske søer, åer og fjorde, men der kom til at gå næsten 2 år, inden der for alvor blev taget hånd om problemerne med den første vandmiljøplan i Det ligger imidlertid udenfor rammerne af denne afhandling at redegøre for de eksakte udviklinger i udledningen af næringsstoffer fra fjordens opland samt bestræbelserne på at bekæmpe disse. Der henvises i stedet til en række større udredninger foretaget af myndighederne gennem tiderne (Ringkjøbing Amt/Amtskommune 1983, 1988a, 24, 26). Her vil vi blot redegøre for næringsstoffernes effekter på fjordens plante- og dyreliv. Næringsstofbelastningen har ført til ubalance i fjorden ved stærkt øget vækst af encellede planktoniske alger og/eller blågrønalger (også kaldet cyanobakterier) samt af epifytiske alger, der hhv. skygger for og dækker planterne, så de hæmmes eller dør, ligesom den fører til masseforekomster af makroalger på lavt vand. Man taler i sådanne tilfælde om overgødskning eller eutrofiering. Det eutrofieringsbetingede makroalgesamfund består hyppigst af bladformede grønalger som søsalat Ulva lactuca og rørhinde Enteromorpha spp., trådformede grønalger som krølhårstang Chaetomorpha linum og vandhår Cladophora spp., samt det brunlige fedte møg, der er en samlebetegnelse for løstliggende tråde af brunalgerne dunalge Pilayella littoralis og almindelig vatalge Ectocarpus siliculosus. I Ringkøbing Fjord har der især været problemer med epifytiske alger og blågrønalger, men sidstnævnte er reduceret i forekomst og til gengæld erstattet af hidtil usete mængder af søsalat efter den nye slusepraksis i 1995 (Ringkjøbing Amt 26). Alle algerne konkurrerer med fjordens bundplanter om næringsstofferne, ligesom planktonalgerne og epifytiske alger skygger for planterne, hvorved deres vækst bliver forringet, hvis de ikke dør helt bort. Algerne kan i varme sommerperioder blomstre op i så store mængder, at de forårsager iltsvind på lavt vand, både ved at optage ilt i forbindelse med deres respiration om natten, og fordi der forbruges store mængder ilt, når algemåtterne henfalder og går i forrådnelse, hvorved der efterlades store døde pletter blandt blomsterplanter og kransnålalger på lavt vand. Sigtdybden benyttes som et indirekte mål for vandkvaliteten. Den er defineret ved den dybde, hvortil man kan se en Secchi-skive (en cirkelrund Salinitet ( ) J F M A M J Fig. 6. Årsvariationen i saliniteten i Ringkøbing Fjord pr måned i seks perioder med forskellig slusepraksis, jf. Tabel 1. Kalenderår, hvor slusepraksis er ændret, er udeladt fra beregningerne. Kurverne fra de fire perioder før 1985 er reproduceret fra LICconsult (1985) og baseret på Hvide Sande Havns salinitetsmålinger. Kurverne for de to perioder efter 1985 er baseret på Ringkjøbing Amt/ Miljøcenters målinger. Sammenlignes værdierne i denne figur med Fig. 5, synes de nyeste målinger fra efter 1996 at være højere sammenlignet 193rne og sidst i -5erne. Det skyldes formentlig forskellig kalibrering af måleinstrumenter og vi vurderer, at denne figurs værdier baseret på amtets/miljøcentrets målinger er de mest præcise. Annual variation (monthly means) in salinity in Ringkøbing Fjord in six periods with different sluice management schemes (see Table 1). hvid plade med 3 cm diameter), som sænkes ned i vandet. Vandets gennemsigtighed bestemmes af mængden af planktonalger og af sedimentpartikler, der slemmes op fra bunden i forbindelse med blæst. Sigtdybden vil således være høj, hvis der er god vandkvalitet med mange bundplanter, der også medvirker til at fastholde sedimenterne på bunden, og lav hvis der er mange planktonalger og få bundplanter. De første målinger af sigtdybden i Ringkøbing Fjord er fra 1928, hvor Johannes Iversen den 8. august målte en sigtdybde på 2 m i den forholdsvis klare Nymindestrøm og noterer sig, at sigtdybden var ringere i andre dele af fjorden og årsag til, at planter næppe voksede under 2 m dybde (Spärck 1936). Han betegnede også vandkvaliteten i fjorden som ringe og baserede dette udsagn på andres samtidige målinger af sigtdybder mellem 4 og 1 meter i Limfjorden, Kattegat og Østersøen. I juli 1972 målte Jysk Institut for Forureningsbekæmpelse (1973) atter sigtdybden i fjorden, og den var stadig imellem 2,5 og 2,25 m på besøgte stationer, der var tilstrækkelig dybe til, at en måling kunne foretages. I somrene gentog man målingerne; sigtdybden J A S O N D

16 14 Svømmefugle på Tipperne,5 1, 1,5 2, Sigtdybde (m) Fig. 7. Sommersigtdybden i Ringkøbing Fjord målt i 1928 (J. Iversen i Spärck 1936), 1972 (Jysk Institut for Forureningsbekæmapelse 1973) og årligt siden 1981 (Ringkjøbing Amt/Miljøcenter Ringkøbing). Summer Secchi depth in Ringkøbing Fjord as measured in 1928, 1972 and annually since , var nu markant forringet og blev målt til mellem 3 og 8 cm (Ringkjøbing Amtskommune 1983). Vandkvaliteten i Ringkøbing Fjord blev i 1986 og -87 sammenlignet med fem undersøgte delområder i Limfjorden samt Odense Fjord (Ringkjøbing Amtskommune 1988b). På dette tidspunkt havde fjorden en betydeligt ringere vandkvalitet udtrykt ved højt kvælstof- og fosforindhold i vandet samt højt klorophyl-a indhold. Klorophyl-a-koncentrationen er et mere præcist mål for mængden af encellede alger i vandet end sigtdybden, fordi det er et mål for indholdet primært af fotosyntesepigment i de planktoniske alger. I Ringkøbing Fjord var middelkoncentrationen 48 μg/l mod 4 μg/l i Odense Fjord og mellem 4 og 19 μg/l i de fem områder i Limfjorden. Den ringe sommersigtdybde i fjorden på mellem 5 og 7 cm fortsatte frem til sommeren 1995, hvorefter man forøgede saliniteten i fjorden, så der indvandrede en bestand af saltvandskrævende sandmuslinger Mya arenaria. Sandmuslinger lever af at filtrere planktonalger ud af vandet og forbedrer dermed vandets gennemsigtighed, hvilket allerede kunne måles i sommeren 1996, hvor sigtdybden var 1 m. Sommersigtdybden har efterfølgende i perioden varieret mellem 1,3 og 2,7 m (Fig. 7). Petersen et al. (28) giver en udførlig gennemgang af skiftet i fjordens abiotiske og biologiske forhold som følge af salinitetsskiftet i Tilmudring og tilgroning I løbet af 19tallet blev alle de store engområder omkring fjorden afvandet og opdyrket. Dette kulminerede med udretningen af Skjern Å og afvandingen af engene i deltaet, som blev gennemført i , og som tilførte fjorden yderligere problemer i form af forøget udvaskning af sedimenter og næringsstoffer. På Tipperne resulterede det i tilmudring af grunden, der førhen havde henligget som et sandet flak. Det accelererede tilgroningen især omkring Opgrøden, en strand-rørsump, der siden begyndelsen af 194rne var opstået på den højeste del af Tippesande. Siden 197erne har man ved slåning og græsning med kreaturer forsøgt at få omdannet noget af rørsumpene til engarealer, men med begrænset succes. Opvæksten af Opgrøden, som nu dækker ca 1 km 2, har ikke medført væsentlige indskrænkninger i ændernes fourageringsmuligheder, måske tværtimod. Tippesande har altid været et vegetationsløst sandflak, som ænderne formentlig blot rastede på. Med opvæksten af en rørsump bestående af kogleaks og tagrør opstod der et område, som svømmeænderne utvivlsomt kan udnytte som fourageringsområde. Frø fra strand-kogleaks Scirpus maritimus er således et af de hyppigst forekommende fødeemner hos både Krik- og Gråænder, der begge også i mindre omfang spiser frø fra tagrør (Madsen et al. 1992, Brochet 29, Brochet et al. 29). Okkerforurening eller ej Udretningen af Skjern Å og afvandingen af deltaet førte endvidere til øget iltning af pyritholdige jordlag, hvilket medførte, at jern blev udledt som okker via åen til fjorden. I 197erne blev okkerforureningen beskyldt for at have forårsaget store negative effekter på fjorden, herunder bunddyrfaunaen og fiskene, der levede af dyrene. Men faktisk er evidensen ringe. Der er ingen tvivl om, at fjorden blev tilført meget okker, hvilket bl.a. ses af en forøget aflejring af jern i fjordens sedimenter fra 1963 til midt i 197erne (DGU 1978). Men Wiberg-Larsen (1977) kunne ikke spore en negativ effekt af okkeren på invertebratfaunaen i åsystemet, og Forchhammer (1978) konkluderede det samme for fiskenes og invertebraternes vedkommende i fjorden.

17 Bundplanter 15 Fig. 8. Collage af luftfotos taget af Royal Air Force over Ringkøbing Fjord i Bemærk at de nordlige og vestlige dele af Tippergrund, hele Havrvig Grund og større dele af Stavning Grund var vegetationsdækkede (mørke partier), hvorimod det område, der i dag er dækket af Opgrøden, var et sandet flak (lyse partier). Det hvide rektangel syd for Skjern Å blev ikke fotograferet. Gengivet med tilladelse fra I GIS. Collage of aerial photographs taken by Royal Air Force in The northern and westerns parts of Tippergrund, all of Havrvig Grund, and the majority of Stavning Grund are covered by vegetation (dark parts) in contrast to the sandy area where Opgrøden is found today (bright parts ). The white rectangle south of Skjern Å was not photographed. Reproduced with permission from I GIS. Bundplanter Udbredelsen af blomsterplanter og alger i fjorden har været genstand for flere grundige undersøgelser. Johannes Iversen kortlagde fjordens plantesamfund i , dvs. de sidste fire år af brakvandperioden (Spärck 1936). Hans Matthiesen foretog detaljerede undersøgelser af fjordens vegetation igennem en menneskealder, men især i Resultaterne er ikke selvstændigt publiceret, men rådata er heldigvis bevarede, så senere undersøgelser har kunnet drage nytte heraf. Jysk Institut for Forureningsbekæmpelse (1973) foretog i sommeren 1972 en kvalitativ undersøgelse, som især beskrev arternes forekomst og hyppighed langs en række transekter. I sommeren 1978 foretog Thomas Kiørboe en meget detaljeret undersøgelse af vegetationen indenfor Tipperreservatet. I modsætning til de tidligere undersøgelser, omfatter denne også biomasseudtagninger, hvorefter Kiørboe (198a, 198b) både kunne give estimater over planternes årsproduktion og fødegrundlaget for de planteædende vandfugle på Tippergrunden. I sommeren 1979 foretog Anna Lise Mortensen (198) en

18 16 Svømmefugle på Tipperne mindre undersøgelse af forholdene nord og vest for Tipperne. Jan Steinbring Jensen (1986) gentog Kiørboes undersøgelser i 1984 og 1985 og gennemførte derefter årlige opgørelser af biomassen på Tippergrunden i årene (dog undtaget 1993) (Jensen 2). Sideløbende med undersøgelserne på Tipperne har Ringkjøbing Amt og Miljøcenter Ringkøbing undersøgt vegetationen langs et sæt faste transekter i store dele af fjorden årligt siden 1986 (dog 1988 undtaget). Jensen et al. (1988) sammenfattede de mange undersøgelser af vegetationen i fjorden Birgit Olesen (27) opdaterede udviklingen frem til 24 og beskrev herunder nyere forandringer forårsaget af det øgede saltvandsindtag siden I det følgende gives en sammenfatning af disse udførlige beskrivelser for hele fjorden sammenholdt med en detaljeret beskrivelse af udviklingen på selve Tippergrunden. I feltstationens første år var bundvegetationen i fjorden som helhed præget af den ofte tilsandede åbning i fjordens sydvestlige hjørne, som især om sommeren gav relativt ringe udveksling af saltvand med Vesterhavet, men som til gengæld indebar, at åbningen til havet lå tæt på reservatet. I følge Iversen var vegetationen på Tippergrunden, den sydlige del af Havrvig Grund og i Værnsande derfor domineret af salttolerante havgræsser Ruppia spp. (Spärck 1936). Udprægede marine arter som dværgålegræs Zostera noltii og almindelig ålegræs Zostera marina fandtes kun i Nymindestrømmen. Kransnålalgen ru kransnål Chara aspera dominerede de lavvandede områder langs hele fjordens østside samt på fjordens nordvestlige side mod syd til Hvide Sande, men var fraværende på Tipperne. Brak- og ferskvandsarten børstebladet vandaks Potamogeton pectinatus fandtes på lidt dybere vand i de samme områder som ru kransnål, men også på de østlige dele af Havrvig Grund og på Tippergrunden øst for halvøen. Spärck (1936) omtaler også forekomster af flere blomsterplanter og kransnålalger tilknyttet ferskvand, men ingen af disse syntes at have haft kvantitativ betydning. I 1945 kom det første vidnesbyrd om vegetationens udbredelse set fra luften i form af Royal Air Forces landsdækkende fotografering af Danmark. Her kan man se, at stort set hele Havrvig Grund og Stavning Grund er dækket af vegetation (Fig. 8). På Tippergrunden er det især områderne nord og vest for Tipperne, der er dækket hvorimod området mod øst er vegetationsløst. I 1956, dvs. 25 år efter, at man havde flyttet åbningen op til slusen i Hvide Sande, viser Hans Mathiesens undersøgelser, at artssammensætningen i fjorden var stort set uændret. Men udbredelsen af arterne var forandret, fordi saltvandsåbningen var flyttet. Det samme var ålegræsarterne, der nu kun fandtes i et område umiddelbart indenfor Hvide Sande-slusen, og på Tippergrunden domineredes vegetationen af børstebladet vandaks og langstilket havgræs Ruppia cirrhosa samt andre brakvandstilknyttede plantearter såsom vandkrans Zannichellia major og aks-tusindblad Myriophyllum spicatum. Desuden var kransnålalgerne baltisk kransnål Chara baltica og redetråd Tolypella nidifica blevet hyppige i området (Jensen et al. 1988). Hverken Iversen eller Mathiesen foretog kvantitative undersøgelser, men de noterede begge, at der var udbredt plantedække ned til omkring 2 m s dybde, og Mathiesen havde enkelte forekomster af ålegræs ned til 3,5 m s dybde ved Hvide Sande. Undersøgelsen i 1972 (Jysk Institut for Forureningsbekæmpelse 1973) var ikke nær så omfattende som de tidligere og senere undersøgelser, men den dokumenterer, at vegetationssammensætningen, der stadig domineredes af børstebladet vandaks, var blevet endnu mere præget af arter, der er tilknyttet den mere ferske ende af brakvandssamfundet. F.eks. var strand-vandranunkel Batrachium baudotii omtrent lige så hyppig som langstilket havgræs. Undersøgelsen viser også de første tegn på eutrofieringsproblemer, idet flere af kransnålalgerne, der er følsomme overfor eutrofiering (Blindow 1992), var blevet mindre hyppige, end de var i 195erne. Større forekomster af fedtemøg og vandhår fandtes ved Ringkøbing og vandhår ved Venner Å s udløb. Søsalat var almindeligt i fjordens dybere dele, og der var kraftige forekomster af epifytiske alger på børstebladet vandaks i de dele af fjorden, der ligger nærmest Skjern Å s udløb (Falen Dyb og Stavning Grund fra åens udløb og op mod Klægbanken). Da der som nævnt ikke findes kvantitative oplysninger fra før 1978, har Tage Madsen, Tarm, hjulpet os med forespørgsler hos ældre fiskere. Fjordfisker og jæger Gert Pedersen, Nr. Bork, der har kendt forholdene i fjordens sydlige del siden 195erne, fortæller, at der allerede var godt med vegetation på grundene dengang, men at der skete en klar øgning i mængden af grøde frem til 197erne, dvs. i den periode, hvor eutrofieringen øgedes markant. I 7erne var der masser af grøde, når man var på jagt med skydekasser. De udlagte lokkeænder kunne ofte blive fulde af græs på pinden, og dette måtte fjernes, for at lokkefuglen virkede. Det, der formentlig især skete i løbet af 196erne og 7erne, var en forskydning i artssammensætnin-

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-136-00004 AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Svanekolonien på Elleore. The Mute Swan colony at Elleore

Svanekolonien på Elleore. The Mute Swan colony at Elleore Yngledynamik for Elleores knopsvaner (Cygnus olor) ERIK HANSEN (2014) (With a summary in English: Breeding dynamics of a coastal colony of Mute Swans Cygnus olor) Indledning Knopsvanekolonien på den lille

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Nymindegab Borgerforening Ib Nielsen Vesterhavsvej 330 6830 Nørre Nebel Kystdirektoratet J.nr. 15/00889-13 Ref. Anni Lassen 19-02-2016 KDI 15/00889 Tilladelse til bypass efter KBL ved Nymindestrømmen,

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N69

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N69 Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen (Natura 2000-område nr. 69, Habitatområde nr. 62, Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Genopretning af Skjern ådalen har ført til, at området allerede i løbet af få år har fået en stor naturmæssig værdi. Tabel 1. Udgifter ved Skjern Å restaureringsprojektet

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgaard på forekomsten af fugle i EFfuglebeskyttelsesområde

Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgaard på forekomsten af fugle i EFfuglebeskyttelsesområde Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgaard på forekomsten af fugle i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 Faglig rapport fra DMU nr. 280

Læs mere

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen. ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen

Læs mere

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015 1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere