det danske bogmarked rapport 2002 af Lisbeth Worsøe-Schmidt og Gitte Pedersen

Transkript

1 det danske bogmarked rapport 2002 af Lisbeth Worsøe-Schmidt og Gitte Pedersen

2 Indholdsfortegnelse: Prolog Indledning Samhandelsreglerne i hovedtræk frem til 2001 Debat om samhandelsreglerne De nye samhandelsregler pr. 1. januar 2001 Bogbranchens struktur Kapitel 1. Tilgængelige oplysninger om det danske bogmarked Forlagsstatistik Bogprisindeks Titelstatistik Biblioteksstatistik Statistik over forbrugernes kulturvaner Erhvervsstatistik Diverse rapporter og undersøgelser Mulige kilder til statistik Sammenfatning Kapitel 2. Erfaringer med og produktion af statistisk udenfor Danmark Sverige Datagrundlag før bogredegørelsen Kulturpolitiske overvejelser og ny statistik Anden statistik Norge Forlagsstatistik Boghandlerstatistik Titelstatistik Biblioteksstatistik Andre statistikker og undersøgelser Finland Forlagsstatistik Boghandlerstatistik Titelstatistik Biblioteksstatistik Bogpriser England Publishers Association Whitaker BookTrack Biblioteksstatistik Sammenfatning

3 Kapitel 3. Frie priser erfaringer og konsekvenser Sverige Udgivelsesstøtte Boghandlerstøtte Distributionsstøtte Finland England Frankrig EU Sammenfatning Litteraturliste

4 Prolog Med virkning fra 1. januar 2001 blev bogbranchens dispensation fra konkurrenceloven m.h.t. faste bogpriser revideret således at faste udsalgspriser på bøger ikke længere kan være en pligt for forlagene, men kun en ret. Samtidig er boghandlernes eksklusive ret til at forhandle bøger ophævet. Fra en kulturpolitisk synsvinkel kan disse ændringer medføre en uhensigtsmæssig udvikling i bogudbuddet. Under fastprissystemet er bøger af samme type, f.eks. romaner, typisk prissat ensartet uanset forventet efterspørgsel. Men stærke forhandlere, navnlig kæder i og uden for branchen, kan nu presse forlagene til at sætte prisen ikke blot fri, men også ned på meget efterspurgte titler, således at de kan anvendes som slagtilbud i konkurrencen om kunderne. Hermed mindskes både forlagenes og boghandlernes indtægter på disse titler. Dette indebærer en nærliggende risiko for at prisen på mindre efterspurgte, men kulturpolitisk mindst ligeså væsentlige titler hæves. På længere sigt kan en sådan udvikling føre til indskrænkning både kvantitets- og kvalitetsmæssig af såvel forlagenes produktion som boghandlernes sortiment, idet overskuddet fra de meget efterspurgte titler traditionelt har bidraget til at finansiere udgivelsen og lagerføringen af mindre efterspurgte titler. De eksisterende litteraturpolitiske initiativer og støtteordninger i Danmark er primært rettet mod første og sidste led i det litterære system og derfor ikke gearet til at afbøde sådanne uheldige virkninger, idet de alle har et velfungerende bogmarked som fundament. Forudsætningen for forfatterstøtten er således at forfatterens bøger faktisk udkommer. Tilsvarende er folkebibliotekernes centrale rolle som formidler af den frie og lige adgang til information og dannelse - og som lokalt forum for identitetsskabelse i en stadig mere globaliseret verden - baseret på at ressourcerne, herunder et bredt udbud af danske bøger, faktisk findes. Usikkerheden m.h.t. hvilke konsekvenser liberaliseringen af bogmarkedet vil medføre, resulterede i at den daværende kulturminister nedsatte et udvalg, Udvalget vedrørende Det Danske Bogmarked, som fik til opgave at holde øje med udviklingen på bogmarkedet. Sideløbende blev Litteraturrådet anmodet om at iværksætte en undersøgelse af hvilke indikationer der faktisk er nødvendige for at følge bogmarkedsudviklingen fra en kulturpolitisk synsvinkel. Resultatet foreligger med denne rapport. Opdraget Undersøgelsen omfatter en systematisk kortlægning af tilgængelige informationer om det danske bogmarked med sammenligning af bogmarkedsinformationer og -undersøgelser samt kulturpolitiske tiltag i andre lande, særligt de nordiske. Resultatet foreligger med denne rapport. Lektor, ph.d. Lisbeth Worsøe-Schmidt, Danmarks Biblioteksskole, fik overdraget opgaven som projektleder, mens cand. mag. Gitte Pedersen under medvirken af cand.scient.bibl. Lone Simonsen har foretaget indsamling og bearbejdning af data samt udarbejdelse af rapporten. En lang række aktører på bogmarkedet, blandt andre direktør Ib Tune Olsen, Den danske Forlæggerforening og direktør Olaf Winsløv, Den danske Boghandlerforening, har velvilligt bistået med oplysninger og materiale. Hensigten med rapporten har været at skabe et overblik over det tilgængelige materiale om det danske bogmarked, at vurdere det og sammenholde det med vores nabolandes datagrundlag. Rapporten tilstræber en saglig behandling af objektet og tegner ikke nød- 1

5 vendigvis Litteraturrådets holdning. Forhåbentlig kan rapportens konklusioner og anbefalinger være til hjælp i en diskussion af hvilke tiltag der kan iværksættes på områder med få eller mangelfulde oplysninger. Sammenfattende konklusion Udgangspunktet for den kulturpolitiske interesse for bogmarkedet er at bogen ikke udelukkende betragtes som en vare blandt andre varer på det kommercielle marked. Bogen anses tillige for at være et særligt kulturgode: et medium for oplevelse, oplysning, uddannelse og dannelse samt ikke mindst for bevarelse og udvikling af det danske sprog. På denne baggrund anses det for væsentligt at der produceres et kvantitativt og kvalitativt bredt udbud af både skøn- og faglitterære titler på dansk, som hele befolkningen har så let og så billig adgang til som muligt. For at følge tendenserne på bogmarkedet ud fra denne synsvinkel er det ønskeligt at kunne få oplysninger om følgende punkter: 1) Titelproduktionen, såvel kvantitativt som kvalitativt, og dennes fordeling på litteratur-, bog- og udgivelsestyper. (1 2) Prisudviklingen i relation til litteratur-, bog- og udgivelsestyper samt til efterspørgselsgrad. 3) Omsætningen, såvel i styksalg som økonomisk, og dennes fordeling på salgskanaler i relation til litteratur-, bog- og udgivelsestyper. 4) Antallet af salgssteder og deres geografiske og sortimentsmæssige fordeling. Det tilgængelige materiale om det danske bogmarked er kun egnet til at belyse de kvantitative aspekter af udviklingstendenserne i meget grove træk. DBCs bogstatistik belyser således titelproduktionens fordeling på emnegrupper, men ikke fordelingen på bogtyper, f.eks. håndbøger og almen faglitteratur, eller udgivelsestyper, f.eks. ordinærudgaver og pocketbøger. Tilsvarende kan bogprisindekset i bedste fald belyse prisudviklingen på de bogtyper der produceres uforandret over en årrække, mens det er ganske uegnet til at belyse den forventede prisudvikling i forbindelse med priskonkurrence på den enkelte titel, herunder muligheden for at bestsellere bliver billigere, mens andre bøger og navnlig smalle titler bliver dyrere. Foranlediget af de nye vilkår har bogbranchen selv iværksat en række tiltag på statistikområdet. Bogbarometret, Den ny Forlagsstatistik og boghandlernes omsætningsindeks er alle blevet etableret med det formål at skabe bedre mulighed for at holde øje med udviklingen på bogmarkedet. De nye tiltag har betydet en væsentlig forbedring af det statistiske grundlag, men det er ikke desto mindre stadig mangelfuldt på en række områder. Der savnes bl.a. materiale til belysning af litteratur-, bog- og udgivelsestypernes fordeling på salgskanaler, således at man f.eks. kan se hvilke dele af bogsalget der stimuleres af supermarkeders og legetøjsforretningers bogafdelinger. Ligeledes er det umuligt at følge udviklingen i salgstedernes geografiske og sortimentsmæssige fordeling og f.eks. se om supermarkedernes bogsalg har givet forbrugerne flere muligheder for at købe bøger eller om det oftest stærkt begrænsede sortiment har bevirket lukning af en velassorteret boglade og således haft den stik modsatte effekt. Kapitel 1 gennemgår det tilgængelige materiale i detaljer og nævner en række ønsker og forslag til en forøget indsats på statistikområdet. Kapitel 2 gennemgår udvalgte nabolandes datamateriale vedrørende bogmarkedet. Undersøgelsen viser at en større detaljeringsgrad end den danske er mulig selv for et lille sprogområde, enten produceret af branchen selv som i Norge eller på foranledning af det 2

6 pågældende kulturråd som i Sverige, men at det mere ideelle materiale først tilvejebringes når statistikproduktionen i sig selv bliver et kommercielt produkt som i Storbritannien. Til gengæld iværksætter både det norske og det svenske kulturråd jævnligt undersøgelser af detaljeområder der omfatter såvel kvalitative som kvantitative aspekter. Selv den bedste statistik kommer til kort når spørgsmålet drejer sig om bogmarkedets kvalitative side eller om mere komplicerede årsagssammenhænge. F.eks. kan kvaliteten i bogproduktionen ikke aflæses statistisk, ligesom det næppe er muligt at belyse sammenhængen mellem pris og efterspørgselsgrad uden en mere specifik undersøgelse af fænomenet. Det må derfor konkluderes at udviklingen på bogmarkedet kun kan følges tilfredsstillende, hvis det løbende statistiske materiale jævnligt suppleres med mere specifikke undersøgelser af detaljeområder. Kapitel 3 gennemgår erfaringer med og konsekvenser af frie bogpriser i forskellige lande. Et gennemgående træk er øget priskonkurrence på efterspurgte titler, mens priserne på alle andre bøger snarere stiger end falder. Det har i alle de undersøgte tilfælde ført til politiske foranstaltninger fra det mest radikale i Frankrig, hvor faste priser blev genindført ved lov, til en bred vifte af støtteordninger rettet mod forlag og boghandlere i Sverige. 1) Med litteraturtype forstås i denne sammenhæng: skøn-, fag- samt børne- og ungdomslitteratur, bogtype refererer til f.eks. håndbog, almen faglitteratur og videnskabelig faglitteratur, mens udgivelsestyper omfatter bl.a. ordinærudgave, hardback og pocketbog. 3

7 Indledning Det danske bogmarked har været kendetegnet ved en overordentlig stor bredde i forhold til landets indbyggertal. Det gælder såvel kvantitets- som kvalitetsmæssigt inden for både fag- og skønlitteratur. Dette gode er stort set frembragt på markedets egne præmisser. Den offentlige indsats til fremme af litteratur har primært rettet sig mod første og sidste led i den litterære fødekæde, nemlig forfatterne gennem legater og stipendier m.v. og publikum gennem formidlingsinitiativer, hvoraf folkebibliotekerne vejer tungest både praktisk og økonomisk. Støtte til bogbranchen er i begrænset omfang mulig inden for de eksisterende rammer i form af udgivelsesstøtte til enkeltstående projekter, men anvendelsen har hidtil været forsvindende. Indirekte støtte til bogmarkedet er derimod givet gennem den dispensation fra konkurrencelovgivningen som i et halvt århundrede har muliggjort branchens samhandelsregler, herunder den faste bogladepris. Traditionelt har litteraturpolitik, inkl. ovennævnte dispensation, i Danmark som i store dele af det øvrige Europa hvilet på den opfattelse at bogen ikke udelukkende kan betragtes som en vare blandt andre varer på det kommercielle marked. Bogen er blevet anset for også at være et særligt kulturgode: et medium for oplevelse, oplysning, uddannelse og dannelse samt ikke mindst for bevarelse og udvikling af det danske sprog. I en globaliseret verden med stigende påvirkning udefra har man fundet det centralt, navnlig for et lille sprogområde som det danske, at skabe de bedste vilkår for sprogets og kulturens stadige udvikling. Bogens rolle som kulturbærer retter sig mod hele befolkningen og indgår som forudsætning for en lang række politiske målsætninger der finder bred opbakning, først og fremmest demokrati og ytringsfrihed. På denne baggrund har det været væsentligt at sikre et bredt udbud af såvel skøn- som faglitterære titler på dansk. Tanken har været at det brede titeludbud ikke blot i sig selv ville give mulighed for at tilfredsstille en stor del af befolkningens umiddelbare litterære behov, men også at det kunne danne grundlag for sikring af kvalitet og fornyelse. En del af denne kvalitet og fornyelse finder sted ved udgivelse af titler der ikke umiddelbart appellerer til det store publikum. Gennem eksperimenter med bl.a. sprog, tankegang og form medvirker den såkaldt smalle skøn- og faglitteratur til at udvide vores horisont og forståelse, og disse landvindinger bidrager ofte indirekte til de mere populære bøgers fornyelse på samme måde som grundforskning bidrager til at udvide og forny den anvendte forskning. I forlængelse heraf har man fundet det vigtigt at hele befolkningen havde så let adgang som muligt til hele udbuddet af bøger. Disse kulturpolitiske vurderinger af og målsætninger for bogmarkedet er blevet anfægtet fra forskellig side, men ikke hverken fra politisk hold eller af Konkurrencestyrelsen i forbindelse med den seneste gennemgang af bogbranchens dispensation. Her har man alene anfægtet sammenhængen mellem de daværende Samhandelsregler og de generelle politiske, herunder kulturpolitiske målsætninger. Samhandelsreglerne i hovedtræk frem til 2001 Danmark er det land som næst efter Tyskland har den længste tradition for faste bogpriser. De organiserede boghandlere og forlæggere har siden midten af forrige århundrede indbyrdes aftalt vilkårene for handlen med bøger i Danmark, og siden 1956 har bogbranchen været bundet sammen af et fastprissystem. Fastprissystemet har været mulig i kraft af en dispensation fra gældende konkurrenceregler, en dispensation som er blevet fornyet løbende, men som blev taget op til fornyet overvejelse i slutningen af 1990 erne. 4

8 Før 1. januar 2001 var handel med danske bøger som hovedregel baseret på følgende tre punkter: Fast bogladepris: Forlaget fastsatte bogens udsalgspris som var bindende for forhandleren i fastprisperioden (senest defineret som udgivelsesåret plus næste kalenderår). Fastprisperioden blev fornyet hver gang en titel blev genoptrykt og kunne dermed forlænges i adskillige år. Forhandlerne havde mulighed for at tilbyde en række rabatter bl.a. biblioteksrabat (ca. 20%), skolerabat (mellem 4 og 15%), studierabat (10%) og kontantrabat (3-10%) som reguleredes efter ordrens størrelse. Gensidig eksklusivitet for bøger over frisalgsgrænsen (160 kr. i 2000): Forlag og boghandlere havde gensidig ret og pligt til at levere og handle med de deltagende forlags bøger. Aftalen indebar at bøger over frisalgsgrænsen som hovedregel kun kunne forhandles af samhandelsberettigede boghandlere. Til gengæld forpligtede boghandlerne sig til at forhandle enhver bog fra de tilsluttede forlag og kun fra disse forlag. Antagelsesregler: Forlæggerforeningen antog boghandlere til videresalg af deres bøger. Foruden tilslutning til samhandelsreglerne krævedes fornøden faglig indsigt og uddannelse, dansk indfødsret og bopæl i Danmark. Hovedformålet med samhandelsreglerne var fastholdelsen af den faste bogladepris, mens eksklusivitetsprincippet og antagelsesreglerne må betragtes som midler til at nå dette mål gennem en gensidig forpligtelse. Det er imidlertid kun frugtbart at se samhandelsreglerne som et samlet hele for at kunne forholde sig til argumenterne for og imod de seneste ændringer. Debat om samhandelsreglerne Dispensationen fra gældende konkurrenceregler var centreret om to indbyrdes forbundne hovedargumenter der begge forudsætter at bogen ikke udelukkende betragtes som en vare, men tillige som et kulturgode: Samhandelsreglerne bidrog til at sikre kvalitet og bredde i titeludbuddet Bortset fra bøger af i forvejen kendte og godt sælgende forfattere er det som hovedregel ikke muligt at forudsige hvilke titler der vinder succes. Oftest har en forfatter indtil flere bøger bag sig før han eller hun skriver en bestseller. Når forlaget fastsætter bogens udsalgspris, er det muligt at prissætte bestsellere og andre bøger på samme niveau. De populære titler kan derfor bidrage til at skabe et økonomisk overskud til finansiering af mindre rentable titler, og den faste bogladepris giver hermed et incitament for forlaget til at investere i nye forfattere og mere usikre titler. Samhandelsreglerne sikrede stor tilgængelighed af bøger Avancen på bøger er meget lille sammenlignet med avancen på andre varer. Den faste bogladepris sikrer imidlertid boghandleren mod priskonkurrence på den del af sortimentet som er lettest at omsætte, bestsellere og steadysellere indenfor f.eks. håndbøger og ordbøger. Den økonomiske gevinst på bestselleren kan investeres i et bredt sortiment der på sin side kan tiltrække en større kundekreds. Den gensidige eksklusivitet sikrede til gengæld at enhver bog kunne købes i enhver boglade. Disse argumenter blev anfægtet i et debatoplæg fra 1999 fra Konkurrencestyrelsen som bl.a. anfører at antallet af boglader var faldet med 30% fra 1970 til 1999 og at bogpriserne ifølge bogprisindekset var steget betragteligt mere end de generelle forbrugerpriser. Ifølge 5

9 debatoplægget ville en ophævelse af fastprissystemet føre til lavere bogpriser ligesom en ophævelse af boghandlernes monopol ville betyde flere valgmuligheder for forbrugeren i forhold til at erhverve sig en bog (Konkurrencestyrelsen Debatoplæg). Debatoplægget argumenterer for et konkurrencemarked ud fra merkantile økonomiske parametre hvorimod de kulturpolitiske målsætninger i højere grad sættes i forhold til samfundsmæssige og uddannelsesmæssige idealer. Hvorvidt de kulturpolitiske målsætninger er blevet opfyldt gennem samhandelsreglerne med fastprissystemet i centrum lader sig kun svært måle. Bogmarkedets udvikling hvad angår udbud, efterspørgsel, prisniveau og tilgængelighed er påvirket af en lang række faktorer, blandt andet flere fritidstilbud, øget konkurrence fra tv, video og computer, ændrede sociale mønstre etc., som alle spiller ind på befolkningens købe- og læsevaner. Desuden er de kulturpolitiske målsætninger ikke underlagt de samme kommercielle præmisser som både boghandlerne og forlæggerne lever under. Bøger er måske nok kultur, men de er også varer som skal sælges. Denne dobbelthed i bogens status er krumtappen i hele diskussionen om faste eller frie priser, om et frit konkurrencemarked eller en politisk styring via dispensation. Da de to brancheforeninger i 1998 indledte forhandlinger om nye samhandelsregler, erklærede Den danske Forlæggerforening over for Den danske Boghandlerforening at den ikke længere støttede boghandlernes eneret til at forhandle bøger over frisalgsgrænsen. Samtidigt iværksatte Konkurrencestyrelsen en undersøgelse som resulterede i ovennævnte debatoplæg. Debatoplægget førte til en politisk høring i Folketingets Kulturudvalg i Den danske Forlæggerforening reviderede sin holdning til fastprisordningen og fremlagde som forslag at forlæggerne ikke længere skulle have pligt til at fastsætte den bindende bogladepris, men at det skulle være en ret. Dette forslag var i øvrigt overensstemmende med et af de i Konkurrensestyrelsens debatoplæg oplistede alternativer til gældende samhandelsregler. Dog understregede Forlæggerforeningen vigtigheden af at fastholde muligheden for fastpris (men altså i en fleksibel udgave). Forlæggerforeningen betragter stadig den faste bogladepris som garant for et bredt titeludbud og et fintmasket net af boghandlere og understøtter således principielt den generelle kulturpolitiske holdning (Bogmarkedet 8/9 2000). Der hersker imidlertid ikke enighed blandt Forlæggerforeningens medlemmer. 10 mindre danske forlag arbejder fortsat på at bevare så megen fastpris som muligt. Den danske Boghandlerforenings bestyrelse var interesseret i at bibeholde så megen fastpris som muligt, et standpunkt som flertallet af foreningens medlemmer tilsluttede sig ved en urafstemning i forbindelse med foreningens generalforsamling i 2000 (Den danske Boghandlerforening. Beretning 2000/2001). Foreningen ser de halvfrie priser som en glidebane der uvægerligt vil føre til frie priser, meget mod foreningens holdning (Bogmarkedet (8/9 2000). 6

10 De nye samhandelsregler pr. 1. januar 2001 Bogbranchens Fællesråd kunne d. 14. september 2000 anmelde et nyt sæt Samhandelsregler med tilhørende regulativer gældende for Bogbranchenævnet og Bogbranchens Fællesråd med ikrafttræden d. 1. januar Ændringer i forhold til de tidligere samhandelsregler koncentrerer sig omkring følgende punkter: Prisfastsættelse: Fast bogladepris er en ret, men ikke en pligt for forlæggerne. Hvis der er fastsat en pris, er denne gældende for fastprisperioden (udgivelsesåret plus et kalenderår). Prisen skal overholdes af alle forhandlere. Forlaget kan vælge at udstyre bogen med en cirkapris eller helt uden detailpris. Cirkaprisen må ikke påtrykkes bogen. Hvis bogen ikke er underkastet fastpris, er det forhandleren som sætter bogens pris. Samhandelspligt: Forlæggerne har leveringspligt overfor boghandlerne og boghandlerne har pligt til at forhandle alle bøger udgivet af forlæggerne, men såvel frisalgsgrænsen som eksklusivitetsprincippet er ophævet, hvilket betyder at: - alle bøger kan forhandles frit f.eks. af supermarkeder, internetboghandlere og bogklubber, uanset om de har tilsluttet sig Samhandelsreglerne, - boghandlerne må forhandle alle bøger uanset om de er udgivet af forlag tilmeldt Samhandelsreglerne eller af andre udgivere. Ændringerne har åbnet for handel med bøger over frisalgsgrænsen i andre forhandlertyper end boghandlere. Ligeledes er den faste bogladepris blevet afløst af et differentieret prissystem der givet større bevægelsesfrihed for forlagene i forhold til at markedsføre bøger indenfor forskellige prissystemer. Efter knap 2 år er den generelle vurdering fra branchen at omstillingen til de nye forhold er forgået uden de store ændringer på bogmarkedet. Nye tiltag, såsom lanceringen af nye pocketbogserier fra flere forlag og tilsynekomsten af nye salgskanaler, er sket uden væsentlige ændringer i fordelingen af markedsandelene. Forlagene har sendt titler på markedet uden fastsat eller ca. pris, men det vurderes at disse titler kun udgør % af det samlede marked. Interessen for bogklubber er tilsyneladende blevet større, og visse forlag satser på mere direkte salg til skolerne. Generelt arbejder man i branchen på at tilpasse sig de nye markedsforhold, men det vurderes at overgangen fra de gamle til de nye samhandelsregler indtil videre er forløbet temmelig gnidningsfrit (Bogmarkedet 40, 41, 51/52, 2001). Ligeledes kan der endnu ikke påvises kulturpolitiske konsekvenser af de nye samhandelsregler, f.eks. ændringer i bogpriser, titeludbud og boghandlernet. Bogbranchens struktur Ændringerne på bogmarkedet, som følge af de nye vilkår for salg med bøger i Danmark, influerer på alle branchens aktører. De fire væsentligste aktører på bogmarkedet er forfatteren, forlaget, boghandleren og læseren. Men en lang række andre aktører har betydning for udbredelsen af litteraturen til befolkningen. En grafisk oversigt over principperne bag bogbranchens struktur kunne se således ud (se figur næste side): 7

11 Forlag Langt størstedelen af danske bøger udgives gennem et forlag. I følge Konkurrencestyrelsens debatoplæg var ca udgivere omfattet af de tidligere samhandelsregler, mens Den danske Forlæggerforening kun organiserer 79 forlag (pr. oktober 2001). Forlæggerforeningens medlemmer anslås dog at tegne sig for 2/3 af den samlede bogomsætning (Bogmarkedet 12/ ). I år 2000 er der yderligere opstået en ny brancheforening - Foreningen Frie Forlag (p.t. 26 medlemmer) som kun optager ikke-koncernejede forlag. Et forlag kan dog godt være medlem af begge forlagsforeninger. Det danske forlagslandskab er kendetegnet ved en voksende tendens til forlagskoncentration i forlagskoncernerne Gyldendal-gruppen, Bonnier-gruppen, Egmont-gruppen, GADgruppen, Borgen-gruppen og Nyt nordisk Forlag - med Gyldendal og Bonnier som de to største (Konkurrencestyrelsen 1999). De fælles ejerforhold forhindrer dog ikke indbyrdes konkurrence mellem forlag i sammen koncern. Forlagsekspeditioner Distributionen af bøger fra forlag til boghandlere varetages hovedsagligt af to forlagsekspeditioner, DBK-bogdistribution og Nordisk Bog Center (NBC). Forlagsekspeditionerne fungerer ikke som grossister, men er alene servicevirksomheder der opbevarer, ordrebehandler, fakturerer, pakker, sender og opkræver betaling for bøger. Ejendomsretten tilhører stadig forlagene. De to ekspeditioner vurderes at stå for 2/3 af de danske forlags omsætning (ca. 800 forlag). Derudover eksisterer et antal mindre distributører, ligesom visse forlag udenfor samhandelsreglerne selv står for distributionen. Med ophævelsen af boghandlernes monopol er der i højere grad åbnet for salg af bøger igennem varehuse, supermarkeder og kiosker. Dette har betydet at distributører af underholdningsprodukter, f.eks. Elap nu også er begyndt at distribuere bøger til deres kunder. Boghandlere I Danmark var der pr boglader, hvoraf en del er tilsluttet butikskæder. 8

12 Der skelnes mellem kapitalkæder, Arnold Busck, Gad og Magasin, og frivillige indkøbsforeninger Bog & Idé, Bogfan, Bøger & Papir samt Campus. Langt størsteparten af de danske boghandlere er organiseret i boghandlernes brancheforening - Den danske Boghandlerforening - der pr havde 388 medlemmer. Bogklubber De fem væsentligste bogklubudbydere i Danmark er Gyldendal, Bonnier, Egmont, Borgen og Asschenfeldt. Disse forlag tegner sig for i alt 23 bogklubber hvoraf 12 er voksenbogklubber og 11 er børnebogklubber. Andre salgskanaler I forbindelse med ophævelsen af boghandlernes monopol er andre salgskanaler begyndt at gøre sig gældende. Disse salgskanaler, som også tidligere har haft mulighed for at forhandle bøger under frisalgsgrænsen, har nu mulighed for at sælge bøger på lige fod med landets boghandlere. Særligt de store supermarkedskoncerner COOP Danmark og Dansk Supermarked har satset stærkt på bøger som varegruppe i forbindelse med den store opmærksomhed på Samhandelsreglerne. Andre og måske mere uventede interessenter som har udnyttet de nye muligheder, er de store legetøjskæder som sælger børnebøger side om side med legetøjet. Indtil videre ser det dog ud til at de nye salgskanaler mest har satset på billige bøger med priser under den tidligere frisalgsgrænse, altså bøger som disse salgsled hele tiden har haft mulighed for at sælge. Skoler og biblioteker Bogsalg til skoler og biblioteker er som hidtil underlagt Samhandelsreglerne. Imidlertid er der på skolebogsmarkedet sket det at to af de største skolebogsforlag pr. 1. april 2001 har sænket boghandlernes avance på skolebøger fra 25% til 12%. Ændringen betyder at salg af skolebøger er blevet en betydelig mindre rentabel forretning for boghandlerne som ellers traditionelt har stået for en væsentlig del af skolebogssalget. Desuden er flere skolebogsforlag i højere grad gået over til at handle direkte med skolerne. Denne udviklingen kan på længere sigt betyde at boghandlerne mister en væsentlig indtjening. Bibliotekernes købsønsker udbydes ofte i licitation som såvel boghandlere som forlag kan byde ind på. Dette gælder i særdeleshed store biblioteksvæsner eller i tilfælde hvor flere kommuner går sammen om at købe bøger. Den mest hensigtsmæssige model har været køb gennem boghandlerne idet disse forhandler bøger fra alle forlag, mens et direkte køb fra forlagene ville kræve et betydeligt større administrativt arbejde fra bibliotekernes side i forhold til ikke at have én, men adskillige leverandører. 9

13 Kapitel 1. Tilgængelige oplysninger om det danske bogmarked De tilgængelige data om bogmarkedet i Danmark består af forlagsstatistik, bogprisindeks, titelstatistik, biblioteksstatistik, statistik over folks kulturvaner samt erhvervsstatistik. I forbindelse med de ændrede samhandlesregler har bogbranchen taget initiativ til en kvartalsstatistik over salgsudviklingen i Danmark. Bogbarometeret, som statistikken kaldes, vil blive gennemgået under forlagsstatistik. Forlagsstatistik Den danske Forlæggerforening har siden 1950 erne produceret statistik på baggrund af oplysninger fra medlemmerne. Forlagsstatistikken publiceres en gang årligt i Bogmarkedet, som er bogbranchens fællesblad. Forlagsstatistikken blev tidligere baseret på følgende oplysninger: Den samlede nettoomsætning opdelt i salgskanaler (Boghandlere, frisalg og direkte salg) angivet i kr. og procent af samlet omsætning. Den samlede nettoomsætning fordelt på litteraturkategorier hhv. skole- og lærebøger, elektroniske medier, nedsættelser, børne- og ungdomsbøger, skønlitteratur samt øvrige bøger og ikke-specificeret salg. I forbindelse med de nye samhandelsregler nedsatte forlæggerforeningen et statistikudvalg som fik til opgave at udforme rammerne for en ny forlagsstatistik som modsvarede de nye vilkår på bogmarkedet. Sigtet var at tilvejebringe et mere anvendeligt statistikmateriale produceret på baggrund af mere specificerede oplysninger. Udvalget fokuserede på at statistikken skulle hvile på et så sikkert og bredt grundlag som muligt og at statistikken kom til at belyse flere forhold end tidligere. De nye parametre for forlagsstatistikken har været gældende fra statistikår Den ny Forlagsstatistik 2000 I forbindelse med de nye og mere specificerede statistikskemaer blev forlæggerforeningens medlemmer opfordret til at slutte op bag den ny branchestatistik ved at afgive så mange oplysninger som muligt. Kun 30 medlemsforlag returnerede brugbare data, men disse 30 forlag anslås at tegne sig for ca. 90 % af medlemmernes samlede omsætning. Det er foreningens målsætning og formodning at de kommende år vil vise en bredere deltagelse fra foreningens medlemmer (Statistik kan findes på forlæggerforeningens hjemmeside De indsamlede oplysninger er følgende: Styksalg og nettoomsætning eksklusive moms fordelt på litteraturkategorier (skønog faglitteratur, skole- og lærebøger (opdelt i seks forskellige grupper), børneog ungdomsbøger, elektroniske udgivelser). Inden for hver kategori spørges der endvidere til originale danske udgivelser i forhold til det samlede antal udgivelser. Lager, tryk og salg i bind (lagerbeholdning, årets produktion, årets salg). Salg fordelt på salgskanaler angivet i styk, nettoomsætning eksklusive moms samt bruttoomsætning eksklusive moms. Salgskanaler er opdelt i videreforhandling i Danmark (boghandler og andre salgskanaler), direkte salg i Danmark (direkte salg og bogklub), eksport (direkte salg til slutbruger og eksportsalg til videreforhandling). 10

14 De indsamlede oplysninger er dernæst bearbejdet og opstillet i 8 tabeller der viser: Styksalg og nettoomsætning eksklusive moms opdelt i litteraturkategorier (som ovenfor i spørgeskemaerne) og salgskanaler samt litteraturkategoriens procentvise andel af den samlede omsætning. Lagerbevægelser i bind. Styksalg og nettoomsætning eksklusive moms fordelt på litteraturkategorier og opdelt i original dansk i forhold til samlede antal titler. Omsætningsændring i bind og nettoomsætning fra 1999 til 2000 fordelt på litteraturkategorier og procentvis andel af samlet omsætning. De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere forlagsstatistik er de specificerede oplysninger om styksalg fordelt på litteraturkategorier og på salgskanaler samt forholdet mellem dansk og oversat litteratur. Endvidere indhentes der som noget nyt oplysninger om lagerbevægelser. Forlagsstatistikken er i ovenstående form kun til internt brug og udsendes kun til de deltagende medlemmer. Ændringerne i beregningsgrundlaget for de to forlagsstatistikker bevirker at sammenligning retrospektivt kun kan foretages med stor varsomhed. Den nye statistik er, trods forbedringer, stadig behæftet med en høj grad af usikkerhed idet ikke alle medlemsforlag har kunnet specificere deres data i forhold til de nye statistikskemaer. Flere udregninger kan derfor være præget af skønsmæssige vurderinger. En væsentlig problemstilling i den sammenhæng er at forlag og bogklubber ikke nødvendigvis har en interesse i en større detaljegrad og ikke prioriterer rapporteringen. Den nye forlagsstatistik er dog et stort skridt på vejen til en brugbar statistik og kan blive en nyttigt redskab i bestræbelsen på at holde øje med udviklingen på bogmarkedet. Selv om forlæggerforeningens medlemmer skønsmæssigt tegner sig for 2/3 bogbranchens samlede omsætning, er der dog stadig dele af forlagsbranchen som ikke er medtaget i forlagsstatistikken. Forlagsstatistikken Oplysningerne fra Den ny forlagsstatistik anvendes i den årlige forlagsstatistik som offentliggøres i Bogmarkedet. Her er oplysningerne fra foreningens medlemmer bearbejdet sammen med oplysningerne fra forlagsekspeditionernes kvartalsstatistikker (Bogbarometeret), Dansk Bogfortegnelse samt statistikker om skolernes og bibliotekernes udlån og indkøb. Forlagsstatistikken består af 10 tabeller, kommenteret af forlæggerforeningens direktør, og viser følgende: Nettosalg i kr. fordelt på salgskanaler (som ovenfor i spørgeskemaerne) for 1999 og 2000 (kun forlæggerforeningens medlemmer). Styksalg og omsætning fordelt på dansk og oversat litteratur opdelt i litteraturkategorier (skøn- og faglitteratur, skole- og lærebøger, børne- og ungdomsbøger)(kun forlæggerforeningens medlemmer). Nettoomsætning i procent af samlet omsætning fordelt på litteraturkategorier (skøn- og faglitteratur, skole- og lærebøger, børne- og ungdomslitteratur, elektroniske udgivelser) for 1999 og 2000 (sammenligning mellem forlagsstatistikken og kvartalsstatistikken). 11

15 Antal bogtitler udgivet i 2000 fordelt på dansk og oversat litteratur opdelt i litteraturkategorier (skøn-, fag-, og børnelitteratur) (baseret på Dansk BiblioteksCenters statistik). Antal udgivne bogtitler 1988, 1998, 1999 og 2000 opdelt i skøn-, fag-, og børnelitteratur med differentiering af førsteudgaver (baseret på Dansk BiblioteksCenters statistik). Bibliotekernes udlån (kilde: Biblioteksstyrelsen og Undervisningsministeriet). Bogsalg til folke- og skolebiblioteker i millioner kr. (kilder: Biblioteksstyrelsen, Kommunernes Landsforening). Antal udgivne skolebogstitler opdelt i skøn- og faglitteratur 1988, (Dansk BiblioteksCenters statistikker). Antal udgivne børnebogstitler 1988, (Dansk BiblioteksCenters statistik). Det er her vigtigt at understrege at de forskellige tabeller i forlagsstatistikken dækker forskellige dele af bogmarkedet. Nogle tabeller er alene baseret på tal fra forlæggerforeningens medlemmer, andre tal stammer fra forlagsekspeditionerne og andre igen såsom titelstatistikken dækker alle udgivere i Danmark eftersom tallene er hentet fra Dansk Bogfortegnelse (om Dansk Bogfortegnelse: se nedenfor). Bogbarometret En anden væsentlig forbedring på statistikområdet er det såkaldte bogbarometer. Bogbarometret udarbejdes af Den danske Forlæggerforening og offentliggøres kvartalsvis i Bogmarkedet. I modsætning til forlagsstatistikken er der her tale om tal indhentet direkte fra bogklubberne samt fra de to store forlagsekspeditioner (DBK og Nordisk Bogcenter) som anslås at servicere 2/3 af det danske bogmarked (ca. 800 ud af de ca.1400 udgivere som er tilmeldt samhandelsreglerne). Denne metode skulle sikre et bredere billede af udviklingen på det danske bogmarked, men har til gengæld den ulempe at tallene ikke dækker forlagenes eget direktesalg til boghandlen, udlandet, supermarkeder, kiosker etc. samt salg til slutbrugere (bl.a. via internetsalg). Bogbarometret er bygget op som en sammenlignende statistik der kvartal for kvartal følger udviklingen i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Bogbarometret rummer oplysninger om: Omsætningsændring i bind og kr. eksklusive moms opdelt i salgskanaler (boghandel, udland, bogklub samt andet videresalg) angivet i procent. Omsætningsændring i bind og kr. eksklusive moms opdelt i litteraturkategorier (skøn-, og faglitteratur, skolebøger, B&U litteratur, elektroniske udgivelser samt bogklub) angivet i procent. Samme opdeling anvendes i visningen af omsætningsændringen angivet i millioner kr. og i tusinde bind. Ved bogbarometrets første kvartal var det kun delvis lykkedes at indhente oplysninger fra en række bogklubber. Imidlertid lykkedes det allerede ved andet kvartal at indhente langt flere oplysninger således at størstedelen af bogklubsmarkedet nu er indkluderet i bogbarometret. Netop inddragelsen af bogklubbernes salg, som overvejende selv står for ekspeditionen af bøger til kunderne, er et fremskridt i forhold til forlagsstatistikken. Ikke overraskende var bogbarometrets første år (2001) præget af ændringer af og diskussioner om de anvendte metoder. Størst diskussion var der omkring definitionen 12

16 af kategorien boghandler der før 2001 blev defineret som de samhandelsberettigede boghandlere (dvs. de antagne boghandlere jf. de tidligere samhandelsregler), mens de i bogbarometrets første år defineres som medlemmer af boghandlerforeningen. Omdefineringen betød at salget til regulære boghandlere flyttedes fra rubrikken boghandlere til rubrikken andre salgskanaler. Ændringen i boghandlerdefinitionen blev fra forlæggerforeningens side begrundet med ønsket om at kunne holde øje med udviklingen af salget til især de nye salgskanaler såsom supermarkeder og kiosker (Bogmarkedet 38/2001). Imidlertid viste det sig at kilden til oplysningerne, forlagsekspeditionerne, ikke havde fået reguleret deres tal efter den nye definition. Fra og med 2002 dækker boghandlerkategorien boghandlere som har underskrevet overenskomst med Bogbranchens Fællesråd om at følge samhandelsreglerne fuldt ud. Tallene for 2001 er korrigeret på forlæggerforeningens hjemmeside. Eksemplet er medtaget for at illustrere hvor vanskeligt arbejdet med indsamling og bearbejdning af data til statistisk materiale kan være. Som det fremgår er der en række forbehold som bør inddrages i læsningen af Bogbarometret. Ikke desto mindre er Bogbarometret et stort skridt fremad i forhold til at kunne holde øje med udviklingen på bogmarkedet. Bogprisindeks Bogprisudviklingen har fået fornyet aktualitet i kraft af den delvise ophævelse af de faste bogpriser. Den traditionelle metode til at holde øje med prisudviklingen på forbrugsvarer i Danmark er det såkaldte Bogprisindeks produceret af Danmarks Statistik. Bogpriser indgår sammen med priserne på en række andre forbrugsvarer i et forbrugerprisindeks med det formål at registrere prisudviklingen på det danske marked. Hver vare i forbrugerindekset tildeles en vægt i det samlede pristal som modsvarer varens andel af det samlede forbrug. For hver varetype og varegruppe udarbejdes et selvstændigt indeks så man kan følge forholdet mellem den generelle prisudvikling og prisudviklingen indenfor den enkelte varetype. Tidligere beregningsmetode Til og med år 2000 blev bogprisindekset udregnet på grundlag af stikprøver der omfattede priser på ca. 50 udgivelser inden for 5-6 forskellige bogtyper fra mellem 9-11 forlag. Titlerne blev udvalgt af de deltagende forlag der alle havde forskellige udgivelsesprofiler. De respektive bogtyper blev udvalgt i samarbejde med Den danske Forlæggerforening der også havde medvirket til udviklingen af principperne omkring bogprisindeksets opbygning. Materialet der dannede basis for grundlaget var fortroligt og blev ikke videregivet. Oplysningerne blev indhentet gennem et individuelt tilpasset spørgeskema der hvert kvartal udsendtes til de enkelte forlag. Forlagene noterede priserne på enkelte af sine typiske udgivelser. De angivne priser vekslede mellem pris pr. ark eller pris pr. bind/bog afhængigt af forlagets forretningsgang. På baggrund af de indgivne oplysninger udarbejdedes en statistik pr. vare (oplyst pris) pr. forlag. Forlagene tildeltes en vægt efter omsætning, og derefter blev de forskellige bogtyper vægtet inden for hvert forlag i forhold til typernes andel af forlagenes omsætning. Bogtypegrundlaget bestod for en stor del af serietitler og/eller steadysellers (en titel, som har uafbrudt har været i handlen i mindst 10 år) og med en stærk repræsentation af skolebøger. En rapport fra 1997, Bogpriser (Worsøe-Schmidt 1997) bestilt af Statens Bibliotekstjeneste, påpegede imidlertid at såvel beregningsgrundlag som metoder var problematiske. Rapportens forfatter pointerede at bogprisindeksets beregningsgrundlag, med en overvægt af steadysellers og serietitler, ikke kunne udgøre et repræsentativt 13

17 udvalg for prisudviklingen på den nye litteratur på bogmarkedet. Desuden kritiseredes det at indekset var udregnet på baggrund af en kvantitativ lille stikprøve hvilket betød at de enkelte skønsmæssige vurderinger fik stor betydning og at selv små variationer omkring genrer eller udgaver/oplag kunne give uforholdsmæssige udsving. Også de enkelte bogtypers indbyrdes vægtning blev kritiseret, fx at skolebøger udgjorde 45% af beregningsgrundlaget, mens de ifølge forlagsstatistikken for samme år udgjorde 21% af den samlede omsætning (Worsøe-Schmidt 1997:12). Problemet med at vurdere bogprisudviklingen ud fra samme metode som andre forbrugsvarer er, som vi tidligere har været inde på, bogens særstatus som kulturvare. Kulturvarer har i modsætning til andre konsumvarer en lav grad af homogenitet. I en sammenligning med en anden vilkårlig valgt vare - skæreost ser man at en ost af en bestemt type og procent er den samme overalt i landet og på et hvilket som helst måletidspunkt. Den har i sin form eksisteret på markedet længe og vil vedblive med at være tilgængelig i samme form. Bøger derimod udgør ikke en homogen varegruppe. Tværtimod er enhver bog unik og lader sig ikke fuldt ud sammenligne med andre bøger. Endvidere er det vanskeligt at måle prisen på en enkelt titel på forskellige tidspunkter eftersom der kan være tale om forskellige udgaver ligesom bogens markedsværdi ændres alt efter hvor i bogens livscyklus prisen måles (Ahlmark & Lyckeborg 2001). Selv om man forsøger, som tilfældet var med den tidligere beregningsmetode, at holde sig til titler som har været på markedet i mange år med en støt salgskurve (og dermed netop at fastholde en form for homogenitet), er det jo netop ikke et typisk træk ved bogmarkedet. Det typiske er snarere det nye og aktuelle. En krimi eller en børnebog er ikke bare karakteriserede ved deres kategorisering, de er også varer som sælger forskelligt alt efter forfatter, kvalitet, trends etc. Ovennævnte rapport foretog som sammenligning en kvalitativ bogprisundersøgelse af udgivne førsteudgaver i perioden fra baseret på titler (mellem 433 og 687 pr. år) fordelt på 11 forskellige litteraturkategorier. Ny beregningsmetode Pr. 1. januar 2001 er beregningsgrundlaget ændret således at bogprisindekset idag er baseret på en stikprøve på ca. 110 prisobservationer (40 skønlitterære og 60 faglitterære samt 10 bogklubsbøger). Oplysninger om bogpriser indhentes fra tre udvalgte boghandlere og tre bogklubber. Der tilstræbes stabilitet i såvel titeludvalg som dataindsamlingssted. De udvalgte boghandlere og bogklubber kan derfor fungere som prisindberetningssted i mange år ligesom de fleste titler, som det vil fremgår, er steadysellers. De deltagne salgssteder er udvalgt som repræsentative eksempler på udsalgssteder og udfylder hver et skema udformet af Danmarks Statistik. Skemaet spørger til 44 forskellige titler (7 børneog ungdomsbøger, 11 skønlitterære titler, 17 faglitterære titler samt 6 ordbøger). Ikke alle salgssteder oplyser priser på alle titler, men gør det i det omfang titlerne er tilgængelige i boghandlen eller indberetter priser på lignende titler. Under børnebøger spørges der fx til priser på Gummi Tarzan og Rasmus Klump, under skønlitteratur spørges der til månedens tilbud (hhv. paperback og hardback) og månedens krimi samt til populære titler som har været i handlen flere år. De faglitterære titler koncentrerer sig om håndbøger fx havebog, kogebog, Hvem-Hvad-Hvor og kortbog fra samme forlag. Et generelt træk ved de titler der danner grundlaget for bogprisindekser er at der er tale om titler som har været i handlen længe. Ligeledes er der overvægt af håndbøger og populær litteratur. Denne strategi er bevidst valgt for at kunne følge de samme titel over så lang tid som muligt og dermed se prisudviklingen på samme produkt. De deltagende salgssteder 14

18 opfordres til at indberette priser på de mest omsatte vare for dermed at afspejle hvad forbrugerne køber. Danmarks Statistik forsøger ved denne metode at skabe den føromtalte homogenitet. Helt udeladt i bogprisindekset er nye titler, den såkaldte smalle litteratur herunder fx lyrik og dramatik samt faglitteratur ud over håndbøger. Titeludvalget er således stadig præget af bestsellers og steadysellers, og den nye beregningsmetode ændrer ikke væsentligt i forhold til den føromtalte kritik. Dilemmaet er at Danmarks Statistik tilstræber homogenitet og stabilitet og derfor anvender steadysellers som deres væsentligste beregningsgrundlag, mens kritikerne ønsker mere viden om den nye litteratur, den smalle litteratur kort sagt den litteratur som man er bange for vil komme i klemme under de nye vilkår på bogmarkedet. En løsning på dette dilemma kunne være en bogprisundersøgelse på to niveauer: En undersøgelse af det generelle bogprisniveau i forhold til prisudviklingen på andre varer (bogprisindekset). En undersøgelse af prisudviklingen ud fra udsalgssteds- og geografiske parametre. Bogprisindekset bør altså understøttes af regelmæssige kvalitative undersøgelser der i højere grad medtager nye titler og smalle titler i sit beregningsgrundlag, ikke mindst set i lyset af de delvise frie priser som betyder at den samme (nye) titel kan være til salg til forskellige priser alt efter hvor den købes. I Sverige har man forsøgt sig med sådanne kvalitative undersøgelser som viser stor variation i priserne på den enkelte titel alt efter indkøbssted (se følgende kapitel). Titelstatistik Dansk BiblioteksCenter (DBC) er i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek ansvarlige for udarbejdelsen af Den danske Nationalbibliografi. Nationalbibliografien er blevet udarbejdet løbende siden 1841 og har siden 1980 erne også omfattet lydoptagelser, film- og videooptagelser, musikoptagelser og elektroniske publikationer. Siden 1998 har nationalbibliografien desuden omfattet internetpublikationer i henhold til den nye pligtafleveringslov som danner grundlag for registreringen i nationalbibliografien. Dansk Bogfortegnelse er en underafdeling af nationalbibliografien omhandlende trykte materialer. Bogfortegnelsen indeholder oplysninger om titel, forfatter, udgivelsesår, forlag, udgavebetegnelse, sideantal, oplag, pris ved udgivelse, ISBN-nummer samt dicimalklassedeling (dvs. bibliotekernes klassifikationssystem fx 71 = arkitektur). Der foretages godt registreringer om året, og tendensen er at udgivelsesmængden er stignende. Dansk Bogfortegnelse registrerer danske udgivelser over 17 sider, såvel kommercielle som ikke-kommercielle. Antallet af registreringer er derfor væsentligt højere end forlagenes samlede antal udgivelser. Dansk Bogfortegnelse publiceres i trykt form i Bogmarkedet en gang ugentlig og publiceres ligeledes i måneds- og kvartalshæfter samt i årsbind. Dansk Bogfortegnelsen kan ligeledes fås på diskette, som cd-rom under titlen Bibliotekskatalog og Nationalbibliografi og er tilgængelig online i DanBib-basen. På baggrund af Dansk Bogfortegnelse producerer DBC en titelstatistik, også kaldet bogstatistik, der ligeledes publiceres i Bogmarkedet. Bogstatistikken dækker såvel kommercielle som ikke-kommercielle udgivelser, men på opfordring fra Udvalget vedr. Det danske bogmarked har DBC i en særkørsel udskilt de ikke-kommercielle titler fra statistik- 15

19 ken fra og med Den udgave som publiceres i Bogmarkedet viser dog stadig den samlede titelproduktion, kommerciel såvel som ikke-kommerciel. Titelstatistikken viser følgende: Samlet antal udgivelser opdelt i emneområder i henhold til klassifikationssystemet (heraf antal førsteudgaver). Yderligere skelnes der mellem det samlede antal bøger & småtryk og bøger over 48 sider. Udgivelser opdelt i dansk eller oversat litteratur (yderligere opdelt i de mest oversatte sprog). Skole- og børnebøger opdelt efter klassifikationssystemet (heraf antal førsteudgaver). Det er her på sin plads at gøre opmærksom på den væsensforskel der er i forlæggerforeningens statistik og DBC bogstatistik. Forlagsstatistikken såvel som Bogbarometeret er fokuseret på salg og omsætning, altså en salgsstatistik, mens bogstatistikken fra DBC er en udgivelsesstatistik. En sammenligning vil vise at der kan være uoverensstemmelser mellem antallet af udgivne titler og antallet af solgte titler indenfor et givet år. Uoverensstemmelsen skyldes delvist at solgte titler ikke nødvendigvis er produceret det år de sælges. Nye uændrede oplag af en ældre titel registreres ikke som nye udgivelser. Biblioteksstatistik Udarbejdelsen af statistik om bibliotekssektoren (folke,- central,- og forskningsbiblioteker) varetages af Biblioteksstyrelsen. Tidligere varetog Biblioteksstyrelsen ligeledes skolebiblioteksstatistikken, men siden 1999 overgik ansvaret for denne statistik til Undervisningsministeriet. Statistik over folkebiblioteker samles i publikationen Folkebiblioteksstatistik som også er tilgængelige online. Statistikken rummer endvidere en afdeling der alene omhandler centralbiblioteker. Centralbiblioteket er et folkebibliotek der udover at virke som folkebibliotek tillige af kulturministeren er udpeget til at varetage de regionale overbygnings- og støttefunktioner for folkebiblioteker. Centralbibliotekernes virksomhed finansieres, i modsætning til folkebibliotekernes kommunalt financerede drift, af staten. Statistik over forskningsbiblioteker samles i publikationen Forskningsbiblioteksstatistik der ligeledes er tilgængelig online. Folke- og centralbiblioteker I Folkebiblioteksstatistik indgår data fra alle landets folkebiblioteker samt centralbibliotekerne. De indhentede oplysninger er udvalgt med udgangspunkt i den Internationale standard for Biblioteksstatistik, ISO Ikke alle de indberettede date bliver publiceret. Biblioteksstyrelsen foretager et udvalg, en bearbejdning og fastlægger en præsentation af data til brug ved publiceringen af folkebiblioteksstatistikken. Bibliotekerne oplyser om personaleforhold, lånere og brugere, om bestand, tilgang og afgang af materiale, om udlån, åbningstid etc. Angående bestand oplyses der om følgende: Bestand opdelt i bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediemateriale, andre materialer. Alle kategorier er yderligere opdelt i voksne/børn. Tilvækst opdelt efter sammen mønster som ovenstående. Afgang opdelt efter sammen mønster som ovenstående. 16

20 I den statistiske fremstilling af de indhentede oplysninger opstilles 9 forskellige tabeller hvor her nævnes de oplysninger som er relevante i forhold til bogen: Bogbestand i bind opdelt i voksne/børn/i alt. Tilvækst og afgang af bøger opdelt i voksne/børn/ i alt. Udlån og fornyelse af bøger opdelt i voksne/børn/i alt. Bestand, tilvækst og udlån af nye medier (video, cd-rom, dvd) opdelt i voksne/ børn/i alt. Materialeudgifter opdelt i udgifter til bøger og udgifter til andre materialer. Folkebiblioteksstatistikken rummer endvidere en række grafiske opstillinger af udviklingen indenfor udlån, materialetilvækst og udgifter til bøger set over en årrække. Disse figurer viser at bibliotekernes udgifter til bøger i perioden er steget med 18.6% mens udgifter til andre materialer er steget med 62,8% i samme periode. I perioden fra er udlånet af bøger faldet fra ca. 61 millioner til 54 millioner, mens udlånet af multimediematerialer i samme periode er steget fra ca til 1 million (Folkebiblioteksstatistik 2000). Udviklingen skal ses i lyset af en ny bibliotekslov fra maj 2000 der udvidede bibliotekernes materialeforpligtelse til også at omfatte internetadgang, databaser, musik og multimediematerialer. Udviklingen i bibliotekernes indkøbsprioritering rækker dog længere tilbage end til den nye bibliotekslovs ikrafttræden og kan ikke alene begrundes hermed. Af samme grund skal man ikke forvente at udviklingen vender til bøgernes fordel efter en årrække med lageropbygning af nye medier, men at det snarere er en tendens som er kommet for at blive. Tallene afspejler ligeledes befolkningens voksende interesse for de nye medier og i særdeleshed for bibliotekernes internetadgang på bekostning af udlån af bøger. Det faldende udlån af bøger kan eventuelt (delvis) forklares med at biblioteksbrugerne i højere grad selv henter oplysninger (fx biografiske eller historiske facts) via internet og databaser i stedet for at hjemlåne bøger om emnet. Med henblik på at følge udviklingen på bogmarkedet og befolkningens bogforbrug ville det være ønskeligt hvis navnlig tilvækst og udlån af bøger var specificeret svarende til DBCs bogstatistik eller i det mindste i skønog faglitteratur. Forskningsbiblioteker Forskningsbiblioteket betjener primært studerende og lærere ved universiteter og andre højere og videregående uddannelsesinstitutioner. Et forskningsbibliotek kan fungere som offentlig bibliotek, men behøver ikke at gøre det. Statistikken opdeler forskningsbibliotekerne i større forskningsbiblioteker, mindre forskningsbiblioteker og institutbiblioteker med hver sin statistik. Statistikken for større forskningsbiblioteker indeholder bl.a. oplysninger om: Bestand, tilvækst og afgang opgjort i bind og hyldemeter (opdelt i hhv. bøger og seriepublikationer, manuskripter, musikalier, mikroformer, dokumenter, andre biblioteksmaterialer. Direkte udlån og interurbane ind- og udlån. Elektroniske ressourcer (internetadgang, arbejdsstationer, digitale dokumenter etc.). Indkøb af materialer til samlingerne opdelt i bøger, seriepublikationer, andre materialer. 17