FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

Transkript

1 Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere, som tilkendegiver, at de læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, steget markant i perioden fra 1993 til 2012 fra 29 % til 45 %. I samme periode er andelen af voksne danskere, som tilkendegiver, at de læser faglitteratur dagligt eller ugentligt, steget fra 23 % til 29 %. Følgende tabel viser, hvor ofte voksne danskere læser/hører skøn- og faglitteratur (i %): Skønlitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Faglitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Kilde: Danskernes kulturvaner 2012 Hvad er udviklingen i antallet af bogudgivelser? Antallet af udgivelser af dansk skønlitteratur med dansk originalsprog stiger betragteligt både under og efter den fulde liberalisering. Fra et år efter liberaliseringsperiodens begyndelse (2002) til et år efter den fulde liberalisering (2011) stiger antallet af nyudgiven dansk skønlitteratur fra 495 til 732 titler. Hvad angår skønlitteratur for børn, er antallet af udgivelser med dansk originalsprog også steget i perioden med liberalisering af bogmarkedet fra 572 udgivelser i 2002 til 915 i Omvendt ser det dog ud med faglitteraturen med dansk originalsprog, hvor antallet af danske udgivelser falder noget over perioden.

2 Side 2 Skønlitteratur for voksne med dansk originalsprog Førsteudgaver inkl. humor, tegneserier og småtryk Skønlitteratur for voksne oversat til dansk, antal titler Alle udgaver inkl. humor, tegneserier og småtryk Børneskønlitteratur med dansk originalsprog, antal titler Førsteudgaver inkl. tegneserier Børneskønlitteratur oversat til dansk, antal titler Alle udgaver inkl. tegneserier Faglitteratur med dansk originalsprog, antal titler Førsteudgaver inkl. skolebøger og børnefaglitteratur Faglitteratur oversat, antal titler Alle udgaver inkl. skolebøger og børnefaglitteratur Kilde: DBC Hvad yder staten i kulturstøtte til litteratur- og bogområdet? De statslige støtteordninger på litteratur- og bogområdet omfatter i 2013: 1. Litteraturstøtte fra Statens Kunstfond (16,6 mio. kr.) 2. Livsvarige ydelser til forfattere og oversættere (anslået ca. 8 mio. kr.) 3. Litteraturstøtte fra Statens Kunstråd (32,7 mio. kr.) 4. Biblioteksafgift til forfattere og oversættere og andre, hvis bøger står på landets biblioteker (171,3 mio. kr.) 5. Tipsmidler til litteraturformål (12,9 mio. kr.) 6. Forfatterskolen (3,0 mio. kr.) 7. Bogstartsprogrammer (4,5 mio. kr.) I alt udgør disse ordninger ca. 249 mio. kr. Derudover yder staten en række bevillinger og tilskud til biblioteksformål, herunder bl.a. udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker (19,0 mio. kr.) og centralbiblioteksvirksomhed (65,9 mio. kr.). Med til billedet hører også meget betydelige kommunale bevillinger på biblioteksområdet. Således udgjorde kommunernes driftsudgifter til folkebibliotekerne over 2,7 mia. kr. i 2011 (kilde: Danmarks Statistik). Udviklingen på den markedsmæssige side I Danskernes Bogkøb spørges voksne om, hvor de har gjort deres bogkøb. Svarene indikerer for perioden et fald i boghandlernes relative markedsandel fra %, mens andelene for supermarked/kiosk og internettet omvendt er stigende. FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR. KULTURMINISTERIET. JANUAR 2013

3 Side Au- gust 2012 Boghandel 58 % 58 % 59 % 59 % 61 % 58 % 57 % 58 % 57 % 51 % 48 % 45 % Bogklub 25 % 23 % 20 % 20 % 18 % 16 % 16 % 12 % 10 % 9 % 10 % 7 % Stormagasin 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 5 % 1 % Supermarked/kiosk 5 % 6 % 7 % 6 % 6 % 5 % 10 % 13 % 15 % 18 % 20 % 17 % Internettet 4 % 3 % 4 % 6 % 6 % 10 % 10 % 11 % 12 % 15 % 17 % 22 % Andet/ved 6 % 7 % 7 % 6 % 6 % 7 % 6 % 6 % 6 % 7 % 5 % 9 % ikke Gennemsnitligt antal bogkøbende respondenter Det bemærkes, at datagrundlaget for perioden omfatter 4 årlige interviewundersøgelser med i alt mindst 4800 interviews, mens datagrundlaget for august 2012 omfatter i alt 1052 interviews. Det bemærkes også, at svarmuligheden stormagasin udgik i august 2007, hvorfor resultatet for 2007 sammenlagt kun giver 99 %. Kilde: Danskernes Bogkøb, Boghandlerforeningen. Et spørgsmål, der ofte peges på i debatten, vedrører antallet af boghandler i Danmark, herunder set i forhold til udviklingen af andre salgskanaler for bøger. Antallet af boghandler i Danmark er ifølge Boghandlerforeningens oplysninger faldet fra 474 i 1993 til 378 i 2012 altså med knap 100 boghandler over en periode på 20 år. Med til billedet hører, at 31 boghandler ophørte i 2012, mens 11 nye kom til. Udviklingen i antallet af boghandler kan ses her: Antal boghandler Kilde: Boghandlerforeningen, årsberetninger og notat. Udviklingen i omsætningen på bogmarkedet i perioden med liberalisering har været præget af stigning i den første del af tiåret, men afsluttende med et fald frem mod Det skal dog understreges, at det foreliggende statistiske materiale om omsætningen på det danske bogmarked ikke er fuldt ud dækkende, da det ikke omfatter oplysninger om det totale danske bogmarked, og da der er foretaget ændringer i opgørelsesmetoden undervejs i perioden. Oplysningerne giver med andre ord en indikation om udviklingen og ikke den endelige sandhed om udviklingen. I det følgende er opgjort forlagenes salg af bøger i mio. kr. (i løbende priser, hvor intet andet er angivet): FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR. KULTURMINISTERIET. JANUAR 2013

4 Side 4 Salgskanal Salg til boghandel 952, ,8 1019,3 991,6 Andet videresalg 423,8 742,2 952,8 902,4 Salg i alt 1.376, , ,0* 1.894,4* Salg i alt - omregnet 1.692, , , ,4 til faste 2011-priser Kilde: Bogbarometret. Det bemærkes at Bogbarometret kun omfatter en del af forlagsomsætningen (i 2001 anslås denne statistik at have omfattet 66 % af omsætningen, mens den i 2011 anslås at omfatte mere end 85 %). Det bemærkes, at der foretages ændringer i opgørelsesmetoden undervejs i tidsserien, hvorfor der ikke er fuld sammenlignelighed over årene. *Det bemærkes, at der for disse tal er mindre afvigelser i forhold til en summering af de ovenstående tal, hvilket formentlig skyldes afrundinger. Fastprisberegningen er sket ved hjælp af forbrugerprisindekset som oplyst af Moderniseringsstyrelsen. Udviklingen i regulering af bogmarkedet Den danske bogbranches parter har siden 1837 indbyrdes aftalt en del af vilkårene for handelen med bøger i Danmark. Bogbranchen har frem til 2001 kunnet indgå sådanne aftaler i kraft af dispensationer fra den danske konkurrencelovgivning. Siden 1980 erne er dispensationerne gradvist blevet ophævet og aftalerne omkring bogpriser og samhandel liberaliseret. I januar 2001 blev det således frivilligt for forlagene, om de ønskede at sætte en fast pris på bøgerne, og boghandlernes eneret til at sælge visse bøger forsvandt, så der ikke længere var begrænsninger på, hvem der kunne forhandle alle slags bøger. Fra juli 2006 kunne forlagene kun fastsætte udsalgsprisen på 10 % af visse udgivelser. Den fulde liberalisering af de danske bogpriser er omfattet af en politisk aftale af 23. oktober 2009 mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Fra 1. januar 2011 er de sidste undtagelsesbestemmelser fra konkurrencelovgivningen ophævet. Links: De 3 første rapporter om bogmarkedet, som blev udgivet i BogMarkedet, kan hentes her: Den 4. rapport blev udgivet af Styrelsen for Bibliotek og Medier kan hentes her: Den politiske aftale af 23. oktober 2009 om liberalisering af bogmarkedet Hent aftalen på Kulturministeriets hjemmeside: FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR. KULTURMINISTERIET. JANUAR 2013

5 Hvad ved vi om gruppen af danskere, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur? I følge kulturvaneundersøgelsen fra 2012 læser 40 % af befolkningen sjældent eller aldrig skønlitteratur. Men hvad ved vi mere om denne gruppe? Det beskrives nærmere i det følgende med udgangspunkt i det underliggende datamateriale fra kulturvaneundersøgelsen. Af kulturvaneundersøgelsen fremgår følgende oversigt over, hvor ofte danskerne læser hhv. skønlitteratur og faglitteratur (i procent af de adspurgte): Skønlitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Faglitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Af oversigten fremgår, at danskernes læsning af skønlitteratur de sidste små 20 år har været inde i en entydig positiv udvikling. Der er blevet flere, der læser meget (fra 29 % der læser ugentlig eller dagligt i 1993 til 45 % i 2012) og færre, der læser lidt eller aldrig (Fra 53 % i 1993 til 40 % i 2012). Udviklingen på faglitteraturens område har ikke været lige så entydigt positiv. I det 20- årige perspektiv er tendensen positiv (Fra 60 %, der aldrig eller sjældent læser faglitteratur til 51 %, der aldrig gør det.) Fra 2004 og frem til i 2012 er den positive udvikling dog vendt således, at andelen af danskere, der aldrig læser faglitteratur er steget fra 22 til 29 %. Hvorfor læser man ikke? I Kulturvaneundersøgelse er gruppen af danskere, der aldrig eller sjældent læser bøger blevet spurgt, hvorfor de ikke læser. Svaret, som fremgår af tabel 2, er relativt overraskende. Dok. nr

6 Side 2 Tabel 2 Begrundelse for aldrig eller sjældent at læse bøger Pct. Det interesserer mig ikke 16,1 % Jeg har ikke tid 54,5 % Jeg læser langsomt/dårligt 9,0 % Jeg vil hellere se tv, film eller lignende 49,2 % Andet 16,1 % Total 144,8 % Det overraskende er, at ganske få angiver, at det er læseevnen, der er problemet, ligesom det heller ikke lader til at være manglende interesse, der er problemet. Det lader snarere til at være et spørgsmål om at prioritere læsning i forhold til de mange andre ting, som man skal eller kan. Køn Gruppen af danskere, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur (40 %) fordeler sig ret forskelligt på kønnene med en stærk slagside til mændene. Således er der knap 53 % af mændene, der aldrig eller sjældent læser, mens det samme blot gør sig gældende for 29 % af kvinderne. Begrundelserne for ikke at læse bøger eller for at gøre det relativt sjældent adskiller sig også lidt mellem mænd og kvinder. Mænd er lidt mindre tilbøjelige til at angive manglende tid som begrundelse, her er det i højere grad end hos kvinderne de øvrige begrundelser, der anvendes. Alder Som det fremgår af tabel 3, er der en svag tendens til, at jo yngre aldersgruppe desto større andel, der aldrig eller sjældent læser bøger. Tabel 3 Alder år 45,7 % år 51,5 % år 43,9 % år 43,6 % år 37,8 % år 34,2 % ,2 % Andel der læser sjældent eller aldrig Hvis alderen krydses med begrundelsen for ikke at læse, er det klart, at begrundelsen Jeg har ikke tid vejer markant tungere i aldersklasserne under 50, end den gør i de højere aldersklasser.

7 Side 3 Det er endvidere interessant, at begrundelsen: Jeg vil hellere se tv, film eller lignende vejer markant tungere hos danskere under 30 år, end hos aldersgrupperne over 30, ligesom relativt mange af de årige (47 % af de, der aldrig eller sjældent læser) simpelthen angiver, at det interesserer mig ikke. Hvor i landet? Som det fremgår af tabel 4, er der en forholdsvist markant tendens til, at der er flere, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur i provinsen, end der er i hovedstaden. Værst står det til i Nordjylland. Hvis man ser på fordelingen efter type af kommune jf. Tabel 5, så er billedet da også at jo længere man kommer ud på landet jo flere ikkelæsere og sjældne læsere er der. Nordjylland skiller sig endvidere ud, hvad angår angivelsen af begrundelser for ikke at læse. Hele 36,9 % angiver således, at det ikke interesserer dem (mod et landsgennemsnit på 16,1 %), mens kun 38 % angiver, at de ikke læser fordi de ikke har tid (mod 54 % i resten af landet). Her skiller Nordjylland sig relativt markant ud. Tabel 4 Region Andel, der læser sjældent eller aldrig Nordjylland 48,4 % Midtjylland 42,9 % Syddanmark 41,4 % Hovedstaden 32,5 % Sjælland 42,5 % Total 39,9 % Tabel 5 Kommunetype Andel, der læser sjældent eller aldrig Yderkommune 47 % Landkommune 46,3 % Mellemkommune 40,5 % Bykommune 34,5 % Total 39,9 % Uddannelsesmæssig baggrund Måske ikke så overraskende spiller den uddannelsesmæssige baggrund også en rolle i forhold til størrelsen af den gruppe, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur. Det er dog lidt overraskende, at den gruppe, hvor der er færrest ikke-læsere, er gruppen med en mellemlang videregående uddannelse, som faktisk læser mere end gruppen med en lang videregående uddannelse. Det er endvidere interessant, at der også er færre ikke-læsere end gennemsnitligt i den gruppe, der kun har en gymnasial uddannelse. Det

8 Side 4 kunne tyde på, at det almentdannende element i ungdomsuddannelsen har en vis betydning. Tabel 6 Højest fuldendte uddannelse Andel der læser sjældent eller aldrig Grundskole 47,6 % Gymnasial 35,2 % Erhvervsfaglig 47,9 % Kort Videregående 41,4 % Mellemlang videregående 21,9 % Lang videregående 25,5 % Uoplyst 55,9 % Total 39,9 % Om danskere med anden etnisk baggrund end dansks læsning af skønlitteratur I gruppen af danskere med anden etnisk herkomst end dansk, er andelen, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur væsentligt større end for den danske befolkning som helhed. 58,7 % af danskere med anden etnisk herkomst end dansk angiver, at de sjældent eller aldrig læser skønlitteratur. Der er hos danskere med anden etnisk herkomst end dansk ikke den store forskel på mænd og kvinder. De læser i store træk lige meget eller rettere lige lidt. Hvad angår begrundelserne for sjældent eller aldrig at læse har begrundelserne Det interesserer mig ikke og Jeg læser langsomt/dårligt lidt større vægt end, hvad tilfældet er for den danske befolkning som helhed, men det er også for denne gruppe begrundelserne Jeg har ikke tid og Jeg vil hellere se tv, film eller lignende der vejer klart tungest. Med hensyn til alder, er der faktisk et lidt anderledes billede end hos danskerne som helhed, idet de yngre aldersgrupper (15-19 år) i mindre grad angiver, at de aldrig læser bøger end de ældre generationer. Med hensyn til uddannelse er der tilsyneladende for danskere med anden etnisk herkomst end dansks vedkommende ikke nogen klar sammenhæng mellem uddannelse og læsning af skønlitteratur. Den uddannelsesgruppe, der har færrest ikke-læsere er faktisk den gruppe, der kun har en grundskole uddannelse, mens den gruppe, der har flest ikke-læsere, er gruppen med en mellemlang videregående uddannelse. På samme måde lader oprindelseslandet ikke til at have nogen synderlig indflydelse på størrelsen af gruppen, der læser skønlitteratur sjældent eller aldrig. Dog lader gruppen af exjugoslaver til at være en smule mere læsende end grupperne fra Irak, Libanon, Pakistan og Tyrkiet. Særligt vedrørende børns læsning

9 Side 5 Kulturvaneundersøgelsen har specifikt undersøgt børns (dvs år) læsevaner. Andelen af børn, der sjældent eller aldrig læser skønlitteratur(romaner, historier og eventyr) i deres fritid (det er tydeligt specificeret at der ikke er tale om lektier/skolearbejde) er relativt lille i forhold til den voksne befolkning. 25,2 % imod de voksnes 39,9 %. Til gengæld er der en relativt større andel af dem der sjældent eller aldrig læser, der angiver at det ikke interesserer mig eller at de hellere vil se tv, film eller lignende En relativt større andel, end tilfældet er hos de voksne, angiver også, at de læser langsomt eller dårligt, men der er fortsat tale om en relativt lille andel af (16,3 %) Allerede hos børnene er der en mindre forskel på drenges og pigers læsning. 31,3 % af drengene læser sjældent eller aldrig skønlitteratur, mens det samme kun gør sig gældende for 19,1 % af pigerne. Hvad angår alderens betydning for andelen af børn, der sjældent eller aldrig læser skønlitteratur, så er der en klar tendens til, at jo ældre børnene er, jo større er gruppen af ikke-læsere og sjældne-læsere. Af de årige er det således 30,5 %, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur. Blandt børnene ser det ikke ud til at have den store betydning, hvor i landet man bor, mens der dog er en tendens til, at børn i yder- og landkommuner læser mindre end børn i mellem- og by kommuner.