NYT FRA FAGKONSULENTERNE I STUDIEOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA FAGKONSULENTERNE I STUDIEOMRÅDET"

Transkript

1 NYT FRA FAGKONSULENTERNE I STUDIEOMRÅDET Netbrev nr. 6 Februar 2014 STUDIEOMRÅ DET SÅMMENHÆNG PÅ LÅNGS Dette netbrev er tænkt som inspiration til ledelser og lærere på hhx-skoler om tilrettelæggelsen af studieområdet. Teksten kan læses som et paradigmatisk eksempel i forlængelse af vejledningen til studieområdet. Anledningen er undervisningsministeriets fortsatte ønske om at sætte fokus på sammenhængen mellem de enkelte dele af studieområdet og understrege progression og fælles identitet igennem studieområdet. Teksten er udformet som et konkret eksempel på, hvordan en skole kunne tilrettelægge hele studieområdet, og udgangspunktet er to elevers oplevelse af arbejdet med studieområdets dele. Selvom målgruppen som nævnt er ledelser og lærere, er det således tanken, at eksemplet skal illustrere, hvorledes progression og sammenhæng igennem studieområdet kan formidles til eleverne. Det skal understreges, at der er tale om et eksempel, og der kan derfor eksistere et antal alternative måder at tilrettelægge studieområdet med samme effekt. Med venlig hilsen Mette Lyng og Laila Madsen Fagkonsulenter i studieområdet INDLEDNING Mathias og Louise er begyndt på hhx-uddannelsen med nye kammerater, nye lærere og nye fag. Og allerede efter kort tid bliver de introduceret til endnu et nyt element studieområdet. De får at vide, at studieområdet består af flerfaglige forløb, der afvikles i løbet af hele uddannelsen. De har allerede fra grundskolen erfaring med at arbejde både flerfagligt og projektorienteret, men de kan også fornemme, at det projektbaserede arbejde nu foregår mere bevidst: Ideen med studieområdet er for det første, at de skal blive bevidste om, at flere fag sammen og på hver sin måde kan bidrage til at belyse den samme problemstilling, og at forskellige fag har forskellige metoder, muligheder og begrænsninger. For det andet skal de lære at arbejde målrettet med studieteknik, og de skal lære at blive bevidste om deres egen faglige udvikling studiekompetencen. Selv om studieområdet falder i forskellige, afsluttede forløb på 1., 2. og 3. år, hænger det også sammen, fordi det stiller krav til evnen til at bygge videre på og reflektere over, hvad man allerede har lært. De Side 1

2 tre dele: SO1, SO2 og SO3 udgør således et samlet hele. Lærerne fortæller, at rammerne for de emner, der arbejdes med, hele tiden bliver bredere, og på samme måde bliver kravene til studiekompetencen hele tiden skærpet. Næsten alle fag i uddannelsen er med i studieområdet, og på den måde bliver det tydeligt, at fagene hænger sammen, at de i fællesskab kan bruges til at belyse konkrete problemstillinger fra virkeligheden, og at hvert fag dermed har en vigtig rolle at spille i forståelsen af disse problemstillinger. Mathias og Louise er nu klar til at tage fat på SO1, som skal træne arbejdsformer og metoder i gymnasiet, og som skal give dem en fornemmelse af hhx-uddannelsens forskellige profiler. Derfor er SO1 inddelt i tre underområder. SO1 De faglige mål i SO1 1 Faglige mål Betyder i erhvervsøkonomisk forløb Betyder i samfundsøkonomisk forløb Betyder i sprog, kommunikation og kultur Anvende teori og metode fra studieområdets fag Omverdensanalyse, livscyklusmodellen, virksomhedens mål, virksomhedens interessenter, statistiske beregninger Politiske ideologier, velfærdsmodeller, konkurrenceevne, sociologi, indekstal, procentandele, diagrammer Sproghistorie, ordklasser, kommunikationsmodeller, nationale kulturer Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag Karakterisere en virksomhed og dens marked Bruge økonomiske og samfundsfaglige modeller og beregninger til at diskutere og vurdere politiske beslutninger Finde den rigtige kommunikationsform til forskellige målgrupper. Finde karakteristiske træk ved forskellige nationale kulturer Anvende fagligt relevante studiemetoder selvstændigt og produktivt Dataindsamling, opstilling af økonomisk notat, samarbejde i grupper Sætte sig ind i tal og tekster om samfundsøkonomiske forhold. Logbog Mundtlig og skriftlig kommunikation i bestemte genrer, informationssøgning, afgrænsning, formidling 1 NB! De konkretiserede faglige mål knytter sig her til de nævnte eksempler inden for hvert område. Dvs. udmøntningen af målene kan variere afhængig af de emner og arbejdsformer, der vælges. Side 2

3 Reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Bevidsthed om relevante begreber og modeller fra økonomifagene. Indenfor matematik behandles statistisk databehandlinger. Økonomiske og sociale konsekvenser ved forskellige velfærdsmodeller og politiske ideologier. Vurdere hvad statistik og artikler med interviews kan bruges til. Bevidsthed om og begrundelse af kommunikationsstrategier, formuleringer og kulturens betydning i kommunikationen og egen tekstproduktion Indenfor matematik behandles regressionsanalyse med forståelse for modellens begrænsning og rækkevidde. Søge og behandle relevant faglig information Interne og eksterne informationer om virksomheden, herunder grafer, tabeller og statistikker Avisartikler, tal om velfærdssystemer, løn, ledighed og konkurrenceevne Information om nationale kulturer inden for et afgrænset emne Anvende it på en måde, der understøtter opfyldelsen af de faglige mål Internet, databaser, præsentation, tekstbehandling Internet, Excel, opstilling af grafer og diagrammer, tekstbehandling Præsentation, sociale meder, filmproduktion, tekstbehandling Strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt Notat og præsentation for opponentgruppe Mundtlig præsentation af resultater på baggrund af logbog Udarbejde skriftlige og mundtlig præsentation med fokus på målgruppe og intention DET ERHVERVSØKONOMISKE OMRÅDE Hvad skal man lære i det erhvervsøkonomiske område? De tre dele i SO1 er fordelt over hele første år, og skolen har valgt at det første område, eleverne skal arbejde med, er det erhvervsøkonomiske område, da det giver mulighed for hurtigt at fordybe sig i Side 3

4 nogle af de store hhx-profilfag. Området afvikles som en temauge i september måned i fagene afsætning, virksomhedsøkonomi og matematik. Inden det erhvervsøkonomiske område påbegyndes, har alle elever fået en generel introduktion til studieområdets indhold og mål. I det erhvervsøkonomiske område er der fokus på: Modeller fra afsætning Modeller fra virksomhedsøkonomi Anvendelse af statistik Virksomhedsanalyse Markedsanalyse Eleverne arbejder i grupper sammensat af lærerne, og ugens arbejde former sig således: Dag Indhold Elevernes arbejde 1 Lærerne introducerer opgaven i det erhvervsøkonomiske område: En karakteristik og analyse af virksomheden Thise Mejeri og markedet for mælkeprodukter. Introduktion til genren økonomisk notat Plan for ugen Opstart gruppearbejde 2 Matematik arbejde med statistiske begreber Grupperne orienterer sig i det udleverede materiale om virksomheden og dens marked. Der skal afleveres et notat, der skal indeholde: - En kort historisk beskrivelse af Thise Mejeri (TM). - Virksomhedstype og ejerform. - TMs idé og mål. - TMs interessenter. - Hvor befinder TM sig i livscyklusmodellen. - Analyse af udviklingen på markedet for mælkeprodukter - Liste over udfordringer/muligheder - I opgaven inddrages statistikker over markedsudviklingen ved xy-plot af datamateriale og konstruktion af tabeller og grafisk præsentation af data. Grupperne arbejder 3 Grupperne arbejder Notat på 3 sider afleveres 4 Gennemgang af krav til præsentation Udarbejdelse af præsentation til oplæg og forberedelse af fremlæggelse og opponering 5 Lærerne i afsætning, vø og matematik overværer og giver feedback på Fremlæggelse for opponentgrupper Side 4

5 fremlæggelser med opponenter Mathias og Louise arbejder på skolen hele ugen med vejledning fra lærerne. Afsætning og virksomhedsøkonomi er nye fag, og deres viden er begrænset, men det giver en kickstart på livet som hhx-elev at fordybe sig i netop disse fag som de første, og undervisningen i de to fag har forberedt dem på, hvilke begreber og modeller de får brug for. Vejlederne hjælper eleverne med at huske alle punkterne til notatet, og hvad der forventes under de enkelte punkter. De understreger betydningen af at inddrage alle tre fag i opgaven og formidle resultaterne i et klart og korrekt sprog. Det er alle disse ting, lærerne lægger vægt på i deres bedømmelse og feedback til eleverne ved fremlæggelserne. SPROG OG KULTUROMRÅDET DEL 1 Hvad skal man lære i området sprog og kultur? Allerede i oktober præsenteres eleverne for næste del af SO1 området sprog, kommunikation og kultur. Her skal de lære at blive bevidste om: Hvad sprog er Hvordan sprog er bygget op, herunder grammatik Hvordan man arbejder med sprog Forskellige former for kommunikation Forskellige sprogområders kultur Hvordan sprog, kommunikation og kultur hænger sammen På Mathias og Louises skole er dette område delt i to, så her i efteråret får de et kursus på to hele dage, hvor de lærer om dansk sproghistorie, det engelske sprogs indflydelse på dansk, idiomatiske udtryk på hhv. dansk og engelsk, sprog i forskellige sociale sammenhænge og sproglig analyse af fx danske raptekster. Det er nogle meget koncentrerede dage at komme igennem, men de giver eleverne en fornemmelse af, hvordan sprog udvikler sig, hvordan sprog påvirker hinanden, og de får et tydeligere billede af, at forskellige formuleringer bruges i forskellige kommunikationssituationer. Elevernes nye viden om sprog, kommunikation og kultur får de mulighed for at anvende i cases senere på skoleåret. DET SAMFUNDSØKONOMISKE OMRÅDE Hvad skal man lære i det samfundsøkonomiske område? I december i ugen op til juleferien skal eleverne arbejde med næste del af SO1 det samfundsøkonomiske område. Her skal de lære at blive bevidste om, at: Side 5

6 Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra samfundsfag, international økonomi og matematik Søge og behandle relevant information. Brug af både humanistisk metode til tolkning af artikler og dokumentarfilm. Anvende it som metode til at præsentere tal og figurer der belyser en problemstilling. Lærerne giver 1. års eleverne problemformuleringen: Hvilke udviklingstendenser presser det danske velfærdssamfund og hvordan kan problemerne løses?. Det er en mulighed at bruge logbog i forløbet. Arbejdsspørgsmål: 1. Hvilket pres lægger befolkningsudviklingen på velfærdsstaten? 2. Hvilket pres kan migration og EU-regler lægge på velfærdsstaten? 3. Hvilke udviklingstendenser er der i synet på velfærdsydelser og hvilken betydning har dette for finansieringen af velfærdsstaten 4. Hvilke incitamentsproblemer er der forbundet med velfærdsstaten og hvordan kan disse problemer lægge pres på velfærdsstaten. 5. Hvilken pres lægger det danske lønniveau på velfærdsstaten? Diskussionstemaer: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Hvor er Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske problemer? Hvad er en økonomisk skole, hvordan hænger økonomiske skoler sammen med ideologier og hvad kan de sige om problemernes omfang og løsning? Skal vi have en velfærdsstat i fremtiden og hvordan skal den så se ud? Dage/tema Indhold Elevernes arbejde 2 dage/ tema 1: IØsamf Opstart ved lærerne: Tema: Rettigher og pligter i velfærdssamfundet. Mulige cases: 1: Carina, Dovne-Robert og diskussionen om hvad samfundet kan kræve af os og hvad vi som personer kan forvente af samfundet. Kontanthjælps- og SU-reform. 2. Danish Crown. Slagtning flyttes til Tyskland. Interviews med fyret slagteriarbejder. Væsentlige begreber: løn, kontanthjælp, motivation, incitamenter, dagpenge, SU, lønkonkurrenceevne, outsourcing, ledighed især blandt ufaglærte. Ved brug af logbog: Formålet med logbogen er at den fungerer som projektstyringsredskab, med opgaveformulering, gantkort (oversigt over ansvar, delopgaver og hvornår de skal Logbog, læse tekster, deltage i virtuelle og tilstedeværelsesdiskussioner. Elev- Præsentationer af cases. Side 6

7 være afsluttet), dagens dagsorden/opgaver og dagens resultater samt den enkeltes indsats. 2 dage/ tema 2: IØmat Tema: Hvad er karakteristisk ved den danske velfærdsstat? Kan og skal den danske velfærdsstat fortsætte som den er i dag? Vigtige begreber: Skandinavisk velfærdssystem, sociologi (individualisering), ideologi (liberalisering), progressiv beskatning og ældrebyrde. Logbog samt vurderinger af tal for det amerikanske og danske velfærdssystem, lorenzkurver. Grafisk præsentation der illustrerer forskellen mellem velfærdssystemerne. 3 dage/ tema 3: samf- mat Tema: Ændret alderssammensætning. Flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Brug af fx Excel til beregning af indekstal og ændring i procentandele for aldersgrupperne og til udarbejdelse af diagrammer. Beregning af udvikling i forsørgerbyrde. Den ændrede alderssammensætnings betydning for de offentlige udgifter og indtægter. Hvordan vil de forskellige partier løse problemet? Logbog samt forskellige illustrationer af ældrebyrden, opinionsundersøgel-se på og udenfor skolen. Præsentation af resultater ved beskrivende statistik og diskussion af problemer og muligheder ved at lave stikprøver. 2 dage/ tema 4: IØsamf Tema: Økonomiske grundbegreber til at forstå hvordan den enkeltes handelinger og samfundets økonomi hænger sammen: individuelle opgaver til hver elev elev i gruppen, så der er 4 eller 5 opgaver i alt og alle opgaver er dækket af en elev i gruppen. Hver elev præsenterer overfor gruppen med efterfølgende diskussion. Logbog samt give et antal forslag til afhjælpning af velfærdsstatens udfordringer. Hvilke partier ville gå ind for forslagene? Overveje egne holdninger til Side 7

8 økonomiske skoler 2 dage/ tema 5: IØsamf. Tema: Hvordan hænger resten af økonomien sammen med den offentlige økonomi og hvad betyder det når man bruger finanspolitik, erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitik til at regulere i samfundsøkonomien? Logbog samt samlet strategi for hvordan Danmarks økonomiske problemer på langt sigt kan løses. 1 dag/ afslutning /alle fag En evaluering af elevernes indsats baseret på elevpræsentationer af fagligt stof suppleret med lærerspørgsmål med udgangspunkt i logbog. Præsentationer og svar på spørgsmål SPROG OG KULTUROMRÅDET DEL 2 I februar påbegynder 1.års-eleverne 2. del af sprog- og kulturområdet, som er sidste del af studieområdet i dette skoleår. Her skal de arbejde i seks sammenhængende dage med en case: Et internationalt firma i Danmark ønsker som noget nyt at sende deres trainees på et 2-årigt uddannelsesophold til deres afdelinger i udlandet. Firmaets trainees skal derfor udsendes i hhv. Madrid, Paris, Berlin og Beijing. Herudover skal firmaets HR-afdelinger i udlandet forberedes på at modtage trainees fra Danmark. Opgaven udbydes i licitation blandt mange relocation-firmaer. Eleverne skal forstille sig at være partnere i et relocation-firma og skal byde på licitationsudbuddet fra firmaet. Der bydes på den by/destination, hvor elevernes 2. fremmedsprog tales. Eleverne repræsenterer firmaets kreative afdeling og skal derfor ikke beskæftige sig med den økonomiske del af udbuddet. Dag Indhold Elevernes arbejde 1 Læreren gennemgår Præsentation af opgaverne til i dag samt et overblik over hele forløbet Gennemgang af krav til elevernes produkter. Gennemgang af materiale til projektet Gennemgang af genrerne: tekstgenrer i Finde navn til relocationfirma Lave en Facebookside på engelsk, der præsenterer relocationfirma På Facebooksiden uploades en engelsksproget pressemeddelelse på ca. 200 ord om relocationfirmaet og dets meritter. På Facebooksiden uploades et Side 8

9 de sociale medier, pressemeddelelse, Interview fiktivt skriftligt interview på dansk på ca. 300 ord (inkl. billeder) af en person, der tidligere er blevet relocated af firmaet. 2-4 Opsamling fra dag 1 Præsentation af opgaverne til i dag samt et overblik over forløbet frem til dag 6. Gennemgang af genrerne: Ansøgning, kompendium, præsentation, storyboard, film Skrive en ansøgning til Royal Chocolates på dansk, som svar på licitationsudbuddet. Brevet uploades som gruppeaflevering Udarbejde et kompendium på 5-10 sider med præsentation af land/by/kultur samt en tilhørende miniparlør for den aktuelle destination. Kompendiet målrettes til de unge trainees. Kompendiet laves på dansk. Film på 2-3 minutter (mobiltelefon eller eget kamera) på fremmedsproget, der præsenterer en typisk ung dansk trainee og dennes kultur. 5-6 Opsummering af hele forløbet Udlevering af indbydelse fra Royal Chocolates til præsentation af relocationfirma og budoplæg den sidste projektdag Introduktion til minirapport 2 Gennemgang af faglige krav til præsentationen den sidste dag Plan for gruppernes præsentation udleveres Udarbejde en kort præsentation (fx i Powerpoint, Prezi eller lign.) med præsentation af relocationfirma, samt hvad det gør for de trainees, der udsendes. Præsentationen udarbejdes på HR-afdelingens sprog (2. fremmedsprog ) Der udarbejdes en minirapport til fremlæggelsen Oplægget til dag 6 udarbejdes, forberedes og øves På forløbets sidste dag skal studiegrupperne under eksamenslignende forhold 2 Jf kravet om en opgave inden for sprog og kultur i hhx-bekendtgørelsens bilag 4 om generelle skrivekompetencer Side 9

10 præsentere deres udarbejdede produkter for 2 lærere. To uger senere Alle grupper får en kort skriftlig evaluering af deres præstation Mathias og Louise arbejder i samme gruppe, og det er en travl uge med mange forskellige delopgaver og deadlines at holde styr på, men det hjælper på overblikket, at de hver dag får en introduktion til dagens opgaver. Projektet er meget anderledes, end hvad de lavede i det erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske område, men de kan mærke, at de efterhånden har fået nogle erfaringer med disse temaforløb i studieområdet, fx hvordan man administrerer tiden i et projektforløb, hvordan man søger efter information, og hvordan man sammensætter en visuel præsentation. Eleverne taler med vejlederne om betydningen af måden der bliver kommunikeret på til henholdsvis trainees og direktionen i Royal Chocolates, og der skal derfor bruges tid til at overveje, hvordan man formulerer sig til de to målgrupper. Der går også en del tid med at skaffe viden om det valgte lands kultur, men eleverne opdager også, at denne viden er med til at sætte den daglige undervisning i relief. DEN INTERNE PRØVE I SO1 Skoleåret afsluttes med en intern prøve i studieområdet som opsamling på, hvad eleverne har lært i SO1. Skolen har valgt, at eleverne forud for prøven skal udarbejde en synopsis, da eksamen i SO2 og SO3 begge har synopsis som udgangspunkt. De får derfor en gennemgang af, hvad en synopsis i studieområdet er, nemlig et skriftligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse. De ser eksempler på tidligere SO1-synopser og diskuterer i grupper, hvordan man kan gribe synopsisarbejdet an. Herefter vælger eleverne, hvilket af de tre områder, det erhvervsøkonomiske, det samfundsøkonomiske eller sprog, kommunikation og kultur, de ønsker at arbejde med i deres synopsis. For at blive mere fortrolige med synopsisformen i det valgte område arbejder elever med samme område med at omskrive deres produkt fra dette område til synopsis med hjælp fra en faglærer. Louise og Mathias vælger hver deres område og de får udleveret hver sit ukendte materiale med tilknytning til det emne, de arbejdede med i området. Med materialet følger en lærerstillet problemformulering. Ud fra materialet og de erfaringer de gjorde sig, da de arbejdede med områderne skal de nu besvare problemformuleringen i synopsisform. I synopsen og ved den mundtlige fremlæggelse skal de desuden redegøre for, hvilke forskellige studiemetoder og faglige metoder de har arbejdet med i alle tre SO1- forløb, og hvilke metoder de har brugt i den afsluttende synopsis. Selvom elevernes arbejde er forskelligt, alt efter hvilket af områderne de har valgt at beskæftige sig med, er synopsisformen og dens enkelte punkter den samme. Endvidere bedømmes de på deres evne til at formidle og strukturere deres arbejde. Side 10

11 SO1 POINTER OG KOMPETENCER Efter den mundtlige fremlæggelse ud fra synopsen, er Louise og Mathias ved at være klar til en velfortjent sommerferie, og de har lært meget, de kan tage med i 2. hhx, både i studieområdet og i fagene: Forståelse af hhx-uddannelsens tre profiler: den erhvervsøkonomiske, den samfundsfaglige og den sproglige/kulturelle profil Erfaring med at arbejde projektbaseret Erfaring med at arbejde i grupper og individuelt At belyse problemstillinger med viden fra forskellige fag At arbejde med forskellige skriftlige genrer, fx notat, logbog, minirapport og synopsis At formidle resultater mundtligt Forståelse af, at forskellige fag arbejder forskelligt og har forskellige genstandsfelter Forståelse af, hvordan de enkelte fag kan løse virkelighedsnære problemstillinger SO2 (ERHVERVSCASE) Louise og Mathias er godt i gang med 2. år på hhx og har næsten glemt, hvad studieområdet er, men ved juletid begynder SO2, hvor fagene afsætning og virksomhedsøkonomi er i spil i cases om konkrete virksomheder. De ved, at forløbet afsluttes med en eksamen i grupper til sommer, hvis de bliver udtrukket. Ved eksamen fremlægges en synopsis som grupperne har udarbejdet, og på den måde minder denne prøveform en del om den interne prøve, som eleverne gennemførte sidste sommer i SO1. Hvad skal man lære i SO2? Faglige mål Betyder i SO2 Anvende teori og metode fra studieområdets fag Teorier og modeller fra afsætning og virksomhedsøkonomi, den problemorienterede arbejdsform omfattende virksomhedens kritiske Succesfaktorer, udfordringer og handlingsforslag Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag Modeller fra afsætning og virksomhedsøkonomi Anvende fagligt relevante Casemetoden, notater, informationssøgning, tilrettelægge en Side 11

12 studiemetoder selvstændigt og produktivt arbejdsproces Reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Forholde sig kritisk til den metode, der er anvendt. Hvordan bidrager de to fag i SO2? Søge og behandle relevant faglig information Søge, behandle og vurdere kvantitative og kvalitative data om virksomheden og dens omverden Anvende it på en måde, der understøtter opfyldelsen af de faglige mål Informationssøgning, databehandling og præsentation Strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt Synopsis Præsentation såvel mundtligt som grafisk KOBLING SO1-SO2 Samarbejdet mellem fagene afsætning og virksomhedsøkonomi trækker tråde tilbage til især det erhvervsøkonomiske område i SO1, men eleverne kan også bruge studietekniske erfaringer fra de to andre områder. Det erhvervsøkonomiske område var det allerførste SO-forløb Mathias og Louise lavede, men de har jo haft undervisning i de to fag lige siden og er efterhånden blevet fortrolige med dem. Da de ved indledningen til SO2 i klassen kigger på deres produkter fra det erhvervsøkonomiske område igen, bliver de overraskede over, hvor tydeligt det er, at de har lært rigtig meget siden både fagligt og studieteknisk. Lærerne fortæller, at eleverne denne gang skal arbejde mere selvstændigt og på højere taksonomiske niveauer, de skal arbejde med casemetoden og i grupper igennem flere afgrænsede forløb i løbet af fjerde semester. 1. Kursusforløb i metode, integreret med casearbejde Det er komplekst at styre en erhvervscaseproces: Information skal samles og sorteres, virksomhedens situation (kritiske succesfaktorer) og dens udfordringer skal analyseres ved hjælp af erhvervsøkonomiske metoder, der skal opstilles handlingsforslag for virksomheden, konsekvenserne af disse forslag skal vurderes, og så skal det hele formidles. Side 12

13 Eleverne begynder derfor SO2 med et todages kursus om, hvad det vil sige at arbejde med erhvervsøkonomisk metode og casemetoden. Mathias og Louise opdager, at disse metoder i høj grad rummer de modeller og fremgangsmåder, som de allerede kender fra undervisningen i afsætning og virksomhedsøkonomi, og de begynder at forstå, at øvelserne i den daglige undervisning egentlig kan ses som arbejdet med enkelte faser i en proces. Eleverne arbejder med casemetodens første faser (virksomhedsportræt, kritiske succesfaktorer, udfordringer og handlingsforslag) ud fra et konkret virksomhedseksempel. De skriver et notat om deres resultater, og derefter sammenligner de deres eget arbejde med en udleveret synopsis om samme virksomhed. Her får de en fornemmelse af styrker og svagheder i erhvervscase-synopsen. 2. Kursus i informationsindsamling Efter de første SO2-temadage fortsætter den daglige undervisning som sædvanligt, men i erhvervscasefagene er der særligt fokus på informationsindsamling, hvor eleverne præsenteres for forskellige databaser og hjemmesider, der er relevante i erhvervscasearbejdet, og hvordan informationer herfra behandles. Også i andre fag indlægges elementer, der træner informationssøgning og behandling og dokumentation. 3. Kursus i synopsis og refleksion over casearbejde Næste tredages SO2-forløb bygger videre på elevernes tankegangskompetence, modelleringskompetence og databehandlingskompetence. Eleverne introduceres nu til den erhvervsøkonomiske synopsis, som skal være produktet af disse dages casearbejde. Igen arbejdes i grupper med en konkret virksomhed, men denne gang med alle faser i casemetoden, dog med fokus på analysefasen (kritiske succesfaktorer, udfordringer og handlingsforslag). Herved træner eleverne udover casemetoden de økonomiske fags problembehandlingskompetence og ræsonnementskompetence. 4. og 5. To hele caseforløb I løbet af foråret arbejder Louise og Mathias to gange med temadage, hvor alle casefaserne, de erhvervsøkonomiske metoder, kompetencer og synopsis trænes og afsluttes med en præsentation for lærerne, hvor eleverne skal argumentere for deres anbefalinger til virksomheden. Herefter er de klar til den første eksamen i studieområdet hvis de altså bliver udtrukket. EKSAMEN I SO2 Da eksamensplanen offentliggøres i maj, viser det sig, at Mathias ikke skal op i SO2, så forløbet er afsluttet for hans vedkommende. Louise og hendes gruppe er derimod udtrukket, så nu venter 48 timers arbejde med en centralt stillet case. Gruppen er efterhånden blevet erfarne med de forskellige faser i casen og synopsen, og fra den feedback de har fået ved deres tidligere fremlæggelser, ved de også, at det gælder om at præsentere sine resultater med klare og gennemtænkte argumenter (ræsonnementskompetence og kommunikationskompetence). De har også lært, at synopsen skal være Side 13

14 et koncentrat af hele casearbejdet, hvor de vigtigste pointer udfoldes til eksamen, da man her alene bedømmes på den mundtlige præsentation. Louise og hendes gruppe oplever nogle intensive døgn forud for eksamen, fordi alle faserne i casearbejdet skal være gennemarbejdede, og de skal være klar til at argumentere for de erhvervsøkonomiske metoder, de har brugt. SO2 POINTER OG KOMPETENCER Uanset om eleverne har været igennem SO2-eksamen har de lært følgende i denne del af studieområdet: Casemetoden. Bevidsthed om erhvervsøkonomisk metode At analysere en virksomhed de kritiske succesfaktorer At indsamle og behandle information af relevans for virksomheds- og brancheanalyser At arbejde videre med genrerne økonomisk notat og synopsis At planlægge en caseproces i grupper Formidle og argumentere mundtligt for erhvervsøkonomiske resultater Træne erhvervsøkonomisk skriftlighed SO3 (DET INTERNATIONALE OMRÅDE) Hvad skal man lære i SO3? Mathias og Louise går nu på 3. år og skal i gang med den tredje og sidste del af studieområdet, hvilket betyder, at de her skal beherske alle studieområdets faglige mål på et niveau, der skal gøre dem klar til videre uddannelse: Faglige mål Betyder i SO3 Anvende teori og metode fra studieområdets fag Her arbejdes med de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag: Dansk, fremmedsprog, samtidshistorie og IØ. Dvs. det er begreber, metoder, teorier til at understøtte diskussioner og måder at arbejde på i disse fag, der er i fokus. Analysere en problemstilling ved at kombinere viden fra flere forskellige fag Vælge en problemstilling og bestemme, hvilke to fag der bedst egner sig til at undersøge den. Bruge disse fag til at besvare problemformulering. Side 14

15 Anvende fagligt relevante studiemetoder selvstændigt og produktivt Emnevalg, fagvalg, informationssøgning, problemformulering, tilrettelægge en arbejdsproces individuelt og selvstændigt. Reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Være bevidst om, hvilke analysemetoder, der bruges til at besvare problemformuleringen. Hvordan drejer de valgte fag problemformuleringen? Hvad betyder det for resultatet? Hvordan ville det have set ud, hvis andre fagkombinationer var blevet valgt. Søge og behandle relevant faglig information Søge efter materiale, sortere, udvælge, notere og bruge det som dokumentation i synopsen. Anvende it på en måde, der understøtter opfyldelsen af de faglige mål Søge på internettet, i databaser og på konkrete hjemmesider med præcise søgeord, så de rigtige og vigtige informationer kommer frem. Analysere ved hjælp af figurer og tabeller, udføre simple beregninger. Strukturere og formidle fagligt stof mundtligt og skriftligt Have overblik over arbejdet med problemstillingen, så resultatet formidles, så den røde tråd er tydelig, og så andre kan følge proces, ræsonnement og argumenter. De får derfor brug for alle de erfaringer de har fra de tidligere dele af studieområdet, og fra fag og opgaver på uddannelsen i øvrigt. KOBLING SO2-SO3 Eleverne starter med en dags introduktion til SO3. Først mødes de i klassen, hvor de skal præsenteres for SO3-temaet og de krav, der er til forløbet. De diskuterer deres erfaringer fra SO2, og hvad de arbejdede med der, og læreren forklarer, at de i SO3 skal arbejde med humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, som altså er anderledes og har andre måder at arbejde på end de erhvervsøkonomiske fag. Der vil dog være mange erfaringer med informationssøgning, problemidentifikation, tilrettelæggelse af projektproces og synopsisarbejde, som eleverne kan bygge videre på. Læreren har fundet de gamle beskrivelser af det samfundsøkonomiske forløb og kultur, kommunikation og sprog fra SO1 frem det er langt væk i elevernes bevidsthed, men de kan alligevel deltage i en snak om, hvad de lavede dengang, og hvordan der blev arbejdet. Nu bliver der mulighed for at kombinere sprogfagene med IØ, samfundsfag er ude, men til gengæld er samtidshistorie med i SO3. Side 15

16 I SO2 arbejdede eleverne med en bestemt virksomhed i grupper nu skal de selv finde en problemstilling at undersøge, de skal selv vælge fagkombination, og de skal arbejde individuelt. Det er et stort arbejde der venter, men Louise og Mathias er fortrøstningsfulde, da de trods alt efterhånden er fortrolige med måden at arbejde på i studieområdet og ved, hvor mange faser der er i et større projektarbejde og er opmærksomme på egne styrker og svagheder. Efter introduktionen i klassen er der et par oplæg ved eksterne foredragsholdere, som skal inspirere og spore eleverne ind på SO3-temaet. Det er vigtigt at notere informationer, spørgsmål og tanker ned under foredragene til senere brug. Dagen slutter af i klassen, hvor eleverne skriver en refleksion over, hvad der er sket i løbet af dagen, fx hvad har de hørt, hvad lød spændende, hvad var forvirrende, og måske nogle foreløbige tanker om valg af emne og fag. FAGVALG En uges tid efter introduktionsdagen bruges et par timer på i fagcafeer at opridse SO3-fagenes metoder. Mathias og Louise kender dem fra den daglige undervisning, men det er alligevel rart at få sat flere ord på, hvilke muligheder der er i fagene. Mathias har besluttet, hvilke to fag han vil vælge, men han har alligevel nogle spørgsmål. Louise er sikker på det ene fag, men i tvivl om det andet, så hun vælger fagcafeer i to andre fag for at blive mere afklaret. Nogle dage senere skal det endelige fagvalg foretages. I de næste uger er der almindeligt skema i alle fag, men SO3-fagene sporer sig efterhånden ind på skolens SO3-tema i undervisningen. SO3-UGERNE ET KOMPRIMERET FORLØB De egentlige SO3-uger indledes igen i klasserne, hvor eleverne får flere detaljer om synopsiskrav, metodekrav, problemformulering og planen for de næste to uger. Læreren har fundet elevernes synopser fra SO1 og SO2 frem for at de med udgangspunkt i dem kan tale om kravene til SO3- synopsen. Louise var til eksamen i SO2, så hendes sidste synopsis ligger ikke så langt tilbage, og når hun ser den, kan hun godt huske, hvordan den hjalp hende, og hvor der var ting, der var uklare. Mathias var ikke oppe, men han kigger på sin gamle SO1-synopsis og kan hurtigt se, at han har lært meget siden da. Efter introduktionen i klasserne spredes eleverne. De vælger sig ind på forskellige lærerforedrag med relevans for SO3-temaet, de søger information til deres emne, de arbejder med problemformuleringen og taler med vejledere. Hele tiden er det vigtigt at have styr på processen: have styr på hvad næste skridt er, notere informationer ned, skrive referat af vejledermøder, reflektere over pointer fra foredragene. Det tager også tid med problemformuleringsprocessen, men problemformuleringen skal være godkendt ved udgangen af den første uge. Undervejs er der møde i klasserne, hvor eleverne Side 16

17 fremlægger status på deres problemformulering for resten af klassen og en lærer, og de giver feedback til hinanden. Når problemformuleringen er godkendt, følger arbejdet med at skrive synopsen, stadig med vejledning, evt. på mail. Ved udgangen af den 2. uge afleveres den færdige synopsis sammen med et udvalg af det skriftlige arbejde, eleverne har lavet i SO3-forløbet. Et par uger senere får eleverne deres SO3-karakter på baggrund af deres mundtlige og skriftlige indsats, refleksionsniveau i vejledningen og synopsen. De får derimod ikke en særskilt bedømmelse af synopsen, der jo suppleres af den mundtlige fremlæggelse ved eksamen. EKSAMEN I SO3 Ikke alle elever er trukket ud til SO3-eksamen, men Mathias, der ikke var oppe i SO2, vidste jo at han helt sikkert skulle til eksamen i SO3. Den ligger et stykke tid efter synopsisafleveringen, så Mathias forbereder sig først ved at se på sin synopsis igen med friske øjne. Han kan se, at der er pointer, der mangler at blive uddybet, og med det han ved nu, ville han muligvis have ændret problemformuleringen lidt. Det er alt sammen noget, der kan diskuteres ved eksamen. Han gør også en del ud af præcist at kunne fremlægge, hvordan de to valgte fag har bidraget til at besvare hans problemformulering. Måske kunne det have været interessant erstatte det ene fag med et andet, men det vil han også forklare ved eksamen. Efter den er overstået, er Mathias godt på vej til endelig at få sin studentereksamen. SO3 OG HELE STUDIEOMRÅDET SOM FORBEREDELSE TIL VIDERE STUDIER Louise kom ikke til SO3-eksamen og fik dermed ikke lejlighed til at uddybe sin synopsis, men hvad enten eleverne har været til eksamen eller ej, har de fået en masse erfaringer, som de kan tage med videre: Hvordan man tilrettelægger og styrer en projektproces Hvordan et flerfagligt arbejde ved hjælp af de involverede fags metoder kan berige undersøgelsen af et bestemt problem Hvordan man laver en præcis problemformulering Hvordan forskellige fag arbejder forskelligt At arbejde i grupper At arbejde individuelt At skabe struktur i en større undersøgelse At søge relevant information At formidle resultater At man udvikler sig utrolig meget fagligt i løbet af tre år på hhx! Side 17

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Konference om studieområdet på hhx

Konference om studieområdet på hhx Konference om studieområdet på hhx Vejle Handelsskole 14. april 2010 Roskilde Handelsskole 15.april 2010 Jens Ditlev Hansen Program 09.30-10.00: Ankomst og kaffe 10.00-10.05: Velkomst v. Merete Pedersen

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Studieområde 2 - Erhvervscase Birthe

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Erhvervscase

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

STUDIEOMRÅDET DEL 1 2014-2015

STUDIEOMRÅDET DEL 1 2014-2015 STUDIEOMRÅDET DEL 1 2014-2015 Det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Undervisningsplan 1. Formål og mål Det fremgår af læreplanen, at der i studieområde del 1 arbejdes med at udvikle elevernes

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH2I IBC Handelsgymnasiet Indledning Denne studieplan beskriver den overordnede plan for undervisningen i din klasse med den studieretning du og dine klassekammerater har valgt. Studieplanen

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3a Team 3

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3a Team 3 Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3a Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter 5 4. Klassens studiemiljø og

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Herningsholm Gymnasium Studieområde del 1

Herningsholm Gymnasium Studieområde del 1 Herningsholm Gymnasium Studieområde del 1 Hvad har vi tænkt? Hvor er vi nu? Hvad har vi tænkt? HHX HERNING Studieområdets formål Progression og sammenhæng i arbejds- og studiemetoder i hele studieområdet

Læs mere

Erhvervscase, Forår- 2016

Erhvervscase, Forår- 2016 Undervisningsbeskrivelse og studieplan for Erhvervscase på Haderslev Handelsskole. Undervisningsplan/forløb. Timerne i EC afvikles i foråret på uddannelsens andet år. Der er arbejdet med følgende plan

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Studieplan 2013/2014 HH2A. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/2014 HH2A. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/2014 HH2A IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen... 7 5. Løbende

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole 2008-2011 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1 Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Studieplan For H1B GHS 2010/11 Studieplan For H1B GHS 2010/11 1 2010/11 H1B Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i H1B. Den indeholder elementer, som rækker længere frem end til afslutningen af grundforløbet,

Læs mere

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013, skoleår 2012/13 Institution Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 2. år. Skoleåret 2014/15 for HH2i. Team 2. Lærere/fag:

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 2. år. Skoleåret 2014/15 for HH2i. Team 2. Lærere/fag: Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for HH2i Lærere/fag: AAK Dansk MTB Engelsk A LEH/BPA Matematik B SGU International økonomi A JAGR Virksomhedsøkonomi B JOJ Afsætning A Indholdsfortegnelse 1. Klassen...

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter 5 4. Klassens studiemiljø og

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Afsætningsøkonomi. Indhold. Afsætningsøkonomi

Afsætningsøkonomi. Indhold. Afsætningsøkonomi Afsætningsøkonomi Indhold Bilag A1 Sammenhæng mellem kompetenceblomsten og målene for AØ.... 2 Bilag A2 Oversigt over afsætningsfaglige genrer... 3 Bilag A3 Sammenhæng mellem kompetenceblomsten og målene

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 For HH2d Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3C Team 1

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3C Team 1 Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3C Marketing & Innovation Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 7

Læs mere

Studieområdets Del 1, Det erhvervsøkonomiske område

Studieområdets Del 1, Det erhvervsøkonomiske område Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2016 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse Fag og niveau Lærere e-mailadresser Hold HHX Studieområdets

Læs mere

Studieområdet Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Studieområdet Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Studieområdet Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 1. år. Skoleåret 2016/17 1b. Team 1

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 1. år. Skoleåret 2016/17 1b. Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 1b Indholdsfortegnelse 1. Klassen 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet 5 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

DET INTERNATIONALE OMRÅDE - en del af studieområdet

DET INTERNATIONALE OMRÅDE - en del af studieområdet DET INTERNATIONALE OMRÅDE - en del af studieområdet På 3. år af hhx skal du udarbejde en synopsis inden for det, der hedder Det Internationale Område (DIO). Denne folder giver en kort introduktion til

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for 2.i

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for 2.i Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for 2.i Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for 3C

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for 3C Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for 3C Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 7 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 For HH1d Team 3

Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 For HH1d Team 3 Studieplan 1. år Skoleåret 2016/17 For HH1d Indholdsfortegnelse 1. Klassen..Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter

Læs mere

Erhvervscase Fællesintroduktion

Erhvervscase Fællesintroduktion Erhvervscase 2016 Fællesintroduktion 1. Hvad er Erhvervscase 2. Formålet med Erhvervscase? 3. Hvordan foregår projektet? 4. Hvad er en Erhvervscase? 5. Det endeligt produkt 1. HVAD ER ERHVERVSCASE? læren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Studieområde 3: Det internationale område

Studieområde 3: Det internationale område Studieområde 3: Det internationale område Emne: Fra kolonisering til globalisering Struer Statsgymnasium 3H1/2014 Det Internationale område Det internationale område er et flerfagligt, emne- og problemorienteret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år.4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø og

Læs mere

Studieplan. Hh1112-E12-1.0 (15.08. 2012-21.12. 2012)

Studieplan. Hh1112-E12-1.0 (15.08. 2012-21.12. 2012) Studieplan Hh1112-E12-1.0 (15.08. 2012-21.12. 2012) Dato: 06-08-2012 Studieplanhh1112-E12-1.0 Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 4 1.0 Dansk-A... 6 2.0 Engelsk-A... 7 3.0 Matematik-C... 8 4.0

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skoleår 2011/12, termin maj-juni Campus Vejle HHX Erhvervscase

Læs mere

Erhvervscase på IBC Undervisningsplan 2hhe marketing/psykologi Forår 2014

Erhvervscase på IBC Undervisningsplan 2hhe marketing/psykologi Forår 2014 Erhvervscase på IBC Undervisningsplan 2hhe marketing/psykologi Forår 2014 1. Karakteristik af virksomheden 6. Konsekvenser 7. Metode 2. Virksomhedens kritiske succesfaktorer 5. Handlingsforslag 8. Kildeliste

Læs mere

Studieområde -Erhvervscase - fhh14a212 HH2a

Studieområde -Erhvervscase - fhh14a212 HH2a Studieområde -Erhvervscase - fhh14a212 HH2a Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Frederikshavn Handelsskole HHX Studieområde -Erhvervscase Sascha Christensen og Birthe Bang

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere