Parallelforløb i læreruddannelsen - dansk som andetog fremmedsprog

Transkript

1 Parallelforløb i læreruddannelsen - dansk som andetog fremmedsprog af Michael Dal, lektor ved Islands Universitet Deltagende institutioner: 1) Islands Universitet, Den pædagogiske Universitetsskole og 2) University College Sjælland, Vordingborg Seminarium Indledende om projektet Projekt er kommet i stand som et resultat af et løbende samarbejde mellem Den pædagogiske Universitetsskole ved Islands Universitet og Vordingborg Seminarium ved University College Sjælland. De to institutioner har i en årrække samarbejdet om elevudveksling og forskellige forsknings- og udviklingsprojekter, og derfor føles det naturligt også at udvide det faglige samarbejde i forskellige andre retninger. I efterårssemesteret 2009 diskuterede man på et samarbejdsmøde afholdt i administrationsenheden ved University College Sjælland i Sorø, hvordan det eventuelt ville være muligt at etablere og udvikle det faglige samarbejde. Det blev besluttet, at det kunne være god ræson og en faglig udfordring i at udbyde et eller flere kurser som parallelforløb med deltagelse af undervisere fra de to institutioner. En af måderne at videreføre ideen om parallelforløb ville være i et enkelt eller flere fag at lave en form for fællesundervisning. Et sådant samarbejde på undervisningsområdet kunne i første omgang gå ud på, at de to samarbejdende institutioner for et eller flere fag kunne lave en fælles kursusbeskrivelse, som der så kunne undervises efter på begge institutioner indenfor samme undervisningsperiode. Desuden kunne der så i løbet af parallelforløbet etableres en mulighed for at kursusdeltagerne i både Danmark og Island mødes til fælles undervisningssessioner af varierende længde i enten Danmark og/eller Island. Det blev diskuteret, hvilke fag det kunne være aktuelt at aktivere i denne sammenhæng, Da begge institutioner underviser, laver udviklingsprojekter og forsker indenfor området dansk som fremmedog andetsprog, var det særlig nærliggende at vælge dette fagområde til at indgå i et pilotprojekt om et parallelforløb. På begge institutioner har fagområdet de sidste år undergået en stor udvikling, således at det ville være både aktuelt og spændende at præsentere nogle af de nye tendenser og strømninger for hinanden. Det blev derfor besluttet, at igangsætte et parallelforløb i dansk som fremmedog andetsprog, og i forlængelse af omtalte samarbejdsmøde blev der ansøgt om økonomisk støtte til projektet i Internationaliseringspuljen, som administreres af det danske undervisningsministerium. Ministeriet bevilligede DKK ,- til gennemførelse af projektet. Målet med projektet er at udveksle ideer og faglige synspunkter indenfor fagområdet dansk som fremmedog andetsprog 1

2 udvikle et fælles undervisningskoncept indenfor fagområdet dansk som fremmedog andetsprog udarbejde en fælles undervisningsbeskrivelse, som indgår som en integreret del af de to involverede institutioners curriculum og således indgår som en fast defineret del af uddannelsen på hver institution kursusdeltagerne vurderes og eksamineres på nogenlunde samme vilkår ved kursets afslutning der i fremtiden på de to institutioner arbejdes hen imod at etablere en nogenlunde identisk struktur og et fælles curriculum indenfor fagområdet dansk som fremmedog andetsprog. Således kan projektet i et længere tidsperspektiv anses for at være et forsøg på at etablere et fælles uddannelsesprogram (e. joint programme), dvs. et uddannelsesprogram, som udbydes på begge de involverede institutioner. På længere sigt er det endvidere også meningen at arbejde hen imod, at de involverede institutioner kan lave en fællesgrad (e. joint degree), dvs. et fælles eksamensbevis udstedt af begge institutioner. Denne sidste del kræver dog del strukturelle ændringer, som der først kan tages beslutning om på et senere tidspunkt. Tidsrammen På baggrund af ovenstående blev det i efterårssemesteret 2009 besluttet at igangsætte et pilotprojekt, som involverer fagområdet dansk som fremmedog andet sprog, i løbet af forårssemesteret Da institutionerne kun optager studerende én gang om året og hermed kun har valg af linjefag én gang om året, så viste det sig, at det ville være svært at overholde den oprindelig skitserede tidsplan for projektet. I den gik man ud fra en færdiggørelse og afrapportering af projektet til undervisningsministeriet i juni Der blev efterfølgende ansøgt om og givet tillades til en projektforlængelse, så det nu forventes afsluttet i december Projektet blev endelig søsat i slutningen af forårssemesteret 2010, og det første møde mellem undervisere og administratorer blev afholdt i begyndelsen af november 2010 på Den pædagogiske Universitetsskole ved Islands Universitet, efter at det lå fast hvor stort et antal studerende, der var blevet optaget på de involverede linjefag på de deltagende institutioner. På mødet fastlagde man i store træk en undervisningsplan for parallelforløbet. Ligeledes blev det diskuteret, hvordan undervisningen tænkes gennemført i løbet af forårssemesteret 2011 Den pædagogiske model distribueret læring Én af forudsætningerne for at et parallelforløb kan fungere pædagogisk optimalt må være at de samarbejdende undervisere og kursusdeltagere kan kommunikere forholdsvis ubesværet. Det betyder, at undervisningen må ske på flere planer og i flere regi, det vil bl.a. sige i undervisningslokalet, på internettet synkront, asynkront og via et konferenceforum. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt, at den nye informations- og kommunikationsteknologi indgår som et særlig aktivt værktøj. Der eksisterer flere måder og mange forskellige digitale værktøjer, som muliggør en sådan undervisnings- og kommunikationsform. Man kunne fx vælge en form for fjernundervisning, hvor der traditionelt arbejdes med stofformidling via internet, ipod casting m.m., men i begrebet 2

3 fjernundervisning ligger implicit en dikotomi om noget, der enten er fjernt eller nært. I traditionel forstand betyder det, at de studerende sidder fjernt fra uddannelsesinstitutionen, hvor det nære faglige miljø befinder sig. Det forudsættes også gerne, at fjernundervisning sker asynkront - altså ikke i realtid, men snarere som en form for digital brevskole. Begrebet fjernundervisning lægger således i alt forhøj grad op til, at det faglige miljø (institutionen) udsender materialer, beskeder og instruktioner til de studerende, og de studerende i forlængelse af dette responderer ved at tilbagesende opgavebesvarelser. Faren ved denne undervisningsform er, at det let går hen og bliver en undervisning baseret på lærerinput ( forelæsninger ), som er udgangspunkt for de studerendes output ( opgavebesvarelse ) uden at der sker nogen egentlig faglig kommunikation mellem de studerende og mellem lærer og studerende. Et parallelforløb må omvendt karakteriseres som både værende synkron, dvs. ske i realtid, som asynkron og som en undervisningsform, der også har et moment af face-to-face undervisning. Derfor er det en smule misvisende at bruge begrebet fjernundervisning i forbindelse med et parallelforløb. Det er langt mere beskrivende og nøjagtigt at indføre begrebet distribueret læring. Begrebet distribueret læring henviser til en undervisningsform og -metode, som er spredt ud på flere niveauer og i flere regi. Begrebet har i forskellig sammenhæng været brugt siden midten af 1990 erne. Bates (Bates, 1996), som var direktør for efteruddannelsen ved Universitetet i British Colombia i Vancouver, definerer fx begrebet på følgende måde: A distributed learning environment is a learner-centred approach to education, which integrates a number of technologies to enable opportunities for activities and interaction in both asynchronous and real-time modes. The model is based on blending a choice of appropriate technologies with aspects of campus-based delivery, open learning systems and distance education. The approach gives instructors the flexibility to customize learning environments to meet the needs of diverse student populations, while providing both high quality and cost-effective learning. (ibid. s. 10) Som det fremgår af ovenstående citat, så er det vigtigt at forstå, at der ved distribueret læring gives mulighed for at interagere både asynkront og synkront, og at det er af stor betydning, at man har mulighed for at integrere forskellige former for teknologi, hvor fjernundervisning, som gerne udbydes via undervisningsprogrammer som WebCT og BlackBoard, kun tilbyder en eller to teknologiske værktøjer. Fjernundervisning fokuserer i høj grad på den gruppe studerende, som er separeret fra sine studier, studiekammerater og lærere i tid og sted. En fjernstuderende er per definition fraværende i undervisningslokalet og ikke til stede på det tidspunkt selve instruktionen foregår. Distribueret læring kan derimod foregå både på og udenfor campus eller undervisningsområdet (Oblinger, Barone, & Hawkins, 2001). I begrebet distribueret læring ligger med andre ord en mulighed for at gøre læringen mere fleksibel og uafhængig af diverse tidsfaktorer. Med begrebet distribueret læring arbejdes der ikke længere med enten fjern-/online undervisning eller face-to-face undervisning. Der kan være tale om et både/og alt efter omstændigheder og behov. Således er det fx ikke altid nødvendigt at opfatte undervisning som et nærvær med mødepligt i et undervisningslokale. Undervisningen kan for den sags skyld godt foregå delvis online, hvor de studerende i grupper, par- eller enkeltvis får til opgave at deltage i undervisningen udenfor 3

4 klasselokalet, men alligevel på campus ved hjælp af forskellige online værktøjer det være sig i form af fx konferencerum, chat, diskussionsgrupper eller whiteboardprogrammer. Der opereres naturligvis gerne med en deadline for undervisningsforløbet, men ellers er det op til de studerende selv at finde ud af, hvornår og hvordan de vil deltage i undervisningsarbejdet online, da det jo i princippet hele tiden ligger parat til brug på nettet. Tråden, fra det der er sket online, kan så efterfølgende blive taget op i et face-to-face undervisningsforløb. Man kan således sige, at der med distribueret læring generelt lægges op til et markant paradigmeskift i undervisningen. Distribueret undervisning lægger i højere grad op til kollaborative arbejdsformer, hvor de studerende fx søger efter viden på nettet for at inddrage den i en undervisningssammenhæng og i en faglig diskussion med sine medstuderende og sine lærere. Selvom distribueret læring således kan siges at være kollaborativ i sin kerne, så er det også en pædagogisk model, som i højere grad er med til at synliggøre den studerendes eget ansvar for sin læring. Det er den studerendes eget ansvar at tilrettelægge sit undervisningsforløb såvel tidsmæssigt som i faglig henseende. I dag er der flere og flere indicier og undersøgelser, som peger på, at den ny computerteknologi og internettet har ændret måden vi arbejder med og lærer nyt stof på. Mange opfatter internettet som en transformative technology for learning (Oblinger et al., 2001, pp., s. 55). De fleste unge er digital natives (Prensky & Heppell, 2008), som opfatter computerteknologi - og ikke mindst den lynhurtige udvikling på området som noget helt naturligt. Man kan endda gå så langt som at mene, at internettet er det første skolemedium, hvor læreren har mulighed for at tilgodese de mange intelligenser den abstrakte, visuelle, tekstuelle, musiske, sociale og kinæstetiske intelligens. Internettet gør det muligt for læreren at konstruere et læringsrum, som gør det muligt for den studerende at engagere sig i sin egen læring alt efter lyst og behov. Internettets karakter af at være steds- og tidløs tillader den studerende at bruge så meget tid som han eller hun har brug for til informationssøgning, afprøvning af simultationer og kollaborativt arbejde med sine medstuderende (Brown, 2000). Dette er nogle af de vigtigste grunde til, at ny teknologi indgår som en vigtig del af distribueret læring. Vi skal huske på, at de fleste af de studerende, der bliver indskrevet på de videregående uddannelser i dag, er yngre end hele ideen om computeren. De er bedre til at bruge et tastatur end at skrive notater i et kladdehefte, og mange unge kan bedre lide at læse en tekst på en computerskærm end i en bog. For de fleste er det næsten livsnødvendigt ustandseligt at kunne kommunikere digitalt med venner, familie og bekendte uanset tid og sted. Nutidens studerende interagerer og socialiserer på en helt anden måde end tidligere, hvilket uvilkårligt får stor betydning for studiemiljøet og de vilkår læringen foregår under. Frand (2000) identificerer en række forhold og mønstre, som udgør det han kalder for the information age mindset. Her indgår bl.a. at unge ikke opfatter computere som teknologi, internettet er bedre end TV, at udøve og gøre noget er bedre end at have en specifik viden om noget, multitasking er en livsstil, der er nul tolerance for fejl og forsinkelser i forbindelse med informationsindhentning og computerfunktioner og multimodale tekster indgår som en naturlig ting i de unges læsekompetence. På baggrund af dette kan man konkludere, at de studerendes verdenssyn indenfor det sidste årti har ændret sig radikalt, og derfor må lærerens undervisningsmetoder også nødvendigvis ændre sig. 4

5 Verden omkring os har ændre sigt, så derfor må indholdet i undervisningen også ændre sig. Lærerens udfordringer ligger derfor i at imødekomme de nye generationers behov ved at teaching new skills, not simply teaching old skills better sådan som Christopher J. Dede (2000) udtrykker det. Distribueret læring kan siges at være et kvalificeret bud på at imødekomme dette ønske ved at inkooperere informationsalderens tankesæt i undervisningen i de videregående uddannelser i forsøget på at skabe communities of lifelong learners (Frand, 2000) Undervisningsstrukturen i pilotprojektet Indeværende projekt bygger på de tanker, som ligger bag den pædagogiske model om distribueret læring. Meget af undervisningen tænkes ske online, både synkront og asynkront, samtidig med at der også udbydes face-to-face undervisning på campus både i Island og i Danmark. Desuden tilbydes de studerende at deltage i to fælles fysiske undervisningssessioner afholdt i Vordingborg og Reykjavik. Der vil blive oprettet en hjemmeside for kurset. På hjemmesiden er at finde en undervisningsplan, hvor man kan finde de vigtigste oplysninger om faglige aktiviteter i løbet af semesteret. Fra undervisningsplanen vil der være adgang til en undervisningsweb, som man kun har adgang til ved hjælp af brugernavn og adgangskode. På undervisningswebben vil man bl.a. kunne finde følgende: 1. en ugentlig undervisningsbeskrivelse 2. praktiske oplysninger vedrørende kurset 3. undervisningsudsendelser og PowerPoint præsentationer 4. et digitalt kompendium 5. forskellige hjælpeprogrammer 6. adgang til whiteboardprogrammet WIZIQ 7. adgang til konferencerum 8. interaktive opgaver 9. opgavebeskrivelser 10. logbogsnotater Den ugentlige undervisningsbeskrivelse indeholder en kort beskrivelse af, hvilket emne, der behandles i den pågældende uge, hvilke tekster, der tilhører emnet og opgaver til emnet. Ligeledes er her også at finde eventuelt praktiske oplysninger om brug undervisningswebben m.m. Der vil i løbet af kurset blive udlagt en række forelæsninger med tilhørende PowerPoints præsentationer om diverse emner. Disse ville kunne nedhentes fra og indgå som en del af undervisningsbeskrivelserne. Forelæsningerne vil blive særlig produceret til brug på undervisningswebben. Derudover vil de studerende have mulighed for at deltage i en synkron undervisning over nettet. Det tænkes ske ved hjælp af whiteboardprogrammet WIZIQ. Dette er et undervisningsprogram, hvor de studerende kan deltage i undervisningen i realtid. Programmet er blevet valgt, fordi de indeholde en række nyttige funktioner, som kan bruges i direkte undervisning via internettet. Brugerne skal have adgang til et headset med mikrofon og gerne et web kamera. Underviseren udsender via WIZIQ en invitation til at deltage i undervisningen. Af invitationen fremgår tidspunktet for undervisningen og ligeledes er der et link, som de studerende skal følge for at komme ind i det digitale undervisningslokale. Når de studerende har logget sig ind på WIZIQ og er 5

6 kommet ind i det digitale undervisningsrum, så vil de se et levende billede af underviseren, en whiteboard tavle og en chatfunktion. Whiteboard-tavlen fungerer næsten som en smartboard, hvor læreren bl.a. kan vise PowerPoint shows, billedmateriale, noter og hente materiale fra internettet. Læreren er moderator for undervisningen og vil typisk starte med at give et input. Undervejs kan læreren give ordet til de enkelte studerende, som man så vil kunne høre og se. Hvis en studerende gerne vil kommentere det, der sker i undervisningen, kan han eller hun bede om ordet ved at trykke på ræk op finger -funktionen. Desuden er der tilknyttet en chatfunktion til programmet, hvor de studerende kan lave skriftlige kommentarer til hinanden og læreren undervejs. Fig. 1 Undervisningen i fuld gang via WIZIQ. Øverst til højre ses læreren og derunder chatfunktionen. Når undervisningen er afsluttet, bliver den gemt inde på WIZIQ og deltagerne kan efterfølgende få adgang til at gense sessionen. WIZIQ er et Shareware program og de studerende har gratis adgang til undervisningen. Programmet kan også afbenyttes gratis af læreren, men hvis institutionen betaler et mindre beløb får man adgang til mange vigtige funktioner som fx mulighed for genvisning af undervisningssessionen. De synkrone undervisningssessioner over nettet afholdes fælles for både de danske og islandske studerende På undervisningswebben vil der også være at finde diverse asynkrone forelæsninger, som de studerende har mulighed for at kalde frem uanset tid og sted. Disse forelæsninger er produceret ved hjælp af bl.a. Camtasia Studio, hvor læreren samtidig med at optage sin forelæsning kan vise ting som sker på skærmen. Et andet lignende hjælpeprogram er PhotoStory 3 fra Microsoft, som giver mulighed for at præsentere billeder samtidig med at der holdes forelæsninger. Sidstnævnte program er gratis, mens det koster at benytte sig af Camtasia Studio. 6

7 Fig 2. Et eksempel på forelæsning optaget i Camtasiastudio. De studerende kan følge med i arbejdet i Word-filen. På hjemmesiden vil der desuden være adgang til et konferencerum og et digitalt kompendium, som i store træk indeholder det grundlæggende læsestof i PDF-format. Ønsker de studerende at nedhale materialet i en e-bogslæser, så kan de gøre det ved hjælp af konverteringsprogrammet Calibri. På den måde har de mulighed for at læse teksten i fx Amazons Kindle. Fig. 3. Eksempel lavet i Photostory 3, som består af billeder med tale her i en montage om Benny Andersen. 7

8 Udover de synkrone og asynkrone undervisningsmøder via internettet er der planlagt face-to-face undervisning for de studerende ved hver institution. Denne del af undervisningen tænkes dog være minimeret, da den kun er for henholdsvis de islandske og de danske studerende. Ifølge undervisningsplanen forventes det, at der bliver afholdt fælles face-to-face sessioner i Island i begyndelsen af april og i Danmark i (?). Nogle afsluttende bemærkninger Som det fremgår af ovenstående, så er det tanken at udforme en pædagogisk model, som bygger på konceptet om distribueret læring. Det kræver en del planlægning fra lærerside og ikke mindst et vist gå-på-mod hos de studerende. Erfaringen viser dog, at de studerende oftest er godt tilfredse med denne læringsform, når de først har fundet sig til rette i den. På den måde kan man sige, at en pædagogisk model som den skitserede ikke blot kan indføres med et pennestrøg, men kræver både indpasning og tilvænning. Dette skal der naturligvis tages hensyn til undervejs. Når man igangsætter et undervisningsforsøg som dette, så er det af stor vigtighed at få afklaret en række spørgsmål undervejs. Der melder sig nogle helt selvfølgelige spørgsmål, som kræver et svar: Giver et parallelforløb de studerende bedre studievilkår? Kan de lære mere af hinanden? Er kvaliteten af undervisningen den samme, værre eller bedre end hvis der ikke var tale om et parallelforløb? Hvilke fordele er der ved at gennemføre et parallelforløb? Hvilke bagdele er der? Hvilken betydning har lærersamarbejdet for de involverede institutioner? osv. I det hidtidige arbejde med tilrettelæggelsen af kurset og den endelige gennemførelse af kurset vil spørgsmål af denne type hele tiden indgå som en integreret del af arbejdet. Det er dog vores tro og håb, at et parallelforløb kan være fagligt inspirerende for både de studerende og de involverede lærere. Referencer Bates, A. W. (1996). The Impact of Technological Change on open and distance Learning. Paper presented at the Open Learning - Your Future Depends on it.. Retrieved , from Brown, J. S. (2000). Growing up digital: How the web changes work, education and the ways people learn.. Change, 32(2), Dede, C. (2000). Commentary: Looking to the Future. The future of Children, 10(2), Frand, J. (2000). The information age mindset: Changes in students and implications for higher education.. EDUCAUS Review, 35(5), Oblinger, D. G., Barone, C. A., & Hawkins, B. L. (2001). Distributed Education and Its Challenges: An Overview. Washington D.C. : American Council on Education. Prensky, M., & Heppell, S. (2008). Teaching digital natives : partnering for real learning. Thousand Oaks, Calif.: Corwin Press. 8