Referat fra møde i Tværsektorielt Forum for KOL juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra møde i Tværsektorielt Forum for KOL juni 2011"

Transkript

1 Referat fra møde i Tværsektorielt Forum for KOL juni 2011 Tid: 21. juni 2011 klokken Sted: Kronikerenheden, Østre Allé 91, lokale 506 Mødedeltagere: - Overlæge Carl Nielsen, Aalborg Sygehus - Leder af Borgersundhed Charlotte Færch Nielsen, Hjørring Kommune - Nuka Mortensen, Hjørring Kommune - Sygeplejerske Tove Jespersen, Aalborg Kommune - Afdelingsleder i Sundhedsfremme og Forebyggelse Birgitte Kvist, Frederikshavn Kommune - Karen Marie Winther, Mariager Fjord Kommune - Sygeplejerske Birgitte Nannerup, Morsø Kommune - Substitut for Marianne Finderup, Sygeplejeske Mette Dichman, Rebild Kommune - Overlæge Bente Grønlund, Sygehus Vendsyssel - Overlæge Ingolf Nissen, Sygehus Thy/Mors - Lungesygeplejerske Tina Pedersen, Sygehus Thy/Mors - Praksiskonsulent Ole Junge, Aalborg, Nord KAP - Praksiskonsulent Ove Grann, Aalborg - Leder af Kronikerenheden Alice Morsbøl - Konsulent Edith Kristensen, Kronikerenheden(sekretariatsfunktion) - Konsulent Karin Bang Andersen, Kronikerenheden (sekretariatsfunktion) Afbud: - Sygplejerske Maj-Britt Gulstad, Jammerbugt Kommune - Leder af Sundhedscenter Bente Lund Pedersen, Brønderslev Kommune - Sundhedsfremmekonsulent Vivian Grauting, Region Nordjylland - Specialkonsulent Hanne Jensen, Planlægning, Kvalitet og Analyser - Sygeplejerske Ruth Maarup, repræsentant for Danmarks Lungeforening - Jan Simonsen, Repræsentant for patientforeningen Boserupminde - Koordinator Marianne Finderup Nielsen, Rebild Kommune - Sygeplejefaglige leder Bente Ølgod, Thisted Kommune - Sygeplejerske Gudrun Kristiansen, Sygehus Vendsyssel På mødet deltog Kirsten Hald fra Evalueringscenter Himmerland.

2 Dagsorden: 1. Velkommen (5 min). 2. Opfølgning fra seneste møde (5 min). 3. Drøftelse af koncepter på KOL-området samt processen fremadrettet (bilag vedlagt) (25min). 4. Endelig godkendelse af aftale for guideline for KOL (bilag vedlagt) (10 min). 5. Drøftelse af definition vedrørende restgruppe af svær KOL patienter, som skal tilbydes rehab. i sygehusregi (bilag vedlagt) (20 min). 6. Status vedrørende økonomi (10 min). 7. Orientering vedrørende KOALA v/ove Gran (10 min). 8. Orientering om Evalueringscenter Himmerland v/kirsten Hald (20 min). 9. Tema vedrørende alternativ form for dokumentation v/hjørring Sundhedscenter (10 min). 10. Eventuelt 11. Næstkommende møder Referat: Ad. 1. Velkommen. Alice Morsbøl bød velkommen til mødet. Dagsordenspunkterne afvikles i rækkefølgen 1,2, 7,8 og 9, 3, 5, 6, 11 og 12. Ad. 2. Opfølgning fra seneste møde. Side 3 i referatet Vedr. Åben Hus arrangement blev det foreslået, at afholde en fælles temadag. Denne idé er blevet forelagt formandsgruppen, og der er enighed om, at ideen præsenteres i DAS, så der kan arbejdes videre med et fælles arrangement for samtlige diagnosegrupper. Vedr. afvikling af de kommende møder i KOL forum ude af huset vil næste møde den 20. september 2011 bliver afholdt i Hjørring Kommune. Majbritt Guldstad skulle på mødet have præsenteret projekt Tidlig opsporing, men er forhindret i at deltage i mødet. Projektet forventes præsenteret på næstkommende møde. Ad. 3. Drøftelse af koncepter på KOL-området samt processen fremadrettet. Koncepterne blev gennemgået punkt for punkt: - Lokale styregrupper: I Vesthimmerland og Mariagerfjord kommune har man kontakt med to sygehuse og ser et stort behov for denne model. Rebild kommune kunne også være interesseret heri. Aalborg Sygehus, Jammerbugt og Aalborg kommune er også interesseret i modellen. Aalborg kommune arbejder allerede i en vis grad med konceptet, idet de er i færd med, i samarbejde med Jammerbugt kommune, at tilrettelægge en fælles temadag. Hjørring kommune kunne også være interesseret. Gruppen skal ikke overtage kontaktrådenes opgave. Det vurderes mere hensigtsmæssigt at kalde grupperne Lokale Koordineringsgrupper. Karen Marie Winther (Vesthimmerland/Mariager Fjord) bød ind på opgaven vedr. udarbejdelse af et kommissorium i samarbejde med Kronikerenheden, hvori opgaven for de lokale koordineringsgrupper præciseres i overordnede termer. Der kan være behov for, at kommissoriet tilrettes i den enkelte lokale

3 koordineringsgruppe ift. den konkrete kommunale opgaveportefølje, idet der kan være forskelle på opgaver fra kommune til kommune. Med hensyn til praksisdeltagelse i de lokale koordineringsgrupper, foreslog Ole Junge, at de lokale lægelaug kontaktes, og den vej rundt forhøre, hvorvidt der kunne være interesse i at deltage i det lokale koordineringsgruppe arbejde. Udkastet sendes i høring forud for næstkommende møde i forum og kommissoriet vil blive drøftet på næstkommende møde i KOL forum. - Erfaringsudvekslingsmøder: Der arbejdes med ud af huset-møder. Det blev drøftet om der er behov for andre initiativer med samme grundidé herunder en form for borgermøder, tidlig opsporing, etc. Der blev spurgt ind til hvem målgruppen for Åben hus arrangementerne er, hvorvidt de også dækker borgere. I så fald vil der kunne planlægges med fælles borgermøder i kommunen etc. Den internationale KOL dag er 3. onsdag i november. Denne KOL dag kunne evt. tænkes ind i relation til tilrettelæggelse af borgermøder. Der kunne evt. arbejdes med en fælles PR-strategi, som evt. kan ske i samarbejde med lungeforeningen. Forslag ovenfor kunne være en aktivitet i de lokale koordineringsgrupper. Man kan overveje en model med etablering af sparringspartnere, dette kan eventuelt foregå i forbindelse med ud af huset møderne. - Fælles temamøder: Se referatet under pkt Case-baserede temadage: Arrangementet er afprøvet indenfor nogle af de øvrige fora med stor succes. Dette kunne eventuelt indtænkes og kombineres ift. et fælles temamødearrangement således, at et antal timer på sådan en temadag dedikeres det enkelte forum. Alternativ kan konceptet forankres lokalt. - Brush-up / fyraftensmøder: Der var ikke umiddelbart behov for sådanne tiltag. Det pointeres dog, at i så fald der planlægges afholdt fyraftensmøder, bør samtlige diagnosegrupper involveres. Ad. 4. Endelig godkendelse af aftale for guideline for KOL. Det omsendte materiale er en opdateret version med de seneste kommentarer til materialet. Guideline blev drøftet og nedenfor fremgår de kommentarer, der er til materialet: - Side 1 (?) Sygeplejersken deltager under træning der blev spurgt ind til om dette er et krav? Det er vurderingen, at der ikke er risiko forbundet med, at sygeplejersken ikke deltager, men at det vil være hensigtsmæssigt, blandt andet også på sigt, når patienter eks. skal tilbydes ilt i de kommunale rehabiliteringstilbud. Formuleringen ændres til at; Det er hensigtsmæssigt at sygeplejersken - Side 2 Genhenvisning: Ole Junge mener ikke, at det fremgår klart i materialet for nuværende i forhold til hvem der kan modtage genhenvisning og hvilke patienter man gerne vil have genhenvist? Det fremgår: Hvis tilstanden er væsentlig forværret og patient og praktiserende læge er enige herom kan der foretages en genhenvisning. Følgende passus slettes: Hvis borgeren har behov for et træningsforløb. Det aftaltes, at i så fald der måtte være behov for yderligere præciseringen bedes disse fremsendes til Kronikerenheden.

4 - Side 3: De meget svage patienter skal henvises til sygehuset dette er i overensstemmelse med den nuværende aftale. Det blev besluttet at tilføje følgende: Sygehuset har ansvar for rehabilitering af de meget svære KOL patienter... - Side 5: omkring den medicinske behandling. Kan eller skal den praktiserende læge have gennemgået den medicinske behandling? Dette vil blive rettet til SKAL. Guidelines omsendes forum en sidste gang som en høring. Forslag til ændringer fremsendes til Kronikerenheden(Edith Kristensen og Karin Bang Andersen) senest onsdag den 6. juli 2011 Herefter forventes guidelines at blive fremlagt DAS(Den Administrative Styregruppe) til beslutning. Ad. 5. Drøftelse af definition vedr. restgruppe af svære KOL patienter, som skal tilbydes rehabilitering i sygehusregi. Der er behov for at få restgruppen med svær KOL patienter defineret? (De borgere som stadig har behov for rehabilitering på sygehuset). Grundet tidspres udskydes punktet til nærmere drøftelse til næste møde i KOLforum. Der var enkelte kommentarer. Menes NYHA klasse 4? Disse patienter er multisyge og det er ikke nødvendigvis deres KOL sygdom, der er afgørende for, hvor deres rehabilitering bør foregå. Det omsendte materiale skal betragtes som et udkast, som skal arbejdes videre med på næste møde i forum. Ad. 6. Status vedrørende økonomi. Kronikerenheden samarbejder med Budget og Finans ift. at trække data for den kommunale medfinansiering. Arbejdet er imidlertid komplekst og endnu ikke afsluttet. Ad. 7. Orientering vedrørende KOALA. Der henvises til Ove Granns præsentation. Konklusion: databasen vil formentlig uddø da kommunerne registrerer de samme data i deres egne sundhedssystemer, og det er for krævende også at skulle taste i et landsdækkende register. Ad. 8. Orientering om Evalueringscenter Himmerland. Der henvises til Kirsten Halds præsentation, som lægges på hjemmesiden sammen med det omtalte skema. Ad. 9. Tema vedrørende alternativ form for dokumentation. I Hjørring drøfter man, hvordan man kan indfange de bløde værdier af rehabiliteringen? Har disse værdier indvirkning på udbyttet af rehabiliteringen? Hjørring Kommune har i den forbindelse foretaget interviews af fire borgere, der har gennemgået rehabiliteringen i kommunen. Hensigten med interviewene har været at få patienter til at fortælle om deres oplevelser og hvad de har fået ud af at deltage på et rehabiliteringshold både af god og dårlig karakter. Dette har resulteret i en 16 minutters lang film. Det aftaltes, at Kronikerenheden i samarbejde med Hjørring Kommune vil tilrettelægge, hvornår filmen vil blive vist. Den kan evt. indarbejdes i programmet for næstkommende KOL møde. Det blev drøftet, hvordan KOL-forum skal arbejde med dokumentation? Der hersker et stort behov for at få sat dokumentationsarbejdet i system. Det er svært at samle data på lang sigt, da de svage borgere eks. falder fra i forbindelse med 12 måneders dataindsamling. Ove Gran påpegede, at det er vigtigt at arbejde med det aspekt, der omhandler hvorvidt vi rehabiliterer på den rigtige måde blandt andet ift., om der er forskel på resultater for så vidt angår 8 eller 12 ugers rehabiliteringsforløb. I den forbindelse blev der peget på at inddrage det selskaberne anbefaler på området.

5 I Frederikshavn har fire studerende fra AAU udarbejdet et projekt, som evaluerer det første år med rehabilitering. Resultatet er endnu ikke offentliggjort. I hjerte-kar regi arbejder man med en national database. Det kan overvejes at indgå i et samarbejde med Kirsten Hald og bruge tænkningen i det projekt, som pågår i Evalueringscenter Himmerland, for at skabe et datagrundlag indenfor området. Denne drøftelse samt drøftelsen under pkt. 4 kan bruges som udgangspunkt for et arbejde med dokumentation indenfor KOL området. Desuden kan SIF rapporten fra 2010 bruges i arbejdet, eventuelt i en opdateret 2011 version. Endvidere kan erfaringer fra andre regioner/kommuner indgå i arbejdet. Det aftaltes, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal genererer et oplæg ift. fælles dokumentation som afsæt for at arbejde videre med dokumentationsindsatsen. Carl Nielsen (Aalborg Sygehus) og Ove Grann (Aalborg Kommune) deltager sammen med Kronikerenheden. Kirsten Hald inviteres med i arbejdsgruppen. Ad. 10. Eventuelt. Charlotte Færch spurgte ind til det storskalaprojekt på KOL området som er under opsejling. Alice oplyste, at der arbejdes med at udbrede telemedicin til KOL patienter i hele regionen. Status er, at de regionale direktører i fællesskab er enige i at arbejde videre med et sådan projekt i storskalaformat. Der er imidlertid en række løse ender blandt andet vedrørende finansiering og en endelig organisering, som skal på plads. Besluttet på mødet: Guidelines omsendes forum en sidste gang som en høring forinden den præsenteres i den Administrative Styregruppe. Forslag til ændringer fremsendes til Kronikerenheden(Edith Kristensen og Karin Bang Andersen) senest onsdag den 6. juli 2011 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Karen Marie Winther (Vesthimmerland/Mariager Fjord) som i samarbejde med Kronikerenheden vil udarbejde et kommissorium, hvori opgaven for de lokale koordineringsgrupper præciseres i overordnede termer. Kronikerenheden vil indkalde til møde. Det aftaltes, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal genererer et oplæg ift. fælles dokumentation som afsæt for at arbejde videre med dokumentationsindsatsen. Carl Nielsen (Aalborg Sygehus) og Ove Grann (Aalborg Kommune) deltager sammen med Kronikerenheden. Kirsten Hald inviteres med i arbejdsgruppen. Kronikerenheden indkalder til møde. Ad. 11. Næstkommende møde. 20. september i Hjørring Kommune kl Aalborg d. 22. juni 2011 Edith Søndergaard Kristensen Kronikerenheden Nordjylland

6 Præsentation af koncepter på KOL området Nedenfor præsenteres et idékatelog med modelkoncepter på KOL-området, der kan bidrage til at styrke indsatsen på KOL-området. Koncepterne skal betragtes som tilbud på arrangementer, som kan iværksættes. Samtlige kommuner skal ikke nødvendigvis afholde samme type arrangementer, og konceptforslagene er således også udviklet i et forsøg på at imødekomme de forskelligheder og ønsker, der måtte være fra kommune til kommune. Præsentation af koncepter Nedsættelse af lokale styregrupper Formålet med at nedsætte lokale styregrupper er at styrke det lokale samarbejde mellem sygehus(e) og kommuner. Erfaringsudvekslingsmøder eller Åbent Hus arrangementer Formålet med at afholde erfaringsudvekslingsmøder/åbent Hus arrangementer er at få kendskab til det arbejde, der pågår i kommunerne/sygehusene samt få viden om de metoder, som anvendes og de resultater, som er opnået. Dette med henblik på at drage nytte af andres erfaringer og gode resultater. Fælles temamøder Hensigten med at afholde fælles temamøder er at opnå viden om den kroniske patient generelt. Dette med henblik på at erfaringsudveksle på tværs af sygdomsgrupper og drage nytte af de erfaringer og den viden, der generelt er høstet på kronikerområdet. Case-baserede temadage Sigtet med case-baserede temadage er at bringe aktuelle temaer, problemstillinger m.v. op, det være sig i forbindelse med orientering om nye tiltag, bekendtgørelse af ny viden indenfor et specifikt området, oplysning om nye behandlings- og plejemetodikker, håndtering af ny medicin, etc.. Case-baserede temadage kan også være debatorienteret med bestemte punkter, som er højaktuelle, på agendaen. Brush-up fyraftensmøder Formålet med brush-up-fyraftensmøder er blandt andet, at rette fokus på præsentation af nyeste viden indenfor et område. Dette med henblik på løbende at holde personale opdateret om nye tiltag, ny viden m.m., der pågår og dermed sikrer, at medarbejderne er ajourført indenfor det

7 respektive arbejdsfelt. Møder i det Tværsektorielle forum for KOL afholdes i kommunerne Målet med at afholde møder i KOL-forum i kommunerne er at give indblik i kommunernes tilbud og dermed erfaringsudveksle kommunerne imellem. Møderne vil blive afholdt jævnfør tidligere procedure. Planen med møderne ud af huset er imidlertid, at møderne kan planlægges udvidet med tid til (efterfølgende) at kunne få en rundvisning med en kort orientering om de muligheder og tilbud kommunen har. Nedenfor er ovenfornævnte koncepter forsøgt nærmere uddybet. Forslag til indhold i koncepterne er udarbejdet på baggrund af drøftelser, konkrete forslag og ønsker, som blev fremlagt i det Tværsektorielle Forum for KOL. Det skal derfor påpeges, at der er tale om forslag og/eller skabeloner, der er udarbejdet med de specifikke ønsker, som blev fremlagt på KOL-mødet. Forslagene kan dermed tilpasses den form de forventes at indgå i og den kommune, som kunne ønske at anvende konceptet. Nedsættelse af lokale styregrupper Formålet med at nedsætte lokale styregrupper er at styrke det lokale samarbejde mellem sygehus(e) og kommuner. I forbindelse med at skabe sammenhængende patientforløb er der behov for koordination. En forudsætning herfor er, at aktørerne samarbejder med aktørerne (dvs. kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger), så de behandlende og rehabiliterende indsatser hænger sammen og understøtter hinanden. Der er konkret peget på Himmerland som et oplagt området at få nedsat en lokal styregruppe bestående af repræsentanter fra sygehusene og de omkringliggende kommuner. Sygehus Himmerland består af to sygehusmatrikler, Hobro Sygehus og Farsø Sygehus, og hensigten er at sikre og styrke samarbejdet mellem de to sygehusmatrikler og de tilhørende kommuner. Dette blandt andet med henblik på, at aktørerne løbende får kendskab til de tilbud og muligheder, der udbydes i såvel sygehus som i kommunalt regi. Det kan overvejes om Kontaktudvalgets arbejde skal indtænkes i de lokale styregrupper. Hvilken kommune kunne have interesse i at udvikle dette koncept nærmere? Erfaringsudvekslingsmøder eller Åbent Hus arrangementer Ideen med at afholde erfaringsmøder eller Åbent Hus arrangementer er at åbne op for erfarings- og vidensdeling indenfor kronikerindsatsen. Formålet er at inspirere hinanden. Kommunerne i Region Nordjylland er af forskellig størrelse, det vil dermed også sige, at kronikerpopulationen er forskellig fra kommune til kommune. Kronikerindsatsen er også organiseret på forskellig vis. Der kan derfor være god grund til at planlægge tiltag, der kan bidrage med at give viden, udveksle de erfaringer man gør sig i kommunerne og på sygehusene, og dermed give inspiration til hinanden i den fortsatte udvikling af kronikerindsatsen.

8 Åbent Hus arrangementerne kunne eksempelvis tage udgangspunkt i et Sundhedscenter, hvor der orienteres om tilbuddene, og hvor centerets faciliteter vises frem m.v.. Hvilken kommune kunne have interesse i at udvikle dette koncept nærmere? Fælles temamøder Der er rejst ønske om, at der bliver afholdt et fælles arrangement/temadag, hvor der rettes fokus på mennesker med flere samtidige kroniske sygdomme. Det overordnede tema skulle således være, hvad det vil sige at være kronisk syg, hvor pårørendeaspektet inddrages. Et emne på dagen kunne være selvoplevet kronisk sygdom, hvor projekt PaRis kunne inddrages med oplæg om, hvordan patienten oplever et liv med en kronisk sygdom. Kronikerenheden arbejder, på baggrund af denne forespørgsel, videre med, i regi af de fire tværsektorielle fora, at skabe rammerne for en sådan fælles temadag. Emnet vil blive drøftet på næstkommende formandsgruppe møde den 20. juni 2011 mhp. både at få accept fra formændene om at planlægge med en temadag på tværs af sygdomsgrupperne, samt, at få drøftet indhold på dagen. Hvilken kommune kunne have interesse i at udvikle dette koncept nærmere? Case-baserede temadage Formålet med case-baserede temadage er at drøfte aktuelle temaer, problemstillinger m.v., både med henblik på orientering om diverse emner men bestemt også med fokus på dialog. De casebaserede temadage forventes tilrettelagt som regionale temamøder med et tværsektoriel sigte, som kan afholdes i Kronikerenheden. Sigtet er at få skabt ensartethed i blandt andet de tilbud som udbydes etc., hvorfor målgruppen vil være repræsentanter fra både kommunalt og regionalt regi samt fra almen praksis. Case-baserede temadage kan omhandle orientering om nye tiltag, bekendtgørelse af ny viden indenfor et specifikt område, oplysning om nye behandlings- og plejemetodikker, håndtering af ny medicin, etc., hvor der efterfølgende kan arbejdes casebaseret eventuelt ud fra fælles cases med henblik på drøfte eksempelvis, hvordan opgaverne kan tackles i det daglige arbejde. På denne måde vil der blive produceret forskellige cases, som efterfølgende kan drøftes i forum. Case-baserede temadage kan arrangeres på forskellige måder. En tilgang kunne være som en form for casebaseret undervisning. Den casebaserede undervisningsform er en problemorienteret undervisningsmetode, hvor der arbejdes med at identificere, analysere og løse problemer med udgangspunkt i en case dvs. en beskreven situation. Deltagerne kan dermed få indsigt, viden, erfaring etc. i at drøfte forskellige problemstillinger ud fra allerede beskrevne situationer, og diskutere, hvordan situationer kan gribes an i det daglige arbejde. Man kan således få øvelse i, hvordan lignende opgaver kan håndteres i hverdagen. Hvilken kommune kunne have interesse i at udvikle dette koncept nærmere?

9 Brush-up fyraftensmøder Hensigten med Brush-up møder er, at rette fokus på blandt andet info om ny viden, nye metoder med mere, som bør bredes ud, for at opruste medarbejdernes kompetencer, kvalifikationer etc.. Det kunne eksempelvis foldes ud som et fyraftensmøde til den medarbejderstab, som har med området at gøre. I en travl hverdag kan det være svært at afsætte flere timer til afholdelse af længere temamøder, infomøder etc. Fyraftensmøder har den force, at de kan tilrettelægges som korte informationsmøder med en meget afgrænset agenda. Eksempler på Brush-up møder kunne være et temamøde for KOL-sygeplejersker hvor indhold på mødet kunne være opdatering af den nyeste evidensbaseret viden indenfor KOL-området samt nye sygeplejefaglige forsknings- og udviklingsprojekter i relation til KOL. Formålet er at deltagerne får øget viden og kompetencer i relation til KOL-behandling, -pleje på specialistniveau. Færdigheder på specialistniveau kan medvirke til at sikre personer med KOL kontinuitet i behandling og pleje på tværs af sektorer. Et andet tema kunne være motivationssamtalen i forhold til KOL-patienter. Lær at tale med patienter om vaner og livsstil på en måde, hvor man som fagpersonale samarbejder med patienten i forhold til at igangsætte processer, der mobilisere patientens egen motivation for at gennemføre ændringer. Målgruppen er sundhedspersonale i primær og sekundær sundhedstjeneste, der varetager opgaver i forbindelse med kronisk syge patienter med KOL. Formålet er at give de sundhedsprofessionelle konkrete færdigheder i motivationssamtalen, som kan bidrage med at gøre dem i stand til at understøtte ændringsprocesser hos mennesker med en kronisk sygdom. Hvilken kommune kunne have interesse i at udvikle dette koncept nærmere? Møder i det Tværsektorielle forum for KOL afholdes i kommunerne Et initiativ i relation til at skabe indsigt i de tilbud som eksempelvis kommunerne udbyder, de faciliteter som kommunerne har for at leve op til indhold i tilbuddene, hvilke kompetencer medarbejderne har i forbindelse med at varetage rehabiliteringen m.v., er det foreslået, at møder i det tværsektorielle forum for KOL med mellemrum afholdes i kommunerne. Det er foreslået, at møderne afholdes efter samme procedure som altid, men at der planlægges med, at der enten 1 times tid forinden eller efter det ordinære KOL-møde, vil være mulighed for en rundvisning og introduktion til det lokale tilbud. I første omgang har Aalborg Sygehus, Lungeamb., Sundhedscenter Hasserishave, Aalborg, Sundhedscenter i Hjørring, Jammerbugt og Brønderslev tilkendegivet, at KOL-møder kan afholdes her. Charlotte Færch har efterfølgende rettet kontakt til Kronikerenheden om muligheden for at afholde næstkommende møde i det tværsektorielle forum for KOL i Hjørring. Kronikerenheden samarbejder med Hjørring Kommune om at aftale formen for afholdelse af møde i sundhedscentret den 20. september 2011.

10 Hvilken kommune kunne have interesse i at udvikle dette koncept nærmere? Kronikerenheden den 1. juni 2011

11 Bilag 1 Guidelines for KOL-rehabilitering i Region Nord Retningslinjer for rehabilitering af patienter med KOL Med henblik på at sikre borgerne med KOL i Nordjylland en så ensartet rehabilitering som muligt definerer dette dokument fælles guidelines for et optimalt rehabiliteringsforløb. Disposition: 1. Baggrund 2. Rehabiliteringsprogram i Nordjylland 3. Organisering Retningslinjerne er udarbejdet til det personale, som fremover skal indgå i den tværfaglige rehabilitering af patienter med KOL. 1. Baggrund Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, der er karakteriseret ved vedvarende forsnævring af luftvejene. Sygdommen medfører hævede og irriterede luftveje, øget slimdannelse og ødelagte lungesække. Mange KOL-patienter har behov for en rehabiliteringsindsats, der indeholder elementer ift.: Rygeafvænning Undervisning i egenomsorg Psykosocial bistand Kontrol af vejrtrækning Fysisk træning Ernærings/diætistvejledning Medicinsk behandling Der er evidens for, at et rehabiliteringsprogram er en vigtig bestanddel af KOL-behandlingen. KOL-rehabilitering har vist sig som værende en metode, der gør en væsentlig forskel set i forhold til den enkelte KOL- patient. Erfaringerne viser, at de enkelte delementer i rehabiliteringen har en positiv indflydelse på sygdomsforløbet. Der er ikke evidens for en længere levetid for KOL-patienterne på baggrund af rehabiliteringen, og heller ikke dokumenteret mærkbart forbedret lungefunktion. Flere studier har dog vist, at KOL-rehabilitering har markant effekt i relation til livskvalitet, funktionsniveau, oplevelsen af åndenød, evne til at mestre sygdommen samt færre indlæggelsesdage. Formålet med KOL-rehabilitering er: o At give den enkelte KOL-borger mulighed for at opnå den højeste mulige funktionsevne og livskvalitet. 1

12 o At forebygge eksacerbationer(akut opblussen af sygdommen) og yderligere progression af sygdommen. o At styrke egenomsorgsniveauet. o At mindske forbruget af sundhedsydelser. o At øge borgernes kompetence, således at mødet med behandlere i sundhedsvæsenet kvalificeres. 2. Rehabilitering i Nordjylland 2.1 Formål Formålet med disse guidelines er, at retningslinjerne på sigt implementeres i samtlige kommuner, således at man som borger kan forvente det samme høje niveau ift. rehabiliteringstilbud, uanset hvor i Nordjylland man har bopæl. 2.2 Visitation Borgere med KOL kan henvises til rehabilitering af deres praktiserende læge eller sygehuset. Det forventes, at der inden første fremmøde til rehabiliteringsforløbet er foretaget en ny (maks. 6 måneder gammel) lungefunktionsundersøgelse. Desuden skal KOL-borgere forud for henvisning have gennemgået deres medicin ved den praktiserende læge. Henvisningen skal indeholde oplysning om: Lungefunktionsundersøgelse (max. 6 måneder gammel) og antal eksacerbationer, der giver et billede af sygdomsaktiviteten til brug i visitationsprocessen. Oplysninger vedrørende medicinforbrug Dyspnoe grad, MRC skala Andre sygdomme I sygehus regi kan en KOL-patient genhenvises til rehabilitering, hvis den habituelle tilstand er væsentlig forværret, eller hvis patienten permanent er holdt med at ryge. I kommunalt regi kan borgere ligeledes genhenvises, hvis den habituelle tilstand er blevet forværret (eksacerbation), eller hvis borgeren på anden måde er faldet i funktionsniveau. Det skal påpeges, at en borger med KOL, som har fået forværring og tidligere har modtaget KOLrehabilitering kan henvises til genoptræning i kommunen i henhold til Servicelovens 86, stk. 1. Serviceloven fastsætter følgende: 86, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. 2.3 Målgruppe KOL-rehabilitering rettes mod følgende målgruppe: Patienter med moderat, svær eller meget svær KOL med MRC 3 eller større. 2

13 De færreste borgere med mild KOL har brug for et helt rehabiliteringstilbud, men kan med fordel henvises til kommunernes tilbud om eksempelvis rygestop, ernæring, mm. Henvisningssted vurderes ud fra sygdommens sværhedsgrad samt om sygdommen er stabil eller ej. Kommunerne tilbyder rehabilitering til milde, moderate og de svære KOL-borgere i stabil fase. Sygehusene har ansvar for rehabilitering af de meget svære KOL-patienter og de svære ustabile, dvs. de der: o har mere end 1 eksacerbation om året, der kræver sygehusindlæggelse. o har svingende ilt behov. o har BMI under 20.5 eller vedvarende utilsigtet vægttab. o har co- mobiditet. 2.4 Indsats Inden rehabiliteringsforløbet opstartes afholdes en individuel samtale. Formålet med samtalen er: o At afdække borgerens fysiske, psykiske, sociale og kognitive ressourcer samt motivation for livsstilsændring. o At efterprøve borgerens inhalationsteknik. o At fokusere på vigtigheden i rygestop og afklare eventuelle erfaringer med tidligere rygestopforsøg. o At sætte individuelle mål og udarbejde handlingsplan for/med borgeren. o At teste borgerens fysiske funktionsniveau. o At forberede borgerens på rehabiliteringsforløbet. o At afklare borgerens ernæringstilstand og vægtstabilitet. o At afklare borgerens behov for ergoterapeutisk bistand. o At gennemgå antallet af exsacerbationer. Den individuelle samtale varetages af KOL-sygeplejersken og/eller en KOL-fysioterapeut. Rehabiliteringsprogrammet består af rygestop, fysisk træning, ergoterapeutisk vurdering, undervisning, ernæringsvejledning, psykosocial støtte m.v., se nedenfor Rygeafvænning Tobaksrygning er langt den væsentligste årsag til udviklingen af KOL. Ét af de centrale elementer i rehabiliteringsprogrammet er derfor rygeafvænning. Rygere med KOL forsøges motiveret til rygestop og eksrygere fastholdes i deres rygestop, idet rygning er den vigtigste enkeltfaktor i relation til forværring af KOL. Ved rygestop forbedres diffusionskapaciteten (hvor godt luftens ilt optages), hvilket fører til mindre åndenød. Fimrehårene gendannes, bronkierensningen reetableres, hoste, slimdannelse og tendens til eksacerbationer mindskes. 3

14 2.5.2 Den fysiske træning Formålet med den fysiske træning er: o At borgeren opnår størst mulig grad af kropsbevidsthed og tør presse sin krop fysisk o At borgeren opnår bedst mulig fysisk funktionsniveau o At øge borgerens lungekapacitet, (og) kondition og muskelstyrke o At øge borgerens glæde ved at bevæge sig og dyrke motion o At motivere borgeren til fortsat fysisk aktivitet efter end rehabiliteringsforløb Træningen omfatter: Opvarmning Styrketræning Udspænding Vejrtrækningsteknikker, dyspnøehåndtering Konditionstræning i form af gangtræning og cykling på 85 % af den maksimale iltoptagelse Evt. bækkenbundstræning Sundhedsstyrelsen anbefaler træningsformer som gang- eller cykeltræning eventuelt suppleret med cirkeltræning og styrketræning, balancetræning og fokus på energibesparende adfærd, hjælpemidler og hjemmetræning. Der anbefales en daglig træning i mindst 7 uger heraf med 2 dages supervision. Af hensyn til gruppedynamikken anbefales hold med 8-12 personer. Ved BMI<20,5 kg/m2 eller vedvarende utilsigtet vægttab anbefales vægtkontrol og proteindrik som supplement. Såfremt dette ikke stopper vægttabet kan eventuel nedsættelse af træningsintensitet blive nødvendigt. Alle bør indenfor 15 minutter efter træning indtage protein eksempelvis et mælkeprodukt, da proteinopbygningen er højest i det tidsrum. Se bilag 1 for nærmere uddybning af programindhold Patientundervisningen Formålet med undervisningen om KOL er at borgeren opnår viden og færdigheder til at udarbejde en handlingsplan, der indeholder redskaber, som kan anvendes til at lette hverdagen. Desuden skal undervisningen have fokus på, hvad borgeren bør gøre i forbindelse med forværring af sygdommen samt hvordan forværring forebygges. Desuden bør de pårørende blive tilbudt undervisning i, hvordan de bedst muligt kan indgå i samspillet med patienten i forhold til livsstilsændringer. Undervisningen omfatter: Hvordan fungerer luftvejene? Lungernes anatomi og fysiologi, den raske og den KOL-syge lunge Rygningens betydning for udvikling af KOL herunder information om rygestop, evt. rygestoptilbud. Hvad kan man selv gøre for at få det bedre? Hvordan lever man med KOL i forhold til: sex, ferie( herunder rejseforsikring og flyvning), fritid, Hvad er KOL? Sygdommens karakter og årsager. Angst/åndenøds cirklen hvordan brydes den? Hvad kan andre gøre for at hjælpe? Den fysiske træning. 4

15 håndtering af følelser, identitet, stress og daglige gøremål? Kostens sammensætning i forhold til KOL, feber og BMI Hvad gør man hvis man får det værre? Behandlingsplan og forebyggelse. Den medicinske behandling og instruktion i brug af medicinsk udstyr herunder inhalationsteknik ved brug af inhalationsmedicin Ernæring/diætvejledning KOL- borgere bør årligt få målt BMI og bør have et BMI ml. 25 og 30 (for personer over 65 år). Formålet er at sikre, at KOL- borgere der ligger udenfor disse grænser får diætvejledning og i tilfælde af lavt BMI desuden ernæringstilskud (samt fysisk træning). Intervention med henblik på at forebygge vægttab og øge muskelmassen anbefales for KOLborgere, idet målet for alle er en stor muskelmasse, der tjener som skjult iltreserve og derved mindsker åndenød. Energi- og proteintilskud bør overvejes ved BMI <20,5 og/eller ved utilsigtet vægttab. Ernæringsintervention bør i starten bestå af vejledning vedrørende spisevaner, bl.a. små måltider min. x 6 dagligt og kan ved behov suppleres med energitæt ernæringstilskud i passende mængde fordelt i dagens løb med henblik på at undgå tab af appetit. Diætvejledning anbefales for svært overvægtige, ved stort abdominalomfang eller tegn på søvnapnø Psykosocial støtte Hensigten med at støtte KOL-borgeren psykosocialt er at medvirke til at bryde den onde cirkel af social isolation, angst og depression, som er kendetegn for sygdommen. Desuden er formålet at medvirke til at sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet. Formålet med at arbejde med psykosocial støtte i rehabiliteringsforløbet er: - At støtte op om den enkelte og dennes pårørende til at få øget livsmod. - At forebygge social isolation, angst og depression. - At skabe mulighed for at dannet et netværk med andre i samme situation. - At blive præsenteret for de muligheder, der findes i nærmiljøet, samt de forskellige patientorganisationer. Borgerne skal fra gang til gang have mulighed for at fortælle om, hvordan det er gået siden sidst bl.a. i forhold til aktuelle problemstillinger. Dette skaber rum for støtte og vejledning til håndtering af problemstillingerne, både fra øvrige kursister samt fra fagpersonalet Medicinsk behandling Formålet med at påbegynde medicinsk behandling af KOL er at forbedre patientens helbredstilstand ved at gøre patienten så symptomfri, som tilstanden tillader det. Dosering af medicin, monitorering af behandlingseffekt etc. SKAL ske i almen praksis/ på sygehuset. Der skal altid forud for en henvisning til et rehabiliteringstilbud være foregået en medicingennemgang / medicinoptimering. 5

16 KOL- borgere med et medicinsk behandlingsbehov får tilbudt oplæring i og jævnlig kontrol af korrekt og hensigtsmæssig brug af medicinen, herunder gennemgang af inhalationsteknik. Desuden bør patienter med hyppige eksacerbationer have en selvbehandlingsplan Kontrol af vejrtrækning For de fleste KOL-borgere er det største problem åndenød. Der kan være flere forskellige årsager til, at man oplever åndenød. Man kan få åndenød, hvis man bliver angst eller oplever en indre uro, ensomhed eller vrede. Man kan også opleve at få åndenød eller blive forpustet ved fysisk aktivitet. Der findes forskellige teknikker til at trække vejret, og et vigtigt element i rehabiliteringsforløbet er at lære at kontrollere vejrtrækningen, som kan hjælpe til: o At få mere luft ned i lungerne o At bruge sine kræfter optimalt i forhold til vejrtrækning o At det fysiske aktivitetsniveau bliver bedre. 3. Organisering KOL-rehabilitering skal foregå et sted, hvor der både findes undervisningslokaler og træningsmuligheder, herunder træningssal og styrkeredskaber. Rehabiliteringstilbuddet anbefales at strække sig over minimum 7 uger. Tidsperspektivet kan dog variere fra kommune til kommune. Der forventes, at der gennemføres en opfølgning på kursusforløbet efter henholdsvis 3, 6 og 12 måneder, i form af opfølgningssamtaler enten pr. telefon eller ved en personlig samtale. I sygehus regi tilbydes brush up efter 6 mdr. med henblik på ny shuttle walk test og evt. optimering af ganghastighed. Rehabiliteringsteamet består som minimum af følgende personale: o KOL-sygeplejerske til varetagelse af bl.a. samtale og varetagelse af undervisning. o Fysioterapeut til varetagelse af træning. o Diætist eller professionsbachelor i human ernæring til varetagelse af undervisning om ernæringsmæssige indhold for KOL-borgerne. o Rygestopinstruktør. I sygehus regi tilbydes desuden lungelæge, ergoterapeut og socialrådgiver 3.1 Personalets kompetencer generelt Viden om KOL og forebyggelse af eksacerbationer. Kunne gennemføre specialtest Viden om rygningens betydning for udvikling af KOL Viden om øvrige almindelige kroniske sygdomme, bl.a. hensyn til den store co-morbiditet kendskab til iltudstyr og iltbehandling Planlægge, afholde og evaluere patientundervisning i samarbejde med det øvrige team 6

17 Tilrettelægge undervisningen og afholde undervisning og træning af praktiske færdigheder med en høj grad af deltagerinvolvering Afholde den motiverende samtale Udarbejde undervisningsmateriale Viden om sundheds-pædagogiske teorier samt anvendelse heraf, - bilag 2 Kunne anvende motivationsskabende incitamenter for at øge patientens handlekompetence 3.2 Personalets kompetencer specifikt KOL-sygeplejersken Specialviden om KOLsygdommen og co-morbide sygdomme fx osteoporose, hjertesygdomme, depression og underernæring samt viden om forebyggelse af forværringer, iltbehov og den medicinske behandling af KOL-borgeren. I sygehus regi skal sygeplejersken kunne revidere iltdosis og medicindosering. Kunne vurdere, analysere og anvende specialtest så som Shuttle Walk Test, (6 min. gangtest), Borgs dyspnoe score, MRC skala og spirometri. Kunne vejlede i respirationsøvelser og i Peepfløjtens anvendelse. Viden om rehabiliteringstilbud fra andre faggrupper Fysioterapeuten Viden om KOL, symptomer og behandling. Basiskendskab til lungefysioterapi. Viden om behandling og træning af (moderate og svære) KOL-borgere. Være i stand til at vurdere, analysere og anvende specialtests så som Shuttle Walk Test, (6 min. gangtest), Borgs dyspnoe score, MRC skala og spirometri. Viden om rehabiliteringstilbud fra andre faggrupper Diætisten / professionsbacheloren i human ernæring Viden om ernæringsterapi til KOL-borgere. Viden om screening for ernæringsrisiko. Viden om rehabiliteringstilbud fra andre faggrupper Ergoterapeuten Viden om ergoterapeutiske muligheder til KOL-borgere, så hverdagen lettes. Viden om muligheder for hjælpemidler. Viden om rehabiliteringstilbud fra andre faggrupper. 7

18 3.2.5 Socialrådgiveren Viden om muligheder for økonomisk støtte til KOL-borgere, fx legater, medicintilskud. Viden om muligheder for kørselsordninger fx NT til fritidsaktivitet. Viden om fleksjob, skånejob og pensionsregler. Viden om regler for rejser i/ udenfor EU ved kronisk sygdom. Viden om rehabiliteringstilbud fra andre faggrupper. Kronikerenheden d.8. juni

19 Bilag 1 til Guideline Træningsprogram KOL-rehabilitering 1. Opvamning 2. Vejtrækningsteknikker og dyspnøehåndtering 3. Styrketræning 4. Konditionstræning 5. Udspænding 1. Opvarmning Generel opvarmning af hele kroppen: Stående og gående øvelser. Alle store led bevæges i yderstillinger. Der udføres thorax mobiliserende øvelser. Tempoet skal være med en intensitet, så deltagerne bliver let til svært forpustede. Opvarmningen er med til at øge fysisk og psykisk modtagelighed. Opvarmningen gør ligeledes kroppen parat til at udføre større belastninger, hvad angår både muskler og kredsløb. Formålet er endvidere at fremme den neuromuskulære kontrol samt undgå skader. 2. Vejrtræningsteknikker og dyspnøehåndtering Dyb (Aktiv) abdominal respiration. Pursed lip breathing/pustelyd. Pep-fløjte. Aktiv abdominal respiration og pursed lip breathing trænes specifikt. Under træningen inddrages abdominal respiration og pursed lip breathing med henblik på dyspnøe-kontrol. Den basale abdominale vejrtrækning o En rolig vejrtrækning, hvor vejrtrækningsbevægelsen alene mærkes ved at brystkassens nederste del og det øverste af maven bevæges frem under indånding, og ind under udånding. o Patienten bruger et minimum af muskelenergi på en vejrtrækning der sikre et godt luftskifte. o Vejrtrækningen betragtes som værende en hensigtsmæssig måde at udnytte lungernes funktion optimalt. o Vejrtrækningen er afslappet og rolig, og fremmer derved følelsen af afspændthed i kroppen. Pursed Lip Breathing/ Pustelyd o En rolig aktiv udånding, hvor patienten selv laver modstand mod luftstrømmen ved at spidse læberne lidt. 9

20 o Mavemusklerne aktiveres og presser abdominalindholdet op mod diafragma / mellemgulvet, som derved danner et bedre udgangspunkt for den efterfølgende indånding, som bliver kraftigere. o Sikre et godt luftskifte. o Stimulere til en roligere vejrtrækningsrytme. o Virker beroligende mindsker angst. o En teknik, der kan give luft til mere fysisk krævende aktiviteter. Undervisning i brug af Pep-fløjte bør inddrages, da den afhjælper sekretstagnation (mange borgere har en Pep-fløjte fra deres sygehusindlæggelser.) Brug af Pep-fløjte kan ligeledes hjælpe KOL-borgere til en dybere abdominal respiration, og herved anvendes som et redskab til dyspnøehåndtering. Pep-fløjten kan være et middel til at dæmpe angsten i forbindelse med dyspnøe. I undervisningen om vejrtrækningsteknikker og dyspnøehåndtering bør fokus endvidere rettes mod bækkenbundens belastning i forbindelse med host. 3. Styrketræning Af arme- og benmuskler samt ryg- og mavemuskler: Knæekstensionsmaskine Benpres Håndvægte Stepmaskine Pull-down Elastikker Den enkelte borger vejledes løbende og individuelt med hensyn til at finde den rette belastning under træningen (særlig bevågenhed til borgere med osteoporose). Belastning og antal gentagelser noteres hver gang. Personalet bør tilskynde, at styrketræningen øges gradvist, for at der opnås maksimale resultater på den relative korte tid. Styrketræningen bør udføres så den hele tiden svarer til 80 % af den maksimale ydeevne. 100 % findes ved det antal kg, hvor borgeren kun lige netop kan gennemføre øvelsen én gang. Den maksimale effekt ses først efter ca. 5mdr., hvorfor langvarig evt. livslang træning anbefales. Hver træningsøvelse udføres eksempelvis 3 x 10 gange med pauser. 4. Konditionstræning Træning primært med de store muskelgrupper i benene, for eksempel: Gang/løbebånd Cross-trainer Arm- og ben-cykel Endurance walk Kondicykel Stepmaskine Stepbænke 6 min. gangtest Borgeren skal gangtræne hver dag og får udleveret en træningsdagbog med Borgs skala samt et stopur. Borgeren skal gå med den hastighed, der blev fundet ved Shuttle Endurance Walk Test, det vil sige med 85 % af den maximale belastning. I træningsdagbogen noterer borgeren den tid, han/hun kan gå samt graden af dyspnøe i Borgs skala. Sammen med borgeren 10

21 gennemgås dagbogen løbende. Det er vigtigt at årsager til skiftende træningstider noteres med henblik på vurdering af hvordan borgeren træner optimalt. Belastningen skal svare til 85 procent af den maximale arbejdskapacitet. Ved træningen skal det føles tungt ved cykling som at køre op ad bakke. Under træningen skal borgeren føle åndenød svarende til 4(5)-6 på Borgs skala. Borgeren tager tid og arbejder uden pauser til vedkommende ikke kan mere. Når borgeren kan cykle eller anden form for konditionstræning mere end 5 minutter øges belastningen. De sværeste KOL borgere kan som oftest bedre klare styrketræning frem for konditionstræning, hvorfor hovedvægten bør lægges der. Det vil sige træningsopholdet skal gerne strække sig til min. 5 mdr., da det er den tid det tager at optræne en muskel. Efter hver træningsseance noteres niveau/belastning og varighed. 5. Udspænding Med henblik på at vedligeholde/øge bevægeligheden i de store led, udføres generelle udspændingsøvelser. Med henblik på at vedligeholde/øge bevægeligheden i skulder og nakke partiet udføres specifik udspænding af skulder/nakkemuskulatur da disse muskler altid er mere eller mindre stramme hos borgere med KOL. 11

22 Bilag 2 til Guideline Relation og Sundhedspædagogik Relation mellem patient og sundhedsprofessionel Når sundhedsprofessionelle underviser patienter, er den overordnede hensigt, at den sundhedsprofessionelle stiller sin faglige viden og støtte til rådighed for patienten, således at denne opnår en større viden om sygdom og symptomer samt livsstil og levevilkår. Patienten motiveres til at tro på egne evner til at ændre livsstil (styrket self-efficacy). Målet er, at patienten øger sin handlekompetence og får en oplevelse af sammenhæng i tilværelsen på trods af sygdommen. Det vil fordre en anerkendende væremåde/relation, der består af følgende elementer: Forståelse at kunne præstere indlevelse og et ægte forsøg på at forstå. Accept - at acceptere patientens opfattelse, også selv om man ikke er enig. Tolerance evnen til at lade patienten være, der hvor han eller hun befinder sig i sit liv. Bekræftelse - at tilkendegive, at patientens budskab er hørt og forstået. Ovenstående kan være særlig vigtigt i relation til rehabilitering. Det er den enkelte patient, der skal lære at leve med sygdommen, og det kan være nødvendigt med livsstilsændringer. Det kan betyde, at patienten skal bryde med nogle vaner, som har været en vigtig del af livet, hvilket kan være forbundet med stor ambivalens hos den enkelte. Denne ambivalens skal de sundhedsprofessionelle kunne rumme, selv om der set med et sundhedsfagligt syn er en indlysende fordel af livsstilsændring. Formår de sundhedsprofessionelle ikke det, kan patienten føle, at noget trækkes ned over hovedet på ham/hende, og det medfører meget sjældent en varig ændring. I yderste konsekvens kan det medføre modstand over for de sundhedsprofessionelle. Det er yderst vigtigt, at personalet er klædt på til opgaven og mestrer den pædagogiske vinkel i forhold til rehabiliteringsopgaven. Derfor anbefales personlige kompetencer for personalet svarende til: En anerkendende kommunikation, som består i at vise forståelse, indlevelse, accept og bekræftelse samt evnen til at lade patienten være selvbestemmende. At ære aktivt lyttende. At kunne handle selvstændigt og kreativt i nye og uforudsete situationer. Da mange borgere med svær KOL ofte har kognitive problemer eksempelvis koncentrationsbesvær og svært ved at huske informationer, er det hensigtsmæssigt at tilrettelæggelsen af træningen tage højde for, at KOL sygeplejersken kan undervise den enkelte borger individuelt under træningen, idet læringseffekten og egenomsorgen øges, når borgeren i situationen guides til at følge anvisninger og gøres opmærksomme på egne symptomer. Det bevirker som oftest, at borgeren tør presse sig selv mere både fysisk og psykisk og bliver bedre til at 12

23 anvende respirationsteknikker og bruge akut medicin relevant. Desuden bliver borgeren bedre til at opfange små signaler på eksacerbation og handle hurtigt og hensigtsmæssigt, så lungefunktionen ikke falder unødigt. Kronikerenheden d.22. juni

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

9. Evt. - Henv. fra Aalborg Kommune ang. screening for type 2 diabetes

9. Evt. - Henv. fra Aalborg Kommune ang. screening for type 2 diabetes Det tværsektorielle forum for Diabetes type 2 Østre Allé 91 9000 Aalborg Tlf.: 98 77 10 50 www.kronikerenheden.dk Referat af mødet den 19. maj 2009 i det tværsektorielle forum for Type 2 diabetes. Dagsorden:

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme

Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme Tid: Mandag d. 17. november 2014 kl. 14.30 17.00 Sted: Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg, mødelokalet hos Sundhed og Sammenhæng 1. etage. Deltagere

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord projektet en kort rejse tilbage i tiden TeleCare Nord - mål Skaber forskningsmæssig evidens for patientnære

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL

Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med KOL Indhold 1. Sygdomslære og sygdomsudvikling (s. 3) 2. KOL og rygning (s. 17) 3. Hverdagen med KOL (s. 22) 4. KOL og vægt (s. 40) 5. KOL og mad

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune

KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune KOL-forløbsbeskrivelse Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Målgruppe

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Referat Møde i Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme side 1

Referat Møde i Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme side 1 Hjørring Kommune Referat 011012 Møde i Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme side 1 Mødedato: Tirsdag den 11. september 2012 Mødet påbegyndt: Kl. 13.00 Mødet afsluttet: Kl. 16.00 Mødested:

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Referat fra møde i Arbejdsgruppen vedr. Genoptræning og Rehabilitering, indsatsområde 3

Referat fra møde i Arbejdsgruppen vedr. Genoptræning og Rehabilitering, indsatsområde 3 Sundhed og Sammenhæng Speciale D. 19. maj 2014 Sagsnr. Ref.: kba Tlf: 4118 1525 kba@rn.dk Referat fra møde i Arbejdsgruppen vedr. Genoptræning og Rehabilitering, indsatsområde 3 Mødet blev afholdt fredag

Læs mere