KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2008/09. Glostrup Kommune
|
|
- Birgit Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2008/09 Glostrup Kommune
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning til rapporten Rammebetingelser Specialpædagogisk bistand liniefagsuddannede Tosprogsundervisning D2 liniefagsuddannede Specialundervisning Resultater af sprog- og læseprøver Specialpædagogisk bistand og dens resultater Skolerne Undervisning i dansk som andetsprog D2 Skolerne Indsatsområder Skolernes egne indsatsområder Indsatsområder under børnepolitikken Timer og karakterer Timefordelingsplaner Standpunktskarakterer Prøvekarakterer Skolernes sammenfattende vurderinger af det faglige niveau Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Forvaltningens sammenfattende vurdering Forvaltningens helhedsvurdering af skolerne - generelt Forvaltningens vurdering af rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater Forvaltningens redegørelse for kvalitetsindikatorer Forvaltningens vurdering af, hvorvidt de tilgængelige oplysninger er tilstrækkelige Forvaltningens afsluttende bemærkninger
3 1. Indledning Denne tredje udgave af kommunens årlige kvalitetsrapport for kommunens skoler er udarbejdet i henhold til lov om folkeskolen 40a. Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endelig skal rapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Rapportens form er i år markant ændret, idet det fra kommunalbestyrelsen side har været et ønske, at rapporten i år skulle være knap så omfangsrig som de foregående år. Således er rapporten udarbejdet i tabelform med plads til korte kommentarer. Layoutet er ligeledes ændret, så det i højere grad er med til at skabe overskuelighed over indholdet. Således er hver skole tildelt en farve, der er gennemgående i hele rapporten. Dette gør det let at finde oplysninger om hver enkelt skole. Rapporten giver et udviklingsbillede, idet oplysningerne sættes i forhold til oplysninger fra 2007/08 i den sammenfattende vurdering sidst i rapporten. Hvor det er fundet relevant, er der desuden tilføjet oplysninger om udvikling i rapportens øvrige dele. I indledningen til kvalitetsrapporten for 2007/08 blev det oplyst, at et højt karaktergennemsnit ikke nødvendigvis kan ses som et billede på høj kvalitet, netop fordi elevernes sociale baggrund har afgørende betydning for elevernes læring og resultater. I praksis burde der derfor foretages en korrektion for social baggrund i forbindelse med resultater i rapporten. Der er dog ikke foretaget en korrektion, da en sådan er en meget omfattende og bekostelig affære. Men resultatmæssigt bør der tages forbehold for, at der blandt forældregenerationen (de årige) kun er ca. 25 %, der har mere end en grundskoleuddannelse. Dette er på landsplan er meget lavt. De nævnte forhold er fortsat gældende for Glostrup. Rapporten beskriver primært det faglige niveau, men en stor del af skolens virksomhed har også en social eller en kulturmæssig karakter. Disse skal ikke beskrives i kvalitetsrapporten. De økonomiske nøgletal er fremkommet med udgangspunkt i normeringen for skoleåret 2008/09, regnskabsafslutningen af kalenderåret 2008 samt skolernes elevtal pr. 5. september Det er ikke muligt at opgøre regnskabstal, der følger skoleåret, idet regnskabsåret er forskudt i forhold til skoleåret. Ved opgørelsen af antallet af lærere med liniefagsuddannelse i de enkelte fag er der ikke kun medregnet lærere med egentlig liniefagsuddannelse der er også medregnet lærere, som har fået merit i fagene gennem flere års undervisning i faget kombineret med supplerende kurser. Ved udformningen af den nye rapport er der sket ændringer og forenklinger i beregningsmodeller flere steder, og nogle steder er der tilføjet nye oplysninger, der er fundet nødvendige. Derfor har det på enkelte punkter ikke været muligt at beskrive den udvikling, der er sket i forhold til 2007/08. 3
4 1.1. Læsevejledning til rapporten Kapitel 2 præsenterer rammebetingelserne for skolernes virksomhed, herunder antal klasser, elever, gennemsnitlige udgifter, computere, elevfravær, timeplaner, omfanget af liniefagsuddannede lærere samt omfanget af specialklasser. Desuden tydeliggøres den specialpædagogiske indsats, herunder den almene specialundervisning samt tosprogsundervisning, og resultater fra de kommunale tests præsenteres. Kapitel 3 beskriver, hvorledes skolerne har arbejdet med de kommunale indsatsområder i børnepolitikken samt skolernes egne indsatsområder. Kapitel 4 præsenterer timefordelingsplanen for fagene, elevernes standpunktskarakterer samt elevernes opnåede karakterer ved folkeskolens afgangsprøve sommeren Kapitel 5 beskriver skolernes sammenfattende helhedsvurdering af deres faglige niveau inden for 6 fagområder: dansk - matematik og naturfag - historie, kristendomskundskab og samfundsfag sprogfagene idræt og svømning musisk kreative fag. Rapporten afsluttes i kapitel 6 med forvaltningens sammenfattende vurdering af rapportens beskrivelser og faktuelle oplysninger. 4
5 2. Rammebetingelser Antal klassetrin, spor pr. klassetrin, antal elever, herunder i specialklasser, andelen af elever i SFO Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Normal Normal Normal Normal Antal klassetrin Normal Normal Normal Normal Antal spor Normal Special Normal Special Normal Special Normal Special Antal elever I SFO Ud af I SFO Ud af I SFO Ud af I SFO Ud af Elever i SFO Kommentar Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen 7. klassetrin er sammenlagt fra 4 til 3 spor, således at der nu er 3 spor på samtlige klassetrin. Specialeleverne fordeler sig på 2 læseklasser og 2 modtageklasser. Elevtallet er faldet med 11 i forhold til sidste år. I maj måned blev de to 6. klasser sammenlagt til én klasse. Elevtallet svarer til sidste år. Bemærk, at tallet er uden eleverne i specialklasserne, som er normeret til ca. 12 i alt Det samlede elevtal har de sidste år været konstant 5
6 Den gennemsnitlige udgift pr. elev Ressourceforbrug i alt/ kr. Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug pr. elev/kr. Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Specialpædagogisk bistand i timer Dansk som andetsprog i timer Kommentar Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Det høje tal vedr. ressourceforbrug pr. elev skyldes skolens specialklasserække samt ekstra tildelte ressourcer til tosprogede elever. Timer til special-pædagogisk bistand dækker over timer til vores specialklasser og timer i skolens specialcenter. En stor del af timerne i specialcentret bruges til læseløft. Resten af timerne bruges hovedsageligt forebyggende. Af timerne til dansk som andetsprog bruges en del timer til basisdansk for bh-klasserne. 1 Den specialpædagogiske bistand opgøres fra og med i år i timer og ikke i kr. som tidligere år. Indeholdt heri er ressourceforbrug i forhold til den specialpædagogiske bistand på skolerne inkl. kommunale specialklasser. Ressourceforbrug i forhold til vidtgående specialpædagogisk bistand samt timer anvendt af PPR er ikke indeholdt heri. 6
7 Elever pr. kl., elever pr. lærer, elever pr. computer, undervisningsmidler og lærernes arbejdstid Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Elever pr. klasse 21,7 19,5 21,6 18,4 Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Elever pr. lærer 2 13,1 12,8 13,6 10 Elever pr. computer (yngre end 4 år) Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 7,1 6,1 3,2 4,1 Undervisningsmidler pr. elev/kr. Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Lærernes undervisningstid i timer Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kommentar Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Skolen råder desuden over 46 pc'er der er anvendelige / anvendes og er mere end 4 år gamle. Skolen har investeret i trådløst Internet, så elever på klassetrin kan anvende egne pc'er på skolen. Antal elever pr. lærer er højere end de øvrige skoler set i forhold til antal elever pr. klasse, da skolen kun medregner elever og lærere i normalklasserne. Specialklasserne er takst-finansieret, de har deres eget budget og optager elever fra Netværk 6. Skolen har etableret trådløst netværk i alle afdelinger. Der er indkøbt 5 nye IA-tavler, så skolen nu har tavler i klasselokaler. Skolen har udbygget det trådløse netværk til at dække stort set hele skolen. Desuden er der anskaffet terminalserver, samt flere IA tavler, så vi nu har 13 i alt. Skolen råder over 75 pc er, der er yngre end 4 år. Det lave tal vedr. elever pr. lærer skyldes ekstra tildelte ressourcer til tosprogede elever. Antallet af elever pr. computer er reelt større. 18 computere fungerer, men tælles ikke med, da de er ældre end 4 år. 2 Beregningsgrundlag: skolens samlede antal elever eksklusiv elever i specialklasse divideret med det samlede antal lærerstillinger eksklusiv skoleledelse, specialklasser, vidtgående enkeltintegrerede elever og modtageklasser/hold. 7
8 Elevfravær Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Sygdom Ekstraordinær frihed Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Ulovligt fravær Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Samlet fravær Kommentar Generelt Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Forbehold ved tal for ulovligt fravær: Reglerne omkring lærernes aflevering af fraværslister til den første i måneden for måneden før gør i nogle tilfælde, at eleverne ikke har nået at aflevere seddel fra forældre om fraværsårsag inden listen afleveres og således figurerer på listen som ulovligt fraværende. Sygefraværet er faldet en smule, men modsvares af et lidt større ulovligt fravær. Ulovligt fravær er mere end halveret i forhold til året før. I hovedparten af de "ulovlige fraværs-dage" sker fraværet med forældrenes accept. Lærerne har præciseret reglerne for forældrene og sat fokus på vigtigheden af at møde i skolen. Der er på skolen sket en fejl under indtastningen, idet tomme felter er blevet registreret som ulovligt fravær, hvilket ikke altid er tilfældet. Derfor stigning i antal. Dette er der rettet op på. Samlet fravær 07/08 var 6136 dage, altså et fald på 16 % i skoleåret 08/09 8
9 Gennemførelse af planlagte timer Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Planlagte timer Aflyste timer Gennemførte timer i procent ,8 99,6 99,8 Undervisning af liniefagsuddannede Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Fag Procent Procent Procent Procent Dansk Engelsk Tysk Fransk Kristendom Samfundsfag Historie Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/Kemi Idræt Musik Billedkunst Sløjd Håndarbejde Hjemkundskab Svømning Kommentar Generelt Liniefagsuddannelse er kommenteret, hvor det er relevant, under de enkelte fag i Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. 9
10 Økonomiske midler til efteruddannelse Undervisningspersonale Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt SFO personale Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Skoleledelse Andet personale Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt I alt Kommentar Generelt Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Ud over ovenstående midler til efteruddannelse er der centralt afsat midler til efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere, derfor er tallene reelt højere. Skolebestyrelse og skoleledelse har ønsket at opprioritere efteruddannelse. Ressourcerne til efteruddannelse er prioriteret betydeligt i forhold til 2007/08, hvor der blev anvendt i alt kr. 10
11 2.1. Specialpædagogisk bistand liniefagsuddannede Nordvangskolen Søndervangskolen Procent liniefagslærere 80 År 08/09 Procent liniefagslærere 90 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 0 x 0 0 x Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående 0 x 0 undervisning 0 0 x Behov for 0 x 0 efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats 0 x x God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig 0 x 0 øvrige elever Kommentarer til temaet Den specialpædagogiske bistand tilrettelægges periodevis omfanget er derfor anslået. Den overvejende del af ressourcerne anvendes til foregribende undervisning i faget dansk og til enkeltintegrerede elever. Skovvangskolen Kommentarer til temaet Der tilbydes læseløft, specialundervisning i dansk og matematik, AKT, familieklasse, faglige læsekurser og læsevejledning. En del viden/kompetence er forsvundet samtidig med, at medarbejdere er flyttet, og nye er kommet til. Der er behov for efteruddannelse og opfølgning på uddannelse i den faglige specialundervisning og AKT. Vestervangskolen Procent liniefagslærere 83 År 08/09 Procent liniefagslærere 68 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 x 0 0 x 0 Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående 0 0 x undervisning 0 0 x Behov for 0 0 x efteruddannelse i faget 0 x 0 Efteruddannelsesindsats 0 0 x 0 x 0 God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig øvrige elever Kommentarer til temaet Der tilbydes: Læseløft, forældrekurser i læsning, specialundervisning i dansk, lektieklub, AKT undervisning, familieklasse, læsevejledning af elever og lærere. Over halvdelen af lærerresurserne anvendes til foregribende undervisning i klasse. Der mangler specialpæd. bistand til matematik. Kommentarer til temaet Der tilbydes: Læseløft, specialundervisning i dansk og matematik, AKT Familieklasser og læsevejledning. Den lave liniefagsprocent skyldes udskiftninger i teamet. Uddannelse af undervisere er påbegyndt. 11
12 2.2. Tosprogsundervisning D2 liniefagsuddannede Nordvangskolen Søndervangskolen Procent liniefagslærere 100 År 08/09 Procent liniefagslærere 100 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 0 x 0 0 x Omfanget af holddeling i 0 x 0 faget 0 x 0 Omfanget af tværgående undervisning 0 x 0 Behov for 0 x 0 efteruddannelse i faget 0 x 0 Efteruddannelsesindsats 0 0 x 0 0 x God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig 0 x 0 øvrige elever 0 x 0 Kommentarer til temaet Resultatet set i forhold til de øvrige elever er meget personafhængigt. Kommentarer til temaet Skolen har ikke en bestemt måde at tælle tosprogede elevers resultater på. Vurderingen er anslået. Skovvangskolen Vestervangskolen Procent liniefagslærere 100 År 08/09 Procent liniefagslærere 82 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 0 x 0 x 0 Omfanget af holddeling i faget 0 x 0 Omfanget af tværgående undervisning 0 x 0 Behov for 0 0 x efteruddannelse i faget 0 0 x Efteruddannelsesindsats 0 0 x 0 0 x God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig 0 x 0 øvrige elever Kommentarer til temaet Indsats i indskolingen prioriteres højt. Kommentarer til temaet Den lave liniefagsprocent skyldes udskiftninger i teamet. I videst muligt omfang er timerne lagt i yderpositioner, hvilket giver mulighed for undervisning i forforståelse, begrebsbearbejdning og faglig evaluering. Der er oprettet ny lektiecafe for tosprogede elever. I sprogcentret undervises der inkluderende. Grundet ændring i teamet kort før skolestart, måtte vi trække ikke uddannet lærer ind, hvorfor tallet for uddannede lærere i sprogcentret er øget. 12
13 2.3. Specialundervisning Specialundervisning Elever henvist til specialklasser og specialskoler i og uden for kommunen, herunder dagbehandling og anbringelse ( 7, stk. 6) Specialpædagogisk tilbud 07/08 08/09 Specialklasser i kommunen Specialklasser i andre kommuner Specialskoler i andre kommuner Specialskoler i regionen 6 5 Dagbehandlingstilbud i kommune 13 9 Dagbehandlingstilbud i andre kommuner Kommentar til udviklingen: Bevægelserne er udtryk for de naturlige udsving fra år til år. Der har hverken været ændringer i økonomi eller pædagogisk tilgang til området. Undervisningen varetages af lærere med uddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer ( 7 stk. 5) i procent Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 Læseløft Specialundervisning Specialklasse Kommentar til udviklingen: Undervisningen varetages af få lærere. Derfor påvirkes tallet kraftigt ved udskiftning af en enkelt lærer. Det er første år med familieklasser på alle kommunens skoler. Efteruddannelsesmæssigt har området stadig bevågenhed. Specialklasselærerne på SØ har deltaget i et elevtilpasset forløb. Hvordan klarer elever, der er henvist til specialklasser, sig i forhold til den øvrige elevgruppe ( 9 stk.3) Elever i kommunens specialklasser klarer sig generelt godt. Glostrup følger specialklasseleverne gennem konferencer og revisitationer. Der findes skole- eller uddannelsestilbud til alle enten i form af efterskole, produktionsskole, STU eller en ungdomsuddannelse. Også kommunens specialskoleelever følges normalt ved fremmøde ved revisitationer. Efter 9. skoleår fortsætter også disse elever i et 10. klasse tilbud eller en STU uddannelse. Oplysning om klager over kommunen til klagenævnet for vidtgående specialundervisning og klager til kommunalbestyrelsen ( 9, stk. 4) Kommunen har haft en enkelt klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Afgørelsen bakkede kommunens forslag til specialpædagogisk indsats op. 13
14 2.4. Resultater af sprog- og læseprøver Børnehaveklasse 2007/ /2009 G F S Uoplyst G F S Uoplyst Bask 77 % 22 % 1 % 3 elever 69 % 24 % 7 % 1 elev G F S Uoplyst G F S Uoplyst KTI 73 % 27 % 0 % 9 elever 68 % 28 % 4 % 4 elever Kommentarer G: behov for generel indsats; F: behov for fokuseret indsats; S: behov for særlig indsats. Lidt flere elever har haft behov for en særlig indsats i 08/09 end 07/08. Præstationerne i de to andre grupper er stort set ens i de to år. Antal bogstaver / /2009 Efterår Forår Efterår Forår i % Kommentar Halvdelen af eleverne er ved start i bh-klasse godt på vej i tilegnelsen af en af de grundlæggende forudsætninger for læsning. Ved udgangen af bh-klasseåret ses over de to år et fald i antallet af børn, der placerer sig i den bedste gruppe, mens mellemgruppen er øget betydeligt. DLB Forlydsprøve 2007/ /2009 A 56 % 53 % B 12 % 17 % C 11 % 14 % D 13 % 10 % E 6 % 5 % Kommentar Godt halvdelen af eleverne kender bogstavlydene og er parat til læseindlæringen i 1. kl. Der er tale om et fald over de seneste 2 år mod flere middel præsterende, men færre lavt præsterende elever. Gennem kursus i forberedende læsning søges den nedadgående tendens imødegået. Skrevne bogstaver 2007/ /2009 A 36 % 40 % B 34 % 20 % C 18 % 22 % D 9 % 14 % E 2 % 2 % Kommentar En stigning i andelen af elever i bedste kategori sker på bekostning af næstbedste kategori. Samtidig øges middelkategorien og kategorien lige under middel. Ovennævnte kursus giver også redskaber til at rette op på denne udvikling. Udpegede bogstaver 2007/ /2009 A 81 % 68 % B 11 % 19 % C 5 % 9 % 14
15 D 2 % 2 % E 1 % 2 % Kommentar Her ses samme nedadgående tendens som oven for, dog kun fra top- mod middelpræstation. Gennem arbejde med sprog og bogstavkendskab vil målet være at vende tilbage til et niveau som 2007/2008 resultatet. Også her kan ovennævnte kursus være medvirkende. Identificerbare ord 2007/ /2009 A 64 % 52 % B 10 % 10 % C 12 % 21 % D 11 % 16 % Kommentar Resultaterne af denne prøve bygger på et spinkelt materiale, da kun halvdelen af klasserne har lavet denne prøve. Den er derfor ikke sammenlignelig med de ovenstående prøveresultater. Misforståelsen omkring denne prøve søges rettet næste år. 15
16 1. klasse, ordlæseprøven OS 64 (foråret 2009) Kategori Glostrup 2008 Glostrup 2009 Landsnorm 2003 A1 + B1 + C1 88 % 90 % 75 % A1 + B1 71 % 73 % 56 % C1 17 % 17 % 19 % B2 + B3 3 % 5 % 5 % C2 + C3 7 % 5 % 20 % Uoplyst 2 % 0 % 0 % Kommentar De foregående års gode udvikling fortsætter. 90 % læser med høj rigtighed, heraf kan 73 % betragtes som sikre og hurtige læsere. Laveste kategori mindskes stadig og er 3/4 lavere end landsnormen. Udviklingen understøttes af stadig indsats omkring sprogudvikling og læseindlæring. 2. klasse, ordlæseprøven OS 120 (foråret 2009) Kategori Glostrup 2009 Landsnorm 2003 A1 + B1 + C1 92 % 77 % A1 + B1 73 % 62 % C1 19 % 15 % B2 + B3 1 % 2 % C2 + C3 7 % 15 % Uoplyst 0 % 0 % Kommentar Prøven er ny på dette tidspunkt. Præstationerne ligger langt over normen. Tendensen er som for 1. kl. 92 % læser med høj sikkerhed, heraf er 73 % sikre og hurtige læsere. Andelen af usikre og langsomme læsere er det halve af normen. Resultaterne af den gode start i 1. kl. fastholdes og kan evt. tilskrives lærernes indsats. 3. klasse, sætningslæseprøven SL 60 (foråret 2009) Kategori Glostrup 2008 Glostrup 2009 Landsnorm 2003 A + B 79 % 82 % 71 % C 17 % 10 % 18 % D + E 3 % 6 % 7 % F 1 % 2 % 3 % Uoplyst 0 % 0 % 0 % Kommentar De foregående års gode undervisning fortsætter. Stadig flere elever bliver kompetente og sikre læsere (82 %). Andelen af langsomme læsere falder støt (10 %). Til gengæld er andelen af langsomme læsere en smule højere end sidste år, men stadig under normen. Et resultat af en god start på læseindlæringen og dygtige læreres indsats. 16
17 6. klasse 8. klasse Fagtekst 07/08 08/09 07/08 08/09 G1 3 % 2 % 34 % 31 % G2 0 % 1 % 5 % 2 % G3 70 % 60 % 42 % 57 % G4 4 % 5 % 12 % 5 % G5 22 % 30 % 4 % 2 % Uoplyst 1 % 2 % 3 % 3 % Kommentar 6. kl.: Prøven er for alderstrinnet en krævende opgave. Faldet i andelen af middel præsterende elever (G3: 10 %) er bekymrende, selvom det stadig er over normen på 55 %. Fra 6. til 8. kl. øges læsekompetencen markant helt i overensstemmelse med normen. Meget få svage læsere i 8. kl. Punktlæsning 07/08 08/09 07/08 08/09 G1 3 % 4 % 48 % 49 % G2 1 % 1 % 3 % 3 % G3 84 % 77 % 38 % 43 % G4 8 % 15 % 7 % 1 % G5 4 % 3 % 1 % 0 % Uoplyst 0 % 0 % 3 % 4 % Kommentar 6. kl.: også her ses en glidning fra gruppen middelpræsterende til niveauet under. Der er dog færre svage læsere end i normen. Fra 6. til 8. kl. er der tale om en stigning i bedste kategori på 45 %. Kun 1 % præsterer under middel. Et flot resultat i forhold til normen, som kan tilskrives undervisningen. Skønlitteratur 07/08 08/09 07/08 08/09 G1 13 % 14 % 40 % 43 % G2 1 % 2 % 10 % 9 % G3 55 % 43 % 35 % 36 % G4 9 % 17 % 12 % 9 % G5 21 % 23 % 1 % 0 % Uoplyst 0 % 0 % 2 % 3 % Kommentar 6. kl.: også her er tale om en glidning fra middel til kategorien under, men toppen er stabil. Kommune-resultatet er dårligere end normen. Fra 6. til 8. kl. ses samme store fremgang som ovenfor. Dobbelt så mange i bedste kategori i forhold til normen og ingen i lavest. Opkvalificering af 6. kl. gennem kursus. 17
18 2.5. Specialpædagogisk bistand og dens resultater Skolerne Nordvangskolen Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Læseløft 30 lektioner pr. uge, faglig specialundervisning 15 lektioner pr. uge, AKT timer 15 lektioner pr. uge, vejledning og prøvetagning 4,5 lektioner pr. uge, lektiehjælp 8 lektioner pr. uge, enkeltintegrerede 40 lektioner pr. uge Ændring i forhold til 07/08 Specialpædagogisk indsats Faglig specialundervisning Foregribende tiltag Læseløftet (kommunal indsats 1. og 2. klasse) Vurdering af indsatsen 08/09 Udvikling i forhold til 07/08 Det faglige udbytte ved dette tilbud er stort Andre tiltag Nej Uændret Indgribende tiltag Dansk (læsning, stavning) Støtten har primært været anvendt på mellemtrinnet Matematik Nej Uændret Tilbudet har samme omfang 3 gange 10 lektioner ugentligt Det har været nødvendigt at nedprioritere omfanget Andet Engelsk på 6. klassetrin Støtten til elever med en kombination af faglige og AKT problemer er opprioriteret AKT-undervisning (herunder mobning) Foregribende tiltag Indgribende tiltag Familieklasse (kommunal indsats) Enkeltintegration Stor effekt for arbejdet i de pågældende klasser 5 børn og deres forældre har deltaget i Familieklassen. Der er stor tilfredshed med tilbudet Stort udbytte Specialklasser/gruppeordninger Type Læseklasser, stort fagligt udbytte - velfungerende Klassetrin klassetrin og klassetrin Holddannelse Ressourcerne anvendes bedre ved at anvende holddannelse Omfanget er opprioriteret Familieklassen er etableret som nyt tilbud - tilbudet fastholdes 1 elev enkeltintegreret, tilbudet fastholdt fra tidligere år Uændret Anvendes i højere grad i dansk som andetsprog 18
19 Lektiehjælp Målgruppe Klassetrin Rummelighed Mål Indsats Andre tiltag klassetrin - velbesøgt af 30 til 40 elever. Udbyttet er meget stort Mange klasser tilbydes støttetimer, for at elever kan rummes i klasserne. Omfanget svarer til mere end 50 lektioner ugentligt 4 elever, der venter på at modtage specialtilbud er tilbudt særlige undervisningstilbud. Tilbudet tilgodeser kun delvist behovet. Tilbudet er udvidet fra 5 til 8 ugentlige lektioner Omfanget svagt stigende Flere børn har ventet, og det har derfor været nødvendigt at reducere omfanget af de indgribende tiltag. 19
20 Skovvangskolen Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Læseløftet 21 timer/uge, faglig specialundervisning 3-9. klasse 21 timer/uge, AKT 21 timer/uge, læsevejledning og prøvetagning 5 timer/uge, lektieklub 4 timer/uge, enkeltintegrerede 44 timer/uge. Ændring i forhold til 07/08 Specialpædagogisk indsats Faglig specialundervisning Foregribende tiltag Læseløftet (kommunal indsats 1. og 2. klasse) Vurdering af indsatsen 08/09 Udvikling i forhold til 07/08 Udbyttet er optimalt Uændret Andre tiltag Opfølgning på faglig læsning med særligt materiale på mellemtrinnet er tilfredsstillende Indgribende tiltag Dansk (læsning, stavning) Udbyttet er tilfredsstillende Uændret Faglig læsning er en naturlig del af den daglige undervisning Matematik Andet Specialundervisning i matematik gives udelukkende i lektieklub, hvilket ikke er optimalt Større søgning i lektieklub har givet lidt større udbytte AKT-undervisning (herunder mobning) Foregribende tiltag Udbyttet er tilfredsstillende Fortsat optimalt udbytte Indgribende tiltag Udbyttet er tilfredsstillende Fortsat optimalt udbytte Familieklasse (kommunal indsats) Udbyttet er optimalt Fortsat optimalt udbytte Enkeltintegration 6 elever var enkeltintegrerede i normalklasser, to af disse havde behov for et mere vidtgående tilbud. Specialklasser/gruppeordninger Type To gruppeordninger for autister. En gruppeordning for ADHD børn. Indsatsen vurderes som tilfredsstillende. Klassetrin 5. og 6. kl. Holddannelse Al specialundervisning gives Alle elevers behov vurderes hvert år, så tilbuddet er optimalt Større fokus på den faglige undervisning Uændret 20
21 Lektiehjælp Målgruppe Klassetrin Rummelighed Mål Indsats Andre tiltag på hold. Elever fra 4. til 9. klasse. Ændring af tilbuddet har medført, at det anvendes i betydelig højere grad end tidligere AKT lærernes indsats i klasser og med enkeltelever samt familieklassetilbuddet øger rummeligheden væsentligt Der blev oprettet en gruppe for tre elever med behov for et vidtgående tilbud. Alle tre elever er efterfølgende visiteret til andre skoletilbud Ny lektieklub: Elever underviser elever Uændret Nyt tiltag for at sikre optimal undervisning for de tre elever og deres klasser 21
22 Søndervangskolen Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Støtteenheden blev tilrettelagt som læseløftet (30 lektioner), faglig specialundervisning (26 lektioner), læsevejledning (86 t) og lektieværksted (5 lektioner). Desuden er der AKT-korpset, som tilbyder samtaler til børn, hjælp til klassen og familieklasse (12 uger - 25 lektioner). Testtid i relation til obligatoriske test (90 t). Ændring i forhold til 07/08 En del nødvendige ændringer (medarbejdere, der har forladt skolen) og sygefravær i denne personalegruppe har haft indflydelse på, hvad der har været muligt at iværksætte. Specialpædagogisk indsats Faglig specialundervisning Foregribende tiltag Læseløftet (kommunal indsats 1. og 2. klasse) Andre tiltag Indgribende tiltag Dansk (læsning, stavning) Vurdering af indsatsen 08/09 Udvikling i forhold til 07/08 Det faglige udbytte er stort og har en inkluderende og forebyggende effekt. Kun få elever har efterfølgende brug for en særlig indsats i specialundervisningen. Det faglige udbytte er stort og har en inkluderende forebyggende effekt. Kun få elever har efterfølgende brug for en særlig indsats i specialundervisningen. Fortrinsvis målrettet mellemtrinnet og som massiv indsats i en kort periode som parallelundervisning for udvalgte elever på hold. Matematik 2 elever har fået støtte. Uændret Andet Tilbuddet kører igen med 3 gange 10 lektioner Tilbuddet blev en udvidet del læsevejledningen i forhold til den nye bekendtgørelse om rådgivning og vejledning Gode resultater. Mange elever slutter af med tilknytning til specialundervisningslæreren i forhold til at bytte bøger og få en ugentlig vejledning. AKT-undervisning (herunder mobning) Foregribende tiltag Udvalgte årgange - en fra hver afdeling - fik tilbudt et relevant tema. I overbygningen med stor succes. Indgribende tiltag God effekt hos elever/klasser, der har fået tilbuddet. I 07/08 brugte AKT-korpset tid på at implementere og udvikle korpsets arbejde. Alle 3 medarbejdere har i 08/09 forladt skolen. Og lederen af korpset har været sygemeldt en længere periode. Stor udskiftning i personalegruppen Familieklasse (kommunal Kom ikke i gang pga. Forløbet blev reduceret til 12 22
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mere1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen
1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mere1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen
1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.
Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mere1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen
1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereLokal kvalitetsrapport
Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mere