Årsregnskab Oversendelse af årsregnskab til revisionen

Transkript

1 Årsregnskab 2012 Oversendelse af årsregnskab til revisionen 1

2 Indhold BORGMESTERENS FORORD... 1 GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL REGNSKABET... 2 REGNSKABSOPGØRELSE... 7 BALANCE... 9 PERSONALEOPGØRELSE SKOLE OG KULTUR DAGPASNING FAMILIE OG BØRN VELFÆRDSSERVICE FOREBYGGELSE OG SUNDHED JOB OG ARBEJDSMARKED MILJØ OG TEKNIK ADMINISTRATION OG ØVRIGE OMRÅDER NOTER NØGLETAL ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ORDFORKLARING LEDELSESPÅTEGNING Redaktion: Årsregnskab 2012 er udarbejdet af: Direktionssekretariatet, Økonomi og Indkøb. Forsidefoto: Tågen kommer en forsommeraften på Melby Overdrev.

3 Borgmesterens Forord Styrket ud af 2012 En god og stram økonomistyring gennem 2012 har medført at Halsnæs Kommune går styrket ud af 2012 med en stærkere økonomi og likviditet. Grundlaget for kommunens økonomi i 2012 er fastlagt i aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi, hvor der blev lagt en stram kurs uden muligheder for at udvide den kommunale service. Halsnæs Kommune har overholdt de stramme krav og forudsætninger for økonomistyring, hvilket ikke mindst skyldes en stor indsats hos de kommunale virksomheder. Byrådet besluttede i 2009 at tage et meget stort skridt på det energimæssige område med beslutningen om at gå ind i ESCO-projektet, der er et af Danmark største energispareprojekter med en samlet anlægssum på 91,4 mio. kr. De energibesparende forbedringer fordelt på de kommunale ejendomme er med enkelte undtagelser gennemført ved udgangen af Et samfundsmæssigt godt projekt med energibesparelser på ca. 30 pct., der samtidig nedsætter udledningen af CO 2 betragteligt. Besparelserne fra det nedsatte energiforbrug dækker fuldt ud tilbagebetalingen af de optagne lån, således at det ikke belaster kommunens økonomi. Byrådet har endvidere, aktivt medvirket til at igangsætte væksten, ved at nedsætte priserne på parcelhusgrundene i Frederiksværk Syd, Kregme, for derigennem at styrke udviklingen. Endvidere har Byrådet sat en ny parcelhusudstykning på 12 parceller i gang i Arresøparken. Dermed har Byrådet været aktivt medvirkende til at skabe grundlag for at vende udviklingen. Glædeligt er det, at der allerede er kommet pænt gang i salget. På det øvrige anlægsområde har der også været god aktivitet. I begyndelsen af 2012 blev den nye daginstitution Frederiksværk Børnehus indviet med plads til 110 vuggestue- og børnehavebørn. Om- og tilbygningen af Børnehuset Spodsbjerg blev igangsat, og børnehuset rummer nu 60 børn ekstra ved ombygningens færdiggørelse den 2. april Det var også året, hvor Hundested Plejecenter var gennem en omfattende renovering. 20 midlertidige døgnpladser stod indflytningsklar i juni måned og de nye 16 ældreboliger er taget i brug den 1. marts Endvidere åbnede et nyt familiehus der skal danne rammen for forebyggende tilbud til børn, unge og familier. Ligeledes har Halsnæs Boligselskab efter kommunens initiativ, gennemført det meget flotte byggeri Fyrrenæsly i Lynæs, der rummer 22 velbeliggende ældreboliger. I lyset af finanskrisen, et samlet befolkningstal, der har været svagt faldende det sidste par år og en erhvervsudvikling under pres, har Byrådet vedtaget en vækststrategi. Formålet hermed er at udnytte Halsnæs Kommunens styrker, potentialer for vækst og muligheder for dels at fastholde og tiltrække borgere, dels at skabe flere arbejdspladser regnskabet er et godt regnskab, der udviser et overskud på 91,0 mio. kr. på den ordinære drift, hvilket er 40,1 mio. kr. bedre end forudsat i det korrigerede budget og 40,8 mio. bedre end forudsat i det oprindelige budget. Det er glædeligt, at der i lighed med de seneste år er overskud på den ordinære drift, men også at overskuddet er det største i Halsnæs Kommunes historie. Det har styrket kommunens likviditet. Byrådets opgave er dog fortsat at holde den faste kurs, der er blevet lagt i kommunens budgetter for efterfølgende år. I regnskabsberetningen er der nærmere redegjort for regnskabsresultatet og udviklingen inden for serviceområderne. Helge Friis Borgmester 1

4 Generelle bemærkninger til regnskabet Kommunernes økonomi i 2012 Den 4. juni 2011 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om kommunernes økonomi for Hovedpunkterne i aftalen var: En ramme for servicedriftsudgifterne uden rum for forbedringer. Rammen var fastsat således, at den alene svarede til budget 2011 tillagt pris-og lønfremskrivning. Halsnæs Kommune havde ikke problemer med overholdelse af servicedriftsrammen og regnskabsresultatet viser, at kommunens servicedriftsudgifter ligger 28,1 mio. kr. under rammen. Styring af det specialiserede socialområde. I aftalen blev det fremhævet, at en eventuel vækst på området skulle indgå i kommunernes samlede prioritering af udgifter på lige fod med øvrige serviceområder. Et investeringsniveau på 15,5 mia. kr. Aftalen indeholdt ikke noget egentligt anlægsloft, men aftalen indeholdte finansiering til et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. i En fastholdelse af skatteudskrivningen. Det indgik i aftalen, at skatterne skulle holdes i ro. Halsnæs Kommune videreførte skattesatserne i 2012 på henholdsvis 25,4 procent for personskatten og 34,0 promille for ejendomsskatten. Usikre forudsætninger I budgettet for 2012 blev der indarbejdet et beredskab på 10 mio. kr. til i imødegåelse af problemer med overholdelse af servicedriftsrammen. Beløbet blev ved budgetrevisionen i august måned 2012 tillagt yderligere 2,4 mio. kr. Det blev ikke nødvendigt at gøre brug af beredskabet, og det lykkedes fuldt ud at overholde servicedriftsrammen, som det fremgår i det efterfølgende. Centrale regnskabsbegreber Når der i nærværende regnskabsberetning nævnes det oprindelige budget, menes der det 2012-budget, der blev godkendt ved byrådets 2. behandling den 11. oktober Det korrigerede budget er det oprindelige budget tillagt de tillægsbevillinger, som Byrådet har meddelt gennem regnskabsåret. Regnskabsresultatet holdes generelt op imod det korrigerede budget. Der kan på specifikke områder være behov for også at holde regnskabsresultatet op imod det oprindelige budget. Hvis der i regnskabsberetningen alene er anført budget, menes der således det korrigerede budget. Regnskabsresultatet Det samlede regnskabsresultat viser et overskud på 15,9 mio. kr., hvilket er 58,7 mio. kr. bedre end i det korrigerede budget, eller 62,4 mio. kr. bedre end i det oprindelige budget. På indtægtssiden er der en mindreindtægt på 3,6 mio. kr., fordelt med 1,5 mio. kr. i mindre skatteindtægter og 2,1 mio. kr. i mindreindtægter under generelle tilskud. Mindreindtægten under generelle tilskud kan hovedsagelig henføres til mindreindtægter under beskæftigelsesområdet i tilskud til refusionsomlægning samt en mindreindtægt under købsmomsordningen vedrørende slutafregning for De samlede driftsudgifter er 42,5 mio. kr. mindre end i budgettet, eller 25,9 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget. På renteområdet er der en nettomindreudgift på 1,2 mio. kr. Anlægsområdet viser et nettoforbrug på 84,8 mio. kr., hvilket er 8,9 mio. kr. mindre end budgetteret. 2

5 Driftsresultatet fremgår af Tabel 1, hvor drifts- og anlægsforbrug endvidere er fordelt på de enkelte udvalg. Her fremgår det, at udvalgene med undtagelse af Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme, har haft mindreforbrug på driften. Hovedforklaringen er mindreforbrug på i alt 29,4 mio. kr. der overføres som ikke forbrugte driftsbeløb til I sektorbeskrivelserne og noteafsnittet gennemgås afvigelserne nærmer. Herudover er de primære forklaringer på udvalgsområderne forklaret i nedenstående. For Udvalget for Familie og Børn ses der udover overførslerne mindreudgifter under dagog døgnbehandling på ca. 2,8 mio. kr., der hovedsagelig kan henføres til en vunden ankesag i statsforvaltningen og ændring af refusionssatser pr. 1. juli 2012 for særlige dyre enkeltsager. Under Udvalget for Voksne og Sundhed er der mindreudgifter på ca. 7 mio. kr., som stort set kan henføres til velfærdsområdet, hvor der ses mindreforbrug på ca. 4,5 mio. kr. på køb af dag- og døgnpladser udenfor kommunen samt omkring 2,5 mio. kr. i ekstraordinære refusionsionsindtægter af social ydelser. Under Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme ses et merforbrug på knapt 4 mio. kr., som overvejende kan henføres til tilbagebetaling af statsrefusion vedrørende 2010 for 4,7 mio. kr. (Social- og Integrationsministeriets decisionsskrivelse vedrørende 2010). På Udvalget for Teknik og Miljøs område ses mindreudgifter indenfor skatter og afgifter, energikonti, rengøring m.m. for ca. 3,2 mio. kr. Under anlæg skyldes mindreforbruget langt overvejende tidsforskydning mellem 2012/2013 jf. Tabel 2 om overførsler til Tabel 1 Regnskabsresultat 2012 I mio. kr. Opr. Budget Kor. Budget Regnskab Forskel INDTÆGTER: 1.963, , ,8-3,6 Drift: Udvalget for Familie og Børn -518,4-518,4-509,5 8,9 Udvalget for Voksne og Sundhed -698,7-706,7-692,6 14,1 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme -273,8-273,1-276,8-3,7 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -42,6-43,7-41,9 1,8 Udvalget for Miljø og Teknik -101,8-110,8-100,8 10,0 Økonomiudvalget -256,9-256,1-244,7 11,4 Drift i alt , , ,3 42,5 RENTER: -20,8-13,7-12,5 1,2 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT: 50,2 50,9 91,0 40,1 ANLÆG (ekskl. jordforsyning): Udvalget for Familie og Børn -41,5-30,4-24,7 5,7 Udvalget for Voksne og Sundhed -18,0-38,0-33,8 4,2 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -0,5-3,4-1,2 2,2 Udvalget for Miljø og Teknik -27,2-26,0-19,0 7,0 Økonomiudvalget 2,3 15,6 7,4-8,2 Anlæg (ekskl. jordforsyning) i alt: -84,9-82,2-71,2 11,0 JORDFORSYNING: -11,8-11,5-13,5-2,0 ANLÆG I ALT: -96,7-93,7-84,8 8,9 SKATTEFINANSIERET RESULTAT: -46,5-42,8 6,2 49,0 RESULTAT AF FORSYNINGSOMRÅDET: 0,0 0,0 9,7 9,7 REGNSKABSRESULTAT I ALT -46,5-42,8 15,9 58,7 3

6 2013. Indenfor Økonomiudvalgets område skyldes netto mindreindtægten hovedsagelig at der indtil videre alene er modtaget et a contobeløb på 10 mio. kr. vedrørende statens andel af udgifterne til oprensning af affaldsdepotet ved stålværksgrunden. Der var i budgettet forudsat en betaling fra staten på 21,2 mio. kr. Der skal generelt henvises til regnskabets sektorbeskrivelser og noteafsnit, hvor der er mere udførlige forklaringer. Virksomhedernes resultat Kommunens drift er opdelt i områder med virksomhedsaftaler og områder udenfor virksomhedsaftaler. Der var i kommunale virksomheder, der havde en virksomhedsaftale indeholdende virksomhedens målsætninger og budgetmæssige rammer. Enkelte virksomheder kom ud af 2012 med merforbrug, som er finansieret af mindreforbrug andre steder inden for områderne i overensstemmelse med kommunens mål- og rammestyringskoncept. Servicedriftsudgifter I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012 er et meget væsentligt element nulvækst i servicedriftsudgifterne. Rammen for servicedriftsudgifterne i 2012 svarer således til serviceudgifterne i budget 2011 tillagt pris og lønfremskrivning og reguleret for opgaveændringer. Servicedriftsudgifterne indbefatter nettoudgifterne på den samlede drift (hovedkonto 0-6) fratrukket nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige og til overførsler. I den samlede ramme for 2012 er de kommunale (netto) servicedriftsudgifter opgjort til 248,7 mia. kr. Halsnæs Kommune andel af den samlede kommunale ramme kan beregnes til 1.541,0 mio. kr. Budgettet for 2012 indeholdt alene servicedriftsudgifter for 1.485,5 mio. kr. Regnskabet udviser et forbrug på 1.457,4 mio. kr. eller et mindreforbrug på ca. 28 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, svarende til knapt 1,9 procent. I selve aftalen indgik ikke sanktionsmuligheder over for den enkelte kommune, men der er indbygget en mulighed for at tilbageholde 3,0 mia. kr. i kommunernes bloktilskud, hvis aftalen ikke overholdes på både budget- og regnskabsdelen. Det forventes, at kommunerne samlet set overholder aftalen for 2012, herunder servicedriftsrammen. Tabel 2 Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb overført mellem årene Overført fra 2011 til 2012 Overført fra 2012 til 2013 I mio. kr. Drift Anlæg Finansforskyd. Drift Anlæg Finans- Forskyd. Udvalget for Familie og Børn -8,2-1,9-6,9-5,1 Udvalget for Voksne og Sundhed -5,8-8,4-6,8-4,6 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme -0,3 0,2 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -0,4-2,9-1,3-2,1 Udvalget for Miljø og Teknik -2,9-1,6-3,4-7,4 Økonomiudvalget -10,6 2,4-11,2 10,2 I alt -28,2-12,4-29,4-8,7 Total for året -40,6-38,1 4

7 Det specialiserede socialområde Med kommuneaftalen for 2011 betød kravet om nulvækst for servicedriftsudgifterne, at såfremt den vækst der var set på det specialiserede socialområde på landsplan på gennemsnitlig 1 mia. kr. de senere år ikke blev stoppet, ville det nødvendigvis medføre en tilsvarende nedprioritering af andre serviceområder. I løbet af 2011 lykkedes det for Halsnæs Kommune at vende udviklingen således, at regnskabsresultatet mundede ud i et mindreforbrug på området. Mindreforbruget skal ses som effekt af initiativer iværksat på områderne Familie og Børn, Velfærdsservice samt Forebyggelse og Sundhed. Disse tiltag er videreført og udbygget i 2012, hvor regnskabsresultatet udviser et mindreforbrug på omkring 4 pct., svarende til ca. 20 mio. kr. Nyt mål og rammestyringskoncept I oktober 2011 vedtog byrådet et revideret mål- og rammestyringskoncept med ikrafttræden den 1. januar Væsentlige ændringer i konceptet er, at styringsprincipperne for områder udenfor virksomhedsaftaler er blevet klart præciseret, og at aftalestrukturen omlægges til en kaskademodel, hvor byrådet indgår aftale med direktionen, direktionen indgår aftale med områdecheferne og områdecheferne indgår aftale med virksomhederne. Områdechefen har det overordnede styringsmæssige ansvar for det samlede budget indenfor både den del af budgettet som er omfattet af virksomhedsaftaler som for den del af budgettet som ikke er omfattet af virksomhedsaftaler. Byrådet har bl.a. med baggrund i arbejdet med tillidsreformen igangsat revidering af mål- og rammestyringskonceptet i 2013 Mellemregning med forsyningen Under forsyningsområdet optræder affaldshåndtering med en indtægt på 9,7 mio. kr., selvom kommunen har udskilt området i forbindelse med oprettelsen af Halsnæs Forsyning. Forholdet beror på en præcisering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM), hvorefter beløbet er indarbejdet i kommunens regnskab, som kommunens mellemregning med forbrugerne og som kommunens tilgodehavende hos forsyningsvirksomheden. Forholdet påvirker ikke kommunens kassebeholdning. Låneoptagelse I det oprindelige budget var der forudsat en låneoptagelse på 55,1 mio. kr., hvilket er 5,2 mio. kr. mere end den faktiske låneoptagelse på 49,9 mio. kr. Kommunen var i 2012 berettiget til at optage lån for 26,7 mio. kr. I 2012 er der således optaget lån for 23,2 mio. kr. mere end de låneberettigede udgifter berettiger til. De 13 mio. kr. vedrører anlægsudgifter som alene forskydes til 2013 og de resterende 10,2 mio. kr. er tilbagebetalt ved modregning i lånoptaget i Låneoptagelsen omfatter hovedsageligt ES- CO-projektet med energibesparende foranstaltninger, strategiske grundkøb og investeringer på kvalitetsfondsområderne. Sidstnævnte er bl.a. udbygning og renovering på skole-, dagpasning- og ældreområdet. I årets løb blev budgettet reduceret med en negativ tillægsbevilling på 9,1 mio. kr. hovedsagelig på grund af et væsentlig mindre indskud i det fælleskommunale køkken Mad Til Hver Dag I/S end forudsat og på baggrund af overførsel af låneberettigede anlægsprojekter til Herudover er der gennemført en låneomlægning af gamle lån, som regnskabsteknisk medfører en låneoptagelse på 535,6 mio. kr. og afdrag på lån på tilsvarende 535,6 mio. kr. Finansforskydninger Finansforskydningerne viser merindtægter på 29,5 mio. kr. Funktionen dækker over en lang række forskellige forhold, herunder forskydninger mellem årene. Under funktionen har der været mindreudgifter på 6,5 mio. kr. 5

8 vedrørende den fysiske del af helhedsplanerne for Høje Tøpholm og Maglehøj, idet kommunens udgifter hertil først forventes i Endvidere er byggekreditten til oprensning af affaldsdepotet på stålvalseværksgrunden nedbragt med 5,9 mio. kr. mindre end forudsat, idet den endelige finansiering af oprensningen ikke er på plads endnu. På byggekreditten til ombygning af Hundested Plejecenter er der trukket 7,7 mio. kr. mere end forudsat. Merindtægten modsvares dog at tilsvarende anlægsudgifter. Endelig kan nævnes, at nettoudgiften til ordningen for lån til betaling af ejendomsskatter blev 3,5 mio. kr. mindre end forudsat. Likviditetsudviklingen Kassebeholdningen var ved regnskabsårets start minus 8,9 mio. kr., eller 33,6 mio. kr. bedre end forudsat i det oprindelige budget. Regnskabsresultatet medfører en forøgelse af kassebeholdningen på 32,7 mio. kr., således at kassebeholdningen ved årets udgang udgør plus 23,8 mio. kr., hvilket er 105,1 mio. kr. bedre end forudsat i det oprindelige budget og 116,8 mio. kr. bedre end forudsat i det korrigerede budget. Den gennemsnitlige kassebeholdning har i 2012 været på 96,6 mio. kr. I 2011 udgjorde den gennemsnitlige kassebeholdning 136,0 mio. kr. Kassekreditreglen blev fuldt ud overholdt i 2012 og med årets mindste margen på 95,4 mio. kr. den 4. december Dette indebærer, at kommunens gennemsnitlige likviditet set et år tilbage ikke må være negativ. Fysiske aktiver Ved årets udgang er aktiverne optaget til 1.157,2 mio. kr. Der er i årets løb afskrevet for 47,3 mio. kr. på kommunens aktiver. Langfristede tilgodehavender Kommunens beholdning af aktier og andelsbeviser er steget fra 744,6 mio. kr. til 1.399,5 mio. kr. ved udgangen af året. Stigningen kan alt overvejende henføres til den indre værdi af Halsnæs Kommunale Forsyning A/S (nu Halsnæs Forsyning A/S), hvor værdien på spildevandsområdet er forøget med 655,7 mio. kr. grundet tilbageførsel af tidligere nedskrivning af anlægsaktiver. Forholdet afspejler sig i en tilsvarende forøgelse af egenkapitalen, jf. Balancen. Påvirkning på budget 2013 Den indvirkning regnskabsresultatet for 2012 har på efterfølgende regnskabsår 2013, udgør følgende: Der forventes overført for 38,1 mio. kr. i nettoudgifter i udskudt forbrug fra 2012 til Beløbet fordeler sig med 29,4 mio. kr. i udgifter på driften og 8,7 mio. kr. i udgifter på anlæg. Der er i 2012 optaget 10,2 mio. kr. for meget i lån, som efter reglerne skal afdrages ekstraordinært i 2013 eller modregnes i anden låneadgang. Endelig opgørelse af refusionsmellemværende med staten viser, at der i 2012 og tidligere år er taget for 1,8 mio. kr. for lidt i refusioner. Beløbet modtages i maj/juni måned Ved udgangen af 2012 er kassebeholdningen 81,4 mio. kr. større end forudsat i budgettet for 2013, idet der var forudsat en kassebeholdning på minus 57,6 mio. kr. mod regnskabets faktiske kassebeholdning på plus 23,8 mio. kr. I starten af 2013 har der været usædvanligt store betalinger vedrørende 2012 i sammenligning med tidligere regnskabsår. Umiddelbart må det derfor forudsættes, at det vil påvirke 2013 med ca. 20 mio. kr., idet samme bogføringsmønster ikke forventes mellem 2013/2014. Regnskabsresultatets reelle påvirkning af budgettet for 2013 kan herefter opgøres til en forbedring på omkring mio. kr. 6

9 Regnskabsopgørelse Note Driftsregnskab (I mio. kr.) Skattefinansieret virksomhed: Oprindeligt budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Forskel ml. regnskab og korr. budget Indtægter: 1 Skatter 1.288,2 0, , ,7-1,5 2 Generelle tilskud m.v. 675,0 10,2 685,2 683,1-2,1 Indtægter i alt 1.963,2 10, , ,8-3,6 Driftsudgifter: Udvalget for Familie og Børn: Skole og Undervisning -301,6-7,2-308,8-306,7 2,1 Dagpasning -125,7 2,9-122,8-120,3 2,5 Familie og Børn -91,1 4,3-86,8-82,5 4,3 I alt -518,4 0,0-518,4-509,5 8,9 Udvalget for Voksne og Sundhed: Sociale ydelser -185,1-1,1-186,3-182,8 3,5 Handicap og psykiatri -129,7 2,4-127,3-121,2 6,1 Sundhed -168,2-1,9-170,1-172,4-2,3 Ældre -215,6-7,3-223,0-216,2 6,8 I alt -698,7-7,9-706,7-692,6 14,1 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme: Beskæftigelsesindsats -270,7 0,8-269,9-272,7-2,8 Erhverv og turisme -3,1-0,1-3,2-4,1-0,9 I alt -273,8 0,7-273,1-276,8-3,7 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati: Kultur -20,4-0,5-20,9-20,4 0,5 Fritid -22,2-0,6-22,8-21,5 1,3 I alt -42,6-1,1-43,7-41,9 1,8 Udvalget for Miljø og Teknik: Veje, grønne områder og miljø -40,8-2,4-43,2-40,9 2,3 Kommunale ejendomme -61,0-6,5-67,6-59,9 7,7 I alt -101,8-8,9-110,8-100,8 10,0 Økonomiudvalget: 3 Administration -225,1-2,2-227,3-223,8 3,5 Øvrige udgifter -31,8 3,0-28,8-20,9 7,9 I alt -256,9 0,8-256,1-244,7 11,4 Driftsudgifter i alt ,2-16, , ,3 42,5 4 Renter m.v. -20,8 7,1-13,7-12,5 1,2 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 50,2 0,8 50,9 91,0 40,1 7

10 Note Anlægsudgifter (I mio. kr.) Skattefinansieret virksomhed: Oprindeligt budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Forskel ml. regnskab og korr. budget 5 Anlægsudgifter (ekskl. jordforsyning): Udvalget for Familie og Børn -41,5 11,1-30,4-24,7 5,7 Udvalget for Voksne og Sundhed -18,0-20,0-38,0-33,8 4,2 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -0,5-2,9-3,4-1,2 2,2 Udvalget for Miljø og Teknik -27,2 1,2-26,0-19,0 7,0 Økonomiudvalget 2,3 13,3 15,6 7,4-8,2 Anlægsudgifter (ekskl. jordforsyning) -84,9 2,7-82,2-71,2 11,0 Jordforsyning -11,8 0,3-11,5-13,5-2,0 Anlægsudgifter i alt -96,7 3,0-93,7-84,8 8,9 Resultat af det skattefinansierede område -46,5 3,8-42,8 6,2 49,0 Forsyningsområdet: Note (I mio. kr.) 6 Affaldshåndtering 0,0 0,0 0,0 9,7 9,7 Resultat af forsyningsområdet 0,0 0,0 0,0 9,7 9,7 Regnskabsresultat i alt -46,5 3,8-42,8 15,9 58,7 Finansieringsoversigt Note (I mio. kr.) Tilgang til likvide aktiver: Kommunens resultat jfr. regnskabsoversigten 7,14 Optagne lån (langfristet gæld)* 8 Øvrige finansforskydninger Tilgang til likvide aktiver i alt Anvendelse af likvide aktiver: -46,5 3,8-42,8 15,9 58,7 55,1-9,1 46,0 49,9 3,9-8,3-7,2-15,4 14,1 29,5 0,3-12,5-12,2 79,9 92,1 14 Afdrag på lån (langfristet gæld)* -39,1 0,8-38,3-47,8-9,5 Anvendelse af likvide aktiver i alt -39,1 0,8-38,3-47,8-9,5 Kursregulering vedr. likvide aktiver 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 Ændring i likvide aktiver -38,8-11,7-50,5 32,7 83,2 *Der er i årets løb foretaget lånekonverteringer med indfrielse af gamle lån for 535,6 mio. kr., og med optagelse af tilsvarende nye lån. For at forenkle opstillingen er konverteringen modregnet under posterne Optagne lån og Afdrag på lån. 8

11 Balance Note I mio. kr. Strukturtekst Ultimo Ultimo AKTIVER 9 Materielle anlægsaktiver: Grunde 129,1 130,2 Bygninger 782,3 782,8 Tekniske anlæg m.v. 32,9 28,3 Inventar 4,2 6,7 Anlæg under udførelse 170,2 209,1 I alt 1.118, ,3 Immaterielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Finansielle anlægsaktiver: 10 Langfristede tilgodehavender 744, ,5 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 70,7 44,7 I alt 815, ,1 ANLÆGSAKTIVER I ALT 1.933, ,4 Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg 106,6 101,6 Tilgodehavender -100,2-97,9 11 Likvide beholdninger -8,9 23,8 I ALT -2,5 27,5 AKTIVER I ALT 1.931, ,9 PASSIVER 12 Egenkapital Modpost for Skattefinansierede aktiver 1.200, ,0 Reserve for opskrivninger 25,0 6,9 Balancekonto -437,1 156,7 I alt 788, ,6 13 Hensatte forpligtelser 108,2 205,1 14 Langfristede gældsforpligtelser 876,7 880,6 Nettogæld vedrørende fonds, legater mv. 2,6 3,8 15 Kortfristede gældsforpligtelser 155,7 123,9 PASSIVER I ALT 1.931, ,9 Offentlig vurdering af kommunale ejendomme 1.530, ,5 16 Garantiforpligtelser 489,5 883,8 9

12 Personaleopgørelse 2010 Årsværk (fuldtid) 2011 Årsværk (fuldtid) 2012 Årsværk (fuldtid) 2012 Lønsum (mio. kr.) Udvalget for Familie og Børn 1.069, ,5 988,2 401,3 Skole og Undervisning 548,3 555,0 532,8 237,9 Dagpasning 436,6 401,0 389,7 138,6 Familie og Børn 85,0 55,6 65,7 24,7 Udvalget for Voksne og Sundhed 836,2 802,2 784,1 256,6 Sociale ydelser 0,9 0,0 0,3 2,9 Handicap- og psykiatri 181,8 205,3 187,0 70,9 Sundhed 154,0 149,3 105,9 46,0 Ældre 499,5 447,6 491,0 136,8 Udvalget for Beskæftigelse 56,6 65,5 76,2 28,5 Job og Arbejdsmarked 56,6 65,5 76,2 28,5 Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme 76,8 71,4 67,2 29,5 Kultur 31,1 29,9 27,2 12,1 Fritid 45,7 41,5 40,0 17,4 Udvalget for Miljø og Teknik 156,2 144,1 128,4 45,6 Veje, grønne områder og miljø 56,5 50,3 40,7 17,6 Kommunale ejendomme 99,7 93,8 87,7 28,1 Økonomiudvalget 244,0 234,9 243,3 140,2 Administration 241,7 234,9 243,3 140,2 Øvrige udgifter 2,3 0,0 0,0 0,0 Kommunen i alt 2.439, , ,4 901,6 Årsværk Kommunens samlede antal fuldtidsstillinger er i 2012 faldet med 42,3 årsværk. Dette skyldes en generel nettovirkning af driftsreduktionerne i Budget 2012, herunder rammebesparelserne på lønsummerne, omstruktureringer i organisationen, og effektiviseringer generelt. Økonomiudvalget Administration udgør det rådhusbaserede administrative personale, som konteres på funktion under Økonomiudvalget. Forskellen på plus 8,4 årsværk i forhold til 2011 er begrundet i et øget behov for ressourcer til beskæftigelsesindsatsen, til kontrol af udgifterne til medfinansiering på sundhedsområdet og til ansættelse af vakante stillinger på familieområdet. Herudover er der i 2012 ansat ekstraordinære elever. Niveauet for administrative stillinger i 2011 var desuden unormalt lavt, da der var indført ansættelsesstop i administrationen, blandt andet med henblik på at kunne gennemføre budgettilpasninger i 2012, uden uansøgte afskedigelser. Det samlede antal af elever udgjorde i alt 92 optagne elever fordelt på fem elevgrupper. Antallet af fuldtidsstillinger i administrationen er i perioden fra 2008 til 2012 faldet fra 277,9 til 243,3, svarende til 12,5 % 10

13 Ændringer til Personaleoversigten: Under Økonomiudvalget Administration er administrativt personale som ikke direkte vedrører administration på rådhuset omplaceret til deres respektive fagområder. Hermed vises den reelle udgift til administration på rådhuset. Under Øvrige udgifter er personaleforbruget til Projekt Aktiv Omsorg, samt kompetenceudvikling på i alt 3,1 årsværk omplaceret til Administration, da personalet blev fastansat i Dermed er der ikke personaleforbrug under Øvrige udgifter i (Udsigt over Frederiksværk) 11

14 Skole og Kultur Områderne Skole og Undervisning og Kultur og Fritid, blev ved årets begyndelse sammenlagt til fagområdet Skole og Kultur. Dette har betydet en omorganisering af staben i Skole og Kultur på rådhuset med henblik på at tænke i helheder samt skabe muligheder, synergier og planlægning på tværs af de tidligere områder. Regnskabsresultat Fagområderne viser i alt et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Skoleområdet viser et samlet mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 0,05 mio. kr. på skolerne og 2,05 mio. kr. udenfor virksomhedsaftalerne. En enkelt skole, har haft store udfordringer med økonomien, og er således blevet dækket ind via området. Midlerne søges overført til 2013 og er bundet op på IT-indsatsen på skolerne. Kulturområdet viser et samlet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 0,5 mio. kr. på virksomhederne og 1,3 mio. kr. udenfor virksomhedsaftalerne. En del af disse midler er bundet op på den kommende oplev Halsnæs portal, som lanceres i Strukturændringer I foråret 2012 godkendte byrådet skolernes udskolingsplaner, en opgave der var formuleret i skolestrukturforliget fra Fra skoleåret 2012 er skolerne i gang med at videreføre implementering af den nye skolestruktur, samt igangsættelse af en række pilotprojekter og nyorganiseringer med henblik på at skabe en fagligt styrket udskoling på folkeskolerne. Dernæst har skolerne med baggrund i bæredygtighedsbegrebet fra skolestrukturprocessen, budgetvedtagelsen for 2013 med generelle rammebesparelser og specifik besparelse på skoleledelse samt med baggrund i elevprognoserne/nuværende udvikling i elevtallet igangsat en række strukturændringer på skolerne til implementering fra REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Skole og Kultur Antal ansatte (årsværk): 600 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 18,7% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -344,2 Overført fra ,5 Tillægsbevillinger -1,8 Korrigeret budget -352,5 Forbrug -348,6 Mindreforbrug 3,9 Driftsoverførsel til ,9 ANLÆG: Oprindeligt budget -22,0 Overført fra ,0 Tillægsbevillinger 4,8 Korrigeret budget -20,2 Forbrug -13,1 Mindreforbrug 7,1 Anlægsoverførsel til ,2 Halsnæs Heldagsskole har ligeledes været igennem en omorganisering i 2012 med en politisk beslutning om en overførsel af midlerne til fem dagbehandlingspladser til familieafdelingen, således at Halsnæs Heldagsskole nu har 30 dagbehandlingspladser ud af de i alt 85 skolepladser. Endvidere har Halsnæs Heldagsskole i samarbejde med Skole og Kultur igangsat en proces med henblik på en nyorganisering af Halsnæs Heldagsskole, som skal behandles politisk i I 2012 kom Regeringen med udspil til en ny folkeskolereform, som skal forhandles færdig i 2013 med henblik på implementering fra Dermed kan en række strukturændringer og omorganiseringer forventes de kommende år. Inklusion Inklusion er for alvor sat på dagsordenen i 2012 bl.a. med vedtagelse af en ændring af folkeskoleloven. I Halsnæs Kommune er der arbejdet med inklusion i tre overordnede projekter: Udlægning af midler til specialtilbud, definition af inklusion på skoleområdet samt inklusionspolitik for hele 0-18-års området. Med henblik på at skabe større økonomiske incitamenter til at inkludere børn på folkeskolerne er en udlægning af midler til specialtilbud i fuld gang. 12

15 I løbet af 2012 blev det politisk besluttet at gennemføre en inklusionskonference. Den blev afholdt i Gjethuset i september med en bred skare af interessenter på området samt med oplæg fra en række inklusionseksperter. Dette blev startskuddet til en proces henimod udarbejdelsen af en inklusionspolitik for hele 0-18-årsområdet. En projektgruppe er i fuld gang med udarbejdelsen af oplæg til en inklusionspolitik til politisk behandling i foråret Arresø Skole I 2012 blev der gennemført en pædagogisk planproces for forskellige scenarier for byggeri ved Arresø Skole. Dette dannede baggrund for vedtagelsen af budget , hvori der fra 2014 til 2016 er afsat 110 mio. kr. til en udvidelse af Arresø Skole, Magleblik. Dette med henblik på en lukning af Arresø Skole, Kregme som angivet i skolestrukturforliget. En lukning af Arresø Skole, Kregme kan derfor forventes omkring KulturMetropolØresund I 2012 indgik Halsnæs Kommune en fireårig samarbejdsaftale med 25 andre kommuner i hovedstadsområdet, Kulturministeriet og Region Hovedstaden. Kulturaftalen blev underskrevet i Gjethuset d. 23. januar 2012 under overværelse af kulturministeren. Kulturaftalen har til formål at understøtte kommunernes engagement på kulturområdet og styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser. Halsnæs Kommune indgår i fire projekter: K.O.M.O.N. (herunder projekterne Kulturens Motionsdag og Hemmelige stier ), Det aktive byrum, Projectspace samt Kreative børn. Sundhedsugen Sundhedsugens formål er overordnet at skabe opmærksomhed omkring sundhed og om, at det nytter noget at gøre noget for sundhedsfremme. Til sundhedsugen indbydes aktører til at byde ind med aktiviteter, der kan medvirke til sundhedsfremme. Foreninger, ildsjæle, virksomheder eller som selvorganiserede grupper. Halsnæs Kommune byder ind med koordinering og eksponering og sikrer på den måde, at Sundhedsugen får så meget gennemslagskraft og synlighed som overhovedet muligt. Oplev Halsnæs I tråd med Halsnæs Kommunes Kultur- og fritidspolitik, blev arbejdet med en ny webbaseret kulturportal i Halsnæs Kommune søsat. Portalen skal fungere som en guide til aktuelle aktiviteter, arrangementer og tilbud, hvad enten det handler om natur, koncerter, teater eller alle de andre oplevelser, som Halsnæs Kommune har at byde på. Kulturportalen lanceres i maj Stålsat by I året 2012 fortsatte arbejdet med den industrielle kulturarv og byudviklingsprojektet Stålsat by i et samarbejde mellem kommunens administration, Industrimuseet Frederiks Værk og et eksternt konsulentfirma med økonomisk støtte fra fonden Realdania. Året gik med udarbejdelsen af et forprojekt indeholdende tre analyser: Frederiksværks industrielle kulturarv, fysisk analyse og bylivsanalyse. Analyserne viser hvor der kan opnås større energi mellem byens liv og historiske områder. Kulturkraft Halsnæs Børnekulturfestivalen Kulturkraft Halsnæs blev afholdt i Gjethuset i uge 41 og 42 under temaet Skab dig. Børnene havde her mulighed for at blive skabskunstnere og lave deres egne udstillingskabe af gamle kommoder mm. Herudover blev der arrangeret en børneteaterforestilling samt danseworkshops og medieworkshops for børn i regi af kulturaftaleprojektet Kreative børn. Som noget særligt blev der i år også arrangeret Salaam Filmfestival i forbindelse med Kulturkraft Halsnæs. Børn og unge havde her mulighed for at få stærke, oplysende og tankevækkende filmoplevelser fra hele verden, ledsaget af oplæg med flerkulturelle oplægsholdere. 13

16 Dagpasning I 2012 trådte en ny struktur i kraft på dagtilbudsområdet. Den er et resultat af en længerevarende proces, hvor forældre, ledere og medarbejdere er blevet involveret i at tegne rammerne for en fremtidig bæredygtig struktur. Strukturændringen består dels i en sammenlægning og institutioner fordelt på flere matrikler og dels i en ændret ledelsesstruktur. Hovedformålet med den ændrede ledelsesstruktur er at styrke både den administrative og den pædagogiske ledelse i institutionerne. Sammenlægningen af institutioner har til formål at styrke den faglige og økonomiske bæredygtighed. Det forventes derfor samlet set, at daginstitutionsområdet er blevet mere robust i forhold til at møde de økonomiske og kapacitetsmæssige udfordringer, der måtte komme i fremtiden. Regnskabsresultat Området viser et samlet regnskabsresultat på 2,5 mio. kr. i mindreforbrug. Der har i 2012 været en stor økonomisk tilbageholdenhed indenfor området. Dette har resulteret i, at de fleste institutioner kommer ud af året med et mindreforbrug. Undtaget herfor er dagplejen, der på grund af manglende forældrebetaling (grundet ubesatte pladser), kom ud med et merforbrug. Fødselstal Fødselstallet faldt betragteligt i 2012, hvilket samtidigt med en negativ nettotilflytning har betydet, at der er sket en større reduktion i kapaciteten på 0-6 års området. I 2012 drejede det sig om ni dagplejestillinger svarende til års pladser. Derudover blev to institutioner indstillet til lukning i 2013 svarende til 108 børnehave og 10 vuggestuepladser. Frokostordning REGNSKABSRESULTAT Fagområdet: Dagpasning Antal ansatte (årsværk): 390 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 6,4% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -125,7 Overført fra ,9 Tillægsbevillinger -1,0 Korrigeret budget -122,8 Forbrug -120,3 Mindreforbrug 2,5 Driftsoverførsel til ,4 ANLÆG: Oprindeligt budget -18,8 Overført fra ,8 Tillægsbevillinger 8,5 Korrigeret budget -12,1 Forbrug -10,3 Mindreforbrug 1,8 Anlægsoverførsel til ,7 Der var valg til forældrebetalte frokostordninger for børnehavebørn i efteråret, hvilket er en obligatorisk del af dagtilbudsydelsen. Hvor kun to ud af 19 dagtilbud valgte frokostmåltidet til, da ordningen blev indført for halvandet år siden, var det denne gang ti ud af 19 institutioner der valgte frokostmåltidet til. Det er en meget positiv udvikling, idet måltidets sammensætning og det sociale samvær, der er omkring dette, har stor betydning for børns trivsel og udvikling. Sygefravær Dagtilbudsområdet har i 2012 arbejdet aktivt med nedbringelse af sygefravær. Dette arbejde har været succesfuldt, idet sygefraværet i 2012 er nedbragt til 4,6 %. Et meget flot resultat efter for et par år siden at have været blandt de kommuner i Danmark der havde det største sygefravær blandt pædagoger. Digital pladsanvisning Der blev i 2012 taget det første større skridt til digitalisering af området ved indførelsen af Digital Pladsanvisning. Fra 1. december 2012 har forældre kunnet indskrive og udmelde børn digitalt, ligesom de har kunnet ansøge om økonomisk friplads digitalt. 14

17 Nye institutioner Den 1. januar 2012 tog Halsnæs Kommune den nybyggede institution Frederiksværk Børnehus i brug. Frederiksværk Børnehus er bygget på baggrund af et modelprogram, som Halsnæs Kommune deltog i afprøvningen af under ledelse af konsulentfirmaet Cowi. Programmet blev brugt til en sikring af, at de pædagogiske tanker, der lå bag ideen om at skabe et inklusionshus, også blev omsat til en bygningsmæssig vision. Den nye institution kom til at bestå af medarbejdere fra Torvets Børnehus, en ældre tre etagers institution, der lå i det tidligere sygehus samt en gruppe medarbejdere fra Specialgruppen, der tidligere lå i Elefanten. Det har været en spændende udfordring for forældre og medarbejdere at få den børnemæssige mangfoldighed i Frederiksværk Børnehus sat i spil i forhold til de nye fysiske rammer. Børneintra i institutionerne, så kommunikationen med forældre kan forbedres og effektiviseres. I 2013 vil der blive arbejdet på at give strukturreformen mere indhold, bl.a. vil der blive arbejdet med en rolleafklaring for de forskellige ledelsesniveauer. Endvidere vil der blive arbejdet med kompetenceudvikling hos medarbejderne i forhold til kravene om at arbejde mere systematisk med børns udvikling og læring. Tillidsreform og nye styringsdialoger vil blive omdrejningspunkter i det kommende år, ligesom der fortsat vil være fokus på en stram økonomisk styring og nedbringelse af sygefravær. Også i Hundested har der fundet nybygning sted. Spodsbjerg Børnehus er blevet udbygget til at kunne rumme det dobbelte antal børn. Året der kommer Der vil i 2013 blive taget første spadestik til en ny institution, i Hundested, der forventes at stå færdig medio Her anvendes også modelprogram, så brugere af institutionen er med til at tegne visionen for institutionen. Dette vil efterfølgende blive indarbejdet i byggeprogrammet, og de, der byder på opgaven, vil give deres bud på hvordan det kan indfries. Dermed er Halsnæs Kommune ved at have ændret strukturen på dagpasningsområdet således, at der alle steder er skabt større, mere nutidige og bæredygtige enheder. Det vil igen i 2013 være nødvendigt at tilpasse kapaciteten som følge af et faldende børnetal. (Børn der bygger...) 2013 kommer også til at stå i digitaliseringens navn. Her forventes det, at der indføres 15

18 Familie og Børn Der er i 2012 først og fremmest blevet arbejdet med implementeringen af effektiviserings- og udviklingsplanen, som blev igangsat i Dette indebærer bl.a. fortsat gennemgang af dyre anbringelser, centralisering af visitationskompetence og fortsat implementering af servicestandarder. Området Familie og Børn er kommet godt igennem fusioneringen af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedstjenesten og det øvrige område, hvilket styrker den forebyggende indsats for børn og unge og det tværfaglige samarbejde på området. Regnskabsresultat Der er i 2012 et samlet mindreforbrug på 4,3 mio. kr., som dels skyldes arbejdet med effektiviserings- og udviklingsplanen som området igangsatte i 2011 og dels udefrakommende faktorer. Dette er bl.a. ændringen i refusionsreglerne på særligt dyre enkeltsager gældende fra den 1. september 2012, som har haft en større effekt end antaget ved budgetrevisionen midt i året. Derudover har Halsnæs Kommune vundet en ankesag i statsforvaltningen ultimo 2012, som bidrager væsentligt til mindreforbruget. Dagbehandling I 2012 påbegyndtes arbejdet med at omlægge fem ud af 35 dagbehandlingspladser på Halsnæs Heldagsskole til en mere fleksibel model, hvor børnene har mulighed for at fortsætte deres skolegang på distriktsskolerne og modtage dagbehandling. Den inkluderede dagbehandling forventes påbegyndt ved skoleårets start i For at etablere en bedre sammenhæng mellem ansvar, kompetence og økonomi i forhold til dagbehandlingsindsatsen, er budgettet for de fem inkluderende dagbehandlingspladser og budgetansvar for behandlingsdelen på Heldagsskolen flyttet fra Skoleområdet til Familieafdelingen. Trianglen Døgninstitutionen Trianglen, som blev opnormeret til ti pladser ved årets begyndelse, har i 2012 haft fuld belægning. Dette gælder REGNSKABSRESULTAT Fagområdet: Familie og Børn Antal ansatte (årsværk): 66 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 4,4% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -91,1 Overført fra ,2 Tillægsbevillinger 4,5 Korrigeret budget -86,8 Forbrug -82,5 Mindreforbrug 4,3 Driftsoverførsel til ,4 ANLÆG: Oprindeligt budget -21,5 Overført fra ,1 Tillægsbevillinger 4,7 Korrigeret budget -16,8 Forbrug -13,1 Mindreforbrug 3,7 Anlægsoverførsel til ,2 også for kontaktordningen, som i 2012 er flyttet til mere centrale lokaler i Familiehuset. KL Ungepartnerskabet I 2012 afsluttede KL Ungepartnerskabet, som Halsnæs Kommune har deltaget i sammen med 17 andre kommuner og KL. Ungepartnerskabet havde til formål at udvikle en mere helhedsorienteret ungeindsats på tværs af de kommunale forvaltninger, så flere unge kommer væk fra offentlig forsørgelse og i gang med en uddannelse og på sigt kan blive aktive samfundsborgere. Den håndholdte ungeindsats Byrådet afsatte kr. i budgettet for 2012 og 2013 til en håndholdt ungeindsats i forhold til elever med særlige udfordringer i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Målet for den håndholdte indsats er dels tilmelding til ungdomsuddannelserne, og dels fastholdelse af de unge i deres uddannelsesforløb. Der er oprettet to stillinger til opgaven. Det tværfaglige samarbejde om den håndholdte ungeindsats blev styrket i Hver 14. dag afholder et tværfaglige team bestående af ungdomsvejledningen og områderne 16

19 Familie og Børn, Job og Arbejdsmarked, samt Voksen og Handicap møder, hvor problemstillinger i forhold til indsatsen overfor de enkelte unge drøftes. 3½-års besøg i Sundhedstjenesten Som et nyt forebyggende tiltag tilbyder sundhedsplejerskerne nu et hjemmebesøg til alle børn i 3½-års alderen. Besøget har til formål, at give familien mulighed for at få sparring og inspiration til et sundt og godt børneliv. Besøget skal forebygge livsstilssygdomme senere i livet. Bl.a. er 22 % af børnene i Halsnæs Kommune overvægtige, når de når skolealderen. Ved at sætte forebyggende ind i 3½-års alderen, er målet at hindre, at så mange børn udvikler overvægt. Familiehuset Familiehuset åbnede den 22. september 2012 med en reception for borgere, samarbejdspartnere og politikere. Familiehuset indeholder mange gruppeforløb, kursusaktiviteter mv. og er blevet et levende hus. Der er en oplevelse af, at borgerne er glade for at komme i huset. Formålet med Familiehuset er på sigt at få ændret udgiftsprofilen, så der fremadrettet bruges forholdsmæssigt mindre på anbringelser og mere på forebyggelse. Opnormering i sagsbehandlere På grund af et øget pres i Familieafdelingen med et stigende antal underretninger siden 2007, blev der i forbindelse med budget 2013 bevilget kr. til styrkelse heraf. Dette har givet en opnormering med to sagsbehandlere i Børne- og Familiegruppen. I forbindelse med Barnets Reform blev der i 2011 givet én opnormering på en sagsbehandler. DUBU Der er i 2012 blevet arbejdet meget med implementeringen af DUBU (Digitalisering af Udsatte Børn og Unge). I økonomiaftalen for 2013 er det blevet obligatorisk for alle kommuner at indføre DUBU eller et DUBU lignende system. Halsnæs Kommune er derfor på forkant i forhold til kravene i økonomiaftalen. I 2013 vil der fortsat blive arbejdet med implementering af DUBU, bl.a. forventes det, at Specialgruppen overgår til anvendelse af DUBU i foråret Modtage- og foranstaltningsenhed Som opfølgning på det øgede antal underretninger og fokus på behandling af underretninger fra KL vil der i 2013 blive etableret en ny organisering i Familieafdelingen. Den nuværende Børne- og Familiegruppe vil blive inddelt i en modtagelses-underretningsenhed og en foranstaltningsenhed. Dette vil sikre en ensartet og hurtig behandling af underretninger. TASK force, sagsgenopretning Familieafdelingen har på grund af det øgede arbejdspres, stor personaleudskiftning i 2012 og et deraf følgende efterslæb i sagerne rettet henvendelse til Ankestyrelsens Task Force, som skal hjælpe med at indkredse og afdække niveauet for og omfanget af efterslæb samt det generelle kvalitetsniveau i sagerne i Familieafdelingen. Task Forcet skal hjælpe Halsnæs Kommune med en vurdering af sagerne og bidrage til at udvikle og implementere forslag til opfølgning. Arbejdet i Task Forcet starter op i foråret 2013 og skal være med til at sikre en sagsgenopretning i Familieafdelingen, samt at der udvikles ensartede procedurer på området. PPRs forebyggende indsats Psykologisk Pædagogisk Rådgivning har i en del år og i stigende omfang afholdt kurser med henblik på at understøtte inklusionsarbejdet i skoler og dagtilbud. Fra foråret 2013 intensiverer PPR den forebyggende indsats med udviklingen af endnu flere kompetencegivende kurser, der henvender sig til fagfolk i skole- og dagtilbud. 17

20 Velfærdsservice I Velfærdsservice har der i 2012 været fokus på økonomi, etablering af nye tilbud, digitalisering og faglig udvikling. Det overordnede ønske har været at arbejde med effektivitet og kvalitet i områdets ydelser og tilbud. Regnskabsresultat Området viser et samlet mindreforbrug på 9,6 mio. kr., som skyldes at området har fastholdt sin indsats i forhold til fokus på økonomi og økonomistyring. Herunder iværksatte tiltag med henblik på budgetoverholdelse. Mindreforbruget fordeler sig med 3,7 mio. kr. på Sociale ydelser og 6,1 mio. kr. på Handicap og Psykiatri. Sølager Værksted, Voksenstøtte og Botilbuddene - som er områdets tre virksomheder - har overholdt deres budgetter i 2012 og har derudover skabt rum for mindre investeringer og nyanskaffelser. Overordnede principper I 2012 er en række overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune blevet udarbejdet og politisk besluttet. I forlængelse heraf er områdets kvalitetsstandarder revideret og udviklet, så der nu foreligger et samlet katalog over kvalitetsstandarderne. Den målrettede indsats i forhold til at fastsætte og præcisere tilbuddene på voksen- og handicapområdet har været medvirkende årsag til budgetoverholdelsen i Nye tilbud Der er i løbet af året arbejdet med etablering af et nyt opgangsfælleskab for udviklingshæmmede. Opgangsfællesskabet blev forsinket som følge af forsinkelsen af helhedsplanen for Maglehøj bebyggelsen. Opgangsfælleskabet skulle have været i drift medio 2012, men er først sat i drift primo På Sølager Værksted blev der i 2012 etableret flere pladser til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov. REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Sociale ydelser og Handicap- og psykiatri Antal ansatte (årsværk): 187 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 16,3% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -314,8 Overført fra ,0 Tillægsbevillinger 2,3 Korrigeret budget -313,6 Forbrug -304,0 Mindreforbrug 9,6 Driftsoverførsel til ,0 ANLÆG: Oprindeligt budget -1,3 Overført fra ,0 Tillægsbevillinger -0,4 Korrigeret budget -1,7 Forbrug -1,4 Mindreforbrug 0,3 Anlægsoverførsel til ,5 Frivilligcentret Frivilligcentret blev adskilt fra Halsnæs Kommune, og fra medio 2012 er Frivilligcentret et foreningsdrevet tilbud og omdrejningspunkt for det frivillige sociale arbejde i Halsnæs Kommune. Frivilligcentret modtager et årligt tilskud fra Halsnæs Kommune og bor til leje i bygningen Skjoldborg. Frivilligcentrets bestyrelse mødes to gange årligt de første år til dialog med Udvalget for Voksne og Sundhed. Digitalisering og faglig udvikling Borgerservice har haft fokus på at hjælpe borgerne til at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Medarbejdere i Borgerservice fungerer som digitale ambassadører. De yder medbetjening (dvs. hjælper borgerne med at betjene sig selv) og kan give Halsnæs Kommunes borgere råd og vejledning i brugen at de digitale selvbetjeningsløsninger på nettet. Borgerne kan få udstedt NemID og bliver vejledt gennem de digitale løsninger, hvor de skal anvende NemID bl.a. E-flyt, boligsikring, sundhedskort, SKAT. I sidste halvdel af 2012 blev betjeningsområ- 18

21 det i Borgerservice ændret, så der er bedre selv- og medbetjeningsmuligheder for borgerne. Der blev etableret flere borger pc er, og der blev indrettet et nyt medbetjeningsområde. Der er i 2012 gennemført kompetenceudvikling i forhold til etableringen af Udbetaling Danmark og den hastige digitale udvikling. Borgerservice har systematisk udviklet sine tilbud i forhold til, at der er kommet flere og flere digitale tilbud til borgerne. Udbetaling Danmark Første april 2012 flyttede otte medarbejder fra Borgerservice til Udbetaling Danmark. I første omgang skulle medarbejderne være en del af et pilotprojekt, hvis formål det var at opbygge og udvikle de nye arbejdsgange som Udbetaling Danmark skal følge. I løbet af efteråret 2012 blev en række objektive sagsbehandlingsopgaver flyttet til Udbetaling Danmark fra Halsnæs Kommune. Overdragelsen af opgaver til Udbetaling Danmark slutter den 1. marts Revisitation I Voksen- og Handicapafdelingen har der i 2012 været fokus på styringen og sagsbehandlingen herunder navnlig revisitation af dyre enkeltsager over kr. årligt. Afdelingen har endvidere arbejdet målrettet med anvendelsen af Voksenudredningsmetoden, så alle sager fra efteråret 2012 bliver sagsbehandlet efter denne sagsbehandlingsmetode. Projekter Der er oprettet et projekt vedrørende bedre overgang fra Børn og Familie til hhv. Job og Arbejdsmarked og Velfærdsservice. Projektet er kommet langt og er i princippet i drift. Overgangen kører dog endnu ikke på rutinen. Herudover er der igangsat et initiativ omkring Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), hvor målsætningen er at sikre bedre og billigere tilbud i samarbejde mellem Velfærdsservice, UU, Job og Arbejdsmarked og Familie og Børn. Velfærdservice tog i 2012 initiativ til at undersøge mulighederne for et tværkommunalt samarbejde i forhold til tilbud til udviklingshæmmede og borgere med fysiske og psykiske handicaps. Samarbejdet skal i første omgang analysere på hvilke områder, der er bagrund for og mulighed for at etablere egentlige tilbud. Anlæg I 2012 blev Halsnæs Kommunes hjemløseboligtilbud i Fjordgade flyttet til Anemonen på Skovfogedlodden. De hidtidige hjemløseboliger blev nedrevet og arealet blev tilsået med græs. I Alkohol og Stofrådgivningens lokaler blev der i 2012 gennemført et projekt omkring støjdæmpning og lydisolering m.m. (Dans på stranden ) 19

22 Forebyggelse og Sundhed Forebyggelse og Sundhed fik endnu et år med sorte tal på bundlinjen for ældreområdet og dele af sundhedsområdet. Virksomhederne har alle klaret både de økonomiske udfordringer og de stigende faglige krav, som samarbejdet med hospitalerne i Nordsjællands Hospital medfører. Regnskabsresultat Området har i 2012 et samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr. Dette fordeler sig med et merforbrug på sundhedsområdet med 2,2 mio. kr. og et mindreforbrug på ældreområdet med 7 mio. kr. Den største økonomiske udfordring ligger indenfor den aktivitetsbestemte medfinansiering, hvor området er påbegyndt en større analyse af udgiftsposterne. Især de 10 til 49- årige udgør en betydelig del af udgifterne og er borgere, der i forvejen ikke modtager kommunale ydelser dvs. de ikke er kendte. Analysens mål er, at området i 2013 bliver i stand til at anbefale relevante forebyggende tiltag. Derudover er der tilrettelagt en femfingret strategi, der skal medvirke til en reduktion af udgifterne, herunder fremskudt visitation, kommunekoordinator, etablering af fem akutpladser i Hundested, etablering af en sygeplejeklinik i Hundested samt fornyet samarbejde med almen praksis. Tiltagene skal have effekt i Nye navne Den 1. januar 2012 blev Halsnæs Kommunes struktur på plejecentrene ændret, så der i dag er tre plejecentre på fem matrikler. Samtidig fik centrene nye navne således, at Halsnæs Plejecenter nu hedder Hundested Plejecenter. Plejecentrene Solhjem og Arresøparken blev lagt sammen under Frederiksværk Plejecenter, ligesom Plejecentrene Humlehaven og Løvdalen blev lagt sammen under Arresø plejecenter. Vi bygger om, til og nyt REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Sundhedsområdet og Ældreområdet Antal ansatte (årsværk): 597 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 20,8% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -383,8 Overført fra ,7 Tillægsbevillinger -4,5 Korrigeret budget -393,1 Forbrug -388,6 Mindreforbrug 4,5 Driftsoverførsel til ,8 ANLÆG: Oprindeligt budget -16,7 Overført fra ,2 Tillægsbevillinger -7,4 Korrigeret budget -36,3 Forbrug -32,4 Mindreforbrug 3,9 Anlægsoverførsel til ,3 Hundested fik med Fyrrenæsly 22 nye, dejlige og smukt beliggende ældreboliger, som blev indviet i oktobersolskin. Ganske få meter derfra var ombygningen af Hundested Plejecenter i gang. I første omgang blev de midlertidige døgnpladser bygget om, så der nu er 20 pladser. Anden etape med 16 nye Leve-Bo plejeboliger blev indledt i efteråret De forventes indflytningsklare i marts Som optakt til byggeriet flyttede 20 borgere allerede i 2011 til Frederiksværk Plejecenter, Arresøparken, der ved samme lejlighed åbnede de sidste 20 plejeboliger. I slutningen af 2012 fik Halsnæs Kommune et nyt Sundhedshus. I 100 året for det gamle sygehus er Skovbrynet renoveret og bygget om. Sundhedshuset samler dele af Hjemmeplejen, en sygeplejeklinik og Træning og Aktivitet under samme tag. Leve-Bo Leve-Bo er ved at finde sin form i Halsnæs Kommune. Medarbejderne har været igennem et uddannelsesforløb, der giver dem kompetencer til at arbejde med afsæt i borgerne på en ny og mere ensartet måde. Beboerne skal kunne leve det liv, der giver værdi for den enkelte, og det er vigtigt at fastholde, at den enkelte beboer kommer fra en egen bolig (hus, lejlighed) til en anden egen (pleje)bolig. En bolig, hvor der er med- 20

23 arbejdere til at understøtte den enkelte, når færdighederne ikke længere slår til. De værdier, der kendetegner Leve-Bo er fællesskab, mulighed, individualitet, medbestemmelse, respekt, forskellighed, ansvarlighed og frihed. Aktiv hver dag Halsnæs Kommune har valgt at satse på borgernes kompetencer og færdigheder, så den enkelte borger fastholder eller tilbageerobrer et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Aktiv hver dag går ud på aktivt at træne, vejlede og støtte borgeren evt. ved brug af hjælpemidler, så vedkommende bliver i stand til at klare de daglige gøremål, herunder personlig pleje og praktiske opgaver. Den fysiske aktivitet forbundet med en aktiv hverdag styrker samtidig sundheden /Risiko for fald og knoglebrud mindskes og kredsløbet forbedres.). Aktiv hver dag er en midlertidig indsats som går forud for vurdering og eventuel tildeling af midlertidig eller varig hjælp. De sundhedsfaglige medarbejdere har gennemgået et uddannelsesforløb, der sætter dem i stand til at arbejde ud fra Aktiv hver dag. I 2013 tilbydes de private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp også uddannelsesforløbet. Formålet er at give et ensartet tilbud til borgerne. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologiske eller sundhedsteknologiske løsninger er et væsentlig indsatsområde for Forebyggelse og Sundhed. Teknologien skal bidrage med dels at støtte den enkelte borgers hverdagsaktiviteter, dels at virke arbejdskraftbevarende. Velfærd- og sundhedsteknologi handler derfor om en lang række muligheder. Af eksempler blandt mange kan nævnes - Telemedicinske løsninger mellem kommunen, almen praksis og hospital, der bidrager, til at borgeren tager aktivt del i og ansvar for eget liv og samtidig letter dagligdagen og reducerer borgerens ventetid i sundhedsvæsenet. - Spiserobotter eller kunstige arme, så en borger med f.eks. lammelser selv bliver i stand til at indtage sit måltid. - Hukommelsessystemer, der hjælper den demente borger med at genkende og huske. - Træningsprogrammer f.eks. kinetics, MITII mv., som borgeren kan træne efter i eget hjem. Udover de enkeltstående initiativer, der aktuelt udvikles i Halsnæs Kommune, så har kommunen indledt et samarbejde med WelfareTech og tre andre kommuner om udvikling af velfærdsteknologiske løsninger. Det første tiltag er en elektronisk udgave af triage-modellen, så den dels kan ligge på medarbejdernes PDA, dels får en snitflade til omsorgssystemet, hvor den så dokumenteres. Mad til hver dag Den 1. april 2012 etablerede Hillerød, Allerød, Frederikssund og Halsnæs kommuner 60 selskabet Mad til hver dag. Halsnæs eget centralkøkken blev i den forbindelse nedlagt og medarbejderne virksomhedsoverdraget. Petanque ved Paraplyen Mad til hver dag leverer mad til borgerne på plejecentre og til de hjemmeboende, der er visiteret til madydelsen. 21