Parallelforløb i læreruddannelsen - dansk som andetog fremmedsprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parallelforløb i læreruddannelsen - dansk som andetog fremmedsprog"

Transkript

1 Parallelforløb i læreruddannelsen - dansk som andetog fremmedsprog af Michael Dal, lektor ved Islands Universitet Deltagende institutioner: 1) Islands Universitet, Den pædagogiske Universitetsskole og 2) University College Sjælland, Vordingborg Seminarium Indledende om projektet Projekt er kommet i stand som et resultat af et løbende samarbejde mellem Den pædagogiske Universitetsskole ved Islands Universitet og Vordingborg Seminarium ved University College Sjælland. De to institutioner har i en årrække samarbejdet om elevudveksling og forskellige forsknings- og udviklingsprojekter, og derfor føles det naturligt også at udvide det faglige samarbejde i forskellige andre retninger. I efterårssemesteret 2009 diskuterede man på et samarbejdsmøde afholdt i administrationsenheden ved University College Sjælland i Sorø, hvordan det eventuelt ville være muligt at etablere og udvikle det faglige samarbejde. Det blev besluttet, at det kunne være god ræson og en faglig udfordring i at udbyde et eller flere kurser som parallelforløb med deltagelse af undervisere fra de to institutioner. En af måderne at videreføre ideen om parallelforløb ville være i et enkelt eller flere fag at lave en form for fællesundervisning. Et sådant samarbejde på undervisningsområdet kunne i første omgang gå ud på, at de to samarbejdende institutioner for et eller flere fag kunne lave en fælles kursusbeskrivelse, som der så kunne undervises efter på begge institutioner indenfor samme undervisningsperiode. Desuden kunne der så i løbet af parallelforløbet etableres en mulighed for at kursusdeltagerne i både Danmark og Island mødes til fælles undervisningssessioner af varierende længde i enten Danmark og/eller Island. Det blev diskuteret, hvilke fag det kunne være aktuelt at aktivere i denne sammenhæng, Da begge institutioner underviser, laver udviklingsprojekter og forsker indenfor området dansk som fremmedog andetsprog, var det særlig nærliggende at vælge dette fagområde til at indgå i et pilotprojekt om et parallelforløb. På begge institutioner har fagområdet de sidste år undergået en stor udvikling, således at det ville være både aktuelt og spændende at præsentere nogle af de nye tendenser og strømninger for hinanden. Det blev derfor besluttet, at igangsætte et parallelforløb i dansk som fremmed- og andetsprog, og i forlængelse af omtalte samarbejdsmøde blev der ansøgt om økonomisk støtte til projektet i Internationaliseringspuljen, som administreres af det danske undervisningsministerium. Ministeriet bevilligede DKK ,- til gennemførelse af projektet. Målet med projektet er at udveksle ideer og faglige synspunkter indenfor fagområdet dansk som fremmed- og andetsprog 1

2 udvikle et fælles undervisningskoncept indenfor fagområdet dansk som fremmed- og andetsprog udarbejde en fælles undervisningsbeskrivelse, som indgår som en integreret del af de to involverede institutioners curriculum og således indgår som en fast defineret del af uddannelsen på hver institution kursusdeltagerne vurderes og eksamineres på nogenlunde samme vilkår ved kursets afslutning der i fremtiden på de to institutioner arbejdes hen imod at etablere en nogenlunde identisk struktur og et fælles curriculum indenfor fagområdet dansk som fremmed- og andetsprog. Således kan projektet i et længere tidsperspektiv anses for at være et forsøg på at etablere et fælles uddannelsesprogram (e. joint programme), dvs. et uddannelsesprogram, som udbydes på begge de involverede institutioner. På længere sigt er det endvidere også meningen at arbejde hen imod, at de involverede institutioner kan lave en fællesgrad (e. joint degree), dvs. et fælles eksamensbevis udstedt af begge institutioner. Denne sidste del kræver dog del strukturelle ændringer, som der først kan tages beslutning om på et senere tidspunkt. Tidsrammen På baggrund af ovenstående blev det i efterårssemesteret 2009 besluttet at igangsætte et pilotprojekt, som involverer fagområdet dansk som fremmed- og andet sprog, i løbet af forårssemesteret Da institutionerne kun optager studerende én gang om året og hermed kun har valg af linjefag én gang om året, så viste det sig, at det ville være svært at overholde den oprindelig skitserede tidsplan for projektet. I den gik man ud fra en færdiggørelse og afrapportering af projektet til undervisningsministeriet i juni Der blev efterfølgende ansøgt om og givet tillades til en projektforlængelse, så det nu forventes afsluttet i december Projektet blev endelig søsat i slutningen af forårssemesteret 2010, og det første møde mellem undervisere og administratorer blev afholdt i begyndelsen af november 2010 på Den pædagogiske Universitetsskole ved Islands Universitet, efter at det lå fast hvor stort et antal studerende, der var blevet optaget på de involverede linjefag på de deltagende institutioner. På mødet fastlagde man i store træk en undervisningsplan for parallelforløbet. Ligeledes blev det diskuteret, hvordan undervisningen tænkes gennemført i løbet af forårssemesteret 2011 Den pædagogiske model distribueret læring Én af forudsætningerne for at et parallelforløb kan fungere pædagogisk optimalt må være at de samarbejdende undervisere og kursusdeltagere kan kommunikere forholdsvis ubesværet. Det betyder, at undervisningen må ske på flere planer og i flere regi, det vil bl.a. sige i undervisningslokalet, på internettet synkront, asynkront og via et konferenceforum. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt, at den nye informations- og kommunikationsteknologi indgår som et særlig aktivt værktøj. Der eksisterer flere måder og mange forskellige digitale værktøjer, som muliggør en sådan undervisnings- og kommunikationsform. Man kunne fx vælge en form for fjernundervisning, hvor der traditionelt arbejdes med stofformidling via internet, ipod casting m.m., men i begrebet 2

3 fjernundervisning ligger implicit en dikotomi om noget, der enten er fjernt eller nært. I traditionel forstand betyder det, at de studerende sidder fjernt fra uddannelsesinstitutionen, hvor det nære faglige miljø befinder sig. Det forudsættes også gerne, at fjernundervisning sker asynkront - altså ikke i realtid, men snarere som en form for digital brevskole. Begrebet fjernundervisning lægger således i alt forhøj grad op til, at det faglige miljø (institutionen) udsender materialer, beskeder og instruktioner til de studerende, og de studerende i forlængelse af dette responderer ved at tilbagesende opgavebesvarelser. Faren ved denne undervisningsform er, at det let går hen og bliver en undervisning baseret på lærerinput ( forelæsninger ), som er udgangspunkt for de studerendes output ( opgavebesvarelse ) uden at der sker nogen egentlig faglig kommunikation mellem de studerende og mellem lærer og studerende. Et parallelforløb må omvendt karakteriseres som både værende synkron, dvs. ske i realtid, som asynkron og som en undervisningsform, der også har et moment af face-to-face undervisning. Derfor er det en smule misvisende at bruge begrebet fjernundervisning i forbindelse med et parallelforløb. Det er langt mere beskrivende og nøjagtigt at indføre begrebet distribueret læring. Begrebet distribueret læring henviser til en undervisningsform og -metode, som er spredt ud på flere niveauer og i flere regi. Begrebet har i forskellig sammenhæng været brugt siden midten af 1990 erne. Bates (Bates, 1996), som var direktør for efteruddannelsen ved Universitetet i British Colombia i Vancouver, definerer fx begrebet på følgende måde: A distributed learning environment is a learner-centred approach to education, which integrates a number of technologies to enable opportunities for activities and interaction in both asynchronous and real-time modes. The model is based on blending a choice of appropriate technologies with aspects of campus-based delivery, open learning systems and distance education. The approach gives instructors the flexibility to customize learning environments to meet the needs of diverse student populations, while providing both high quality and cost-effective learning. (ibid. s. 10) Som det fremgår af ovenstående citat, så er det vigtigt at forstå, at der ved distribueret læring gives mulighed for at interagere både asynkront og synkront, og at det er af stor betydning, at man har mulighed for at integrere forskellige former for teknologi, hvor fjernundervisning, som gerne udbydes via undervisningsprogrammer som WebCT og BlackBoard, kun tilbyder en eller to teknologiske værktøjer. Fjernundervisning fokuserer i høj grad på den gruppe studerende, som er separeret fra sine studier, studiekammerater og lærere i tid og sted. En fjernstuderende er per definition fraværende i undervisningslokalet og ikke til stede på det tidspunkt selve instruktionen foregår. Distribueret læring kan derimod foregå både på og udenfor campus eller undervisningsområdet (Oblinger, Barone, & Hawkins, 2001). I begrebet distribueret læring ligger med andre ord en mulighed for at gøre læringen mere fleksibel og uafhængig af diverse tidsfaktorer. Med begrebet distribueret læring arbejdes der ikke længere med enten fjern-/online undervisning eller face-to-face undervisning. Der kan være tale om et både/og alt efter omstændigheder og behov. Således er det fx ikke altid nødvendigt at opfatte undervisning som et nærvær med mødepligt i et undervisningslokale. Undervisningen kan for den sags skyld godt foregå delvis online, hvor de studerende i grupper, par- eller enkeltvis får til opgave at deltage i undervisningen udenfor 3

4 klasselokalet, men alligevel på campus ved hjælp af forskellige online værktøjer det være sig i form af fx konferencerum, chat, diskussionsgrupper eller whiteboardprogrammer. Der opereres naturligvis gerne med en deadline for undervisningsforløbet, men ellers er det op til de studerende selv at finde ud af, hvornår og hvordan de vil deltage i undervisningsarbejdet online, da det jo i princippet hele tiden ligger parat til brug på nettet. Tråden, fra det der er sket online, kan så efterfølgende blive taget op i et face-to-face undervisningsforløb. Man kan således sige, at der med distribueret læring generelt lægges op til et markant paradigmeskift i undervisningen. Distribueret undervisning lægger i højere grad op til kollaborative arbejdsformer, hvor de studerende fx søger efter viden på nettet for at inddrage den i en undervisningssammenhæng og i en faglig diskussion med sine medstuderende og sine lærere. Selvom distribueret læring således kan siges at være kollaborativ i sin kerne, så er det også en pædagogisk model, som i højere grad er med til at synliggøre den studerendes eget ansvar for sin læring. Det er den studerendes eget ansvar at tilrettelægge sit undervisningsforløb såvel tidsmæssigt som i faglig henseende. I dag er der flere og flere indicier og undersøgelser, som peger på, at den ny computerteknologi og internettet har ændret måden vi arbejder med og lærer nyt stof på. Mange opfatter internettet som en transformative technology for learning (Oblinger et al., 2001, pp., s. 55). De fleste unge er digital natives (Prensky & Heppell, 2008), som opfatter computerteknologi - og ikke mindst den lynhurtige udvikling på området som noget helt naturligt. Man kan endda gå så langt som at mene, at internettet er det første skolemedium, hvor læreren har mulighed for at tilgodese de mange intelligenser den abstrakte, visuelle, tekstuelle, musiske, sociale og kinæstetiske intelligens. Internettet gør det muligt for læreren at konstruere et læringsrum, som gør det muligt for den studerende at engagere sig i sin egen læring alt efter lyst og behov. Internettets karakter af at være steds- og tidløs tillader den studerende at bruge så meget tid som han eller hun har brug for til informationssøgning, afprøvning af simultationer og kollaborativt arbejde med sine medstuderende (Brown, 2000). Dette er nogle af de vigtigste grunde til, at ny teknologi indgår som en vigtig del af distribueret læring. Vi skal huske på, at de fleste af de studerende, der bliver indskrevet på de videregående uddannelser i dag, er yngre end hele ideen om computeren. De er bedre til at bruge et tastatur end at skrive notater i et kladdehefte, og mange unge kan bedre lide at læse en tekst på en computerskærm end i en bog. For de fleste er det næsten livsnødvendigt ustandseligt at kunne kommunikere digitalt med venner, familie og bekendte uanset tid og sted. Nutidens studerende interagerer og socialiserer på en helt anden måde end tidligere, hvilket uvilkårligt får stor betydning for studiemiljøet og de vilkår læringen foregår under. Frand (2000) identificerer en række forhold og mønstre, som udgør det han kalder for the information age mindset. Her indgår bl.a. at unge ikke opfatter computere som teknologi, internettet er bedre end TV, at udøve og gøre noget er bedre end at have en specifik viden om noget, multitasking er en livsstil, der er nul tolerance for fejl og forsinkelser i forbindelse med informationsindhentning og computerfunktioner og multimodale tekster indgår som en naturlig ting i de unges læsekompetence. På baggrund af dette kan man konkludere, at de studerendes verdenssyn indenfor det sidste årti har ændret sig radikalt, og derfor må lærerens undervisningsmetoder også nødvendigvis ændre sig. 4

5 Verden omkring os har ændre sigt, så derfor må indholdet i undervisningen også ændre sig. Lærerens udfordringer ligger derfor i at imødekomme de nye generationers behov ved at teaching new skills, not simply teaching old skills better sådan som Christopher J. Dede (2000) udtrykker det. Distribueret læring kan siges at være et kvalificeret bud på at imødekomme dette ønske ved at inkooperere informationsalderens tankesæt i undervisningen i de videregående uddannelser i forsøget på at skabe communities of lifelong learners (Frand, 2000) Undervisningsstrukturen i pilotprojektet Indeværende projekt bygger på de tanker, som ligger bag den pædagogiske model om distribueret læring. Meget af undervisningen tænkes ske online, både synkront og asynkront, samtidig med at der også udbydes face-to-face undervisning på campus både i Island og i Danmark. Desuden tilbydes de studerende at deltage i to fælles fysiske undervisningssessioner afholdt i Vordingborg og Reykjavik. Der vil blive oprettet en hjemmeside for kurset. På hjemmesiden er at finde en undervisningsplan, hvor man kan finde de vigtigste oplysninger om faglige aktiviteter i løbet af semesteret. Fra undervisningsplanen vil der være adgang til en undervisningsweb, som man kun har adgang til ved hjælp af brugernavn og adgangskode. På undervisningswebben vil man bl.a. kunne finde følgende: 1. en ugentlig undervisningsbeskrivelse 2. praktiske oplysninger vedrørende kurset 3. undervisningsudsendelser og PowerPoint præsentationer 4. et digitalt kompendium 5. forskellige hjælpeprogrammer 6. adgang til whiteboardprogrammet WIZIQ 7. adgang til konferencerum 8. interaktive opgaver 9. opgavebeskrivelser 10. logbogsnotater Den ugentlige undervisningsbeskrivelse indeholder en kort beskrivelse af, hvilket emne, der behandles i den pågældende uge, hvilke tekster, der tilhører emnet og opgaver til emnet. Ligeledes er her også at finde eventuelt praktiske oplysninger om brug undervisningswebben m.m. Der vil i løbet af kurset blive udlagt en række forelæsninger med tilhørende PowerPoints præsentationer om diverse emner. Disse ville kunne nedhentes fra og indgå som en del af undervisningsbeskrivelserne. Forelæsningerne vil blive særlig produceret til brug på undervisningswebben. Derudover vil de studerende have mulighed for at deltage i en synkron undervisning over nettet. Det tænkes ske ved hjælp af whiteboardprogrammet WIZIQ. Dette er et undervisningsprogram, hvor de studerende kan deltage i undervisningen i realtid. Programmet er blevet valgt, fordi de indeholde en række nyttige funktioner, som kan bruges i direkte undervisning via internettet. Brugerne skal have adgang til et headset med mikrofon og gerne et web kamera. Underviseren udsender via WIZIQ en invitation til at deltage i undervisningen. Af invitationen fremgår tidspunktet for undervisningen og ligeledes er der et link, som de studerende skal følge for at komme ind i det digitale undervisningslokale. Når de studerende har logget sig ind på WIZIQ og er 5

6 kommet ind i det digitale undervisningsrum, så vil de se et levende billede af underviseren, en whiteboard tavle og en chatfunktion. Whiteboard-tavlen fungerer næsten som en smartboard, hvor læreren bl.a. kan vise PowerPoint shows, billedmateriale, noter og hente materiale fra internettet. Læreren er moderator for undervisningen og vil typisk starte med at give et input. Undervejs kan læreren give ordet til de enkelte studerende, som man så vil kunne høre og se. Hvis en studerende gerne vil kommentere det, der sker i undervisningen, kan han eller hun bede om ordet ved at trykke på ræk op finger -funktionen. Desuden er der tilknyttet en chatfunktion til programmet, hvor de studerende kan lave skriftlige kommentarer til hinanden og læreren undervejs. Fig. 1 Undervisningen i fuld gang via WIZIQ. Øverst til højre ses læreren og derunder chatfunktionen. Når undervisningen er afsluttet, bliver den gemt inde på WIZIQ og deltagerne kan efterfølgende få adgang til at gense sessionen. WIZIQ er et Shareware program og de studerende har gratis adgang til undervisningen. Programmet kan også afbenyttes gratis af læreren, men hvis institutionen betaler et mindre beløb får man adgang til mange vigtige funktioner som fx mulighed for genvisning af undervisningssessionen. De synkrone undervisningssessioner over nettet afholdes fælles for både de danske og islandske studerende På undervisningswebben vil der også være at finde diverse asynkrone forelæsninger, som de studerende har mulighed for at kalde frem uanset tid og sted. Disse forelæsninger er produceret ved hjælp af bl.a. Camtasia Studio, hvor læreren samtidig med at optage sin forelæsning kan vise ting som sker på skærmen. Et andet lignende hjælpeprogram er PhotoStory 3 fra Microsoft, som giver mulighed for at præsentere billeder samtidig med at der holdes forelæsninger. Sidstnævnte program er gratis, mens det koster at benytte sig af Camtasia Studio. 6

7 Fig 2. Et eksempel på forelæsning optaget i Camtasiastudio. De studerende kan følge med i arbejdet i Word-filen. På hjemmesiden vil der desuden være adgang til et konferencerum og et digitalt kompendium, som i store træk indeholder det grundlæggende læsestof i PDF-format. Ønsker de studerende at nedhale materialet i en e-bogslæser, så kan de gøre det ved hjælp af konverteringsprogrammet Calibri. På den måde har de mulighed for at læse teksten i fx Amazons Kindle. Fig. 3. Eksempel lavet i Photostory 3, som består af billeder med tale her i en montage om Benny Andersen. 7

8 Udover de synkrone og asynkrone undervisningsmøder via internettet er der planlagt face-to-face undervisning for de studerende ved hver institution. Denne del af undervisningen tænkes dog være minimeret, da den kun er for henholdsvis de islandske og de danske studerende. Ifølge undervisningsplanen forventes det, at der bliver afholdt fælles face-to-face sessioner i Island i begyndelsen af april og i Danmark i (?). Nogle afsluttende bemærkninger Som det fremgår af ovenstående, så er det tanken at udforme en pædagogisk model, som bygger på konceptet om distribueret læring. Det kræver en del planlægning fra lærerside og ikke mindst et vist gå-på-mod hos de studerende. Erfaringen viser dog, at de studerende oftest er godt tilfredse med denne læringsform, når de først har fundet sig til rette i den. På den måde kan man sige, at en pædagogisk model som den skitserede ikke blot kan indføres med et pennestrøg, men kræver både indpasning og tilvænning. Dette skal der naturligvis tages hensyn til undervejs. Når man igangsætter et undervisningsforsøg som dette, så er det af stor vigtighed at få afklaret en række spørgsmål undervejs. Der melder sig nogle helt selvfølgelige spørgsmål, som kræver et svar: Giver et parallelforløb de studerende bedre studievilkår? Kan de lære mere af hinanden? Er kvaliteten af undervisningen den samme, værre eller bedre end hvis der ikke var tale om et parallelforløb? Hvilke fordele er der ved at gennemføre et parallelforløb? Hvilke bagdele er der? Hvilken betydning har lærersamarbejdet for de involverede institutioner? osv. I det hidtidige arbejde med tilrettelæggelsen af kurset og den endelige gennemførelse af kurset vil spørgsmål af denne type hele tiden indgå som en integreret del af arbejdet. Det er dog vores tro og håb, at et parallelforløb kan være fagligt inspirerende for både de studerende og de involverede lærere. Referencer Bates, A. W. (1996). The Impact of Technological Change on open and distance Learning. Paper presented at the Open Learning - Your Future Depends on it.. Retrieved , from Brown, J. S. (2000). Growing up digital: How the web changes work, education and the ways people learn.. Change, 32(2), Dede, C. (2000). Commentary: Looking to the Future. The future of Children, 10(2), Frand, J. (2000). The information age mindset: Changes in students and implications for higher education.. EDUCAUS Review, 35(5), Oblinger, D. G., Barone, C. A., & Hawkins, B. L. (2001). Distributed Education and Its Challenges: An Overview. Washington D.C. : American Council on Education. Prensky, M., & Heppell, S. (2008). Teaching digital natives : partnering for real learning. Thousand Oaks, Calif.: Corwin Press. 8

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012 Virtuel Vejledning Hedda Kirstine Hornemann November 2012 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Vejledning til Mboard

Vejledning til Mboard Vejledning til Mboard Mobiltelefonen er uden overdrivelse den mest udbredte og fremadstormende teknologi. De fleste telefoner kan i dag håndtere mail, video, musik, radio, GPS og gå på internettet. - og

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

webmail Outlook web application webmail

webmail Outlook web application webmail outlook web application webmail Outlook web application webmail outlook web application webmail indhold Tilgå webmailen 1 Sende emails 2 Oprette et møde 3 Tilføje en funktionspostkasse 4 Vise ugenumre

Læs mere

Undervisningsstruktur

Undervisningsstruktur Undervisningsstruktur Undervisningen ved Science & Technology er i dag organiseret i kvarterer, dvs. i fire undervisningsperioder á 7 uger med efterfølgende eksamensperioder. Den struktur blev indført

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS Bloggen er en webbaseret dagbog, hvor indlæggene præsenteres i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med de nyeste først (1)(s. 4). Bloggen fungerer som et interaktionsredskab,

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013 E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU FLUID, 4. juni 2013 Disposition Om LearningLab DTU E-læring på DTU hvorfor? Toolbox formål, eksempler og next step E-læringsværktøjer i brug

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

EDUROAM WINDOWS 8. Nemt for brugeren og nemt for universitetet

EDUROAM WINDOWS 8. Nemt for brugeren og nemt for universitetet 1 Eduroam er det foretrukne netværk for studerende og ansatte på Aarhus Universitet. Du kan med eduroam få nem og automatisk adgang til internettet overalt på Aarhus Universitet eller på andre universiteter

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA Lars M nsted Nielsen Mboard - et sms-softwaresystem i VIA 2012 Introduktion VIA University College har i 2011 implementeret det selvudviklede SMS-softwaresystem Mboard. Forfatteren til denne rapport har

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017

Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

EDUROAM Windows 7. Nemt for brugeren og nemt for universitetet

EDUROAM Windows 7. Nemt for brugeren og nemt for universitetet 1 EDUROAM Windows 7 Eduroam er det foretrukne netværk for studerende og ansatte på Aarhus Universitet. Du kan med eduroam få nem og automatisk adgang til internettet overalt på Aarhus Universitet eller

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Digitale læringsmuligheder

Digitale læringsmuligheder Spørgsmål Hvilke muligheder ser Region H i anvendelsen af e-learning og hvad er erfaringerne med hvad der virker i praksis? Hvordan kan læringsarenaen på uddannelsesinstitutionen og læringsarenaen på arbejdspladsen

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projektrapport, indhold: 1. Formål, tidsplan og økonomi...2 2. Afdækning af årsager til forlængelser...3 3. Andre institutioners erfaringer...4

Læs mere

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Vælg Opret en ny forbindelse eller et nyt netværk som vist på billedet.

Vælg Opret en ny forbindelse eller et nyt netværk som vist på billedet. 1 eduroam windows 8 Eduroam er det foretrukne netværk for studerende og ansatte på Aarhus Universitet. Du kan med eduroam få nem og automatisk internetadgang på Aarhus Universitet og på andre universiteter

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

Brock Online. Vejledning til. Copenhagen Business College

Brock Online. Vejledning til. Copenhagen Business College Vejledning til Brock Online Du vil få det største udbytte, hvis du går ind på Brock Online samtidig med, at du læser denne vejledning. Copenhagen Business College Information til elever, studerende og

Læs mere

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School - implementering og brug af SiteScape Forum Michael Pedersen Konsulent CBS Learning Lab Copenhagen Business School mp.ll@cbs.dk http://www.ll.cbs.dk/

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

VPN Windows 7. Denne guide viser dig, hvordan du konfigurerer VPN på din pc, og hvordan du nemt og hurtigt opretter og afbryder forbindelsen.

VPN Windows 7. Denne guide viser dig, hvordan du konfigurerer VPN på din pc, og hvordan du nemt og hurtigt opretter og afbryder forbindelsen. 1 VPN Windows 7 VPN (Virtual Private Network) er en forbindelsesmulighed, som giver dig adgang til netværket på dit institut eller dit arbejde, når du befinder dig uden for netværket. For at få VPN-adgang

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN PLC KOMMISSORIUM Med pædagogiske læringscentre forstås vejlederfunktioner, ressourcecenter, styrkecenter og bibliotek. Der er tre overordnede opgaver for arbejdsgruppen i

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Kom godt igang med OpenMeetings

Kom godt igang med OpenMeetings Kom godt igang med OpenMeetings Kom godt igang med OpenMeetings Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Log på / Registrer dig... 3 1.1 Find Forsvarets Elektroniske Skole på internettet... 3 1.2 Login skærmen...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

ICILS 2018 International Computer and Literacy study

ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Når du holder møder i Connect

Når du holder møder i Connect Når du holder møder i Connect Det er vigtigt at den/de der er host og presenter på mødet sidder ved en forholdsvis kraftig computer, og har en god bredbåndsforbindelse. Hvis man skal vise præsentationer,

Læs mere

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13 Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere