Er eleverne klar over feedbacken der ligger i spørgsmålene undervejs i oplæggene?

Transkript

1 Bilag 1 Noter fra undervisningsmoduler med lærer 1. Modul, 3.X, Kina efter 1840, Mandag d. 19/10 Oplæg af elever af selvvalgt emne. Kinas Aktienedtur i 2015: Lærer spørger ind når noget ikke fremgår tydeligt, hvorved eleven responderer ved at uddybe, lærer hjælper videre når eleven går i stå. Lærer hjælper med at få samlet konklusionen op. De resterende elever er forholdsvis opmærksomme, men flere sidder også og gennemgår deres eget materiale til oplæg. Ingen efterfølgende feedback på oplægget. Ingen spørgsmål eller feedback fra de andre elever. Kinas Klima: Lærer spørger ind til den historiske betydning og hjælper i forhold til at få en konklusion ud af gruppen. Kinas forhold til Taiwan: Nu begynder klassen at miste fokus i forhold til oplæggene. Læreren fortsætter med spørgsmål og assistance til eleverne i de resterende oplæg. 2. Modul, 3.X, Kina efter 1840, Mandag d. 19/10 Oplæg af elever af selvvalgt emne. Der fortsættes med oplæg, Lidt mere opmærksomhed efter pausen, interessen forsvinder dog hurtigt igen. I to tilfælde forklarer læreren specifikke emner, der er vigtige for forståelsen af oplæggene, men som eleverne ikke har forberedt. Er eleverne klar over feedbacken der ligger i spørgsmålene undervejs i oplæggene? 3. Modul, 2.W, Fascisme og nazisme, Fredag d. 23/10 ved anden lærer en ham jeg følger fast. Lærer starter med at opsummere hvad klassen har lavet de sidste par gange. Præsenterer kildeteksten. Hvad skal der læres i modulet(hvordan kom Nazisterne til magten og beholdt den?), fokus på erhvervelse af viden ikke metode. Hvad skal der ske i modulet - øvelser i grupper. 26

2 Der gennemgås først en ekskursion til nationalmuseet og dennes udstilling om de hvide busser. Spørgsmål om hvorledes historien præsenteres og valg der tages i forbindelse med dette. Dette bliver til en bred diskussion af spørgsmålene hvor mange fra klassen er med. 15 minutter gået. Opsamlingsøvelse i forhold til grundlæggende begivenheder op til og efter nazisternes magtovertagelse. Der tales om øvelserne i plenum. Lærer stiller spørgsmål. 30 min. Der laves gruppearbejde i forhold til kildetekst. der afsluttes med gennemgang af øvelser. hvor lærer er ordstyrer og responderer på besvarelserne. færre elever byder ind end i starten af lektionen. 4. Modul, 3.X, Kina efter 1840, Tirsdag d. 27/10 moddulet er delt i to - kina først derefter opstart af nyt forløb. Efter ønske fra elev fortæller lærer om de 10 vigtigste personer i Kinas nyere historie. Efterfølgende vendespil, hvor eleverne skal kunne genkende disse udfra billeder i grupper. Stor forskel på hvor aktivt eleverne deltager i dette spil, nogen siger ham kender jeg ikke og så videre til den næste, mens andre formår at give feedback til hinanden samt supplere deres viden. Der lægges ud med to reklamer fra 50 erne herefter er der tavleundervisning med statistik. Eleverne spørges i forhold til hvad de kan se i forskellige statistikker, eleverne er godt med i timen. 5. Modul, 3.X, Danmark efter 1945, Fredag d. 30/10 Læreren fortæller om baggrunden for den kolde krig og Danmarks rolle i forhold til denne. Eleverne sættes igang med arbejdsspørgsmål. Lærer går rundt og assisterer og vejleder. efterfølgende klassegennemgang af svar. feedback på opgaveniveau. Klasse godt med. Forbereder 60 er reklamer til fremlæggelse gangen efter, elever arbejder engageret. 6. Modul, 3.X, Danmark efter 1945, Mandag d. 2/11 Læreren fortæller hvad der skal ske i lektionen. Derefter direkte igang med opgaver til kildemateriale. Lars assistere, Feedback på procesniveau. Gennemgang i klassen af besvarelser - feedback på opgaveniveau. Klasse nogenlunde med. Elever fremlægger reklamer, minimal feedback. 27

3 7. Modul, 2.B, 1. Verdenskrig, Onsdag d. 25/11 Elever arbejder med komparativ analyse af filmen War Horse og tegneserien Goddamn this war. To meget forskellige portrætteringer af 1. Verdenskrig. War Horse en film på grænsen til det platte, familievenlig og følelsesladet. Goddam this war meget rå og brug af farver til at beskrive en nedadgående sindsstemning. Der tales om hjemmeforberedte besvarelser af spørgsmål. Mange elever byder ind. Der skabes dialog i klassen. feedback på opgave og procesniveau. Samtale med lærer mens elever laver opgaver til næste modul. Lærer af den mening at evaluering i forhold til målene først bliver relevant når eleverne når et vist niveau - mere mening i 3.G end i 1.G. Endvidere afvejning af vigtigheden af målene kontra at nå hele pensum. 8. Modul, 1.X, Verden , Torsdag d. 26/11 Kort modul grundet oplæg til diskussion fra elevrådet. spørgsmål til klasse vedrørende læste tekst. Lærer udpeger elever til besvarelser, da de ikke er meget med. minimal feedback - opgaveniveau. analyse af anden kildetekst i grupper, minimal feedback fra elev til elev, læreren spørges om hjælp fremfor sidemanden. 9. Modul, 2.B, 1. Verdenskrig, Tirsdag d. 1/12 Eleverne fortsætter med opgaver omkring granatchok og behandlingen heraf, kildetekst fra the lancet. En elev opnår gennem samtale med lærer et eureka moment, det er jo ligesom ptsd. Lærer vejleder og snakker med eleverne undervejs. efterfølgende gennemgås opgaverne med feedback på opgave niveau. Der forberedes opgaver til næste modul. 10. Modul, 3.D, Vild med Viking, Tirsdag d. 1/12 Elever arbejder i grupper hele modulet. Der arbejdes forholdsvis aktivt med opgaver fra besøg på vikingeskibsmuseet. Læreren går og vejleder og assisterer. Feedback på opgave og procesniveau. 11. Modul, 2.B, 1. Verdenskrig, Onsdag d. 2/12 Eleverne har læst Remarque og Jünger. Eleverne for opgave i grupper hvor en række spørgsmål skal besvares. Lærer går rundt imellem grupperne og vejleder og svarer på spørgsmål. Herefter stilles der opgave hvor eleverne skal udarbejde hver deres tekst(tale, 28

4 digt, erindring om krig efter Jüngers syn på krigen) i grupper af 4 udvælges den bedste og der er til sidst dyst på ord, hvor det bedste materiale udvælges efter klasseafstemning. En elev jeg ikke tidligere har hørt i timerne tager meget fokus. Mens de præsenterer for hinanden i grupperne sidder flere af de andre og bliver fanget af hendes tale. Hun mener dog ikke at hendes er godt og gruppen vælger en anden til at præsentere for klassen. Læreren udvælger hende til at indgå i kampen om bedste krigsskrift Læreren forklarer til mig at eleven gemmer sig i klassen, men at hun er stærk skriftligt. Generelt er klassen godt med i modulet. Generelt: generelt er det ofte de samme elever der byder ind i undervisningen, til tider er der dog flere der byder ind. Når der er få elever der byder ind presser læreren flere elever til at svare ved at spørge direkte. 29

5 Bilag 2 Noter fra egen Undervisningsmodul 3.X, Danmark efter 1945, Mandag d. 30/11 Jeg starter modulet med tekniske problemer og kommer først igang 5 minutter inde i tidsplanen. Jeg præsenterer eleverne for fagmålene, dem er der ikke umiddelbart nogen der er blevet præsenteret for før. Jeg fortæller hvilke mål vi skal arbejde med i netop dette modul, herefter indsnævrer og deler jeg målene således at det er mål der kan opnås i løbet af modulet. Eleverne følger med. Herefter får eleverne tid til at arbejde i grupper med det læste materiale, jeg går rundt og svarer på de få spørgsmål der er. vi taler om svarene i plenum, jeg skal huske mig selv på at have fokus på begge sider af lokalet (jeg står i højre side for ikke at skærme for projektoren) Det er de samme elever som er på som det er i lærerens almindelige timer. Eleverne arbejder selvstændigt med en specifikt defineret opgave, de oplever dog at der ikke er afgivet tid nok til denne. Efterfølgende præsenteres evaluering og de evalueringsskemaer der skal bruges til at udføre selvevaluering. herefter evaluere eleverne deres eget arbejde og bagefter byttes der med sidemanden og der udføres peerevaluering, klassen arbejder koncentreret men i takt med at de føler at de er færdige bliver der en tiltagende støj i klassen. Et enkelt par ud af 12 oplever at der er diskrepans mellem selvevaluering og peerevalueringen, mens resten oplever at de ser sig selv som sidemanden ser dem. Eleverne erklærer at det ville være bedre med en større opgave at evaluere på og at det var et for komplekst evalueringsskema at starte ud med og at det ikke matchede opgavestørrelsen, de syntes dog at det var en god måde at arbejde med selvevaluering og peerevaluering på. Da stoffet blev en direkte del af evalueringen. Alle elever tog evalueringsskemaet med videre. 30

6 Bilag 3 Noter fra klassediskussion af evaluering (uden lærer) 1.X, Torsdag d. 26/11 Eleverne savner generelt mere feedback, elver efterlyser i høj grad karakterer, eleverne har oplevet selvevaluering, men er i tvivl om de udfører det korrekt. Elever ikke bevidst om feedback i forbindelse med lærersvar og klassediskussion skjult evalueringsopgave - brev til bedstemor om hvad de har lært - opgaven er uinteressant og derved også evalueringen. elvesamtaler fungerer godt. evaluering under opgaveløsning - i processen er rigtig godt. elev foreslår punkt feedback på hvad der går godt og hvad der ikke går godt. Eleverne mener at de selv skal søge feedbacken mere. mundtlig feedback er bedst. Til spørgsmål om hvorvidt de kan bruge feedbacken fremadrettet svares der enstemmigt fra klassen at det er meget varieret hvilken feedback de får, noget kan bruges andet kan ikke. 31

7 Bilag 4 Studieforløbsbeskrivelse Feedback og evaluering i Gymnasieskolen - Et Gymnasiepraktikprojekt Troels Malm Nielsen K1 - gammel ordning Danmark/Norden - Nyere tid Studieforløbet har haft den udfordring at gymnasiernes aftale med RUCInnovation, hvorigennem jeg kom i praktik, lyder på at praktikforløbet begynder i midten af oktober og slutter midtdecember, således bliver idéfase og observationsfase blandet sammen i starten af praktikforløbet og skrivefase og observationsfase blandet sammen i slutningen. således skabes projektidéen sent, mens man i slutningen af forløbet er i en fase hvor man analysere samtidigt med at man observere, hvilket kan skabe problemer. Forløbet bliver således presset sammen fra at vare hele semestret til først at begynde mediooktober på de fleste parametre. Jeg har fulgt følgende kurser på dette semester: K1: Breddekursus Moderne Danmark/Norden og Europa/Verden K1: Historisk teori og Historiografi Endvidere har jeg været til midtvejsevaluering for Praktikprojektet, samt deltaget i pædagogisk introkursus og midtvejsevaluering af praktikforløbet organiseret af RUCInnovation. Jeg har gået på Humanistic International Basicstudies, hvor jeg har været med til at producere følgende projekter: Globalization and Education(Subjectivity and Learning), The Modern Vampire(Text and Sign, History and Culture), Cultural Racism in Today s British Context(Philosophy and Science, History and Culture), The Role of School uniforms in England(Philosophy and Science, History and Culture) Endvidere dækkede de to sidste projekter projektkravet Historie. På basisuddannelsen tog jeg følgende kurser: Text and Sign, History and Culture, Philosophy and Science, Subjectivity and Learning, History, Videregående Sociologi, Videregående Politologi og Educational Studies. Jeg har tidligere på historiefaget gennemført Bachelormodulet, hvor jeg fulgte kurserne Informationssøgning, Breddekursus før 1750 Europa/Verden og Historisk Metode og 32

8 Kildekritik. Endvidere var jeg med til at skrive projektet, Det Normanniske kongerige på Sicilien og i Syditalien, der dækkede projektkravet Europa/verden - ældre tid. På Socialvidenskab har jeg gennemført BA-modul, K1, K2 og det Gymnasielærerkompetencegivende semester og skrevet følgende projekter angivet i samme rækkefølge: Demonstrationens Magt - Sagen om ungdomshuset, Altså prøv lige at hør : Jeg er en person - Stigma og Mistillid i dagpengesystemet, Udenlandske Hjemløse og Reproduktiv Sundhed i en Rettighedsbaseret Udviklingsdiskurs. 33