FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR"

Transkript

1 Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere, som tilkendegiver, at de læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, steget markant i perioden fra 1993 til 2012 fra 29 % til 45 %. I samme periode er andelen af voksne danskere, som tilkendegiver, at de læser faglitteratur dagligt eller ugentligt, steget fra 23 % til 29 %. Følgende tabel viser, hvor ofte voksne danskere læser/hører skøn- og faglitteratur (i %): Skønlitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Faglitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Kilde: Danskernes kulturvaner 2012 Hvad er udviklingen i antallet af bogudgivelser? Antallet af udgivelser af dansk skønlitteratur med dansk originalsprog stiger betragteligt både under og efter den fulde liberalisering. Fra et år efter liberaliseringsperiodens begyndelse (2002) til et år efter den fulde liberalisering (2011) stiger antallet af nyudgiven dansk skønlitteratur fra 495 til 732 titler. Hvad angår skønlitteratur for børn, er antallet af udgivelser med dansk originalsprog også steget i perioden med liberalisering af bogmarkedet fra 572 udgivelser i 2002 til 915 i Omvendt ser det dog ud med faglitteraturen med dansk originalsprog, hvor antallet af danske udgivelser falder noget over perioden.

2 Side 2 Skønlitteratur for voksne med dansk originalsprog Førsteudgaver inkl. humor, tegneserier og småtryk Skønlitteratur for voksne oversat til dansk, antal titler Alle udgaver inkl. humor, tegneserier og småtryk Børneskønlitteratur med dansk originalsprog, antal titler Førsteudgaver inkl. tegneserier Børneskønlitteratur oversat til dansk, antal titler Alle udgaver inkl. tegneserier Faglitteratur med dansk originalsprog, antal titler Førsteudgaver inkl. skolebøger og børnefaglitteratur Faglitteratur oversat, antal titler Alle udgaver inkl. skolebøger og børnefaglitteratur Kilde: DBC Hvad yder staten i kulturstøtte til litteratur- og bogområdet? De statslige støtteordninger på litteratur- og bogområdet omfatter i 2013: 1. Litteraturstøtte fra Statens Kunstfond (16,6 mio. kr.) 2. Livsvarige ydelser til forfattere og oversættere (anslået ca. 8 mio. kr.) 3. Litteraturstøtte fra Statens Kunstråd (32,7 mio. kr.) 4. Biblioteksafgift til forfattere og oversættere og andre, hvis bøger står på landets biblioteker (171,3 mio. kr.) 5. Tipsmidler til litteraturformål (12,9 mio. kr.) 6. Forfatterskolen (3,0 mio. kr.) 7. Bogstartsprogrammer (4,5 mio. kr.) I alt udgør disse ordninger ca. 249 mio. kr. Derudover yder staten en række bevillinger og tilskud til biblioteksformål, herunder bl.a. udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker (19,0 mio. kr.) og centralbiblioteksvirksomhed (65,9 mio. kr.). Med til billedet hører også meget betydelige kommunale bevillinger på biblioteksområdet. Således udgjorde kommunernes driftsudgifter til folkebibliotekerne over 2,7 mia. kr. i 2011 (kilde: Danmarks Statistik). Udviklingen på den markedsmæssige side I Danskernes Bogkøb spørges voksne om, hvor de har gjort deres bogkøb. Svarene indikerer for perioden et fald i boghandlernes relative markedsandel fra %, mens andelene for supermarked/kiosk og internettet omvendt er stigende. FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR. KULTURMINISTERIET. JANUAR 2013

3 Side Au- gust 2012 Boghandel 58 % 58 % 59 % 59 % 61 % 58 % 57 % 58 % 57 % 51 % 48 % 45 % Bogklub 25 % 23 % 20 % 20 % 18 % 16 % 16 % 12 % 10 % 9 % 10 % 7 % Stormagasin 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 5 % 1 % Supermarked/kiosk 5 % 6 % 7 % 6 % 6 % 5 % 10 % 13 % 15 % 18 % 20 % 17 % Internettet 4 % 3 % 4 % 6 % 6 % 10 % 10 % 11 % 12 % 15 % 17 % 22 % Andet/ved 6 % 7 % 7 % 6 % 6 % 7 % 6 % 6 % 6 % 7 % 5 % 9 % ikke Gennemsnitligt antal bogkøbende respondenter Det bemærkes, at datagrundlaget for perioden omfatter 4 årlige interviewundersøgelser med i alt mindst 4800 interviews, mens datagrundlaget for august 2012 omfatter i alt 1052 interviews. Det bemærkes også, at svarmuligheden stormagasin udgik i august 2007, hvorfor resultatet for 2007 sammenlagt kun giver 99 %. Kilde: Danskernes Bogkøb, Boghandlerforeningen. Et spørgsmål, der ofte peges på i debatten, vedrører antallet af boghandler i Danmark, herunder set i forhold til udviklingen af andre salgskanaler for bøger. Antallet af boghandler i Danmark er ifølge Boghandlerforeningens oplysninger faldet fra 474 i 1993 til 378 i 2012 altså med knap 100 boghandler over en periode på 20 år. Med til billedet hører, at 31 boghandler ophørte i 2012, mens 11 nye kom til. Udviklingen i antallet af boghandler kan ses her: Antal boghandler Kilde: Boghandlerforeningen, årsberetninger og notat. Udviklingen i omsætningen på bogmarkedet i perioden med liberalisering har været præget af stigning i den første del af tiåret, men afsluttende med et fald frem mod Det skal dog understreges, at det foreliggende statistiske materiale om omsætningen på det danske bogmarked ikke er fuldt ud dækkende, da det ikke omfatter oplysninger om det totale danske bogmarked, og da der er foretaget ændringer i opgørelsesmetoden undervejs i perioden. Oplysningerne giver med andre ord en indikation om udviklingen og ikke den endelige sandhed om udviklingen. I det følgende er opgjort forlagenes salg af bøger i mio. kr. (i løbende priser, hvor intet andet er angivet): FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR. KULTURMINISTERIET. JANUAR 2013

4 Side 4 Salgskanal Salg til boghandel 952, ,8 1019,3 991,6 Andet videresalg 423,8 742,2 952,8 902,4 Salg i alt 1.376, , ,0* 1.894,4* Salg i alt - omregnet 1.692, , , ,4 til faste 2011-priser Kilde: Bogbarometret. Det bemærkes at Bogbarometret kun omfatter en del af forlagsomsætningen (i 2001 anslås denne statistik at have omfattet 66 % af omsætningen, mens den i 2011 anslås at omfatte mere end 85 %). Det bemærkes, at der foretages ændringer i opgørelsesmetoden undervejs i tidsserien, hvorfor der ikke er fuld sammenlignelighed over årene. *Det bemærkes, at der for disse tal er mindre afvigelser i forhold til en summering af de ovenstående tal, hvilket formentlig skyldes afrundinger. Fastprisberegningen er sket ved hjælp af forbrugerprisindekset som oplyst af Moderniseringsstyrelsen. Udviklingen i regulering af bogmarkedet Den danske bogbranches parter har siden 1837 indbyrdes aftalt en del af vilkårene for handelen med bøger i Danmark. Bogbranchen har frem til 2001 kunnet indgå sådanne aftaler i kraft af dispensationer fra den danske konkurrencelovgivning. Siden 1980 erne er dispensationerne gradvist blevet ophævet og aftalerne omkring bogpriser og samhandel liberaliseret. I januar 2001 blev det således frivilligt for forlagene, om de ønskede at sætte en fast pris på bøgerne, og boghandlernes eneret til at sælge visse bøger forsvandt, så der ikke længere var begrænsninger på, hvem der kunne forhandle alle slags bøger. Fra juli 2006 kunne forlagene kun fastsætte udsalgsprisen på 10 % af visse udgivelser. Den fulde liberalisering af de danske bogpriser er omfattet af en politisk aftale af 23. oktober 2009 mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Fra 1. januar 2011 er de sidste undtagelsesbestemmelser fra konkurrencelovgivningen ophævet. Links: De 3 første rapporter om bogmarkedet, som blev udgivet i BogMarkedet, kan hentes her: Den 4. rapport blev udgivet af Styrelsen for Bibliotek og Medier kan hentes her: Den politiske aftale af 23. oktober 2009 om liberalisering af bogmarkedet Hent aftalen på Kulturministeriets hjemmeside: FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR. KULTURMINISTERIET. JANUAR 2013

5 Hvad ved vi om gruppen af danskere, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur? I følge kulturvaneundersøgelsen fra 2012 læser 40 % af befolkningen sjældent eller aldrig skønlitteratur. Men hvad ved vi mere om denne gruppe? Det beskrives nærmere i det følgende med udgangspunkt i det underliggende datamateriale fra kulturvaneundersøgelsen. Af kulturvaneundersøgelsen fremgår følgende oversigt over, hvor ofte danskerne læser hhv. skønlitteratur og faglitteratur (i procent af de adspurgte): Skønlitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Faglitteratur Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Af oversigten fremgår, at danskernes læsning af skønlitteratur de sidste små 20 år har været inde i en entydig positiv udvikling. Der er blevet flere, der læser meget (fra 29 % der læser ugentlig eller dagligt i 1993 til 45 % i 2012) og færre, der læser lidt eller aldrig (Fra 53 % i 1993 til 40 % i 2012). Udviklingen på faglitteraturens område har ikke været lige så entydigt positiv. I det 20- årige perspektiv er tendensen positiv (Fra 60 %, der aldrig eller sjældent læser faglitteratur til 51 %, der aldrig gør det.) Fra 2004 og frem til i 2012 er den positive udvikling dog vendt således, at andelen af danskere, der aldrig læser faglitteratur er steget fra 22 til 29 %. Hvorfor læser man ikke? I Kulturvaneundersøgelse er gruppen af danskere, der aldrig eller sjældent læser bøger blevet spurgt, hvorfor de ikke læser. Svaret, som fremgår af tabel 2, er relativt overraskende. Dok. nr

6 Side 2 Tabel 2 Begrundelse for aldrig eller sjældent at læse bøger Pct. Det interesserer mig ikke 16,1 % Jeg har ikke tid 54,5 % Jeg læser langsomt/dårligt 9,0 % Jeg vil hellere se tv, film eller lignende 49,2 % Andet 16,1 % Total 144,8 % Det overraskende er, at ganske få angiver, at det er læseevnen, der er problemet, ligesom det heller ikke lader til at være manglende interesse, der er problemet. Det lader snarere til at være et spørgsmål om at prioritere læsning i forhold til de mange andre ting, som man skal eller kan. Køn Gruppen af danskere, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur (40 %) fordeler sig ret forskelligt på kønnene med en stærk slagside til mændene. Således er der knap 53 % af mændene, der aldrig eller sjældent læser, mens det samme blot gør sig gældende for 29 % af kvinderne. Begrundelserne for ikke at læse bøger eller for at gøre det relativt sjældent adskiller sig også lidt mellem mænd og kvinder. Mænd er lidt mindre tilbøjelige til at angive manglende tid som begrundelse, her er det i højere grad end hos kvinderne de øvrige begrundelser, der anvendes. Alder Som det fremgår af tabel 3, er der en svag tendens til, at jo yngre aldersgruppe desto større andel, der aldrig eller sjældent læser bøger. Tabel 3 Alder år 45,7 % år 51,5 % år 43,9 % år 43,6 % år 37,8 % år 34,2 % ,2 % Andel der læser sjældent eller aldrig Hvis alderen krydses med begrundelsen for ikke at læse, er det klart, at begrundelsen Jeg har ikke tid vejer markant tungere i aldersklasserne under 50, end den gør i de højere aldersklasser.

7 Side 3 Det er endvidere interessant, at begrundelsen: Jeg vil hellere se tv, film eller lignende vejer markant tungere hos danskere under 30 år, end hos aldersgrupperne over 30, ligesom relativt mange af de årige (47 % af de, der aldrig eller sjældent læser) simpelthen angiver, at det interesserer mig ikke. Hvor i landet? Som det fremgår af tabel 4, er der en forholdsvist markant tendens til, at der er flere, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur i provinsen, end der er i hovedstaden. Værst står det til i Nordjylland. Hvis man ser på fordelingen efter type af kommune jf. Tabel 5, så er billedet da også at jo længere man kommer ud på landet jo flere ikkelæsere og sjældne læsere er der. Nordjylland skiller sig endvidere ud, hvad angår angivelsen af begrundelser for ikke at læse. Hele 36,9 % angiver således, at det ikke interesserer dem (mod et landsgennemsnit på 16,1 %), mens kun 38 % angiver, at de ikke læser fordi de ikke har tid (mod 54 % i resten af landet). Her skiller Nordjylland sig relativt markant ud. Tabel 4 Region Andel, der læser sjældent eller aldrig Nordjylland 48,4 % Midtjylland 42,9 % Syddanmark 41,4 % Hovedstaden 32,5 % Sjælland 42,5 % Total 39,9 % Tabel 5 Kommunetype Andel, der læser sjældent eller aldrig Yderkommune 47 % Landkommune 46,3 % Mellemkommune 40,5 % Bykommune 34,5 % Total 39,9 % Uddannelsesmæssig baggrund Måske ikke så overraskende spiller den uddannelsesmæssige baggrund også en rolle i forhold til størrelsen af den gruppe, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur. Det er dog lidt overraskende, at den gruppe, hvor der er færrest ikke-læsere, er gruppen med en mellemlang videregående uddannelse, som faktisk læser mere end gruppen med en lang videregående uddannelse. Det er endvidere interessant, at der også er færre ikke-læsere end gennemsnitligt i den gruppe, der kun har en gymnasial uddannelse. Det

8 Side 4 kunne tyde på, at det almentdannende element i ungdomsuddannelsen har en vis betydning. Tabel 6 Højest fuldendte uddannelse Andel der læser sjældent eller aldrig Grundskole 47,6 % Gymnasial 35,2 % Erhvervsfaglig 47,9 % Kort Videregående 41,4 % Mellemlang videregående 21,9 % Lang videregående 25,5 % Uoplyst 55,9 % Total 39,9 % Om danskere med anden etnisk baggrund end dansks læsning af skønlitteratur I gruppen af danskere med anden etnisk herkomst end dansk, er andelen, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur væsentligt større end for den danske befolkning som helhed. 58,7 % af danskere med anden etnisk herkomst end dansk angiver, at de sjældent eller aldrig læser skønlitteratur. Der er hos danskere med anden etnisk herkomst end dansk ikke den store forskel på mænd og kvinder. De læser i store træk lige meget eller rettere lige lidt. Hvad angår begrundelserne for sjældent eller aldrig at læse har begrundelserne Det interesserer mig ikke og Jeg læser langsomt/dårligt lidt større vægt end, hvad tilfældet er for den danske befolkning som helhed, men det er også for denne gruppe begrundelserne Jeg har ikke tid og Jeg vil hellere se tv, film eller lignende der vejer klart tungest. Med hensyn til alder, er der faktisk et lidt anderledes billede end hos danskerne som helhed, idet de yngre aldersgrupper (15-19 år) i mindre grad angiver, at de aldrig læser bøger end de ældre generationer. Med hensyn til uddannelse er der tilsyneladende for danskere med anden etnisk herkomst end dansks vedkommende ikke nogen klar sammenhæng mellem uddannelse og læsning af skønlitteratur. Den uddannelsesgruppe, der har færrest ikke-læsere er faktisk den gruppe, der kun har en grundskole uddannelse, mens den gruppe, der har flest ikke-læsere, er gruppen med en mellemlang videregående uddannelse. På samme måde lader oprindelseslandet ikke til at have nogen synderlig indflydelse på størrelsen af gruppen, der læser skønlitteratur sjældent eller aldrig. Dog lader gruppen af exjugoslaver til at være en smule mere læsende end grupperne fra Irak, Libanon, Pakistan og Tyrkiet. Særligt vedrørende børns læsning

9 Side 5 Kulturvaneundersøgelsen har specifikt undersøgt børns (dvs år) læsevaner. Andelen af børn, der sjældent eller aldrig læser skønlitteratur(romaner, historier og eventyr) i deres fritid (det er tydeligt specificeret at der ikke er tale om lektier/skolearbejde) er relativt lille i forhold til den voksne befolkning. 25,2 % imod de voksnes 39,9 %. Til gengæld er der en relativt større andel af dem der sjældent eller aldrig læser, der angiver at det ikke interesserer mig eller at de hellere vil se tv, film eller lignende En relativt større andel, end tilfældet er hos de voksne, angiver også, at de læser langsomt eller dårligt, men der er fortsat tale om en relativt lille andel af (16,3 %) Allerede hos børnene er der en mindre forskel på drenges og pigers læsning. 31,3 % af drengene læser sjældent eller aldrig skønlitteratur, mens det samme kun gør sig gældende for 19,1 % af pigerne. Hvad angår alderens betydning for andelen af børn, der sjældent eller aldrig læser skønlitteratur, så er der en klar tendens til, at jo ældre børnene er, jo større er gruppen af ikke-læsere og sjældne-læsere. Af de årige er det således 30,5 %, der aldrig eller sjældent læser skønlitteratur. Blandt børnene ser det ikke ud til at have den store betydning, hvor i landet man bor, mens der dog er en tendens til, at børn i yder- og landkommuner læser mindre end børn i mellem- og by kommuner.

Bogmarkedet i tal Bilag I til rapport om Det Danske Bogmarked

Bogmarkedet i tal Bilag I til rapport om Det Danske Bogmarked Bogmarkedet i tal Bilag I til rapport om Det Danske Bogmarked Indholdsfortegnelse Omsætning og salg...3 Bilag 1 Skønnet omsætning...4 Bilag 2 Skønnet styksalg 2001-2005...5 Bilag 3 Skønnet styksalg 1980-2005...6

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Statistisk rapport over bogåret 2007

Statistisk rapport over bogåret 2007 September 2008 Statistisk rapport over bogåret af Ib Tune Olsen, konsulent i Forlæggerforeningen Den totale bogomsætning i forbrugerpriser og inkl. moms blev 4,020 mia. kr. i mod 4,135 mia. kr. i 2006.

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Forlagsstatistikken 2004 Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Foto: Nils Bjervig Stigningen på 4 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på 3 %. Dermed ser det ud til, at de forudgående fem

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Lyngallup om kongehuset. Dato: 15. december 2010

Lyngallup om kongehuset. Dato: 15. december 2010 Lyngallup om kongehuset Dato: 15. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om kongehuset Dato: 15. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Liberaliseringen af bogmarkedet

Liberaliseringen af bogmarkedet En evaluering set med forbrugernes øjne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen November 2013 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 4 3 Forbrugergevinsten ved liberaliseringen 5 4 Bøgers tilgængelighed

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012

Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012 Museer og Tal Danskernes museumsvaner 2012 1 Udarbejdet af: Pluss Leadership A/S, Lene Bak. Marts 2013 Udarbejdet for: Organisationen Danske Museer Grafisk tilrettelæggelse: Karen Hedegaard Tryk: Kailow

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere