Uddrag af LOI LANG fra FAST BOGPRIS (et element og en særegenhed ved den franske model)

Transkript

1 Uddrag af LOI LANG fra 1981 FAST BOGPRIS (et element og en særegenhed ved den franske model) I 1981 forklarede den daværende franske kulturminister, Jack Lang, formålet med den nye lov om en fast bogpris for den franske nationalforsamling. Loven er baseret på «en benægtelse af at betragte bøger som en banal handelsvare og på ønsket om at afbøde handelsmekanismerne for at sikre, at der bliver taget hensyn til bogen i sin egenskab af kulturarv, og som derfor ikke udelukkende kan underlægges de øjeblikkelige rentabilitetskrav. «den faste bogpris skal muliggøre: «- lige adgang for borgerne til køb af en bog, som vil blive solgt til den samme pris i hele Frankrig; «- vedligeholdelsen af et meget tæt decentraliseret distributionsnetværk, især i de dårligt stillede områder; «- støtte til mangfoldighed inden for skabelse og udgivelse af bøger, særligt til smalle bøger (dvs. med langsommere salg). I så henseende fastsætter artikel 1 i Lang- loven at detailhandlerne (boghandlere, supermarkeder, kiosker etc.) ikke kan give køberne en prisnedsættelse på over 5% (inkl. moms) af den salgspris, som er blevet fastsat af forlaget. (De franske forlag må ikke selv sælge bøger direkte, men skal gå igennem en detailhandler for at sælge deres værker.) Artikel 3 fastsætter denne prisnedsættelse til 9 % (enhver form for videresalg er i så tilfælde udelukket) ved salg til staten, biblioteker, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og samarbejdsudvalg. (Påmindelse: Lang- loven vedrører alle fysiske og juridiske personer, som udgiver eller importerer bøger i Frankrig. Det samme gælder for loven om fastpris på elektroniske bøger. På den anden side fastsætter artikel 2, at den forhandlerrabat, som forlaget giver til detailhandleren, skal tage den servicekvalitet i betragtning, som detailhandleren yder for at øge salget af bogen. De tilsvarende forhandlerrabatter skal være større end dem, der resulterer af antallet af bøger, som detailhandleren har modtaget.

2 Alle detailhandlere har kort sagt ret til en basal forhandlerrabat på % (afhængigt af forlagene). For at vinde nogle ekstra rabatpoint og opnå 40 % rabat i gennemsnit, skelnes der mellem 2 betingelser for forhandlerrabatter, en kvalitativ og en kvantitativ. Den kvalitative procentsats skal vel at mærke være højere end den kvantitative, og dette i særdeleshed for at undgå «kæderabatter*». (*: «Kæderabatter» er således umulige i Frankrig, dvs. at en kæde af boghandlere eller supermarkeder ikke kan forhandle sig frem til forhandlerrabatter for hele kæden, men kun for én butik ad gangen.) Det drejer sig her om et afgørende element i loven, idet dette element har tilskyndet boghandlerne til at uddanne sig og til at videreuddanne deres personale (dette kvalitative kriterium er da også taget i betragtning ved tildelingen af forhandlerrabat) til at reflektere over deres midler og endda til at specialisere sig og fremhæve deres værker (seancer med forfatterbesøg/forfattersigneringer, tematiske promoveringer, kundevejledning, diverse aktiviteter, udstillingsvinduer, etc.). og således har reddet deres eksistens. Endelig fremgår det af artikel 5 at detailhandlen har ret til at sænke prisen på bøger, som er udgivet for mere end to år siden og som har været i butikken i længere tid end 6 måneder. På grund af krisen er momsen steget fra 5,5 til 7 % under den forrige regering (1. april 2012). Imidlertid har den nuværende regering besluttet at sætte momsen på bøger tilbage til 5,5 %. Den nye momstakst på bøger, som trådte i kraft d. 1. januar 2013 (momsen på bøger falder yderligere til 5 % med virkning fra d. 1. januar 2014), gælder ligeledes for digitale bøger på trods af modstanden fra de europæiske myndigheder På nær enkelte sjældne undtagelser er der i dag bred enighed blandt professionelle bogfolk om de positive effekter af Loven af 10. august Denne konsensus er imidlertid først opstået hen ad vejen fra midten af 1980erne da de, som i første omgang var skeptiske over lovens indførelse, begyndte at se de positive resultater af loven og yderligere fra starten af 1990erne, da de store kulturelle forretningskæder endegyldigt tilsluttede sig (Fnac). Uddrag af fagforeningen Syndicat de la Librairie Françaises bidrag til Hervé Gaymards rapport om bogens fremtid og økonomien på bogområdet: Bogens situation ; evaluering af loven vedrørende bogpriser og den fremtidige udvikling på området (Rapport til kultur- og kommunikationsministeren, marts 2009).

3 Boghandlernes evaluering af Loven af 10. august 1981 om bogpriser er meget positiv Uden denne lov ville netværket af boghandlere i stor udstrækning være forsvundet. Ikke alene eksisterer dette netværk stadig i bedste velgående (i modsætning til pladehandlerne), men det har også undergået en gennemgribende modernisering. Med flere end i dag er det et meget omfattende og aktivt netværk. Hvert år åbner der adskillige nye boghandlere og der sker nye udvidelser... Mere end 40 % af detailhandlen sker igennem boghandlerne og dette tal er lang højere hvis man kun ser på humaniora, smal litteratur og ungdomslitteratur... Hvis loven ikke havde eksisteret, ville boghandlerne ikke have kunnet tage konkurrencen op mod supermarkederne og de store butikskæders priser. Boghandlerne, hvis økonomi i forvejen er skrøbelig, har jo netop brug for de bøger som omsættes hurtigt for at kunne finansiere de værker (hvad enten det er nye eller ældre titler), som sælges langsommere og som har brug for længere tid for at slå igennem hos køberne. De uafhængige boghandlere er en uvurderlig støtte for udgivere af smal litteratur Formålet med Loven af 1981 er ikke i sig selv at forsvare boghandlerne. Dens hovedformål er at støtte den smalle litteratur ved at bevare et bredt netværk af salgssteder, som har på sinde at hjælpe den smalle litteratur og mangfoldigheden frem til læserne. Det er netop fordi, de smalle boghandlerne hjælper den smalle litteratur frem, at de indtager en så central plads i Loven: de udbreder kendskabet til forfattere og værker, som er på vej frem og de sørger for, at læserne til stadighed kan få adgang til centrale bogværker. Dette dobbelte formål skal ses i forlængelse af de bestræbelser som, udgiverne af smal litteratur gør sig for at finde frem til og ledsage udviklingen af nye forfatterskaber og værker, som igennem deres kataloger sikres en længere levetid. Fast pris på bøger er et reguleringsystem, som tjener konkurrencen og alle parter på bogområdet- lige fra forfatter til læser. Loven, som visse mente ville virke hæmmende på den frie konkurrence, har vist sig at have den stik modsatte effekt og står tværtimod som en garant for denne konkurrence. Der finder reelt en barsk konkurrence sted mellem forlæggerne. Detailhandlen konkurrerer på service, kvalitet og mangfoldighed i udbud Der er et stort udbud af salgssteder: boghandlere, messehaller, de store specialiserede forretningskæder, bogklubber, internet... Men ingen af disse forhandlere har udkonkurreret de andre. De forskellige salgssteder er med til at sikre mangfoldigheden af udgivelser: I Frankrig findes der i hundredvis af uafhængige forlag og alle typer værker kan finde sin rette læserskare takket være det salgssted som er mest velegnet til værket. Det varierede udbud af forlag og salgssteder kommer forfatterne til gode, deres værker opnår hermed større chance for at blive udgivet og finde et publikum. Læserne/forbrugerne tilgodeses også: udbuddet af bøger er stort og nemt tilgængeligt; den faste bogpris har været med til at holde priserne nede (inflationen i priser på bøger har i flere år været lavere end den generelle inflation); bøger er ikke dyre (gennemsnitsprisen i Frankrig for en bog er på 75 DKK og på 45 DKK for paperbacks, som udgør en tredjedel af salget).

4 Lidt tal: Der findes salgssteder i Frankrig (befolkning = ca. 66 millioner) af disse salgssteder sælger regelmæssigt bøger sælger hovedsageligt bøger. De første 1000 salgssteder svarer til boghandlere på «første niveau», som repræsenterer % af forlagenes omsætning og er de bedst placerede til at lancere en ny titel eller til at promovere bagkataloget. (Kilde : Syndicat de la librairie française) Omsætningen for bogsalget repræsenterer 0,15 % af BNP, hvilket svarer til tre gange så meget som filmindustriens omsætning. Frankrig er det land, som oversætter mest udenlandsk litteratur (for 2 år siden: titler oversat til fransk), men fransk er også det sprog, som er det næstmest oversatte (langt) efter engelsk (for 2 år siden : ca overdragelseskontrakter fra Frankrig til udlandet). Bogverdenen beløber sig i bred forstand til over arbejdspladser (forlag, udsendelse, udgivelse, detailhandel, biblioteker), hvilket svarer til lidt mindre end 0,4 % af den aktive befolkning, og omkring 20 % af stillingerne inden for kulturverdenen ( ). Ifølge tallene fra analyseinstituttet Tns- Sofres for årrækken varierede antallet af franskmænd på 15 år og op efter, som havde købt mindst en bog i løbet af året (ud over skolebøger og hæfter), mellem 48 % og 57 %. Siden 2005 har antallet stabiliseret sig omkring 52 % pr. år. Antallet af købere er således ikke faldet i denne periode, hvor man ellers har kunnet være vidne til en eksplosion af de tilbud inden for underholdningsindustrien, som bøgerne normalt er i konkurrence med, hvilket kunne have medført et stærkt fald i læsertallet. Man kan ligeledes iagttage, at gennemsnittet for bogkøb, som fandt et niveau omkring 7,5 bøger per køber mellem 1994 og 2001, steg indtil 2005, hvor det siden har ligget stabilt på omkring 8,8 bøger. I modsætning til den fordom, som beskylder Lang- loven for at have haft en inflationseffekt på bogpriserne, giver en række statistikker, som er foretaget over en lang årrække (INSEE : Institut National de la Statistique et des Etudes Economiques) et tydeligt billede af, at der ikke findes nogen klar sammenhæng mellem eksisterende eller ikke eksisterende faste prissystemer og prisudviklingen. (Udgifter til produktion, udgivelse og trykning er dog faldet pga. den rivende udvikling på IT- området) På samme måde findes der ingen sammenhæng, andet end måske en negativ sammenhæng, mellem Lang- loven og de problematiske spørgsmål omkring returnering og makulering af bøger. Udeblivelsen af en priskrig på detailhandlerområdet har gjort det muligt at undgå, at forlagene bliver tvunget til at øge salgspriserne på de svært sælgende bøger for at

5 kompensere for den indtægtsnedgang, som er forbundet med de store forhandlerrabatter, som de må give til detailhandlerne på bestsellerne (som det er tilfældet i Storbritannien.) Endelig er det også på sin plads at understrege boghandlernes vigtige rolle inden for det kulturelle byliv, hvor de i løbet af året organiserer talrige begivenheder i deres lokaler eller andet steds gennem bl.a. samarbejder med biblioteker og skoler. (Kilde : Rapport «Gaymart» ; Bureau International de l Edition Française)