Landbrugets trædemølle en klemme pa dyrevelfærd, miljø og landmænd!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets trædemølle en klemme pa dyrevelfærd, miljø og landmænd!"

Transkript

1 Landbrugets trædemølle en klemme pa dyrevelfærd, miljø og landmænd! En artikel af Pia Folkmann, Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J. En debat om dyrevelfærd eller mangel på samme i dansk landbrug raser med jævne mellemrum i medierne. Og især svineproduktionen står for skud. Desværre hæver debatten sig sjældent meget over det rent følelsesladede, hvor journalister maler et lidet skønt billede af landbruget ved hjælp af billeder af dyr, der lider på forskellig vis. Tilsvarende gælder en parallel debat om miljøstandarden i erhvervet. Forbrugere og politikere køber de følelsesladede budskaber, og får indtryk af, at landmænd er kolde og kyniske, og blot skovler flest mulige penge ind på dyrene uden blik for de lidelser, dyrene udsættes for. Eller at de ser stort på miljøvirkningen af deres brug af gødning og pesticider. Men dyrevelfærds- og miljøorganisationer har også sagligt god dokumentation for, at ikke alt er godt i produktionen, og at der kan argumenteres for, at regulering er nødvendig. Følgen af debatten er, at landbruget lige så langsomt ad lovens vej bliver pålagt krav om velfærdsforbedringer og miljømæssige begrænsninger i små bidder efterhånden som opmærksomheden flytter sig fra problem til problem. Landmændene på sin side forsøger at forsvare sig med, at afgrøder og dyr vokser og vokser og at det er et uomtvisteligt tegn på, at de trives, og at velfærds- og miljøproblemerne derfor ikke er så voldsomme, og de inviterer offentligheden ind i staldene og ud på markerne, så man kan forstå, hvad der foregår derude i grisestier og marker. Men velfærds- og miljøkravene betyder ofte flere omkostninger for landmanden. Og når han skal tilpasse sin produktion og praksis for at efterkomme dem, prøver han bedst muligt at finde det svar på kravet, der giver den mindst mulige systemændring og lavest mulige omkostninger. Et eksempel på dette er krav om rode- og beskæftigelsesmaterialer til alle svin. Kravet er opstået på baggrund af problemer med halebid, som menes at være en indikator på dårlig velfærd, uden at man præcis ved, hvad der udløser adfærden. Men det er oplagt at tænke i kedsomhed/stress, fordi produktionsmiljøet ikke giver mulighed for at udføre den rodeadfærd og langsomme indtagelse af føde, der i naturen er forbundet med adfærden. Det eneste objekt i svinestien, der kan tilgodese behovet for at rode er de andre svins haler og så bliver de rodet med. Når der samtidig opstår aggressioner (også på grund af stress) bliver rodeadfærden til bideadfærd. Hvordan har svineproducenterne så udmøntet kravet? Nogle har givet svinene halm men det giver problemer i de eksisterende stalde med tilstoppede gulvspalter og gyllekanaler til bortledning af dyrenes gødning. Og det betyder på sin side mere arbejde eller højere omkostninger til at producere svin. Og lavere fortjeneste. Af samme grund har andre producenter forsøgt sig med at ophænge bolde og kæder i stierne men 1

2 dem interesserer dyrene sig ikke rigtig for så de har ikke den ønskede effekt. Konklusionen på kravet fra en svineproducents umiddelbare synspunktligger ligger derfor lige for: det er et krav, der stiller ham ringere og er derfor i en eller anden grad urimeligt. Hans kolleger andre steder i verden bliver ikke (nødvendigvis) stillet over for samme krav, og derfor taber han konkurrenceevne. Hvilket han de facto på et liberalt og globalt marked også gør. I yderste konsekvens kan han se sig nødsaget til at stoppe produktionen. Så selv om han gerne vil have glade grise i stalden, er det alligevel vigtigere for ham at bevare sin indtægt og sit fødehjem, og han er tvunget til at lukke øjnene. Men er kravene til miljø og velfærdsforbedringer egentlig rimelige eller urimelige? Og hvem bør betale for at gennemføre dem? Lad os prøve at gå bag om det, og se på hvilke mekanismer, der er på spil. I artiklen er dyrevelfærd sat i fokus men det kunne lige så godt være miljøet for mekanismerne er de samme. Trædemøllen vi tager lige en runde Landbruget er et helt særligt erhverv idet de varer, det producerer, må forventes at blive efterspurgt så længe menneskeheden eksisterer. Dermed er efterspørgslen helt grundlæggende til enhver tid sikret. Landbruget er også helt særligt derved, at der findes rigtig, rigtig mange producenter, der producerer stort set de samme varer. Hvad der ikke er specielt, er til gengæld, at i takt med, at nye teknologier findes og tages i brug, vil prisen falde på de varer, der udbydes til salg. Og det sker, fordi nye teknologier kun tages i brug, hvis de medfører lavere omkostninger for landmanden. Så hvis en landmand finder en måde at tilpasse sin produktion, så han med en uændret indsats kan producere en større mængde fødevarer, kan han skabe sig selv en højere indkomst. Lige indtil andre landmænd lurer hans metode af, og gør det samme. Så vil de begynde at presse hinanden i pris, og det vil de blive ved med, indtil prisen på de solgte varer er presset derned, hvor der ikke længere er nogen gevinst at hente for den enkelte landmand (Cochrane, 1958). Mekanismen kan også illustreres grafisk. For at fremme forståelsen er det værd at forsimple virkeligheden en smule. Lad os antage, at den mængde mad den enkelte producent kan producere og tilbyde på markedet afhænger af, hvor stor en indsats han lægger i at producere. Lad os betegne den udbudte mængde med Q (for kvantitet = Quantity). For at producere skal der bruges jord, arbejde og kapital i form af teknologi. Jo større indsats des flere varer kan der produceres, men i takt med at indsatsen vokser bliver det sværere og sværere at producere en enhed mere. Dvs. indsatsen vokser pr. produceret enhed og det gør omkostningerne dermed også. I figur 1 er dette illustreret med linjen MC, der angiver sammenhængen mellem den marginale omkostning til at producere en enhed mere og antal enheder produceret som gennemsnit for alle landbrug. Det er landmandens produktionsfunktion, som vi i udgangspunktet antager, er ens for alle landmænd. Hver gang produktionen øges med 1 enhed vil omkostningerne til at producere enheden stige. 2

3 mand 2. De 2 landmænd producerer alle de varer som forbrugerne ønsker at købe. Og de producerer på præcis samme måde. Deres input er det samme, og de producerer et givet antal enheder til samme pris. Derfor er deres produktionsfunktion og omkostningsfunktion den samme. I figur 2 er Landmand 1 s produktionsfunktion MC 1 og Landmand 2 s er MC 2. Men hvor landmand 1 s skal læses fra venstre mod højre, er landmand 2 s spejlvendt, så den skal læses fra højre mod venstre. På Q-aksen i figuren er antal enheder solgt fra de 2 landmænd anført. Da der er rigtig mange landmænd til at tilbyde deres varer vil den enkelte landmand ikke kunne påvirke prisen ved at producere mere eller mindre. Den enkelte landmand må derfor opfatte prisen som værende givet udefra, og altid tilpasse sin produktion til den og ikke omvendt. Ved Prisen P* vil landmanden derfor producere og udbyde mængden Q*. Det er nemlig lige præcis en produktion der er så stor, at den sidste enhed produceret og solgt har samme marginale produktionsomkostning som den pris, der kan opnås. Den opmærksomme læser vil se af figur 1, at de første enheder produceret koster mindre at producere end den pris, der kan opnås. Der er altså en gevinst ved at producere (arealet under den stiplede pris-linje og over MC-kurven). Men da der er en inputfaktor, som er fastlåst i mængde over tid nemlig jord - og jord kan handles, vil den indtjening, der kan skabes, omsættes i jordpriser jordleje. Så lønnen til landmanden er kun lige netop så høj som værdien af hans arbejde, der indgår i produktionsomkostningerne. Lad os nu antage, at vores verden er så simpel, at vi kun har 2 landmænd. Landmand 1 og Land- Lad os sige, at forbrugerne efterspørger 10 enheder i alt. Hvis den ene landmand skulle producere til hele markedet ville han sælge alle 10 enheder til forbrugerne til prisen P max. Men i vores lille verden er markedet frit, og med 2 landmænd betyder det, at der dannes en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel og den fordeling, der sker af producenternes salg. Da begge producenter kan producere til samme omkostning vil de begge være villige til at sælge nogle af deres varer billigere end P max, og de vil presse hinanden i pris indtil de rammer lige netop den pris, hvor de 3

4 deler markedet mellem sig og sælger 5 enheder hver der hvor de 2 produktionsfunktioner krydser. Prisen for de producerede og solgte produkter er P 0 = 7 kr. Landmand 1 s salg kalder vi Q 1 og landmand 2 s Q 2. Q 1 = Q 2 = 5. For hvis landmand 1 ville prøve at sælge en enhed mere ville han være nødt til at forlange en højere pris, for at dække sine omkostninger ind. Men den pris ville landmand 2 kunne underbyde, fordi hans omkostning til produktionen ville være lavere. Når de begge forsøger at maksimere deres indtægt på produktionen, vil de altid underbyde hinanden lige indtil det punkt, hvor de ikke tjener noget på at producere en enhed mere og det er netop der, hvor deres 2 produktionsfunktioner skærer hinanden. Den gevinst de har på at producere er arealerne under prislinjen og over produktionsfunktionen (skraverede områder). Fordi de har samme teknologi og produktionsformåen vil de vinde nøjagtig det samme i eksemplet 12,5 kr. hver. Så samlet set er erhvervets indtjening på 25 kr. Eller rettere den leje de betaler for jord vil være 12,5 kr. fra dem hver. I den virkelige verden findes der heldigvis nogen, der ind i mellem får ideer til, hvordan noget kan gøres smartere. Oversat til modelsprog er det det samme som at udvikle ny teknologi. Hvad sker der mon i vores lille verden, hvis landmand 1 får en lys ide, der kan gøre det billigere for ham at producere? F.eks. en simpel måde at opsamle gødning fra husdyr, så han ikke skal rende rundt i mange timer med en skovl? Metoden betyder, at han, uanset hvor mange enheder han producerer i sit system, kan gøre hver enkelt enhed 1 kr. billigere. I figur 3 er den teknologiske forbedring illustreret ved landmand 1 s nye produktionsfunktion MC 1ny. Den nye produktionsfunktion er simpelthen en forskydning af den gamle nedad i diagrammet. Landmand 1 er nu i stand til at producere og dermed sælge - hver eneste produceret enhed 1 kr. billigere. Men gør han det? Nej. Han er jo stadig i konkurrence med den anden landmand, og denne vil fortsat kunne producere nogle af sine varer til en pris, der matcher landmand 1 s. Men ligevægten vil forskubbes mod højre. Dvs. landmand 1 vil nu sælge flere varer end landmand 2 og han vil tjene på det! Men samtidig vil prisen, de begge sælger deres varer til, falde. Prisen falder fra 7 til 6,5 kr. pr. enhed og Landmand 1 sælger nu 5,5 enheder, mens Landmand 2 må nøjes med at sælge 4,5 enheder. Men bemærk en meget vigtig detalje. Landmand 1 har med den nye teknologi en indtjening på 15,125 kr. mens Landmand 2 nu kun tjener 10,125 kr. Så selv om den kreative landmand tjener en del mere, er erhvervets indtjening kun steget med 0,25 kr.! Til gengæld er forbrugerne blevet stillet meget bedre. Deres pris er jo faldet med 0,5 kr. på alle 10 enheder købt dvs. en samlet gevinst på 5 kr. Den store vinder i teknologiræset ser altså ud til at være forbrugeren. 4

5 På lidt længere sigt ender man tilbage i den økonomiske udgangssituation. For Landmand 2 er ikke dum, og lurer ret hurtigt Landmand 1 s nye teknologi og kopierer den. Så nu bliver hans produktionsfunktion igen den samme som Landmand 1 s men begge har sænket deres omkostningsniveau. Eller også sælger landmand 2 sin jord til en anden som kan producere på samme måde som landmand 1. Konsekvensen er, at de igen producerer nøjagtig samme mængde, men til en lavere pris. Faktisk forsvinder hele gevinsten ved at være mere effektive over til forbrugerne, som oplever et yderligere prisfald, når hele erhvervet bruger den nye teknologi. Forbrugerens nye pris er 6 kr., og erhvervet tjener igen 25 kr. Prøv selv at finde frem til rationalet i figur 4. Mekanismen kaldes landbrugets trædemølle og er første gang beskrevet af en amerikaner ved navn Cochrane i Den gælder både på lokale og globale markeder og helt universelt. Enhver ændring i omkostninger afspejles nemlig fuldt ud i salgspriserne, fordi teknologiske landvindinger hurtigt spredes i erhvervet, og fordi der er et så stort antal landmænd, at konkurrencen er benhård. Det er reelt umuligt, at skabe monopollignende tilstande på lokale markeder. Og endelig fordi det er meget vanskeligt at lave produkter med en grundlæggende forskelligartet værdi. En evt. værditilvækst ligger som regel i forarbejdningsleddet og ikke i produktionsleddet. Så hver gang nogen finder på en måde at effektivisere på, kan opfinderen for en kort periode skabe sig en større indtjening end de øvrige producenter, men kun indtil metoden er alment kendt eller andre har fundet på en tilsvarende effektivisering så forsvinder gevinsten igen. Og vinderen bliver hver gang forbrugeren som oplever stadig faldende priser (såfremt, altså, at mængden af forbrugere er konstant). Så når landmænd igen og igen råber krisen kradser er det grundlæggende et udtryk for, at der er nogen andre steder i verden, der kan producere billigere end dem selv. Og den situation vil de komme i igen og igen, så længe der findes teknologisk udvikling. Det forhold ændrer dog ikke på, at alle de mange landmænd, som Landmand 2 i virkeligheden udgøres af, er kommet personligt i klemme, hver gang der kommer ny udvikling, som presser dem produktionsmæssigt. Fakta er, at konkrete enkeltpersoner, der har investeret hele deres liv i et kapitalapparat stalde, maskiner og jord og en hel masse viden - gang på gang kommer i klemme og mister deres, og deres families, livsgrundlag. Fakta er også, at hvis de ønsker at fortsætte i erhvervet, er de nødt til at bruge ny teknologi, som nogle gange er dem dybt imod, fordi de kan se, at det strider imod naturens fornuft og hvad dyrene er bedst tjent med. Når dyrene bliver trådt på i møllen Hvilken betydning har det egentlig, når soen bliver for stor til sin bås, så den er nødt til at ligge med hovedet på krybbekanten af hård beton? 5

6 Hvad er værdien af afklippede grisehaler i millionvis? Og hvem har det betydning for og hvad er det værd? Sådan kan man spørge om mangt og meget til velfærden i dansk svineproduktion og anden husdyrproduktion. Og sikkert i lige så høj grad til velfærden for dyr i andre lande. Den barske økonom vil svare: det betyder ingenting for ingen vil betale for det modsatte. Men falder produktiviteten ja så er det en helt anden sag, for så mister landmanden konkurrenceevne. Det, at dyret mister velfærd, kaldes i økonomsprog for en eksternalitet. Det gør det, fordi tabet ligger udenfor det økonomiske system. Altså dyrenes tab af velfærd har ingen økonomisk værdi for hverken producent eller forbruger. Og ydermere kan det være, at ingen af de 2 parter får øje på, at en 3. part mister værdi her dyrene. Og derfor bliver der ikke taget hensyn til værditabet. Det kunne lige så godt være naturen der var 3. part mekanismerne er de samme. Men det viser sig, at nogle forbrugere og landmænd faktisk har øje for, at grisen har det godt. De internaliserer simpelthen grisens værditab i deres betalingsvilje for kød og deres vilje til at producere ved højere omkostninger. Altså de føler selv grisens værditab, som deres eget. Dyrevelfærd bliver en del af kvaliteten ved kødet. Denne betalingsvilje er blevet omsat i nye mærkevarer, der bliver tilbudt til forbrugerne f.eks. frilandssvin, som sælges til en væsentlig højere pris end den mest almindelige den konventionelle gris. Dyrene produceres her i produktionssystemer, der er karakteriseret ved et lavere kapitalinput pr. dyr end konventionel produktion, men til gengæld med højere arbejdsomkostninger, foderforbrug mm. (Smidth & Udesen, 1995). Endvidere er produktionen karakteriseret ved, at der er opstillet et regelsæt for produktionsmetoden, hvor der bl.a. er krav til, at produktionssystemet er udformet på en bestemt måde med henblik på at fremme god dyrevelfærd. Koblet med regelsættet er der etableret en kontrol med producenterne, der skal sikre forbrugeren den lovede dyrevelfærdsmæssige kvalitet. Det økonomiske rationale bag ordningen er, at forbrugere ikke er en ensartet masse, men at de differentierer deres kvalitetskrav. Nogle forbrugere vægter altså dyrevelfærd som en del af kvaliteten, ved det produkt de køber. Men markedet for velfærdskød viser også tydeligt, at forbrugerne langt fra er enige. En rapport fra Københavns Universitet angiver således, at forskellige velfærdsmærker rundt omkring i Europa udgør mellem ca. 5% og 36% af hjemmemarkederne. (Christensen, et al., 2014) Da hjemmemarkederne i flere lande kun udgør en ret lille del af den samlede produktion, er velfærdsmærkernes andel af den samlede produktion således betydelig lavere. Flere studier viser, at forbrugere udtrykker ansvarsfølelse eller endda ret høj vilje til at betale ekstra for dyrevelfærd (IGD, 2007; Lusk, et al., 2007; Lagerkvist, et al., 2006), mens salget altså ikke afspejler dette i væsentlig grad. I et studium fra USA angiver ca. 70% af respondenter i et telefoninterview, at de vil støtte politisk regulering af dyrevelfærd, og at det er et offentligt anliggende at regulere. Samtidig mener de, at landmænd bør kompenseres for meromkostninger forbundet med øget dyrevelfærd (Lusk, et al., 2007). Det kunne således tyde på, at den enkelte forbruger er ambivalent i sine præferencer. På den ene side vægtes dyrevelfærd, men på den anden side vægtes billigste mulige produkter 6

7 højst. Samtidig kan det være en indikation af, at den enkelte forbruger udmærket er sig et ansvar bevidst over for dyrenes velfærd, men at når der åbenlyst ikke er nogen social kontrol med hans adfærd (alle køber jo ikke-velfærdskød), og han samtidig ikke opfatter, at der er garanti for, at en højere pris faktisk leder til højere velfærd (han kan jo ikke se eller smage velfærd i kødet), så vælger han at overlade ansvaret for at sikre velfærd til andre. En anden udlægning kan være, at forbrugere føler sig magtesløse over for markedskræfterne. De ved godt, at deres personlige købshandlinger har en betydning, men også, at den kun får vægt, hvis rigtig mange andre træffer det samme valg som dem selv. Og det tror de ikke på andre vil gøre, hvorfor de vælger den etisk rigtige handling fra ud fra rationalet: det nytter jo alligevel ikke noget. Så kan de lige så godt optimere egen velfærd, og det gør de så ved at købe den billigste vare, hvilket levner rum for yderligere forbrug af andre varer. Adfærden afspejler den mekanisme miljøøkonomer har døbt free riding. Det svarer lidt til gerne at ville have offentlig transport, men at køre med uden at betale at overlade betalingen for omkostningerne til andre, hvis det er muligt. Det er simpelthen for fristende at snyde på vægten. Hvis ikke der indføres et kontrolsystem, hvor den enkelte ikke bare føler sig sikker på selv at blive kontrolleret men også at andre bliver det, vil mange fristes til at undlade at betale. kræver det, at dyrevelfærden overhovedet vægtes i forbrugerens bevidsthed. Hvis den generelle velfærd for dyr skal løftes, er der derfor kun 2 muligheder: 1. at beskrive og etablere regler for produktionsvilkår og afsætning, som ikke kan omgås, 2. at finde radikalt anderledes produktionssystemer end de gængse, hvor dyrevelfærden er integreret i produktionssystemet, men uden at omkostningerne hæves over de nuværende. Begge dele er problematiske, men det ene kan evt. lede til det andet. Inden vi kommer nærmere ind på indholdet af de 2 muligheder, skal vi lige et smut omkring lidt teori igen. Antag at velfærd kan måles kvantitativt. Dvs. at vi kan opstille en entydig graduering af det samlede niveau for dyrevelfærd uden at relatere velfærden til produktionssystemet. Vi afbilder velfærd (V) ud af X-aksen i vores diagram. Antag samtidig, at der er en sammenhæng mellem omkostninger og velfærd sådan, at ved stigende velfærd vokser produktionsprisen (P), som vi afbilder op ad Y-aksen. Forskellige produktionsteknologiske paradigmer (T) viser forskellig udvikling af forholdet mellem velfærd (V) og omkostningsniveau eller pris (P). I figur 5 er der afbildet sammenhæng mellem V og P for 2 forskellige teknologier T 1 og T 2. På eksportmarkeder bliver det antagelig endnu sværere, at motivere forbrugere til at vægte dyrevelfærd. Dels kræver det, at den oversøiske forbruger overhovedet er bevidst om dyrs forhold, dels at forbrugeren kan skelne velfærden bag det ene stykke kød fra det andet. Og endelig 7

8 tig på verdensmarkedet. Kurven, der viser sammenhængen mellem velfærd og produktionspris, ligger væsentlig højere end T 1 ved relativt lave velfærdsniveauer. Det er fordi en mere intensiv anvendelse af teknologien end tiltænkt (flere grise i systemet, end det er designet til) vil give produktionstab grundet øget arbejdsforbrug, flere døde grise, medicinering mv., og samtidig falder velfærdsniveauet drastisk. T 1 repræsenterer den type staldsystem, fodringsog dyrkningsmetode, der lige nu er den fremherskende, og som netop er konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Samlet set det teknologiske paradigme for svineproduktionen, der i daglig tale går under betegnelsen konventionel, med de forskelle denne betegnelse dækker over. Dette system er karakteriseret ved, at ved den pris for svinekød, som verdensmarkedet vil betale, leverer det dyrevelfærd på niveauet V konv. Lavere priser vil betinge en del lavere dyrevelfærd, og højere priser levner mulighed for en lidt højere dyrevelfærd. T 2 er teknologien i en anden type produktionssystem, hvor dyrevelfærd er i fokus. Som samlet pakke repræsenterer teknologien f.eks. den typiske sammensætning af produktionssystemet, der bruges for at opfylde regelsættet i velfærdsmærker som frilandssvin og økologiske svin. For at opfylde kravene til dyrevelfærd (V vel), som mærkernes regelsæt betinger, fordrer teknologien en højere pris på kødet end verdensmarkedsprisen, fordi omkostningerne er højere. Teknologien er med andre ord ikke konkurrencedyg- Til gengæld er T 2 væsentlig bedre til at levere velfærd end det konventionelle system, T 1. I T 1 systemet stiger produktionsprisen voldsomt, hvis velfærden skal øges til det niveau, V vel, som velfærdsteknologien er designet til. Kurven for T 1 stiger derfor hurtigere end for T 2 ved høje velfærdsniveauer. Årsagen til forskelligheden i sammenhængen mellem velfærd og produktionspris kan søges i den historiske udvikling af de to systemer. Det teknologiske design bag den konventionelle produktion tager sit udgangspunkt i en tid, hvor det generelle teknologiske stade var lavt, og den billigste ressource i produktionen var manuelt arbejde. Elektrisk hegn og traktorer var ikke opfundet, så det at have dyr gående ude krævede enten en hyrde, der overvågende dyrene døgnet rundt eller en voldsom arbejdsbyrde til at bygge faste hegn. Desuden var foder en knap ressource, og det energitab, der er forbundet med at have dyr ude døgnet rundt, havde en høj værdi. Det økonomisk optimale var derfor at have svin i stalde, hvor energitabet var mindst muligt, og hvor det var nemt at komme til at fodre dem. Bl.a. grundet meget lave belægningsgrader var sygdomme til gengæld ikke en så stor risikofaktor for produktionen. I takt med den generelle teknologiske udvikling og prisstigninger på arbejdskraft har man finpudset på det klassiske gamle produktionssystem med hold af grise i en lille indendørs boks. Man 8

9 har lavet større stalde, der er nemme at rense og med mange dyr tæt på hinanden, man har indført nye gulvsystemer, hvor fjernelsen af gødning sker automatisk, der er lavet elektriske ventilationssystemer og semiautomatisk fodring. Alt sammen løsninger der reducerer arbejdsforbruget, men ikke nødvendigvis energiforbruget. Der er gennemført avlsarbejde, der giver større grise og flere smågrise pr. so, og i forlængelse heraf udstyr, der forhindrer soen i at lægge sig på grisene i de små bokse. Man er overgået til fodring stort set alene med kornprodukter, som er blevet stadig billigere grundet input af store mængder billig fossil energi, og som er nemme, og derfor billige, at håndtere og opbevare. Alt sammen løsninger med henblik på større økonomisk rationalitet. Men hele produktionssystemet er stadig bygget op omkring en grisesti udtænkt for flere hundrede år siden. Gennem ca. 60 år har man arbejdet på at flytte marginaler for at finde den mest effektive løsning. Undervejs i udviklingen har man helt glemt at tænke på, at dyrene har andre behov end lige optagelse af foder og søvn. Så samtidig med den økonomiske effektivitet har man frataget dyrene i systemet muligheden for, at opføre sig bare lidt i retning af, hvad deres natur betinger. Og når man nu efter krav udefra forsøger at tilgodese naturlig adfærd og løse sundheds- og miljøproblemer, bliver det med stærkt øgede produktionsomkostninger, fordi hele systemdesignet er låst fast i et bestemt mønster, der kun vanskeligt rummer fravigelser. Her overfor står velfærdssystemerne, der er skabt som en modstrøm mod det konventionelle produktionsparadigme. Udgangspunktet her har været at dyrene skulle leve så naturnært som muligt, men med brug af moderne teknologi til at kontrollere dyrenes miljø. Lige som den konventionelle produktion er velfærdssystemerne underlagt markedskræfterne, så den idealistiske tankegang om maksimal dyrevelfærd og godt miljø har nødvendigvis måttet tilpasse sig forbrugernes betalingsvilje for begge dele. Systemerne er relativt kapitalekstensive og benytter sig af en ret simpel teknologi (Lund, u.d.; Tvedegaard, 2005). Til gengæld er arbejdsintensiteten som regel væsentlig højere, og produktionseffektiviteten lavere. Trods fokus på velfærd, og at nogle af de mest tydelige velfærdsproblemer fra den konventionelle produktion er elimineret, er der også i disse systemer nogle væsentlige velfærdsproblemer centreret omkring pattegrisedødelighed og skader. Hertil kommer ikke uvæsentlige miljøproblemer (ICROFS, 2016; Lundsgaard, u.d.). I modsætning til det konventionelle system er arbejdet med at optimere på velfærd og produktionsresultater til gengæld næppe udtømt i velfærdssystemerne. For at berettige en højere pris på velfærdskødet, har producenterne fastlagt et regelsæt for produktionspraksis. Det er her væsentligt, at det netop er en produktionspraksis, et systemdesign, og ikke et velfærdsniveau, der er omdrejningspunktet for mærkevarerne. Hvilket er paradoksalt, da det jo er velfærden, der er salgsvaren. Risikoen for velfærdsproducenterne er derfor, at forbrugerne forlader deres mærke, såfremt andre finder frem til en teknologi, der leverer en højere velfærd til en lavere pris. Et muligt skift i produktionsparadigmet Lad os se på mulighed 1 for at øge dyrevelfærden og holde fast i antagelsen om, at det er muligt at lave en objektiv skala for dyrevelfærd, så den kan måles kvantitativt. En score på en række sammenvejede parametre for eksempel. Parametrene kunne være dødelighed, fysiske skader, omdirigeret adfærd, mave-/tarmsundhed, hyppighed af aggressioner mv. Lad os herefter antage, 9

10 at samfundet stiller krav til, at produktionen skal ramme et givent niveau for dyrevelfærd; V samf. Samfundet styrer ikke, hvordan niveauet opnås rent teknisk det måler kun om kravet er opfyldt og tillader på basis af målingen, at det producerede kød bliver sendt på markedet. Hvad vil være markedets respons på et sådant krav? Givet, at der stadig er et verdensmarked, som ikke bekymrer sig om dyrevelfærden, og at prisen på kødet derfor ikke påvirkes, vil erhvervet nu være stillet overfor to bindinger på deres produktion: Afsætningsprisen og velfærdskravet. Responsen på det vil være, at lede efter en teknologisk sammensætning, der lever op til de to bindinger. Er det muligt? Måske, kan svaret være. Ingen af teknologierne T 1 konventionel og T 2 velfærd gør. De giver enten for lav velfærd eller er for dyre. Men findes der en 3. teknologi T 3, der kan løse problemet? Spørgsmålet er en anden måde at formulere mulighed 2 for øget dyrevelfærd fra tidligere på. Figur 6 er en videreudbygning af figur 5, hvor T 3 er tilføjet. T 3 er en teknologi, hvor hele produktionen er tilrettelagt efter at give dyrene den størst mulige velfærd ved et givet prisniveau f.eks. verdensmarkedsprisen. Resultaterne opnås ved at tage udgangspunkt i dyrets foretrukne adfærd, og derudfra at designe et produktionssystem, som f.eks. kan være baseret på brug af moderne IT-teknologi til styring af anlægget, så produktionsanlægget tilpasses dyrenes behov i stedet for det omvendte, som det er tilfældet i konventionel produktion. T 3 er således en teknologi, der ved verdensmarkedspris giver et højere velfærdsniveau samtidig med en produktionsøkonomi, der som minimum modsvarer økonomien ved konventionel produktion. Teknologien er til gengæld ikke nødvendigvis i overensstemmelse med reglerne for de etablerede velfærdsmærker, og leverer muligvis velfærd i en anden sammensætning end velfærdsmærkerne. Både forskning og eksempler fra egentlige produktionsbedrifter viser, at en T 3 teknologi meget vel kan være inden for rækkevidde. Der arbejdes således på fleksible farestalde, med søer opstaldet i familiegrupper i såvel drægtigheds- som diegivningsperioden, hvor soen kun er isoleret kortvarigt i forbindelse med faring, og hvor smågrisene efterfølgende opfedes i storsti (Nieuwamerongen, et al., 2014). Tilsvarende er der markedsført stalde, hvor slagtesvin i storstier kan fodres mere eller mindre individuelt, og har adgang til udearealer og strøede arealer. Staldene er opbygget, så de udnytter dyrenes tendens til at gøde og urinere et stykke væk fra deres lejearealer, så de kan have permanente tørre sengeområder (Landscentret Økologi, 2007; Anon., u.d.). Andre arbejder med helt individuel fodring af slagtesvin i storstier i miljøtilpassede stalde med dybstrøelse og alternative gødningshåndteringssystemer (Meatfield Farm Hedensted, u.d.) 10

11 De nævnte systemer er på forskellig vis forsøg på at nærme sig T 3-teknologier, der på én gang giver større velfærd end T 1- de konventionelle systemer, og har konkurrenceevne i fokus. Dvs. de er tegn på landbrugets eget forsøg på at definere et acceptabelt velfærdsniveau og konstruere nye produktionssystemer med velfærden som omdrejningspunkt. Altså landbrugets eget forsøg på at finde et svar på mulighed 2 som nævnt tidligere i teksten. Men hvad så med mulighed 1? At beskrive, og etablere regler for produktionsvilkår? Faktisk er det netop det, man ville gøre ved at lave en dyrevelfærdsskala, som produktionen kunne scores på. En sådan ville afstikke rammen for, og befordre udvikling af, de produktionssystemer, som erhvervet allerede nu søger efter. Altså: at gennemføre regler for produktionsvilkår (mulighed 1) befordrer at landbruget selv finder frem til nye produktionssystemer med velfærden som omdrejningspunkt (mulighed 2). Det samfundsmæssige ansvar De senere år er der i Danmark gennemført skærpelser af de miljømæssige standarder landbruget skal leve op til. Standarderne gælder bl.a. for alle nybyggerier. Kravene har ledt til, at man har udviklet en række miljømæssige suppleringsteknologier til grundteknologien T 1. Teknologier der måske, men ikke nødvendigvis, er anvendelige i systemer, hvor der samtidig gives rum for høj dyrevelfærd. Kravene har reduceret producenternes mulighed for fortsat at have en produktionsøkonomi, der giver et afkast på 0 eller lidt mere grundet et øget omkostningsniveau. Med andre ord er kravene medvirkende årsag til manglende konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Hvis man begynder at lægge krav til øget dyrevelfærd oveni miljøkravene, er det sandsynligt, at stadig flere producenter vil ophøre med produktionen, fordi den med de nu givne teknologier (T 1) ikke længere er rentabel. Hvis der skal udvikles nye produktionsteknologier, der lever op til en rimelig standard for både dyrevelfærd og miljø, er det afgørende for både den enkelte producent og erhvervet som helhed, at man fra lovgiverhold får fastlagt, hvilke standarder for begge dele, der skal være gældende, og holde fast i dem. Der bør fastlægges et niveau for V samf, og tilsvarende et niveau for miljøstandarden. Usikkerhed, om hvor høj velfærd, og hvilke velfærdsparametre, der er afgørende for tilladelsen til at producere, samt hvilket krav til miljøkvalitet, der skal gælde, sætter erhvervet i en situation, hvor risikoen ved at investere i nye teknologier vil opfattes som større end den potentielle gevinst. I figur 7 er afbildet 2 alternative teknologier til T 1, hvor sammenhængen mellem velfærd og produktionspris tager et noget forskelligt forløb. Teknologi T 3a er mere konkurrencedygtig end T 3b ved velfærdsniveauer under V lige (det velfærdsniveau, hvor T 3a og T 3b leverer lige meget velfærd til samme pris) men mindre over dette niveau. 11

12 Vælger en landmand at forfølge sporet T 3a, fordi han gætter på, at samfundet vil være tilfreds med et velfærdsniveau mellem V konv og V lige, og det nu viser sig, at kravet til velfærd V samf ligger over V lige vil hans investering være forgæves, fordi han ikke er konkurrencedygtig med den valgte teknologi. Omvendt vil han ikke opføre sig rationelt, hvis han vælger teknologien T 3b, fordi den giver ham et ringere provenu (overskud) end T 3a, så længe der ikke er fastsat et samfundsmæssigt velfærdsniveau, eller hvis der bliver fastsat et niveau under V lige Han vil så, jf. trædemøllen beskrevet ovenfor, i længden ikke være konkurrencedygtig over for andre, som har valgt teknologi T 3a. Rent markedsmæssigt er der altså ikke noget incitament til at udvikle nye velfærdssystemer, fordi ingen kender kravspecifikationen til den opgave der skal løses. At investere i velfærdsbetonede produktionsanlæg, der ikke giver højere afkast end eksisterende anlæg, og som indebærer en risiko for alligevel ikke at være legale af forskellige bæredygtighedsgrunde på længere sigt, er ikke noget ret mange kaster sig ud i. Enhver økonomisk rationelt tænkende producent eller investor vil i stedet investere sin kapital i andre, og mere lukrative forretningsområder, hvor spillereglerne opfattes som kendte. Hvis landbrugserhvervet skal finde nye teknologiske veje, der er tilpasset omgivelsernes ønsker til undgåelse af negative eksternaliteter er det nødvendigt, at de samme omgivelser (samfundet) er klare i mælet over for producenterne, og giver klare specifikationer på krav til dyrevelfærd og hensyn til miljøet. For præcis de samme mekanismer gør sig gældende for sikring af en miljømæssigt forsvarlig produktion som beskrevet om dyrevelfærd. Konklusion Både mangel på dyrevelfærd og belastning af miljøet er eksternaliteter; negative indvirkninger på andre end producenten selv, som landbrugserhvervet kun kan bringes til at internalisere ved uomgængelige, men gennemskuelige, samfundskrav. Ud fra et bæredygtighedssynspunkt er det kun rimeligt, at landmændene tvinges til at internalisere de eksternaliteter, som de lige nu ser bort fra på grund af markedsmekanismerne. Men grundet de omkostninger, der kan være forbundet med at undgå eksternaliteterne, er det, set fra et producentsynspunkt, meget vigtigt, at krav til dyrevelfærd og miljøkrav er afstemt med hinanden. Det skyldes, at der er sammenhæng mellem god dyrevelfærd og indvirkning på miljøet. For afstemmes kravene ikke, er det for risikabelt for den enkelte landmand at investere i et produktionsanlæg, der nok tilgodeser de to hensyn men måske bare ikke på den rigtige måde. Til gengæld må det være samfundet forbrugerne der påtager sig det fulde ansvar for kravene, og betaler for de eventuelle omkostninger, der er forbundet med at imødekomme dem. Det kan være i form af udviklingsomkostninger til nye teknologier eller nødvendige merpriser for produkterne, hvis det ikke er muligt at finde teknologier, der lever op til kravene til dyrevelfærd og miljøhensyn, og samtidig er fuldt konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Det er forbrugerne, der har høstet størstedelen af den økonomiske gevinst i form af ekstremt billige fødevarer så det må være forbrugerne, der skal betale for, at landbrugsdyr og den omgivende natur ikke lider overlast til forbrugernes økonomiske fordel. 12

13 Bibliografi Anon., u.d. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Christensen, T. et al., Dyrevelfærdsmærker-sammenligning af erfaringer fra seks EU-lande, København: Københavns Universitet. Cochrane, W. W., Farm Prices: Myth and Reality. Minneapolis: University of Minnesota Press. ICROFS, Økologiens bidrag til samfundsgoder Vidensyntese [Online] Available at: f IGD, Consumer Attitudes toward animal welfare, s.l.: IGD. Lagerkvist, C. J., Carlsson, F. & Viske, D., Swedish Consumer Preferences for Animal Welfare and Biotech: A Choice Experiment. AgBioForum, 9(1), pp Landscentret Økologi, Stalde til økologiske slagtesvin - Katalog til inspiration om staldtype og - indretning, Skejby: Dansk Landbrugsrådgivning. Lund, O., u.d.. Etableringsomkostninger, Frilandsgris / Økologisk gris. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Lundsgaard, R., u.d.. Økologi er ikke hele løsningen. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Lusk, J. L., Bailey Norwood, F. & Prickett, R. W., Consumer Preferences for Farm Animal Welfare Results of a Nationwide Telephone Survey. s.l.:oklahoma State University. Meatfield Farm Hedensted, u.d. Meatfield Farm. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Nieuwamerongen, S. v., Bolhuis, J., van der Peet-Schwering, C. M. C. & Soede, N., A review of sow and piglet behaviour and performance in group housing systems for lactating sows. Animal, 8(3), pp Smidth, J. & Udesen, F. K., Udendørs sohold, København: Landsudvalget for Svin og DAnske Slagterier. Tvedegaard, N., Økologisk svineproduktion - økonomien i tre produktionssystemer, s.l.: s.n. 13

14 14

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI

StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek - udvikling af svinestalde med avanceret, integreret robotteknologi Innovationsproces med danske landbrugsskoler, SDU og Teknologisk

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

ER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET?

ER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET? ER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET? TEMA Fremtiden er svær at spå om men som virksomhedsejer er man forpligtet til at tage stilling til virksomhedens strategiske udviklingsvej. Måske er du usikker på, hvilken

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere