Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010"

Transkript

1 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010 Marts 2011

2 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010 Marts 2011 Forfatter: Line Nikolajsen UNI C

3 Indhold Forord Sammenfatning Hovedresultater Sammenligning med 2004-undersøgelsen Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsens resultater Skolernes principper for vikardækning Vikarforbrug og aflyste timer opdelt på klassetrin Forskelle mellem de enkelte skolers resultater Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolebestyrelsens principper Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolens beliggenhed Kommunale forskelle Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolestørrelse Sammenhæng mellem undervisningstimer og kommunestørrelse Årsager til at timer må afholdes uden undervisning Planlagte og aflyste specialundervisningstimer Specialundervisning uden for hjemklassen Specialundervisning med støtte i hjemklassen Vikarernes uddannelsesbaggrund Vikarer i børnehaveklasser Vikarer i klasse Årsager til at timer må aflyses Undersøgelsens metode og forløb Undersøgelsesdesign Totalundersøgelse Gennemførelse af undersøgelsen Pilottest Udsendelse til alle skoler Rykker til alle skoler Svarrapporter til kommunerne Population og svarprocent Definitioner og afgrænsning... 37

4 Indhold 4.5 Validering Klokketimer vs. lektioner Klasse- og skematimer vs. lærerløntimer Baggrundsvariable Skolestørrelse Kommunestørrelse Regioner Repræsentativitet Beregningsmetode for andele Bilag A: Spørgeskemaet Bilag B: Oversigt over kommunernes undervisningstimer Bilag C: Kort præsentation af 2004-undersøgelsens resultater... 50

5 Forord Undervisningsministeren besluttede i efteråret 2010 at iværksætte en landsdækkende undersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysninger i folkeskolen med henblik på at skabe et solidt grundlag for debat om dette emne. Undervisningsministeriet har i samarbejde med UNI C Statistik & Analyse udarbejdet et spørgeskema til belysning af forholdene. Spørgeskemaet (bilag A) blev d. 29. november 2010 tilsendt 1516 folkeskoler, som er registreret i Undervisningsministeriets institutionsregister. UNI C Statistik & Analyse har herefter analyseret og perspektiveret de indhentede oplysninger om omfanget af timeaflysninger og vikarforbrug i landets folkeskoler. Det er lykkedes at få svar fra langt størstedelen af skolerne, og resultaterne af denne undersøgelse må dermed siges at give et meget sikkert billede af situationen i november Undervisningsministeriets afdeling for grundskole og folkeoplysning har i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse løbende bistået med at besvare spørgsmål fra skolerne, samt givet kommentarer til rapporten. I nærværende rapport beskrives denne undersøgelses resultater. Rapportens tekst, vurdering og analyser er udarbejdet af Line Steinmejer Nikolajsen, UNI C Statistik & Analyse, som også har forestået tilrettelæggelsen og dataindsamlingen. Data for de enkelte kommuners skoler vil blive sendt elektronisk til alle kommunalbestyrelser. Marts 2011

6

7 1 Sammenfatning 1 1 Sammenfatning Undervisningsministeren besluttede i efteråret 2010 at iværksætte en landsdækkende undersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysninger i folkeskolen med henblik på at skabe et solidt grundlag for debat om dette emne. Undersøgelsen omfatter kun almindelige folkeskoler. Specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler (med heltidsundervisning) samt dagbehandlingstilbud og behandlingshjem er således ikke omfattet af undersøgelsen. Skolerne blev bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer for november måned 2010 (uge 44-47). Resultaterne heraf præsenteres i denne rapport. Der er tale om en todelt undersøgelse, hvor skolerne skal indberette tilsvarende tal igen i november I 2004 blev en lignende undersøgelse gennemført, som der løbende perspektiveres til. Det er i 2010 lykkedes at få svar fra næsten alle landets folkeskoler. Således har 1478 ud af 1482 inkluderede folkeskoler 1 indberettet tal til UNI C Statistik & Analyse. Dette giver en svarprocent på 99,7 %. Både skoler og kommuner har haft lejlighed til at validere de indberettede tal, og alle indkomne svar indgår derfor i rapporten, også selvom enkelte tal afviger fra gennemsnittet. Kun svar, der strider mod logikken i spørgsmålene, er ekskluderet. 1.1 Hovedresultater Principper for håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt: 59 % af folkeskolerne har fastlagt sådanne principper. Skolernes planlagte undervisning: På landsplan læses 90,7 % af undervisningstimerne efter planen, mens 8,2 % af timerne læses som vikarundervisningstimer. Kun 0,2 % af de planlagte timer afholdes som selvstændige undervisningstimer, hvor eleverne arbejder hjemme eller på skolen fx i forbindelse med et projekt eller virtuel undervisning. 0,3 % af de planlagte timer afholdes som vikartimer uden undervisning, mens 0,5 % af de planlagte timer aflyses. Forskelle på klassetrin: En større andel af timer læses efter planen for de yngste og de ældste klassetrin end for mellemtrinnene. Samtidig er der en større andel 1 34 af landets 1516 folkeskoler blev ekskluderet fra undersøgelsen, fx pga. at skolerne var under lukning eller pga. at der var tale om administrative hovedskoler.

8 1 Sammenfatning 2 af vikarundervisningstimer hos mellemtrinnene. Andelen af aflyste timer er markant højere for klasse end for de øvrige klassetrin. Regionale forskelle: Region Nordjylland og Region Midtjylland afholder flest timer med undervisning, mens Region Hovedstaden og Region Sjælland har flest timer uden undervisning. Kommunale forskelle: Store kommuner har en lidt mindre andel af timer læst efter planen og en større andel vikarundervisningstimer end de mindre kommuner, men ellers er der ikke nævneværdige forskelle på andelen af timer med og uden undervisning. Kommunalt set varierer andelen af timer læst efter planen fra 85 % til 96 %. Det er typisk de jyske kommuner, der har størst andel timer læst efter planen og de sjællandske kommuner, der har den laveste andel. Ser man på andelen af timer afholdt med undervisning, tegner der sig omtrent samme billede dog er der ikke så entydigt forskel på jyske og sjællandske kommuner. Forskelle på små og store skoler: Små skoler har lidt større andele timer læst efter planen end de større skoler. Dette betyder samtidig, at de store skoler har en større andel af vikarundervisningstimer og timer uden undervisning (vikartimer uden undervisning og aflyste timer). Årsager til at timer må afholdes uden undervisning: Skolerne har gennemsnitligt angivet, at timer uden undervisning primært skyldes læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg mm. Derudover nævnes læreres efteruddannelse/kurser også som en væsentlig årsag. Specialundervisning uden for hjemklassen: 89,6 % af timerne afholdes som planlagt, mens 2 % af timerne læses med vikar og lidt over 8 % aflyses (oftest sendes eleverne tilbage til hjemklassen). Specialundervisning med støtte i hjemklassen: 89,1 % af timerne læses som planlagt, 2,5 % læses med vikar og lidt over 8 % aflyses. Vikarernes uddannelsesbaggrund: Skolerne har gennemsnitligt angivet, at børnehaveklassernes vikarer i 34 % af tilfældene er pædagoguddannede, 24 % er læreruddannede og 25 % har en gymnasial uddannelse. Gennemsnitligt er vikarerne i klasse i 48 % af tilfældene læreruddannede, mens 27 % har en gymnasial uddannelse. Der er dog store regionale forskelle på vikarernes uddannelse i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er omkring 60 % af vikarerne i klasse læreruddannede, mens dette gælder for under 30 % af vikarerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor der er betydeligt større andele af gymnasialt uddannede vikarer. Der er ligeledes forskel på små og store skoler: Store skoler har en mindre andel af læreruddannede

9 1 Sammenfatning 3 vikarer og en større andel af gymnasialt uddannede vikarer end de mindre skoler. Årsager til aflysninger: 57 % af skolerne angiver mangel på kvalificerede vikarer som en væsentlig årsag. 41 % af skolerne påpeger desuden, at der ikke er penge nok på vikarbudgettet. Kun 13 % har angivet, at manglende tid til at finde en vikar er en væsentlig årsag. 29 % af skolerne har desuden angivet andre årsager Sammenligning med 2004-undersøgelsen 2010-undersøgelsens hovedresultater og konklusioner ligner i meget høj grad undersøgelsen, der hvor de to undersøgelser kan sammenlignes: Skolernes planlagte undervisning: I 2004-undersøgelsen var den planlagte undervisning kun inddelt i tre kategorier (timer læst efter planen, vikartimer og aflyste timer). Tallene er derfor ikke fuldt sammenlignelige, men det kan alligevel konkluderes, at der er sket et lille fald i andelen af timer læst efter planen og en tilsvarende stigning i vikartimer. Generelt set var der også i 2004 en stor spredning i skolernes svar. Andelen af aflyste timer er både i 2010 og 2004 lidt større for skoler med principper for vikardækning. Der er i begge undersøgelser en tendens til, at jyske skoler i lidt højere grad end resten af landet læser timerne efter planen. Med hensyn til skolestørrelse ses der også samme tendens i de to undersøgelser - små skoler har lidt større andele timer læst efter planen end de større skoler Årsager til at timer må afholdes uden undervisning: Fordelingen af årsager til, at timer ikke kan afholdes med undervisning, er næsten fuldstændig ens i 2004 og Specialundervisning: I 2004 var specialundervisningen ikke opdelt i kategorierne uden for hjemklassen og med støtte i hjemklassen. Resultaterne fra 2004 stemmer alligevel ret præcist overens med tallene fra 2010-undersøgelsen. Dog blev der aflyst en lidt mindre andel af timerne i Vikarernes uddannelsesbaggrund: I 2004 var vikarernes uddannelsesbaggrund nogenlunde magen til Dog var der i børnehaveklasserne en lidt større andel af pædagoguddannede og færre med gymnasial baggrund. I klasse var der i 2004 en lidt mindre andel af læreruddannede vikarer men også en mindre andel med gymnasial baggrund. Det samme geografiske mønster mht. uddannelsesbaggrund gør sig gældende i de to undersøgelser. Årsager til aflysninger: I 2004-undersøgelsen var det ligeledes manglen på kvalificerede vikarer, der var den oftest nævnte årsag til aflysningerne. Manglende penge på vikarbudgettet var også dengang en væsentlig årsag.

10 2 Baggrund for undersøgelsen 4 2 Baggrund for undersøgelsen I maj 2010 drøftede folkeskoleforligskredsen bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) udfordringerne omkring vikardækning, aflysning og lukkedage. Der var et fælles ønske om at følge udviklingen i forhold til disse problemer. Undervisningsministeren besluttede derfor i efteråret 2010 at iværksætte en landsdækkende undersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysninger i folkeskolen med henblik på at skabe et solidt grundlag for debat om dette emne. Undersøgelsen omfatter kun almindelige folkeskoler 2. Specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler (med heltidsundervisning) samt dagbehandlingstilbud og behandlingshjem er således ikke omfattet af undersøgelsen. Skolerne blev bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer for november måned 2010 (uge 44-47). Resultaterne heraf præsenteres i denne rapport. Der er tale om en todelt undersøgelse, hvor skolerne skal indberette tilsvarende tal igen i november I 2004 blev en lignende undersøgelse gennemført, som der løbende perspektiveres til. I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. Der vises primært resultater på landsplan, dvs. for alle skoler under ét, men der er dog også lavet opgørelser fordelt på skolestørrelse, kommunestørrelse og beliggenhed. Derudover sammenlignes resultaterne med tallene fra 2004-undersøgelsen, som afdækkede delvist samme problemstillinger. 2 Institutionstype 1012 i Institutionsregisteret.

11 3 Undersøgelsens resultater 5 3 Undersøgelsens resultater Det er i 2010 lykkedes at få svar fra næsten alle landets folkeskoler. Således har 1478 ud af 1482 inkluderede folkeskoler 3 indberettet tal til UNI C Statistik & Analyse vedrørende deres undervisningstimer, vikardækning og aflysninger for november Dette giver en svarprocent på 99,7 %. Resultaterne af denne undersøgelse må dermed siges at give et meget sikkert billede af den aktuelle situation. Både skoler og kommuner har haft lejlighed til at validere de indberettede tal, og alle indkomne svar indgår derfor i rapporten, også selvom enkelte tal afviger en del fra gennemsnittet. Kun svar, der strider mod logikken i spørgsmålene, er ekskluderet. 3.1 Skolernes principper for vikardækning Skolebestyrelserne på landets folkeskoler kan vælge at fastlægge principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt. Tabel 3-1 viser, at 59 % af landets skoler har fastlagt sådanne principper. Dette svarer ret præcist til 2004-undersøgelsen, hvor 58 % af skolerne havde fastlagt sådanne principper (UNI C 2004, se også Bilag C). Tabel 3-1 Spørgsmål 1. Har skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt? (2010 og 2004) Antal svar % Antal svar % Ja ,5% ,4% Nej ,5% ,6% I alt ,0% ,0% 3 34 af landets 1516 folkeskoler blev ekskluderet fra undersøgelsen, fx pga. at skolerne var under lukning eller pga. at der var tale om administrative hovedskoler.

12 3 Undersøgelsens resultater Vikarforbrug og aflyste timer opdelt på klassetrin Undersøgelsens primære spørgsmål handler om det samlede antal planlagte undervisningstimer i en fire-ugers periode i november 2010 samt fordelingen af disse timer på følgende kategorier: A) Timer læst efter planen, B) Vikarundervisningstimer, C) Selvstændige undervisningstimer, D) Vikartimer uden undervisning og E) Aflyste timer (se også afsnit 4.4). Kategori A+B+C udgør således tilsammen alle de timer, hvor der er foregået undervisning, mens kategori D+E udgør de timer, der ikke kan tælle som undervisningstimer. Det samlede antal planlagte undervisningstimer omfatter alle undervisningstimer ved skolen, samt eventuelle deletimer og to-lærertimer (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning osv.). Dog opgøres specialundervisning særskilt i spørgsmål 4 (afsnit 3.4). Skolerne har indberettet tallene pr. klassetrin, hvilket betyder, at de absolutte tal varierer ganske meget, alt efter hvor mange spor der er på hvert klassetrin. Tabel 3-2 herunder viser den gennemsnitlige andel af de forskellige typer af timer fordelt på klassetrin. Desuden ses gennemsnit for henholdsvis indskoling, mellemtrinnene og udskoling. Sidst i tabellen er vist en total for alle klassetrin.

13 3 Undersøgelsens resultater 7 Tabel 3-2 Skolernes planlagte undervisningstimer. Landstotaler (2010) Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Bh. klasse Antal timer % 100,0% 93,0% 6,7% 0,1% 0,1% 0,1% 1. klasse Antal timer % 100,0% 90,4% 9,1% 0,1% 0,3% 0,1% 2. klasse Antal timer % 100,0% 90,7% 8,7% 0,1% 0,3% 0,2% 3. klasse Antal timer % 100,0% 90,1% 9,3% 0,1% 0,3% 0,1% 4. klasse Antal timer % 100,0% 89,7% 9,6% 0,1% 0,4% 0,2% 5 klasse Antal timer % 100,0% 89,8% 9,4% 0,1% 0,4% 0,3% 6. klasse Antal timer % 100,0% 89,9% 8,9% 0,2% 0,4% 0,6% 7. klasse Antal timer % 100,0% 90,1% 8,1% 0,3% 0,3% 1,1% 8. klasse Antal timer % 100,0% 90,6% 7,3% 0,5% 0,3% 1,2% 9. klasse Antal timer % 100,0% 91,9% 5,9% 0,7% 0,3% 1,2% 10. klasse Antal timer klasse klasse klasse Alle klassetrin N=1478 skoler % 100,0% 94,3% 3,6% 0,6% 0,2% 1,2% Antal timer % 100,0% 90,4% 9,1% 0,1% 0,3% 0,2% Antal timer % 100,0% 89,8% 9,3% 0,1% 0,4% 0,4% Antal timer % 100,0% 90,8% 7,1% 0,5% 0,3% 1,2% Antal timer % 100,0% 90,7% 8,2% 0,2% 0,3% 0,5% På landsplan læses omkring 90,7 % af undervisningstimerne efter planen, mens 8,2 % af timerne læses som vikarundervisningstimer. Kun 0,2 % af de planlagte timer afholdes som selvstændige undervisningstimer, og kun 0,3 % afholdes som vikartimer uden undervisning. Ca. 0,5 % af de planlagte timer aflyses. Dette svarer nogenlunde til 2004-undersøgelsens resultater (Tabel 3-3). Dengang blev 93 % af timerne læst efter planen, mens 6 % af timerne blev læst med vikar og 0,5 % af timerne blev aflyst (2004-undersøgelsen var kun inddelt i disse tre kategorier). Der er altså sket et lille fald i andelen af timer læst efter planen og en tilsvarende stigning i vikartimer.

14 Bh. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5 klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 3 Undersøgelsens resultater 8 Tabel 3-3 Skolernes planlagte undervisningstimer. Landstotaler (2004) Planlagte timer i alt Kategorisering af timer A. Timer læst efter planen B. Vikartimer C. Aflyste timer Bh.klasse % 100,0% 94,6% 5,4% 0,0% 1. klasse % 100,0% 93,0% 7,0% 0,0% 2. klasse % 100,0% 93,1% 6,9% 0,0% 3. klasse % 100,0% 92,6% 7,4% 0,0% 4. klasse % 100,0% 92,7% 7,2% 0,1% 5. klasse % 100,0% 92,4% 7,3% 0,3% 6. klasse % 100,0% 92,4% 6,9% 0,7% 7. klasse % 100,0% 92,4% 6,2% 1,4% 8. klasse % 100,0% 92,3% 5,9% 1,8% 9. klasse % 100,0% 93,5% 4,6% 1,8% 10. klasse % 100,0% 94,9% 3,5% 1,6% klasse % 100,0% 92,9% 7,1% 0,0% klasse % 100,0% 92,6% 7,1% 0,3% klasse % 100,0% 93,1% 5,4% 1,5% Alle klassetrin % 100,0% 93,2% 6,3% 0,5% I figurerne herunder træder forskellene mellem de forskellige klassetrin tydeligere frem. Figur 3-1 viser, at flere timer læses efter planen for de yngste klassetrin og for de ældste klassetrin end for mellemtrinnene. Figur 3-1 Andel af timer læst efter planen, fordelt på klassetrin. Landstotal (2010) 95,0% 94,0% 93,0% 92,0% 91,0% 90,0% 89,0% 88,0% 87,0% A. Timer læst efter planen Andelen af vikarundervisningstimer ligger betydeligt højere for mellemtrinnene, hvilket hænger sammen med, at der for disse klassetrin er flere timer, der ikke læses efter planen (Figur 3-2).

15 Bh. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5 klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Bh. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5 klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 3 Undersøgelsens resultater 9 Figur ,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Andel af timer afviklet som vikarundervisningstimer, fordelt på klassetrin. Landstotal (2010) B. Vikarundervisningsti mer Figur 3-3 viser, at andelen af selvstændige undervisningstimer er meget lav for alle klassetrin de udgør dog en noget større andel af timerne på de ældste klassetrin. Figur 3-3 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Andel af timer afviklet som selvstændige undervisningstimer, fordelt på klassetrin. Landstotal (2010) C. Selvstændige undervisningstimer

16 Bh. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5 klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 3 Undersøgelsens resultater 10 Figur 3-4 herunder viser, at andelen af vikartimer uden undervisning er ganske lav for alle klassetrin, mens andelen af aflyste timer er markant højere for klasse end for de øvrige klassetrin (dog er procentandelene stadig meget lave). Figur 3-4 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Andel af timer afviklet som vikartimer uden undervisning og aflyste timer, fordelt på klassetrin. Landstotal (2010) D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Forskelle mellem de enkelte skolers resultater Tallene på landsplan dækker over en del variation mellem skolerne. Figur 3-5 viser spredningen i skolernes svar med hensyn til andelene af timer læst efter planen størstedelen af skolerne afholder et sted mellem 85 og 95 % af timerne efter planen, men det ses også, at 49 skoler har afholdt under 80 % af timerne efter planen. I den modsatte ende af spektret er der 97 skoler, der har læst mere end 98 % af timerne efter planen.

17 3 Undersøgelsens resultater 11 Figur 3-5 Spredning i skolernes svar timer læst efter planen (2010) Andelene af vikarundervisningstimer varierer ligeledes betydeligt. Dette ses i Figur 3-6, hvoraf det fx fremgår, at 50 skoler slet ikke har haft nogen vikarundervisningstimer, mens 62 skoler har haft mere end 18 % vikarundervisningstimer. Figur 3-6 Spredning i skolernes svar vikarundervisningstimer (2010)

18 3 Undersøgelsens resultater 12 Der er en meget stor andel af skolerne, som ikke har haft enten selvstændige undervisningstimer, vikartimer uden undervisning eller aflyste timer. Således viser Figur 3-7, at 931 skoler slet ikke har haft nogen selvstændige undervisningstimer. Figur 3-8 viser, at 1092 skoler ikke har haft nogen vikartimer uden undervisning, og Figur 3-9 viser, at 462 skoler ikke har haft nogen aflyste timer. Figur 3-7 Spredning i skolernes svar selvstændige undervisningstimer (2010)

19 3 Undersøgelsens resultater 13 Figur 3-8 Spredning i skolernes svar vikartimer uden undervisning (2010) Figur 3-9 Spredning i skolernes svar aflyste timer (2010)

20 3 Undersøgelsens resultater 14 Figur 3-10 Spredning i skolernes svar timer uden undervisning (2010) Hvis man ser på timerne uden undervisning under ét (dvs. vikartimer uden undervisning og aflyste timer), er der 409 skoler, som slet ikke har haft timer uden undervisning (Figur 3-10). Størstedelen af skolerne har afholdt et sted mellem 0,01 og 1 % af de planlagte timer uden undervisning. Kun 75 skoler har afholdt mere end 3 % af timerne uden undervisning. I Figur 3-11 er vist andelen af timer, der ikke er læst efter planen (dvs. vikarundervisningstimer, selvstændige undervisningstimer, vikartimer uden undervisning samt aflyste timer), altså en fordeling tilsvarende den i Figur 3-5, blot omvendt. Her ses der en ret stor spredning i skolernes svar. Kun 30 skoler har afholdt alle timer efter planen, mens en stor del af skolerne har mellem 2-16 % af deres timer, der ikke er læst efter planen. Meget få skoler har mere end 20 % af deres planlagte timer, som ikke er læst efter planen.

21 3 Undersøgelsens resultater 15 Figur 3-11 Spredning i skolernes svar timer der ikke er læst efter planen (2010) Generelt set findes samme spredning i skolernes svar også i 2004-undersøgelsen. Der kan i mange tilfælde være tale om særlige forhold i den undersøgte periode for de skoler, der ligger meget langt fra landsgennemsnittet de kan fx i særlig grad være ramt af sygdom hos medarbejderne Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolebestyrelsens principper Tabel 3-4 herunder viser, at der ikke er betydelige forskelle på undervisningstimernes fordeling hos skoler med og uden principper for vikardækning mm. Dog afholder skoler med principper for vikardækning lidt færre timer efter planen og har lidt flere vikarundervisningstimer end skoler uden principper for vikardækningen. Der er stort set ingen forskel på andelen af selvstændige undervisningstimer, vikartimer uden undervisning eller aflyste timer for skoler med og uden principper for håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt. Dog er andelen af aflyste timer lidt større for skoler med principper for vikardækning, hvilket stemmer overens med 2004-undersøgelsen, hvor forskellene dog var mere markante.

22 3 Undersøgelsens resultater 16 Tabel 3-4 Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på principper for vikardækning (2010) Ja Alle klassetrin Nej Alle klassetrin Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Antal timer % 100,0% 90,4% 8,4% 0,3% 0,3% 0,6% Antal timer % 100,0% 91,2% 7,9% 0,2% 0,3% 0,4% Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolens beliggenhed Der er heller ikke specielt stor forskel på undervisningstimernes fordeling i de fem regioner. Dog ses det, at skoler i hhv. Region Nordjylland og Midtjylland afholder større andele af timer med undervisning, mens Region Hovedstaden og Region Sjælland har større andele af timer uden undervisning (Tabel 3-5 og Figur 3-12). I 2004 var der en større andel af timer, der ikke blev læst efter planen, i mange af de sjællandske amter (Tabel 3-6) meget tyder på, at der stadig er en tendens til, at jyske skoler i lidt højere grad end resten af landet læser timerne efter planen. Tabel 3-5 Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på regioner (2010) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Alle klassetrin Alle klassetrin Alle klassetrin Alle klassetrin Alle klassetrin Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer B. Vikarundervisningsti mer C. Selvstændige undervisningsti mer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Antal timer % 100,0% 92,1% 7,1% 0,2% 0,1% 0,5% Antal timer % 100,0% 91,6% 7,5% 0,3% 0,1% 0,5% Antal timer % 100,0% 90,9% 8,3% 0,1% 0,1% 0,5% Antal timer % 100,0% 89,5% 9,1% 0,3% 0,6% 0,6% Antal timer % 100,0% 90,0% 8,5% 0,3% 0,5% 0,7%

23 3 Undersøgelsens resultater 17 Figur 3-12 Timer uden undervisning fordelt på regioner (2010) 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% E. Aflyste timer D. Vikartimer uden undervisning Tabel 3-6 Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på amter (2004) Planlagte timer i alt Kategorisering af timer A. Timer læst efter planen B. Vikartimer C. Aflyste timer Københavns kommune % 100,0% 90,5% 9,0% 0,5% Frederiksberg kommune % 100,0% 94,2% 5,3% 0,4% Københavns amt % 100,0% 91,7% 7,6% 0,7% Frederiksborg amt % 100,0% 91,5% 7,9% 0,6% Roskilde amt % 100,0% 92,5% 6,9% 0,6% Vestsjællands amt % 100,0% 92,2% 7,3% 0,6% Storstrøms amt % 100,0% 92,0% 7,3% 0,7% Bornholms regionskommune % 100,0% 91,3% 7,1% 1,6% Fyns amt % 100,0% 93,7% 5,9% 0,4% Sønderjyllands amt % 100,0% 94,5% 4,9% 0,6% Ribe amt % 100,0% 93,6% 5,8% 0,6% Vejle amt % 100,0% 93,7% 5,8% 0,5% Ringkøbing amt % 100,0% 94,9% 4,7% 0,4% Århus amt % 100,0% 92,9% 6,6% 0,5% Viborg amt % 100,0% 94,8% 4,8% 0,4% Nordjyllands amt % 100,0% 94,2% 5,2% 0,5% Hele landet % 100,0% 93,2% 6,3% 0,5% Kommunale forskelle I Tabel 3-7 herunder er vist de ti kommuner, der har de største andele af timer læst efter planen, samt de ti kommuner, der har de mindste andele af timer læst efter planen. Kommunalt set varierer andelen af timer læst efter planen fra 85 % til 96 %. Det er typisk de jyske kommuner, der har de største andele timer læst efter planen og de sjællandske kommuner, der har de laveste andele. Ser man på andelen af timer afholdt med

24 3 Undersøgelsens resultater 18 undervisning (kategori A+B+C), tegner der sig omtrent samme billede dog er der ikke så entydigt forskel på jyske og sjællandske kommuner (Tabel 3-8). En fuld oversigt over alle kommuner kan ses i Tabel 4-5 i bilaget. Tabel 3-7 De ti kommuner i hhv. top og bund sorteret efter andel timer læst efter planen (A) (2010) Ringkøbing-Skjern Kommune A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer 96,5% 3,3% 0,1% 0,0% 0,1% Holstebro Kommune 95,3% 3,8% 0,1% 0,3% 0,5% Lemvig Kommune 94,6% 4,8% 0,1% 0,1% 0,4% Fredensborg Kommune 94,1% 5,4% 0,4% 0,0% 0,1% Herning Kommune 93,9% 5,4% 0,1% 0,1% 0,5% Vesthimmerlands Kommune 93,5% 6,1% 0,0% 0,2% 0,2% Tønder Kommune 93,4% 6,2% 0,1% 0,1% 0,2% Ikast-Brande Kommune Jammerbugt Kommune 93,3% 6,4% 0,1% 0,0% 0,2% 93,1% 6,4% 0,1% 0,0% 0,3% Ishøj Kommune 93,1% 6,6% 0,1% 0,0% 0,3% Læsø Kommune 88,3% 11,1% 0,0% 0,0% 0,7% Slagelse Kommune 88,2% 9,7% 0,6% 0,8% 0,7% Hvidovre Kommune 88,2% 10,1% 0,2% 0,7% 0,7% Københavns Kommune 87,7% 10,9% 0,2% 0,7% 0,4% Brøndby Kommune 87,7% 11,0% 0,2% 0,8% 0,4% Helsingør Kommune 87,5% 10,4% 0,7% 0,5% 0,8% Næstved Kommune 87,4% 11,9% 0,1% 0,1% 0,4% Vallensbæk Kommune Frederikssund Kommune 87,2% 9,0% 0,3% 2,5% 1,1% 86,9% 12,1% 0,1% 0,2% 0,6% Ballerup Kommune 84,9% 10,8% 0,5% 2,8% 0,9%

25 3 Undersøgelsens resultater 19 Tabel 3-8 De ti kommuner i hhv. top og bund sorteret efter andel timer med undervisning (A+B+C) (2010) A. Timer læst efter planen B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Langeland Kommune 89,1% 10,8% 0,1% 0,0% 0,0% Fredensborg Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ikast-Brande Kommune 94,1% 5,4% 0,4% 0,0% 0,1% 96,5% 3,3% 0,1% 0,0% 0,1% 93,3% 6,4% 0,1% 0,0% 0,2% Randers Kommune 91,6% 8,1% 0,0% 0,1% 0,1% Ishøj Kommune 93,1% 6,6% 0,1% 0,0% 0,3% Rebild Kommune 90,3% 9,0% 0,4% 0,0% 0,2% Billund Kommune 92,4% 7,2% 0,1% 0,1% 0,2% Brønderslev Kommune Lyngby-Tårbæk Kommune 92,9% 6,8% 0,0% 0,1% 0,2% 92,7% 6,8% 0,2% 0,0% 0,3% Hvidovre Kommune 88,2% 10,1% 0,2% 0,7% 0,7% Slagelse Kommune 88,2% 9,7% 0,6% 0,8% 0,7% Rudersdal Kommune 89,0% 9,0% 0,3% 1,3% 0,4% Rødovre Kommune 90,3% 6,7% 1,1% 0,9% 1,0% Greve Kommune 89,3% 8,3% 0,2% 0,6% 1,6% Samsø Kommune 90,8% 6,5% 0,4% 1,1% 1,1% Vordingborg Kommune Høje-Tåstrup Kommune Vallensbæk Kommune 88,8% 8,6% 0,0% 2,1% 0,4% 88,5% 8,4% 0,1% 0,7% 2,3% 87,2% 9,0% 0,3% 2,5% 1,1% Ballerup Kommune 84,9% 10,8% 0,5% 2,8% 0,9%

26 3 Undersøgelsens resultater Sammenhæng mellem undervisningstimer og skolestørrelse Tabel 3-9 viser, at små skoler har en lidt større andel timer læst efter planen end de større skoler. Dette betyder samtidig, at de store skoler har en større andel af vikarundervisningstimer og timer uden undervisning (vikartimer uden undervisning og aflyste timer), jf. Figur undersøgelsen viste samme tendenser (Tabel 3-10). Tabel 3-9 Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på skolestørrelse (2010) Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever Alle klassetrin Alle klassetrin Alle klassetrin Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer Antal timer % 100,0% 91,6% 7,6% 0,3% 0,1% 0,3% Antal timer % 100,0% 90,8% 8,0% 0,2% 0,3% 0,6% Antal timer % 100,0% 90,3% 8,5% 0,2% 0,4% 0,6% Figur 3-13 Timer uden undervisning opdelt på skolestørrelse (2010) 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Skoler med op til 250 elever Skoler med elever Skoler med over 500 elever E. Aflyste timer D. Vikartimer uden undervisning

27 3 Undersøgelsens resultater 21 Tabel 3-10 Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på skolestørrelse (2004) Planlagte timer i alt Kategorisering af timer A. Timer læst efter planen C. Aflyste timer Skoler med op til 250 elever % 100,0% 94,7% 5,0% 0,3% Skoler med elever % 100,0% 92,5% 6,8% 0,7% Skoler med over 500 elever % 100,0% 92,0% 7,3% 0,7% Alle skoler % 100,0% 93,2% 6,3% 0,5% Sammenhæng mellem undervisningstimer og kommunestørrelse Kommuner med over indbyggere har en lidt mindre andel af timer læst efter planen og en større andel vikarundervisningstimer end de mindre kommuner, men ellers er der ikke nævneværdige forskelle på andelen af timer med og uden undervisning (Tabel 3-11 og Figur 3-14). Tabel 3-11 Skolernes planlagte undervisningstimer opdelt på kommunestørrelse (2010) Kommuner med op til indbyggere Kommuner med indbyggere Kommuner med over indbyggere Alle klassetrin Alle klassetrin Alle klassetrin Antal timer B. Vikartimer Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer B. Vikarundervisningstimer C. Selvstændige undervisningstimer D. Vikartimer uden undervisning E. Aflyste timer % 100,0% 90,9% 7,9% 0,2% 0,4% 0,6% Antal timer % 100,0% 91,1% 7,9% 0,3% 0,2% 0,5% Antal timer % 100,0% 89,6% 9,4% 0,2% 0,3% 0,5%

28 3 Undersøgelsens resultater 22 Figur 3-14 Timer uden undervisning opdelt på kommunestørrelse (2010) 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% E. Aflyste timer 0,2% 0,0% Kommuner med op til indbyggere Kommuner med indbyggere Kommuner med over indbyggere D. Vikartimer uden undervisning

29 3 Undersøgelsens resultater Årsager til at timer må afholdes uden undervisning Skolerne blev herefter bedt om at angive årsagerne til, at timer måtte afholdes uden undervisning. Dette spørgsmål skulle således kun besvares, hvis skolen i perioden havde haft vikartimer uden undervisning eller aflyste timer. En del skoler havde besvaret spørgsmålet, selvom alle deres timer var afholdt med undervisning disse er sorteret fra i nedenstående tabel. Tabel 3-12 viser, at skolerne angiver læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg eller lignende som den primære årsag til den manglende undervisning. Tabellen udtrykker den gennemsnitlige fordeling dvs. at på en gennemsnitlig skole kan 70 % af den manglende undervisning henføres til læreres sygdom og lign. Dette dækker dog over betydelige variationer mellem skolerne således har nogle skoler angivet en procentandel på 0 %, mens andre har angivet en procentandel på 100 %. En anden væsentlig årsag til afholdelse af timer uden undervisning er læreres efteruddannelse/kurser. På en gennemsnitlig skole kan 15 % af den manglende undervisning henføres til denne årsag. Igen varierer procentandelen dog fra %. Læreres deltagelse i særlige arrangementer, læreres afspadsering og ferie samt andre årsager udgør gennemsnitligt mindre vigtige årsager til manglende undervisning. Igen varierer procentandelen dog fra %. Tabel 3-12 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning i perioden (2010) a) Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. b) Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum 70,2% 0,0% 100,0% 4,9% 0,0% 100,0% c) Læreres efteruddannelse, kurser 14,9% 0,0% 100,0% d) Læreres afspadsering og ferie 4,5% 0,0% 100,0% e) Vakante stillinger 0,5% 0,0% 80,0% f) Andet 5,0% 0,0% 100,0% Total ,0% - - Kun skoler med timer uden undervisning (kolonne D+E i spørgsmål 2). Hvis skolerne har angivet andre årsager, er de blevet bedt om at uddybe, hvad dette dækker over. Dette har 282 skoler med timer uden undervisning i perioden gjort 4. Under andet er der i over halvdelen af kommentarerne nævnt forskellige former for møder som årsag til at timer ikke har kunnet afholdes med undervisning. Derudover nævnes også hyppigt: 4 Kun skoler med timer uden undervisning i perioden (kolonne D+E i spørgsmål 2) er medtaget her.

30 3 Undersøgelsens resultater 24 Lægelig behandling Tjenestefri (begravelse, jubilæum, runde fødselsdage osv.) Barsel Lærer brugt som vikar andet sted Seniordage Domsmand/byrådsarbejde og lignende Hændelige uheld (trafikale problemer, vejrforhold osv.) Projektarbejde/temauger/udflugter med skolen. Fordelingen af årsager er næsten fuldstændig ens i 2004 og 2010 (jf. Tabel 3-13). Tabel 3-13 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning i perioden (2004) Gns. pct. a) Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. 69% b) Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) c) Læreres efteruddannelse, kurser 12% d) Læreres afspadsering og ferie 7% e) Vakante stillinger 1% f) Andet 4% Total 100,0% Kun skoler med timer uden undervisning. 7%

31 3 Undersøgelsens resultater Planlagte og aflyste specialundervisningstimer Specialundervisning kan opdeles i timer, der foregår uden for hjemklassen, og timer, der foregår med støtte i hjemklassen Specialundervisning uden for hjemklassen Tabel 3-14 viser, at 89,6 % af specialundervisningen uden for hjemklassen afholdes som planlagt, mens 2 % læses med vikar og i alt 8,4 % aflyses. Oftest sendes eleverne tilbage til hjemklassen i tilfælde af aflysning. Tabel 3-14 Bh.-10. klasse totalt Skolernes planlagte specialundervisningstimer uden for hjemklassen (2010) Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer B. Timer læst med vikar C. Aflyste timer, hvor elever blev sendt til hjemklassen D. Aflyste timer, hvor elever ikke modtog undervisning Antal timer % 100,0% 89,6% 2,0% 7,7% 0,7% I 2004 var specialundervisningen ikke opdelt i kategorierne uden for hjemklassen og med støtte i hjemklassen. Resultaterne fra 2004 stemmer alligevel ret præcist overens med tallene fra 2010-undersøgelsen (Tabel 3-15). Dog blev der aflyst en lidt mindre andel af timerne i Tabel 3-15 Skolernes planlagte specialundervisning både uden for hjemklassen og med støtte i hjemklassen (2004) Planlagte timer i alt Kategorisering af timer A. Timer læst efter planen B. Timer læst med vikar C. Aflyste timer, hvor elever blev sendt til hjemklassen D. Aflyste timer, hvor elever ikke modtog undervisning Bh.-10. klasse totalt % 100% 91,6% 2,3% 5,8% 0,3%

32 3 Undersøgelsens resultater 26 Som det fremgår af Tabel 3-16 er der ikke specielt store regionale forskelle. Tabel 3-16 Skolernes planlagte specialundervisning uden for hjemklassen opdelt på regioner (2010) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Antal timer Planlagte timer i alt A. Timer læst efter planen Kategorisering af timer B. Timer læst med vikar C. Aflyste timer, hvor elever blev sendt til hjemklassen D. Aflyste timer, hvor elever ikke modtog undervisning % 100,0% 89,8% 3,0% 6,1% 1,1% Antal timer % 100,0% 91,3% 1,7% 6,2% 0,7% Antal timer % 100,0% 89,5% 1,9% 8,3% 0,3% Antal timer % 100,0% 88,5% 1,8% 9,0% 0,7% Antal timer % 100,0% 89,3% 2,1% 7,8% 0,7% Specialundervisning med støtte i hjemklassen Det er omtrent samme mønster, der tegner sig for specialundervisningen med støtte i hjemklassen: 89,1 % af timerne læses som planlagt, 2,5 % læses med vikar og 8,3 % aflyses (Tabel 3-17). Tabel 3-17 Skolernes planlagte specialundervisningstimer med støtte i hjemklassen (2010) Bh.-10. klasse totalt Planlagte timer i alt Kategorisering af timer A. Timer læst efter planen B. Timer læst med vikar C. Aflyste timer Antal timer % 100,0% 89,1% 2,5% 8,3%

33 3 Undersøgelsens resultater 27 Region Sjælland har en lidt mindre andel af timer læst efter planen og en større andel vikartimer end de øvrige regioner (Tabel 3-18). Tabel 3-18 Skolernes planlagte specialundervisning med støtte i hjemklassen opdelt på regioner (2010) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Bh.-10. klasse totalt Planlagte timer i alt Kategorisering af timer A. Timer læst efter planen B. Timer læst med vikar C. Aflyste timer Antal timer % 100,0% 89,8% 1,5% 8,7% Antal timer % 100,0% 90,6% 2,7% 6,6% Antal timer % 100,0% 88,3% 1,9% 9,9% Antal timer % 100,0% 89,2% 1,8% 9,0% Antal timer % 100,0% 86,9% 5,2% 7,9%

34 3 Undersøgelsens resultater Vikarernes uddannelsesbaggrund Skolerne er blevet bedt om at angive, hvilken uddannelsesbaggrund de anvendte vikarer i perioden har haft Vikarer i børnehaveklasser På en gennemsnitlig skole er børnehaveklassernes vikarer i 33,5 % af tilfældene pædagoguddannede, 23,7 % er læreruddannede, mens 25,1 % har en gymnasial uddannelse (Tabel 3-19). Disse gennemsnit dækker dog over betydelig variation mellem skolerne - således varierer tallene fra 0 til 100 % for alle uddannelseskategorier. Tabel 3-19 Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser (2010) Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum Læreruddannelse ,7% 0,0% 100,0% Pædagoguddannelse ,5% 0,0% 100,0% Videregående uddannelse ,4% 0,0% 100,0% Lærerstuderende ,0% 0,0% 100,0% Pædagogstuderende ,7% 0,0% 100,0% Anden videreg. studerende ,9% 0,0% 100,0% Erhvervsfaglig uddannelse ,6% 0,0% 100,0% Gymnasial uddannelse ,1% 0,0% 100,0% Andet ,0% 0,0% 100,0% Total ,0% - - I 2004 var fordelingen nogenlunde magen til (Tabel 3-20). Dog var der en lidt større andel af pædagoguddannede og færre med gymnasial baggrund. Tabel 3-20 Vikarernes uddannelse for hhv. børnehaveklasse og klasse (2004) Bh. klasse klasse Læreruddannelse 20% 44% Pædagoguddannelse 37% 5% Videregående uddannelse 3% 5% Lærerstuderende 7% 12% Pædagogstuderende 1% 0% Anden videreg. studerende 3% 4% Anden uddannelse a 7% 8% Student b 14% 18% Andet 8% 4% Total 100% 100% a Svarer omtrent til kategorien erhvervsuddannelse i 2010-undersøgelsen. b Svarer omtrent til kategorien gymnasial uddannelse i 2010-undersøgelsen. Fordelt på regioner ses der betydelige forskelle på skolerne i Region Nordjylland og Midtjylland er over 30 % af vikarerne læreruddannede, mens dette kun gælder for % af vikarerne på skolerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vikarerne på skolerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland er i stedet i næsten 40 % af tilfældene

35 3 Undersøgelsens resultater 29 kun gymnasialt uddannede (Tabel 3-21). Samme geografiske mønster tegnede sig også i 2004-undersøgelsen. Tabel 3-21 Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser opdelt på regioner (2010) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Læreruddannelse 37,5% 33,1% 23,9% 12,4% 11,2% Pædagoguddannelse 35,7% 34,7% 38,5% 28,7% 27,0% Videregående uddannelse 0,6% 1,0% 1,4% 1,8% 2,6% Lærerstuderende 2,2% 3,2% 4,8% 9,3% 5,3% Pædagogstuderende 0,8% 0,5% 0,9% 0,9% 0,6% Anden videreg. studerende 1,7% 1,1% 0,5% 6,0% 0,8% Erhvervsfaglig uddannelse 4,1% 2,7% 4,6% 1,2% 6,1% Gymnasial uddannelse 15,6% 17,3% 19,8% 37,1% 39,4% Andet 1,8% 6,4% 5,7% 2,7% 6,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Store skoler bruger i mindre grad læreruddannede vikarer og i højere grad vikarer med gymnasial uddannelse end de mindre skoler (Tabel 3-22). Tabel 3-22 Vikarernes uddannelse for børnehaveklasser opdelt på skolestørrelse (2010) Skoler med op til 250 elever Skolestørrelse Skoler med elever Skoler med over 500 elever Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Læreruddannelse 29,6% 24,7% 17,7% Pædagoguddannelse 37,6% 31,1% 33,2% Videregående uddannelse 1,5% 1,6% 1,3% Lærerstuderende 4,1% 4,4% 6,4% Pædagogstuderende 0,8% 0,8% 0,6% Anden videreg. studerende 0,5% 2,0% 3,0% Erhvervsfaglig uddannelse 5,7% 2,5% 2,9% Gymnasial uddannelse 14,7% 27,9% 30,3% Andet 5,6% 4,9% 4,6% Total 100,0% 100,0% 100,0% Vikarer i klasse På en gennemsnitlig skole er vikarerne i klasse i 47,9 % af tilfældene læreruddannede, mens 26,6 % har en gymnasial uddannelse (Tabel 3-23). Igen varierer tallene typisk fra 0 til 100 %, dog er der kun op til 32 % pædagogstuderende vikarer.

36 3 Undersøgelsens resultater 30 I 2004 var der en lidt mindre andel af læreruddannede vikarer men også en mindre andel med gymnasial baggrund i klasse (jf. Tabel 3-20). Tabel 3-23 Vikarernes uddannelsesbaggrund for klassetrin (2010) Antal svar Gns. pct. Minimum Maximum Læreruddannelse ,9% 0,0% 100,0% Pædagoguddannelse ,0% 0,0% 100,0% Videregående uddannelse ,0% 0,0% 100,0% Lærerstuderende ,7% 0,0% 100,0% Pædagogstuderende ,2% 0,0% 32,0% Anden videreg. studerende ,0% 0,0% 100,0% Erhvervsfaglig uddannelse ,2% 0,0% 100,0% Gymnasial uddannelse ,5% 0,0% 100,0% Andet ,4% 0,0% 100,0% Total ,0% - - Der er igen store regionale forskelle på vikarernes uddannelsesbaggrund i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark er omkring 60 % af vikarerne læreruddannede, mens dette kun gælder for under 30 % af vikarerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden (Tabel 3-24). Dette hænger sammen med, at skolerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden har en større andel af timer, der afholdes uden undervisning, jf.tabel 3-5. Samme geografiske mønster tegnede sig også i 2004-undersøgelsen. Tabel 3-24 Vikarernes uddannelsesbaggrund for klasse opdelt på regioner (2010) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Læreruddannelse 62,0% 60,4% 56,7% 28,1% 27,2% Pædagoguddannelse 3,3% 4,9% 5,9% 3,1% 7,6% Videregående uddannelse 1,5% 2,2% 2,2% 4,6% 4,6% Lærerstuderende 6,5% 5,8% 6,6% 12,3% 7,8% Pædagogstuderende 0,2% 0,1% 0,2% 0,4% 0,3% Anden videreg. studerende 1,9% 1,9% 1,3% 7,6% 2,4% Erhvervsfaglig uddannelse 2,7% 3,0% 2,3% 3,3% 5,3% Gymnasial uddannelse 19,0% 17,1% 22,7% 38,0% 39,4% Andet 2,8% 4,5% 2,1% 2,4% 5,5% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Også når det kommer til skolestørrelse er der forskel på vikarernes uddannelse (Tabel 3-25). På små skoler er 59 % af vikarerne læreruddannede, mens dette kun gælder for 39 % af vikarerne på de store skoler. 15 % af vikarerne er gymnasialt uddannede på de små

37 3 Undersøgelsens resultater 31 skoler, mens dette gælder for over 30 % af vikarerne på de mellemstore eller store skoler. Tabel 3-25 Vikarernes uddannelse for klasse opdelt på skolestørrelse (2010) Skoler med op til 250 elever Skolestørrelse Skoler med elever Skoler med over 500 elever Gns. pct. Gns. pct. Gns. pct. Læreruddannelse 59,2% 46,1% 38,8% Pædagoguddannelse 8,2% 3,6% 3,5% Videregående uddannelse 2,6% 3,2% 3,2% Lærerstuderende 5,3% 8,1% 9,8% Pædagogstuderende 0,1% 0,3% 0,4% Anden videreg. studerende 2,0% 2,5% 4,6% Erhvervsfaglig uddannelse 3,4% 2,7% 3,5% Gymnasial uddannelse 15,2% 30,5% 33,2% Andet 4,1% 3,0% 3,1% Total 100,0% 100,0% 100,0%

38 3 Undersøgelsens resultater Årsager til at timer må aflyses Skolerne er til sidst blevet spurgt om årsagerne til, at timer må aflyses (Tabel 3-26). Som tidligere nævnt blev der gennemsnitligt aflyst ca. 0,5 % af de planlagte timer. Skolerne kunne ved dette spørgsmål sætte flere krydser på én gang, hvilket er årsagen til, at procentsatserne giver mere end 100 %, hvis de lægges sammen (149,2 % svarende til at hver skole gennemsnitligt har sat 1,5 krydser). Den væsentligste årsag til aflysninger er, at der ikke er nogen kvalificerede vikarer (57,2 % af skolerne angiver dette som en årsag). En anden vigtig grund til aflysninger er, at der ikke er penge nok på vikarbudgettet til at vikardække alle timer, der ikke kan afholdes som planlagt, hvilket 41,1 % af skolerne angiver som en væsentlig årsag. Kun 13,2 % har angivet, at manglende tid til at finde en vikar er afgørende. 28,5 % af skolerne har desuden svaret, at aflysninger i væsentlig grad skyldes andre årsager. Tabel 3-26 De væsentligste årsager til aflysninger (2010) Antal svar % Ingen kvalificerede vikarer ,2% Ikke tid til at finde en vikar ,2% Ikke penge på vikarbudgettet ,1% Manglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftale 54 4,5% Manglende fleksibilitet i lærernes centrale arbejdstidsaftale 56 4,7% Andet ,5% Alle svar Kun skoler med aflyste timer i spørgsmål 2 og/eller 4. Tabel 3.27 De væsentligste årsager til aflysninger (2004) Antal svar % Ingen kvalificerede vikarer % Ikke tid til at finde en vikar % Ikke penge på vikarbudgettet % Manglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftale % Manglende fleksibilitet i lærernes centrale arbejdstidsaftale % Andet % Alle svar Kun skoler med aflyste timer.

39 3 Undersøgelsens resultater 33 I 2004-undersøgelsen var det ligeledes manglen på kvalificerede vikarer, der var oftest nævnte årsag til aflysningerne (75 % af skolerne angav dette som en årsag). Manglende penge på vikarbudgettet var også dengang en væsentlig årsag (33 % af skolerne angav dette som en årsag) (Tabel 3.27). Skolerne har haft mulighed for at uddybe, hvad andre årsager til aflysninger er. 335 skoler med aflyste timer har benyttet sig af dette 5. Den primære begrundelse under andet er, at der er tale om yderlektioner for de ældste klassetrin, hvor man har prioriteret at aflyse timerne. Ofte gør en eller flere af følgende forhold sig samtidig gældende: Ikke flere vikarer til rådighed Ingen fagrelevante vikarer (typisk ved valgfag eller fx fysik/kemi, fransk osv. samt ved specialundervisning) Akut opstået situation/manglende tid Vurdering af at elever vil få større udbytte af selvstændige timer Økonomisk prioritering (dels i fht. kommunale spareplaner dels i fht. at det ikke kan betale sig at vikardække en enkelt time, når vikarer skal aflønnes for minimum 2-3 timer) Sygdom blandt vikarer. Til slut i spørgeskemaet har skolerne haft mulighed for at komme med generelle kommentarer til undersøgelsen dette har 327 skoler benyttet sig af. Kommentarerne berører mange af de samme emner som beskrevet under årsager til aflysninger og årsager til at timer ikke kan afholdes som planlagt. Derudover kan de indholdsmæssige kommentarer overordnet inddeles i følgende emner: Praktiske kommentarer vedrørende skolernes placering af deres undervisningstimer i spørgeskemaets kategorier Beskrivelse af særlige forhold for skolerne i netop denne 4-ugers periode (typisk omkring sygefravær/projektperioder/praktikperioder osv.) Kommentarer omkring formålet med undersøgelsen, og at den opleves som meget tidskrævende Fleksible skemaer er svære at passe ind i undersøgelsens struktur og undervisningskategorier (fx arbejder mange med selvstyrende lærerteams og årsnormer i stedet for faste timetal pr. uge) Det er svært for skolerne at sondre mellem specialundervisning i og uden for klassen 5 Kun skoler med aflyste timer i spørgsmål 2 og/eller 4 er medtaget her.

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Svarstatus: Svar modtaget Svardato:

Svarstatus: Svar modtaget Svardato: 12. april 25 Kommune: Ishøj Skole: 1831 Ishøj Skole Svarstatus: Svar modtaget Svardato: 4. juni 24 Spørgsmål 1 Har skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2008 I alt har 74 kommuner og 1.131 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2008 (2008-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 18 Offentligt Finansudvalget Christiansborg Finansministeren Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2005 I alt har 24 kommuner og 358 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2005 (2005-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere