Evaluering for skoleåret

Transkript

1 Evaluering for skoleåret Dette skoleårs evaluering er sammensat af følgende elementer: marts maj forældreevaluering "Termometeret" om det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø(dcum) elevers undervisningsevaluering (boglig og linjefag) elevernes individuelle svar på 3 spørgsmål om personlig udvikling juni lærernes undervisningsevaluering (boglig og linjefag) personalets evaluering af jobtilfredshed skriftlig individuel årsevaluering ledelsens samlede årsevaluering september bestyrelsens årsevaluering på grundlag af skolens værdigrundlag. Forældreevaluering I forbindelse med familiedagen 8.marts var der et evalueringsmodul mellem kontaktlærere og forældre. Det bestod af to dele, dels hvor forældrene snakkede om de bløde værdier de mente eleverne fik med herfra og dels et afkrydsningsskema med flere konkrete spørgsmål. Vi har modtaget 58 besvarelser for de 91 elever i løbet af marts måned, hvilket er tilfredsstillende. Ser vi på, hvad der har været udslagsgivende for valg af efterskole, så er det både musik og idræt, der er gældende faktorer i forholde til placering, ry, mangfoldighed og størrelse. I forhold til hvilke forventninger man har haft, har det været i følgende rækkefølge: personlig udvikling(modenhed), social udvikling(venner), bogligt, trivsel og mht. linje- og valgfag. Hertil er der besvaret at forventningerne er indfriet med en stor procentdel. Vedrørende kommunikationen mellem forældre og skole, så er der generel tilfredshed med de forskellige services. Det forældre vil fremhæve, når de fortæller om skolen til andre, vil være prioriteret på følgende måde: Tryghed og trivsel samt de fysiske rammer, rummelighed, fælles arrangementer og lærernes engagement, dernæst individuelle hensyn, fagligt niveau i linje- og valgfag, social og faglig støtte og sidst det boglige niveau. Det samlede billede blev efterfølgende mere nuanceret pga. en del individuelle kommentarer, og det er dejligt for skolen med både megen ros, lidt ris og gode forslag til forbedringer. Evalueringen blev gennemgået på personalemødet og der kom en respons til forældrene i et månedsbrev i sær om hvilke tiltag der bliver initieret i forbindelse med planlægning af næste skoleår.

2 Hermed udtræk fra forældrekommentarer og handlingsplaner, der supplerer/bekræfter de noter vi havde efter det mundtlige modul 10/3: - Forslag om fysioterapeut tilbud. Der vil blive arbejdet med mulighed for et samarbejde med en lokal sportsfysioterapeut på freelance basis. - Forældrekonsultation i okt. er blevet planlagt. - Oftere mailkontakt fra k-lærer i stedet for "intet nyt er godt nyt". Der vil blive arbejdet med en mere struktureret kontakt i opstartsfasen mellem kontaktlærer og forældre. - Færre lukkeweekender er blevet planlagt. - Facebook holdning/fokus i timerne skal alle undervisere fortsat arbejde med. Skolens holdning er at det er noget eleverne skal lære at styre og fravælge lige som voksne øver sig på, da vi ikke ønsker forbud og kontrol men hellere arbejder med sund fornuft og ansvar for sig selv. - Rengøring og oprydning bliver opprioriteret ved at der bliver to middagspauser med hovedrengøring á ½ t - Oftere info fra kontoret om, hvad vi arbejder med, da der sker forholdsvis meget på en måned, derfor vil ledelsen skrive en ug hver fredag middag med uddybelse af flere af de daglige pædagogiske udfordringer vi arbejder med foruden aktiviteterne. - " plus til blandet etnicitet og kulturel smeltedigel - men ikke for grove rødder" er en kommentar vi ikke som sådan kan være uenige i, men i optagelsesproceduren omkring en elev er der som udgangspunkt ingen der bliver afvist ved døren på en helhjertet grundtvig-koldsk efterskole, men der kan være god snak om hvilken type hjælp en elev eventuelt har behov for, for at projektet lykkes. Dog kan vi ved fælles hjælp godt nå til konklusion om elev har brug for mere hjælp end vi kan give som almen efterskole. Det nogle elever og forældre kan have svært ved at acceptere, er mangel på forudbestemt konsekvens med bortvisning til følge i forhold til måden at arbejde med tilgivelse og erkendelse på. Det vil vi opprioritere at forklare i ug s. - lovet håndbold og lovet niveaudeling i 10 har vi ikke kunnet opfylde. Dels ud fra for få elever har valgt håndbold som valgfag da det blev tilbudt og de få ikke har ønsket at deltage med klubtræning i Morsø HK og dels pga. elevtilmelding, så der kun blev en 10.klasse, hvor der i stedet for niveaudelt undervisning til gengæld var faglig støttelærer på i 8 undervisningstimer om ugen. Termometeret om det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø(dcum) 84% af eleverne har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Med den nye grafiske overbliksrapport, er det tydeligt at eleverne markerer stor trivsel, idet jo mørkere grøn betyder mere positiv vurdering. Der er rigtig stor og over middel tilfredshed på mange parametre, men dog mindst mht. det faglige indlæringsmiljø. Som læser kan man vende blikket i flere retninger ved læsning af "Spindelvævet" og glædes over de mange positive tilkendegivelser, men arbejdet ligger selvfølgelig fremadrettet i at se på optimering af det faglige undervisningsmiljø ud fra hvad eleverne har tilkendegivet ved underspørgsmålene. Af delemnerne er der størst scoring mht. faglig læring (3,7 ud af 5 point) og motivation (3,3) samt faglig evaluering(3,7) og mindst

3 til timerne og undervisning(2,7). Vi vil drøfte det i opstartsperioden og rette fokus ind på ejerskab i klasseværelset idet der også har været en visning i resultaterne at eleverne ikke forholder sig til klassen som faktor. Fagligt læringsmiljø Sundhed Fysiske og æstetiske rammer Indeklima OVERBLIK Overbliksrapport erbliksrapport - Der er yderligere en kommentarrapport, hvor eleverne har kunnet give individuelle kommentarer til undervisningsmiljøet på skolen. Få elever har skrevet og de udfordringer, der er at trække ud, handler om elevers syn på "manglende" konsekvens ved pjæk og graduering af straf ved overtrædelser af de normale

4 rammer for at være på skolen. Flere skriver om forskelsbehandling, hvor vi som udgangspunkt siger "vi behandler eleverne forskelligt for i sidste ende at behandle dem ens". Det er vores pædagogiske opgave at forklare os, hver gang vi handler individuelt på en sag som alle har en mening om. Ved at sidestille disse kommentarer med lærernes individuelle evalueringer er der fortsat samhørighed om den pædagogiske linje i forhold til de udfordringer vi står overfor med elevholdet, og taget til efterretning så skal vi blive bedre til at forklare bevæggrunde for handling eller mangel på samme overfor eleverne. Dette medfører en ændret procedure fra ledelsen, hvor der fremover kommer ugebrev til forældre med flere pædagogiske forklaringer på hvad der sker og bliver arbejdet med i det daglige i stedet for et mere aktivitetspræget månedsbrev og det vil dermed også være en del af ugens afrunding til fredagssamlingen med eleverne. Overbliksrapport Elevernes individuelle svar om personlig udvikling Som pendant til forældrenes evalueringspunkt om de bløde værdier som modenhed, så har eleverne fået 3 spørgsmål vedrørende personlig udvikling 63 elever har svaret ud af 89 og der er brugt fra 33 sek. til 15 min. på at gøre sine overvejelser og besvare. det har været overvældende så mange, der er bevidste om, hvad "livsduelighed de får med i rygsækken efter 10 måneder hjemmefra. Til hvert af spørgsmålene er der nøjagtig 60 meget positive og 3 kritiske overvejelser. Efterfølgende et lille udpluk: 1) At flytte hjemmefra, hvordan har det været? - godt og udfordrende, det med rengøring er helt klart noget der får en til at modne - det har været lidt svært ikke at have mor og far til at gøre tingene for en, men det er også dejligt at lære at klare tingene selv. - anderledes selv at skulle sørge for at komme i seng og rydde op - jeg har haft godt af det, det har både gjort det nemmere og jeg skændes ikke så meget med min familie - man lærer at tage sig af sig selv og af andre - jeg har følt mig velkommen fra dag et og har fået gode venner - man kommer selv til at kunne tage nogle beslutninger 2) Hvilke erfaringer har du taget med dig videre? - at man ikke altid behøver sine forældre - jeg er ikke bare udviklet, jeg har lært alt på efterskole, hvordan man er et bedre menneske - man skal være sig selv med det samme, for ellers ved ens venner ikke hvem den rigtige jeg er. - jeg har lært at tage mere hensyn til andre, og lært at tage vare på mig selv, jeg skal ikke hjælpe alle andre, hvis jeg ikke kan overkomme det. - at man skal behandle andre som man selv vil behandles

5 - jeg har lært at jeg selv skal klare og kæmpe med mine problemer og at livet går sin gang, det vigtige er bare at komme videre. - at man skal kunne klare sig selv stå op, passe tiden og gøre rent - det at bo sammen med andre på min alder, har vist mig hvor forskellige vi kan være, jeg er blevet bedre til at lytte og til at være mere social og jeg er mindre genert. lært en masse om mig selv, hvilket jeg er glad for. - at ikke alle mennesker har haft det lige nemt, og derfor kan have det socialt svært, at gøre toiletter rent, og at der er mennesker man skal være lidt mere tålmodige med end andre. 3) På hvilke områder har du udviklet dig mest? - selvstændighed og uafhængighed - begyndt at gøre tingene uden at sige mor og far - er blevet et bedre menneske - er klar til at starte et nyt liv med mig selv og min uddannelse - har mere selvtillid og ved jeg kan rigtig mange ting - jeg ser nok mere lyst på tingene - jeg er blevet stærkere psykisk - lært at klare mig selv, og der er mange udfordringer i livet man ikke bare lige kan komme udenom - jeg er blevet mere voksen, har fundet ud af hvad jeg vil i min fremtid, jeg er blevet mere glad, jeg har fået lidt er faring med at lave mad, det er ikke meget, men lidt -matematik - bedre til at snakke med folk jeg ikke har mødt før - sætter pris på den boglige undervisning - er blevet bedre til at tænke over, hvad jeg gør, før jeg gør det tør stå frem som jeg er og ikke lægge en facade på - lært at jeg har det godt og at der er mange mærkelige typer i verden. e Elevers undervisningsevaluering delt i de boglige fag og linjefagene Undersøgelsen er delt i 8. kl. for sig og kl., der var 13 ud af 16 mulige der besvarede i 8. kl. og for de øvrige elever var der 52 ud af 73 elever der har besvaret. Resultaterne er blevet grafisk behandlet opdelt i

6 over middel, middel og under middel, således det er tydeligere at trække tendenser ud for hvor arbejdet skal fokuseres i det kommende skoleår med en handleplan som produkt. Tendensen i 8.klasse er at eleverne generelt har været til flere boglige timer, og at de føler de har lært mere end året før. At de ikke umiddelbart bruger lektietimen til skolearbejde, og at de ikke altid afleverer deres skriftlige opgaver. Der er "både-og" svar mht. om de oplever der bliver taget højde for deres faglige niveau, hvilket ikke helt svarer til lærernes evaluering om det samme. det kan evt. forklares med om DSA eleverne reelt forstår spørgsmålene? Derimod er der stor enighed om lærerne er meget velforberedte til undervisningen og de er gode til at returnere opgaver. Der er bred enighed om at linjefagsundervisningen har levet op til forventningerne, men ikke helt i forhold til egen indsats, hvor de nok ikke har udnyttet mulighederne optimalt. Mht. 9. kl og 10. kl er tendensen at eleverne er tilfredse med undervisningen i forhold til egen indsats, lektietimen er ikke brugt at så mange til skolearbejde, men afleveringerne er generelt lavet. Eleverne svarer meget blandet om de synes undervisningen har taget højde for deres faglige niveau, hvilket overrasker, da der har været niveaudeling for 9. kl. i matematik, engelsk og science og til en vis grad indenfor dansk, hvor 9A har været for elever med tysk, 9B blandet og 9C med arbejde i basis dansk. I 10. kl. har der været en faglig støttelærer i 8 t ugentlig til 5 elever for at tilgodese faglig spredning og behov for særlige vilkår. Generelt er der stor tilfredshed med lærernes forberedelse af undervisningen og deres skriftlige respons på afleveringer og andet arbejde. Vedrørende linjefag så er tendensen fuld tilfredshed i forhold til egen indsats. Dette skal ses i sammenhæng med graden af fordybelse for den enkelte ved at udnytte de tilgængelige praktiske muligheder. der har været fri afgang til musiklokaler, bolde og frivillig spring og nogle elever har været ekstrem aktive og udnyttet faciliteterne optimalt, hvor i mod andre er tilfredse i forhold til egen indsats, fordi andre ting har fyld mere i efterskoleopholdet. Konklusion: Elevernes undervisningsevaluering er tilfredsstillende og bekræfter det synlige i hverdagen med større energi til linjefag end lektietime, hvilket er typisk i efterskoleregi, hvor det sociale og aktiviteter med kammeraterne fylder meget i forhold til det boglige. Vores opgave fremadrettet er fortsat at vægte det boglige, så eleverne til fulde lever op til, hvad der kræves og forventes ved afslutning af enten FSA eller FS10. De nyeste tiltag i dette skoleår med planlagte ugeafleveringer og SMS service til forældrene ved pjæk eller manglende aflevering er begge tiltag i den opfølgende retning. Personalegruppen har diskuteret, hvorledes vi skal arbejde videre og er kommet frem til følgende handlingsplan foruden fortsættelse af ovenstående tiltag. Det skal være viceforstanderen, der går en værelsestur efter morgensygemelding, når undervisningen er gået i gang. Målet er at få de sidste elever til undervisning, idet vi har erfaret at eleverne godt kan stå op, men nogle vælger at lægge sig igen... Den samme gruppe elever står primært op, fordi der er en fysisk gåtur i middagspausen som konsekvens af syvsoveri. Vi skal ligeledes have skærpet opmærksomhed på begrebet "forpligtende fællesskab" med fremmøde til obligatoriske arrangementer og vores tiltag skal ligge i "fælles-kend-skab" således eleverne kommer tættere på alle i flokken og ikke kun dem man har linjefag og interessefællesskab med eksempelvis. Det vil udmønte sig i mere organiseret blanding af elever i forskellige sammenhænge end f.eks. dyrkelse af kontaktgruppens fællesskab. I opstartsfasen skal vi være tydeligere omkring tyveri og pjæk samt rengøring og lektier da det har fyldt forholdsvis meget i dette skoleår. Det er svært at sætte konkrete fingre på nøjagtig hvor og hvordan, men vi skal italesætte og opfølge fra den første dag. Det er ikke nyt eller nedprioriteret, men vi oplever elevernes

7 udgangspunkt for at handle ansvarligt for både sig selv og andre er skredet i negativ retning hos en del af de elever der bliver indskrevet på Galtrup. Lærernes undervisningsevaluering delt i de boglige fag og linjefagene Resultaterne er delt ind i over middel, middel og under middel ud fra de 5 gradueringsmuligheder. Lærernes evaluering vedrørende de boglige fag er over middel (84%) mht. at have haft de ønskede undervisningsmaterialer. Over middel både når det drejer det sig om at få faglig støtte af kolleger og ledelse (92%) og social støtte ved elevrelaterede problemer (67%). Ligeledes højt med indfrielse af egne forventninger til undervisningen (91%) og tilsvarende tilfredshed med at have returneret rettet arbejde til eleverne (91%). I forbindelse med at anvende CL strukturer (Cooperative Learning) er der en middelvurdering (72%) og brug af" icebreakers" i 90 min modulerne er middel (55%). Til en række spørgsmål om evaluering af undervisningen (af elevernes eget udbytte og af undervisningen) er svarene mere spredte, hvilket giver anledning til drøftelse af potentielt udbytte ved at organisere det mere strukturelt fremadrettet i næste skoleår. Det vil blive drøftet på personalemøde i opstartsfasen. Tilsvarende er der behov for at kigge på, hvorledes vi kan skabe større tilfredshed med elevernes skriftlige arbejde (45% under middel) og den mundtlige deltagelse generelt (25% middel og 33 % under middel). Vi ved eleverne opprioriterer linje og valgfagene men det er os der er forpligtede på at have høje ambitioner på elevernes og egne vegne så alle kommer bedst muligt igennem skoleåret og får afsluttet så flot som muligt. I forbindelse med linjefagene er det ensidig over middel besvarelser, således der er god tilfredshed med ressourcer og materialer (88%) og faglig støtte fra kolleger og ledelse (88%). Undervisningen har i høj rad levet op til egne forventninger (87%) og lærerne vurderer at det er over middel (100%) at have de fornødne kompetencer til at undervise på optimalt niveau. Med hensyn til linjefag er der blevet evalueret mere end i de boglige timer (60%) over middel og det er en god erfaring for at tilrettelægge og tilpasse undervisningen til elevflokken og e muligheder der opstår i løbet af året i forhold til det planlagte i årsplanen. Personalets evaluering af jobtilfredshed I dette tilfælde er der anvendt et færdigt spørgeskema hvor der bliver stillet generelle spørgsmål til ansatte. Som fremlæggelse af resultaterne fra hele personalegruppen (16 ansatte, der har svaret) bliver i dette tilfælde dannet et flot billede med følgende sætninger valgt ud fra, hvor der er størst positiv tilkendegivelse: jeg er meget ofte i stand til at træffe uafhængige beslutninger i mit job mine opgaver er overhovedet ikke rutineprægende det er meget almindeligt forekommende at muligheder er kreative og innovative jeg har tilstrækkeligt med ressourcer min arbejdsstyrke er forskelligartet mit arbejde er en smule stressende mit forhold mellem mig og min leder eller supervisor er meget godt

8 min leder giver mig meget støtte mine arbejdstider er rimelige mine omgivelser er meget samarbejdsvillige mine kolleger er meget kompetente mine kolleger er meget imødekommende mine kolleger er meget hjælpsomme min arbejdsbyrde er rimelig min arbejdsuge er ca. 40 timer Konklusionen må derfor kort og klart være at der er stor jobtilfredshed på og med denne arbejdsplads. Skriftlig individuel årsevaluering Da vi har været igennem et par måneder med uvished og tilpasning af organisationen pga. faldende elevtal, så har der i år været færre individuelle skriftlige besvarelser. Usikkerhed har fyldt meget, og efter flere opsigelser i huset, så har der været fokus på at energien skulle bruges på at give eleverne den bedst mulige afslutning. De skriftlige og mundtlige tilkendegivelser der er kommet omhandler faktuelt at procedurerne har været i orden og at vi må fortsætte med PR tiltag og pædagogiske tiltag, der tiltrækker og fastholder elever, så vi kan få elevtallet op igen. Ledelsens samlede årsevaluering Dette skoleår har været tilfredsstillende i forhold til budget og regnskab samt planlægning af næste skoleår. Planlægningen har dog ligget sent på skoleåret, da der først skulle besluttes om vi valgte at have 4 eller 5 klasser ud fra antal optagne elever, og derefter skulle tilpasse antal ansatte i de forskellige afdelinger. Der har på den ene side været tilstrækkelige pædagogiske udfordringer med elevholdet og på den anden side været mange ting, som er lykkedes i forhold til årsplanlægningen af aktiviteter. De afsluttende prøver er forløbet fint, og vi har 22 elever der fortsætter her næste år, hvilket er en god tillidserklæring fra forældre og børn og et billede på stor trivsel hos de der er her. Bestyrelsens årsevaluering på grundlag af skolens værdigrundlag. Bestyrelsens evaluering tager sit udgangspunkt i den evaluering, som ledelse og medarbejdere har foretaget med elever, forældre og internt, samt ledelsens egen samlede vurdering af skoleåret Disse evalueringer skal ses i lyset af skolens værdigrundlag, så bestyrelsen sikrer sig, at handling har fulgt hensigt. Lad det være sagt med det samme: Det er i høj grad tilfældet. Galtrup Musik og Idrætsefterskole har i det forløbne år brugt adskillige evalueringsværktøjer med et særligt fokus på elevernes trivsel, uden at det faglige læringsmiljø er forsvundet ud af syne af den grund.

9 Bestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at skolen og dens ledelse er i stand til at drive en grundtvig-koldsk efterskole, der begejstrer både eleverne og deres forældre, og det er godt at se, at skolens medarbejdere for alvor tager de udfordringer op, der knytter sig til en ny ungdomskultur og dens syn på verden i almindelighed og skolens virke(lighed) i særdeleshed. Der tænkes her ikke mindst på de resultater i skolens undersøgelser, hvor nogle af de unge udtrykker forundring over det, de oplever som forskelsbehandling ved f.eks. overtrædelser af de vedtagne regler. I en stadig mere uoverskuelig og fragmenteret verden kan millimeterretfærdigheden nemt få for let spil, men her er det en fornøjelse at høre, at skolen løser eventuelle udfordringer med det udgangspunkt, at "vi behandler eleverne forskelligt for i sidste ende at behandle dem ens". Dét er respekt for menneskelig mangfoldighed og respekt for, at den enkelte elev nogle gange skal have særlige vilkår for at kunne finde sin plads i flokken og dermed kunne bidrage til det væsentlige: det forpligtende fællesskab! Bestyrelsen noterer sig også med tilfredshed, at skolens ledelse på denne baggrund ændrer procedure i kommunikationen såvel eleverne som deres forældre bl.a. med en ugentlig mail, der indeholder flere af skolens pædagogiske overvejelser og samtidig holder forældrene ajour med, hvad der sker, og hvad skolen arbejder med og udfordres af i det daglige. Personalets evaluering af jobtilfredsheden er lystfuld læsning - ikke mindst i lyset af de justeringer af medarbejderstaben, der var nødvendige op til sommerferien. Bestyrelsen vil gerne i denne sammenhæng udtrykke tilfredshed med den måde, skolens ledelse valgte at gribe disse vanskelige justeringer an på. Det vidnede både om et fint overblik og den nødvendige professionalisme, men måske først og fremmest om en empati og en kærlighed til skolen og forståelse for den vanskelige situation, som alle stod i tilbage i juni måned. Bestyrelsen vil sidst, men ikke mindst gerne udtrykke sin tilfredshed med, at skolen stadig evner at tiltrække og fastholde elever i et marked, der er umådeligt vanskeligt at navigere i. Der udvises god dømmekraft og rettidig omhu på mange parametre, og de mange nye tiltag og ideer bliver implementeret på forsvarlig vis. Bestyrelsen føler sig sikre på, at de løbende initiativer og forbedringer, som skolen sætter i gang kan være med til at fastholde elevtallet i underkanten af de 100. Der er fra bestyrelsens side stor opbakning til alle medarbejdere og skolens ledelse. Sept