Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1"

Transkript

1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato:

2 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende hjertekarsygdom kan reduceres hos patienter med type 2 diabetes, hvis man giver dem et tilskud af acetylsalicylsyre i lav dosis (150 mg dagligt). 1. HVORDAN VIL DU REKRUTTERE PATIENTER TIL UNDERSØGELSEN? Jeg vil primært rekruttere patienter med diagnosticeret diabetes type 2 fra Diabetes Register Center. Jeg har ligeledes også mulighed for at tage direkte kontakt til endokrinologiske afdelinger og praktiserende læger i hovedstadsområdet for at få hjælp til rekrutteringen. Alternativ kan jeg rekruttere dem via annonceringen i lokalblade. Rekrutteringen vil foregå over ca. 3 år. Der er følgende betingelser, der skal være opfyldt inden rekrutteringen af patienter til undersøgelsen: 1) Størrelse af stikprøven er fastlagt før undersøgelsens start 2) Veldefinerede indgangskriterier 3) Veldefinerede eksklusionskriterier 4) Informationsbeskrivelse, der skal klart gøre rede for undersøgelsens formål, metode, forventede udbytte, mulige risici og evt. ubehag. Dog må en beskrivelse heller ikke være for langt og detaljerende, at det modarbejder formålet. (Rational Klinik: s. 242) Inden undersøgelsens start skal der foreligge: 5) Skriftligt informeret samtykke fra patienten til at deltage i undersøgelsen. Det at deltage i forsøg er således en altruistisk handling, som den enkelte patient på et informeret grundlag må tage stilling til, om han eller hun vil deltage i. Patienten er ligeledes frit stillet til at tilbagetrække samtykket til deltagelse på ethvert senere tidspunkt. Lægen skal herefter indhente patientens frit afgivne informerede samtykke, fortrinsvis i skriftlig form. Kravet om informeret samtykke begrundes i hensynet til patientens autonomi. (Rational Klinik: s , ) 2. HVILKE IN- OG EKSKLUSIONSKRITERIER VIL DU ANVENDE? Inklusionskriterier: Alder fra 40 til 65 år Diagnosticeret diabetes type 2 Informeret samtykke Eksklusionskriterier: Alder < 40 år og > 65 år Rygning Diagnosticeret hjertekarsygdom I behandling for hjertekarsygdom Allergi for Acetylsalicylsyre Nyresygdom Leversygdom Ulcus Patienter med blødningstendens Hypertension Overvægt 2

3 Familiær hyperkolesterolæmi Alvorlige organiske eller metaboliske sygdomme inkl. cancer Graviditet eller planlagt graviditet Alkohol-misbrug eller anden misbrug 3. HVORDAN VIL DU OVERHOVEDET TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN? Undersøgelsen skal være randomiseret. Patienter fordeles i to grupper, interventionsgruppe og kontrolgruppe. Fordelingen skal ske tilfældigt og kaldes for randomisering. Randomiseringen er biasforebyggende og sikrer, at de to grupper er sammenlignelige. Undersøgelsen skal være dobbeltblindet, dvs. hverken forskere og patienter ved, hvem der får hvilken behandling. Interventionsgruppen vil modtage Acetylsalicylsyre 150 mg dagligt, mens kontrolgruppen vil modtage inaktive tabletter eller en anden hidtil bedste kendte behandling, hvis den findes. Herefter skal der ske løbende kontrol af behandlingseffekt i 5 år (followup). Forskeren vil lave en helhedsvurdering af patienterne ved hjælp af samtaler og måle sværhedsgrad af symptomerne ved hjælp af et klinisk index (rangskala) og parakliniske undersøgelser såsom blodprøver, urinundersøgelser, EKG og ekko samt palpation af perifere pulse og måling af blodtryk. Forskeren vil til hvert besøg spørge om hvordan patienterne har det, hvordan de klarer deres dagligdag, om de har observeret noget usædvanligt. Alle oplysningerne noteres ned. Forskeren er her fortsat uvidende om patientens tilknytning til enten interventions- eller kontrolgruppen. (Rational Klinik: s ) 4. HVORDAN VIL DU TILRETTELÆGGE BLINDINGEN? Den skal være dobbeltblindet dvs. hverken patienterne eller forskere ved, hvem i grupperne får hvilken behandling. Se også svar 6 (Rational Klinik: s ) 5. HVORFOR ER BLINDING VIGTIG? Blinding er et vigtigt princip, der tilsigter at mindske bias ved sammenligning af effekten af to behandlinger. Ideen er at sikre, at patienter eller behandlere ikke ved, hvilken behandling der bliver givet. Blindingen forhindrer f.eks. at patientens forventninger til udfaldet af en behandling kan få indflydelse på resultatet og som evt. kan overvurdere effekten, eller forskeren kan påvirkes mht. hans udspørgen af patienter og fortolkning af resultaterne (rapporteringsbias og observatørbias). Med blindingen er tærsklen for at afbryde behandlingen pga. bivirkninger også meget lavere. (Rational Klinik: s ) 6. HVORDAN VIL DU TILRETTELÆGGE RANDOMISERINGEN? Randomiseringen skal foregå i 2 trin. Først skal det afgøres, om en patient kan inkluderes i den kontrollerede undersøgelse, om han/hun tilfredsstiller de valgte kriterier og ikke omfattes af eksklusionsgrunde (baseline). Herefter foretages den tilfældighedsbestemte placering i interventionseller kontrolgruppe. Hermed forebygges selektionsbias. 3

4 Ideen i et randomiseret forsøg er at behandlingen er den eneste væsentlige forskel mellem de to grupper af patienter. Jeg vil sikre mig at de to grupper er sammenlignelige ved, at jeg trækker lod om, hvilken behandling, hver patient skal have. Der er forskellige måde at trække lod på. En lodtrækning, som består i at slå plat og krone kan give fejl, fordi den frister en til at gentage lodtrækningen, hvis forskeren eller patienten af en eller anden grund havde ønsket om at trække den modsatte gruppe. En fordeling af patienter baseret ved ikke-tilfældig allokering (fødselsdag eller indlæggelsesdato) er også uheldig f.eks. fordi særligt syge patienter kunne fravælge at deltage, hvis de står til at få den eksperimentelle behandling (eller de kunne fravælge kontrolbehandlingen, fordi de tror, at den eksperimentelle er bedre). Nummererede forseglede konvolutter har også været anvendt, men metoden har vist sig at blive misbrugt, idet forskeren har åbnet konvolutten, indtil den rigtige intervention kom frem. Disse overstående metoder kan medføre fejl eller såkaldt bias i undersøgelsen. Ved bias menes der forhold, som systematisk fører til at resultaterne fejlagtigt forskydes i en bestemt retning. Da den menneskelige nysgerrighed er stor, er den mest tilfredsstillende metode at randomisere på en såkaldt central randomisering. Her kontakter forskeren en central, uafhængig enhed, der har ansvaret for lodtrækningen, og oplyser patientens data. Lodtrækningen foretages i reglen vha. en computer, der er programmeret til at foretage en randomisering, når patientens data er tastet ind. Computeren vil udpege koden svarende til kode på det tabletglas indeholdende enten acetylsalicylsyre eller inaktiv tabletter, som patienten skal have. Denne metode kaldes også skjult allokering, fordi forskeren ikke har nogen mulighed for at afsløre koden, før patienten er endegyldigt inkluderet i forsøget. Det forhindrer også, at forskeren bevidst eller ubevidst bryder den tilfældige fordeling. Først når forsøget er afsluttet, brydes koden, dvs. at samtlige resultaterne er i hus, før undersøgelsen bliver bekendt med hvilke patienter tilhørte hvilken gruppe. (Rational Klinik: s ) 7. HVAD ER FORMÅLET MED RANDOMISERING? Randomisering er en tilfældig fordeling af patienterne i to behandlingsgrupper foretaget ved en eller anden form for lodtrækning. Randomisering er det vigtigste bias-forebyggende princip i medicinsk forskning, idet randomiseringen skaber basis for en ligelig fordeling af alle kendte og ukendte konfunderende faktorer mellem grupperne. Det vil sige, at der ikke er systematiske forskelle mellem de grupper, der sammenlignes og de ligner hinanden mest muligt. I undersøgelser, hvor antallet af patienter i grupperne er lille, kan fordelingen af nogle faktorer være skæv, men jo større patientantallet er, jo mere vil forskelle grupperne imellem blive udlignet. Hermed minimeres eller fjernes selektionsbias. (Rational Klinik: s ) 8. HVILKE FAKTORER SKAL INDDRAGES, NÅR DET SKAL AFGØRES HVOR MANGE PATIENTER UNDERSØGELSEN SKAL OMFATTE? Stikprøven skal først og fremmest være repræsentativ i forhold til kildepopulation dvs. alle patienter med diagnosticeret diabetes type 2. Når en undersøgelse planlægges, skal stikprøven udregnes. Forskeren skal finde ud af det, hvor mange patienter skal rekrutteres i undersøgelsen for at kunne sige noget med 4

5 statistisk sikkerhed om forskel/lighed mellem to grupper. Til det skal forskeren bruge to størrelser, som er signifikansniveau og Power (styrke). Først skal forskeren finde ud af det hvilket signifikansniveau (α) skal anvendes ud fra hvor stor type I fejl man kan acceptere. Typisk vælges α = 5 %. Såfremt man vil reducere risiko for at begå type I fejl må α være mindre f.eks. α = 1 %. Et mindre signifikansniveau betyder at det bliver sværere at bevise at der er en forskel mellem behandlinger i de to grupper. For ikke at overse den mindste sande forskel mellem behandlinger i de to grupper og samtidigt mindske risiko for type I fejl skal man have en stor stikprøve. Der er stor risiko for type II fejl (β) ved små undersøgelser. Det kan medføre bias, en lav statistisk power. Ved en undersøgelses styrke (power) forstår man dens evne til at undgå type II fejl. Normalt sættes den statistisk power (1 β) til 80 % dvs. β til 20 %. Ved at have en stor stikprøve mindsker man risikoen for at begå type II fejl, hvor man fejlagtigt accepterer at der ikke er nogen forskel på effekten mellem behandlinger i de to grupper. Sagt på den anden måde: jo stor stikprøven, des mere pålidelige resultater får vi. (Rational Klinik: s ; Epidemiologi og Evidens: s.) 9. HVILKEN BEHANDLING VIL DU GIVE PATIENTERNE I KONTROLGRUPPEN? Hvis der findes en anden kendt behandling, der har vist at have den bedste effekt, vil jeg vælge at give kontrolgruppen den behandling, da det er væsentligt mere interessant at vide, om den ny behandling er bedre end den hidtil bedste kendte behandling end at vide om den er bedre end ingenting. Alternativ kan jeg vælge at give kontrolgruppen ingen behandling i form af inaktive tabletter. Dette er dog kun acceptabelt ud fra et etisk synspunkt, hvis der ikke findes nogen anden behandling, som beviseligt har vist effekt. (Rational Klinik: s ) 10. HVILKE EFFEKTMÅL VIL DU ANVENDE? Effektmål skal have klinisk relevans og de skal være pålidelige, hvad angår reproducerbarhed og rigtighed. Forskeren skal lave helhedsvurderinger af patientens tilstand, og hvordan patienten klarer dagligdagen, sine gøremål, om patienten har observeret noget usædvanligt. Sværhedsgrad af patientens symptomer kan også måle vha. et klinisk index (en simpel rangskala). En patient med en høj score har sværere symptomer end en patient med en lavere score. Forskeren skal have detaljerede oplysninger om alle symptomer og eventuelle bivirkninger, og disse noteres ned, uanset om de har nogen betydning eller ej. Forskeren er fortsat uvidende om patientens tilknytning til enten interventionseller kontrolgruppen. Klinisk patientrelaterede effektmål kan være en ændring af patientens liv f.eks. tegn på cerebrovaskulær sygdom f.eks. TCI og apopleksia cerebri; iskæmisk hjertesygdom f.eks. kronisk iskæmisk hjertesygdom, akut koronart syndrom og hjertesvigt; og perifer iskæmisk karsygdom f.eks. claudicatio intermittens. Surrogat effektmål kan også vælges af statiske årsager og grundet objektivitet f.eks. parakliniske undersøgelser såsom blodprøver, urinundersøgelse for albumin, EKG, ekko og palpation af perifere pulse samt måling af blodtryk, der antages at afspejle sandsynlighed for et senere klinisk relevant effektmål. Dog anbefales det ikke at bruge surrogat effektmål, da man ikke kan måle det samlede effekt af behandlingen. (Rational Klinik: s , 261; Medicinsk Kompendium Bind 1: s. 6-7; Medicinsk Kompendium Bind 2: s. 2368) 5

6 11. HVORDAN VIL DU OPGØRE EVENTUELLE BIVIRKNINGER? Bivirkninger skal beskrives som reglen under betegnelserne benefits (gavnlige virkninger) og harms (skadevirkninger), samtidigt skal der også være oplysninger om deres sværhedsgrad. Man bør ikke klassificere uventede reaktioner som bivirkninger, fordi de kan være en sjælden manifestation af sygdommen, som er fremkaldt af forsøgsbehandling. Derfor bør alle reaktioner i forløbet af en undersøgelse registreres som nye klager. Når undersøgelsen er afsluttet, kan det derefter vurderes, om de registrerede fænomener kunne være fremkaldt af behandling. (Rational Klinik: s. 182) 12. HVORDAN VIL DU OPGØRE OG PRÆSENTERE RESULTATERNE AF UNDERSØGELSEN? Når man skal opgøre resultaterne, skal man fortælle i detaljer, hvad man gør. Man præsenterer resultaterne i 2 x 2 tabel, udregner 95 % sikkerhedsintervaller, relativ risiko (RR), Number needed to treat (NNT) samt P-værdier. Effektmål og evt. bivirkninger skal sættes i separate tabeller. De patienter, der ikke gennemførte undersøgelse af diverse grunde, skal ligeledes nøje beskrives. (Rational Klinik: s : Medicinsk Kompendium Bind 1: s. 8-9) 13. HVORDAN VIL DU BEHANDLE PROBLEMER VEDRØRENDE PATIENTER, SOM IKKE GENNEMFØRER UNDERSØGELSEN? Patienter som ikke gennemfører undersøgelsen af diverse grunde såsom svære bivirkninger, patienter der ikke mødte til aftalte kontroller eller patienter der ikke tog den ordinerede medicin, registreres som drop-outs. Disse skal dog bibeholdes i behandlingen af resultaterne, hvor de indgår i såkaldt intention-totreat analyser med forskellige forudsætninger f.eks. enten som ikke havende oplevet et effektmål bestcase-scenario analyse eller som havende oplevet et effektmål worse-case-scenario analyse. Man kan evt. også gennemføre en såkaldt per protokolanalyse, som kun omfatter de patienter, som rent faktisk gennemførte undersøgelsen som planlagt, men ved mange drop-outs kan resultaterne være biased. I værste fald, ved alt for mange drop-outs er man nødt til at acceptere at undersøgelsen er mislykket. (Rational Klinik: s ) 14. HVILKE STATISKE ANALYSER VIL DU FORETAGE? Den statiske analyse tager sit udgangspunkt i en nulhypotese (H 0 ), der testes mod en alternativ hypotese (H 1 ). Man vælger enten at acceptere H 0, dvs. effekten er lige gode mellem de to behandlinger i grupper, eller forkaste den, dvs. behandlinger i de to grupper har forskellige effekt. Når forskeren tester statistiske hypoteser, kan forskeren i princippet begå to typer af fejl: Type I: fejlagtig forkastelse af H 0 når H 0 er sand Type II: fejlagtig accept af H 0 når H 1 er sand Forskeren der er optimistisk over for nye behandlinger, vil være let at overbevise, og han vil derfor være tilbøjelig til at forkaste den sande H 0 og begå type I fejl. Forskeren der er pessimistisk over for alt nyt, vil derimod være tilbøjelig til at holde fast ved H 0 og løber derved en risiko for type II fejl. For at vurdere, i hvor høj grad forsøgsresultaterne er forenelige med de to hypoteser, foretages en signifikanstest. Her benytter man Fishers eksakte test eller en x 2 -test, som vil give en P-værdi. Konventionelt siger man at en forskel er statistisk signifikant, hvis P-værdien er < 0,05. 6

7 P-værdien kan kun fortælle at der foreligger en forskel, men ikke hvor stor forskellen er. Til dette kræves en beregning af 95 % sikkerhedsgrænser på den observerede forskel. Det betyder at vi har 95 % tiltro til at den sande værdi ligger i det beregnede interval. Hvis beregningen af sikkerhedsintervallet ikke omfatter 0, svarer det til at P-værdien er signifikant (< 0,05). Man kan også udregne den relativ risiko (RR), der kan fortælle hvor stor risiko er der at udvikle symptomer på hjertekarsygdomme hos interventionsgruppe og hos kontrolgruppe. En RR på 1 betyder, at der ingen forskel er mellem grupperne. En RR < 1 betyder at der er mindre risiko for at udvikle symptomer på hjertekarsygdomme hos interventionsgruppen. En RR > 1 betyder at der er større risiko for at udvikle symptomerne på hjertekarsygdomme hos interventionsgruppen. Dette er dog ofte utilfredsstillende da det intet siger om den absolutte risiko. Det kan man finde ud af det ved at beregne Number needed to treat (NNT), der er den reciprokke værdi af den absolutte risiko. Den angiver hvor mange patienter man skal behandle for at en patient får gavn af behandlingen. (Rational Klinik: s ; Medicinsk Kompendium Bind 1: s. 8-9) KILDER: Rationel klinik Evidensbaserede diagnostiske og terapeutiske beslutninger, Henrik R. Wulff & Perter C. Gøtzsche. 5. udgave, 2. oplag Forlag Munksgaard Danmark Medicinsk Kompendium bind 1 & 2, Ove B. Schaffalitzky De Muckadell, Stig Haunsø, Hendrik Vilstrup, 17. udgave, 2009 Nyt Nordisk Forlag Arnolds Busck Epidemiologi Og Evidens, 1. Udgave 3 oplag 2006, Forlag Munksgaard Danmark, København 2004, Svend Juul. 7

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger

Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger Uge 49 I Teoretisk Statistik, 2. december 2003 Sammenligning af poissonfordelinger o Generel teori o Sammenligning af to poissonfordelinger o Eksempel Opsummering om multinomialfordelinger Fishers eksakte

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis 3. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2007 Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis En klinisk vejledning,

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle.

At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle. At træffe sine valg i en usikker verden - eller den statistiske modellerings rolle. Af E. Susanne Christensen. Lektor i statistik. Institut for Matematiske Fag. Aalborg Universitet. I mange tilfælde og

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10)

Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 9: Inferens for andele (kapitel 10) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 Christoffer Mortensen, Mette Maria Hesselberg, Hans Christian Bang, Philip Valeur Holm-Hansen, Allan Paaske Pedersen;

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Evidensbaseret behandling af bevægeapparatet

Evidensbaseret behandling af bevægeapparatet Evidensbaseret behandling af bevægeapparatet Virker den pågældende behandling, og hvornår kan den anbefales? Robin Christensen, cand. scient., ph.d. stud., forskningsassistent på Parker Instituttet, H:S

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere