Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe"

Transkript

1 Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

2 Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer, laboratorieforsøg, biomarkører. ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Naturstyrelsen Ansvarlig institution: DCE - Nationalt Centre for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet Copyright: Må citeres med kildeangivelser. Naturstyrelsen, Miljøministeriet Forfattere: Nanna Brande-Lavridsen, Poul Bjerregaard & Bodil Korsgaard, Syddansk Universitet. Jakob Strand & Ingela Dahllöf, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Andre bidragydere Birgit Søborg, Zhanna Tairova, Gitte Jakobsen, Jette Porsgaard, Anette Birk Vorup, Kim Gustavson. Sprog: Dansk Udgiverkategori: Statslig Resume: Laboratorieforsøg viser, at visse miljørealistiske blandinger af miljøfarlige stoffer, og enkeltstoffer, har en tendens til at forøge andelen af misdannede unger i ålekvabber. En simpel dosisrespons sammenhæng kan dog ikke udledes. Naturstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Naturstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. År: 2011

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning... 7 Summary... 9 Introduktion Kandidatstoffer og doser Biomarkører og optagelse/metabolisme af organismefremmede stoffer.. 14 Metoder og prøvetagning Indsamling Kemikalier og blandinger Forsøgsopstilling Undersøgelse af voksne fisk og unger Databehandling og statistik Resultater Eksponering af æg og unger Overførsel fra moder til æg og unger Biometri og kondition Misdannelser i unger Øvrige biomarkører Diskussion Eksponering Misdannelser og abnorm udvikling af unger Sammenhæng mellem eksponering og effekter Konklusioner og anbefalinger Referencer... 45

4

5 Forord I forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVANA) i årene er der fundet forhøjede forekomster af misdannede unger i kuld fra fisken ålekvabbe i en række danske fjorde. I andre lande, herunder Tyskland og Sverige, er der gjort lignende fund af misdannede ålekvabbeunger. Der er tidligere blevet gennemført to litteraturstudier i Miljøministeriets regi: 1) Misdannet ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning (Stuer-Lauridsen et al. 2008), og 2) Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme (Halling-Sørensen et al. 2008). Konklusionerne fra disse udredninger var, at ålekvabbeunger med misdannelser er hyppigst forekommende i kystnære områder med menneskelig aktivitet, og at der er mistanke om, at fx klorerede organiske forbindelser, TBT, PAH, pesticider, tungmetaller, lægemidler og stoffer med hormonforstyrrende effekter er årsagen til fund af misdannelser, evt. ved additiv virkning fra flere stoffer. FORMÅL-projektet ( Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde ) er en del af Miljøministeriets tilvejebringelse af viden, der er nødvendig, for at Naturstyrelsen kan opstille forslag til indsatser, der kan imødegå biologiske effekter i miljøet. FORMÅL-projektet består af tre trin: 1. Et måleprogram, der kan tilvejebringe et fyldestgørende billede af vandmiljøets tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer for at indkredse årsagen til fund af misdannelser i ålekvabbeunger. 2. Laboratorieforsøg til etablering af viden om effektniveauer for udvalgte kemiske stoffer i ålekvabber. 3. En tværgående analyse af de gennemførte aktiviteter og resultater fra andre projekter, der sammenfatter viden om årsager til forekomst og udbredelse af effekter og misdannelser i ålekvabber. De overordnede resultater og konklusioner fra trin 1 er sammenfattet i Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. FORMÅL - Trin 1 ud fra 3 delrapporter: I) Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe, II) Biomarkører i ålekvabbe samt III) Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Denne rapport omhandler resultaterne fra trin 2, hvor formålet var at undersøge, om den indikerede kausale sammenhæng mellem udsættelse for miljøfarlige stoffer og misdannelser i ålekvabbeunger kunne eftervises i laboratorieforsøg. 5

6 6

7 Sammenfatning Projektet FORMÅL ( Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde ) er fase 3 i Naturstyrelsens undersøgelsesforløb iværksat for at klargøre et eventuelt sammenhæng mellem miljøfarlige stoffer og misdannelser i fisken ålekvabbe (Zoarces viviparus). FORMÅL indeholder tre trin, hvor det første er et feltbaseret måleprogram, som vurderer vandmiljøets og ålekvabbens tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer. En sammenfatning af resultaterne af første trin findes i: Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe et feltstudie. FORMÅL - Trin 1. Trin 2 er laboratoriebaserede eksperimenter med ålekvabber og relevante kandidatstoffer og trin 3 er en integreret analyse baseret på resultaterne af trin 1 og 2 af FORMÅL samt resultater fra andre relevante projekter om ålekvabber. Litteraturstudier i de tidligere to faser har peget på, at bl.a. tungmetaller, organotin, tjærestoffer (PAH er), klorerede aromatiske stoffer som fx dioxin og dioxinlignende PCB er og bromerede flammehæmmere er de mest sandsynlige årsager til misdannelser i fisk. Disse miljøfarlige stoffer samt blødgørere (phthalater) og perfluorerede stoffer (PFAS) blev målt i æg, muskel og lever hos ålekvabbehunner og -unger indfanget i et feltstudie på tre forskellige lokaliteter. Stærke kandidatstoffer blev udpeget på baggrund af kraftigt forhøjede koncentrationer i ålekvabber fra to lokaliteter ved Roskilde og Frederiksværk, hvor mere end 5 % af kuldene havde mere end 5 % deformiteter, i forhold til Agersø, hvor der ikke er fundet tilsvarende forhøjede niveauer af misdannede unger hos ålekvabbe. For at verificere at de stærke kandidatstoffer kan være årsag til misdannelser i ålekvabbeunger, gennemførtes et kontrolleret eksponeringsforsøg med de stærke kandidatstoffer i blandinger og som enkeltstoffer i relevante doser. Denne rapport omhandler disse eksponeringsforsøg. Forekomst af miljøfarlige stoffer blev målt i æg fra én af eksponeringerne, samt i kontrolfisk, tre dage efter eksponering og i unger sidst i forsøget. Unger fra kontrol og de eksponerede ålekvabbehunner blev undersøgt for forekomst af misdannelser, samt for biometriske mål til vurdering af kondition. I hunner blev der målt for CYP1A-aktivitet i lever, og for kalciumindhold i plasma og ovarievæske. PAH-metabolitter blev også målt i hunner som et mål for PAH-eksponering. Derudover blev hunners biometriske mål brugt til at beregne forskellige konditionsindeks. Undersøgelsen viste, at visse miljørealistiske blandinger af miljøfarlige stoffer eller enkeltstoffer har en tendens til at forøge andelen af misdannede unger i ålekvabber i samme omfang, som bliver fundet i miljøet. En simpel dosis-respons sammenhæng kunne dog ikke påvises. 7

8 Hovedkonklusionerne fra forsøget er, at der er en tendens til øget forekomst af misdannelser i ålekvabbeunger, når de udsættes for såvel blandinger af miljøfarlige stoffer som enkelte miljøfarlige stoffer i miljørelevante koncentrationer. frekvenser af misdannelser og koncentrationer af miljøfarlige stoffer i forsøgene er på niveau med dem, som er fundet i miljøet. der er ikke simple dosis-respons sammenhæng, hvilket kan skyldes antagonistiske effekter af stofblandinger ved højere koncentrationer. 8

9 Summary The Danish Ministry of the Environment has instigated a series of projects aiming to clarify whether observed deformities in eelpout (Zoarces viviparous) larvae are caused by environmentally hazardous substances. FORMÅL is the third project with the aim to verify whether the candidate substances indeed are the cause of the observed deformities. In order to fulfil the aim, FORMÅL consists of three parts: 1) a field study, 2) laboratory experiments with eelpout, and 3) an integrated analysis based on both part 1 and 2 of FOR- MÅL, as well as on results from other on-going projects on eelpout. The conclusions of earlier literature-based projects indicated that substances such as heavy metals, organotin, polyaromatic hydrocarbons (PAHs), and halogenated aromatic compounds like dioxins, PCBs and flame retardants were likely candidates to have caused the deformities. These environmentally hazardous substances, as well as phthalates and perfluorinated compounds (PFSA) were found in the eggs, muscle and liver of eelpout females and larvae collected in a field study at three different sites. Strong candidate substances were pointed out based on high concentrations in eelpouts from two impacted sites where more than 5 % of the broods had more than 5 % deformed fry compared to a reference site where no deformities were observed. To verify that the strong candidate substances could indeed be the cause of the deformities in the eelpout fry, a laboratory-based controlled environment experiment was conducted. Both mixtures and single substances were used in relevant concentrations. This report deals with the results of this experiment. A thorough investigation of the occurrence of deformities in the fry of exposed eelpout females was carried out and various anatomical parameters were measured. Moreover, various parameters and biomarkers were used to assess the uptake and metabolism of the exposure compounds, and what biological mechanisms are affected by hazardous substances and result in the observed deformities in eelpout larvae. The biomarkers used in this study were PAH-metabolites, CYP1A-activity and calcium levels in the ovarian fluid and plasma. The main conclusions from the experiment are: 9

10 Hazardous compounds tend to increase the incidence of abnormal fry in eelpout when administrated as either mixtures or single substances at environmentally realistic concentrations. The levels of deformities as well as exposure of eggs and fry were similar to those found in the environment. A simple dose-response relationship could not be determined, and there were indications of antagonistic effects of mixtures at higher concentrations. 10

11 Introduktion Det overordnede formål med undersøgelsesforløbet var at belyse årsagen til misdannelser i ålekvabbeunger (Stuer-Lauridsen et al. 2008). Hypotesen er, at den øgede forekomst af misdannelser i fiskeunger er forårsaget af miljøfarlige stoffer, der inducerer toksiske effekter og processer, som kan lede til misdannelser. Bekræftelse af hypotesen forudsætter, at man kan etablere en årsagssammenhæng mellem udsættelse for kandidatstoffer og de observerede misdannelser. Derfor er der blevet gennemført et kontrolleret laboratorieforsøg, hvor drægtige ålekvabbehunner er blevet udsat for stærke kandidatstoffer i blandinger og som enkeltstoffer i miljørelevante koncentrationer. I denne delrapport sammenfattes resultaterne af de biologiske og kemiske målinger i eksponerede ålekvabbehunner og -unger, som er blevet udført i laboratorieforsøget. Kandidatstoffer og doser Stofferne og deres doser i eksponeringen i laboratorieforsøgene er valgt ud fra målinger dels i ålekvabber (delrapport I) og dels i muslinger og sediment (delrapport III) fra undersøgelsesforløbets trin 1. Kandidatstofferne er udpeget på grundlag af forekomst af forhøjede koncentrationer i ålekvabber i belastede områder med høj hyppighed af misdannelser (Roskilde og Frederiksværk) i forhold til en ren referencelokalitet med lav hyppighed af misdannelser (Agersø). Det samlede billede af forekomst og koncentrationer af miljøfarlige stoffer pegede på kobber, organotin, PAH er, chlorerede dioxiner og dioxinlignende polychlorerede biphenyler (PCB er) som stærke kandidater til at være årsag til de observerede misdannelser, samt bromerede flammehæmmere, perfluorerede forbindelser og nonylphenol som kandidatstoffer. I laboratorieforsøgene udvalgtes 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin (TCDD) som repræsentant for de chlorerede dioxiner og de dioxinlignende PCB er, pyren som repræsentant for PAH erne, tributyltin som repræsentant for organotinforbindelserne, PFOS (perfluorooctansulfonsyre) som repræsentant for de perfluorerede forbindelser, og 2,2,4,4 -tetrabromodiphenylether (BDE-47) som repræsentant for de bromerede flammehæmmere. TCDD og pyren (PAH) tilhører stofgrupper, der påvirker Ah-receptoren og herved CYP-systemet, som kan forårsage bl.a. oxidativ stress, interferens med proteiner og DNA og effekter på vitamin- og hormonbalancen (Sturve et al. 2005, Alsop et al. 2007, Billiard et al. 2008). TCDD og PAH er er blevet påvist at forårsage ødem pga. osmoregulatoriske effekter, leverskader, kardiovaskulær 11

12 dysfunktion, tidlig død, blommesækødem og skeletmisdannelser især kæbeog øjendeformiteter i fiskeunger (Hose et al. 1982, Hannah et al. 1982, Giesy et al. 2002, Incardona et al. 2004, Antkiewicz et al. 2005, Carney et al. 2006, Farwell et al. 2006, Incardona et al. 2006, Yamauchi et al. 2006). TBT kan ud over at påvirke CYP- og hormonsystemet (Fent 1996, Morcillo et al. 2004, Mortensen & Arukwe 2007, 2009) også påvirke ion- og næringsstoftransport over cellemembraner (Selwyn 1976). Dette påvirker bl.a. ph-gradienter over cellemembraner og calciumtransport. Skader på cellemembranens transportenzymer og andre virkninger på ATPasen påvirker energibalancen negativt og interfererer med osmoreguleringen (Fent 1996, Hartl et al. 2000). Det er påvist, at TBT er genotoksisk i fisk i miljørelevante koncentrationer (Micael et al. 2007), og det kan føre til reduceret klækning og deformiteter i fisk bl.a. abnorm øjen- og muskeludvikling (Fent 1992, Nakayama et al. 2005, Hano et al. 2007). Akkumulering af metaller inklusive kobber kan forårsage en øgning af Reactive Oxygen Species (ROS), som forårsager oxidativ stress. Trods forhøjet antioxidantforsvar kan oxidativ skade ske, når organismer bliver eksponeret for kemiske stoffer, hvis systemet ikke kan følge med. Oxidativ stress medfører typisk skader på cellemembranens lipider og på proteiner. Kobber er blevet påvist at medføre DNA-skader (Chairi et al. 2010, Santos et al. 2010) og at forstyrre mitokondriel respiration (Craig et al. 2007, Garceau et al. 2010) og metalbindende enzymer (Craig et al. 2009, Atli & Canli 2010, Chairi et al. 2010). Udsættelse for subletale kobberkoncentrationer medfører typisk blommesækødem og rygsøjlekrumning (Adema-Hannes & Shenker 2008). Kobber reducerer vitamin A-koncentrationer (Alsop et al. 2007) og forstyrrer ionbalancen (Stouthart et al. 1996, McGeer et al. 2000). Desuden reducerer det optagelsen af æggeblomme i fiskeunger og har derfor effekter på metabolisme og vækst (Stouthart et al. 1996, Johnson et al. 2007, Witeska et al. 2010). Effekter på nervesystemet og hjerterytmen er også rapporteret efter eksponering for kobbersalte (Johnson et al. 2007). Bromerede flammehæmmere forårsager adskillige udviklingsmæssige defekter i fiskeunger, bl.a. på rygsøjle og hjerte (Lema et al. 2007), blommesækødem (Kammann et al. 2006), effekter på P-450 aktivitet og oxidativ stress (Tjärnlund et al. 1998, Kling et al. 2008). Stofferne påvirker ligeledes både kønshormonog thyroidhormonsystemet (de Wit 2002, Hamers et al. 2006). PFOS forårsager oxidativ stress og hepatocytapoptose (Oakes et al. 2005, Liu et al. 2007, Han et al. 2010). Det sidstnævnte kan skyldes, at PFOS skader cel- 12

13 lemembranerne og interfererer med DNA-metabolismens homeostase (Hoff et al. 2003). Ud over også at interferere med thyroidhormonerne, som spiller en vigtig rolle for normal udvikling og fysiologisk funktion i fisk (Shi et al. 2008, 2009), påvirker PFOS også steroidhormonbalancen (Oakes et al. 2005). Generelt forårsager PFOS mange forskellige typer misdannelser på fiskeunger pga. bl.a. apoptose i de embryonale celler (Shi et al. 2008). Nonylphenol har en række effekter på fisk. Blandt andet virker det hormonforstyrrende og inducerer bl.a. vitellogeninsyntese i hanner og reduceret ægproduktion og fertilitet (Christiansen et al. 1998, Ishibashi et al. 2006). Endvidere er der observeret deformiteter hos afkom af eksponerede hunner samt hæmning af CYP1-aktivitet og oxidativ skade på bl.a. æg (Kelly & di Giulio 2000, Maradonna et al. 2004, Zhang et al. 2006, Meucci & Arukwe 2006, Zhang et al. 2008). For yderligere oplysninger om effekter af de udvalgte stoffer henvises til rapporten Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk fra trin 1 af FORMÅL (Halling-Sørensen et al. 2008). De fleste af de udvalgte stoffer kan overføres fra moderfisk til æg eller afkom og ofte bioakkumulere dér til højere koncentrationer end i moderen pga. disse tidlige livsstadiers manglende evne til at metabolisere og udskille stofferne (Fent 1991, Giesy et al. 2002, Nakayama et al. 2005, Ohji et al. 2006, Rattfelt Nyholm et al. 2008, Sharpe et al. 2010). De fleste stoffer kan også reducere klækningssuccesen (fx Hose et al.1982, Fent & Meier 1994, Johnson et al. 2007, Adema- Hannes & Shenker 2008). Doserne af eksponeringsstofferne blev udvalgt ud fra to forskellige kriterier: 1) ud fra de målte koncentrationer i ålekvabber fra de to belastede områder (Delrapport I) og 2) ud fra koncentrationen i blåmuslinger fra områderne (delrapport III). Doserne i forsøget blev valgt, så eksponeringen af ålekvabberne var henholdsvis 10 og 50 gange højere, end den belastning ålekvabberne er udsat for i de to områder med forhøjet hyppighed af misdannelser. Der er i Appendiks A gjort mere detaljeret rede for beregningerne af doserne. Det blev ved en række små pilotforsøg sikret, at de valgte doser ikke medførte akut dødelighed for ålekvabberne. Der blev eksponeret for såvel enkeltstoffer som blandinger. Dette giver mulighed for at få et billede af blandingseffekter, som er den mest miljørelevante si- 13

14 tuation for fiskene, samt udpege de enkeltstoffer, der eventuelt forårsager misdannelser. Biomarkører og optagelse/metabolisme af organismefremmede stoffer Biomarkører er biologiske indikatorer, der kan anvendes til at vurdere, om miljøfarlige stoffer påvirker og derved udgør en risiko for dyrelivet i vore farvande. Forekomsten af misdannelser i fisk som ålekvabben er et eksempel på en generel biomarkør, hvor det vil være nødvendigt med yderligere undersøgelser af både de kemiske og biologiske forhold for at sandsynliggøre årsagerne. Følgende biomarkører anvendtes i denne undersøgelse: Biometriske data Misdannelser/unormal udvikling af unger CYP1A-aktivitet Calciumindhold i ovarievæske og plasma Desuden er det vigtigt at verificere, at de stoffer, fisken er blevet eksponeret for, er blevet optaget i vævet og eventuelt metaboliseret. Derfor blev følgende målinger foretaget: Kemiske målinger i æg og unger (puljede prøver) Måling af PAH-metabolitter i galde (på individniveau) Misdannelser i unger og biometri Misdannelser i unger er den primære effekt, som blev målt i dette projekt for at vurdere, om miljøfarlige stoffer forårsager de misdannelser, som er observeret i naturen. Biometri, dvs. forskellige typer af fysiske mål, fx længde, vægt, levervægt m.m., er brugt til at beregne fiskens kondition som et supplement til misdannelser. CYP-1A aktivitet I alle fisk findes cytochrom-p450-medierede enzymer, som indgår i den oxidative metabolisme. Udover at omdanne en del af organismens egne stoffer som vitaminer og hormoner, omdanner disse enzymer, og især enzymerne af typen CYP1A, organiske miljøfarlige stoffer såsom PAH og dioxinlignende stoffer, så de bliver mere vandopløselige og nemmere at udskille. En vigtig egenskab ved disse enzymer er, at de er inducérbare, dvs. at aktiviteten øges som respons på en stigende påvirkning. En forhøjet CYP1A-enzymaktivitet medfører bl.a. oxidativ stress i form af en øget produktion af reaktive metabolitter med særlig høj toksicitet, fx epoxider af PAH, der kan have en mutagen og kræftfremkaldende virkning ved at forvolde skader på DNA. Disse egenskaber gør CYP1A- 14

15 aktiviteten anvendelig som biomarkør. Man skal dog være opmærksom på, at sæsonmæssige variationer i enzymaktiviteten er velkendte, og forskelle også kan skyldes bl.a. kønsforskelle og reproduktiv status. Det er derfor vigtigt at sammenligne grupper af fisk indsamlet under ensartede forhold, hvilket også er tilfælde i dette forsøg. Calcium i ovarievæske og plasma Da ålekvabben er levendefødende, er det en god modelart til at studere effekterne af toksisk påvirkning af afkommet gennem moderen og direkte påvirkninger af ynglen. Ved reproduktionen frigives æggene fra ovariet ind i ovariesækken, og befrugtningen sker umiddelbart efter. Cirka 3 uger efter befrugtningen klækker larverne. Herefter ligger larverne frit i ovariesækken. Deres vækst er gennem den første måneds tid afhængig af blommesækken. I denne periode sker bl.a. differentiering af gonader. Herefter, indtil fødsel ca. 5 måneder efter klækning, er ynglen afhængig af de næringsstoffer i ovarievæsken, som dannes gennem denne periode. Miljøet inde i ovariet og ovarievæskens indhold kan derfor tænkes at have stor betydning for udviklingen af ynglen. Calcium indgår som en vigtig komponent i opbygningen skelettet og andre vitale dele, og det optages aktivt af ynglen. Igennem hele perioden bliver afkommet udsat for de forureningsstoffer moderen udsættes for gennem udveksling over ovariesækkens væg (Rasmussen et al. 2002). Forskning har vist, at østrogene stoffer både naturlige og forureningsstoffer kan påvirke mængden af ovarievæske og indholdet af calcium (Rasmussen et al. 2002). Optagelse og omsætning af kandidatstoffer Ved eksponeringsforsøg er det vigtigt at vide, hvor meget af de anvendte stoffer fisken reelt optager i vævet og i dette tilfælde videregiver til ungerne. Stoffers optagelsesgrad afhænger af mange faktorer såsom eksponeringsmetode og stoffets biokemiske egenskaber som fx fedtopløselighed. Koncentrationen af et stof på et givent tidspunkt siger ikke nødvendigvis alt om den eksponering, ålekvabberne er udsat for. Mange stoffer bliver omsat (metaboliseret) i organismer, herunder organotin, nonylphenol, phthalater, PFAS og PAH er. Metabolisering bevirker, at stofferne bliver mere vandopløselige og derved lettere at udskille. Andre stoffer såsom visse dioxiner, dioxinlignende PCB er og bromerede flammehæmmere har en meget lavere omsætning i organismen eller bliver slet ikke nedbrudt. Disse oplagres typisk i cellemembraner og lipiddepoter. Stoffer, der ophobes i lipiddepoter, bliver ofte frigivet igen i perioder, hvor fiskene har brug for ekstra energi fx i den reproduktive periode. For at få et mere reelt billede af den belastning fra stoffer fiskene er udsat for, er det 15

16 derfor nødvendigt at foretage målinger af stoffer og metabolitter i væv og kropsvæsker. PAH-metabolitter Skadelige PAH er (dvs. tjærestoffer) bliver forholdsvis hurtigt omsat af CYP1Aenzymsystemet til mere vandopløselige metabolitter (se ovenfor), som derved nemmere udskilles fra fisk, primært via galde og urin. Niveauet af PAH-metabolitter i galde kan derfor anvendes som et mål for belastning med PAH, men det skal ses i forhold til, i hvilken grad CYP1A-enzymet er induceret og derved i højere grad har potentiale til at danne disse metabolitter. Den primære PAH-metabolit i fiskegalde er 1-hydroxypyren. Selv om PAH-forbindelser bliver hurtigt omsat, kan en del af dem alligevel være skadelige for organismen, bl.a. eftersom de bliver omdannet til særligt reaktive mellemstoffer (metabolitter), som kan reagere med og dermed skade cellernes DNA og proteiner. 16

17 Metoder og prøvetagning Forsøget blev planlagt til at påbegyndes umiddelbart efter ovulation og befrugtning af ålekvabbehunnernes æg, da de første dage i embryonets udvikling regnes for at være den mest følsomme over for kemiske forstyrrelser. Da den præcise dato for dette ikke var kendt, og da der ikke er nogen kendt fremgangsmåde, der sikrer, at parring kan ske i fangenskab, blev der indsamlet ålekvabber 1-2 gange om ugen i en periode fra midten af august. Indsamling Ålekvabber til forsøget blev fanget i ruser i farvandet rundt om den lille ø Birkholm, der ligger ca. fire km sydvest for Tåsinge i Det sydfynske Øhav. Området er uden indlysende forureningskilder. Fiskene blev leveret i Skovballe på Tåsinge og transporteret i en gennemluftet tank på en trailer til feltstation Kerteminde, hvor de blev overflyttet til et opbevaringskar. På feltstationen i Kerteminde blev tre til fem hunner aflivet med henblik på bestemmelse af deres reproduktive status. Den 7. september 2010 kunne vi konstatere, at fire ud af fire undersøgte hunner havde ovuleret, og at befrugtningen var sket. Følgelig blev forsøget sat i gang den 10. september Ålekvabberne, der indgik i forsøget, var indfanget henholdsvis den 7. og den 9. september. Kemikalier og blandinger De drægtige ålekvabbehunner blev eksponeret for en blanding (Dk-blanding) af de kemikalier, der i projektfase 1 fremstod som de stærkeste kandidatstoffer (TBT, PAH, dioxin), og som ifølge litteraturen har forskellige virkemekanismer. Der anvendtes to dosisniveauer af denne blanding, Dk10 og Dk50 (tabel 1). Derudover eksponeredes en gruppe for en blanding (Dk+-blanding) af nonylphenol, en bromeret flammehæmmer BDE 47 (2,2',4,4'-tetrabromodiphenyl ether) og PFOS ved en koncentration. Disse stoffer forventes at have lignende virkemekanismer som dem i Dk-blandingerne. De to blandinger kombineredes også i en eksponering (Dk50+). De resterende grupper af fisk blev eksponeret for enkeltstoffer fra Dk50-blandingen (tabel 1). Der blev taget højde for eventuelle ukendte virkninger af karrenes størrelse ved at duplikere eksponeringen for Dk10, Dk50 og Dk50+ samt kontrol, således at der eksponeredes i både store og mindre kar (tabel 1). Stofferne blev administreret ved opblanding i jordnøddeolie, og eksponeringen skete ved en enkelt intraperitoneal injektion ved forsøgsstart (se længere nede). Kobber blev administreret særskilt, og ikke i blandingerne, da det ikke er oplø- 17

18 seligt i jordnøddeolie. Kobber blev derfor administreret opløst i destilleret H 2 O. Eksponeringen er angivet i tabel 1. Tabel 1. Forsøgsgrupper og eksponeringsniveau af stoffer. Gruppe Antal fisk (start) Eksponering (per g vådvægt hun) Kontrol 20 Dk ng Sn-TBT ng pyren + 10 pgtcdd Dk ng Sn-TBT + 1 µg pyren + 50 pg TCDD Dk ng Sn-TBT + 1 µg pyren + 50 pg TCDD ng NP + 2,5 ng BFR ng PFOS Kontrol 10 Dk ng Sn-TBT ng pyren + 10 pgtcdd Dk ng Sn-TBT +1 µg pyren + 50 pg TCDD Dk ng Sn-TBT + 1 µg pyren + 50 pg TCDD ng NP + 2,5 ng BFR ng PFOS Dk ng NP + 2,5 ng BFR ng PFOS TBT ng Sn-TBT Pyren 10 1 µg pyren TCDD pg TCDD Cu 2 x 5 1 µg Cu Der var 20 fisk i hver af de fire store kar, og 10 fisk i hver af de mindre. De sidste to små kar for kobbereksponering indeholdt fra start fem fisk hver. Forsøgsopstilling Forsøget blev foretaget på Syddansk Universitet, Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde, som har tilladelse til at udføre dyreforsøg. Her var opstillet fire store, otte mindre (178 l) og to små kar, alle med gennemstrømmende havvand og gennemluftning. Efter forsøgsstart blev karrene tilset dagligt og døde fisk noteret og fjernet. Vandgennemstrømning og lufttilførsel blev ligeledes kontrolleret, og vandtemperaturen blev målt. De første to uger blev fiskene ikke fodret, da de virkede lidt stressede og ikke havde interesse for føde. Herefter blev de fodret med hakkede muslinger, først én gang om ugen, siden to og til sidst i forsøget tre gange om ugen. Muslingerne var importeret fra Chile (Pesquere, San José) og var forkogte. Forsøgsstart På forsøgets dag 0 blev hunfisk tilfældigt udvalgt til de forskellige grupper. De blev bedøvet i ca. 0,002 % phenoxyethanol og vejet. Ud fra vægten af hver en- 18

19 kelt fisk blev mængden af eksponeringsblanding udregnet og 4,16 µl jordnøddeolie/g fisk blev injiceret i bughulen. En række prøver blev udtaget fra 10 ueksponerede fisk til bestemmelse af T0- værdier for de forskellige biomarkører. Desuden blev yderligere seks fisk injiceret med Dk50+. Disse fisk blev aflivet efter 3 døgn, og vævsprøver blev udtaget til måling af optagelse af eksponeringsstofferne i æg. Afslutning af forsøget Forsøget blev afsluttet i uge 44, efter 7½ uge. Prøvetagningen tog i alt fire dage, så ikke alle forsøgsgrupper blev afsluttet samme dag. Ålekvabberne blev bedøvet i 0,002 % phenoxyethanol og derefter vejet og målt. Først blev blod udtaget fra den caudale vene med en hepariniseret kanyle, og et blodsmear blev lavet på et objektglas. Ovarievæske blev udtaget ved at stikke en kanyle gennem bugvæggen ind i ovariesækken. Vævsprøver og æg/unger blev udtaget ved dissektion umiddelbart efter, at de voksne fisk var blevet aflivet med et kraftigt slag i hovedet. Ynglen blev dissekeret ud af ovariesækken og vejet. Resten af ovarievæsken blev siet fra og vejet. Ynglen blev bedøvet med mineralvand, talt og sorteret efter misdannelser, og billeder blev taget af hele kuldet. Herefter blev længden af alle embryonerne målt, og de blev efterfølgende nedfrosset til kemiske analyser. De udtagne vævsprøver skulle, ud over at anvendes til de i dette projekt udvalgte analyser for biomarkører og miljøfarlige stoffer, også kunne anvendes til andre supplerende undersøgelser i forbindelse med BONUS+-projekterne BAL- COFISH og BEAST. Dette indebar, at nogle af vævsprøverne blev opdelt i flere delprøver: fx blev lever og muskel opdelt i henholdsvis syv og fire delprøver. Alle delprøver blev registeret og opbevaret separat i en biobank, så senere identifikation og analyser af individbaserede prøver kunne gennemføres. Ovariesækken blev til sidst udtaget, vejet og konserveret, og fiskens somatiske vægt (uden indre organer) blev noteret. Undersøgelse af voksne fisk og unger En række parametre blev undersøgt i september ved forsøgets start, tre dage efter forsøgets start, samt ved den primære prøvetagning ved forsøgets afslutning (tabel 2). 19

20 Tabel 2. Oversigt over de undersøgte parametre, udvalgt matrice og analysemetode. Parameter Matrice Analysemetode Biometri Voksne drægtige hunner Længde, vægt, vægt uden indvolde, levervægt, antal unger og kuldvægt, vægt af ovariesæk Biometri Yngel Længde og vægt Misdannelser Kemisk analyse Æg og unger start og slut LC-MS/GC-MS, GC-PFDP (Kontrol og DK50+) Calcium Ovarievæske, plasma Atomabsorptionsspektrofotometri CYP 1A-aktivitet Lever fra voksne hunner Enzymassay Kontrol og Dk50+ PAH-metabolitter Galde fra voksne hunner Kontrol og Dk50+ Fluorescens og HPLC Biometriske data Følgende biometriske mål blev taget på alle fisk: længde (til nærmeste 0,5 cm), totalvægt, vægt uden indvolde og gonader, vægt af lever, vægt af kuld, vægt af ovariesæk og ovarievæske, antal unger i kuld og ungernes længde. Ud fra disse data blev følgende udregnet: Konditionsindeks (KI) voksne hunner (vægt uden indvolde (g)/længde 3 (cm))*100) Leversomatiske indeks (LSI) (levervægt (g)/ vægt uden indvolde (g)*100) Gonade-somatisk indeks (GSI) (ungers vægt (g) + vægt af ovariesæk (g) + vægt af ovarievæske (g)/ vægt uden indvolde (g) *100) Konditionsindeks unger (KIu) (gennemsnitsvægt af unger fra kuld (g)*100/gennemsnitslængde 3 (cm) af unger fra kuld Reproduktiv kapacitet (RK): Antal unger uden dværgvækst/hunnens vægt uden indvolde (g) Misdannelser/unormal udvikling i ålekvabbeunger Unormal udvikling hos ålekvabbeunger kan inddeles i 10 forskellige typer af fejludviklede unger, som beskrevet i den tekniske anvisning for NOVANA (Strand & Dahllöf 2005) (tabel 3). 20

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme Bent Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps Gitte Petersen, Frank Stuer-Lauridsen

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder

Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Litteraturudredning F. Stuer-Lauridsen, K. Gustavson & F. Møhlenberg DHI Institut for Vand og Miljø (DHI), I. Dahllöf & J. Strand

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 NONYLPHENOL I VANDMILJØET PROJEKT G R U P P E 5 J E A N N I E R A S M U S S E N, K I W I K J

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Jane Pors, Mette Damgaard og Inge Bondgaard Eurofins Danmark Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 101 2009 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10)

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger Britta Pedersen Martin M. Larsen Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere