Reversible morfologiske ændringer som følge a f cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celle r og cytoplasmatisk akkumulatio n
|
|
- Gabriel Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PATOLOGI 7-8. semeste r mc A ~ r( ~' Nr. 1. CELLEBESKADIGELSE ADAPTATIO N Atrofi Hypertrofi Hyperplasi Metaplasi DEGENERATION Cellers tilpasning til reversible ændringer i mikromiljøe t Adaptiv erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktion Adaptiv forøget størrelse af celler ledsaget af udvide t funktionel kapacite t Adaptivt forøget celleanta l Adaptiv erstatning af en differentieret celletype med en anden indenfor samme kimbla d Reversible morfologiske ændringer som følge a f cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celle r og cytoplasmatisk akkumulatio n Eksempler: Hydrop, fedt, protein NEKROSE Morfologiske tegn Morfologiske typer Infarkt Lokaliseret celledød in vivo Pyknosis, karyorrhexis, karyolysi s Koagulations nekrose. Kollikvations nekrose. Fedtnekrose (traumatisk, enzymatisk). Kaseøs nekrose. (Fibrinoid nekrose). Nekrose som følge af ischæmi APOPTOSIS Programmeret celledø d CALCIFIKATION Dystrofisk (cellebeskadigelse ) Metastatisk (hypercalcæmi) IUNVISNIHANDOVR.PAT
2 N r. 2. INFLAMMATION s. betændels e Definition : Den levende organismes svar på lokal beskadigelse eller irritamen t AKUT INFLAMMATION Reaktionen udspilles i det mikrocirkulatoriske gebet (arterioler, kapillærer og venoler) og omfatter Hyperæmi forårsaget af mediator betinget arteriole dilatatio n ødem forårsaget af øget hydrostatisk try k Ekssudation af proteinholdig væske udsivet fra postkapillære venoler me d mediator betinget øget permeabilite t Emigration af leukocytte r Vasoaktive mediatorer stammer fr a Celler. Histamin, prostaglandiner, leukotriener o a Plasma: Produkter fra komplement systemet o a Celler ved akut inflammatio n Neutrofile granulocytter adhærerer specifikt til venole væg via adhæsion s molekyler og emigrerer retnings bestemt ved chemotax i Makrofager er monocyt deriverede og emigrerer på samme måde som neutrofile granulocytter timer efter beskadigelse/irritament Eksemplerpå inflammationstype r Serøs inflammation : Ekssudat med ringe mængde protein og få celler Catarrhalsk inflammation : Ekssudat + epithelcelle r Purulent inflammation : Ekssudat med pu s Pus: Halvflydende materiale bestående af levende og nekrotiske neutrofil e granulocytter, nukleinsyrer, enzymer og evt. bakterier og nekrotisk væ v Absces : Lokaliseret purulent inflammation Tikke- præformeret hulrum Flegmone (Eng. cellulitis) : Diffus purulent inflammation Tikke- præformeret hulru m Empyem : Purulent inflammation i præformeret hulrum ) \UNVISN\HANDOVR.PAT
3 Nr. 3. KRONISK INFLAMMATIO N Akkumulation af lymfocytter, plasmaceller og makrofager dagevis efter start p å akut inflammation eller de novo HELING Definition : Erstatning af dødt væv med levend e Heling omfatter følgende processer : Regeneration : Nekrotiske celler erstattes ved proliferation af samme celletype. Celler kan opdeles i følgende typer med eksempler : Labile celler. Epidermis, epithel i luftveje og tarm Stabile celler. Leverceller, tubulus epithel i nyre r Permanente celler. Neuroner, hjertemuskelcelle r Resolution (eng. : demolition) : Fjernelse af dødt væv ved inflammatorisk reaktion ; fagocytose og absorptio n Granulationsvæv -arvæ v Beskadigelse (f.eks) : Snitsår, nekrose, infektion, kemiske substanse r Akut inflammation med blandt andet udsivning af fibrin og plasmafibronektin i hulrumme t Granulationsvæv: Indvækst af endothelrør, fibroblaster, myofibroblaster, makrofager 2-3 døgn efter skaden. [Mediatorer : 1 Plasminogenaktivator, PDGF, TGF, FGF, TNF, EGF ] Organisation : Koagel og nekrotisk væv nedbrydes, fagocyteres og fjernes. Type Il l kollagen-type I kollagen. Kontraktion ved myofibroblaste r Arvæv = cicatrice = fibros e Primær heling : Vævet genvinder oprindelig udseende og funktion. Denne for m forudsætter et rent, ikke inficeret sår, hvis rande ligger mod hinande n Sekundær heling : Heling af større vævsdefekter eksempelvis gabende sår eller nekroser i myocardium. Helingen foregår ved granulationsvæv -~ arvæ v Keloid : Hypertrofisk cicatrice med øget mængde intercellular substans 'AT
4 Nr. 4. GRANULOMATØS INFLAMMATIO N (Granulom = lille, < 2mm korn ) Kronisk inflammatio n Granulom Ansamling af epitheloidceller, som er deriverede fra makrofager. Kæmpecelle granulo m Ansamling af flerkærnede kæmpeceller, som er fusionered e makrofager; Langhanske og fremmedlegeme kæmpeceller. TUBERKULOSE Tuberkel Specifik granulomatøs inflammation forårsaget af Mycobacterium tuberculosis. Central kaseøs nekrose omgivet af epitheloide celler (makrofuger), Langhanske kæmpeceller og lymfocytter. LUNGETUBERCULOS E Primær tuberkulos e Gohn kompleks s. primær kompleks Perifer, subpleural tuberkel med mediastinal lymfadenitis, sam t eventuelt lymfangitis. Forløb Opheling : Resolution, fibrose, dystrofisk kalcifikation. Disseminering (spredning) : Lokalt, hæmatogent (Miliær TB), lymfogent, kanalikulært. Reinfektion eller kronisk tuberkulos e Forløb Lokal apical pneumoni (heling med fibrose, dystrofisk kalcifikation). Progredierende, lokal proces (Fribrokaseøs TB). Disseminering : Hæmatogent, lymfogent, kanalikulært. SYFILI S Inkubationstid Primære stad. Latenstid Sekund. stad. Latenstid Tertiære stad. Specifik kronisk inflammation forårsaget af Treponema pallidum. 3 (1-12) uger ; formering og spredning. 3-6 uger; chanker ved indgangsport, lokal lymfadenitis. 2-3 månede r Hududslet, slimhindeaffektion, generel lymfadenitis. Flere år eller årtie r Manifestationer af den progredierende kroniske inflammation i f.eks. kar (aorta), cor, CNS, medulla spinalis, led. Gumma : e t karakteristisk syfilis-granulom opbygget af en central koagulation s nekrose, epitheloide celler, enkelte kæmpeceller og perifer fibrose. 63\6S\. (10\4( \UNVISN\HANDOVR.PAT
5 Nr.S. ARTERIOSCLEROSE Fællesbetegnelse for stivhed i arterievægge. Skyldes enten ateromatos e (aterosclerose), Monckebergs media sclerose, ateriolosclerose eller aldersbetinget atrofi af elastiske og muskulære fibre, fibrose og evt. intimafortykkelse. ATHEROMATOSE (ATEROSCLEROSE) Proces som viser sig ved ophobning af lipid, makrofager, glatte muskelceller, kollagen, nekrose og kalcifikation i de store arteriers intima. Ætiologien ukendt; flere hypoteser som ikke gensidigt udelukker hinanden. Stadier i den progredierende proces : Fatty streak Atheromatøst plaque Complicated lesion Komplikationer Risikofaktorer Fokal flad proces med få lag af lipidholdige makrofager og glatte muskelceller. Proliferation af glatte muskelceller. T- lymfocytter. Fokal prominerende proces i intima. Tidligt med mange la g af lipidholdige makrofager, som efterhånden ind mod lume n dækkes af fibrose og glatte muskelceller og som omdannes ti l en masse af ekstra- og intracellulært lipid (kolesterol), nekrotiske celler og forkalkning. T-lymfocytter og evt. perifer inflammatorisk reaktion. Uregelmæssigt prominerende sammenflydende proces. Stort nekrotisk centrum, udbredt dystrofisk kalcifikation, hæmorrhagi, intimalæsion med trombose og evt. ulceration. Stenose ; trombose ; hæmorrhagi ; aneurysme; ruptur til karlumen ; emboli (evt. kolesterol). Hypertension, rygning, hyperkolesterolæmi, diabetes, hankøn. MONCKEBERGS MEDIA SCLEROS E Atrofi af mellemstore arteriers media med fibrose og dystrofisk kalcifikation. Inge n lumenforsnævring. ARTERIOLOSCLEROS E Fortykkelse af karvæggen i små arterier og arterioler som følge af arterie l hypertension. Lumenforsnævring. Hyalin arterioloscleros e Benign hypertension. Karvæggen fortykket af hyalin : collagen og seru m proteiner. Hyperplastisk arterioloscleros e Malign hypertension. Voldsom vægfortykkelse s.f.a. fibrinoid nekrose, proliferation og hypertrofi af koncentrisk lejrede glatte muskelceller o g fibroblaster. IUNVISNIHANDOVR.PAT
6 Nr. 6. rnctnan. c K HÆMODYNAMISKE FORSTYRRELSE R Hæmorrhagi ( :blødning) tab af blod fra det vaskulære system til omgivelserne. Hyperæmi Øget mængde blod i et væv eller organ. Passiv Stase. Nedsat venøst afløb. Eksempler: lunge- og lever stase. Aktiv øget arteriel blodtilstrømning. Eksempel: inflammation. Hæmostase Standsning af blødning som reaktion på beskadigelse af de t vaskulære system. Flere samvirkende mekanismer : reaktioner fra karvæggen og endothelet; adhæsion og aktivering af thrombocytter ; sekretion fra thrombocytters granula ; koagulation ; fibrinolyse. Resulterer i strenge af fibrin i et dannet aggregat af thrombocytter. Trombe En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod og dannet in vivo Trombose De processer, der fører til dannelsen af thromber. Thrombose er et abnormt resultat af de normale hæmostatiske processer. Morfologi Trombers morfologi afhænger af blood-flow på dannelsesstedet. Bleg trombe : Dannes i områder med ved hurtigt flow. Bleg og fast. Består overvejende af agglutinerede trombocytter og mindre mængde fibrin. Eksempel: mural trombe på endocardiet. Rød trombe : Dannes i områder med stagnerende flow (vener). Blød, rød, fugtig, elastisk. Består af fibrin og blodets formede elementer. Blandet trombe : Dannes i områder med moderat/langsomt flow. Består af alternerende lag af aggregerede trombocytter og rø d trombemasse (Zahnske striber). Disponerende faktorer Stimulation af endothel ; blotlægning af subendothelet ; aktivering a f thrombocytter & koagulation ; hæmning af fibrinolyse ; ændring af blodets strømning. Trombers skæbne Trombolyse ; embolisering ; organisering. Emboli (eng : embolisme) Hel eller delvis okklusion af et kargebet so m følge af en med blod eller lymfe tilført masse. Denne masse kaldes en embolus (flertal : emboli). Eksempler : Tromboembolus, fedt embolus, luftembolus. ødem øget mængde interstitiel væske med lav vægtfylde. Mekanismer øget hydrostatisk tryk ; nedsat kolloidosmotisk tryk ; øget Na + retention i nyren ; obstrueret lymfedrænage; øget permeabilitet af kar. IUNVISNIHANDOVR,PAT
7 Nr. 7. VÆKSTFORSTYRRELSER Non-neoplastisk e Vækstforstyrrelser Neoplastiske Maligne Benigne Neoplasi Malignitet Et neoplasme består af neoplastiske og stromaceller, der i interaktion frembyder abnorme fænotypiske egenskaber ; neoplastiske cellers proliferation unddrager sig fysiologis k vækstkontro l Et neoplasme er malignt, når det som følge af spredning, ubehandlet fører til individets dø d NON-NEOPLASTISKE VÆKSTFORSTYRRELSE R Adaptive tilstand e Atrofi Erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktio n Hypertrofi Forøget cellestørrelse og udvidet funktionel kapacitet Hyperplasi Forøget celleanta l Metaplasi Erstatning af en differentieret celletype med en anden indenfo r samme kimbla d Udviklingsforstyrrelser og malformatione r Hamartom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på e t sted, hvor det pågældende væv normalt forekommer (hyppige ) Choristom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på e t sted, hvor det pågældende væv normalt ikke forekommer (sjældne) Heterotopi Forekomst af væv, hvor dette normalt ikke forekomme r BENIGNE NEOPLASME R Epitheliale Papillomer. Udgår fra overflade epithel. Består af e n bindevævsgrundstok, eventuelt forgrenet, hvorpå det neoplastisk e epithel vokse r Adenomer. Udgår fra kirtelepithe l Mesenchynale Benævnes efter udgangsvævet, efterfulgt af endelsen -om. Eksempler : Lipom ; fibrom ; chondrom ; Ieiomyom \UNVISN\HANDOVR. PAT
8 Nr. 8. NEOPLASME R MORFOLOGISKE MALIGNITETSKRITERIE R Histologiske kriterier Invasio n Metastase r Abnorm struktu r Dårlig afgrænsnin g Nekrose Ulceratio n Cytologiske kriterier Polyrnorfi (synonym : pleomorfi) af celler og nucle i Forstørrede nucle i Ratio nucleus/cytoplasma forøget Uregelmæssig kromatin struktu r Hyperkromas i Nucleoli forstørrede, evt. øget anta l Abnorme mitose konfiguratione r Dedifferentierin g Aneuploidi Abnormt cellulært DNA indhol d DYSPLAS I En tilstand, hvor epithelceller i varierende grad (men mindre end ved carcinoma in situ) opfylder morfologiske malignitets kriterie r CARCINOMA IN SIT U En tilstand, hvor epithelceller opfylder morfologiske malignitets kriterier, men uden at udvise invasiv vækst. STROMA Integreret del af neoplasmer, omfattende intracellulær matrix og celler, f.eks. fibroblaster, endothel celler, lymfocytter. Mange fænotypiske egenskaber betinget a f interaktion mellem de neoplastiske celler og stromaet. \UNVISN\HANDOVR.PAT
9 Nr. 9. NEOPLASME R Nomenklatur Talrige undtagelser fra nedenstående nomenklaturregler. Maligne tumorer udgået fra blodets celler : Leukæm i Epithelial e neoplasmer Mesenchymal e neoplasmer Benigne Papillom Adenom Lipom Leiomyom Rhabdomyo m Fibrom Gliom Chondro m etc. Malign e Carcinom Sarcom MALIGNITETSGRADERIN G Inddeling af neoplasmer efter cellulær differentiering. KLINISK STADIEINDDELIN G Inddeling af neoplasmer efter udbredelse og størrelse. TNM-systemet: primæ r Tumors udbredelse og størrelse ; involvering af regionale lymfe Noduli ; sprednin g med distante Metastaser. \UNVISN\HANDOVR.PAT
10 7-8. semeste r Nr. 10. NEOPLASME R Spredning s. metastaserin g En multistep proces, som inkludere r Binding ved specifikke receptorer til basalmembrankomponenter, f.eks. lamini n Frigørelse af proteolytiske enzymer (plasmin, collagenaser), der ka n nedbryde basalmembrane n Penetration gennem den dannede defekt i basalmembrane n Alternerende frigørelse af proteolytiske enzymer, der kan nedbryde den ekstracellulære matrix, og invasion i det ekstracellulære milj ø Invasion af blod eller lymfekar ved en tilsvarende proce s Transport med blod eller lymfe Binding ved specifikke adhæsionsmolekyler til metastatiske stede r Ekstravasion ved nedbrydning af karvægge n Etablering af blodforsyning og proliferatio n Spredningsveje Direkte spredning ved invasio n Hæmatogen t Lymfogen t Intrakavitært Implantation \UNVISNIHANDOVR.PAT
Core Curriculum i anatomi (5. semester)
Core Curriculum i anatomi (5. semester) Definitioner i Patologi Patologi Organkursus 4 1. Lymfatisk væv I & II - Mikroskopi 1.1 Lymfeknuder A 1.2 Milten A 1.3 Tonsiller A 1.4 Appendix C 1.5 MALT A 1.6
Læs mereAbsces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum.
ALMEN PATOLOGI DEFINITIONSLISTE Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum. Adaptation (cellulær) Reversible ændringer hvormed cellerne tilpasser sig mikromiljøet. 5 typer: 1. Atrofi:
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs mereTS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen
TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien Alastair Hansen Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret,
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereTS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen
TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien Alastair Hansen Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret,
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARD SVAR
Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereKodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)
Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mere5. Semester: Mik 1 Adaptationer
5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition
Læs mereKaren Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital
Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og
Læs mereAlmen patologi præparater
Almen patologi præparater Adaptive forandringer 6, 36, 37, 14, 25 Celledød / Infarkt 3, 50, 22, 23, 41 Akut inflammation 16, 17, 32, 46, 47 Kronisk inflammation og heling 29, 61, 93, 4, 5 Granulomatøs
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereDet hæmostatiske system
Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et
Læs merePræp. Væv + pato Beskrivelse Billede
Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede 3 Infarctus recens myocardii 4 Infarctus subrecens myocardii (i opheling) 5 Fibrosis myocardii Akut myocardieinfarkt,friskt. Snit af myocardium, bestående af tætliggende
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (2016) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en
Læs mereSyge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester
Læs mereASC. Atypical Squamous Cells. ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL
ASC Atypical Squamous Cells ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL Ref.: The Bethesda System for Reporting Cervical Cytology ASCUS
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereForord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående
Forord Patologi er af generel betydning for vores forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen og dermed afgørende for målrettet behandling af den enkelte patient. Specialet
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereKapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System
Kapitel 17-19 (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System Almene træk af kredsløbets funktioner Kredsløbets generelle organisation mht. parallelt og serieanbragte kredsløbsafsnit Kredsløbet
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereGive mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær
Pensumafgræsning (2017) 1 Introduktion til patologi Ikke neoplastiske vækstforandringer (Patologi, 2. udgave, kapitel 1, side 17 til side 32) Hypertrofi Definere begrebet hypertrofi. Ætiologi Angive mindst
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereDen maligne neoplastiske celle
Kursus i umorbiologi og klinisk onkologi, Januar 2010 Leif R. Lund Den maligne neoplastiske celle Cancercellers fænotype som grundlag for yp g g biologisk baseret cancerbehanding Cell, Vol. 100, 57-70,
Læs mereStandardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes)
Læs mereRigshospitalet LEVERTUMORER. Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018
Rigshospitalet P a to logiafdel ingen LEVERTUMORER Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018 1 KLASSIFIKATION BENIGNE: Fokal nodulær hyperplasi (FHN) Hepatocellulært adenom Von Meyenburgs kompleks (galdegangshamartom)
Læs mereCNS infektioner. - intrakranielt
CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015
Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereMorten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus
Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Røntgen af thorax Denne lektion Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Pneumonier Atelektaser Stase
Læs mereTS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)
TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereForandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi
Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt
Læs mereRohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:
Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder
Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi
Læs mereLeverbiopsiens vigtigste elementer
Leverbiopsiens vigtigste elementer Tjekliste i diagnostik af ikkeneoplastiske leversygdomme 1. Arkitektur - Bevaret lobulær opbygning - Lobulær fibrøs opsplitning (let, mod., svær) - Lobulært kollaps -
Læs mereCaseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 High-grade squamous intraepithelial lesion = HSIL Planocellulært karcinom Billeder fra: Billeder fra: http://nih.techriver.net/
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs meresikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2
RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereVæskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2016. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereSTEATOSE, STEATOHEPATITIS OG CIRRHOSE
Rigshospitalet P a to logiafdel ingen STEATOSE, STEATOHEPATITIS OG CIRRHOSE Gro Linno Willemoe 19. Marts 2018 1 FASER 19-03-2018 2 FASER 19-03-2018 3 CIRRHOSE Biliær cirrhose 19-03-2018 4 CIRRHOSENS ÅRSAG
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mere