Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe"

Transkript

1 Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

2 Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer, laboratorieforsøg, biomarkører. ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen Ansvarlig institution: DCE - Nationalt Centre for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet Copyright: Må citeres med kildeangivelser. Naturstyrelsen, Miljøministeriet Forfattere: Nanna Brande-Lavridsen, Poul Bjerregaard & Bodil Korsgaard, Syddansk Universitet. Jakob Strand & Ingela Dahllöf, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Andre bidragydere Birgit Søborg, Zhanna Tairova, Gitte Jakobsen, Jette Porsgaard, Anette Birk Vorup, Kim Gustavson. Sprog: Dansk Udgiverkategori: Statslig Resume: Laboratorieforsøg viser, at visse miljørealistiske blandinger af miljøfarlige stoffer, og enkeltstoffer, har en tendens til at forøge andelen af misdannede unger i ålekvabber. En simpel dosisrespons sammenhæng kan dog ikke udledes. Naturstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Naturstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. År: 2011

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning... 7 Summary... 9 Introduktion Kandidatstoffer og doser Biomarkører og optagelse/metabolisme af organismefremmede stoffer.. 14 Metoder og prøvetagning Indsamling Kemikalier og blandinger Forsøgsopstilling Undersøgelse af voksne fisk og unger Databehandling og statistik Resultater Eksponering af æg og unger Overførsel fra moder til æg og unger Biometri og kondition Misdannelser i unger Øvrige biomarkører Diskussion Eksponering Misdannelser og abnorm udvikling af unger Sammenhæng mellem eksponering og effekter Konklusioner og anbefalinger Referencer... 45

4

5 Forord I forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVANA) i årene er der fundet forhøjede forekomster af misdannede unger i kuld fra fisken ålekvabbe i en række danske fjorde. I andre lande, herunder Tyskland og Sverige, er der gjort lignende fund af misdannede ålekvabbeunger. Der er tidligere blevet gennemført to litteraturstudier i Miljøministeriets regi: 1) Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning (Stuer-Lauridsen et al. 2008), og 2) Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme (Halling-Sørensen et al. 2008). Konklusionerne fra disse udredninger var, at ålekvabbeunger med misdannelser er hyppigst forekommende i kystnære områder med menneskelig aktivitet, og at der er mistanke om, at fx klorerede organiske forbindelser, TBT, PAH, pesticider, tungmetaller, lægemidler og stoffer med hormonforstyrrende effekter er årsagen til fund af misdannelser, evt. ved additiv virkning fra flere stoffer. FORMÅL-projektet ( Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde ) er en del af Miljøministeriets tilvejebringelse af viden, der er nødvendig, for at Naturstyrelsen kan opstille forslag til indsatser, der kan imødegå biologiske effekter i miljøet. FORMÅL-projektet består af tre trin: 1. Et måleprogram, der kan tilvejebringe et fyldestgørende billede af vandmiljøets tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer for at indkredse årsagen til fund af misdannelser i ålekvabbeunger. 2. Laboratorieforsøg til etablering af viden om effektniveauer for udvalgte kemiske stoffer i ålekvabber. 3. En tværgående analyse af de gennemførte aktiviteter og resultater fra andre projekter, der sammenfatter viden om årsager til forekomst og udbredelse af effekter og misdannelser i ålekvabber. De overordnede resultater og konklusioner fra trin 1 er sammenfattet i Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. FORMÅL - Trin 1 ud fra 3 delrapporter: I) Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe, II) Biomarkører i ålekvabbe samt III) Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Denne rapport omhandler resultaterne fra trin 2, hvor formålet var at undersøge, om den indikerede kausale sammenhæng mellem udsættelse for miljøfarlige stoffer og misdannelser i ålekvabbeunger kunne eftervises i laboratorieforsøg. 5

6 6

7 Sammenfatning Projektet FORMÅL ( Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde ) er fase 3 i Naturstyrelsens undersøgelsesforløb iværksat for at klargøre et eventuelt sammenhæng mellem miljøfarlige stoffer og misdannelser i fisken ålekvabbe (Zoarces viviparus). FORMÅL indeholder tre trin, hvor det første er et feltbaseret måleprogram, som vurderer vandmiljøets og ålekvabbens tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer. En sammenfatning af resultaterne af første trin findes i: Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. FORMÅL - Trin 1. Trin 2 er laboratoriebaserede eksperimenter med ålekvabber og relevante kandidatstoffer og trin 3 er en integreret analyse baseret på resultaterne af trin 1 og 2 af FORMÅL samt resultater fra andre relevante projekter om ålekvabber. Litteraturstudier i de tidligere to faser har peget på, at bl.a. tungmetaller, organotin, tjærestoffer (PAH er), klorerede aromatiske stoffer som fx dioxin og dioxinlignende PCB er og bromerede flammehæmmere er de mest sandsynlige årsager til misdannelser i fisk. Disse miljøfarlige stoffer samt blødgørere (phthalater) og perfluorerede stoffer (PFAS) blev målt i æg, muskel og lever hos ålekvabbehunner og -unger indfanget i et feltstudie på tre forskellige lokaliteter. Stærke kandidatstoffer blev udpeget på baggrund af kraftigt forhøjede koncentrationer i ålekvabber fra to lokaliteter ved Roskilde og Frederiksværk, hvor mere end 5 % af kuldene havde mere end 5 % deformiteter, i forhold til Agersø, hvor der ikke er fundet tilsvarende forhøjede niveauer af misdannede unger hos ålekvabbe. For at verificere at de stærke kandidatstoffer kan være årsag til misdannelser i ålekvabbeunger, gennemførtes et kontrolleret eksponeringsforsøg med de stærke kandidatstoffer i blandinger og som enkeltstoffer i relevante doser. Denne rapport omhandler disse eksponeringsforsøg. Forekomst af miljøfarlige stoffer blev målt i æg fra én af eksponeringerne, samt i kontrolfisk, tre dage efter eksponering og i unger sidst i forsøget. Unger fra kontrol og de eksponerede ålekvabbehunner blev undersøgt for forekomst af misdannelser, samt for biometriske mål til vurdering af kondition. I hunner blev der målt for CYP1A-aktivitet i lever, og for kalciumindhold i plasma og ovarievæske. PAH-metabolitter blev også målt i hunner som et mål for PAH-eksponering. Derudover blev hunners biometriske mål brugt til at beregne forskellige konditionsindeks. Undersøgelsen viste, at visse miljørealistiske blandinger af miljøfarlige stoffer eller enkeltstoffer har en tendens til at forøge andelen af misdannede unger i ålekvabber i samme omfang, som bliver fundet i miljøet. En simpel dosis-respons sammenhæng kunne dog ikke påvises. 7

8 Hovedkonklusionerne fra forsøget er, at der er en tendens til øget forekomst af misdannelser i ålekvabbeunger, når de udsættes for såvel blandinger af miljøfarlige stoffer som enkelte miljøfarlige stoffer i miljørelevante koncentrationer. frekvenser af misdannelser og koncentrationer af miljøfarlige stoffer i forsøgene er på niveau med dem, som er fundet i miljøet. der er ikke simple dosis-respons sammenhæng, hvilket kan skyldes antagonistiske effekter af stofblandinger ved højere koncentrationer. 8

9 Summary The Danish Ministry of the Environment has instigated a series of projects aiming to clarify whether observed deformities in eelpout (Zoarces viviparous) larvae are caused by environmentally hazardous substances. FORMÅL is the third project with the aim to verify whether the candidate substances indeed are the cause of the observed deformities. In order to fulfil the aim, FORMÅL consists of three parts: 1) a field study, 2) laboratory experiments with eelpout, and 3) an integrated analysis based on both part 1 and 2 of FOR- MÅL, as well as on results from other on-going projects on eelpout. The conclusions of earlier literature-based projects indicated that substances such as heavy metals, organotin, polyaromatic hydrocarbons (PAHs), and halogenated aromatic compounds like dioxins, PCBs and flame retardants were likely candidates to have caused the deformities. These environmentally hazardous substances, as well as phthalates and perfluorinated compounds (PFSA) were found in the eggs, muscle and liver of eelpout females and larvae collected in a field study at three different sites. Strong candidate substances were pointed out based on high concentrations in eelpouts from two impacted sites where more than 5 % of the broods had more than 5 % deformed fry compared to a reference site where no deformities were observed. To verify that the strong candidate substances could indeed be the cause of the deformities in the eelpout fry, a laboratory-based controlled environment experiment was conducted. Both mixtures and single substances were used in relevant concentrations. This report deals with the results of this experiment. A thorough investigation of the occurrence of deformities in the fry of exposed eelpout females was carried out and various anatomical parameters were measured. Moreover, various parameters and biomarkers were used to assess the uptake and metabolism of the exposure compounds, and what biological mechanisms are affected by hazardous substances and result in the observed deformities in eelpout larvae. The biomarkers used in this study were PAH-metabolites, CYP1A-activity and calcium levels in the ovarian fluid and plasma. The main conclusions from the experiment are: 9

10 Hazardous compounds tend to increase the incidence of abnormal fry in eelpout when administrated as either mixtures or single substances at environmentally realistic concentrations. The levels of deformities as well as exposure of eggs and fry were similar to those found in the environment. A simple dose-response relationship could not be determined, and there were indications of antagonistic effects of mixtures at higher concentrations. 10

11 Introduktion Det overordnede formål med undersøgelsesforløbet var at belyse årsagen til misdannelser i ålekvabbeunger (Stuer-Lauridsen et al. 2008). Hypotesen er, at den øgede forekomst af misdannelser i fiskeunger er forårsaget af miljøfarlige stoffer, der inducerer toksiske effekter og processer, som kan lede til misdannelser. Bekræftelse af hypotesen forudsætter, at man kan etablere en årsagssammenhæng mellem udsættelse for kandidatstoffer og de observerede misdannelser. Derfor er der blevet gennemført et kontrolleret laboratorieforsøg, hvor drægtige ålekvabbehunner er blevet udsat for stærke kandidatstoffer i blandinger og som enkeltstoffer i miljørelevante koncentrationer. I denne delrapport sammenfattes resultaterne af de biologiske og kemiske målinger i eksponerede ålekvabbehunner og -unger, som er blevet udført i laboratorieforsøget. Kandidatstoffer og doser Stofferne og deres doser i eksponeringen i laboratorieforsøgene er valgt ud fra målinger dels i ålekvabber (delrapport I) og dels i muslinger og sediment (delrapport III) fra undersøgelsesforløbets trin 1. Kandidatstofferne er udpeget på grundlag af forekomst af forhøjede koncentrationer i ålekvabber i belastede områder med høj hyppighed af misdannelser (Roskilde og Frederiksværk) i forhold til en ren referencelokalitet med lav hyppighed af misdannelser (Agersø). Det samlede billede af forekomst og koncentrationer af miljøfarlige stoffer pegede på kobber, organotin, PAH er, chlorerede dioxiner og dioxinlignende polychlorerede biphenyler (PCB er) som stærke kandidater til at være årsag til de observerede misdannelser, samt bromerede flammehæmmere, perfluorerede forbindelser og nonylphenol som kandidatstoffer. I laboratorieforsøgene udvalgtes 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) som repræsentant for de chlorerede dioxiner og de dioxinlignende PCB er, pyren som repræsentant for PAH erne, tributyltin som repræsentant for organotinforbindelserne, PFOS (perfluorooctansulfonsyre) som repræsentant for de perfluorerede forbindelser, og 2,2,4,4 -tetrabromodiphenylether (BDE-47) som repræsentant for de bromerede flammehæmmere. TCDD og pyren (PAH) tilhører stofgrupper, der påvirker Ah-receptoren og herved CYP-systemet, som kan forårsage bl.a. oxidativ stress, interferens med proteiner og DNA og effekter på vitamin- og hormonbalancen (Sturve et al. 2005, Alsop et al. 2007, Billiard et al. 2008). TCDD og PAH er er blevet påvist at forårsage ødem pga. osmoregulatoriske effekter, leverskader, kardiovaskulær 11

12 dysfunktion, tidlig død, blommesækødem og skeletmisdannelser især kæbeog øjendeformiteter i fiskeunger (Hose et al. 1982, Hannah et al. 1982, Giesy et al. 2002, Incardona et al. 2004, Antkiewicz et al. 2005, Carney et al. 2006, Farwell et al. 2006, Incardona et al. 2006, Yamauchi et al. 2006). TBT kan ud over at påvirke CYP- og hormonsystemet (Fent 1996, Morcillo et al. 2004, Mortensen & Arukwe 2007, 2009) også påvirke ion- og næringsstoftransport over cellemembraner (Selwyn 1976). Dette påvirker bl.a. ph-gradienter over cellemembraner og calciumtransport. Skader på cellemembranens transportenzymer og andre virkninger på ATPasen påvirker energibalancen negativt og interfererer med osmoreguleringen (Fent 1996, Hartl et al. 2000). Det er påvist, at TBT er genotoksisk i fisk i miljørelevante koncentrationer (Micael et al. 2007), og det kan føre til reduceret klækning og deformiteter i fisk bl.a. abnorm øjen- og muskeludvikling (Fent 1992, Nakayama et al. 2005, Hano et al. 2007). Akkumulering af metaller inklusive kobber kan forårsage en øgning af Reactive Oxygen Species (ROS), som forårsager oxidativ stress. Trods forhøjet antioxidantforsvar kan oxidativ skade ske, når organismer bliver eksponeret for kemiske stoffer, hvis systemet ikke kan følge med. Oxidativ stress medfører typisk skader på cellemembranens lipider og på proteiner. Kobber er blevet påvist at medføre DNA-skader (Chairi et al. 2010, Santos et al. 2010) og at forstyrre mitokondriel respiration (Craig et al. 2007, Garceau et al. 2010) og metalbindende enzymer (Craig et al. 2009, Atli & Canli 2010, Chairi et al. 2010). Udsættelse for subletale kobberkoncentrationer medfører typisk blommesækødem og rygsøjlekrumning (Adema-Hannes & Shenker 2008). Kobber reducerer vitamin A-koncentrationer (Alsop et al. 2007) og forstyrrer ionbalancen (Stouthart et al. 1996, McGeer et al. 2000). Desuden reducerer det optagelsen af æggeblomme i fiskeunger og har derfor effekter på metabolisme og vækst (Stouthart et al. 1996, Johnson et al. 2007, Witeska et al. 2010). Effekter på nervesystemet og hjerterytmen er også rapporteret efter eksponering for kobbersalte (Johnson et al. 2007). Bromerede flammehæmmere forårsager adskillige udviklingsmæssige defekter i fiskeunger, bl.a. på rygsøjle og hjerte (Lema et al. 2007), blommesækødem (Kammann et al. 2006), effekter på P-450 aktivitet og oxidativ stress (Tjärnlund et al. 1998, Kling et al. 2008). Stofferne påvirker ligeledes både kønshormonog thyroidhormonsystemet (de Wit 2002, Hamers et al. 2006). PFOS forårsager oxidativ stress og hepatocytapoptose (Oakes et al. 2005, Liu et al. 2007, Han et al. 2010). Det sidstnævnte kan skyldes, at PFOS skader cel- 12

13 lemembranerne og interfererer med DNA-metabolismens homeostase (Hoff et al. 2003). Ud over også at interferere med thyroidhormonerne, som spiller en vigtig rolle for normal udvikling og fysiologisk funktion i fisk (Shi et al. 2008, 2009), påvirker PFOS også steroidhormonbalancen (Oakes et al. 2005). Generelt forårsager PFOS mange forskellige typer misdannelser på fiskeunger pga. bl.a. apoptose i de embryonale celler (Shi et al. 2008). Nonylphenol har en række effekter på fisk. Blandt andet virker det hormonforstyrrende og inducerer bl.a. vitellogeninsyntese i hanner og reduceret ægproduktion og fertilitet (Christiansen et al. 1998, Ishibashi et al. 2006). Endvidere er der observeret deformiteter hos afkom af eksponerede hunner samt hæmning af CYP1-aktivitet og oxidativ skade på bl.a. æg (Kelly & di Giulio 2000, Maradonna et al. 2004, Zhang et al. 2006, Meucci & Arukwe 2006, Zhang et al. 2008). For yderligere oplysninger om effekter af de udvalgte stoffer henvises til rapporten Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk fra trin 1 af FORMÅL (Halling-Sørensen et al. 2008). De fleste af de udvalgte stoffer kan overføres fra moderfisk til æg eller afkom og ofte bioakkumulere dér til højere koncentrationer end i moderen pga. disse tidlige livsstadiers manglende evne til at metabolisere og udskille stofferne (Fent 1991, Giesy et al. 2002, Nakayama et al. 2005, Ohji et al. 2006, Rattfelt Nyholm et al. 2008, Sharpe et al. 2010). De fleste stoffer kan også reducere klækningssuccesen (fx Hose et al.1982, Fent & Meier 1994, Johnson et al. 2007, Adema- Hannes & Shenker 2008). Doserne af eksponeringsstofferne blev udvalgt ud fra to forskellige kriterier: 1) ud fra de målte koncentrationer i ålekvabber fra de to belastede områder (Delrapport I) og 2) ud fra koncentrationen i blåmuslinger fra områderne (delrapport III). Doserne i forsøget blev valgt, så eksponeringen af ålekvabberne var henholdsvis 10 og 50 gange højere, end den belastning ålekvabberne er udsat for i de to områder med forhøjet hyppighed af misdannelser. Der er i Appendiks A gjort mere detaljeret rede for beregningerne af doserne. Det blev ved en række små pilotforsøg sikret, at de valgte doser ikke medførte akut dødelighed for ålekvabberne. Der blev eksponeret for såvel enkeltstoffer som blandinger. Dette giver mulighed for at få et billede af blandingseffekter, som er den mest miljørelevante si- 13

14 tuation for fiskene, samt udpege de enkeltstoffer, der eventuelt forårsager misdannelser. Biomarkører og optagelse/metabolisme af organismefremmede stoffer Biomarkører er biologiske indikatorer, der kan anvendes til at vurdere, om miljøfarlige stoffer påvirker og derved udgør en risiko for dyrelivet i vore farvande. Forekomsten af misdannelser i fisk som ålekvabben er et eksempel på en generel biomarkør, hvor det vil være nødvendigt med yderligere undersøgelser af både de kemiske og biologiske forhold for at sandsynliggøre årsagerne. Følgende biomarkører anvendtes i denne undersøgelse: Biometriske data Misdannelser/unormal udvikling af unger CYP1A-aktivitet Calciumindhold i ovarievæske og plasma Desuden er det vigtigt at verificere, at de stoffer, fisken er blevet eksponeret for, er blevet optaget i vævet og eventuelt metaboliseret. Derfor blev følgende målinger foretaget: Kemiske målinger i æg og unger (puljede prøver) Måling af PAH-metabolitter i galde (på individniveau) Misdannelser i unger og biometri Misdannelser i unger er den primære effekt, som blev målt i dette projekt for at vurdere, om miljøfarlige stoffer forårsager de misdannelser, som er observeret i naturen. Biometri, dvs. forskellige typer af fysiske mål, fx længde, vægt, levervægt m.m., er brugt til at beregne fiskens kondition som et supplement til misdannelser. CYP-1A aktivitet I alle fisk findes cytochrom-p450-medierede enzymer, som indgår i den oxidative metabolisme. Udover at omdanne en del af organismens egne stoffer som vitaminer og hormoner, omdanner disse enzymer, og især enzymerne af typen CYP1A, organiske miljøfarlige stoffer såsom PAH og dioxinlignende stoffer, så de bliver mere vandopløselige og nemmere at udskille. En vigtig egenskab ved disse enzymer er, at de er inducérbare, dvs. at aktiviteten øges som respons på en stigende påvirkning. En forhøjet CYP1A-enzymaktivitet medfører bl.a. oxidativ stress i form af en øget produktion af reaktive metabolitter med særlig høj toksicitet, fx epoxider af PAH, der kan have en mutagen og kræftfremkaldende virkning ved at forvolde skader på DNA. Disse egenskaber gør CYP1A- 14

15 aktiviteten anvendelig som biomarkør. Man skal dog være opmærksom på, at sæsonmæssige variationer i enzymaktiviteten er velkendte, og forskelle også kan skyldes bl.a. kønsforskelle og reproduktiv status. Det er derfor vigtigt at sammenligne grupper af fisk indsamlet under ensartede forhold, hvilket også er tilfælde i dette forsøg. Calcium i ovarievæske og plasma Da ålekvabben er levendefødende, er det en god modelart til at studere effekterne af toksisk påvirkning af afkommet gennem moderen og direkte påvirkninger af ynglen. Ved reproduktionen frigives æggene fra ovariet ind i ovariesækken, og befrugtningen sker umiddelbart efter. Cirka 3 uger efter befrugtningen klækker larverne. Herefter ligger larverne frit i ovariesækken. Deres vækst er gennem den første måneds tid afhængig af blommesækken. I denne periode sker bl.a. differentiering af gonader. Herefter, indtil fødsel ca. 5 måneder efter klækning, er ynglen afhængig af de næringsstoffer i ovarievæsken, som dannes gennem denne periode. Miljøet inde i ovariet og ovarievæskens indhold kan derfor tænkes at have stor betydning for udviklingen af ynglen. Calcium indgår som en vigtig komponent i opbygningen skelettet og andre vitale dele, og det optages aktivt af ynglen. Igennem hele perioden bliver afkommet udsat for de forureningsstoffer moderen udsættes for gennem udveksling over ovariesækkens væg (Rasmussen et al. 2002). Forskning har vist, at østrogene stoffer både naturlige og forureningsstoffer kan påvirke mængden af ovarievæske og indholdet af calcium (Rasmussen et al. 2002). Optagelse og omsætning af kandidatstoffer Ved eksponeringsforsøg er det vigtigt at vide, hvor meget af de anvendte stoffer fisken reelt optager i vævet og i dette tilfælde videregiver til ungerne. Stoffers optagelsesgrad afhænger af mange faktorer såsom eksponeringsmetode og stoffets biokemiske egenskaber som fx fedtopløselighed. Koncentrationen af et stof på et givent tidspunkt siger ikke nødvendigvis alt om den eksponering, ålekvabberne er udsat for. Mange stoffer bliver omsat (metaboliseret) i organismer, herunder organotin, nonylphenol, phthalater, PFAS og PAH er. Metabolisering bevirker, at stofferne bliver mere vandopløselige og derved lettere at udskille. Andre stoffer såsom visse dioxiner, dioxinlignende PCB er og bromerede flammehæmmere har en meget lavere omsætning i organismen eller bliver slet ikke nedbrudt. Disse oplagres typisk i cellemembraner og lipiddepoter. Stoffer, der ophobes i lipiddepoter, bliver ofte frigivet igen i perioder, hvor fiskene har brug for ekstra energi fx i den reproduktive periode. For at få et mere reelt billede af den belastning fra stoffer fiskene er udsat for, er det 15

16 derfor nødvendigt at foretage målinger af stoffer og metabolitter i væv og kropsvæsker. PAH-metabolitter Skadelige PAH er (dvs. tjærestoffer) bliver forholdsvis hurtigt omsat af CYP1Aenzymsystemet til mere vandopløselige metabolitter (se ovenfor), som derved nemmere udskilles fra fisk, primært via galde og urin. Niveauet af PAH-metabolitter i galde kan derfor anvendes som et mål for belastning med PAH, men det skal ses i forhold til, i hvilken grad CYP1A-enzymet er induceret og derved i højere grad har potentiale til at danne disse metabolitter. Den primære PAH-metabolit i fiskegalde er 1-hydroxypyren. Selv om PAH-forbindelser bliver hurtigt omsat, kan en del af dem alligevel være skadelige for organismen, bl.a. eftersom de bliver omdannet til særligt reaktive mellemstoffer (metabolitter), som kan reagere med og dermed skade cellernes DNA og proteiner. 16

17 Metoder og prøvetagning Forsøget blev planlagt til at påbegyndes umiddelbart efter ovulation og befrugtning af ålekvabbehunnernes æg, da de første dage i embryonets udvikling regnes for at være den mest følsomme over for kemiske forstyrrelser. Da den præcise dato for dette ikke var kendt, og da der ikke er nogen kendt fremgangsmåde, der sikrer, at parring kan ske i fangenskab, blev der indsamlet ålekvabber 1-2 gange om ugen i en periode fra midten af august. Indsamling Ålekvabber til forsøget blev fanget i ruser i farvandet rundt om den lille ø Birkholm, der ligger ca. fire km sydvest for Tåsinge i Det sydfynske Øhav. Området er uden indlysende forureningskilder. Fiskene blev leveret i Skovballe på Tåsinge og transporteret i en gennemluftet tank på en trailer til feltstation Kerteminde, hvor de blev overflyttet til et opbevaringskar. På feltstationen i Kerteminde blev tre til fem hunner aflivet med henblik på bestemmelse af deres reproduktive status. Den 7. september 2010 kunne vi konstatere, at fire ud af fire undersøgte hunner havde ovuleret, og at befrugtningen var sket. Følgelig blev forsøget sat i gang den 10. september Ålekvabberne, der indgik i forsøget, var indfanget henholdsvis den 7. og den 9. september. Kemikalier og blandinger De drægtige ålekvabbehunner blev eksponeret for en blanding (Dk-blanding) af de kemikalier, der i projektfase 1 fremstod som de stærkeste kandidatstoffer (TBT, PAH, dioxin), og som ifølge litteraturen har forskellige virkemekanismer. Der anvendtes to dosisniveauer af denne blanding, Dk10 og Dk50 (tabel 1). Derudover eksponeredes en gruppe for en blanding (Dk+-blanding) af nonylphenol, en bromeret flammehæmmer BDE 47 (2,2',4,4'-tetrabromodiphenyl ether) og PFOS ved en koncentration. Disse stoffer forventes at have lignende virkemekanismer som dem i Dk-blandingerne. De to blandinger kombineredes også i en eksponering (Dk50+). De resterende grupper af fisk blev eksponeret for enkeltstoffer fra Dk50-blandingen (tabel 1). Der blev taget højde for eventuelle ukendte virkninger af karrenes størrelse ved at duplikere eksponeringen for Dk10, Dk50 og Dk50+ samt kontrol, således at der eksponeredes i både store og mindre kar (tabel 1). Stofferne blev administreret ved opblanding i jordnøddeolie, og eksponeringen skete ved en enkelt intraperitoneal injektion ved forsøgsstart (se længere nede). Kobber blev administreret særskilt, og ikke i blandingerne, da det ikke er oplø- 17

18 seligt i jordnøddeolie. Kobber blev derfor administreret opløst i destilleret H 2 O. Eksponeringen er angivet i tabel 1. Tabel 1. Forsøgsgrupper og eksponeringsniveau af stoffer. Gruppe Antal fisk (start) Eksponering (per g vådvægt hun) Kontrol 20 Dk ng Sn-TBT ng pyren + 10 pgtcdd Dk ng Sn-TBT + 1 µg pyren + 50 pg TCDD Dk ng Sn-TBT + 1 µg pyren + 50 pg TCDD ng NP + 2,5 ng BFR ng PFOS Kontrol 10 Dk ng Sn-TBT ng pyren + 10 pgtcdd Dk ng Sn-TBT +1 µg pyren + 50 pg TCDD Dk ng Sn-TBT + 1 µg pyren + 50 pg TCDD ng NP + 2,5 ng BFR ng PFOS Dk ng NP + 2,5 ng BFR ng PFOS TBT ng Sn-TBT Pyren 10 1 µg pyren TCDD pg TCDD Cu 2 x 5 1 µg Cu Der var 20 fisk i hver af de fire store kar, og 10 fisk i hver af de mindre. De sidste to små kar for kobbereksponering indeholdt fra start fem fisk hver. Forsøgsopstilling Forsøget blev foretaget på Syddansk Universitet, Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde, som har tilladelse til at udføre dyreforsøg. Her var opstillet fire store, otte mindre (178 l) og to små kar, alle med gennemstrømmende havvand og gennemluftning. Efter forsøgsstart blev karrene tilset dagligt og døde fisk noteret og fjernet. Vandgennemstrømning og lufttilførsel blev ligeledes kontrolleret, og vandtemperaturen blev målt. De første to uger blev fiskene ikke fodret, da de virkede lidt stressede og ikke havde interesse for føde. Herefter blev de fodret med hakkede muslinger, først én gang om ugen, siden to og til sidst i forsøget tre gange om ugen. Muslingerne var importeret fra Chile (Pesquere, San José) og var forkogte. Forsøgsstart På forsøgets dag 0 blev hunfisk tilfældigt udvalgt til de forskellige grupper. De blev bedøvet i ca. 0,002 % phenoxyethanol og vejet. Ud fra vægten af hver en- 18

19 kelt fisk blev mængden af eksponeringsblanding udregnet og 4,16 µl jordnøddeolie/g fisk blev injiceret i bughulen. En række prøver blev udtaget fra 10 ueksponerede fisk til bestemmelse af T0- værdier for de forskellige biomarkører. Desuden blev yderligere seks fisk injiceret med Dk50+. Disse fisk blev aflivet efter 3 døgn, og vævsprøver blev udtaget til måling af optagelse af eksponeringsstofferne i æg. Afslutning af forsøget Forsøget blev afsluttet i uge 44, efter 7½ uge. Prøvetagningen tog i alt fire dage, så ikke alle forsøgsgrupper blev afsluttet samme dag. Ålekvabberne blev bedøvet i 0,002 % phenoxyethanol og derefter vejet og målt. Først blev blod udtaget fra den caudale vene med en hepariniseret kanyle, og et blodsmear blev lavet på et objektglas. Ovarievæske blev udtaget ved at stikke en kanyle gennem bugvæggen ind i ovariesækken. Vævsprøver og æg/unger blev udtaget ved dissektion umiddelbart efter, at de voksne fisk var blevet aflivet med et kraftigt slag i hovedet. Ynglen blev dissekeret ud af ovariesækken og vejet. Resten af ovarievæsken blev siet fra og vejet. Ynglen blev bedøvet med mineralvand, talt og sorteret efter misdannelser, og billeder blev taget af hele kuldet. Herefter blev længden af alle embryonerne målt, og de blev efterfølgende nedfrosset til kemiske analyser. De udtagne vævsprøver skulle, ud over at anvendes til de i dette projekt udvalgte analyser for biomarkører og miljøfarlige stoffer, også kunne anvendes til andre supplerende undersøgelser i forbindelse med BONUS+-projekterne BAL- COFISH og BEAST. Dette indebar, at nogle af vævsprøverne blev opdelt i flere delprøver: fx blev lever og muskel opdelt i henholdsvis syv og fire delprøver. Alle delprøver blev registeret og opbevaret separat i en biobank, så senere identifikation og analyser af individbaserede prøver kunne gennemføres. Ovariesækken blev til sidst udtaget, vejet og konserveret, og fiskens somatiske vægt (uden indre organer) blev noteret. Undersøgelse af voksne fisk og unger En række parametre blev undersøgt i september ved forsøgets start, tre dage efter forsøgets start, samt ved den primære prøvetagning ved forsøgets afslutning (tabel 2). 19

20 Tabel 2. Oversigt over de undersøgte parametre, udvalgt matrice og analysemetode. Parameter Matrice Analysemetode Biometri Voksne drægtige hunner Længde, vægt, vægt uden indvolde, levervægt, antal unger og kuldvægt, vægt af ovariesæk Biometri Yngel Længde og vægt Misdannelser Kemisk analyse Æg og unger start og slut LC-MS/GC-MS, GC-PFDP (Kontrol og DK50+) Calcium Ovarievæske, plasma Atomabsorptionsspektrofotometri CYP 1A-aktivitet Lever fra voksne hunner Enzymassay Kontrol og Dk50+ PAH-metabolitter Galde fra voksne hunner Kontrol og Dk50+ Fluorescens og HPLC Biometriske data Følgende biometriske mål blev taget på alle fisk: længde (til nærmeste 0,5 cm), totalvægt, vægt uden indvolde og gonader, vægt af lever, vægt af kuld, vægt af ovariesæk og ovarievæske, antal unger i kuld og ungernes længde. Ud fra disse data blev følgende udregnet: Konditionsindeks (KI) voksne hunner (vægt uden indvolde (g)/længde 3 (cm))*100) Leversomatiske indeks (LSI) (levervægt (g)/ vægt uden indvolde (g)*100) Gonade-somatisk indeks (GSI) (ungers vægt (g) + vægt af ovariesæk (g) + vægt af ovarievæske (g)/ vægt uden indvolde (g) *100) Konditionsindeks unger (KIu) (gennemsnitsvægt af unger fra kuld (g)*100/gennemsnitslængde 3 (cm) af unger fra kuld Reproduktiv kapacitet (RK): Antal unger uden dværgvækst/hunnens vægt uden indvolde (g) Misdannelser/unormal udvikling i ålekvabbeunger Unormal udvikling hos ålekvabbeunger kan inddeles i 10 forskellige typer af fejludviklede unger, som beskrevet i den tekniske anvisning for NOVANA (Strand & Dahllöf 2005) (tabel 3). 20

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Kolofon Titel: Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Emneord: Udgiver: URL: www.nst.dk ISBN nr. elektronisk version:

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 150 Offentligt. Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 150 Offentligt. Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 150 Offentligt Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer,

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe. Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe Delrapport I Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord

Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger Delrapport Regional actions toiii improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final

Læs mere

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Biomarkører i ålekvabbe Delrapport II Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report covering

Læs mere

Kolofon. Titel: Annex 1. URL: Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig

Kolofon. Titel: Annex 1. URL:  Emneord: ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen. Udgiverkategori: Statslig Annex I Kolofon Titel: Annex 1 URL: www.nst.dk Emneord: ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7279-281-1 Udgiver: Naturstyrelsen Udgiverkategori: Statslig Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Copyright:

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

2. Definition(er) og koncepter

2. Definition(er) og koncepter Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme Bent Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps Gitte Petersen, Frank Stuer-Lauridsen

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M25 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 15 Sidst ændret:

Læs mere

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Hormonforstyrrende effekter i miljøet Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Miljøstyrelsens workshop, Den sorte Diamant, 7. december 2006 Påvisning af hormonforstyrrende effekter?

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Udvikling af økotoksikologiske testmetoder. Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering

Udvikling af økotoksikologiske testmetoder. Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering Udvikling af økotoksikologiske testmetoder Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering 1 Økotoksikologiske testforslag til bestemmelse af hormonforstyrrende

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Østrogener i det danske vandmiljø

Østrogener i det danske vandmiljø Østrogener i det danske vandmiljø Jesper Kjølholt COWI A/S Survey of Estrogenic Activity in the Danish Aquatic Environment Del A: Miljøprojekt nr. 977, 2005 Del B: Miljøprojekt nr. 1077, 2006. COWI A/S,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser Metodeafprøvning Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Metodeafprøvning, bestemmelse af coliforme bakterier

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer -

Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer - Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer - Leah Wollenberger, Jane Bergstrøm og K. Ole Kusk Samarbejde med: Henrik R. Andersen og Bent Halling-Sørensen,

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Jane Pors, Mette Damgaard og Inge Bondgaard Eurofins Danmark Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 101 2009 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev.

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: QA: Emne: Bilag 1.3 Grundvand Ledningsevne Ilt (O Cl ) Bilag 1.4 Drikkevand Ilt (O Bilag 1.5 vand t. drikkev. Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrels sens Referencelaboratorium cc: Fra: Dato: QA: Emne: Ulla Lund 26. juni 2013 Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 12: Variansanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

2 0.9245. Multiple choice opgaver

2 0.9245. Multiple choice opgaver Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere