Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012
|
|
- Filippa Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virtuel Vejledning Hedda Kirstine Hornemann November 2012 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: info@evidencenter.dk Web:
2 Forfatter: Hedda Hornemann Faglig og sproglig korrektur: Niels Jakob Pasgaard Indhold i idéhæftet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark) 2012 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Virtuel vejledning hvad er det og hvorfor anvende det?... 1 Valg af virtuel vejledningstilgang... 2 Vejledningens form... 2 Vejledningens type... 3 Synkron eller asynkron vejledning... 4 At kommunikere virtuelt... 5 Det tekniske aspekt... 5 Eksempel på anvendelse af virtuel vejledning på Århus Købmandsskole... 6 De anvendte værktøjer på Århus Købmandsskole... 7 Google Docs... 7 Skype... 7 Generelle anbefalinger til virtuel vejledning... 8
3 Indledning I denne guide får du en kort indføring i det at vejlede virtuelt, og en introduktion til hvilke didaktiske overvejelser, man bør gøre sig, før man giver sig i kast med brug af den virtuelle vejledning. Herudover får du en præsentation af de foreløbige erfaringer med, hvordan en virtuel vejledning indenfor et tværfagligt forløb kan organiseres og gennemføres med brug af Skype og Google Docs. Guiden bygger artikler og hæfter om virtuel vejledning. Virtuel vejledning hvad er det og hvorfor anvende det? Virtuel vejledning er, som titlen indikerer, vejledning, der foregår virtuelt - oftest ved hjælp af et netbaseret medie. Selv om den virtuelle vejledning særligt kendes fra rene online forløb, hvor underviser og de studerende er fysisk adskilte, kan der sagtens også være tale om netbaseret vejledning i forbindelse med almindelig tilstedeværelsesundervisning. Den virtuelle vejledning kan fungere som supplement til eksisterende face-to-face-vejledning eller den kan være den primære vejledningsform. Hvorvidt den bør være det ene eller andet, vil afhænge af den enkelte situation. Der kan være mange årsager til at anvende virtuel vejledning. Et aspekt, der ofte fremhæves, er, at den virtuelle vejledning er langt mere fleksibel end en traditionel vejledning, samt at der ofte vil være mulighed for at fastholde kommunikationen efterfølgende alt afhængigt af metoden og værktøjet man benytter. For nogle elevgrupper vil en skriftlig vejledning være mindre intimiderende og give bedre udtryksmuligheder end en face-to-face-vejledning. Den skriftlige virtuelle vejledning kan rumme mulighed for eftertanke og give plads til elever, der ikke trives med at formulere sig mundtligt. Det kan også være en fordel for både underviser og vejledte at kunne kommentere direkte i en bestemt tekst eller opgave, som fx i Google Docs 1, så vejledningen på den måde bliver mere konkret. For andre grupper af elever vil det skriftlige kunne være en barriere, og en mundtlig udtryksform vil virke bedre i den virtuelle vejledningssituation, fx ved brug af Skype 2. Den direkte kommunikationsform, gør det nemt at få direkte og hurtigt svar på spørgsmål uafhængigt af, hvor man befinder sig, og en del vil have lettere ved at formulere sig mundtlig, fremfor skriftligt. De forskellige metoder og værktøjer kan derfor ofte med fordel anvendes til at supplere hinanden, og valget af dem vil, som nævnt, afhænge af den enkelte situation og vejledningsgruppe. Virtuel vejledning kan på den måde være med til at tilgodese 1 Se mere om Google Docs og anvendelse af Google Docs på Århus Købmandsskole i henholdsvis afsnittet Eksempel på anvendelse af virtuel vejledning på Århus Købmandsskole samt afsnittet om Google Docs. 2 For mere om Skype og anvendelsen på Århus Købmandsskole se afsnittet Eksempel på anvendelse af virtuel vejledning på Århus Købmandsskole samt afsnittet om Skype. 1
4 og imødekomme flere vejledningsbehov end en face-to-face vejledning ville give mulighed for. Den virtuelle vejledning har ligesom alt andet sine fordele og begrænsninger, og man bør derfor altid gøre sig overvejelser over, hvad den virtuelle vejledning skal bidrage med og hvordan man vil benytte den, for at sikre det bedste udbytte for alle parter. Valg af virtuel vejledningstilgang Den virtuelle vejledning kan som sagt have en række fordele fremfor en traditionel vejledning, ligesom den også kan medføre en række begrænsninger for vejledningen. Derfor må man altid gøre sig grundige overvejelser over, hvorvidt det er en god idé at anvende virtuel vejledning, og på baggrund heraf vælge en virtuel vejledningsform, som passer bedst muligt til den konkrete situation. Som med almindelig vejledning kan også virtuel vejledning gennemføres på mange måder, og hver underviser eller vejleder har sin måde at gøre det på. Hvordan, der vejledes vil naturligvis i høj grad afhænge af den konkrete situation, og af hvad der skal vejledes om. Helt overordnet, kan man skelne mellem forskellige former og typer af virtuel vejledning. Dels i forhold til vejledningens form, er den symmetrisk eller asymmetrisk; i forhold til vejledningens type: skal det være en én-til-én vejledning, én-til-mange eller mange-til-én vejledning; samt i forhold til et tidsaspekt; skal vejledningen foregå synkront eller asynkront? Vejledningens form De to overordnede former for vejledning, den asymmetriske og den symmetriske, kan begge anvendes i mange forskellige sammenhænge. Indenfor pædagogikkens verden knytter de to former for vejledning sig til to forskellige tilgange til læring, nemlig kognitivistisk og konstruktivistisk læringsteori. Den asymmetriske vejledning knytter sig til den kognitivistiske undervisningsform, som bl.a. er kendetegnet ved at underviseren er eksperten og formidler af viden, en viden, som det er målet, at de lærende bearbejder og indoptager. En asymmetrisk vejledningssituation vil derfor også være kendetegnet ved, at det er vejlederen, der er den styrende, og som tager initiativ til vejledningen på baggrund af sin vurdering af deltagernes behov. Vejlederen vil fremstå som eksperten, og være den der har de rigtige svar. Den symmetriske vejledning knytter sig derimod til den konstruktivistiske undervisningsform. I en konstruktivistisk læringstilgang vil de lærende i højere grad selv have indflydelse, og deltage aktivt i forhold til selv at konstruere deres egen viden. Underviseren vil derfor snarere have en rolle som sparringspartner eller coach, og indgå i læringssituationen på lige fod med de lærende. I den symmetriske vejledning, vil det derfor ofte være deltagerne selv, der tager initiativ til vejledningen på baggrund af deres egen oplevelse af et behov herfor. Vejlederens opgave bliver ud fra 2
5 denne tilgang i højere grad at støtte de vejledte i deres egen læringsproces, snarere end at give det korrekte svar. Man kan sjældent tale om, at en vejledning vil være fuldstændig asymmetrisk eller fuldstændig symmetrisk, ligesom undervisning i praksis også sjældent vil være enten det ene eller det andet. Dog bør man som underviser gøre sig overvejelser omkring, hvorvidt det er den ene eller den anden vejledningsform, man hælder til, og om denne harmonerer med de mål og den tilgang, man ellers har til undervisningen, samt de værktøjer og metoder, man ønsker at anvende i den virtuelle vejledningssituation. Har man fx en konstruktivistisk tilgang til undervisning, bør dette også afspejle sig i måden man vejleder på. Vejledningens type En anden faktor, man ved brug af virtuel vejledning bør være opmærksom på, er hvilke aktører, der indgår i vejledningen. Som vejleder er det væsentligt at vide, om man er den eneste vejleder i vejledningsprocessen eller om man deler vejlederrollen med andre. Det er også væsentligt at vide hvem og hvor mange man vejleder. Vejledning kan ud fra antallet af aktører deles op i tre forskellige typer. Den første type er kendetegnet ved et én-til-én forhold. Denne vejledning foregår mellem én vejleder og én vejledt. Den vejledte kan godt være en gruppe, som arbejder kollaborativt 3 med et emne. Det er den type af vejledning man eksempelvis ser i et forløb, hvor en lærende eller en gruppe af lærende har fordybet sig i et emne, og får vejledning til arbejdet af en underviser eller en anden ekspert i emnet. Én-til-én vejledningen er ofte symmetrisk. Vejlederen og den vejledte kommunikerer dialogisk. Det betyder, at den vejledte forholder sig selvstændigt til vejlederens orienteringer, og indgår i en dialog med vejlederen. En anden type vejledning er kendetegnet ved et én-til-mange forhold. Her er der også kun én vejleder, men vejlederen vejleder flere lærende eller grupper af lærende på samme tid. De lærende, eller grupperne af lærende, arbejder med det samme emne, men de er ikke nødvendigvis lige langt i processen. Her kan der fx være tale om, at et hold af lærende, som arbejder i grupper med et bestemt emne, får vejledning af deres underviser eller af en anden ekspert. Én-til-mange vejledningen er oftere præget af asymmetri. Her er kommunikationen mellem vejlederen og de vejledte ofte af en monologisk karakter, og går fra underviseren til de vejledte, men ikke tilbage igen. Den tredje type af vejledning kan karakteriseres som mange-til-én vejledning. Her er der én vejledt, fx en lærende eller en gruppe af lærende som samarbejder kollaborativt, og flere forskellige vejledere. Denne type vejledning kan fx ses i forbindelse med, at en lærende søger vejledning fra flere forskellige personer, det kunne være fra en underviser og en ekspert indenfor det område, som den lærende beskæftiger 3 Se bl.a. Dalsgaard og Bangs artikel fra 2005 Samarbejde kooperation eller kollaboration? om skelnen mellem det at samarbejde kollaborativt og kooperativt. 3
6 sig med, eller fra andre lærende som arbejder eller har arbejdet med det samme emne. Mange-til-én vejledningen er som oftest symmetrisk. Her er det tit den vejledte der henvender sig til dem, som vedkommende ønsker vejledning fra. Kommunikationen er polyfon/flerstemmig og går både mellem den vejledte og den enkelte vejleder, men der finder ofte også kommunikation sted mellem de forskellige vejledere. Synkron eller asynkron vejledning Den synkrone vejledning er kendetegnet ved, at vejlederen og den vejledte kommunikerer indenfor en kort tidsramme. Af værktøjer til brug i synkron virtuel vejledning kan nævnes chat og lyd/videokonference. En af fordelene ved denne form for virtuel vejledning er, at kommunikationen bliver dialogisk, og giver den vejledte mulighed for, i situationen, at få uddybet de forskellige kommentarer fra vejlederen. En ulempe ved nogle former for synkron vejledning kan være, at man ikke altid har mulighed for at gemme og dermed fastholde indholdet af vejledningen. Derudover kan det være svært at nå at reflektere over den vejledning man får i nogle situationer kan den vejledte måske have flere spørgsmål efter vejledningen, end vedkommende havde før. Den asynkrone vejledning er forskudt i tid. Der kan gå timer og nogle gange dage fra den ene part sender eksempelvis et spørgsmål af sted, til den anden part sender et svar herpå. Værktøjer til asynkron vejledning kunne fx være tekstbaserede konferencer, fora, s og delte dokumenter. Blandt fordelene ved denne form for vejledning er fx, at det er muligt for den vejledte at fastholde vejlederens kommentarer. Dermed kan den vejledte i sit fortsatte arbejde vende tilbage til vejlederens kommentarer, og dermed sikre, at han/hun bevæger sig i den ønskede retning. Det bliver også muligt for både den vejledte og vejlederen at nå at reflektere over spørgsmål og svar, hvilket kan give vejledningen en anden dybde, end hvad der i de fleste tilfælde er muligt i den synkrone virtuelle vejledning. Til gengæld bliver den asynkrone vejledning ofte mere formel end den synkrone, og den stiller i de fleste tilfælde krav om, at vejlederen og den vejledte er i stand til at udtrykke sig præcist på skrift. Hvorvidt det er den ene eller den anden form for virtuel vejledning man benytter, bør besluttes med baggrund i didaktiske overvejelser over både formålet med vejledningen, den vejledtes forudsætninger, og de tidsmæssige rammer for vejledningen. I nogle tilfælde kan det være oplagt at kombinere de to former for vejledning. Det kan fx ske ved, at man anvender den synkrone vejledning i en fælles idégenereringsfase, og efterfølgende skifter til at benytte en asynkron vejledning. Den synkrone og den asynkrone vejledning kan også benyttes i en løbende kombination, som det har været tilfældet i Det Internationale Område på HHX, Århus Købmandsskole 4. 4 Se afsnittet om Eksempel på anvendelse af virtuel vejledning på Århus Købmandsskole 4
7 At kommunikere virtuelt Når en vejledning foregår virtuelt hvad enten det er via lyd og billede eller skriftligt, ændres forudsætningerne, og kravene til den virtuelle vejleder kan være nogle andre, end de ville være ved en fysisk vejledning. I et skriftligt miljø bør man være opmærksom på at skrive så klart og entydigt som muligt. Når mimik og stemmeføring forsvinder, kan det være vanskeligt at afkode sproglige nuancer, og forsøg på humor eller lignende kan nemt misforstås og blive opfattet negativt hos modtageren. Man bør derfor være påpasselig med at anvende forsøg på humor, sarkasme eller andre ting, der potentielt kan misforstås i et skriftligt miljø. Også ved anvendelse af mundtlig virtuel kommunikation og video, skal man være opmærksom på sin udtryksform, og det er vigtigt, at man formulerer sig klart og taler tydeligt. Derudover skal man som vejleder også være klar til at tage ansvar for kommunikationen; nogle kan føle sig lidt usikre når de skal kommunikere online og kommunikationen glider måske ikke altid så ubesværet og rationelt, som man kunne forestille sig. Det er derfor vejlederens opgave at lede processen og støtte den vejledte. Det tekniske aspekt Ved anvendelse af virtuel vejledning er det selvfølgeligt også essentielt, at de tekniske forudsætninger er til stede. Tekstbaserede værktøjer kræver ikke den store internetkapacitet, hvorimod anvendelse af lyd og webcam kræver en mere stabil netforbindelse. Underviseren bør naturligvis på forhånd sætte sig ind i programmet og sikre sig viden om programmets funktionaliteter inden man kaster sig ud i en virtuel vejledningssituation. Derudover bør man også i sin beslutningsproces inddrage overvejelser omkring et programs tekniske sværhedsgrad i forhold til egne og målgruppens forudsætninger samt, hvilke tekniske krav de forskellige værktøjer stiller til fx internethastighed og ekstra udstyr, som fx webcam eller headset. De, som skal vejledes, bør på forhånd have hentet programmet og oprettet sig med login, samt videregivet deres brugernavn til underviser. Der bør også forefindes en teknisk vejledning til anvendelse af programmerne. Generelt må det ikke være tekniske aspekter, som bliver en barriere for den virtuelle vejledning, og teknikken må ikke være en undskyldning for ikke at deltage. 5
8 Eksempel på anvendelse af virtuel vejledning på Århus Købmandsskole En gruppe lærere på HHX, Århus Købmandsskole, har i skoleåret gennemført forsøg med anvendelse af virtuel vejledning i det tværfaglige forløb Det Internationale Område. Forløbet er endnu ikke afsluttet, så nedenstående bygger på de foreløbige erfaringer, og nærværende vejledning vil blive opdateret med yderligere erfaringer i løbet af foråret I forløbet på Århus Købmandsskole var en af begrundelserne for at anvende virtuel vejledning, at eleverne skulle vejledes af mere end én underviser. Det betød, at der var behov for at anvende værktøjer, som understøttede muligheden for mange-til-en vejledning, og som samtidig gav mulighed for at vejlede både asynkront og synkront. Valget faldt på to værktøjer: Skype og Google Docs 5. Der blev oprettet et fælles dokument i Google Docs, hvori eleverne indskrev deres problemformuleringer. De to undervisere, som skulle fungere som vejledere, havde mulighed for hver især at skrive kommentarer til elevens problemformulering ind i dokumentet. Efter at eleven havde haft mulighed for at forholde sig til vejledernes kommentarer, blev der afholdt en synkron vejledning over Skype. Her havde eleven mulighed for at stille uddybende spørgsmål til kommentarerne, ligesom vejlederne kunne stille uddybende og vejledende spørgsmål til eleven. Vejledningen var, både i Google Docsdokumentet og i Skype-samtalen overvejende symmetrisk, og havde primært fokus på at vejlede og orientere eleverne om hjælpemidler og praktiske fremgangsmåder. Det blev i vejledningsforløbet på Århus Købmandsskole tydeligt, at de tekniske og praktiske forhold hurtigt kan komme til at fylde meget i forbindelse med anvendelse af virtuel vejledning. Blandt andet opstod der en del problemer i forbindelse med vejledningen over Skype, fordi en del elever ikke var logget ind på det aftalte tidspunkt. Eftersom eleverne ikke sad på skolen, måtte vejledningen af dem derfor skubbes til et senere tidspunkt, og det blev tydeligt at det at vejlede virtuelt kræver, at også eleverne påtager sig et ansvar for at overholde aftaler, og at der stilles klare krav til elevernes deltagelse. Underviserne gav udtryk for, at det at få eleverne til at oprette sig som brugere i Google Docs og på Skype, og det at få dem til at udveksle brugernavne med underviserne, var en større opgave. Deres erfaring var, at disse ting skulle være på plads forud for, at det virtuelle vejledningsforløb blev igangsat, så det tekniske ikke kom til at blokere for vejledningen. Da forløbet endnu ikke er helt afsluttet, vil der på et senere tidspunkt blive fulgt op på de overordnede erfaringer fra forløbet. 5 Se nærmere introduktion til de to værktøjer, under afsnittet De anvendte værktøjer på Århus Købmandsskole. 6
9 De anvendte værktøjer på Århus Købmandsskole Google Docs Google Docs er et gratis værktøj, som giver flere brugere mulighed for at arbejde sammen i det samme dokument. Flere forfattere kan skrive i dokumentet på samme tid og Google Docs kan derved benyttes som et samarbejds- og processkrivningsværktøj. For at benytte Google Docs, kræver det, at elever såvel som underviser/vejleder har oprettet en Google-konto. Derudover skal underviser og studerende alle gives adgang til at se dokumentet. Oprettelse af Google-konto: Vejledning til Google Docs: Anvendelse af Google Docs til vejledning I Google Docs kan man som underviser løbende følge de studerendes skriftlige arbejde og kommentere direkte på indholdet i deres dokument. Der er også mulighed for at benytte en chat funktion i Google Docs, der dog forudsætter, at alle parter er logget ind samtidigt. I Google Docs kan vejledningen gøres meget konkret, idet det er muligt at slå ned på bestemte punkter i fx en opgave og skrive kommentarer eller stille spørgsmål. Google Docs understøtter det skriftlige og tilgodeser elevgrupper, der fx ikke trives med at formulere sig mundtligt eller måske har brug for tid til eftertanke. Google Docs kan anvendes både til synkron og asynkron vejledning. Den tilknyttede chat kan dog kun bruges synkront. Google Docs er egnet til både den asymmetriske og symmetriske vejledning, om end den symmetriske måske umiddelbart vil være den mest oplagte. Google Docs kan med fordel anvendes til både én-til-én, én-tilmange og mange-til-en vejledning. Skype Skype er et VoIP-program 6, der giver mulighed at tale med andre brugere over internettet. Skype fungerer på mange måder som en almindelig telefon, hvor man har mulighed for at ringe og tale med andre brugere. Forskellen er, at du her også har mulighed for at have gruppesamtaler og chatte på skrift samt for én-til-én videosamtaler. Anvendelse af disse funktioner er gratis. 6 VoIP står for Voice Over Internet Protocol, og betegner basalt set kommunikation og telefoni, som foregår via internettet. 7
10 For at anvende Skype skal du udover en stabil internetforbindelse, have adgang til mikrofon eller headset - og ønsker man at benytte videosamtale-funktionen, kræver det et webcam. Brug af Skype kræver, at man downloader programmet, samt at både undervisere og de enkelte studerende har oprettet en Skype-konto (eller alternativt logger ind via Facebook eller en Microsoft-konto). Oprettelse af konto kan ske her: Download af programmet: Vejledninger og hjælp til Skype: Anvendelse af Skype til vejledning Skype kan bruges til den synkrone vejledningsform, hvor begge parter er til stede samtidigt i det virtuelle rum. Derudover kan Skype bruges både til asymmetrisk og symmetrisk vejledning, og det understøtter både én-til-én, én-til-mange og mangetil-én vejledning. Skype understøtter den mundtlige udtryksform, og dermed de elevgrupper der foretrækker at formulere sig mundtligt, og for hvem det skriftlige i sig selv kan blive en barriere. Andre fordele ved Skype er muligheden for at optage samtaler samt, at det er platformsuafhængigt og kan anvendes både via mobiltelefon, tablet samt på både MacOS og Windows. Generelle anbefalinger til virtuel vejledning Herunder gives en række anbefalinger, til hvad man bør overveje og tage højde for i planlægningen af et virtuelt vejledningsforløb. Anbefalingerne kan anvendes som en checkliste i forhold til, hvad man skal være opmærksom i anvendelsen af virtuel vejledning og er samtidig en opsummering af en række af denne vejlednings væsentligste pointer. I planlægningen af et virtuelt vejledningsforløb, anbefales det: at overveje, hvad formålet med en virtuel vejledning er og hvilke værktøjer, der bedst kan støtte op om dette - ikke omvendt at benytte en vejledningsform, der stemmer overens med den læringsform, der benyttes i den konkrete undervisning, hvori vejledningen skal indgå at overveje hvilken vejledningsform og - type, der er mest hensigtsmæssigt at benytte i forhold til hver enkelt situation og målgruppe at være opmærksom på, at virtuel kommunikation adskiller sig fra face-toface samtale, og kan stille større/andre krav til den sproglige udtryksform 8
11 at sætte sig ind i programmerne på forhånd og sikre sig, at eleverne har adgang til vejledninger; teknikken må ikke bliver en barriere eller potentiel undskyldning for ikke at kunne deltage at alt det lavpraktiske, som fx oprettelse og tilføjelse af elever, er på plads på forhånd at stille krav til eleverne; den virtuelle vejledningsform er ikke mindre forpligtende end den fysiske 9
Skabelon til artikel om skoleprojektet
Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen
Læs meretil brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.
til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...
Læs mereDIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning.
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Flipped Classroom og didaktik Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Undervisningens form
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereMindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning
Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereDiagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse
Diagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk Web:
Læs mereHurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter
Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man
Læs mereARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt?
ARBEJDSSPØRGSMÅL HVAD ER WEB 2.0? 1. Hvilke sociale medier (f.eks. Facebook, Snapchat, instagram) bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? 2. Hvad kendetegner ifølge kapitlet web 2.0? 3. Hvilke
Læs mereKategorier af it i undervisningen
Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereBilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147
Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Relationer og kvalitet i online undervisning
Slide 1 Relationer og kvalitet i online undervisning 1 Slide 2 Business Online 2017 Fjernundervisningsforløb på 5, 10, 15 og 20 uger I gang lige nu med: 5 ugers EUS + 15 ugers GF 2, 2 + 20 ugers EUD +
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mere08-10-2014 Gitte Kingo Andersen
08-10-2014 Gitte Kingo Andersen 1 Gitte Kingo Andersen TELL ME - Online samarbejde på indholdsbestemte måder, som ikke kan lade sig gøre på anden vis. 1. KR fagligt indhold. 2. Metablik på kommunikationsform.
Læs mereAnbefalinger om brug af sociale medier i skolen
Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE
Læs mereOpgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren
Opgaveaflevering og evaluering med Historiebyggeren evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Tlf: 89 36 33 33 Fax: 89 36 35 36 E-mail:info@evidencenter.dk Web:www.evidencenter.dk
Læs merePeter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereProjekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016
Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...
Læs mereTendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?
Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereE-læringsdidaktik. Niels Jakob Pasgaard. Juni 2011
E-læringsdidaktik Niels Jakob Pasgaard Juni 2011 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk
Læs mereWork Smarter med Office 365 Online kursus
Work Smarter med Office 365 Online kursus På dette online kursus gennemgår vi en række af de apps, der indgår i Office 365. Du får en grundig indføring i programmernes værktøjer, hvordan de supplerer hinanden
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereInterviewguide Interviewerens rolle:
Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen
Læs mereAcademy pakke 1 Online kurser
Academy pakke 1 Online kurser Med Academy pakke 1 får du ubegrænset adgang til alle vores online kurser inden for Office 365. Anvender I Office 365 i din virksomhed, ved du også, at fildeling og samarbejdet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereProjekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereLæreruddannelsen som e-læring noget for dig?
Læreruddannelsen som e-læring noget for dig? I den følgende finder du en kort introduktion til studieformen på læreruddannelsen som e-læring. Beskrivelsens formål er kort at introducere væsentlige elementer
Læs mereResume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole
! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU
Læs mereDigital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013
Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde
Læs mereONLINE MØDER / VIDEOKONFERENCER
ONLINE MØDER / VIDEOKONFERENCER Det Humanistiske Fakultet tilbyder flere forskellige værktøjer, hvorved du kan holde online møder med dine kollegaer eller studerende. Du har mulighed for at holde mødet
Læs mereLæreruddannelsen som e-læring noget for dig? Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen
Læreruddannelsen som e-læring noget for dig? Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen Indholdsfortegnelse Samme uddannelse men en særlig e-læringsstruktur... 1 Fleksibel studieform for den
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs merePunkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber
Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle
Læs mereDIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse i praksis Inspiration til at komme i gang. Indholdsfortegnelse Forord Forord.... 2 At sætte scenen for digital dannelse.... 3 Brug nye medier med
Læs mereRammer for delprojekter i edidaktik
Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel
Læs mereDet afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereDigitale værktøjer. Digitale værktøjer
Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til
Læs mereIT undervisning Kursusprogram for forår 2019
IT undervisning Kursusprogram for forår 2019 TILMELDING Skal ske ved telefonisk henvendelse til den enkelte underviser (efter 2. jan 2019.) Betaling via Nem Tilmeld. (Se vejledning i bladet) eller Betaling
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereSpil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive
Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar
Læs mereDigital dannelse/kompetence på Tietgen
Digital dannelse/kompetence på Tietgen FLUID seminar 27. marts 2017 Hvad vil jeg komme ind på? Relationen mellem digital dannelse og digital kompetence på en handelsskole som Tietgen. Hvorfor anvender
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?
DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL Hvad er din rolle som forælder? 1 INDHOLD Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereFjerneksamen sa dan. Indholdsfortegnelse. Ansvar. Eksamensprocessen i overblik. Forår 2013 / v. 3.0. Kære studerende
Fjerneksamen sa dan Kære studerende Forår 2013 / v. 3.0 Når du skal til fjerneksamen, foregår eksamen på nettet. Det stiller nogle krav til både dig og teknikken, som du kan læse om i dette dokument. Det
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereManual til Groupcare: Indhold, formål og brug
Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereBILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereNiels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis
FAGPRØVEN Den Digitale Kontoruddannelse Niels Brock Videreuddannelse Fra teori til praksis Indledning Fagprøven er den store afslutning på en erhvervsuddannelse, hvor eleven skal binde de elementer sammen,
Læs mereVideomøder gør det lettere at mødes
Videomøder gør det lettere at mødes Videomøder på tværs I kommuner og Psykiatrien i Region Sjælland skal vi styrke det tværsektorielle samarbejde, opnå bedre tilgængelighed til hinanden og gøre det lettere
Læs mereUNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester
Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...
Læs mereVELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9
VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til
Læs mereVideo i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Læs mereEksamenscase: Cevea delaflevering
Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereGOOGLE DOCS. Eksempel på instruktion til studerende der skal give feedback til medstuderende:
Peer-feedback og samarbejde GOOGLE DOCS GUIDE TIL GOOGLE DOCS 1 Google Docs kan fungere som et interaktionsredskab, eftersom de studerende har mulighed for at skrive i det samme dokument, herunder skrive
Læs mereBeskyttelse af personlige oplysninger og dig
Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mereAKTIV LÆRING. Online portal der, sammen med et antal skilte med QR-koder, forener leg, læring og bevægelse
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Online portal der, sammen med et antal skilte med QR-koder, forener leg, læring og bevægelse Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereBrugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse
- 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website
Læs mereHvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du
Workshop 3, FLUID konferencen 02 JUN 2016, Holbæk Hvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du udvikler
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereBilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6
Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?
Læs mereDette aftaledokument beskriver rammerne og de aftalte aktiviteter for perioden og underskrives af både ambassadøren, dennes lokale leder og af STIL.
X Gymnasium Att: Rektor N.N. Adresse Postnr. By AFTALE Aftale mellem X Gymnasium og Styrelsen for it og læring (STIL) om, at skolens medarbejder N.N. i skoleåret 2017/18 (perioden frem til 31/7 2018) udfører
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereINDHOLD Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3
INDHOLD INDHOLD... 0 Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne... 1 Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3 Trin 1: Intro-forståelse for de fire kategorier... 5 Trin 2 Udvikling af bevægelsesaktiviteter...
Læs mere