Læring & sprog i. danskfaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring & sprog i. danskfaget"

Transkript

1 Læring & sprog i danskfaget Ifølge formålet for faget dansk i folkeskolen skal undervisningen bl.a. udvikle elevernes indsigt i sprog. Sproget er dermed målet for en del af danskundervisningen. Men sproget er også et middel for læring, idet der i sproget er udtrykt en kulturel viden. Endvidere kan eleven gennem brug af sprog opnå nye indsigter. I danskundervisningen vil sproget således fungere både som produkt og proces, fordi eleverne skal tilegne sig et sprog produktet men denne tilegnelse processen foregår i netop sproget. Det er en udfordring for læreren at fastholde begge perspektiver i den konkrete danskundervisning. I denne artikel forsøges dette dobbeltblik beskrevet i forhold til et konkret gennemført undervisningsforløb i en 7. klasse. Artiklen indledes med en kortfattet sammentænkning af Vygotskys læringsteori med dele af Hallidays funktionelle sprogsyn. Herefter beskrives og analyseres et konkret undervisningsforløb ud fra de præsenterede begreber _ZebraStripen_nr8_v2.indd 16 3/22/10 3:44:10 PM

2 nr. 8 februar 10 Vibeke Christensen Lektor i dansk ved lærer uddannelsen i Aalborg, UCN 43578_ZebraStripen_nr8_v2.indd 17 3/22/10 3:44:14 PM

3 Læring og sprog i danskfaget Sprog og læring i et psykologisk perspektiv Den russiske psykolog Vygotsky beskæftiger sig med sammenhængen mellem sprog og læring. Han ser sproget som et af flere mulige semiotiske systemer som middel til læring. Vejen til individuel læring går gennem social aktivitet forstået således, at individet møder et indhold, fx sprog, i en social sammenhæng. Den tætte sammenhæng mellem individets brug af sproget udadtil i socialt samspil med andre og brug af sproget indadtil som et redskab til tænkning muliggør læring. Men sproget er ikke blot middel i sig selv. Sproget fastholder også kulturens viden. Således giver sproglig kommunikation mulighed for læring på to planer: 1. tilegnelse af konkrete begreber 2. tilegnelse af den kulturelle viden, som er gemt i sproget med et danskfagligt begreb medbetydning Den kulturelle viden er også fastholdt i kulturens artefakter, fx film og billeder, og læring kan ske både gennem direkte arbejde med sproget og gennem arbejde med artefakterne (Bunzendahl, 2009). Vygotskys tanker har dannet afsæt for videre tænkning om uddannelse. Således fremfører den amerikanske uddannelsesforsker Wells (Gibbons, 2006), at eleven ved at bidrage til fælles skabelse af mening også skaber mening for sig selv og udvider sin egen forståelse af det givne emne. En undervisnings mæssig konsekvens for dette læringssyn må blive, at eleven kan lære noget i omgangen med arte fakterne, fx litteraturen, og at denne omgang med artefakter skal foregå i en social sammen hæng. I undervisningen skal der være god plads til samtalen om det faglige stof og indhold både mellem eleverne og mellem lærer og elever. Sproget i et danskfagligt perspektiv Set fra et danskfagligt perspektiv kan sproget anskues fra både en formel og en funktionel vinkel. Den formelle vinkel indebærer, at man beskæftiger sig med sproget som system. Hovedfokus ligger på ord- og sætningsniveau, og ofte giver det mening at tale om rigtigt og forkert. Denne tilgang kaldes af og til for den traditionelle skolegrammatik. Over for den formelle tilgang står den funktionelle. Denne tilgang er kommunikationsorienteret, og dermed fokuseres der på, hvordan sproget bruges mellem mennesker. Udgangspunktet er niveauerne over sætningen, altså sammenhængen mellem sætninger, afsnit, hele tekster og tekster i kontekst, men der er også udviklet en beskrivelse af sproget på ord- og sætningsniveau ud fra den funktionelle tilgang. I et funktionelt perspektiv giver det ikke mening at tale om rigtigt og forkert, fordi det samme indhold kan udtrykkes på mange forskellige måder. I stedet vurderer man et sprogligt udtryk ud fra, om det er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt formuleret i forhold til hensigten. Michael Halliday har udviklet en funktionel grammatik kaldet den systemisk funktionelle lingvistik, og i det følgende inddrages dele af hans teori. Sprog og læring i et funktionelt perspektiv Det funktionelle sprogsyn, der fokuserer på sproget som kommunikation, harmonerer godt med Vygotskys tanker om sprog og læring. Også for Halliday hænger det sproglige og det sociale sammen, og det kommer konkret til udtryk i hans teori om, at enhver ytring rummer tre forskellige funktioner samtidig: Field, Tenor og Mode (Hedebo og Polias, 2000). Begrebet Field beskriver det emne, som vi kommunikerer om, og dækker over sprogets referentielle funktion. Begrebet Tenor dækker over det faktum, at sproget også udtrykker noget om relationerne mellem de personer, der deltager i kommunikationen. Den tredje funktion, Mode, angår den måde, vi bruger sproget på i kommunikationen. Relateret til danskundervisningen betyder det, at vi har et fagligt fokus, Field. Samtidig afslører det anvendte sprog i Tenor noget om relationerne mellem deltagerne, fx ulige magtforhold eller graden af formalitet. Endelig sættes der i Mode fokus på, hvordan vi bruger sproget. Her kunne der fx fokuseres både på brug af fagbegreber, og hvordan vi i sproget udtrykker erkendelse.

4 nr. 8 februar 10 Disse tre begreber giver altså læreren nogle værktøjer til at få øje på, at sproget både er et mål og et middel i danskundervisningen. Den australske lingvist J.R. Martin (Gibbons, 2006) har beskæftiget sig med, hvordan Hallidays sprogteori kan omsættes til en pædagogisk praksis, og han skelner mellem: sprog i handling, altså kontekstbundet sprog sprog som rekonstruktion, altså sprog, der refererer handlingen sprog som konstruktion, altså sproget som medium for udvikling af ny viden på baggrund af de to øvrige faser Især sproglige aktiviteter med rekonstruktion og konstruktion giver eleverne rum for metakognitive overvejelser. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har i 2008 udarbejdet et review over den forskning, der angår sammenhængen mellem lærerkompetencer og elevers læring. Heri fremgår det, at den lærer, der tilskynder eleverne til netop metakognitive overvejelser, bidrager til øget elevlæring. Bevidst arbejde med sproget, både som form og indhold, bør med andre ord styrke elevernes læring. Men er det muligt at lave en undervisning, der både fastholder dobbeltblikket på sproget proces og produkt og tilskynder eleverne til metaovervejelser? Nedenfor knyttes dobbeltblikket og læringsperspektivet på et gennemført forløb om ældre og nyere lyrik på 7. årgang. Kanon, rap og musikvideoer, 7. klasse Til 7. klasse på Skansevejens Skole i Nr. Sundby har lærer Trine Engbo Larsen udarbejdet og gennemført et undervisningsforløb om lyrik og musikvideoer. Den overordnede idé er, at eleverne skal stifte bekendtskab med nogle af forfatterne på kanonlisten. Disse gamle tekster læses parallelt med moderne raptekster for ad denne vej at henlede elevernes opmærksomhed på, at lyrikkens tematik er almen, trods forskellige sproglige udtryk. Sammenstillingen mellem nyt og gammelt bliver yderligere tydeliggjort gennem arbejdet med at producere musikvideoer. Forløbet udfolder sig gennem følgende syv faser: Klassearbejde Introduktion til forløbet og fastsættelse af fælles mål for klassen samt individuelle mål Fælles analyse af Emil Aarestrups På Sneen (1838) og sammenligning med Nik & Jays Jeg drømte (2004) Fælles analyse af musikvideoen til Jeg drømte Gruppearbejde Analyse af et andet tekstpar (se nedenfor) Produktion af musikvideo Klassearbejde Fremlæggelse af analysen og musikvideoen Evaluering Fælles og individuelle mål Trine Engbo Larsen formulerer målene for forløbet sammen med klassen. På den måde får eleverne indflydelse, og samtidig bliver det metakognitive niveau tydeligt helt fra begyndelsen, idet der sættes ord på, hvad der skal læres. Målformuleringsfasen kommer endvidere til at kortlægge elevernes forforståelse, idet den giver anledning til samtale om, hvad klassen allerede har lært. Man har mulighed for at genopfriske de begreber og faglige termer, som eleverne kender i forvejen. Med andre ord bliver det i denne fase fastlagt, hvad der udgør Field for kommunikation og undervisning i dette forløb. De konkrete mål for det gennemførte forløb lægger sig tæt op ad fælles mål, men formuleres i elevernes eget sprog. Eleverne skal opnå viden om kanonforfattere og -tekster, de skal forbedre deres analysefærdigheder, de skal omsætte indhold fra én genre til en anden, og de skal forbedre deres samarbejdsevne. Ved formulering af de individuelle mål lægger de fleste elever sig tæt op ad klassens fælles mål, mens nogle drejer indholdet en smule og ønsker at fokusere på den tekniske side af videoproduktionen. Egentlig var videoproduktionen tænkt som en støtte til arbejdet med de sproglige billeder. Med Vygotskys terminologi skulle det bruges som et andet semiotisk system til støtte for indlæringen, da nogle elever har nemmere ved at se, at formsiden betyder noget for vores forståelse af indholdet, hvis formen

5 Læring og sprog i danskfaget er billeder i stedet for sprog. Elevernes ønske om også at lære noget om videoproduktion imødekommes i undervisningsforløbet, bl.a. gennem inddragelse af skolens it-vejleder. Til målet om samarbejdsevne knytter sig selvfølgelig i et Field-perspektiv konkrete begreber som fx argumentation, aktiv lytning og taletur, men mere interessant end at tale om samarbejdet kan man i Tenor-perspektiv undersøge, hvordan eleverne faktisk i sproget udtrykker fx deres respekt for eller holdning til hinanden. Denne mulighed uddybes ikke her, da det er sproget som Field og ikke samarbejde, der har interesse i nærværende sammenhæng. Klassearbejde mod målene Analyse af lyrik er et bredt mål, og indholdet konkretiseres i det efterfølgende klassearbejde med analyse af de to tekster. Der er fokus på sproget på sætningsog ordniveau samt billedsprog. Eleverne skal gennem sproglig iagttagelse opnå forståelse for digtets udsigelse på det indholdsmæssige niveau. Man kan sige, at dele af den formelle grammatik her får liv i et funktionelt perspektiv, idet eleverne skal bruge den formelle grammatik til at få øje sprogets betydningsdannelse. Eleverne skal altså både kende begrebet sproglige virkemidler (fx brug af adjektiver, udeladelse af subjekt, brug af gentagelser, sammenligninger og metaforer), kunne finde dem og kunne formulere sig om dem. Med Martins terminologi får de mulighed for at bruge sproget i handling, som konstruktion og som rekonstruk tion. Og i forlængelse af Vygotsky lærer de både gennem sproget og gennem omgang med det valgte artefakt, her et digt. I den fælles analyse af de to digte er det skrevne sprogs mange forskellige udtryksmuligheder i fokus. Det viser sig, at de meget forskellige sproglige udtryk kommunikerer de samme eller beslægtede stemninger og følelser. Elevernes fælles arbejde med analyse og fortolkning af digtet giver både mulighed for individuel erkendelse og stillads for elevernes videre arbejde i grupper med to andre tekster. Samtidig styrker klassesamtalen det sproglige arbejde som indhold og form, fordi læreren anvender faglig analyseterminologi, dvs. både sprogets Field-funktion og Modefunktion. I forløbets tredje fase får eleverne atter mulighed for at få øje på sproget som betydningsdannende, fordi det verbale sprogs betydningsdannelse mødes med billedsprogets. Elevernes arbejde med stoffet Nu følger det selvstændige arbejde med analyse af to tekster. Grupperne arbejder bl.a. med følgende tekstpar: Klaus Rifbjerg: Det er os pålagt (1960) og UFO Yepha: Fluen på væggen (2006) St. St. Blicher: Sig nærmer tiden (1837) og Nik & Jay: En dag tilbage (2007) Halfdan Rasmussen: Noget om at være (1956) og Niarn: Bare sig til (2006) Johannes V. Jensen: Ved frokosten (1906) og Per Vers: Black Power (2005) Eleverne har forud fået udleveret en huskeliste over de ting, der indgik i klassens analyse, dvs. de har en oversigt over det indhold, der er målet for indlæringen. Desuden har klassesamtalen vist, hvor arbejdet skal lede hen. Gruppeorganiseringen giver mulighed for, at flere elever end i en klassesamtale kommer til at bruge fagsproget til at udtrykke ny erkendelse i arbejdet med det nye tekstpar. De kommunikerer både i handling, kontekstbundet, og rekonstruerende gennem referat af deres iagttagelser. Den gode stilladsering gennem fase 2 og 3 forud for gruppearbejdet medvirker til at fastholde det faglige fokus og dermed elevernes læringsmuligheder. Da eleverne går i gang med at producere musikvideoer til rapteksten, får de atter sat ord på de iagttagelser, de har gjort sig i teksterne. En gruppe arbejder med at få en række af faste billeder til at passe til det, der synges i sangen. I første omgang skal de diskutere sig frem til, hvilke billeder der passer til sangen. Selv om gruppen arbejder meget konkret med teksten, bliver det alligevel diskuteret, om et givent billedes motiv udtrykker det samme som teksten. Da billederne er fundet,

6 nr. 8 februar 10 skal de klippes sammen. Videoop tagelser af elevernes produktionsproces viser, at de her kommunikerer kontekstbundet. En af eleverne peger på skærmen og siger, at det skal slutte dér. Hermed mener hun, at der skal klippes til et andet billede tidligere, hvis det skal passe til teksten. Sprogbevidstheden viser sig i samme gruppe også over for indholdet i teksten. De har både en skrevet tekst og en lydfil til rådighed. Pludselig bliver en pige opmærksom på, at billederne kommer i forkert rækkefølge. Gruppen finder teksten frem, men må ved intensiv lytning konkludere, at den skrevne tekst og lydfilen ikke er helt ens. En anden gruppe arbejder med levende billeder. Også deres video er forholdsvis konkret afbildende i forhold til raptekstens indhold. Gruppen forestiller sig, at der i videoen skal indsættes still-billeder, der inddrager det gamle digts symboler i det nye. Desværre når de ikke dette afsluttende arbejde, men på opfordring fortæller en af pigerne gerne, hvad tanken var. Hun bruger i denne situation sproget rekonstruerende, da hun refererer, hvilke symboler gruppen har fundet i kanonteksten. Senere bliver hendes sprogbrug konstruerende, da hun glimtvis overvejer, hvordan disse symboler omsat til konkrete billeder kan bruges i musikvideoen og at det enkelte billede måske ikke får den samme betydning i den nye sammenhæng. Hun konkluderer, at det er bedre at genbruge få, men centrale billeder i stedet for at bruge mange forskellige billeder. Eksemplet viser, at læreren i sin vejlederrolle kan hjælpe eleven på vej mod ny erkendelse ved at stille spørgsmål, der lægger op til refleksion. Jo flere faglige begreber eleven har tilegnet sig i sit aktive ordforråd, jo nemmere er det for eleven at formulere sin indsigt. Tilbage i klassefællesskabet lærerens evaluering Som afslutning på forløbet skal eleverne fremvise deres musikvideo for klassekammeraterne. Samtidig stiller læreren krav om, at de skal fortælle om deres fortolkning af begge tekster, da alle grupperne jo har arbejdet med forskellige tekster. Grupperne laver manuskript til deres Læreren kan i fremlæggelserne se, at eleverne primært har læst efter tematiske sammenhænge, og dermed har sproget været mindre eksplicit i fokus end ønsket. Elevernes mål er at komme frem til at vise deres video, så teksternes brug af det lyriske formsprog drukner næsten i dette mål. Eleverne viser, at de på nogle områder kan bruge sproget konstruerende, idet alle grupper er i stand til at se ligheder mellem deres teksters tema. De giver udtryk for den erkendelse, at tekster trods stor tidsmæssig afstand og i vidt forskelligt sprog kan udtrykke samme grundstemning eller følelse. Fremlæggelsens mulighed for at bruge sproget rekonstruerende gennem referat af de sproglige iagttagelser, som gruppen har gjort i teksterne, benyttes ikke meget. Denne rekonstruktion kunne støtte eleverne i tilegnelse af et fagsprog, der støtter deres videre tænkning og erkendelse inden for Field. Det faktum, at det lyriske sprog mister fokus gennem forløbet, får læreren til at overveje, om en justering af forløbet kan bringe sproget mere i fokus. Hun konkluderer, at en mulighed er at lade eleverne lave musikvideo til den gamle tekst i stedet for den nye. Når de fleste grupper er relativt konkrete og tekstnære i videoens billedside, vil der være en større udfordring i at diskutere sig frem til en forståelse af det ældre sprog i gruppen. Tilstedeværelsen af en moderne paralleltekst vil stadig kunne støtte eleverne i deres arbejde med sproget samt bringe dem frem til den samme erkendelse af tematiske ligheder. Som afslutning på forløbet evaluerer eleverne, hvorvidt de har nået deres egne mål. Her er endnu en mulighed for at bruge sproget både rekonstruerende og konstruerende med mulighed for ny erkendelse, og endelig får eleverne atter mulighed for at arbejde metakognitivt med stoffet. fremlæg gelser, og disse viser både graden af elevernes tilegnelse af fagets sprog til analyse af lyrik og deres forståelse af teksternes anvendelse af sprog.

7 Læring og sprog i danskfaget Hvordan havde eleverne så mulighed for at lære noget? I det beskrevne forløb blev dobbeltperspektivet på sprog og dermed elevernes læringsmuligheder specielt tilgodeset på flere forskellige måder. For det første i arbejdet med mål og evaluering. I målformuleringen bliver det klart for eleverne, hvad det er for et sprog, de skal tilegne sig, og i evalueringen forholder de sig atter til sproget, denne gang måske også i anvendelse. Det er en vanskelig udfordring i danskfaget at have øje på sproget både som mål for undervisning og som læringsværktøj. Hallidays tre registre, Field, Tenor og Mode, kan anvendes som analyseredskaber og Martins skelnen mellem sprog i handling, sprog som rekonstruktion og sprog som konstruktion kan hjælpe til at holde læringsprocessen i gang og på sporet. Samtidig vil en undervisning med dette perspektiv give eleverne mulighed for at arbejde metakognitivt, hvilket ifølge Dansk Clearinghouses review kendetegner en undervisning, der støtter elevernes øgede læring. For det andet i arbejdet i grupperne. Flere elever kommer til orde, dvs. får brugt deres eget sprog og formuleret egne tanker, med mulighed for læring til følge. For det tredje gennem det tematiske arbejde med ny og gammel tekst. Da teksterne netop er tematisk forbundne, har eleverne gode muligheder for at få øje på den sproglige form. For det fjerde gennem arbejdet med at omsætte fra tekst til billede. Her er der rige muligheder for at bruge sproget i handling, rekon stru erende og konstruerende, dvs. bruge sproget til at udtrykke erkendelse på flere niveauer, samtidig med at det er målet i sig selv, at eleverne bliver fortrolige med at anvende danskfagets fagterminologi. Endelig kan deres video, et nyt artefakt, ses som et udtryk for deres kulturelle viden. Da de fleste af videoerne i forløbet var meget konkrete gengivelser af tekstens ord, kunne det være nærliggende at konkludere, at de på dette tidspunkt i deres udvikling er i stand til at gennemskue andres brug af sproglige symboler, men endnu ikke helt besidder et abstraktionsniveau, der gør dem i stand til selv at producere symbolsk. Endelig giver fremlæggelserne mulighed for at anlægge et dobbeltperspektiv på sproget. Igen får eleverne en mulighed for at bruge sproget i handling, rekonstruerende og konstruerende. Endvidere bruges sproget processuelt med henblik på at nå frem til produktet. Produktet vil af eleverne opfattes som videoen, mens læreren i højere grad vil se hele fremlæggelsen, inklusive video, som et produkt, der kan bruges i evalueringsøjemed. Kilder: Bunzendahl, Volker: Et kulturhistorisk blik for motivation, identitet og læring. I Søren Pjengaard (red.) (2009): Pædagogisk psykologi. Motivation, identitet og læring, Dafolo (2009). Gibbons, Pauline (2006): Bridging discourses in the ESL classroom, Continuum, London, New York. Hedebo, Bodil og Polias, John: Et sprog til at tale om sprog. Om funktionel grammatik og genrepædagogik i Australien. I Esman, Karen m.fl. (red.) (2000): Dansk i dialog, Dansklærerforeningen, København. Nordenbo, Sven Erik m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og Danmarks pædagogiske Universitetsskole, København.

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II

Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II Genrer er former for sproghandlinger -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II PROGRAM 1. Opsamling fra sidst genrer er sproghandlinger 2. Vanillepigen sproget og

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde Om undervisningen Undervisning for 5.-9. klasse Hvorfor er danskundervisning vigtig? I min danskundervisning kan jeg tilbyde Priser og undervisningskalender Undervisningsmaterialer 5.-7. klasse Undervisningsmaterialer

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

at leve, mens du gør det

at leve, mens du gør det G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n Lærervejledning med kopimateriale P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente.

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag F IT F Du skal derfor

Læs mere

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Fag: Dansk Hold: 7 Lærer: CK Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32 33-38 Målet er at eleverne via analyse, fortolkning og litteraturhistorisk

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Skoleåret 2011/12 Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Essay-skrivning Bogsystemet, dansk i dybden * kendskab til genrens særlige kendetegn gennem analyse, bearbejdning og produktion og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2014 - juni 2017

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2014 - juni 2017 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere