Miljøet, de liberale og liberalismens miljømæssige umulighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøet, de liberale og liberalismens miljømæssige umulighed"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Miljøet, de liberale og liberalismens miljømæssige umulighed Skrevet af: Claus Heinberg Offentliggjort: 15. marts 2004 Det er for meget at sige, at miljøet - for slet ikke at tale om naturen - ikke har problemer med de liberale. Mange af dem er humanister i en sådan grad, at naturlovene forekommer en krænkelse af deres menneskerettigheder. Andre har fundet et fast relativistisk ståsted, hvorfra natur, miljø og fremtidige generationer er, som man nu ser på det, formidlet og legitimeret gennem en stadig mere aggressiv socialkonstruktivisme, hvor den ganske virkelighed lader sig indfange i supermarkedets metaforik. Herfra kan den liberale intellektuelle så nyde alle privatismens bekvemmeligheder uden at skulle indrømme, at man er på Søren Pinds parti. Næh nej, hvor vulgært, ikke nogen pind her, vi er til franske philosoffer. Resultatet er en pænere, tilsyneladende tænksom udgave af nyliberalismens "mig først". Det kan der komme uendeligt meget snak ud af og meget lidt (aktiv) handlen. Derudover er der så mange, rigtig mange, liberalt indstillede mennesker, som har både hjerne og hjerte for, at der skal komme nogen efter os. Politisk tegner de vel et flertal i befolkningen, som p.t. er i opposition. Omvendt med liberalisterne og liberalismen. Her er der ikke så meget at snakke om. Handlen er der til gengæld så meget mere af. Ja så meget, at der her forleden var gratis busdrift til åbningen af FIELDS. Nu skulle der handles, og danskerne er så sandelig et handelens folk danskere med overvægtige børn bilkøede til det nye Mekka, måske stedet for en om ikke økologisk så dog en økomenisk indsats? Glem al den handlen, vi forenes i fælles handel, og det der med at vende rumpen i en bestemt retning på et bestemt tidspunkt, den kan de i hver fald, helt ud på motorvej og bro. Alle veje fører til FIELDS, blot følg næserne. Og så siger de, at postmoderniteten er affortryllet og uden ritualer. Naturen for os, eller med os - og vi er med den Augustin, en af de helt store katolske kirkefædre, anså dette: "ikke at mishandle dyr" som et udtryk for den største overtro, mens en før-katolsk kristen kelter, blev helgenkåret for sin godhed mod fuglene. Under fodring lagde en åbenbart trængende damefugl sine æg i den fromme mands hånd. Han blev stående og agerede både træ og rede til æggene var klækkede og fuglene fløjet. En skrøne og et faktum om to syn på verden. Verden som vores, eller os som en del af verden. Augustin er klart en vinder. Verden er vores, en vare som vi ikke behøver at tage vare på, ud over hvad som måtte tjene os, hvilket genfindes i moderne økonomisk teori. Vi skal ikke værdsætte verden, vi skal prissætte den, for så ved vi ikke bare, hvad den koster men også, hvad den er værd. Således har nyliberalismen en dybt funderet, dybt kristen og uendelig snæver opfattelse af, hvad naturen er. Og dens miljø-opfattelse følger samme spor. "Miljø" - det er den del af omverdenen, som tjener et (mit) formål, som jeg kan tjene på, og som sådan skal det naturligvis beskyttes. I en ekstrem, men bestemt betydende udgave skal natur og miljø beskyttes, ikke ved beslutning eller dekret - sådant er suboptimalt - men gennem ejendom og markedsmæssig værdisætning. Mener man, at giraffer bør bevares for eftertiden, så skal man købe sig en. Lidt vanskeligere er det med havenes fisk, og den luft vi indånder. Her er ejendomsretten, og dermed er beskyttelsesaspektet uklar. En af synspunktets yndlinge er Garret Hardin - forfatteren bag "Fælledens tragedie", en næsten kultagtig tekst - som siger, at det alle ejer, ejer ingen, og derfor går det til. Det synspunkt glemmer, at vel alle kulturer er opstået netop omkring forvaltningen af det ingen ejede, og som derfor skulle administreres. Forestillingen om "fælleden" - som hinsides regler og regulering - er uhistorisk vås. Det er først gennem udenvælts indgreb, at fællederne rundt på kloden bryder sammen. Også det sammenbrud er vores - og den liberalistiske økonomis - værk. 1 / 5

2 Ejerskab er nyliberalismens universelle løsning, ejerskab og marked. Det er gennem vores/mit ejerskab, at giraffen får sin ret til at være her. Synspunktet er ikke voldsomt udbredt i Europa, men det er på vej. Og sandelig den danske statsminister har, formedelst 25 millioner plus det løse, oprettet et helt "Lysenko-institut" for at cementere denne synsvinkel som det politisk korrekte. Marked mantra Den nyliberalistiske grundforestilling er markedet. Markedet som regulator, optimator og al fornufts moder. Det er gennem markedets "korrekte" prissætning, at alle ressourcer allokeres optimalt, og vi opnår... hov, øjeblik: "Vi"! Hvem er det "Vi", som opnår noget som helst? Det "Vi" eksisterer ikke. Det "Vi" er ikke en samfundsmæssig størrelse, som man sprogligt kunne forføres til at tro, men en matematisk størrelse, en abstraktion, som i en raffineret form indgår i al moderne økonomisk mainstream tænkning. I mere vulgær form dominerer forestillingen den standende "cost-benefit" debat. Forestillingen har en række forudsætninger, bl.a. at mennesket er rationelt, hvad det ikke er, og at markedsforholdene er gennemskuelige, hvad de ikke heller ikke er. Men den menneskelige "rationalitet" er den mest interessante, for med det ord menes noget ganske specielt, nemlig at mennesket er grådigt, egoistisk og tunnelseende, hvilket fører frem til den særegne matematik, at summen af en masse skiderikker skaber et godt samfund. Forestillingen om et optimerende marked baserer sig på første halvdel af den skotske økonom Adam Smiths samfundsmæssige forestilling, som den findes i værket "...the wealth of nations". Det er forestillingen om "den usynlige hånd". Det er forestillingen om, at summen af alle handlinger går mod det bedre, når blot de udspiller sig på et åbent, frit marked, hvor oplyste aktører agerer. Det er stedet for prioritering, optimering og al normativitets kilde. Her afgøres ikke bare, hvad som virker, eller skæpper, men også godt og ondt, sandt og falsk. Nu er en "god" radioudsendelse det samme som en udsendelse, som mange hører - pudsigt, oftest forholder det sig jo omvendt (sagt fra markedets sidelinje). Redaktøren, og på det seneste politikeren, leverer nu det folk vil have, ikke hvad han har på hjerte, hvilket i dag opfattes som ganske selvfølgeligt af såvel liberale som liberalister. Pudsigt når man tænker på, at samtlige aviser (samtlige!) i Danmarks historie (minus de gratis!) er etableret fordi nogen havde noget på hjerte. Ud af det synspunkt voksede demokrati og folkestyre. Men Adam Smith er faktisk til mere. Han har en anden halvdel, som nyliberalisterne aldrig er nået frem til, etikken, og det er i virkeligheden her det det "Ny" ligger. Adam Smith vidste nemlig godt, at forhold som var så fjerne (i tid og/eller rum), at man ikke blev konfronteret med konsekvenserne af egne prioriteringer og handlinger, sådanne forhold krævede både etik og beslutning. Og dermed beslutningsbærende fora: regulering, målsætninger, normativitet. Et "bør". Til benet Nyliberalisme og miljø - det kræver en afklaring. Begge dele handler om prioriteringer, valg, politik, men af forskellige typer. Lad os sætte almindelig velfærdspolitik og miljøpolitik op mod hinanden. To ord, to begreber. Det er genstanden, der er forskellig. Hvorvidt almindelig velfærdspolitik skal håndteres ud fra nyliberalistiske retningslinjer, eller ud fra keynsianske, planøkonomiske, anarkistiske eller what ever, det er genstand for den lige så almindelige politiske dagsorden, i traditionel forstand i det mindste - altså den dagsorden, som handler om børnehaver, barselsorlov, trafik, kultur og tilskud til forurening af grundvandet. Derimod handler miljøpolitik om håndteringen af en helt anden type problemer og ønsker. For en 2 / 5

3 lidt mere generel betragtning er "miljø" karakteriseret ved, at størrelsen ikke optræder på et marked. Der er meget tale om vilkår, afledte effekter, utilsigtede bivirkninger og forkerte beslutninger eller adfærd, hvis konsekvenser ikke rammer en selv (så hører det hjemme under almindelig velfærdspolitik). Forureningen af hav og luft er miljøproblemer. Gift i mad og drikkevand er sundhedsproblemer, dvs. almindelig politik. Miljøproblemet "forurenet grundvand" kan løsgøres fra velfærdsproblemet "forurenet drikkevand" ved at rense grundvandet. Bæredygtighed - en andet sted, en anden tid Den figur bliver endnu stærkere, hvis vi på miljøsiden introducerer bæredygtighedsbegrebet. Bæredygtighedsbegrebet tematiserer først og fremmest de fremtidige generationer, men jo også luft, vand, jordens frugtbarhed, opretholdelse af fundamentale og naturgivne kredsløb - UANSET rentabilitet. Man kan sige, at almindelig velfærdspolitik beskæftiger sig med produktionen, miljøpolitikken med produktionens forudsætninger og de konsekvenser, som ikke rammer virksomheden selv. Velfærdspolitikken beskæftiger sig med vores liv, miljøpolitikken med livets forudsætninger. Alt i alt: miljøpolitik og bæredygtighed handler, til forskel fra almindelig velfærdspolitik, om konsekvenser af egne handlinger: et andet sted, til en anden tid, og det betyder først og fremmest, at vi IKKE befinder os på et marked, men hvor vi ikke er, der kan vi komme via lidt intellektuel akrobatik. Hvad gør vi? Hvilke fora matcher den situation? Egentlig er det ikke så svært. Siden 1840erne har det meste af vores del af verden haft institutioner til at håndtere prioriteringer, som ikke befinder sig på et marked, som ikke handles. Og så skulle den sag vel være afgjort, men nej. Er der ikke priser på ren luft, giraffer og lærkesang, så kan der komme det. "Prissætning af ikke markedsomsatte goder" hedder det, og disciplinens udøvere betragter deres aktivitet som en form for videnskab. Titlen er værd at tænke over! "Prissætning af ikke markedsomsatte goder" - når nu markedet er der, hvor priser sættes! Pris og værdi Nu begynder det at blive virkelig interessant. Efter at have defineret markedet som al fornufts moder, tager den liberalistiske økonomi nu fat på at prissætte det, som ikke omsættes på noget som helst marked. Prissætte, eller værdisætte, det svinger lidt, herunder og først og fremmest "miljøgoder", hvorfor vi da i det mindste har deres ord for, at her rækker markedet hverken ud eller til. Derfor må det gøres videnskabeligt eller måske snarere videnskabeliggøres. Metoderne er mangfoldige, det vil vi ikke gå i detalje med. Blot et par eksempler. Pointen er, at hvor der ikke er et marked, der leger vi marked - "bytte, bytte købmand, aldrig bytte om igen". Det hævdes i den forbindelse ofte, at det er svært at finde prisen/værdien af sådanne ikkemarkedsomsatte-goder. Det passer ikke. Intet er lettere, hvilket ikke gør øvelsen mere meningsfuld. Man spørger. Man spørger f.eks. nogle mennesker om, hvad de i givet fald ville betale for at gå en tur i Mols Bjerge/Amager fælled, men først efter mere eller mindre grundigt at have forklaret, at det er ikke med henblik på evt. at kræve entré men alene for at få et tal, således at (na)turen i Mols Bjerge (ikke Mols Bjerge selv?) kan sammenlignes, og dermed prioriteres i forhold til andre goder, markedsomsatte eller ikke. Hofter f.eks. eller en motorvej. Vi skal have et tal, en pris, for at kunne forholde os til hvilken "værdi" vi vil tillægge (na)turen i Mols Bjerge. De første svar var interessante, da man rent faktisk gik i gang. Mols Bjerge fik en ganske høj værdi, de forespurgte havde kørt langt, alternativet var endnu en dag i sommerhuset med svigermor/larmende unger etc., kunne man jo 3 / 5

4 indvende, mens Amager Fælled kom ud med noget der lignede et nul. Det måtte jo være forkert, så videnskaben blev mobiliseret. Protestsvar blev sorteret fra, respondenterne blev grundigere briefet om, hvad der var på færde, og på den måde kom der nogle "sandere" tal frem. Med tiden. Pris og værdi, her snupler de. Oscar Wilde siger i et drama, at en kyniker er en, som kender al tings pris, men ikke tingenes værdi. En lingvistisk turn Værdien af Mols Bjerge finder sit kvantitative udtryk i en fingeret pris. Det er vrøvl, og det er farligt vrøvl. Det er et opgør med forestillingen fra 1840erne om, at noget sælger og køber vi; andet, det værdsætter vi i diverse forsamlinger og beslutter os omkring. Værdien af Mols Bjerge er ikke den virtuelle pris. Den største værdi, hvad Mols Bjerge angår, vedrører den uvorne Nørrebro-knægt, som er villig til at betale en tyver for at blive fri. Eller folkebibliotekerne. Deres værdi ligger ikke i, at folk kan spare nogle penge til bogkøb. Den ligger heller ikke i, hvad folk kunne tænkes at svare, hvis de blev spurgt om, hvad de i givet fald ville betale...osv. Folkebibliotekets værdi retter sig mod de mennesker, som ikke gider læse bøger. Som intet vil betale derfor; ja, som måske er villige til at betale for at blive fri. Se det forudsætter jo en dom, en smagsdom, og sådanne er demokratiets kalorier. Og nu udvider perspektivet sig. For sådanne smagsdomme forudsætter selvfølgelig et sted, hvorfra dommen kan udsiges. Et værdigrundlag, og det er én blandt flere fordele i forhold til værdisætningens postulerede, men løgnagtige, objektivitet. Skal dommen tages alvorlig kræves også indsigt og fremsyn. Et værdigrundlag som siger, at det er godt at læse bøger, en viden om hvorfor og et mål med det hele. Et formål. Et grundlag som siger, at storbybørn har godt af natur og frisk luft. Og et værdigrundlag som hænger nært sammen med forstillingen om et godt liv, i et godt samfund. Pris og værdi - der er forskel. Prisen på et glas vand varierer enormt efter omstændighederne. En regnvåd dag i Mols Bjerge eller en brændende varm dag i de Riff-Kabylske bjerge efter to døgn uden drikkelse. Værdien af vandet er den samme, nemlig vandets velsignede evne til at indgå i samarbejde med cellerne hos dyr og planter, vandets vidunderlige evne til at formidle de kemiske processer, som vi kalder liv, mens prisen - nå ja, det er så banalt, at det gider vi ikke bruge tid på. På samme måde med værdien for nogen af, at andre læser bøger osv. - her ligger ingen pris skjult. Værdi/pris-manøvren bygger på en sproglig forsimpling. En ringe forudsætning. Vi har to ord, fordi vi har to begreber. De neoklassiske miljø-økonomer har kun ét ord. Men det reducerer jo ikke antallet af begreber, kun mulighed for at registrere dem. Vi er altså blevet dummere, mere kyniske, når vi slår de to begreber sammen under et ord - og den dumhed er hele manøvrens forudsætning. Ideologi er noget lort Prissætningen af ikke-markedsomsatte-goder er ikke videnskab. Hverken en vanskelig eller en simpel videnskab. Det er en ekstrem ideologisering af en teori, som har sin gyldighed på, ja netop, på et marked, og som her bringes langt udenfor sit gyldighedsområde. Man forstår jo godt bestræbelsen. Når nu miljø og bæredygtighed handler om konsekvenser andre steder og til andre tider, så bryder ens forsøg på via en markedspris at matematikere den ganske verden og verdens fremtid sammen, og så må man jo opfinde det, som ikke er, nemlig et virtuelt marked. Her kan vi tale om en social konstruktion, der vil noget. Men bordet fanger. Har man defineret markedet og den usynlige hånd som kilden - og eneste kilde - til al fornuft og menneskelig rigdom, så har man uddefineret sig i forhold til de goder, som ikke er markedsomsættelige, og det er sådan set både de fleste, men især de vigtigste. Den dagsorden, som sættes gennem miljø og bæredygtighed, er en dagsorden, som selvfølgelig trækker hæmningsløst på marked og priser, men frem for alt er det en dagsorden, som i ekstrem grad tematiserer viden, ansvarlighed og demokratiske fora. Og det er måske det aller lykkeligste. 4 / 5

5 Og således har liberalismen spillet sig selv af banen, hvad angår sager som ikke omsættes på et marked, og det gør miljø ikke. Her er basis for en værdikamp. Statsministeren har allerede satset de første næsten 50 millioner på, at det skal blive markedstænkningen, som løber med initiativet, ud fra en ren værdidom: "Jeg er ligeglad med om det er en videnskabelig bog, det er en god bog" forlød det fra Folketingets talerstol, da han søsatte sit Institut for Miljøvurdering. Samme stol, som måtte lægge ører til opgøret med smagsdommerne. Så er banen kridtet op. 5 / 5

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Læs selv om KORTTRICKS. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana

Læs selv om KORTTRICKS. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om KORTTRICKS Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om KORTTRICKS Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Korttricks 3 Magi eller matematik? Findes magi? Kan en tryllekunstner

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Nu åbner Egebjerg Demokratek Med indvielse Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Har du lyst til at låne bøger? Vil du debattere lokale forhold? Vil du debattere kommunale forhold? Vil du læse aviser?

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

min store samling af blyanter:

min store samling af blyanter: min store samling af blyanter: listemageren hvornår er en samling en samling og hvornår holder den op med at være en samling..? kræver en samling en samler eller er det en selvstændig enhed hævet over

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab:

Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab: Det er nemmere at være kollegaer end det er at være gift! Derfor skal vores team ligne en arbejdsplads og ikke et ægteskab: Giver en gemmeleg mening hvis man ved hvor den anden er????? VIGTIGT!!!!!!! Vi

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kan du huske at have set denne reklamefilm?

Kan du huske at have set denne reklamefilm? Kan du huske at have set denne reklamefilm? Ja 99% 86 Nej 1% 1 Hvem reklameres der for? (hvis du ikke ved det, udfyldes boksen med "ved ikke") startour Spies Star Tour Noget rejsehalløj Star tour Startour

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den?

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Når tanken tændes Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN Allerede fra du læste

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere